Tag bladet med hjem - Login - Københavns Kommune

PERSONALEBLAD for BØRNE- og UNGDOMSFORVALTNINGEN 

Tag bladet med hjem 

Bekymret for et barn 

Få hjælp hos distrikternes 

tværfaglige grupper 

Et stramt budget 2010 

Fra økonomisk genopretning 

til et sparebudget? 

Brug dine personalegoder 

Billig motion, hjælp til rygestop 

eller en uge i sommerhus 

Ungdomsskolen rapper 

Barske drenge arbejder med 

sproget og reflekterer over livet 

BUF Akademi 

Find et kursus og tilmeld dig i 

fem nemme trin 

◄Farvel 

til praksischokket 

Indslusningsordning skal 

hjælpe nyuddannede lærere 

4 • 2009 

November • December • Januar

Foto: Christoffer Regild 

www.kbh018.kk.dk 

n Se bladets grønne regnskab 

Kolofon 

KBH018 

Magasinet for medarbejdere i 

Børne- og Ungdomsforvaltningen 

kbh018@buf.kk.dk 

TLF: 33 66 41 90 


UDGIVER 

Københavns Kommune 

Børne- og Ungdomsforvaltningen 

Gyldenløvesgade 15 

1502 København V 

OPLAG 

17.500 eks. 

Kommentar fra redaktøren 

Farvel til KBH018 

Det var en enig Borgerrepræsentation, 

der i september vedtog et stramt budget 

2010. Allerede på de efterfølgende informationsmøder 

på Rådhuset stod det klart, at 

det reducerede budget på børne- og ungeområdet 

ville kunne mærkes, og for mange medarbejdere 

i Børne- og Ungdomsforvaltningen har budgettet 

og den efterfølgende udmøntning af budgettet 

givet fyldt meget. Hvad vil det betyde for min 

skole, min institution, mit arbejde, ’mine’ børn og 

unge? Den endelige udmøntning af budgettet står 

ved redaktionens slutning ikke fuldt klar, men et 

er sikkert: Personalebladet, som vi kender det, vil 

lukke. Du sidder altså her med det sidste nummer 

af KBH018. 

I Direktøren siger begrunder administrerende direktør 

i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Else 

Sommer, hvorfor og sætter også ord på det videre 

arbejde med sammenhængskraft her i kommunens 

største forvaltning. Og i artiklen Manden med statusrapporterne 

uddyber hun, hvorfor der – på trods 

af et stramt budget – stadig er grund til at glæde 

sig over sommerens gode nyhed: En vellykket genopretning 

af økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 

Læs med fra side 12. 

Og så kommer også en lang række mennesker også 

til orde i dette nummer af KBH018. En pædagog 

fra indre By blev så provokeret af sidste nummers 

artikel om juniorpiloter i København, at han sendte 

et debatindlæg: Unge mennesker skal være velkomne 

i institutionerne, men kun til forefaldende 

TRYK 

KLS Grafisk Hus A/S 

FORSIDEFOTO 

Lars Nybøll 

KBH018 udkommer fire gange 

årligt og udsendes til alle 

medarbejdere i BUF 

REDAKTION 

Else Sommer (ansvarshavende) 

es@buf.kk.dk 

Jane Kofod (redaktør) 

janeko@buf.kk.dk 

Henrik Førby Jensen 

hejens@buf.kk.dk 

Gurli Nielsen (grafisk design) 

gni@buf.kk.dk 

arbejde; at lege med børnene – det er pædagogens 

job. Læs side 10. 

Men hvad nu, når pædagoger – og lærere – kommer 

til kort? ”Og det gør vi en gang imellem – vi er 

ikke uddannet til at løse alt”, lyder det fra en pædagog 

på Østerbro. Selv går hun og hendes kollegaer 

på Kong Gurli direkte til distrikternes tværfaglige 

teams – et tilbud til både skoler og institutioner 

– når de er bekymret for et barn. For det tværfaglige 

team bestående af for eksempel en pædagogisk 

konsulent, en psykolog, en børnelæge og en 

socialrådgiver kan nemlig være med til at af- eller 

bekræfte bekymringen og være med til at vurdere, 

hvad der bør ske fremadrettet, og den hjælp er 

guld værd, lyder det fra Østerbro. Læs reportagen 

på side 4. 

Og så er der alt det andet: Hvordan gør et stort, 

internationalt prestigeprojekt som Børneklimatopmøde 

en forskel for dagligdagen på en københavnsk 

skole? Hvad kan drenge med barske 

baggrunde bruge rap til? Hvad kan rødderne fra 

Tingbjerg bruge havet til? Og hvad kan du bruge 

en god fest med kollegaerne til? Læs det hele i dette 

sidste nummer af KBH018. Rigtig god læselyst 

Jane Kofod 

redaktør

Indhold 02/03 

S. 4 Brug de andres faglighed 

De tværfaglige grupper er et tilbud til 

lærere og pædagoger 

S. 7 Sådan lykkes tværfagligt arbejde 

Kommentar Udefra om udfordringerne 

ved tværfagligt samarbejde 

S. 8 Jonas og havet 

Mød en kollega: Det er en gave at vise 

børnene livet i havet 

S. 10 Vi skal da selv lege med børnene 

Debatindlæg om juniorpiloter i København 

S. 11 Boksen@buf.kk.dk 

Spørg Børne- og Ungdomsforvaltningen 

S. 12 Direktøren siger … 

Vi skal spare – og tænke nyt 

S. 13 Manden med statusrapporterne 

Hvad har en vellykket genopretning 

med et stramt budget at gøre? 

S. 16 Ungdomsskolen rapper 

Rødder tænker over livet og arbejder 

med sproget 

S. 22 Bliv klogere med BUF Akademi 

Tilmeld dig et kursus i fem nemme 

skridt 

S. 24 Borgmesteren siger … 

Tak for indsatsen i de sidste fire år 

S. 25 Slut med grædende lærere 

Indslusningsordning skal hjælpe nyuddannede 

lærere 

S. 28 En grøn tråd i hverdagen 

Børneklimatopmødet løfter skolens 

faglige niveau 

S. 30 Fest og sjov for alvor 

Sociale arrangementer på job er ikke 

bare spas og pjat 

S. 32 Gå til fest og kom et skridt foran 

Festaber har hjemmebanefordel 

S. 34 Ajour 

Siden sidst i Børne- 

og Ungdomsforvaltningen 

S. 36 Personalegoder: Et godt tilbud til dig 

Få billig motion, hjælp til rygestop og en 

tur i sommerhus

Tekst: Jane Kofod 


Tidlig og tværfaglig indsats i skoler og institutioner 

Brug de andres 

faglighed 

Distrikternes tværfaglige grupper er et tilbud til både lærere og 

pædagoger. På institutionen Kong Gurli bruger de altid det tværfaglige 

tilbud, når de er bekymrede for et barn

Ien gammel og istandsat villa på Østerbro omkranset 

af store, gamle træer – kastanje, eg og 

valnød – er det ved at være frokost. Børn og 

voksne sidder i rundkreds og synger: ’Alle dem 

som har striber, skal op og stå, så alle kan se og 

prøve at forstå, hvordan man ser ud, når man har 

striber på’. 24 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn 

og 17 pædagoger og medhjælpere har deres daglige 

gang i den integrerede institution Kong Gurli, og 

som i så mange andre institutioner er der også her 

samling før frokost. 

Tre pædagoger synger ikke med i dag. Men de 

prøver stadig at se og forstå. De er ved at forberede 

sig til eftermiddagens møde hos distriktets tværfaglige 

gruppe – et møde, som de har bedt om, 

fordi de er bekymrede for et af børnene i huset. 

- Vi bruger dem rigtig, rigtig meget, og det betyder 

rigtig, rigtig meget, at de er der. Pædagog og souschef 

Rikke Pallisgaard Hallberg fortæller: 

- Vi reagerer på en mavefornemmelse omkring 

et barn – er vores observationer noget, som vi skal 

handle på, hvad skal vi gøre, gør vi det rigtige, eller 

gør vi det skrupforkerte. Det vender vi med det 

tværfaglige team. 

- Når vi ved, at det er alvorligt, går vi selvfølgelig 

direkte til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 

Men når det ligger i gråzonen, er det rigtig godt at 

have den gruppe. 

Vred og svær at trøste 

Der er oprettet tværfaglige grupper eller teams, 

som de kaldes i Kong Gurli, i alle otte distrikter i 

Børne- og Ungdomsforvaltningen. Her kan både 

lærere og pædagoger henvende sig, hvis de er bekymret 

for et barn, men er usikker på, hvordan 

man skal støtte mere, end man gør. Bekymringen 

kan for eksempel opstå ved en pludselig ændring 

i adfærd, udviklingsproblemer eller ved uhensigtsmæssige 

eller uforståelige reaktioner hos barnet eller 

den unge. 

Grupperne består typisk af sundhedsplejersker, 

børnelæger, psykologer, pædagogiske konsulenter 

og socialrådgivere. De mødes en gang om måneden 

og behandler sager efter henvendelse fra altså 

både institutioner og skoler. 

På Kong Gurli havde de en dreng, som slog, var 

meget vred og sur, og som var meget svær at trøste. 

Rikke Pallisgaard Hallberg beskriver ham som et 

barn med ondt i livet. Han havde også et dårligt 

sprog, og de blev enige om at gå til den tværfaglige 

gruppe: 

- Vi ville have hjælp til at hjælpe ham med at 

komme ud af de mange konflikter, som han hele 

tiden havnede i. Og vi ville også have redskaber 

til håndtere de konflikter, som vi selv havde med 

ham. 

Bliver en bedre pædagog 

Det er ikke uden grund, at Rikke Pallisgaard Hallberg 

så præcist kan fortælle, hvad de gerne ville 

have hjælp til. For det skal man nemlig gøre sig 

klart, før man går til gruppen. Pædagogerne skal 

skrive et henvendelsesskema – en sides penge eller 

halvanden med en beskrivelse af situationen, hvad 

bekymringen går på, og hvad man ønsker hjælp 

til. 

På mødet spørger den tværfaglige gruppes fagpersoner 

ind til situationen og diskuterer derefter 

sagen. 

- Der sidder vi og lytter med, og man kan altså 

lære rigtig meget af at lytte til deres faglighed. Vi 

har jo fælles udgangspunkt – børnene, men vi ser 

forskellige ting. Jeg har fået mange øjenåbnere til 

de møder og synes faktisk, at jeg er blevet en bedre 

pædagog af det. 

04/05 

De tværfaglige grupper 

n De tværfaglige grupper skal 

sikre en tidlig, effektiv og 

tværfaglig indsats, når der i 

institutionen eller i skolen 

opstår bekymring omkring 

et barn. 

n Grupperne består typisk 

af psykologer, sundhedsplejersker, 

kommunallæger, 

pædagogiske konsulenter og 

socialrådgivere og giver råd 

og vejledning til, hvordan 

lærere og pædagoger kan 

håndtere en bekymring for 

et barn eller en ung. 

n Alle distrikter har tværfaglige 

grupper - kontakt dem 

via jeres lokale distrikt.

”Jeg har fået mange 

øjenåbnere til de 

møder og synes faktisk, 

at jeg er blevet 

en bedre pædagog 

af det.” 

Rikke Pallisgaard Hallberg, 

pædagog i Kong Gurli 


n Er du bekymret for et barn 

– tegn, signaler og guide til 

fagfolk 

n Kontakt den tværfaglige 

gruppe i dit distrikt 

Tidlig og tværfaglig indsats i skoler og institutioner 

Også på mødet med drengen fik de gode og meget 

konkrete redskaber med hjem, fortsætter hun: 

- Vi blev opfordret til bare at holde ham tæt ind 

til os, når vi trøster for at vise ham, at vi er der hos 

ham og også rokke ham som et spædbarn og ikke 

sige en hel masse. For når man er tre år, skal man 

ikke være alene eller have ørene tudet fulde, når 

man er ked af det. Og så skal vi italesætte for ham 

og på den måde hjælpe ham med begrebsforståelsen. 

Når han pegede på noget frugt, skulle vi ikke 

bare give ham den, men sige den fulde sætning: 

Vil-du-gerne-have-den-orange-appelsin? 

I begyndelsen kunne det godt føles kunstigt 

at sidde der med lutter fulde sætninger, fortæller 

Rikke Pallisgaard Hallberg. 

- Det er andres redskaber, og der skal man jo 

tage ejerskab. Det er såmænd ikke, fordi det er 

svært, men man skal lige indstille sig på at prøve 

noget nyt af. 

