En guidet tur i SurveyXact® - EUC Syd

En guidet tur i SurveyXact ® 

Marts 2005

En guidet tur i SurveyXact ® 

Marts 2005

Indhold Side 

1. Introduktion .............................................................................................................. 1 

2. Strukturen i SurveyXact............................................................................................ 2 

3. Oprettelse af spørgeskemaer................................................................................... 3 

3.1. Opret den første måling ................................................................................... 3 

3.2. De to designere................................................................................................ 3 

3.3. Oprettelse af spørgeskema i Smartdesigneren ............................................... 4 

3.4. Oprettelse af spørgeskema i den avancerede designer ................................ 19 

3.5. Interaktion mellem de to designere................................................................ 39 

3.6. Overførsel af spørgeskemaet til Word 2003 .................................................. 41 

3.7. Opret/rediger spørgeskemahoved ................................................................. 42 

3.8. Opret et baggrundsskema med på forhånd kendte respondentoplysninger .. 42 

4. Respondentmodulet ............................................................................................... 46 

4.1. Definition af emailtekster................................................................................ 46 

4.2. Oprettelse af respondenter ............................................................................ 47 

4.3. Brevfletning .................................................................................................... 50 

4.4. Automatisk distribution................................................................................... 55 

4.5. Respondenthåndtering og brugerdefineret distribution.................................. 57 

4.6. Indtastning af papirskemaer........................................................................... 60 

4.7. Indsamlingsstatus .......................................................................................... 62 

4.8. Dataindsamling på flere sprog ....................................................................... 63 

4.9. Gentagelse/genbrug af en måling via skabelon eller kopiering ..................... 66 

4.10. Import af hele besvarelser ............................................................................. 67 

5. Analysemodulet...................................................................................................... 68 

5.1. Indlæsning af data – fanebladet ”Datasæt”.................................................... 68 

5.2. Analyse af data – fanebladet ”Statistik” ......................................................... 70 

5.3. Resultatvinduet .............................................................................................. 80 

5.4. Analyserapporter............................................................................................ 82 

5.5. Analyseindstillinger – Fanebladet ”Indstillinger”............................................. 83 

6. Det overordnede administrationsmodul ................................................................. 90

1. Introduktion 

Formålet med denne vejledning er at guide brugeren rundt i de forskellige dele af 

SurveyXact® ved at gennemgå, hvordan man rent praktisk anvender systemet til gen- 

nemførelse af en typisk spørgeskemaundersøgelse. 

Der er ikke tale om en udtømmende brugermanual, som dækker alle aspekter af sy- 

stemet, men sætter man sig foran computeren og gennemgår forløbet i manualen, får 

man et grundlæggende indblik i, hvilke muligheder der ligger i systemet. Dermed op- 

når man et godt grundlag for selv at ”gå videre” på egen hånd. 

Til den videre udforskning af mulighederne i SurveyXact® henvises til onlinehjælpen, 

som findes på alle sider i systemet. 

Slå popup-blockeren fra 

En del af funktionerne i SurveyXact benytter sig af nye vinduer, der åbner sig. Dette gælder bl.a. diverse 

redigeringsmuligheder, test af spørgeskemaer mv. Derfor er det vigtigt, at brugere som kører en såkaldt 

”popup-blocker” slår denne funktionalitet fra, når der arbejdes i SurveyXact. De fleste popup-blockere kan 

slås fra på domæne-basis, og det er en god ide at slå denne funktionalitet fra på www.survey-xact.dk 

domænet. 

I Google Toolbar, som indeholder popup-blocker funktionalitet, slås denne funktionalitet fra ved at klikke 

på antallet af blokerede popups, f.eks. på ”2 popups blocked” når man er inde på www.survey-xact.dk. 

Denne tekst ændres derefter til ”Site popups allowed” for SurveyXact: 

En guidet tur i SurveyXact 1

2. Strukturen i SurveyXact 

Efter at have logget ind på http://www.survey-xact.dk føres man direkte til systemet. 

