Vurdering og deklarering af en bygnings miljø ... - Erhvervsstyrelsen

Vurdering
og
deklarering
af en
bygnings
miljømæssige
egenskaber

Vurdering og deklarering af en bygnings
miljømæssige egenskaber.
Rapporten er udarbejdet for By- og Boligministeriet
af Statens Byggeforskningsinstitut.
Tekstbehandling: Lizzie Søby.
Computerbillede: EYECADCHER I/S.
Layout og grafisk tilrettelægning:
Ole Krejsing.
Repro: Multi Scan A/S.
Tryk: Fr.G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S.
Papir: Biberist Allegro Silkemat 115 g.
Omslag: Invercote G 220 g.
Oplag: 600 ekspl. November 1999.
Pris: Kr. 100,- inkl. moms.
ISBN 87-601-8613-5.
Rapporten kan købes hos:
Byggecentrum Boghandel,
Dr. Neergaards Vej 15,
2970 Hørsholm.
Telefon 45 76 73 73, telefax 45 76 76 69,
www.byggecentrum.dk.
Omslag: Computerbillede af den danske bygning, der blev miljøvurderet i
forbindelse med det internationale miljøprojekt »Green Building Challenge ’98«.
Bygningen er projekteret af Arkitektfirmaet Hou&Partnere A/S og NIRAS for
Forsvarets Bygningstjeneste. Computerbillede: EYECADCHER I/S.

Vurdering og deklarering
af en bygnings miljømæssige
egenskaber
Jørn Dinesen
Klaus Hansen
Udarbejdet for By- og Boligministeriet af
Statens Byggeforskningsinstitut
1999

Indhold
Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Forord af By- og Boligminister Jytte Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Grundlag for miljøvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Forslag til miljødeklareringsordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Miljøvurdering af bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Opstilling af miljømål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Miljørigtig projektering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Dokumentation af miljøegenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Miljødeklarering af bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Bygninger og deres livsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Systemgrænser for vurderingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Funktionel enhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Miljøvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Teknisk grundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Miljøeffekter og miljøindikatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Ydre miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Andre miljøforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Øvrige vurderingskriterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Miljødeklarering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Procedure . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Forslag til en dansk miljødeklareringsordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
3

Forord
Bygherren er omdrejningspunktet – den centrale figur – når der skal stilles krav til
et byggeris egenskaber. Det er bygherren som formulerer ambitions- og kvalitetsniveauet
samt den række af særlige krav til byggeriet, som forlods fastlægges.
Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om bæredygtige bebyggelser, hvor bygherren
aktivt bidrager til at sikre en udvikling, som tilmed fastholder kursen i retning
af også at skabe bæredygtige byer.
Men det er ikke altid nemt for en bygherre at få det nødvendige overblik over rækken
af mulige miljømål for et kommende byggeri. Og det samme gælder vurderingen
af den færdige bebyggelses miljøegenskaber, som også er en ny opgave.
I denne rapport præsenteres det foreløbige resultat af SBI’s – Statens Byggeforskningsinstituts
– arbejde med at udpege de væsentligste miljømæssige egenskaber og
udvikle metoder til måling af dem. Det er tanken, at rapporten skal indgå i arbejdet
med udviklingen af metoder til miljøvurdering af bygninger.
Jeg synes, at det er et prisværdigt og fremadrettet arbejde, som på længere sigt forhåbentligt
kan danne baggrund for egentlige miljødeklareringer af bebyggelser og
bygninger. Og jeg forventer, at det vil danne grundlag for, at bygherrerne fremover
sætter nye standarder og dermed løbende bidrager til at byggeriets bæredygtighed
styrkes.
Jytte Andersen
By- og Boligminister
5

Sammenfatning
Behovet for at kunne vurdere og deklarere
en bygnings miljømæssige egenskaber
skyldes betydelige miljøbelastninger i forbindelse
med fremstilling, drift og bortskaffelse
af bygninger, samt en voksende
interesse for at reducere disse belastninger.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)
har udarbejdet et grundlag for vurdering
af en bygnings miljøbelastninger og et forslag
til en miljødeklareringsordning for
bygninger.
Grundlag for miljøvurdering
Miljøbelastninger kan relateres til en række
miljøeffekter, som er opstillet i forbindelse
med udviklingen af systematikken
for livscyklusvurderinger. Miljøeffekterne
kan opdeles i følgende hovedgrupper:
• Tab af ressourcer (brændsler, råstoffer,
vand, naturgrundlag)
• Sundhedsbelastninger (i arbejdsmiljø,
i indeklima)
• Belastninger af det ydre miljø (drivhuseffekt,
forsuring, m.fl.).
I forbindelse med byggeri kan nogle
effekter udelades, fordi de er mindre væsentlige.
Andre kan erstattes af miljøindikatorer,
dvs. lettere målelige størrelser,
som giver et tilstrækkeligt godt udtryk for
den pågældende effekt.
Der kan opstilles to grupper af miljøindikatorer,
som dækker de væsentligste
miljøbelastninger i forbindelse med byggeri.
Den første gruppe, som kan opgøres
og vurderes med det nuværende metodeog
værktøjsgrundlag, består af:
1. Energiforbrug
2. Materialeforbrug
3. Affald (byggeaffald)
4. Klimapåvirkning (drivhuseffekt)
5. Luftforurening (forsuring),
mens den anden gruppe, som kræver yderligere
udvikling, omfatter:
6. Arealforbrug (ændring af naturgrundlag)
7. Indeklima
8. Uønskede kemikalier.
Herudover kan der være behov for at inddrage
indikatorer, som formentlig ikke vil
kunne opgøres, men må beskrives kvalitativt,
fx vedrørende arbejdsmiljøforhold og
transportfaciliteter.
SBI har udarbejdet en systematik og et
edb-værktøj til opgørelse og vurdering af
bygningers miljøbelastninger. Systematikken
og værktøjet har til formål at kunne
anvendes:
• Til opstilling af miljømål, når man som
bygherre planlægger et nybyggeri eller
en ombygning.
• Som et værktøj under miljørigtig
pro jektering, hvor de projekterende
skal vælge mellem alternative løsninger
og produkter.
• Til at dokumentere, at en projekteret/opført
bygning lever op til de miljøkrav,
der blev stillet i byggeprogrammet.
Systematikken er koncentreret om selve
bygningen samt om de brugsmæssige forhold,
der i væsentlig grad er påvirket af
bygningens udformning. Inventar mv. er
således ikke inkluderet, ligesom stærkt
brugerafhængige aktiviteter, som fx transport
til og fra bygningen heller ikke indgår.
Vurderingen omfatter hele bygningens
livscyklus, dvs. fremstilling baseret på
indsamlede materialedata, vedligehold
baseret på anslåede levetider og fjernelse
baseret på nutidige data.
Forslag til miljødeklareringsordning
Ovennævnte systematik og edb-værktøj til
dokumentation af en bygnings miljøegenskaber
er primært udarbejdet til anvendelse
i forbindelse med projektering, men
7