Vi er superprofessionelle 

Og så er det jo heller ikke nok, at en eller to personaler 

begynder at gøre det. Hele huset skal gå med. 

Selvfølgelig kan der være skepsis og spørgsmål til, 

om det vil virke. Men pædagogerne i Kong Gurli 

er en fasttømret gruppe, der kender hinanden 

godt, og det er en forudsætning for succes, vurderer 

Rikke Pallisgaard Hallberg: 

- Når beslutningen er taget og redskabet valgt, 

bakker alle i huset op om det. Der duer det ikke 

med skepsis. 

I dag er drengens sprog blevet meget bedre, og 

drengen bliver heller ikke så vred og sur mere. 

Da de gik til den tværfaglige gruppe med deres 

bekymring for drengen, kom de med en anonymiseret 

sag, og selv om forældreinddragelse er et 

bærende princip i Børne- og Ungdomsforvaltningen, 

er det ifølge Rikke Pallisgaard Hallberg godt, 

at der er mulighed for at henvende sig anonymt. 

- Det er rigtig godt i gråzonesagerne og gør det 

nemmere at reagere på en mavefornemmelse. De 

tværfaglige team kan af- eller bekræfte din bekymring 

og være med til at vurdere, om det er noget, 

som vi skal gå videre med til PPR, eller om vi skal 

vente og se tiden an. 

Og akkurat som i sangen, som børnene synger 

før frokost, er det at se og prøve at forstå en stor del 

af pædagogens arbejde. 

Men som pædagog kan det være svært at se 

og forstå det hele, fastslår Rikke Pallisgaard Hallberg. 

- Som pædagog er man tit hæmmet, når man 

skal vurdere, om noget er alvorligt, eller om det er 

noget, som vi kan gøre noget ved. Jeg synes, at vi 

er superprofessionelle hos os. Vi bruger hinanden 

meget og byder ind med meget på vores pædagogiske 

møde. Og vi har besluttet her, at vi er dygtige 

nok til at sige, at hvis vi har en mavefornemmelse, 

der siger, at noget kan være galt, så skal vi reagere 

på det. 

- Men vi har også en erkendelse af, at vi ikke kan 

løse alt, for det er vi ikke uddannet til.

Foto: Thomas Steen Sørensen 

Morten Ejrnæs, sociolog og 

lektor på Den sociale Højskole 


n Faglighed og tværfaglighed 

- vilkårene for tværfagligt 

samarbejde mellem sundhedsplejersker, 

pædagoger, lærere 

og sagsbehandlere og anden 

litteratur af Morten Ejrnæs. 

Kommentar Udefra 06/07 

Sådan lykkes 

tværfagligt arbejde 

Kommentar Udefra: Vi skal debattere vores 

uenigheder og lære at håndtere dem. Ikke for at 

blive enige, men for at finde ud af, hvordan vi 

bedst håndterer forskellige syn på et barn og dets 

problemer … og hjælper barnet. Det er konklusionen, 

når man undersøger vilkårene for tværfagligt 

samarbejde mellem sundhedsplejersker, 

pædagoger, lærere og sagsbehandlere. 

Ønsker man at opgøre fordelene ved at samarbejde 

tværfagligt, må man allerførst gøre sig klart, 

hvad der er karakteristisk for de forskellige professioners 

fagligheder. Man må kende pædagogers, 

sundhedsplejerskers, sagsbehandleres og socialrådgiveres 

syn på børns problemer og ikke mindst 

deres holdninger til, hvad der burde gøres ved 

disse problemer. I et forskningsprojekt (afsluttet 

2004) spurgte jeg praktikere fra hver faggruppe 

om deres syn på forskellige børn, der var beskrevet 

i 18 cases, og deres holdninger til, hvad der 

burde gøres i forhold til børnene. 

Svarene viste overraskende, at der ikke var særlig 

stor forskel på de fire professioners syn på 

børnenes problemer, og på hvad der burde gøres. 

Resultatet er interessant, fordi det umiddelbart afliver 

myten om, at det er professionernes forskellige 

holdninger, der gør tværfagligt samarbejde 

vanskeligt. 

Den nærmere analyse af svarene gav imidlertid 

endnu et overraskende resultat. I forhold til nogle 

spørgsmål var der nemlig meget stor uenighed 

inden for den enkelte faggruppe. I en case, hvor 

pædagogen havde set en fader slå sit barn og true 

med tæsk på vejen ud af børnehaven, syntes 44 

procent af pædagogerne, at socialforvaltningen 

burde underrettes, mens 56 procent ikke syntes 

det. Socialrådgiverne var indbyrdes lige så uenige: 

43 procent syntes, at pædagogen burde underrette, 

og 57 procent syntes ikke. 

Analysen af svarene i forhold til samtlige cases 

viste, at i cirka 60 procent af spørgsmålene var 

næsten alle medarbejderne uanset deres profession 

enige. Men der var i hver eneste case også 

eksempler på problemer, som medarbejderne var 

meget uenige om – også inden for den enkelte 

faggruppe. Og det var ofte ved spørgsmål, som 

var helt centrale for barnet, for forældrene og for 

praksis som for eksempel ovennævnte spørgsmål 

om underretning eller ej. Der var også stor 

uenighed om spørgsmål om forældres deltagelse 

i tværfaglige møder om deres barn og henvisning 

til psykolog. 

Undersøgelsen afliver med andre ord myten om, 

at uddannelsen og jobfunktionerne sikrer, at pædagoger 

og andre relationsprofessioner ser ens på 

børns problemer, og hvordan man skal forholde 

sig til børnene. Pædagoger er forskellige mennesker 

og forholder sig forskelligt til børn, deres 

problemer, og hvordan situationerne pædagogisk 

skal gribes an. 

Den første konklusion er dermed, at professionernes 

forskellighed ikke er nogen hindring for 

det tværfaglige samarbejde. Derimod kan myter 

og fordomme om de enkelte professioner skade 

samarbejdet. 

Den anden konklusion er, at forskellene mellem 

pædagogerne indbyrdes, socialrådgiverne 

indbyrdes, lærerne indbyrdes og sundhedsplejerskerne 

indbyrdes er store i forhold til vigtige 

spørgsmål, og at håndtering af uenighed derfor er 

en af de vigtigste egenskaber for pædagoger og andre 

relationsprofessioner i såvel fagligt, flerfagligt 

som tværfagligt samarbejde. 

Vi skal med andre ord lære at bruge uenigheden 

konstruktivt. Vi skal turde se i øjnene, at der ofte 

er uenighed om vigtige spørgsmål i komplekse 

sager. Som fagperson er man forpligtet til at 

diskutere de spørgsmål – ikke nødvendigvis for 

at blive enige – men for at finde ud af, hvordan 

vi som fagpersoner bedst kan håndtere, at der er 

forskellige syn på et barn og dets problemer. 

Det betyder, at man i forhold til de konkrete 

sager er forpligtet på at give udtryk for sin 

mening og begrunde den – også selvom man 

måske står alene med det pågældende synspunkt. 

De forskellige synsvinkler på samme situation 

kan nemlig både bidrage til en bedre analyse af 

problemerne og til, at man bliver bedre til at sætte 

sig ind i for eksempel barnets, moderens, faderens 

eller en anden pædagogs syn, og hvad der ligger 

til grund for de forskellige perspektiver på barnets 

situation.

Mød en kollega

Jonas og havet 

Det er en gave at arbejde med havet og vise børnene den fantastiske 

verden, der er under havets overflade – så tæt på byen. 

Mød kollega Jonas Peter Jørgensen fra Øresundsmiljøskolen 

Hænderne op af vandet! Et skridt tilbage! 

Det her er en krabbe! Der findes store og 

små. Og nogen med hår på. Den her bor 

på stranden – hvad tror I, den hedder? 

- En strandkrabbe! 

- Rigtigt! Strandkrabber vil gerne have en kæreste, 

og de vil gerne have noget at spise. Derfor 

slås de hele tiden. Og de smider deres ben, når de 

bliver angrebet. 

Naturvejleder Jonas Peter Jørgensen hvisker og 

ser rundt på børnene fra 1. u med store ’krabbeøjne’, 

mens han klapser med sine store ’krabbekløer’. 

Børnene fra Bellahøj Skole står på tæer omkring 

krabbebassinet for at opsnappe hvert eneste ord i 

hans fortælling. 

Det er formiddag på Øresundsmiljøskolen, der 

ligger i Carls Bastion lige ved siden af Christiania. 

Her har det gamle krudtlager nu bassiner og laboratorium 

i stuen og fisketeater på 1. sal., hvor børnene 

klæder sig ud som fisk, krabber og planter og 

spiller et teaterstykke om hundestejlens møde med 

alle de andre beboere på det lave vand. Det kan 

også være, at de får waders på og går ud i vandet 

for at fange fisk, krabber og alger med net, som de 

undersøger med Jonas. Eller han sejler med dem 

ud på Øresund for at tømme ruser. Overalt sørger 

han for at snige små historier ind i undervisningen. 

Det kan være elementer af Saxos Danmarkskrønike 

eller bare små stumper hverdagshistorie. 

Drømmer om krabber og fladfisk 

Det er samværet med børnene og historieformidlingen, 

jeg brænder for. Og det er en gave at arbejde 

med så forskellige børn. Den ene dag er det 

ressourcestærke børn fra Østerbro, og næste dag er 

det rødder fra Tingbjerg. De sidste motiverer mig 

mindst lige så meget som de første. For nogle af 

dem er det første og måske også sidste gang, at de 

er på sejltur på Øresund. Der er noget jomfrueligt 

ved at arbejde med de unger. At se deres ansigter, 

når vi står og river en ruse op ude midt på Øresund, 

siger han. 

- Det kan gøre mig helt varm indeni at tænke på, 

at de om aftenen ligger og drømmer om krabber 

og fladfisk i deres små senge. Det er et stort privilegium 

at være med til at præge en generation. 

Men faktisk er det en tilfældighed, at han i dag 

underviser på Øresundsmiljøskolen. Han er uddannet 

skovarbejder, hvor et mislykket praktikophold 

i Østjylland fik ham til at ringe til Københavns 

Kommune. Han kom i kontakt med 

Kalvebod Naturskole, hvor skolens leder Peter 

Lawaetz blev hans mentor. 

- Jeg ringede til dem, og Peter bad om min email 

adresse. Jeg tænkte, at de nok ville vende 

tilbage i løbet af nogle dage, men efter tre timer 

sendte ham mig et komplet skema for de næste 30 

dage. Hvilke forløb, jeg skulle indgå i, og hvad jeg 

skulle lære. Peter vækkede mig virkelig, og jeg skylder 

ham en masse. Det ved han også godt. Men jeg 

føler ikke, jeg skal betale tilbage til ham. Jeg skal 

betale tilbage til børnene, fortæller han. 

Husker den gode lærer 

Siden har han arbejdet med mini-naturskole, økobaser 

og Energi- og Vandværkstedet, inden han 

blev ’traditionel’ embedsmand med kontor på Islands 

Brygge. 

Men i 2002 kom muligheden for at være med 

til at etablere Øresundsmiljøskolen og udvikle 

skolens koncept. Det begyndte i nogle telte på 

Arsenaløen, i 2004 kom der et fast budget, og i 

dag arbejder skolen med Øresunds natur, miljø og 

historiske betydning. Målet er at give eleverne en 

større forståelse af havets og havnens betydning for 

Københavns udvikling som hovedstad. 

Og havet er skønt, og det gælder i den grad 

om at bruge det fantastiske univers, der ligger der 

under vandoverfladen så tæt på byen, siger Jonas 

Jørgensen. Men han kunne såmænd lige så godt 

arbejde med skoven: 

- Vi har næsten alle sammen en lærer, vi husker, 

fordi han var god til at formidle. Og Jonas Jørgensens 

store projekt er altså at sætte fokus på formidlingen. 

Så havnen er rammen, men formidlingen, 

undervisningen – det er mig. 

Tekst: Henrik Førby Jensen 

Foto: Thomas Steen Sørensen 

08/09 

”Der er noget jomfrueligt 

ved at arbejde 

med de unger 

– at se deres ansigter, 

når vi står og 

river en ruse op ude 

midt på Øresund.” 

Jonas Peter Jørgensen, 

naturvejleder på 

Øresundsmiljøskolen 


n Øresundsmiljøskolen – info 

og undervisningstilbud til 

skoler og institutioner

Tekst: Erik Nielsen, 

Idrætsbørnehaven Hylet 

Juniorpiloter i København 

Børne- og Ungdomsudvalget 

har i samarbejde med Beskæftigelses- 

og Integrationsudvalget 

besluttet at uddanne 

40 juniorpiloter om året i de 

næste tre år. 