SurveyXact er inddelt i fire overordnede områder/moduler: 

• Et dataindsamlingsmodul hvor man opbygger og administrerer sine målin- 

ger/undersøgelser. Dataindsamlingsmodulet indeholder to hoveddele, spørge- 

skemadesign og respondenthåndtering. I spørgeskemadesign oprettes de 

spørgeskemaer, man ønsker respondenterne skal besvare. I respondentmo- 

dulet opretter og administrerer man sine respondenter, og hvordan spørge- 

skemaet distribueres til disse. 

• Et analysemodul hvor man analyserer resultaterne fra en eller flere dataind- 

samlinger, laver analyserapporter i HTML, overfører grafer og tabeller til MS 

Excel eller MS Word. Desuden har man mulighed for at eksportere data til an- 

dre systemer. 

• Et overordnet administrationsmodul hvor man kan oprette brugere med for- 

skellige rettigheder til systemet, oprette ”underorganisationer” med deres helt 

eget område i SurveyXact samt oprette og redigere undersøgelsesskabeloner, 

så man kan genbruge spørgeskemaer og lignende fra tidligere dataindsamlin- 

ger/målinger. 

• Et Tips og tricks område, hvor man har mulighed for at lære mere om hvor- 

dan SurveyXact fungerer. 

Opdelingen er foretaget således, at man kan betjene ét modul uden at have kendskab 

til de andre. Fordelen ved denne opdeling er, at alle brugere i en organisation ikke 

behøver at have kendskab til brugen af alle moduler. 

2 En guidet tur i SurveyXact

3. Oprettelse af spørgeskemaer 

Vi indleder med en gennemgang af, hvordan man indsamler data i 

SurveyXact. 

Vi vil skridt for skridt vise, hvordan man (1) opretter en måling/undersøgelse, (2) op- 

retter et spørgeskema med et indbydende layout, arbejder med forskellige spørgs- 

målstyper, løbende tjekker datakvaliteteten, opretter spring/sluser mv. 

3.1. Opret den første måling 

Dataindsamling i SurveyXact foregår via oprettelse af målinger/undersøgelser. En må- 

ling er en dataindsamling, hvor et antal svarpersoner/respondenter besvarer det 

samme spørgeskema. 

Klik på ”Opret ny måling” og vælg at tage udgangs- 

punkt i en ”Tom skabelon”. Vi vælger at tage ud- 

gangspunkt i den tomme skabelon, da vi ønsker at 

opbygge en helt ny undersøgelse. I SurveyXact fin- 

des også en række prædefinerede skabeloner, som 

man kan læse mere om på side 66. 

Navngiv undersøgelsen ”Min undersøgelse 1” og 

angiv emailadressen på den målingsansvarlige. 

Klik herefter ”OK”. 

3.2. De to designere 

SurveyXact indeholder to forskellige spørgeskemadesignere – Smartdesigneren og 

den ”avancerede designer”. Smartdesigneren er et meget brugervenligt (”what you 

see is what you get”) værktøj, hvor man guides via wizards, spørgsmålsbiblioteker 

mv., så man hurtigt, sikkert og let kan oprette simple og avancerede spørgeskemaer. 

Langt hovedparten af alle spørgeskemaer kan oprettes ved udelukkende at anvende 

Smartdesigneren. Med den avancerede designer kan man imidlertid gå et skridt vide- 

re og styre præcist, hvordan skemaet skal se ud, indsætte og anvende avancerede 


formler og HTML-kode mv. De to skemadesignere ”taler samme sprog”, så det er 

f.eks. muligt at oprette sit skema i Smartdesigneren og derefter åbne det i den avan- 

cerede designer og tilføje en række avancerede features. 

De to spørgeskemadesignere kan vælges under menupunktet 

”Spørgeskemaer”. 

Fælles for begge designere er, at de er struktureret i forskellige elementer. Helt over- 

ordnet er et skema i SurveyXact opbygget med udgangspunkt i et antal sider. En side 

i designeren vil også fremstå som en adskilt side for respondenten. På hver af disse 

sider har man mulighed for at indsætte forskellige elementer i form af spørgsmål og 

tekstbokse med tekst og/eller grafik. Disse elementer kan dernæst være omfattet af 

aktiveringer, spring, valideringer mv., som alle beskrives senere i manualen.. 