Sammenfatning
kan også danne grundlag for en miljødeklareringsordning
dvs. en ordning, hvor en
bygherre eller projekterende kan få sin
bygning vurderet og deklareret.
Forslaget til en miljødeklareringsordning
omfatter de nævnte miljøindikatorer,
dvs. igangsætning af ordningen med miljøindikatorerne
i punkt 1-5 og evt. senere
udbygning med indikatorerne i punkt 6-8.
Indikatorerne i punkt 1-5 kan opgøres
ved hjælp af SBI’s database og opgørelsesværktøj
og anskueliggøres i form af stavdiagrammer.
Der er ikke på nuværende
tidspunkt taget stilling til en indbyrdes
vægtning af indikatorerne, og de kan derfor
ikke adderes til én værdi. For at kunne
vurdere indikatorerne enkeltvis, er der
behov for et sammenligningsgrundlag,
dvs. indikatorer for en referencebygning,
som fx repræsenterer en »normalbygning«
inden for den bygningskategori, der er
tale om.
8
I forbindelse med etableringen af en
miljødeklareringsordning for bygninger,
er der en række spørgsmål vedrørende
ordningens formål og organisation, som
skal afklares. Skal ordningen fx: være en
frivillig ordning; omfatte både nye og eksisterende
bygninger; betales af bygherren?
Det er desuden nødvendigt at fastlægge,
hvilket arbejds- og prismæssigt omfang,
ordningen skal have. Hertil kommer,
at der skal:
• Skabes opbakning og enighed blandt
byggeriets parter om en ordning,
• Etableres et økonomisk og organisatorisk
grundlag for ordningen.

Indledning
En betydelig del af samfundets samlede
miljøbelastninger opstår i forbindelse med
opførelse, drift, vedligehold og nedrivning
af bygninger. Der er derfor et stort behov
for at reducere disse belastninger og at
sikre, at indsatsen prioriteres, så den rettes
mod de væsentligste. Der er derfor også
behov for overskuelige og effektive fremgangsmåder,
som kan motivere bygherrer,
projekterende og andre af byggeriets parter
til at inddrage miljøforhold i planlægning
og projektering af såvel nybyggeri
som ombygninger og renoveringer.
Denne rapport er et resultat af projektet
»Referenceramme/succeskriterier for
økologisk byggeri«, som SBI har gennemført
med støtte fra By- og Boligministeriet.
Projektet har haft til formål »at udarbejde
et foreløbigt teknisk grundlag for
dokumentation af en bygnings væsentligste
miljømæssige egenskaber med en helhedsorienteret
miljødeklareringsordning
for bygninger som det langsigtede mål«.
SBI har i tilknytning til projektet udarbejdet
et grundlag for opgørelse og vurdering
af en bygnings miljøbelastninger, primært
til brug i forbindelse med projektering
af byggeri. Grundlaget er beskrevet i
kapitlerne »Bygninger og deres livsforløb«
og »Miljøvurdering«.
SBI har desuden opstillet et forslag til
en miljødeklareringsordning for bygninger
med henblik på, at en bygherre eller
projekterende kan få sin bygning vurderet
og deklareret. Forslaget er beskrevet i
kapitlet »Miljødeklarering«.
Miljøvurdering af bygninger
Byggeriets projekterende arkitekter og
ingeniører har udarbejdet en håndbog i
miljørigtig projektering (Håndbog, 1997),
som giver vejledning i, hvordan der fra
den første planlægning og videre gennem
projekteringen kan gennemføres miljømæssige
kortlægninger, helhedsvurderin-
ger og prioriteringer af miljøpåvirkninger
og -effekter for et byggeri, samt hvordan
de byggetekniske virkemidler vælges i
overensstemmelse med prioriteringen.
Men der er ikke i vejledningen opstillet
miljømål for projekteringen, og der er
ikke anvist værktøjer til gennemførelse af
miljøvurderingerne.
På Danmarks Tekniske Universitet ved
Instituttet for Produktudvikling er der
udarbejdet en metode, UMIP-metoden
(Wenzel, 1996), til miljøvurdering af produkter
baseret på livscyklustankegangen.
Metoden er primært udviklet til miljøvurdering
af industriprodukter i forbindelse
med produktudvikling og tilgodeser derfor
ikke de specielle forhold, der gør sig
gældende i forbindelse med projektering,
opførelse og brug af bygninger.
SBI har anvendt dele af UMIP-metoden
til at udarbejde en systematik, en
database og et opgørelsesværktøj (Petersen,
Krogh, Dinesen, 1998), som er særligt
tilpasset bygningsdele og bygninger. Systematikken
og værktøjet har til formål at
kunne anvendes:
• Til opstilling af miljømål, når man som
bygherre planlægger et nybyggeri eller
en ombygning.
• Som et værktøj under projektering,
hvor de projekterende skal vælge mel -
lem alternative løsninger og produkter.
• Til at dokumentere at en projekteret/opført
bygning lever op til de
miljøkrav, der blev stillet i byggeprogrammet.
Opstilling af miljømål
Opstillingen af miljømål tager udgangspunkt
i de miljøeffekter, der danner
grundlag for livscyklusvurderinger. Kapitlet
»Miljøvurdering« gennemgår miljøeffekterne
og beskriver, hvordan de kan
erstattes med miljøindikatorer, der er re-
9