Både piger og drenge i 8. 

klasse kan blive uddannet 

som juniorpilot. De får blandt 

andet førstehjælpskursus og 

en intro til pædagogisk arbejde 

og kan efterfølgende fungere i 

praktiklignende forhold i daginstitutioner 

over hele byen. 

Juniorpiloterne skal: 

n Give børnene en positiv rollemodel 

n Tilbyde børnene flere fysiske 

og vilde aktiviteter som 

fodbold, klatring, gruppelege, 

’slåskampe’ med fairplay 

n Tilegne sig viden om faget 

og måske få lyst til at blive 

pædagog 


n Juniorpiloter i København – 

det ligger der i ordningen 

n Læs artiklen om juniorpiloter 

Din debat 

Vi pædagoger skal da 

selv lege med børnene 

Juniorpiloter må gerne komme ind i institutionerne. Men kun til 

det forefaldende arbejde. Legen er for vigtig til at overlade til dem 

– et debatindlæg af pædagog fra Indre By 

I det sidste nummer af KBH018 er der nogle 

artikler om juniorpædagoger, jeg synes er de rene 

’hurra-artikler’ uden nogen kritisk kommentar. 

De kritiske kommentarer vil jeg gerne komme 

med. 

Københavns Kommune har barslet med en idé 

om, at børn skal lære at være vilde. Det læste jeg 

i Politiken allerede i maj 2009. De kommunale 

politikere foreslår, at der skal hyres skoledrenge til 

at lære børnene den vildskab, og borgmester Bo 

Asmus Kjeldgaard siger i artiklen: ”Vi skal have 

flere mandlige værdier og vildskab ind i vores 

institutioner, så drengene kan få brændt noget 

energi af.” 

Ideen er ikke ny, der er eksempler fra både Greve 

og Vallensbæk. De skoledrenge, der kommer ind 

i børnehaverne, skal være nogle, som børnene/ 

drengene ser op til. De skal i hovedtræk spille 

fodbold, klatre i træer og lege vilde lege. 

Når jeg som pædagog læser om det, føler jeg 

mig stødt på min faglighed. Nu har jeg i 36 år 

både skulle være vild og tam mand – indeholde 

vildskab og give omsorg og tryghed. Få de stille 

drenge/piger ud af busken. Få de vilde drenge/ 

piger til at sidde stille og lytte til andre. Men 

skal kvinder ikke det? Skal de bare lege stille lege 

med pigerne, gå med strutskørter og se pæne ud? 

Kan kvinder ikke lege vilde lege? Er der ikke den 

samme faglighed for både mænd og kvinder? 

Det er en rigtig dårlig ide at ansætte skoledrenge 

og skolepiger til at lege med børnene i en daginstitution. 

Hvis personalet ikke gør eller kan det, 

er det på tide, at de kommer på kursus eller tager 

en pædagogisk uddannelse og lærer om legens 

betydning. Der har især i de sidste år været mange 

forskningsresultater, der fortæller om legens betydning 

for læring og sociale kompetencer. 

Det er igennem leg, at vi som pædagoger kan se 

udviklingen i barnet og børnegruppen og deres 

indbyrdes relationer. Det er i legen, at vi kan lære 

dem ikke at mobbe. Det er gennem legen, at vi 

kan lære dem at bruge hele deres krop, lære dem 

at tælle, lære dem rim og remser. Det er i rollelegene, 

at de lærer, hvordan tingene kan hænge 

sammen. 

Her skal vi være til stede og bistå med råd og 

vejledning. Ligeledes er de iagttagelser, som vi 

laver i forbindelse med legen, utrolig vigtige for 

vores arbejde med både det enkelte barn og hele 

børnegruppen og deres relationer og sociale liv. 

Det er en del af grundlaget for vores arbejde med 

børnehavens læreplaner og virksomhedsplan. 

Alle pædagoger kan sagtens (bør kunne) uanset 

alder og køn give både omsorg, lave stille lege 

og vilde lege. Men vi har et formål med legene – 

både de stille og de vilde lege. Vi har en viden og 

erfaring som uddannede pædagoger om, hvorfor, 

hvornår og hvordan vi skal lege. Hvad vil vi med 

dem, hvem skal deltage? Hvordan skal gruppens 

sammensætning være? Hvad gavner det enkelte 

barn? Hvilken betydning har det for gruppen og 

børnenes relationer til hinanden? 

Derfor er det os pædagoger, der skal lege med - 

det er en del af vores arbejde, og jeg synes faktisk, 

at det er den bedste del. Juniorpiloter må gerne 

komme ind i institutionerne. Men så er det til det 

forefaldende arbejde. 

Skal drengene vokse op til at blive nogle af de 

mænd, som de kvindelige pædagoger brokker 

sig over? Læs hele Erik Nielsens indlæg på 

www.kbh018.kk.dk.

Spørg i Børne- og Ungdomforvaltningen 

Undrer du dig over noget, er du i tvivl om noget, 

eller har du en idé til, hvordan man kan gøre 

tingene mere hensigtsmæssigt i Børne- og Ungdomsforvaltningen? 

Det skal for ansatte og ledere i Børne- og Ungdomsforvaltningen 

være så nemt som muligt at 

få svar på spørgsmål og at give gode ideer videre. 

Det bliver det med boksen@buf.kk.dk. 

@ 

Har du spørgsmål om enten pædagogiske og administrative 

problemstillinger, kan du sende dem 

10/11 

Boksen buf.kk.dk 

Et spørgsmål til Spørgekassen 

Ansættelse af skoleelever/unge i daginstitutioner 

Vi vil gerne ansætte unge, typisk skoleelever, 

til lettere arbejde i institutionen såsom tøjvask 

og lignende. Ifølge lovgivningen er det muligt. 

Københavns Kommune har også juniorpædagogordning, 

men en B&U-chef beslutning (distriktschef-beslutning, 

red.), siger, at vi ikke må ansætte 

unge under 16 år. Det er noget af et dilemma. 

Svar: 

Dit spørgsmål/dilemma er taget op ved et Børne- 

og Ungdomschefmøde, og der er foretaget en 

revurdering på baggrund af din henvendelse. I 

samråd med vores jurist er det besluttet, at du 

gerne må ansætte unge under 16 år i institution. 

Dog skal arbejdsmiljølovgivningen være overholdt, 

og desuden vil det være hensigtsmæssigt at 

gennemgå ’Tjekliste vedrørende ansættelsesvilkår 

for ungarbejdere’ (ligger på Opgaveportalen 

på Børne- og Ungdomsforvaltningens intranet 

KKnet). Har du yderligere spørgsmål, kan du 

kontakte distriktets personalekonsulent. 

til Spørgekassen. Og har du et godt forslag, en 

god idé, erfaringer med god praksis eller gerne 

vil sætte fokus på et dilemma eller administrative 

uhensigtsmæssigheder, er Ideboksen stedet 

for dig. 

Mailadressen er hele tiden boksen@buf.kk.dk, og 

dine spørgsmål og ideer går direkte til direktionen 

og forvaltningen. 

Svaret eller responsen lander direkte i din mailboks 

– typisk inden for otte dage. 

En ide til Ideboksen 

Evalueringsvejledere på specialskoler 

Jeg synes, at det kunne være en rigtig god idé, 

hvis specialskolerne ligesom normalområdet fik 

muligheden for at få uddannet evalueringsvejledere 

– ikke til fagene dansk, matematik og lignende, 

men til specialpædagogik. 

Svar og behandling af idé: 

Der er blevet uddannet evalueringsvejledere i 

forbindelse med reformprogrammet Faglighed for 

Alle. Der er derfor ikke umiddelbart mulighed 

for at iværksætte yderligere uddannelser. Men 

Kontoret for Støtte, Rådgivning og Sundhed vil 

tage idéen med i forhold til uddannelser udbudt i 

BUF Akademi. 

Før du spørger 

n Spørg din nærmeste leder 

n Spørg dit distrikt 

n Brug opgaveportalen (især for ledere og 

andre med direkte til intranettet KKnet) 

n Har du stadig ikke fået svar på dit spørgsmål, 

så skriv til boksen@buf.kk.dk. 

Hvorfor? 

boksen@buf.kk.dk er en del af direktionens bestræbelser på at styrke den del af den interne kommunikation, 

der går fra skoler og institutioner til direktion og forvaltning. 

Det sker ud fra tankegangen om, at god, intern kommunikation går to veje: Fra direktion og forvaltning 

til skoler og institutioner – og fra skoler og institutioner til direktion og forvaltning.


”Ambitionen om et 

stærkt sammenhold 

i BUF er bestemt 

ikke lagt på hylden. 

Vi har fortsat brug 

for et fælles talerør.” 

Skriv til Else Sommer 

Har du en ide til, hvordan vi 

kan arbejde videre med fællesskabet 

i BUF – skriv til Else 

Sommer på: 

elsom@buf.kk.dk – skriv fællesskab 

i emnefeltet. 

Direktøren siger ... 

Vi skal spare - og 

tænke nyt 

Idet kommunale budget for 2010 har Børneog 

Ungdomsforvaltningen fået en betydelig 

del af kommunens samlede anlægsbudget. Det 

gør, at vi kan etablere den helt nødvendige institutions- 

og skolekapacitet, når nu børnetallet stiger 

og stiger. 

På driftssiden indeholder Budget 2010 imidlertid 

en række besparelser – ikke mindst på det 

administrative område, hvor BUF skal spare ca. 10 

procent. Det har ført til afskedigelser i administrationen 

og betyder også, at jeg anbefaler KBH018 

nedlagt i den nuværende form. 

Da vi startede KBH018 for lidt over to år siden, 

var formålet blandt andet at styrke sammenhængskraften 

i vores nye, store forvaltning. Med 18.000 

medarbejdere på op mod 1000 forskellige arbejdspladser 

og alt fra lærere og pædagoger over tekniske 

ejendomsledere til psykologer og sundhedsplejersker 

kan det nogle gange være svært for os alle 

sammen at føle os som én helhed. KBH018 var 

tænkt som en del af det kit, der skulle holde den 

store forvaltning sammen. Samtidig skulle bladet 

fortælle historier fra vores arbejdspladser, som ikke 

altid når ud til pressen. 

Jeg synes, at KBH018 har spillet en vigtig rolle her. 

Det er blevet et flot blad med mange gode artikler. 

I en netop overstået læserundersøgelse bad vi en 

lang række medarbejdere læse det seneste nummer 

af bladet, og mange af deltagerne beskrev det som 

et blad med meningsfulde og brugbare artikler. En 

del pegede samtidig på, at bladet gav indsigt på 

tværs af BUF. Det er jeg glad for at høre. For der er 

blevet lagt et stort arbejde i bladet, og rigtig mange 

medarbejdere har medvirket – både i forvaltningen 

og ude på skoler og institutioner. 

Men deltagerne kunne også fortælle, at de faktisk 

ikke plejer at læse bladet. De havde læst det til 

undersøgelsen, og mange var blevet positivt overraskede. 

Kort sagt: Læseundersøgelsen viste altså 

også, at det store flertal ikke får læst bladet. At 

bladet bliver læst, er selvfølgelig helt centralt for 

den funktion, som KBH018 skulle udfylde. Og 

her er vi ikke lykkedes godt nok. Havde den øko- 

nomiske situation været en anden, ville jeg have 

ønsket at bevare bladet og se tiden an. Men med 

de besparelser, der skal realiseres på forvaltningens 

budget, er det vanskeligt at opretholde KBH018 i 

sin nuværende form, når læserundersøgelsen viser, 

at det trods alt ikke læses bredt. Jeg vil sætte bladet 

på dagsordenen i Hovedsamarbejdsudvalget og 

der forklare, hvorfor jeg indstiller til en lukning af 

KBH018. 

Ambitionen om et stærkt sammenhold i BUF er 

bestemt ikke lagt på hylden. Vi har fortsat brug for 

et fælles talerør i BUF, og vi har fortsat en teknologisk 

udfordring ved blot at bruge kommunens 

hjemmeside, for vi har mange medarbejdere, der 

ikke sidder ved en computer, når de er på arbejde. 

Men vi må finde en vej, der er billigere end 

KBH018. 