For at illustrere hvordan de to designere supplerer hinanden, vil det samme spørge- 

skema i det følgende blive oprettet i begge designere. 

3.3. Oprettelse af spørgeskema i Smartdesigneren 

Første gang man anvender Smartdesigneren, kan det være nødvendigt at installere 

Java Web Start. Enten foregår dette helt automatisk, eller også vil man blive mødt af 

følgende skærmbillede. 

Som det fremgår af skærmbilledet, kan man læse installationsvejledningen for Java 

Web Start på en webside. Når man har installeret programmet, vil man dernæst blive 

bedt om at godkende, at programmet opnår adgang til computeren. 


Her klikker man på ”Start”, og Smartdesigneren begynder nu at blive indlæst. Næste 

gang man indlæser Smartdesigneren på den samme computer, vil man ikke skulle 

igennem dette igen, da programmet kun skal installeres én gang. 

Smartdesigneren vil nu være åbnet i sit eget vindue. Øverst findes en række valgmu- 

ligheder, som benyttes ved oprettelse af spørgeskemaer. Man har blandt andet mu- 

lighed for at oprette sider og spørgsmål. 

3.3.1. Oprettelse af introduktionsside med formateret tekst, billeder mv. 

Vi starter med at indsætte 

en introduktionsside 

til spørgeskemaet, 

hvor respondenterne 

har mulighed for at få 

et grundlæggende indblik 

i undersøgelsens 

formål, opbygning mv. 

Vi indsætter derfor et tekst-/billedelement, 

som findes under ”Indsæt”menuen 

i Smartdesigneren. 

I den følgende dialogboks bestemmer vi, hvilket layout det indsatte element skal have. 


Under fanebladet ”Layout” vælges 

det overordnede layout. Vi ønsker 

kun at oprette en enkelt kolonne, og 

vælger derfor den øverste mulighed. 

Vælg dernæst fanebladet ”A”. 

Vi ønsker at indsætte en tekst, og sikrer os derfor, at netop 

”Tekst” er valgt som type. 

Vi skriver den ønskede tekst på faneblad A, og redigerer skrifttype, tekststørrelse mv. 

vha. menubaren i toppen: 

Klik derefter OK. Billedet med de fem smileys (eller et vilkårligt andet billede) skal nu 

indsættes. Vi vælger derfor at benytte ”Indsæt tekst/billede” igen. Under fanen ”Layout” 

vælges layout Type A. Husk at centrere layoutet ved at klikke på ”Centrer”-ikonet. 

Vælg fane ”A” og vælg ”Billede” i stedet for ”Tekst”. 

(Smiley-billedet kan hentes fra http://help.survey-xact.dk/smileys.htm ) 

Klik nu på ”Vælg Billede”. 

Naviger frem til det ønskede billede og klik ”OK”. 

Efter det indsatte billede opretter vi endnu et tekstelement og indtaster de ønskede 

oplysninger, hvorefter skemaets forside er færdig. 

Vi indsætter et sideskift, og er nu klar 

til at begynde at oprette spørgsmål på 

den næste side i spørgeskemaet. 


Bemærk, at man i stedet for at vælge den ønskede kommando i ”Indsæt”-menuen, 

kan anvende de viste tastaturgenveje eller klikke på ikonerne under menuerne. 

Links i Smartdesigneren 

Ønsker man at linke til en anden web-side fra et skema oprettet i Smartdesigneren, oprettes et link under 

tekst-redigering. Man markerer den tekst der skal vises som linktekst, og klikker derefter på link-ikonet 

(jordkloden med kæden) øverst. Herefter indtastes adressen på den webside, der skal linkes til, f.eks. 

http://www.surveyxact.com 

Links kan f.eks. bruges, hvis respondenten skal kunne finde yderligere oplysninger om spørgsmålene i 

spørgeskemaet. Hvis man f.eks. spørger respondenten om tilfredsheden med et produkt, kan man lade 

respondenten springe til virksomhedens hjemmeside med beskrivelse af produktet. 