Indledning
levante for byggeri, samt hvordan disse
kan opgøres og normaliseres.
For hver af de opstillede miljøindikatorer
skal der herefter opstilles mål, dvs.
hvilken størrelse man ønsker den pågældende
indikator skal have for en given
bygning. Men for at kunne opstille mål må
man have reference- eller normalværdier
at forholde sig til. Man kan fx tage
udgangspunkt i såkaldte referencebygninger,
som fx kan repræsentere et gennemsnit,
en »normalbygning« eller en »idealbygning«.
I forbindelse med det internationale
miljøprojekt »Green Building Challenge«
(GBC, 1998) er den danske referencebygning
fastlagt som en bygning, der
netop lever op til Bygningsreglementets
krav. Målene for en aktuel bygning kan,
når referenceværdierne foreligger, udtrykkes
i forhold til disse, fx at den aktuelle
bygning skal have en emission af drivhusgasser,
der er 10% lavere end referenceværdien.
Miljørigtig projektering
Miljømålene opstilles i programfasen af et
byggeprojekt. Det er herefter de projekterendes
opgave at opfylde målene i forbindelse
med projekteringen. Det betyder, at
der skal træffes de rigtige valg bl.a. med
hensyn til bygningens hovedudformning,
konstruktionsprincipper, produkter, materialer
mv. »Miljørigtig projektering«
(Håndbog, 1997) anviser en metode til at
administrere projekteringen med hensyn
til miljøindsatsen, og SBI’s »Database og
opgørelsesværktøj for bygningsdele og
bygninger« (Petersen, 1998) kan anvendes
i tilknytning hertil i forbindelse med de
enkelte valg af produkter, metoder og
materialer.
Opgørelsesværktøjet kan gennemføre
de omfattende beregninger, som knytter
sig til en livscyklusvurdering. Til værktøjet
hører også en database, som i sin endelige
form vil indeholde miljødata for et bety-
10
deligt antal bygningsdele, som anvendes i
dansk byggeri samt miljødata for de materialer,
som indgår heri.
Ved hjælp af værktøjet kan man hurtigt
beregne og sammenligne miljøeffekterne
for to eller flere alternative løsningsforslag,
fx vedrørende valg af bygningsdele,
valg af materiale mv.
Ved brug af værktøjet kan man håndtere
og beregne alle miljøeffekter, som kan
kvantificeres. Der er imidlertid stadig en
række miljøpåvirkninger, som der på
nuværende tidspunkt ikke findes metoder
til at kvantificere, herunder indeklima,
arbejdsmiljø og problematiske stoffer (fx
sundhedsskadelige kemikalier). I princippet
bør disse også indgå i en livscyklusvurdering,
men de gør det normalt ikke endnu.
Der arbejdes imidlertid på udvikling
af metoder til håndtering af disse miljøpåvirkninger.
Med tiden må det derfor
forventes, at der vil blive inddraget flere
miljøeffekter i en livscyklusvurdering, end
det er tilfældet i dag.
Dokumentation af miljøegenskaber
Når en bygning er projekteret, er der brug
for en dokumentation af dens miljømæssige
egenskaber, dvs. en dokumentation af
de opstillede miljøindikatorers størrelse
for at eftervise, at bygningen overholder
de opstillede miljømål.
Dokumentationen af miljøegenskaber
på opførelsestidspunktet, som principielt
omfatter hele bygningens livscyklus, må
nødvendigvis baseres på et skønnet, teoretisk
grundlag hvad angår den del af bygningens
levetid, der ligger efter opførelsen.
Det gælder ikke mindst driftsfasen,
hvor fx energiforbruget til opvarmning,
varmt vand og belysning mv. godt kan
gøres til genstand for teoretiske overvejelser,
men i praksis er så afhængigt af brugernes
adfærd, at beregningerne kan komme
til at afvige meget fra virkeligheden.

Indledning
Dokumentationen vedrører derfor især
forhold, der er knyttet til selve bygningen
og dens bestanddele, mens forhold, der
vedrører brugernes adfærd, må behandles
i driftsfasen, hvor deklareringen bør følges
op med »grønne regnskaber« (Jensen,
1999).
Miljødeklarering af bygninger
Når bygningen er opført har bygherren
brug for at kunne anvende dokumentationen
som en deklarering af bygningens
miljømæssige egenskaber, fx som et salgsargument.
Kapitlet »Miljødeklarering« gennemgår
hvilke krav, der bør stilles til en miljødeklareringsordning,
og hvordan den kan
iværksættes. Desuden gennemgås et konkret
forslag til en miljødeklareringsordning.
11

Bygninger og deres livsforløb
Bygninger har en række karakteristiske
egenskaber, som adskiller dem fra de fleste
andre produkter, og som kan have betydning
for, hvad der skal indgå i en miljøvurdering,
bl.a.:
• At bygninger er stedbundne og sammen
med deres friarealer direkte en del af
det lokale miljø,
• At bygningers placering kan have en
væsentlig miljømæssig betydning, især i
sammenhæng med transport samt forsyning
med vand og varme,
• At især nybyggeri, men også vedligehold
og ombygninger, indebærer et
betydeligt materialeforbrug, som også
omfatter et forbrug af problematiske
stoffer,
• At brugen af bygninger indebærer et
meget betydeligt forbrug af energi og
vand, samt produktion af store mængder
affald og spildevand,
• At bygninger normalt har en meget
lang levetid, og
• At brugerkravene og anvendelsen ofte
varierer meget i løbet af levetiden, således
at der ikke med sikkerhed kan siges
noget om hele livsforløbet for bygninger,
og herunder heller ikke om deres
fremtidige ombygninger og fjernelse.
Bygninger danner på den ene side ramme
om aktiviteter, hvis miljøbelastning kun i
begrænset omfang afhænger af de bygningsmæssige
forhold. På den anden side
er driften af bygninger meget afhængig af
den lokale infrastruktur. Dette har betydning,
idet brugeraktiviteter, som ikke i
nævneværdig grad afhænger af bygningsmæssige
forhold, ikke skal indgå i vurderingen.
Systemgrænser for vurderingen
I forbindelse med udviklingen af en metode
til vurdering af bygningers miljømæssige
egenskaber skal det præciseres, hvilke
bygningsmæssige forhold og hvilke pro-
12
cesser i en bygnings livsforløb vurderingen
omfatter. Det må overvejes, i hvilket
omfang man vil inddrage:
• Bygningens fremstilling, vedligeholdelse
og fjernelse
• Bygningens lokalisering og den dertil
knyttede infrastruktur
• Bygningens anvendelse og drift.
Bygningens fremstilling skal inkludere udvinding
af råstoffer, produktion af byggevarer
og opførelse af bygningen. Vedligeholdelse
medtages på grundlag af anslåede
levetider for de enkelte dele af bygningen
inden for bygningens samlede, anslåede
levetid. Bygningens fjernelse, som
sandsynligvis ligger meget langt ude i
fremtiden, baseres på nutidige data. Da
der fokuseres på bygninger og ikke de
aktiviteter, der foregår i bygningerne, skal
en almen metode til miljøvurdering af
bygninger ikke omfatte en vurdering af
inventar og andre genstande, som ikke
normalt følger med bygningen. De må i
givet fald vurderes særskilt.
Bygningens lokalisering og den tilknyttede
infrastruktur kan inkluderes, når bygningens
placering er kendt. Punktet har
betydning for bygningens forsyning fx
med energi, og dermed for beregningen af
emissioner fra driftsforbruget. Desuden
har fx trafikforhold betydning, men da de
er meget brugerafhængige og vanskelige
at gøre op vil de ikke blive inkluderet på
nuværende tidspunkt.
Bygningens anvendelse og drift foreslås
inddraget i miljøvurderingen i det omfang,
miljøbelastningerne er knyttet til
bygningens udformning. Dvs. at forbruget
af energi til opvarmning og ventilation af
bygningen medtages på grundlag af teoretiske
beregninger, mens det kan diskuteres,
hvorvidt de meget brugerafhængige
forbrug til varmt brugsvand og el skal
inkluderes.