Jeg er meget opmærksom på, at det kræver mere 

end fine ord og flotte hensigtserklæringer. Derfor 

håber jeg også, at I vil komme med gode forslag 

til, hvordan vi kan arbejde videre med fællesskabet 

i BUF, og hvordan vi får skabt rammerne om en 

dynamisk videndeling i vores organisation. Jeg har 

selv nogle ideer, som jeg vil præsentere i Hovedsamarbejdsudvalget, 

men jeg vil også meget gerne 

have input fra jer og beder jer derfor sende mig 

jeres forslag til, hvordan vi kan arbejde videre med 

fællesskabet i BUF. Send det til min mail elsom@ 

buf.kk.dk og skriv fællesskab i emnefeltet. 

Her og nu vil jeg sige tak til alle jer, der har taget 

aktivt del i at gøre KBH018 til et godt blad. Jeg 

håber, at I også fremover har lyst til at bidrage til 

en aktiv debat i BUF – uanset hvilken løsning vi 

måtte vælge. 

De bedste hilsner 

Else Sommer 

Administrerende direktør


Foto: Lars Nybøll 

Vellykket genopretning - stramt budget 12/13 

Manden med 

statusrapporterne 

Hvorfor skal vi nu spare, når revisoren fra Deloitte måned efter 

måned har fortalt politikerne, at det går rigtig godt med at genoprette 

økonomien i Børne- og Ungdomsforvaltningen?

”Det er klart, at 

man ikke kan effektivisere 

sig til så 

mange penge, uden 

at det kommer til 

at gøre ondt nogle 

steder.” 

Else Sommer, administrerende 

direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen 

Genopretningen kort 

Vellykket genopretning - stramt budget 

ørne- og Ungdomsforvaltningen sat under 

administration, elendig økonomi og ingen 

Bikke 

styr på pengene. Det har i de seneste år 

skortet på dramatik i pressen. Men fakta er, 

at det i de sidste knapt tre år, hvor det uvildige 

revisionsfirma Deloitte har overvåget økonomien 

på børne- og ungdomsområdet, er gået rigtig godt 

med at genoprette forvaltningens ramponerede 

økonomi. Faktisk så godt, at politikerne i Økonomiudvalget 

i sommer satte hak ved færdig opgave. 

Alligevel kom der i sensommeren et meget 

stramt budget for 2010. Hvordan det hænger 

sammen, vender vi tilbage til. For allerførst skal vi 

tilbage til 2006, hvor der blev konstateret et større 

millionunderskud i den nyoprettede Børne- og 

Ungdomsforvaltning. Forvaltningen lavede en 

genopretningsplan, som blev vedtaget af politikerne 

i Borgerrepræsentationen, og Deloitte blev sat 

til at overvåge og orientere politikere om arbejdet. 

Og fremad er det gået. Deloitte har i takt med, at 

arbejdet med at få styr på økonomien skred frem, 

løbende givet Børne- og Ungdomsforvaltningen 

bedre og bedre bedømmelser 

Kontrol og dokumentation 

Men hvordan foregår sådan en overvågning egentlig? 

Og hvad er forskellen på at blive overvåget 

og sat under administration? KBH018 har spurgt 

Lynge Skovgaard, statsautoriseret revisor og partner 

i Deloitte: 

- Allerførst var der i genopretningsplanen fastlagt 

en række målepunkter i forhold til økonomien: 

Er en forretningsgang, som den skal være, 

ligger en skoles budget klart til en bestemt dato, 

er økonomistyringsværktøjet gjort obligatorisk for 

institutionerne, er institutionerne undervist i at 

bruge værktøjet, er der handleplaner ved underskud 

på en skole eller en institution og så videre. 

- Så kontrollerer vi, om man har nået målepunkterne. 

Vi skal se præcis dokumentation for 

opfyldelsen af de forskellige punkter, og det får vi 

i form af en rapport med tilhørende dokumentation, 

som forvaltningen laver. Vi kontrollerer, 

n 2006: Der konstateres et større millionunderskud i BUF. 

n December 2006: Borgerrepræsentationen vedtager en genopretningsplan, hvor Børne- og Ungdomsudvalget skal sikre, at den oparbejdede 

gæld afvikles, at der skabes balance i økonomien, og at der skabes en gennemsigtig økonomistyring. 

n Maj 2009: Økonomiudvalget beslutter, at fire nye områder skal overvåges – hvordan kan kapaciteten på de enkelte daginstitutioner 

udnyttes bedre, kan der etableres større og mere fleksible institutioner, hvordan kan økonomien tilpasses uden serviceforringelser 

og en opgørelse af opsparingen ude på de enkelte institutioner. 

n Juni 2009: Deloitte vurderer, at arbejdet med at genoprette økonomien i BUF er tilendebragt. Økonomiudvalget beslutter at afslutte 

denne første opgave.

om dokumentationen viser, at målepunkterne er 

nået og gennemgår den med økonomifolkene i 

forvaltningen. Derefter skriver vi et udkast til en 

statusrapport, som vi diskuterer på et møde med 

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. 

Til sidst orienteres politikerne 

ved, at vi fremlægger rapporten for Børne- og 

Ungdomsudvalget og dernæst sammen med BUFs 

administrerende direktør for Økonomiudvalget. 

Borgerrepræsentationen besluttede december 2006, 

at BUFs’ økonomi skulle overvåges i tre år, og at 

politikerne skulle have en statusrapport hver måned. 

I september 2008 blev det ændret til hver tredje 

måned – hvorfor? 

- Fordi det gik godt. Der var god fremdrift i at 

opfylde målepunkterne, og Borgerrepræsentationen 

havde i 2006 besluttet, at man kunne gå over 

til rapportering hver tredje måned, hvis genopretningen 

overholdt de fastsatte mål. 

Ikke sat under administration 

Pressen har i forskellige situationer skrevet, at Børne- 

og Ungdomsforvaltningen er sat under administration. 

Det har på intet tidspunkt været tilfældet. Men 

hvad er den præcise forskel på at blive overvåget og 

at være sat under administration? 

- Ved en overvågning er det BUF, der har ledelsesansvaret. 

Sætter man derimod en organisation 

under administration, fratager man ledelsen dens 

beslutningskompetence. Og det er der ikke tale 

om her. Vi har ikke taget beslutninger på BUF’s 

vegne, men udelukkende overvåget og kommet 

med anbefalinger. 

Den oprindelige opgave – overvågningen af den 

økonomiske genopretning – blev afsluttet i juni 

2009. Dog havde Økonomiudvalget i maj givet jer 

fire nye områder at overvåge (udnyttelse af kapaciteten 

på institutionerne, sikring af flere permanente 

pladser etc). Hvornår er I helt færdige? 

- Vi har en tre-årig kontrakt, og den udløber 

marts 2010. Og der er formentlig medarbejdere i 

forvaltningen, der vil være glade for ikke at se os 

længere, for kravene til dokumentation har været 

Budget 2010 kort 

meget store, og det har givet en stor arbejdsbyrde. 

Men med tre år kan man også være sikker på, 

at man kommer helt i mål, lyder det fra Lynge 

Skovgaard. 

Budget og besparelser 

Men ét er en vellykket genopretning af forvaltningens 

økonomi – noget andet er det kommunale 

budget for hele København. For selv om Økonomiudvalget 

på sit møde den 9. juni 2009 besluttede, 

at man var nået i mål med genopretningen, 

kom der bare tre måneder senere et stramt budget 

2010, hvor der skal spares 267 millioner kroner. 

Administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, 

Else Sommer, holder fast i, at 

vi på trods af det stramme budget skal huske at 

glæde os over den vellykkede genopretning: 

- Det giver en utrolig tryghed at vide, at den 

basale styring af forvaltningens økonomi er i 

orden. For tre år siden stod vi i den situation, at 

skulle vi fortælle om de økonomiske konsekvenser 

af et politisk forslag, så havde vi svært ved at 

tilvejebringe de relevante oplysninger og altså 

svært ved at beregne konsekvenserne. Det kan vi 

i dag, hvor vi har overblik over både budgettet og 

regnskabet. 

- Og ja, så har vi fået et stramt budget for 2010. 

For at have styr på økonomien og ordentlige økonomisystemer 

er jo ikke det samme som at have 

penge nok. Og det har vi ikke, hovedsageligt fordi 

vi har fået flere og flere børn i byen. 

Godt nok har Børne- og Ungdomsudvalget fået 

246,6 ekstra millioner kroner til byens mange 

børn og flere penge til sund, økologisk mad på 

skoler og institutioner. Men der skal samtidig 

spares på drift og administration. 

- Det er klart, at man ikke kan effektivisere sig 

til så mange penge uden, at det kommer til at 

gøre ondt nogle steder. Men samtidig tror jeg på, 

at vi mange steder kan gøre tingene lidt mere effektivt 

eller prioritere lidt skarpere i vores opgaver 

og på den måde fastholde den høje kvalitet og 

den store arbejdsglæde, siger Else Sommer. 

14/15 

Den 17. september indgik samtlige partier i Borgerrepræsentationen budgetforlig for 2010. Børne- og Ungdomsudvalget fik penge 

blandt andet til at bygge og udvide, så pasningsgarantien kan overholdes: 

367 millioner kroner til udbygning af dagpasning 

617 millioner kroner til udbygning af skoleområdet 

81 millioner kroner til EAT og fuld forplejning i daginstitutioner 

246 millioner kroner til byens børn 


n Direktionens Hjørne - læs 

Else Sommers septemberklumme 

om budget 2010 

Den præcise udmøntning af 

Budget 2010 på børne- og ungeområdet 

kom efter redaktionens 

afslutning 

Til gengæld skal der på drift og administration spares for 267 millioner kroner. Det var ved redaktionens afslutning endnu ikke besluttet 

præcist, hvor og hvordan pengene skal findes.

Rapkings - Ungdomsskolens store Rapkonkurrence 

Ungdomssko

len rapper 

16/17


Rap er sprog og følelser 

Adonis Gomez sætter et beat 

på og giver drengene ti minutter 

til at skrive om dagens 

tanker og om, hvad der er 

vigtigt lige den dag. 

- Rap er en måde at udtrykke 

følelser og holdninger på. 

Mange kommer fra fucked-up 

hjem og bruger rappen til at 

bearbejde hårde oplevelser 

med vold og misbrug. Jeg 

arbejder med at få dem til 

at fokusere på de positive 

ting som kærlighed eller fred. 

Hvornår har du egentlig fred? 

Måske når du er sammen med 

dine venner eller ser fjernsyn 

sammen med din kæreste. Det 

er en enorm tilfredsstillelse at 

se, hvordan børnene træder 

ud af deres æggeskal, får glød i 

øjnene og selvtillid.

Tekst: Henrik Førby Jensen 

og Jane Kofod 


18/19 

Adonis Gomez 

Underviser i rap på Ungdomsskolen 

i Københavns Kommune. 

Er 30 år og halvt dansk 

– halvt dominikaner. Kom til 

Danmark i 1992, har spillet på 

ungdomslandsholdet i basketball, 

været basketball coach på 

Vesterbro Ungdomsgård, har 

en uddannelse som cand. linc. 

merc. på Copenhagen Business 

School og er medlem af den 

succesfulde hiphop-gruppe 

KNA Connected, der fik sit 

store gennembrud med hittet 

’Løgn og Latin’ i 2007.


Klapsalverne styrer 

Ungdomsskolens raphold er 

meget populære, og sidste år 

tog Adonis Gomez initiativ til 

Rapkings – en stor rapkonkurrence 

for unge mellem 13 

og 19 år. I år gik 16 grupper 

videre fra kvalifikationsrunderne 

til den store finale den 

24. oktober i DGI-Byen. Det 

er publikums klapsalver og 

dommernes stemmer, der 

afgør konkurrencen. 

- Folk hepper selvfølgelig på 

rappere fra deres egen bydel, 

men når de er slået ud, hepper 

de på dem, de synes er 

bedst. Efter alt det hurlumhej 

med bandekrig og kriminalitet 

handler det om at få fokus på 

fællesskabet, på respekt og 

anerkendelse, om at nedbryde 

fordomme og lære unge fra 

andre bydele at kende. Finalen 

er klart en oplevelse, der er 

med til at motivere mig i mit 

arbejde.

20/21

www.bufakademi.kk.dk 

Annonce 

Bliv klogere med BUF 

Akademi 

Vil du blive bedre til dit arbejde – brug forvaltningens BUF Akademi 

BUF Akademi er et videreuddannelsestilbud til alle ansatte i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 

Om du er pædagog, ansat i forvaltningen, lærer, pædagogmedhjælper, leder eller noget helt sjette 

har vi et kursus til dig. 

Du kan se alle kurser præsenteret på BUF Akademis hjemmeside www.bufakademi.kk.dk. 