3.3.2. Oprettelse af single choice-spørgsmål uden/med brug af skalabibliotek 

Langt de fleste spørgsmål 

i almindelige undersøgel- 

ser er af typen ”Single 

choice”, hvor responden- 

ten har mulighed for at 

vælge én svarmulighed. 

Vi markerer det sideskift, vi netop har 

oprettet, og klikker derefter på ”Indsæt 

tekst/billede”. Vi opretter dernæst en 

overskrift, ”Baggrundsspørgsmål”, 

som vist i det foregående afsnit. 

Vi markerer det netop oprettede tekst- 

element, og vælger ”Indsæt spørgs- 

mål”, da vi ønsker at oprette det første 

spørgsmål på siden. 


Herefter har vi mulighed for at vælge hvilken spørgsmålsty- 

pe, vi ønsker at oprette. I højre side af dialog-boksen vises 

en række billeder af forskellige spørgsmåltyper, der svarer 

til den valgte mulighed. Vi vælger ”Enkelt spørgsmål” og 

klikker ”Næste”. 

Respondenten skal kun kunne vælge en af mulighederne, så vi 

markerer ”Single choice” i det næste vindue. 

Herefter klikkes på ”Opret”. 

Vi har nu fastlagt hvilken struktur vores første spørgsmål skal have. Vi skal derfor til at 

bestemme, hvordan indholdet skal være. 

I fanebladet ”Titel” indtastes det 

overordnede spørgsmål. I feltet 

analyse titel indtastes ”Leder”. 

Hvis man vil sætte analysetitel 

på, skal man klikke i checkbok- 

sen ”Avanceret”. Se nedenfor 

for beskrivelse af analysetitler. 

Spørgsmålsformulering og analyse titel 

Tekst, der skrives i boksen med overskriften ”Spørgsmålsformulering”, vises som spørgsmålstekst i 

spørgeskemaet til respondenten, mens teksten i ”Analyse titel” vises som overskrift i forbindelse med 

udskrift af tabeller og grafer i analysedelen af SurveyXact. Hvis boksen til ”Analyse titel” efterlades tom, 

bruges teksten fra boksen ”Spørgsmålsformulering” i såvel spørgeskemaet til respondenten som i analy- 

sen. 

Det kan være en fordel at benytte analysetitler (analyselabels) når der arbejdes med lange spørgsmål. I 

analysefasen bliver der mere overskueligt at arbejde med klare, præcise analysetitler (f.eks. ”Navn” i ste- 

det for ”Hvad er dit navn?”). 


Vi vælger nu fanebladet ”Svar- 

muligheder” og markerer første 

række i ”Label”. Her indtastes 

valgmuligheden ”Ja”. 

Der klikkes på Enter-tasten, og 

dernæst indtastes valgmulighe- 

den ”Nej”. 

Fanebladet ”Svarmuligheder” 

”Skift”-knappen giver mulighed for at ændre, hvilken spørgsmålstype der er valgt. Der kan skiftes mellem 

fem basale spørgsmålstyper. 

I feltet ”Kolonneoverskrift” kan man indtaste en overskrift, der vil blive vist over den oprettede skala. Det 

er især anvendeligt i spørgsmål med flere kolonner. For at oprette kolonneoverskrifter skal man markere 

feltet ”Avanceret” nederst i venstre hjørne. Oprettelse af denne type spørgsmål vil blive gennemgået på 

side 12. 

Med ”Layout” vælges, hvordan respondenten skal præsenteres for svarkategorierne. Som standard væl- 

ger SurveyXact ”Automatisk”, dvs. at svarkategorierne vises, som systemet finder det mest hensigts- 

mæssigt (som regel med svarkategorierne placeret lodret). Det er også muligt at vælge ”Vandret” eller 

præsentere svarmulighederne i en drop-down-menu (dog ikke ved ’multiple choice’ eller når man kombi- 

nerer skalaen med åbne svarmuligheder). Drop-down vil typisk være interessant, når der er mere end 10 

svarkategorier. 

”Analyselabels” fungerer på samme måde som beskrevet på forrige side for spørgsmålets overordnede 

formulering. 