Bygninger og deres livsforløb
Tabel 1. Oversigt over bygningsmæssige forhold og processer, som dels indgår, dels ikke
indgår i miljøvurderingen. markerer de forhold og processer, som kan vurderes kvantita-
•
tivt ved anvendelse af SBI’s database og opgørelsesværktøj, O de forhold og processer, som
endnu ikke kan vurderes på grund af manglende systematik eller data. Forhold og processer
som ikke indgår i vurderingen, men evt. beskrives kvalitativt er mærket (b).
Indgår i vurderingen:
Bygningsmæssige forhold og infrastruktur
• Primære og kompletterende
bygningsdele
O Bygningsinstallationer
O Overfladebehandling (maling mm)
O Friarealer
• Energiforsyning
Fremstilling
• Råstofudvinding
• Produktion af byggevarer
• Opvarmning af produktionslokaler
Transport af materialer og produkter
•
Vedligehold
O Vedligehold af bygningsdele
• Udskiftning af bygningsdele
Drift og anvendelse
• Opvarmning
• Ventilation
• Belysning
Nedrivning
• Nedrivning
• Transport
O Forbrænding
O Deponering
Indgår ikke i vurderingen:
Inventar (møbler, hårde hvidevarer mm)
Vandforsyning (b)
Spildevands- /affaldsbehandling (b)
Transportfaciliteter (b)
Fremstilling af produktionslokaler
og -udstyr
Transport af medarbejdere
Uheld
Fremstilling af maskiner mm
Transport af håndværkere
Brand
Andet elforbrug
Vandforbrug (b)
Spildevand/affald
Transport til og fra bygningen
Oparbejdning af restprodukter til
genanvendelse
13

Bygninger og deres livsforløb
Funktionel enhed
Fordi formålet med en miljøvurdering er
at vurdere den miljøbelastning, der samlet
knytter sig til en bygnings livsforløb, er det
især ved sammenlignende vurderinger
vigtigt at kunne sammenholde denne
belastning med bygningens nytteværdi.
Denne kaldes i livscyklus-vurderinger for
den funktionelle enhed. Den specificerer
dels ydelsen over for brugeren, dels ydelsens
varighed.
Uden at gå i detaljer er det ved sammenlignende
miljøvurderinger af bygninger
derfor vigtigt:
• At sammenligningen foretages inden
for den samme type af byggeri, fx kontorbyggeri
eller boligbyggeri og måske
14
yderligere inden for samme type af fx
boligbyggeri, hvis ydelsen opleves meget
forskellig af brugerne,
• At levetiderne for bygningen og dens
bestanddele estimeres under hensyn til
de forhold, der forventes at øve indflydelse
på dem, bl.a. arkitektur,beliggenhed,
anvendelse og kvalitet. Fastsættelsen
af levetider for bygninger og bygningsdele
er af væsentlig betydning for
resultatet af miljøvurderingen, men
kan kun ske med betydelig usikkerhed.
Det foreslås derfor at anvende et begrænset
antal fastlagte og alment accepterede
levetider for såvel hele bygninger
som for en række typiske udførelser
af de væsentligste bygningsdele.
Figur 1. Den danske bygning, der blev miljøvurderet i forbindelse med det internationale miljøprojekt »Green
Building Challenge ’98«. Bygningen, som er projekteret af Arkitektfirmaet Hou&PartnereA/S og NIRAS for
Forsvarets Bygningstjeneste, fik positive karakterer for alle de seks miljøområder (se side 21).
Computerbillede: EYECADCHER I/S.

Miljøvurdering
Teknisk grundlag
Der er igennem de senere år, såvel i Danmark
som i en række andre lande, gjort en
stor indsats for at udvikle modeller til
støtte for livscyklusvurdering (LCA) af
produkter og serviceydelser. Således foreligger
der i dag en række overordnede
ISO-standarder på området (ISO 14000
serien), som også omfatter almene retningslinier
for miljømærkning og miljødeklarering.
I Danmark foreligger resultaterne
især i form af rapporteringen af
UMIP-projektet (Wenzel, 1996), som nu
viderebearbejdes i et tværgående LCAprojekt.
Specifikt for byggeområdet har SBI
arbejdet med udvikling af edb-værktøjer
til opgørelse og vurdering af miljøpåvirkninger
knyttet til bygningers fremstilling,
drift og bortskaffelse (Petersen, 1998),
ligesom SBI har forestået en indsamling af
miljødata for en lang række byggematerialer
(Håndbog, 1997).
Herudover foreligger der et antal modeller
for miljøvurdering af bygninger,
som har været anvendt i praksis i andre
lande. Den bedst kendte af disse er den
engelske BREEAM ordning, som er udviklet
af BRE (Building Research Establishment)
i begyndelsen af 90’erne, og som
især har været bredt anvendt på engelsk
kontorbyggeri. Modellen kan karakteriseres
som en førstegenerationsmodel,
som fokuserer på en lang række aktuelle
miljøforhold, men som ikke altid kvantificerer
disse, og som kun i et vist omfang
anvender systematik og metoder knyttet
til livscyklusvurdering.
Det canadisk initierede internationale
projekt »Green Building Challenge ’98«
(GBC, 1998) har stået for udviklingen af
en rammemodel for miljøvurdering, som
kan tilpasses nationalt.
De nordiske lande har deltaget i dette
arbejde og har sideløbende haft et internt
samarbejde. Denne model har i vist
omfang bidraget til udviklingen af det
danske grundlag (se figur 1).
Projektet (ØKOHUS 99), som har til
formål at vurdere to bebyggelsers miljømæssige
status og totaløkonomi i forhold
til et referencebyggeri, har givet SBI
en mulighed for at afprøve det foreløbige
tekniske grundlag for miljøvurdering
udarbejdet i forbindelse med dette projekt.
Miljøeffekter og miljøindikatorer
SBI’s systematik for miljøvurdering tager
udgangspunkt i miljøeffektlisten vist i
tabel 1. Effekterne foreslås forenklet og
regnet sammen, så der fremkommer et
mindre antal miljøindikatorer, som lettere
kan overskues. Det skal endvidere overvejes,
om nogle af de effekter, der ikke på
nuværende tidspunkt kan gøres til genstand
for kvantitative opgørelser, i et vist
omfang skal erstattes af kvalitative indikatorer.
Opgaven kan deles i:
• De miljøeffekter, der kan opgøres og
vurderes med det eksisterende grundlag,
og som anses for væsentlige for
byggeri.
• De miljøeffekter, som evt. vil kunne
opgøres og vurderes efter udviklingen
af metoder og værktøjer, og som anses
for væsentlige for byggeri.
• Miljøeffekter, som ikke umiddelbart
kan beskrives kvantitativt, men som er
så væsentlige, at de ikke kan udelades.
• Miljøeffekter, som bedømmes at være
uvæsentlige i relation til byggeri, og
som derfor kan udelades.
Indikatorer markeret med ● i tabel 1 kan
opgøres og vurderes kvantitativt med det
nuværende metode- og værktøjsgrundlag,
og de anses for væsentlige for byggeri.
For indikatorer markeret med o gælder,
at der endnu ikke foreligger tilstrækkeligt
gode vurderingsmetoder eller data til
15