Søg efter kurser inden for et bestemt område, søg på en kursustitel eller benyt kalenderen med 

kurser måned for måned. 

Pris 

Kurserne er som udgangspunkt uden gebyr. Dog skal din arbejdsplads betale et udeblivelsesgebyr, 

hvis du alligevel ikke kan deltage og ikke har afmeldt dig senest fem dage før kursusstart. 

Ny sæson - nye kurser 

Der vil frem til ultimo januar løbende blive lagt nye kurser ud. 

Du kan vælge kurser inden for følgende områder: 

Administration, jura og økonomi 

Diplomuddannelser 

Specialområdet 

Introduktionskurser 

Pædagogik og undervisning 

Ledelse 

Kommunikation 

Arbejdsmiljø og sundhed 

Forår med sundhed og bevægelse 

Du kan allerede nu tilmelde dig forskellige forårskurser – for eksempel kurser, der sætter fokus på 

sundhed og bevægelse. 

På PH-modulet Sundhed, krop og bevægelse får du redskaber til at arbejde med leg, dans, kamp og 

drama i bevægelsespsykologisk og pædagogisk perspektiv, og du lærer at udvikle sundhedspolitikker. 

Kurset kan både tages som enkeltkursus og et modul på den pædagogiske diplomuddannelse. 

På ugekurset Udeliv – legeplads lærer du at tilrettelægge aktiviteter, der skærper nysgerrigheden 

ved at lege, lære og være i naturen. Her får du også inspiration til at udnytte jeres egen legeplads, 

og du udvikler kompetencer til at arbejde med aktiviteter, der har naturen som pædagogisk ramme. 

Se flere kurser på BUF Akademi

Sådan tilmelder du dig 

Trin 2: Find et kursus på www.bufakademi.kk.dk 

Trin 1: Få din leder til at oprette dig som bruger på 

www.bufakademi.kk.dk 

n Log ind på hjemmesiden – den kan åbnes på enhver computer. 

n Find det kursus, som du gerne vil tilmeldes, og tryk tilmeld. 

Følg derefter anvisningen på skærmen. 

n Din leder skal kun oprette dig én gang – første gang, du 

vil tilmelde dig et kursus. 

n Du modtager dine login-oplysninger på din mail. Hvis ikke 

du selv har en mail, kan du benytte din arbejdsplads-mail. 

n Når du er oprettet som bruger, kan du selv, din leder og 

dine kollegaer tilmelde dig kurser på BUF Akademi. 

Trin 3: Log på og tilmeld dig 

n Når du har tilmeldt dig et kursus, får du en mail om, 

at din leder skal godkende din tilmelding. Din leder får 

samme mail. 

Trin 4: Når din leder har godkendt din tilmelding, er du endelig 

tilmeldt 

n Når din leder har godkendt din tilmelding (lederen skal 

logge ind på hjemmesiden og gøre det der), modtager du 

en endelig bekræftelse på din tilmelding. 

n Hvis din leder ikke godkender din tilmelding, får du et 

afslag. 

Trin 5: På www.bufakademi.kk.dk kan du se dine tilmeldinger – 

og afmelde et kursus 

n Når du er logget ind på hjemmesiden, kan du på Mine 

sider se dine tilmeldinger. 

n Her kan du også melde afbud, hvis du bliver forhindret i 

at deltage. 

22/23 


n Print ud og hæng op: 

Tilmelding til BUF Akademi 

i fem nemme trin


”Jeres store indsats 

betyder, at et 

nyt udvalg kan gå 

i gang med udfordringerne 

på området 

uden at skulle 

bruge al energien 

på at slukke ildebrande.” 

Borgmesteren siger ... 

Tak 

for indsatsen 

Når dette blad går i trykken, så ligger kommunalvalget 

i København stadig nogle 

dage ude i fremtiden, men når du, kære 

læser, sidder med det i hænderne, er valget overstået. 

Du ved med andre ord, hvordan valget gik. 

Det gør jeg ikke. Jeg ved for eksempel ikke, om jeg 

skal følge Børne- og Ungdomsforvaltningen fire år 

mere, eller om jeg er landet et nyt sted. Men en 

ting ved jeg: Jeg er hamrende stolt af de fire år, der 

er gået, og jeg er allermest stolt på medarbejdernes 

vegne. 

Det er ingen hemmelighed, at det var en forvaltning 

med store udfordringer, jeg overtog i 2006. 

Især økonomien er løbet med overskrifterne mange 

gange, ikke altid lige retfærdigt, og der er kommet 

nye udfordringer undervejs i forløbet. Her tænker 

jeg især på det eksploderende børnetal, som har 

gjort det særdeles vanskeligt at få puslespillet til at 

gå op, og som har stillet mange af os i vanskelige 

situationer. 

Derfor mener jeg, at der er god grund til at være 

stolt. Forvaltningen og medarbejderne har løftet 

opgaven på trods af de udfordringer, vi er stødt 

ind i. Vi har gennemført Faglighed For Alle, gennemført 

strukturreformen og specialreformen, vi 

har fået styr på økonomien – det har vi de eksterne 

konsulenters ord for – og vi er kommet i gang med 

at løse kapacitetsproblemerne, så københavnerne 

kan få den børnepasning, som må være en naturlig 

del af livet i en moderne storby. 

Det er alt sammen projekter, som på hver sin måde 

har haft stor betydning for børnefamilierne i København, 

og jeg håber, at alle har en klar bevidsthed 

om værdien af deres indsats. 

Nu begynder en ny periode, og uanset hvad borgmesteren 

hedder, så er det en god anledning til at 

tage en dyb indånding og kigge fremad. Det er 

ikke det nemmeste at gøre i en situation, hvor vi 

har måttet spare og endda fyre medarbejdere. Alle 

ved, at Københavns Kommunes økonomi er mere 

end almindeligt trængt. Det budget, som Borgerrepræsentationen 

har vedtaget for næste år, taler sit 

eget tydelige sprog. Vi ville ikke skære så hårdt på 

både forvaltningen og ude i enhederne, hvis det på 

nogen måde kunne undgås. 

Mit håb er, at det værste er overstået, og at Børne- 

og Ungdomsforvaltningen kan gå lysere tider 

i møde netop på grund af det fundament, I har 

skabt. Jeres store indsats betyder, at et nyt udvalg 

kan gå i gang med udfordringerne på området 

uden at skulle bruge al energien på at slukke ildebrande. 

Det er i høj grad jeres fortjeneste. 

Vi har faktisk allerede lagt den første trædesten, 

nemlig planen for hvordan vi kan sikre en mere 

ligelig fordeling af sprogligt svage elever på Københavns 

folkeskoler. Når det finder sin endelige form 

i det nye udvalg, så venter der en stor opgave i at 

føre planen ud i virkeligheden. Og uanset om det 

bliver med mig som borgmester eller ej, så har jeg 

fuld tiltro til, at også denne opgave bliver løftet 

professionelt og kompetent. 

For en gangs skyld kommer ordet ’omstillingsparate’til 

sin ret, for det har I virkelig været. I har 

været villige til at bære hver jeres del af byrden, og I 

har ikke mindst haft viljen til at blive ved, selv om 

modvinden til tider har været usædvanligt hård. 

Jeg ved, at der ligger hårdt arbejde bag, og jeg ved 

også, at det for nogle har været særdeles vanskelige 

betingelser at arbejde under. Derfor vil jeg ønske 

jer en god jul og et godt nytår med dette klap på 

skulderen og med en anerkendelse af, at hvis der er 

nogen, der fortjener det, så er det jer. 

Bo Asmus Kjeldgaard 

Børne- og ungdomsborgmester


Foto: Lars Nybøll 

Indslusningsordning for nyuddannede lærere 24/25 

Slut med 

grædende lærere 

Færdiguddannet, ud i første lærerjob – og så rammer praksischokket. 

Indslusningsordning og egen mentor skal give nyuddannede 

lærere hurtigt fodfæste og lyst til at blive i lærerjobbet

”Den største udfordring 

bliver at få 

skabt en god relation 

til børnene og få 

lagt ud med noget, 

der rammer dem.” 

Camilla Ellesgaard Jahnsen, 

lærer på Øster Farimagsgades 

Skole 

Indslusningsordning for nyuddannede lærere 

å elever sende sms’er til mig? Hvordan 

får man forældrenes tillid? Hvad gør 

MDet 

jeg, når jeg føler mig utilstrækkelig? 

er en augustdag kort før skolestart, og i festsalen 

på Rådhuset sidder 23 nye lærere med små 

kort med spørgsmål på – spørgsmål og dilemmaer, 

som mange nyuddannede lærere bøvler 

med. Lærerne skal arbejde med kortene i eftermiddagens 

workshop, der er en del af Børne- og 

Ungdomsforvaltningens nye indslusningsordning 

for unge lærere. 

Men dilemmaer eller ej - mange af dem er 

spændte på det nye job: 

- Det bliver spændende at se mig selv i lærerrollen 

i længere tid end de syv uger i praktik, hvor 

man jo kun lige når at lære elevernes navne at 

kende. Det var fedt i de syv uger, og nu glæder jeg 

mig til at prøve det rigtigt, siger Camilla Ellesgaard 

Jahnsen. 

Hun har fået job på Øster Farimagsgades Skole, 

hvor hun skal undervise i musik i mellemtrinet og 

matematik, fysik/kemi og idræt i udskolingen. Og 

hun kender da også mange både nyuddannede 

og erfarne lærere, der siger: Hvis du overlever de 

første år, skal du nok klare det. 

Vil sige op efter første år 

Hvert år ansætter Københavns Kommune ca. 100 

nyuddannede lærere, og fremover skal de have en 

hjælpende hånd til at få hurtigt fodfæste. Den nye 

ordning kommer i erkendelse af, at der skal gøres 

noget for at give de nye en bedre start på deres 

Nye lærere 

Københavns 

Kommune 

årgang 2009/10 

arbejdsliv. Det såkaldte praksischok er i dag ikke 

til at spøge med, og flere har oplevet en ny kollega 

bryde sammen i gråd. 

En landsdækkende undersøgelse fra Danmarks 

Pædagogiske Universitet viser, at hele 34 procent 

af nye lærere overvejer at sige op allerede inden 

for det første års ansættelse. Næsten halvdelen af 

lærerne overvejer et karriereskift efter de første to 

år. Det er slet ikke så mange, der gør det, men i 

en tid med mangel på unge lærere skal det gøres 

så attraktivt som muligt at søge job i Københavns 

Kommune. 

Derfor tilbydes de nyuddannede i deres to 

første år kurser i klasseledelse, konflikthåndtering 

og skolehjem-samarbejde. De tilbydes en vejleder 

i form af en erfaren lærer, der kan hjælpe med årsplaner, 

elevplaner og administrativt overblik. Og 

endelig anbefales de enkelte skoler at tilrettelægge 

særlige forløb for de nye. 

Granatchok 

På Rådhuset har de 23 nye lærere fået besøg af 

Betina Scharf Andersen, uddannet i 2008 og ansat 

på Nivå Central Skole. Hun beskriver sit første 

år som lærer som en barsk oplevelse. 

- Jeg glædede mig ustyrligt til det faglige fællesskab 

med de andre lærere og til oplevelserne 

med børn og forældre. Jeg var helt høj de første 

uger og opsat på at lave de fede faglige forløb. Jeg 

gik i seng kl. ni og stod op kl. fire og planlagde 

undervisningen minutiøst. Og den skulle holdes, 

for det skulle jo være meningsfuldt for eleverne.

Men hen imod november mente hendes mand, at 

hun havde fået granatchok, for alle symptomerne 

var der: Søvnløshed, diare, støjfølsomhed og så 

var hun grådlabil. 

- Min mand, der er i militæret og ved noget 

om at prioritere, sagde, at jeg frem til jul skulle 

holde helt op med at forberede mig udover de 

25 minutter i toget fra Østerbro til Nivå, og der 

skulle jeg nøjes med en grundskitse. At møde op 

med bare en skitse gjorde, at jeg lærte at LYTTE 

og tilpasse mig konteksten. Her begyndte eleverne 

at se mennesket Betina, og først da kunne vi 

opbygge en gensidig tillidsfuld relation, fortæller 

hun forsamlingen. 

Glæder sig rigtig meget 

Camilla Ellesgaard Jahnsen er ikke egentlig nervøs, 

men hun er spændt og hun glæder sig især til 

at lære børnene at kende: 

- Den største udfordring bliver at få skabt en 

god relation til børnene og få lagt ud med noget, 

der rammer dem. Derfor vil jeg lave rigtig meget 

relationsarbejde i begyndelsen – sådan noget, 

hvor vi hopper på et ben og er mærkelige sammen. 