Checkboksen ”Åben svarmulighed” giver mulighed for at tilknytte en åben svarmulighed til den pågæl- 

dende svarkategori. Dette anvendes ofte sammen med svarkategorien ”Andet”, hvor man ønsker at give 

respondenten mulighed for at uddybe valget af den pågældende svarkategori. 

På det sidste faneblad markerer vi feltet 

”Skal udfyldes”, da vi ønsker at tvinge 

respondenten til at oplyse, om han/hun 

er leder. 


”Skal udfyldes” angiver, om respondenten skal have lov til at gå videre i spørgeskemaet uden at besvare 

spørgsmålet. Hvis ”Skal udfyldes” markeres, indsættes en valideringsregel, der forhindrer respondenten i 

at gå videre i spørgeskemaet, hvis spørgsmålet ikke besvares. Læs mere senere om valideringer – se 

side 11. 

Vi har nu oprettet spørgeskemaets første spørgsmål, og klikker på 

”OK”. 

I Smartdesigneren har man også mulighed for at oprette spørgsmål ved hjælp af det 

såkaldte ”Skalabibliotek”. Ofte vil der være en række skalaer, man bruger igen og 

igen. Det er naturligvis hensigtsmæssigt, at man ikke skal indtaste disse, hver gang 

man har brug for dem. Skalabiblioteket indeholder en række prædefinerede skalaer, 

samt personlige skalaer, som kun er tilgængelige for brugere i ens egen organisation. 

I spørgeskemaets andet spørgsmål anvendes en af de prædefinerede skalaer til at 

oprette et spørgsmål. 

Vi markerer det forrige spørgsmål, og 

vælger ”Indsæt spørgsmål”, da vi øn- 

sker at oprette et nyt spørgsmål på si- 

den. 

Igen vælges ”Enkelt spørgsmål”.. 

I næste vindue vælger vi nu at anvende det ind- 

byggede skalabibliotek. Under mappen ”Privat – 

baggrund” findes en skala, der netop anvendes til 

at bestemme respondenters køn. Denne vælges. 


Under fanebladet ”Titel” indtastes nu spørgsmå- 

lets overordnede formulering. 

Vi bladrer videre til fanebladet ”Svarmuligheder”. 

Her ser vi, at der allerede er oprettet de to svar- 

kategorier, vi ønsker. Vi markerer igen, at 

spørgsmålet ”skal udfyldes” under ”Valideringer”, 

og klikker dernæst på ”OK”. Hermed har vi opret- 

tet spørgeskemaets andet spørgsmål. 

3.3.3. Spørgsmål med åben svarmulighed 

Vi vil nu oprette et spørgsmål, 

hvor respondenterne skal have 

mulighed for at indtaste et vilkår- 

ligt tal mellem to fastlagte græn- 

seværdier. 

Før vi opretter spørgsmålet med åben svarmulighed indsættes et sideskift, da vi vil 

oprette spørgsmålet på en ny side. Dernæst indsættes et nyt spørgsmål på samme 

måde som beskrevet i forrige afsnit: 

→ → → 

Vi indsætter herefter spørgsmålets for- 

mulering. 

For at oprette en overskrift over talfeltet, så respondenterne ved, 

hvilke enheder der skal indsættes, klikkes på ”Avanceret”. Herefter 

vises feltet til kolonneoverskrifter under ”Svarmuligheder”-fanen. Ind- 

tast en overskift, f.eks. ”Antal ansatte”. 


Da respondenterne ikke skal have mulighed for at indtaste vilkårligt store tal, indsæt- 

tes en betingelse, så respondenterne tvinges til at skrive et tal mellem 1 og 999.999: 

Under fanebladet ”Valideringer” ud- 

fyldes ”Validering af enkelte tal”, så 

respondenterne kun kan indtaste tal 

indenfor de ønskede grænser. 

Når man opretter valideringer i spørgsmål, er det vigtigt at oprette passende fejlmed- 

delelser. Hvis man vil tvinge respondenterne til at svare noget bestemt, er det natur- 

ligvis væsentligt, at respondenterne ved, hvad de gør forkert, hvis de ikke kan komme 

videre i spørgeskemaet. 