Miljøvurdering
kvantitative vurderinger, men det forventes,
at der vil kunne etableres et sådant
grundlag. Der skal tages stilling til, om de
på kort sigt kan vurderes kvalitativt.
Arbejdsmiljø er væsentligt i relation til
byggeri, men er ikke markeret fordi der
ikke på nuværende tidspunkt er udsigt til
metoder og data, der kan anvendes til en
helhedsorienteret vurdering.
Vandforbrug, vandforurening, jordforurening
og toksicitet er ikke markeret, da
de ikke skønnes væsentlige i relation til
byggeri eller kun i ringe grad er relateret
til en bygnings udformning.
Der satses primært på at anvende kvantitative
vurderinger omfattende alle de
væsentligste bidrag til de enkelte miljøeffekter,
sekundært på at supplere disse
med mere kvalitative og ufuldstændige
vurderinger. Når kvantitative vurderinger
af en række indikatorer er overkommelige
at anvende, skyldes det især, at der nu
foreligger edb-baserede værktøjer med
tilhørende miljødata til vurdering af de indikatorer,
som knytter sig til energiforsyning
og til livsforløbet for typiske udførelser
af bygningens bestanddele. For de miljøeffekter,
der kan kvantificeres, kan de
anførte indikatorer således beregnes
under anvendelse af SBI’s database og
opgørelsesværktøj (Petersen, 1998). Resultatet
kan fremstilles i form af en mil-
16
jøprofil bestående af et stavdiagram med
mål for de enkelte miljøindikatorer opgjort
i personækvivalenter og sammenlignet
med referencedata (Benchmarks) for
disse, således at det tillige kan vurderes,
om den aktuelle bygning er bedre eller
dårligere end andre tilsvarende bygninger.
Referenceværdier kan etableres såvel
for normale bygninger, som for hvad der i
dag vurderes at være opnåeligt.

Miljøvurdering
Tabel 2. Oversigt over de foreslåede indikatorer i sammenhæng med de kategorier og effekter,
som normalt iagttages ved livscyklusvurderinger.
Indikatorer markeret med • kan opgøres kvantitativt. Indikatorer markeret med O forventes
senere at kunne opgøres kvantitativt.
Kategorier Indikatorer
Ressourcer •
Energiforbrug 1) 3) 4)
Materialeforbrug 1) 3) 4)
Vandforbrug 4)
O Arealforbrug 4)
Sundhed Arbejdsmiljø
Ydre miljø •
O Indeklima 4)
•
Klimapåvirkning 1) 3) 4)
Luftforurening 1) 3) 4)
Vandforurening 1) 3) 4)
Jordforurening
• /O Affald 1) 4)
Andet O Uønskede kemikalier 1) 3)
Miljøeffekter
Tab af brændsler 2)
Tab af materialer 2)
Tab af vandressourcer
Ændring af naturgrundlag
Arbejdsmiljø, kemi
Arbejdsmiljø, fysisk
Indeklima
Human toksicitet 2) 5)
Drivhuseffekt 2)
Ozonnedbrydning 2)
Forsuring 2)
Fotokemisk ozon 2)
Næringssaltbelastning
Persistent toksicitet 2) 5)
Økotoksicitet 2) 5)
Affald (flere kategorier) 2)
(Toksicitet)
1) Med på listen over foreslåede parametre for miljøvaredeklarationer til private forbrugere i
(Miljøvaredeklarationer.Arbejdsrapport nr. 47. Miljøstyrelsen, 1997).Alle parametre er inkluderet
i ovenstående indikatorer.
2) Med på listen over effekttyper i (Wenzel, 1996).Alle væsentlige effekttyper er nævnt. Støj er
nu også ved at blive operationaliseret i livscyklusvurderinger.
3) Med på listen over indsatsområder i (En styrket produktorienteret miljøindsats. Miljøstyrelsen,
1996).
4) Med i det internationale projekt »Green Building Challenge« (GBC, 1998).
5) Human toksicitet er akutte og kroniske giftvirkninger på mennesker fx fra giftstoffer fra luften
eller fødeindtagelse. Økotoksicitet er akutte og kroniske skader på dyr og planter fx fra giftstoffer
fra udledning af spildevand og forbrændingsprocesser. Persistent toksicitet er kroniske
skader på økosystemer og organismer fra udledning af svært nedbrydelige, giftige stoffer med
fx spildevand og forbrændingsprocesser.
I det følgende er der givet en kort karakteristik af miljøvurderingen inden for de fire
kategorier af indikatorer.
17