- Næste udfordring ligger så allerede i baghovedet 

– at møde forældrene og få deres anerkendelse 

og fornemme, at de kan se min måde at være 

lærer på. Og så er jeg da også lidt spændt på at 

skulle have så mange klasser – jeg skal have seks. 

Troels Worm Thomsen skal arbejde på en 

specialskole – Skolen i Ryparken, hvor han skal 

undervise en 7. klasse med seks psykisk udviklingshæmmede 

elever. 

- Jeg er spændt på at komme til at arbejde på 

specialområdet og spændt på at se, hvilket niveau 

undervisningen skal ligge på. Der skal jeg jo 

nok være lidt fluen på væggen i begyndelsen. Jeg 

er også spændt på at se, om jeg synes, at det er 

stimulerende nok fagligt. Det er jo langt fra den 

almindelige folkeskole, og jeg kommer jo ikke til 

at undervise i geografi og klimaforandringer. 

Troels Worm Thomsen har allerede snust til 

specialområdet, for han har haft et studenterjob, 

hvor han i en aflastningsordning passede en dreng 

med autisme. Og han har også været ude på sin 

nye arbejdsplads. 

- Jeg er meget positiv over det tætte teamsamarbejde. 

Det bliver vildt spændende at høre, hvad 

de andre faggrupper siger om det enkelte barn og 

få barnet belyst fra flere sider med meget fagligt 

input. 

Hvad tror du bliver den største udfordring? 

- At jeg skal være kontaktperson for to af børnene 

og stå for skole-hjem samarbejdet. Det er to 

familier med anden etnisk baggrund end dansk, 

og det bliver spændende. Jeg synes, at det er rigtig 

flot at få vist den tillid. 

Hvordan gik Camilla Ellesgaard Jahnsens og 

Troels Worm Thomsens første måneder som 

lærere – læs deres beretning og få Betina Scharf 

Andersens gode råd til de nye lærere på 

www.kbh018.kk.dk. 

Gode råd til de ’gamle’ lærere 

De unge lærere har ikke en plan B liggende i skuffen – tilbyd din hjælp og del ud af din viden 

Stine Elverkilde, du er udviklingskonsulent i BUF’s Pædagogik og Læring - hvad kan de ’gamle’ lærere 

gøre for at mindske praksischokket hos nyuddannede? 

Lærerne skal tilbyde deres hjælp og huske, at der for de nyuddannede er så meget nyt, at overskuddet 

til at bede om hjælp ryger. Der er på en skole meget indforståethed, og der er ofte en grund til, 

at man gør tingene på en bestemt måde, og den historik har de unge lærere ikke. Så lærergruppen 

skal dele ud af viden, tilbyde undervisningsforløb og være gavmilde. Det kommer godt igen. 

Hvad med lærerens eget team – har de et særligt ansvar? 

De skal både behandle den nye som en ligeværdig part og støtte ekstra op. Det er især relationsarbejde 

til børn og forældre, der fylder. Nyuddannede har prøvet at lave faglige forløb, men de er ikke 

vant til at være ansvarlige for 24 individuelle lærerprocesser. Teamet skal sørge for, at det er et fælles 

ansvar og tilbyde at stå til rådighed for det uforudsete, for de nye har nogen plan B i skrivebordsskuffen. 

Hvilket ansvar har ledelsen? 

Ledelsen skal være synlig og tage formaliserede samtaler i løbet af de første par år, hvor man især 

taler om, hvordan den nyansatte synes det går. Hvis det kun er evaluering fra ledelsens side, kan det 

opleves som et yderligere pres. Samtalerne skal være et rum for udvikling. 

26/27 

” Jeg var helt høj de 

første uger og opsat 

på at lave de fede 

faglige forløb. Jeg 

gik i seng kl. ni og 

stod op kl. fire og 

planlagde undervisningen 

minutiøst.” 

Betina Scharf Andersen, lærer 

og oplægsholder på introdagen 

på Rådhuset 


n Hvordan lærer man 210 

navne på en gang – sådan 

gik Camilla og Troels’s første 

måneder som lærer 

n Litteratur om at være ny 

lærer 

n Tre gode råd til de nye 

lærere fra Betina Scharf 

Andersen

De grønne sider 

Dette er fjerde og sidste artikel 

i serien om klima i København 

op til FN’s klimatopmøde 

i december. 

Læs de foregående tre om miljøledelse, 

miljøpædagogik og 

klimakampagner for medarbejderne 

på www.kbh018.kk.dk. 

Tekst: Henrik Førby Jensen og 

Jane Kofod 

Foto: Privat 

De grønne sider – om børneklimatopmødet og klimaskoler 

En grøn tråd i 

hverdagen 

160 børn og unge fra hele verden skal i København give deres 

anbefalinger til statslederne på FN’ klimatopmøde. Guldberg 

Skole er værtsskole for deltagere på børneklimatopmødet, og værtskabet 

er med til at løfte det faglige niveau på skolen 

’Universet’, ’Vejret’ og ’Computerspil’ – sådan 

lyder titlerne på de tre første bøger, man støder 

på som besøgende på Guldberg Skolens bibliotek. 

Bøgerne ser nye ud, og skolen har i løbet af det 

seneste års tid da også fået en markant, grøn profil. 

Skolen blev tidligere i år udnævnt til klimaskole, 

og med den status lå det lige for at melde 

sig som værtsskole under børnenes internationale 

klimatopmøde i dagene 28. november - 

4. december. 

Det er Børne- og Ungdomsforvaltningen, der i 

samarbejde med Unicef afholder det stort anlagt 

Børneklimatopmøde. Børn og unge fra hele verden 

skal mødes på Københavns Rådhus, diskutere 

klimaudfordringer og komme med anbefalinger 

til de statsledere, der deltager i FN’s klimatopmøde 

i København i december. Børnene er i alderen 

14-17 år og har alle arbejdet med demokrati og 

klima op til topmødet. 

I alt 21 skoler har meldt sig som værtsskoler, og 

på Guldberg Skole har man op til Børneklimatopmødet 

taget initiativ til en fælles klimaklasse 

fra Nørrebro. Klassens 17 elever kommer fra Nørrebro 

Park Skole, Blågård Skole, Rådmandsgades 

Skole og Guldberg Skole og skal under topmødet 

fungere som værtsklasse for delegationer fra 

Nord- og Sydamerika. 

Men allerførst skal eleverne diskutere, hvordan 

man er en god vært, besøge steder som Amager 

Forbrændingen, lære om klimaets historie i 

Danmark på Nationalmuseet og lave indhold til 

uniteforclimate.org – en hjemmeside for børn og 

unge om klimaudfordringer. 

- Klimaklassen er et direkte produkt af topmødet. 

Under topmødet har vi et meget fast 

program, vi skal følge, men i forberedelsen har 

vi fået meget frie rammer. Jeg bliver taget ud af 

mit normale skema for at bruge tid på forberedel-

serne, og børnene har alle sammen ansøgt om at 

være med i klimaklassen, så de er meget motiverede. 

Og det er jo fedt at undervise i noget, man 

brænder for, fortæller klimalærer på skolen, Brian 

Martinussen. 

Klimaskole og smartboards 

Som klimaskole skal skolen arbejde med både globale 

og lokale spørgsmål vedrørende klima og klimaforandringer 

og med udnævnelsen fulgte otte 

millioner kroner. En stor del af de penge er gået 

til solceller på taget, nye solgardiner, måleenheder 

ved alle klasselokaler, så man kan se, hvor stor en 

del af klassens strømforbrug, der bliver dækket af 

solcellerne, og et nyt, miljøvenligt varmeanlæg. 

Resten er brugt til nye materialer og undervisningsudstyr: 

Teknisk avanceret Lego og minibrintbiler 

og vejrstationer til undervisningen. 

Desuden er alle de gamle kridttavler erstattet 

af ’smartboards’, og en lærer på hvert klassetrin 

er blevet klimalærer: Superbrugere af skolens nye 

udstyr og koordinatorer af klimaundervisningen. 

Identiteten som klimaskole er så ny, at alle undervisningsmaterialerne 

endnu ikke er taget i brug. 

Men Brian Martinussen er overbevist om, at 

lærerne vil blive inspireret til at udnytte mulighederne 

i de nye undervisningsmaterialer, og at det 

vil gøre en forskel: 

- Vi får en klarere profil, og det vil gøre skolen 

mere tydelig for kommende forældre. Og så giver 

det altså en større lyst til at undervise, når man 

som lærer ved, at udstyret er i orden – at man 

for eksempel har en vejrstation, som kan kobles 

direkte til computeren. 

Yes we can 

Men det har ikke været uden diskussion, at de 

gamle kridttavler blev fjernet, fortæller skolens 

afdelingsleder Jakob Nøhr. 

- Nogle syntes, at det var lidt voldsomt, og det 

er nok også lettere at håndtere, hvis man er 25 år, 

end hvis man er 58 år. Derfor lavede vi et kursus, 

så alle var klar til at tage de nye tavler i brug ved 

skolestart. Og det er altså smart – hvis børnene 

skal høre om forskellige vejrtyper, kan jeg hente et 

indslag med Jesper Theilgaard (fra DR red.). 

Skolen har i halvåret op til klimatopmødet 

holdt tre temauger, og kulminationen bliver 

værtskabet under børnetopmødet. Jakob Nøhr er 

overbevidst om, at de nye initiativer giver skolen 

et nyt fokus og fortsætter den grønne tråd fra de 

hidtil seks år, hvor skolen har været udeskole – 

børnene i indskolingen bruger én af ugens dage 

ude i skoven, på stranden eller i en af skolens 

kolonihavehuse ved De Gamles by. 

- Jeg tror, at det her halvår vil give en ånd, der 

siger: ”Hold op – hvor har vi meget at byde på 

med klima – sådan ’Yes we can’, siger afdelingsleder 

Jakob Nøhr. 

Børneklimatopmødet 

Formål: At give børn en stemme i 

klimadebatten 

Arrangør: Unicef og BUF 

Deltagere: 160 børn og unge mellem 

13-17 år fra 50 lande 

Tid og sted: 28. nov. - 4. dec. på 

Københavns Rådhus 

Delegationerne til Børnenes Klimatopmøde 

består hver af 2-5 klimainteresserede 

børn/unge, der er blevet valgt til 

at repræsentere deres hjemland. Den 

danske delegation består af fem elever 

fra hele landet. Når delegaterne mødes i 

København, har de arbejdet intensivt med 

klimaforandringer og med udfordringerne i 

deres lokale miljø. På børnetopmødet skal 

de diskutere, hvad de globale klimaforandringer 

betyder for dem og deres liv. De 

skal også diskutere, hvordan deres fremtid 

bliver mere klimavenlig. 

22 skoler i Københavns Kommune har 

meldt sig som værter for de internationale 

børnetopmødedelegationer. Værtsskolerne 

har løbende været i dialog med deres 

gæster og har sammen med dem forsøgt 

at afdække, hvad klimaforandringerne betyder 

for børn i forskellige dele af verden. 

Samarbejdet topper under topmødet, hvor 

værterne og gæsterne præsenterer deres 

forberedelser for hinanden i et samlet 

forum. 

Delegaterne skal skrive et slutdokument 

med deres anbefalinger. Slutdokumentet 

skal inspirere verdens ledere, som den 

efterfølgende uge mødes til FN’s klimatopmøde 

i København, og bliver overrakt til 

præsidenten for FN’s klimatopmøde, den 

danske klima- og energiminister Connie 

Hedegaard. 

Der vil være daglig dækning af Børnenes 

Klimatopmøde gratisavisen Urban. Der er 

også udarbejdet undervisningsmaterialer 

om klima til andre interesserede skoler i 

København og resten af landet. Find dem 

på www.boernenesklimatopmoede.dk. 

28/29 

”Her på Nørrebro 

sidder vi midt i 

suppedasen med 

masser af trafik og 

forurening. Jeg håber, 

at klimaundervisningen 

vil brede 

sig til andre fag end 

de oplagte naturfag 

og matematik.” 

Brian Martinussen, 

klimalærer på Guldberg Skole 


n Få inspiration til klimaundervisning 

hos dig

Tekst: Jette Damgård 

Illustration: Anette Carlsen 

Traditioner på arbejdspladsen 

Fest og sjov 

for alvor 

Mange arbejdspladser disker op med både trivselsdage, DHL-løb 

og sommerudflugter. Er traditioner og sociale arrangementer spas 

og pjat, eller gør det en forskel? Vi besøgte Distrikt Valby før og 

efter en stor fest 

Det er fredag morgen. Om bare ni timer 

skal alt være klappet og klart til den store 

fest, hvor næsten 600 medarbejdere i 

distrikt Valby spænder danseskoene på. I et lokale 

hos distriktsforvaltningen på Toftegårds Plads 

har det otte personer store festudvalg og de fire 

gårdmænd sat sig med kaffe og rundstykker for at 

gennemgå de sidste detaljer. 