3.3.4. Spørgsmålsbatteri med to kolonner 

Vi vil nu oprette et spørgsmålsbatteri med to kolonner, hvor respondenterne både kan 

oplyse deres tilfredsfredshed med et bestemt forhold, samt hvor stor betydning netop 

dette forhold har. 

Vi vælger at oprette en ny 

side igen, og indsætter deref- 

ter et spørgsmål på den nye 

side. 

Vi vælger at oprette et ”Spørgsmål i dobbeltbatteri” og 

klikker ”Næste”. 

I venstre kolonne vælger vi at benytte skalabiblioteket, da 

der her findes en ”Tilfredshedsskala”. Det ses, at tilfreds- 

hedsskalaen ikke helt modsvarer den skala, vi ønsker at 

oprette. Men da det er forholdsvist nemt at rette den præ- 

definerede skala til i henhold til det ønskede, bruges 

spørgsmålsbiblioteket. Klik ”Næste” for at vælge skala til 

den højre kolonne. 


Da der ikke findes en tilsvarende betydnings-skala i 

spørgsmålsbiblioteket, vælger vi at oprette denne manuelt 

i højre kolonne. Vi vælger derfor ”Single Choice”. 

Vi indtaster spørgsmålets overord- 

nede formulering: 

Derefter indtastes underspørgsmål: 

Spørgsmålets svarmuligheder i venstre kolonne ret- 

tes til. Ved hjælp af meget få ændringer tilpasses 

skalaen, så den passer med den skala, vi ønsker at 

benytte. Desuden oprettes en kolonneoverskrift. 

Dernæst oprettes svarmulighederne i 

spørgsmålets højre kolonne. Igen tilføjes 

en kolonneoverskrift. 

Vi har nu oprettet spørgsmålsbatteriet, og klikker på ”OK”. 


Bemærk, at opretter man et spørgsmålsbatteri, hvor respondenten skal udfylde alle underspørgsmål med 

et tal (f.eks. hvis man beder respondenten om procentmæssigt at fordele sit dagligvareforbrug på fire 

hovedposter), har man under valideringer mulighed for at sikre, at procenterne summer til 100, og at 

hvert procenttal ligger mellem 0 og 100. 

3.3.5. Løbende test af spørgeskemaet 

Vi vil nu teste, om det, vi har lavet, ser rigtigt ud og fungerer efter hensigten. 

Gem spørgeskemaet. 

Vælg ”Testindtastning” i det andet åbne browservindue. 

Testindtastning 

Man bladrer frem og tilbage mellem siderne i spørgeskemaet med piletasterne forneden. Testbesvarelser 

gemmes ikke i databasen og er udelukkende beregnet til at give administratoren mulighed for at teste, 

hvordan spørgeskemaet fungerer. Efter sidste spørgsmål lukkes testskemavinduet. 

3.3.6. Spring i Smartdesigneren 

I spørgeskemaets åbne spørgsmål bedes respondenterne oplyse, hvor mange ansat- 

te, der hører under deres ansvarsområder. Dette spørgsmål skal kun stilles til perso- 

ner, der er ledere. Derfor indsætter vi et spring, så personer der ikke er ledere, sprin- 

ger dette spørgsmål over. (For en uddybende forklaring af spring og aktiveringer hen- 

vises til afsnittet om den avancerede spørgeskemadesigner, se side 19). 

Vi markerer spørgsmål 1 (”Er du leder?”). Besvarel- 

sen af dette spørgsmål skal afgøre, om vi springer det 

åbne spørgsmål over. Vi vælger herefter ”Opret 

spring” under ”Indsæt”-menuen. 

Vi angiver, at respondenten skal springe 

til spørgsmål 4. 

Dernæst angiver vi, at det er spørgsmål 

1 der skal afgøre, om der skal springes. 


Endeligt markerer vi at der skal springes, hvis 

respondenten vælger svarmuligheden ”Nej” i 

spørgsmål 1. 