Miljøvurdering
Ressourcer
Bygningers store forbrug af ressourcer
gælder såvel materiale- og energiråstoffer
som vand og landskab, og bygninger
bidrager herved væsentligt til belastningen
af en række knappe og mindre knappe
naturressourcer.
Byggeriet i Danmark forbruger således
årligt ca. 10 mio. ton materialer, som sammen
med materialeforbruget til anlægsarbejder
tegner sig for langt hovedparten af
forbruget af danske råstoffer. Forbruget af
energi knytter sig primært til driften og
brugen af bygninger, men også i væsentlig
grad til fremstillingen af de materialer,
som bygningen er opført af. Driftsforbruget
af vand bidrager væsentligt til det samlede
vandforbrug, som især er kritisk i de
egne, hvor det samlede vandforbrug er for
stort i forhold til gendannelsen af grundvand,
eller hvor grundvandet trues af forurening.
Hertil kommer, at bygninger og
råstofudvinding sammen med anlægsarbejder
beslaglægger væsentlige arealer og
herved midlertidigt eller permanent ændrer
det hertil knyttede naturgrundlag.
Forbrugene af energi og materialer kan
opgøres ved hjælp af allerede foreliggende
edb-værktøjer, og der foreligger i væsentlig
udstrækning de nødvendige miljødata.
Det totale energiforbrug og det
samlede materialeforbrug opgøres pr. år
og vurderes i forhold til de kendte reserver,
evt. under hensyntagen til knaphed på
danske råstoffer. I den forbindelse er det
som nævnt i afsnittet om bygninger og
deres livsforløb væsentligt at være
opmærksom på hvilke energiforbrug, der
med rette kan tilskrives bygningsmæssige
forhold og hvilke, der primært afhænger af
brugerne af bygningerne. I »Green Building
Challenge« (GBC, 1998) fokuseres der
tillige på »spidsforbrugene« af energi og
på lokaliseringens og særlige foranstaltningers
effekt på brugen af cykler, biler og
offentlige transportmidler.
18
Driftsforbruget af rent grundvand vil
kunne vurderes ud fra standarddata om
forbrug og effekten af vandbesparende
foranstaltninger samt kendskab til, om der
lokalt er mangel på rent grundvand, men
det indgår ikke i dette grundlag, da det
kun i begrænset omfang er bygningsafhængigt.
Der foreligger endnu ikke veldokumenterede
metoder til vurdering af arealforbrug
og ændringer af naturgrundlag,
men der foreligger en række kvalitative
forslag hertil, som bl.a. kan indebære hensyn
til det lokale naturgrundlag. Disse forslag
bør vurderes nøjere, inden de tages i
anvendelse.
Sundhed
Byggeriets påvirkning af sundheden sker
primært i arbejdsmiljøet og i indeklimaet,
men byggeri bidrager også generelt til
sundhedsskadelige emissioner og støj.
Byggeriets arbejdsmiljø belastes bl.a. af
de særlige forhold på byggepladsen ved
bygningers opførelse, ombygning og nedrivning.
»Branchebilleder« fra Arbejdstilsynet
viser også, at en række af leverandørerne
til byggeriet bidrager væsentligt
til arbejdsmiljøproblemerne. Samlet set
gælder belastningen især høreskader, bevægeapparatbelastninger,
kemiske belastninger
og ulykker. Arbejdsmiljø er ikke
iagttaget i dette grundlag, fordi der endnu
ikke foreligger tilstrækkeligt gode metoder
og data til, at der kan ske en helhedsorienteret
vurdering. Visse påvirkninger i
arbejdsmiljøet kan dog iagttages ved at
fokusere på tilstedeværelsen og brugen af
problematiske stoffer.
Kvaliteten af indeklimaet kan både
anskues som en del af bygningens funktionelle
egenskaber og som en del af miljøforholdene,
i det mindste hvad angår
indeklimaets sundhedsmæssige betydning.
Det foreslås at inkludere en vurdering af
emissioner fra byggevarer i miljøvurderin-

Miljøvurdering
gen efter udviklingen af et metodegrundlag,
og i øvrigt at opfordre til en særskilt
vurdering af indeklimaet. I »Green Building
Challenge« indgik en særskilt og relativt
omfattende vurdering af indeklimaet
omfattende en vurdering af luftkvalitet,
temperaturregulering, visuel kvalitet, akustik
og indeklimaregulering generelt.
Ydre miljø
Byggeriets væsentlige bidrag til påvirkninger
af det ydre miljø skyldes primært det
store energi- og materialeforbrug, som
dels giver anledning til en række emissioner,
som bidrager til klimapåvirkningen
og luftforureningen, se tabel 2, dels giver
anledning til væsentlige affaldsmængder i
form af bygningsaffald.
Bidraget til klimapåvirkningen i form
af drivhuseffekt og til luftforureningen i
form af forsuring og fotokemisk ozondannelse
skyldes primært emissioner til luft
som følge af afbrænding af fossile brændsler
ved fremstillingsprocesser og transport.
Belastninger knyttet til bygningsaffald
skyldes primært de materialer, som
ikke kan genanvendes eller udnyttes som
brændsel, og som derfor skal deponeres,
evt. som farligt affald.
Forbrugene af energi og materialer kan
opgøres ved hjælp af allerede foreliggende
edb-værktøjer, og der foreligger i væsentlig
udstrækning de nødvendige miljødata
vedrørende de dertil knyttede
emissioner til luft. Bidraget til persistent
toksicitet og økotoksicitet er skønnet så
lille, at det ikke foreslås medtaget.
Herudover må det vurderes, om bygningsmæssige
foranstaltninger vedr. bortskaffelse
af spildevand og husholdningsaffald
er så betydningsfulde, at de kvalitativt
bør medtages i vurderingen.
Andre miljøforhold
Uønskede kemikalier er medtaget som
indikator, dels fordi der fra officielt hold
er udpeget en række kemikalier, som
ønskes afviklet eller begrænset, uden at
kemikalierne direkte er forbudt at anvende,
dels fordi det oftest er svært at tilvejebringe
data om det ressourceforbrug og
de emissioner, der er knyttet til livsforløbet
for disse kemikalier.
Ifølge Miljøstyrelsen indeholder byggevarer
som malinger, lakker, fugemasser,
imprægneringsmidler og plastprodukter
uønskede stoffer, som kan bidrage til miljø-
og sundhedseffekter. Når det gælder
byggeaffald, fokuseres der således nu på
en række af de mindre fraktioner på
grund af deres indhold af miljøbelastende
eller miljøfremmede stoffer, herunder
fx også på indholdet af nikkel i låse, beslag
og søm m.m.
Det må i sammenhæng med andre
igangværende indsatser om problematiske
stoffer i byggevarer diskuteres, hvordan
det er muligt at medtage uønskede stoffer
som indikator ved miljøvurdering af bygninger.
I »Green Building Challenge« (GBC,
1998) omfatter vurderingen også forhold,
som øver indflydelse på bygningers levetid
samt den hidtidige og forventede miljøstyring
af miljøindsatsen. I SBI’s model
foreslås det at estimere levetiden og medtage
denne i opgørelsen af miljøpåvirkninger
samt ikke at vurdere miljøstyringen,
fordi vurderingen fokuserer på de
opnåede resultater, ikke på hvordan miljøindsatsen
har været organiseret.
Vurderingen omfatter ikke aktiviteter,
hvis miljøbelastning ikke i væsentlig grad
påvirkes af bygningen, fx elforbrug til TV,
edb og hårde hvidevarer. Vurderingen af
disse aktiviteter vil til gengæld ofte indgå i
miljøregnskaber for brugen af bygningen.
19