- Okay, klokken 10 rykker vi, men først skal vi 

lige have gennemgået alle detaljer, lyder det fra 

Rene Lundberg, der er gruppens uformelle formand 

og den, der holder styr på lister og gøremål. 

Han blev formand, fordi det var ham, der, 

foreslog, at man genoptog de bydelsfester, der 

havde været så stor en succes sidst i halvfemserne, 

da man med bydelsforsøgene afprøvede lokalt 

selvstyre i København. 

- Og så var vores chef jo hurtig til at sige, at jeg 

da var velkommen til at gå i gang, smiler Rene 

Lundberg. 

Bruger også sin fritid 

Det er anden gang, at sundhedsplejersker, PPRmedarbejdere 

og ansatte fra institutioner, skoler

og administration i hele distriktet samles og 

holder en fælles fest med mad, musik og dans, og 

det tager sin tid at arrangere et arrangement af 

den størrelse. 

- Vi har holdt seks møder siden marts, og sammenlagt 

bruger jeg nok halvanden uge i løbet af 

et år på at arrangere festen … udover alt det, som 

jeg laver i min fritid, vurderer Rene Lundberg, 

der til daglig er KKFO-leder i Potteskåret på 

Valby Skole. 

Han fotæller, at den tid, som han bruger på 

festen, er tid, der går fra det daglige arbejde. 

- På arbejdspladsen siger de, at det er i orden, 

for de kan godt lide festen – men det er vigtigt 

for mig, at de ansatte også føler, at det er deres 

fest. For eksempel har vores kunstpædagog lavet 

et stort banner til festen sammen med børnene. 

Jeg tror, at det ville være sværere for personalet at 

acceptere, at jeg brugte så meget tid på en fest, 

hvis det gik ud over det daglige arbejde - eller hvis 

festen kun var for cheferne, siger René Lundberg. 

Laver bordpynt i frokostpausen 

Gøremål op til festen bliver krydset af: Bo sørger 

for øl og vand, Lene har styr på bordplanerne, 

Rene kender vindernumrene i aftenens lotteri, 

vagtplanerne til indgangen og baren bliver 

gennemgået, og en mængde andre ting bliver 

kontrolleret. 

Efter præcis en time rykker holdet tværs over 

pladsen til Kulturhuset, hvor festen skal foregå. 

Sundhedsplejerske Lotte Andresen skubber en 

vogn fyldt med remedier til at pynte kulturhusets 

tomme lokaler foran sig. 

- Vi syntes, at meget af det pynt, vi skulle til at 

købe, var for dyrt, så vi har haft kollegerne i gang 

med at hjælpe i stedet, fortæller hun og viser 

fadene til fyrfadslys frem. 

Det er omkring 200 pølsebakker viklet ind i 

stanniol, som sundhedsplejerskerne har lavet i 

frokostpauserne. Resten af pynten kommer fra 

kollegernes haver eller skoven. 

- Det er jo sjovt at lave noget sammen, og de 

fleste har lyst til at hjælpe, uddyber sundhedsplejersken, 

der for sit vedkommende synes, at det er 

rart at have et fælles projekt, for som sundhedsplejerske 

er man ofte alene ude i felten. 

Og fælles projekter – det har sundhedsplejerskerne 

en del af. 

- Vi løber DHL-stafet og går ud og spiser. Der 

er selvfølgelig altid nogen, der ikke har lyst, men 

det blander jeg mig ikke i. Man skal have lov at 

vælge til og fra. Selv synes jeg, at tingene glider 

lettere i hverdagen, når man laver noget sjovt 

sammen på arbejdspladsen, siger hun. 

Ved midnat er det hele slut. Der er blevet danset, 

sunget og snakket, og da den sidste festdeltager er 

gået, mødes festudvalget til en stille øl i baren og 

evaluerer aftenen. Det er gået over al forventning 

– det eneste er maden. Den skal der være mere 

af næste år. For der – midt om natten – er alle i 

festudvalget klar til at tage en tørn til næste år. 

Taler ellers mest med elever 

Og et par dage efter glæder sundhedsplejerske Julie 

Jakobsen sig allerede til næste gang. 

- Jeg vidste slet ikke, at mine kolleger var så glade 

for at danse. Til daglig sidder vi og er seriøse sammen, 

så festen var en rigtig god mulighed for 

at lære mine kolleger bedre at kende. 

Julie Jakobsen har været sundhedsplejerske i 

Valby i knap et år og synes ikke selv, at hun kender 

folk så godt endnu. Derfor var hun ikke i tvivl om, 

at hun gerne ville med til festen. 

- Jeg er på skolen to gange om ugen, men der er 

det jo mest elever, jeg taler med – og så møder jeg 

de andre sundhedsplejersker på kontoret. Men det 

er begrænset, hvor meget vi får talt sammen. Jeg 

har aldrig prøvet de her kæmpefester, hvor man 

fester på tværs af faggrupper, men det virkede rigtigt 

godt, og jeg fik talt med en masse kolleger fra 

andre dele af forvaltningen, siger hun og peger på 

udflugter og fællesspisning som noget, der styrker 

fællesskabet i hverdagen. 

Derimod siger DHL-løbet og de cykelture, som 

mange af de andre sundhedsplejersker dyrker, 

hende ikke noget. 

- Men det betyder ikke, at jeg synes, at det er 

overflødigt – det er jo mit eget valg at melde fra. 

Men jeg er glad for festen, for hvis alt kun handlede 

om motion, kan det da godt være, at jeg 

efterhånden ville føle mig udenfor, siger sundhedsplejersken. 

30/31 

”Til dagligt er vi så 

seriøse. Jeg vidste 

slet ikke, at mine 

kolleger var så glade 

for at danse.” 

Julie Jakobsen, 

sundhedsplejerske i Valby 

Det kostede festen 

n Hver deltager betalte 100 

kroner. 

n Distrikt Valby bidrog med 

50.000 kroner. 

n En række sponsorer blandt 

andet faglige organisationer 

har også bidraget. 

n En stor del af musikken blev 

leveret gratis af Skt. Annæ 

Skole, der ligger i distriktet.


Illustration: Anette Carlsen 

Traditioner på arbejdspladsen 

Gå til fest og kom 

et skridt foran 

Sportsfolk og festaber har hjemmebanefordel, siger en festarrangør 

i Distrikt Valby. Det betyder nemlig noget at deltage i de fester og 

arrangementer, der ligger uden for arbejdstiden 

Bo Damgaard Høy, du er formand for en lokal personaleforening 

på tværs af forvaltningerne, med i distriktets 

trivselsklub, og du dyrker sport i Rådhusets 

Idrætsklub. Nu har du også har været med til at arrangere 

en kæmpefest for hele distriktet. Hvorfor gør 

du alt det her? 

- Jeg havde det da godt mandag morgen, da folk 

kom hen og sagde: Hold da kæft, hvor var det en 

fed fest! Det er ikke, fordi jeg higer efter anerkendelse, 

men det er dejligt, når noget lykkes. Og 

sådan en fest skaber trivsel og godt arbejdsmiljø. 

Pludselig finder man ud af, at den der dumme, irriterende 

kollega, som man næsten ikke kan holde 

ud på arbejdspladsen, egentlig er meget flink. Når 

det så bliver mandag, og man måske skal tale om 

noget konfliktfyldt, ligger det i baghovedet, at man 

har siddet sammen og hygget og grinet. Personligt 

har jeg meget svært ved at blive sur på en person, 

som jeg har grinet sammen med! 

En del af din arbejdstid går jo også med at arrangere 

alt det her – var det ikke bedre, at du koncentrerede 

dig om dit egentlige arbejde? 

- Jeg tror, at den tid hurtigt er tjent ind. For eksempel 

er der medlemmer fra fire forvaltninger i 

vores personaleforening – og lige meget hvilken 

forvaltning, jeg skal have fat i, så kender jeg nogen. 

Den ene har jeg spillet fodbold med, den anden 

kender jeg fra badminton og så videre. Det er måske 

ikke lige de personer, jeg kender, der kan løse 

mine problemer, men som regel kender de nogen, 

der kan hjælpe. Det er med til at gøre det hele meget 

smidigere, så jeg tror, at det betaler sig i sidste 

ende. 

Betyder det så, at andre, der ikke er så overskudsagtige 

som dig, får dårligere service? 

- Det kan jeg jo ikke vide. Men jeg tror da, at 

jeg som udgangspunkt er et skridt foran, og min 

pointe er bare, at jeg synes, at alle skal have mulighed 

for at være det skridt foran. 

Du er også miljøkonsulent i Distrikt Valby og arbejder 

med trivsel på arbejdspladsen. Skal vi acceptere, 

hvis en kollega siger, at vedkommende ikke har lyst 

til at blande privat- og arbejdsliv, selv om det – som 

du siger – gør arbejdet meget smidigere? 

- Der vil altid være nogen, der ikke har lyst, og 

det skal man respektere. Men hvis det er noget arbejdsrelateret, 

så synes jeg, at man som kollega skal 

spørge, hvorfor den pågældende ikke vil med – og 

stille et åbent spørgsmål: Hvad kunne få dig til at 

være med? Det er ikke en opgave for lederen at 

stille det spørgsmål, for det er jo medarbejderne, 

der arrangerer tingene, og så er det også vores ansvar 

at spørge, hvorfor det ikke er attraktivt. Hvis 

det er lederen, der spørger, så bliver det en slags 

kontrol – og så sender det et uheldigt signal om, at 

den slags arrangementer ikke længere er frivillige.

Chefen vil have 

flere uformelle fora 

Fester og andre uformelle fora har en kæmpe værdi, siger distriktschef 

Michael Hougaard. Men medarbejderne skal selv vælge, om 

de har lyst til at blande fritid og arbejdstid 

- Sådan en fest er faktisk en af de få måder, som vi 

kan nå den almindelige lærer og den almindelige 

pædagog i distriktet på - og vi kan se, at det har en 

kæmpe værdi. Vi lærer hinanden bedre at kende og 

udveksler ting på helt uformel vis, mens vi har det 

sjovt, siger distriktschef Michael Hougaard, der 

som chef har givet ok til festen og støttet den med 

50.000 kroner. 

Og han var selv med. 

- Jeg talte med 117 mennesker – jeg føler lidt, at 

jeg var på arbejde, men det var en af de sjove arbejdsdage! 

Jeg fik talt med en masse mennesker, jeg 

normalt ikke får talt med, og jeg gjorde mig også 

umage med at komme rundt. Og folk ville gerne 

tale med mig – de ville gerne møde chefen, specielt 

når det er sådan lidt uformelt, fortæller han og tør 

godt love flere fester: 

- Man skal have så mange uformelle fora som 

muligt – det er en af de væsentligste ting i en organisation. 

Der er magtrelationerne nemlig nogle 

helt andre, end når vi sidder over for hinanden 

med en dagsorden. Derfor er festen et fantastisk 

initiativ, og jo flere af de her traditioner vi får i di- 

striktet, desto mere underbygger det den retning, 

vi gerne vil gå med vores organisation. 

Set i det lys er det at arrangere en fest eller være 

tovholder på DHL-løbet en klar arbejdsopgave. 

Hvordan sikrer du, at medarbejderne også har den 

nødvendige tid til at løse den opgave – eller er det ok 

at bruge lidt fritid på det? 

- Arrangørgruppen var både ledere og medarbejdere, 

og lederne har jo i princippet ingen øvre 

arbejdstid. De leder og fordeler selv deres arbejde, 

og jeg går ud fra – jeg ved, at de planlægger det, så 

det ikke opleves som en belastning. Med hensyn 

til medarbejderne gælder det jo om ikke at drive 

rovdrift på dem. Vi har tillidsbaseret ledelse, og det 

betyder, at de skal melde tilbage, hvis de får for 

travlt. 

Hvad med de kollegaer, som ikke har lyst til at 

deltage i den slags arrangementer og blande fritid og 

arbejdstid – bliver de bare hægtet af? 

- Vi kan og skal jo ikke tvinge folk. Der er forskellige 

arrangementer, og så må man vælge selv, 

om man vil være med. Det skal ses som inkluderende 

tilbud – ikke ekskluderende. 