Efter at have klikket ”OK” bemærker 

vi, at der optræder en pil i spørge- 

skemadesigneren. Denne pil viser 

hvor i skemaet springet aktiveres, 

samt hvortil der springes. Det er i 

den forbindelse væsentligt at påpe- 

ge, at spørgeskemaets andet 

spørgsmål (køn) ikke overspringes, 

da det optræder på samme side 

som det første spørgsmål. 

Vi bemærker ligeledes, at sidste underspørgsmål i dobbeltkolonne-spørgsmålet må- 

ske ikke bør stilles til personer, der er ledere. Det vil derfor være korrekt at oprette en 

aktivering, som indebærer, at spørgsmålet ikke stilles til ledere. En sådan aktivering 

kan dog kun oprettes i den avancerede designer (se side 28). 

Gem skemaet, og test at valideringer og spring fungerer som tiltænkt. 


3.3.7. Multiple Choice-spørgsmål 

Vi vælger at oprette et ”Enkelt spørgsmål”, og vælger herefter 

”Multiple Choice”. Herefter oprettes spørgsmålsformulering og 

svarkategorier på samme måde som hidtil beskrevet. 

I skemaet oprettes nu et Multiple Choice-spørgsmål på en ny 

side (”Hvilke af følgende bonusformer er du omfattet af?”). I et 

multiple choice-spørgsmål kan respondenten markere flere 

svarmuligheder. I kategorien ”Andre, angiv venligst hvilke” skal 

der oprettes en åben svarmulighed. 

3.3.8. Indsæt kommentar/stort tekstfelt 

Ofte oprettes et spørgsmål til sidst i spørgeskemaet, hvor 

respondenter kan skrive eventuelle kommentarer. 

Opret et ”Enkelt spørgsmål” på en ny side, og vælg 

16 En guidet tur i SurveyXact 

Marker ”Åben svar- 

mulighed” ud for 

”Andre” svarkatego- 

rien. 

Bemærk at det un- 

der valideringer er 

muligt at vælge om 

en eller flere af 

svarmulighederne 

ikke må kunne væl- 

ges samtidig med 

andre.

spørgsmålstypen ”Kommentarfelt”. 

3.3.9. Afslutningsside og kopiering af elementers placering i spørgeskema 

Vi vil nu oprette en afslutningsside, hvor respondenten takkes for sin besvarelse af 

spørgeskemaet. Vi skal i den forbindelse lave en kopi af det billedelement, 

der optræ- 

der 

på spørgeskemaets første side, så det også indgår på sidste side. 

Siden skal indeholde et 

bille- 

de 

samt en kort tekst. 

Højreklik på billedelementet øverst på spørgeskemaets første side og 

vælg 

”Kopier” på ”Rediger”-menuen: 

Indsæt et sideskift i bunden af skemaet, og vælg ”Sæt ind” på ”Redi- 

ger”-menuen: 

På samme måde, som vi netop har gjort det for et billedelement, er det muligt at flytte 

rundt 

på alle øvrige typer elementer i Smartdesigneren. 

Dobbeltklik på billedelementet nederst 

i spørgeskemaet, og tilpas elementets 

layout, 

så der forekommer to kolonner. 

Placer både billede og tekst i center i 

begge 

kolonner, billedet i A og teksten 

i B. 

Klik ”OK” og gem skemaet. Test dernæst, at skemaet fungerer. 

3.3.10. Oprettelse af skalaer og spørgsmål i biblioteker 

Tidligere prøvede vi at oprette et spørgsmål med udgangspunkt i en eksisterende ska- 

la. Samtidigt erfarede vi, at der ikke var oprettet en ”betydningsskala”. 

Vi ønsker der- 

for 

at tilføje den betydningsskala vi selv har oprettet, til et bibliotek. 


Marker det spørgsmålsbatteri med 

to kolonner, som vi tidligere har op- 

rettet, og vælg ”Tilføj højre kolonnes 

svarkategorier til bibliotek” under 

”Funktioner”. 

Et nyt vindue åbnes nu, hvor man 

skal give skalaen et navn. Man kan 

vælge at tilknytte skalaen til et eksi- 

sterende bibliotek, eller oprette et 

nyt bibliotek ved at indtaste navnet 

på dette. 