Miljøvurdering
Øvrige vurderingskriterier
Miljøvurdering skal ses i sammenhæng
med vurderingen af en række andre kriterier,
som er væsentlige for beslutningstageren.
Disse kriterier vil som regel omfatte:
• Funktionelle ydelser, der normalt kan
kvantificeres,
• Arkitektoniske, æstetiske og andre immaterielle
og kulturelt betingede ydelser,
som normalt ikke kan kvantificeres,
• Teknisk kvalitet og serviceydelser, som
omfatter risikoen for svigt og behovet
for vedligehold og reparation,
• Økonomi, som omfatter såvel udgifter
til anskaffelse som til drift og vedligehold
i form af totaløkonomi.
20
Kriterierne har også betydning for fastlæggelsen
af den levetid, der skal anvendes
i miljøvurderingen.
Det samlede beslutningsgrundlag omfatter
således en detaljeret vurdering og
præsentation af alle de kriterier, som
beslutningstageren anser for væsentlige, fx
i form af en ydeevneprofil, en miljøprofil
og en totaløkonomiberegning. Er ydeevnekrav
mv. opfyldt, kan miljø- og økonomivurderingerne
være de supplerende
vurderinger, der afgør valget af bygning.

Miljødeklarering
En miljødeklareringsordning bør baseres
på veldokumenteret viden og på enighed
mellem de involverede parter, og den bør
udformes, så den let kan udbygges i takt
med, at der etableres ny viden. Ordningen
bør omfatte alle bygningsmæssige forhold,
som øver væsentlig indflydelse på miljøbelastningen
i hele bygningens livsforløb,
og den bør medtage alle væsentlige
bidrag til vigtige miljøbelastninger.
Skal en miljødeklareringsordning finde
anvendelse i praksis, er det nødvendigt at
deklarationen:
• Er overkommelig at gennemføre
• Præsenterer resultaterne på en overskuelig
og forståelig måde.
Resource Environmental
Consumption Loadings
Quality of
Indoor
Environment
Det betyder bl.a., at den skal omfatte:
• Et begrænset antal alment accepterede
miljøindikatorer
• En overskuelig grafisk præsentation af
indikatorerne (miljøprofil).
Det er desuden vigtigt, at der gives forklaringer
og fortolkning af resultaterne, herunder:
• Supplerende, kvalitative oplysninger
og vurderinger
• Tydeliggørelse af hvilke forhold, der
især bidrager til miljøbelastningen
• Anvendte virkemidler og forbedringsmuligheder.
Longevity Process
Contextual
Factors
0.90 0.83 3.66 1.35 2.85 2.37
Figur 2. Bedømmelsesskema vedrørende miljøegenskaber for den danske bygning, der indgik
i det internationale miljøprojekt »Green Building Challenge ’98« (se side 14). Bygningen
er projekteret af Arkitektfirmaet Hou & Partnere A/S og NIRAS for Forsvarets
Bygningstjeneste.Den internationale model for miljødeklarering har i et vist omfang bidraget
til udviklingen af forslaget til en dansk miljødeklareringsordning.
5
4
3
2
1
0
-1
-2
21

Miljødeklarering
Procedure
Den praktiske fremgangsmåde ved gennemførelsen
af en miljødeklarering af en
bygning omfatter en opgørelse af de miljøpåvirkninger,
bygningen giver anledning
til, en omregning af påvirkningerne til miljøindikatorer
og en normalisering af indikatorerne
med henblik på at kunne vurdere
dem i forhold til opstillede referenceværdier.
Opgørelse af en bygnings miljøpåvirkninger
er en meget omfattende operation,
som omfatter beregning af alle de ressourcemængder
(materialer, brændsler mv.),
der anvendes i forbindelse med fremstilling,
drift og fjernelse af bygningen kombineret
med miljødata for de enkelte ressourcer
omfattende fx emissioner ved
produktion og forbrænding, indhold af
toksiske stoffer mv. Det er nødvendigt for
en overkommelig opgørelse at have
adgang til på forhånd indsamlede »standarddata«.
Disse må nødvendigvis suppleres
med specifikke data for det aktuelle
tilfælde, men ofte vil eksisterende data
kunne anvendes i stort omfang. Det er
desuden nødvendigt at betjene sig af et
edb-værktøj, for at opgørelsen skal være
overkommelig. SBI har udviklet et database
og opgørelsesværktøj til formålet
(Petersen, 1998). Værktøjet indeholder en
database, som i sin endelige form vil indeholde
et stort antal bygningsdele, der ofte
anvendes i dansk byggeri samt miljødata
for de materialer og processer, som indgår
i bygningsdelen.
Omregning til miljøindikatorer sker under
anvendelse af UMIP-metodens omregningsfaktorer
for miljøeffekter for de
enkelte miljøpåvirkninger. På denne måde
kan et stort antal miljøpåvirkninger
omregnes til et mere beskedent antal miljøindikatorer.
Normalisering af miljøindikatorerne
omfatter omregning til personækvivalenter,
også i overensstemmelse med UMIP-
22
metoden. Normaliseringen består i, at
man sætter hver miljøindikator i forhold
til en reference ved at dividere med en
normaliseringsfaktor. Normaliseringsfaktorerne
findes som en gennemsnitsdanskers
bidrag til de enkelte miljøindikatorer
i et referenceår.
Vurderingen af bygningens miljøindikatorer
sker ved sammenligning med referencedata
for de enkelte effekter. Referencedata
kan dels være data for en tilsvarende
bygning, som man ønsker at sammenligne
den aktuelle bygning med, dels
data for en »normalbygning« eller en
»idealbygning«, som repræsenterer en
vedtaget referencebygning.
Ved sammenlignende miljøvurderinger
er det vigtigt, at de bygninger, der sammenlignes,
er sammenlignelige herunder,
at referencedata, som anvendes ved vurderingen,
er relevante for de aktuelle bygninger.
Det er derfor vigtigt, at sammenligningen
foretages inden for den samme
bygningskategori, fx kontorbyggeri eller
boligbyggeri og måske yderligere inden
for den samme type af fx boligbyggeri.
Ovennævnte punkter kan gennemføres
ved hjælp af SBI’s database og opgørelsesværktøj
(Petersen, 1998). Resultatet kan
fremstilles i form af stavdiagrammer over
de enkelte miljøeffekter opgjort i personækvivalenter,
se figur 3.