32/33 

”Vi kan og skal jo 

ikke tvinge folk. 

Det skal ses som 

inkluderende tilbud 

– ikke ekskluderende.” 

Michael Hougaard, 

distriktschef i Valby 


Illustration: Anette Carlsen

Ajour 

Den Gyldne Pegepind til idrætslærer 

Københavns Lærerforenings Gyldne Pegepind 

2009 går til Thorbjørn Svendsen, lærer på Grøndalsvængets 

Skole. Thorbjørn Svendsen har skabt 

volleyballkluben Grøndal/EV i Nordvest med over 

400 medlemmer. Hans kollegaer indstillede ham, 

fordi han skaber gode rammer for integration af 

tosprogede elever, og fordi han får de bedste sider 

frem i eleverne. KLF’s Gyldne Pegepind uddeles 

hvert år og formålet med prisen på 10.000 skattefrie 

kroner er at sætte fokus på hovedstadens folkeskole, 

at styrke initiativer og belønne ildsjæle. 

Brug presseteamet til FN’s klimatopmøde 

Hvor kan du under FN’s klimatopmøde henvende 

dig, hvis du får henvendelser fra den internationale 

presse? Eller hvis du har en god historie? De internationale 

journalister skal under topmødet have 

den bedst mulige betjening, og derfor har Københavns 

Kommune oprettet en særlig pressegruppe, 

som du kan henvende dig til. Får du henvendelser 

fra den internationale presse, er du meget velkommen 

til at henvise til gruppen via cphclimate@ 

kk.dk. Find også presseteamets navne og telefonnumre 

på www.kk.dk/english. 

Amager Fælled Skole hædret 

Faglighed, trivsel og attraktiv skole. Det er tre indsatsområder, 

som Amager Fælled Skole arbejder 

så målrettet og succesfuldt med, at den i september 

blev udpeget til Månedens gode eksempel af 

Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening. 

”Efter en svær periode er Amager Fælled Skole 

blevet en populær skole, der er kendt for at sætte 

faglighed og trivsel i højsædet,” lyder begrundelsen 

for valget af skolen som månedens gode eksempel. 

Det grønne flag for tredje gang 

Miljøarbejde og små børn hænger fint sammen. 

Den integrerede institution Galaxen på Amager 

har arbejdet målrettet med at gøre et komplekst 

begreb som ’Vedvarende Energi’ konkret for børnene, 

og nu har institutionen for tredje gang fået 

Friluftsrådets grønne miljøflag for sit arbejde. 

- Vi har udviklet vindmøller, fået dem til at dreje 

med vind eller damp, opsat solceller, målt temperatur 

og forbundet en motor til et lille ledningsnet, 

fortæller leder af Galaxen, Jens Pallisgaard. 

Vi bygger i stor stil 

BUF er dette efterår i fuld gang med at prioritere 

og sætte gang i nye byggeprojekter over hele byen. 

Det handler om cirka 230 byggesager. Forvaltningen 

har oprettet en temaside på Københavns Kommunes 

hjemmeside, der giver et samlet overblik 

over de mange anlægsprojekter. Siden giver information 

om pasningsgaranti, børnemad, profilskoler, 

renovering mv. Samtidig kan man på pladsbarometret 

følge udviklingen i forhold til de pladser, 

der løbende etableres i kommunen. Siden hedder 

www.kk.dk/vibygger. 

Den nye multimedieskat og dig 

Fra 1. januar træder den nye multimedieskat i 

kraft. Medarbejdere, der har rådighed over en pc, 

en mobil eller arbejdsgiverbetalt internet, bliver 

fremover beskattet med 3.000 kroner om året. 

Hvis medarbejderen har adgang til goderne fra sin 

bopæl, er der en stærk formodning om, at goderne 

også benyttes privat. Udgangspunktet er derfor, at 

der skal ske beskatning. Du kan kun blive beskattet 

én gang, lige meget hvor mange multimedier 

du har rådighed over. 

Rådgivningscenter om overvægt på vej 

Det treårige projekt ’Kommunens plan mod overvægt’ 

er nu afsluttet. En evaluering viser, at det 

tværfaglige samarbejde i kommunen er styrket. 

Arbejdet på området fortsætter, og der etableres 

et Rådgivnings- og Videnscenter for børn i udvalgte 

bydele med svær overvægt og deres familier. 

Centeret åbner i november 2009. Kommunens 

børneprofessionelle vil fortsat blive tilbudt faglig 

opkvalificering, og et koncept for tidlig opsporing 

med henblik på forebyggelse af overvægt er under 

udvikling. Læs mere på www.kk.dk/overvaegt. 

eDoc-sager sendes til Stadsarkivet 

Fremover skal Københavns Kommune hvert femte 

år aflevere sager og dokumenter i arkiveringssystemet 

eDoc til Stadsarkivet. Arkiveringen sker for at 

sikre et stort kildemateriale, der har betydning for 

københavnerne og deres bys historie, for offentligheden 

og forskningen. Afleveringen sker 15. januar, 

hvor eksisterende sager lukkes og derefter ikke 

kan genåbnes. Man kan dog stadig se alle sager og 

dokumenter. Første aflevering bliver for perioden 

2004-2009.

Tag til Berlin med Feriefonden 

Feriefonden har købt en lejlighed i Prenzlauer Berg 

tæt på Berlins bymidte. Lejligheden er nyrenoveret 

og består af to soveværelser, en stue, et stort køkkenalrum, 

et badeværelse og to altaner. Der er seks 

sovepladser. Der er sporvogn og S-bane lige uden 

for døren. Kvarteret er præget af flotte, gamle bygninger, 

spændende forretninger og hyggelige cafeer 

og pladser. Alle medarbejdere i Københavns Kommune 

kan leje Feriefondens huse og lejligheder, 

og fonden sender brochuren for 2010 med kommende 

lønseddel. 

Få en fritidsjobber 

Har din arbejdsplads brug for et par ekstra hænder 

til oprydning, leg og rengøring på institutionen eller 

i klubben, til praktisk arbejde på skolebiblioteket 

eller noget helt andet? Så kan I hos Fritidsjobindsatsen 

i Jobcenter København søge om at få 

finansieret den fulde løn til en fritidsjobber i op 

til 12 måneder. Fritidsjobindsatsen finansierer 70 

fritidsjobs om året på kommunale arbejdspladser. 

Se info og ansøgning på www.kk.dk/fritidsjob. 

Pengeløse skoler og institutioner 

Børne- og Ungdomsforvaltningen satte i september 

gang i et pilotprojekt med 16 pengeløse skoler 

og institutioner. Firmadankort er personlige og kan 

på samme konto udleveres til flere personer i institutionen 

og på skolen. Der er mange fordele ved 

et firmadankort – for eksempel bliver indkøb på 

firmadankort bogført automatisk, og den enkelte 

institution/skole skal derfor ikke længere føre og 

bogføre en kassekladde og heller ikke have kasse- 

og suppleringskonto til afstemning på balancen 

Lær førstehjælp og brandbekæmpelse 

Socialforvaltningen tilbyder fire grundkurser i førstehjælp 

og brandbekæmpelse i foråret 2010 til 

medarbejdere fra alle forvaltninger. Hvert kursus 

varer to dage, hvor deltagerne lærer hjertemassage, 

om fysiske og psykiske reaktioner ved ulykker og at 

slukke mindre brande. Der skal altid være mindst 

én medarbejder med gyldigt førstehjælpsbevis pr. 

institution, og alle institutioner skal have en plan 

for, hvordan skader og ulykker i institutionen håndteres. 

Pris 1800 kroner pr. deltager, tilmeldingsfrist 

5. januar hos Majbritt.Borup@sof.kk.dk. 

Skimmelsvamp på Lergravsparkens Skole 

I forbindelse med renoveringsarbejderne på Lergravsparkens 

Skole er der fundet betydelige skader 

på den tidligere Sundpark skolebygning. Skimmelsvampen 

er målt i krybekælderen under kælderniveau, 

og derfor vurderer overlæge i Børne- og 

Ungdomsforvaltningen Bente Hansen, at risikoen 

for indånding af sporer har været minimal. Men 

for at give plads og rum til en så hurtig renoveringsproces 

som muligt, skal elever og ansatte på 

skolen genhuses i en periode. 

Skolepsykiatrisk Center lukket 

Regionerne overtog pr. 1. august 2008 opgaven 

med udredning af psykisk syge børn og unge, 

og derfor besluttede Børne- og Ungeudvalget at 

samle de mest specialiserede tilbud for handicappede 

børn og unge i Københavns Kommune i et 

nyt Børnecenter på Østerbro. Det nye center skal 

sikre én indgang til kommunens tilbud for de mest 

handicappede børn og unge og deres familier. 

Konsulentbistanden til Pædagogisk Psykologisk 

Rådgivning (PPR) og specialskolerne flytter med 

over i det nye Børnecenter. 

Budget 2010 betød afskedigelser 

Med Budget 2010 fik BUF frem til 2013 over en 

milliard kroner til at bygge og udvide, så pasningsgarantien 

kan overholdes, og 246,6 millioner kroner 

til byens mange børn, ekstra penge til mad på 

skoler og institutioner og til Sikker By. Men der 

skal samtidig spares 10 procent på drift og administration, 

og det betød, at der skal siges farvel til 

godt 80 medarbejdere i centralforvaltningen og 

distrikterne. Alle berørte medarbejdere blev informeret 

den 5. november. 

Nye metoder til pædagogisk kvalitet 

Københavns Kommune har igangsat et udviklingsprojekt, 

som skal udvikle og afprøve bud på metoder, 

der kan anvendes til at dokumentere effekten 

og kvaliteten i det pædagogiske arbejde for brugerne, 

personalet i dagtilbud, forvaltningen og politikerne. 

Projektet udføres i samarbejde med KLEO 

/ UCC og bygger på aktionslæringsmetoden, hvor 

pædagoger udforsker, undersøger og eksperimenterer 

med praksis med henblik på at videnbasere 

og raffinere praksis. Projektet forventes afsluttet 

januar 2011 og 17 daginstitutioner deltager. 

34/35

Illustration: 

Gitte Skov 


n Info og kontakt 

n Københavns Kommunes 

personalepolitik 

Personalegoder 

Et godt tilbud til dig 

Er du til motion, et rygestop eller en tur i sommerhus – som 

ansat i Københavns Kommune/Børne- og Ungdomsforvaltningen 

kan du få det og meget mere som personalegode 

n Transportkort: 

Er du månedslønnet med lokalt aftalte tillæg, kan du få et transportkort 

mod at få justeret din kontante løn med det beløb, der 

svarer til, hvad kortet koster. Beløbet bliver trukket af din løn før 

skat. 

Transportkortet dækker bus, S-tog og metro i hovedstadsområdet. 

Du kan tilmelde dig to gange årligt. 

n Feriehuse: 

Feriefondens 50 huse og lejligheder er attraktivt placeret over hele 

sommerlandet, flot indrettet og udstyret som moderne familieferiebolig. 

Brochure for 2010 kommer med lønsedlen december 

2009 

n Motion: 

Københavns Kommune har favorable firmaaftaler med S.A.T.S., 

Fitnessworld og Fitness.dk. Kontakt centrene for at høre mere om 

priser og indmeldelse. 

n Rygestop: 

Folkesundhed København tilbyder gratis rygestopkurser på jeres 

arbejdsplads. Et kursus består af et informationsmøde (hvis det 

ønskes), fem mødegange a to timer og en telefonisk opfølgning 

efter seks måneder. 

Folkesundhed København tilbyder derudover rådgivning i forbindelse 

med alkoholmisbrug og sundhedsfremmende tiltag på 

arbejdspladsen. 

n Krisepsykologisk bistand: 

Børne- og Ungdomsforvaltningen har en aftale med Rigshospitalets 

Krisepsykologisk Enhed om bistand ved belastende/traumatiske 

oplevelser i forbindelse med arbejdet for eksempel vold, 

trusler om vold, grov chikane og chok. Visitation foregår gennem 

distrikterne. 

n Psykisk arbejdsmiljø: 

Medarbejdere og ledere, der oplever belastende arbejdsrelaterede 

problemer / psykiske arbejdsmiljøproblemer eller et misbrugsproblem 

kan anonymt og uden visitation henvende sig til Falck 

Healthcare tlf. 70 10 11 02. Typiske eksempler er samarbejdsproblemer 

med leder og/eller kollega, mobning, stress, udbrændthed 

og andet i relation til det psykiske arbejdsmiljø.

Tag bladet med hjem - Login - Københavns Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?