Miljødeklarering
Forslag til en dansk miljødeklareringsordning
Den beskrevne metode for opstilling af
miljømål, miljørigtige valg under projekteringen
samt dokumentation af miljøegenskaber
vil kunne anvendes som det
tekniske grundlag for en miljødeklareringsordning
for bygninger.
Det foreslås, at den første version af en
dansk miljødeklareringsordning omfatter
følgende miljøindikatorer:
1. Energiforbrug
2. Materialeforbrug
3. Affald (byggeaffald)
4. Klimapåvirkning (drivhuseffekt)
5. Luftforurening (forsuring).
Følgende miljøindikatorer, som ikke på
nuværende tidspunkt kan opgøres kvantitativt,
overvejes:
6. Arealforbrug (ændring af naturgrundlag)
7. Indeklima
8. Uønskede kemikalier.
Herudover kan der være behov for at inddrage
indikatorer, som ikke på nuværende
Energi
Materialer
Affald
Klima
Luft
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Figur 3: Sammenligning af miljøprofiler.
tidspunkt kan måles, men må beskrives
kvalitativt, fx vedrørende ekstern støj,
transportforhold, vandbesparende foranstaltninger
og affaldshåndtering.
Punkt 1-5 kan opgøres,omregnes til miljøindikatorer
og normaliseres ved hjælp af
SBI’s database og opgørelsesværktøj.
Resultatet kan fremstilles i form af stavdiagrammer
over de enkelte miljøindikatorer
opgjort i personækvivalenter.
Der er ikke på nuværende tidspunkt
taget stilling til en indbyrdes vægtning af
indikatorerne, og de kan derfor ikke adderes
til én værdi. For at kunne vurdere indikatorerne
enkeltvis er der behov for et
sammenligningsgrundlag. Det foreslås, at
der til det formål opstilles referencebygninger,
som repræsenterer forskellige
typiske bygningsanvendelser og udførelser.
Der må opstilles referencebygninger
inden for hver bygningskategori (bolig,
kontor, skole mv.), og måske er det også
nødvendigt at skelne mellem forskellige
referencebygninger inden for den enkelte
kategori i afhængighed af fx bygningens
ydre form (etageantal mv.). Resultatet
kan anskueliggøres som vist på figur 3.
Aktuel
Reference
23

Konklusion
Bygninger bidrager væsentligt til belastningen
af miljøet i forbindelse med deres
fremstilling, opførelse, drift og nedrivning.
Der er derfor behov for at reducere denne
belastning, og der er gjort en betydelig
indsats. Men der mangler en overskuelig
og effektiv fremgangsmåde, som kan
motivere bygherrer, projekterende og
andre af byggeriets parter til at inddrage
miljøforhold i planlægningen og projekteringen
af byggeri.
SBI har for By- og Boligministeriet
udarbejdet et foreløbigt grundlag for miljøvurdering
af bygninger. Grundlaget kan
anvendes til at opstille miljømål, når man
som bygherre planlægger et nybyggeri
eller en ombygning; det kan anvendes til
at vælge mellem alternative løsninger og
produkter som et led i miljørigtig projektering,
og det kan anvendes til at dokumentere,
at en projekteret/opført bygning
lever op til de miljøkrav, der blev stillet i
byggeprogrammet.
SBI har desuden opstillet et forslag til
en miljødeklareringsordning for bygninger.
En rigtigt udformet miljødeklareringsordning
vil være et effektivt redskab
til at fremme miljøtankegangen inden for
byggeriet, hvilket også erfaringer fra
andre lande viser.
Hvis der skal etableres en dansk miljødeklareringsordning
for bygninger, er der
en række spørgsmål vedrørende ordningens
formål og organisation, som skal
afklares. Skal ordningen fx:
• Være en frivillig ordning, som udbygges
gradvist
• Omfatte både nye og eksisterende
bygninger
• Omfatte forskellige bygningstyper, først
kontor og bolig
• Betales af bygherren.
24
Det er desuden nødvendigt at fastlægge,
hvilket arbejds- og prismæssigt omfang,
ordningen skal have.
For at kunne igangsætte en ordning,
mangler der arbejder vedrørende:
• Udarbejdelse af endeligt teknisk
grundlag på grundlag af de allerede
gennemførte projekter,
• Udvikling af referencegrundlag for
vurderingerne,
• Afprøvning af det samlede grundlag.
Hertil kommer, at der skal
• skabes opbakning og enighed blandt
byggeriets parter om en ordning,
• etableres et økonomisk og organisatorisk
grundlag for ordningen.

Litteratur
Green Building Challenge ’98 (GBC
1998).An International Conference on
the Performance Assessment of Buildings.
Natural Resources Canada.Vancouver.
Canada.
Håndbog i miljørigtig projektering (1997).
Publikation 121, bind 1 og 2. BPS,
Hørsholm
Jensen, O.M. (1999). Grønt regnskab for
boligområder. SBI-rapport 303. Statens
Byggeforskningsinstitut, Hørsholm.
Petersen, E. H., Krogh, H., Dinesen, J.
(1998). Miljødata for udvalgte bygningsdele.
SBI-rapport 296. Statens Byggeforskningsinstitut.
Hørsholm.
Petersen, E. H. (1998). Database og opgørelsesværktøj
for bygningsdeles og bygningers
miljøparametre. SBI-rapport 275.
2. udgave. Statens Byggeforskningsinstitut.
Hørsholm.
Wenzel, H., Hauschild, M., Rasmussen, E.
(1996). Miljøvurdering af produkter.
UMIP: Udvikling af miljøvenlige industriprodukter.
Danmarks Tekniske Universitet,
Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen
og Dansk Industri. København.
ØKOHUS 99, Århus og Ikast. (1999).
Evaluering. Miljørapport 1. By- og Boligministeriet.
København.

By- og Boligministeriet
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Telf. 33 92 61 00
Fax: 33 92 61 64
November 1999 ISBN 87-601-8613-5 Kr. 100,- inkl. moms