Det er nu muligt at oprette et nyt spørgsmål med ud- 

gangspunkt i den tilføjede skala. 

Det er også muligt at tilføje hele spørgsmål til et spørgsmålsbibliotek. Da vi kan fore- 

stille os at skulle bruge spørgsmålet vedrørende køn i andre sammenhænge, tilføjes 

dette til spørgsmålsbiblioteket. 

Markér kønsspørgsmålet og vælg ”Tilføj spørgs- 

mål til bibliotek” under ”Funktioner”-menuen. 

Det er nu også muligt at oprette spørgsmål med 

udgangspunkt i ”Køn” fra spørgsmålsbiblioteket. 


3.4. Oprettelse af spørgeskema i den avancerede designer 

I dette afsnit beskrives den avancerede designer, der kan oprette spørgeskemaer, 

som er noget mere avancerede end dem man kan oprette i Smartdesigneren. 

Det første vi skal gøre, er at oprette et spørgeskema til målingen/undersøgelsen. Vi 

vælger at tage udgangspunkt i en tom skabelon, og opretter spørgeskemaet helt fra 

bunden. Derfor skal vi slette det vi har lavet i Smartdesigneren først. Det gøres ved at 

højreklikke på alle spørgsmål i spørgeskemaet og vælge ”Slet”. 

Fra målingens hovedmenu vælges menupunktet ”Spørgeskemaer” 

Herefter vælges ”Rediger spørge- 

skema i avanceret designer” 

3.4.1. Indsættelse af sider 

Med ”Spørgeskema” (øverst i skemaet) markeret indsættes en ny side 

ved at klikke på side-ikonet. 

Sider foldes ud/ind ved at dobbeltklikke på sidebaren (f.eks. side 1) 

eller alternativt ved at vælge ”Fold siden ud/ind” i systemmenuen. 

3.4.2. Indsættelse og redigering af formateret tekst, billeder mv. til forsider o.l. 

På den første side vil vi nu lave en 

forside, som introducerer svarper- 

sonen til undersøgelsen. 

Vi vil lave en forside, som indehol- 

der såvel formateret tekst som bille- 

der. Man har også mulighed for at 

indsætte tekstelementer, der er 

standardformateret, men denne 

funktion vil ikke benytte lige nu. 


Mens side 1 er markeret klikkes på ”Indsæt/rediger HTML tekst”- 

ikonet. 

Fejlmeddelelse ved HTML-editor! 

Hvis man har installeret MS Office på sin maskine, kan man første gang, man åbner HTML-editoren, bli- 

ve bedt om at installere nogle yderligere Office-komponenter. Man kan undlade at installere disse kom- 

ponenter og stadig bruge HTML-editoren, men hver gang, editoren åbnes, vil MS Office forsøge at instal- 

lere disse komponenter. 

Man kan nu skrive sin tekst direkte i HTML-editoren og formatere teksten, indsætte 

billeder osv. Man kan dog ofte opnå bedre resultater ved først at oprette sin forside 

o.l. i et tekstbehandlingsprogram og herefter kopiere til HTML-editoren i SurveyXact. 

Forsiden oprettes i Word … … og kopieres til editoren i SurveyXact 

Sådan gør man: 

1. Opret den ønskede forside i MS Word o.l. 

2. Markér og vælg kopier (CTRL+C) i MS Word 

3. Indsæt teksten HTML-editoren (CTRL+V) 

4. VIGTIGT! Indsæt billeder direkte i HTML- 

editoren v.h.a. ”Indsæt billede”-ikonet , da 

de ikke bliver overført rigtigt fra MS Word. 

Man klikker på ”Gem” når man er tilfreds. Hvis man fortryder og gerne vil redigere tek- 

sten, skal man markere teksten (så teksten bliver grøn) og klikke på HTML-ikonet 

igen. 

3.4.3. Om spørgsmålselementer 

Spørgsmålselementet er struktureret i en boks, der indeholder et varierende antal fel- 

ter. Når man klikker på ”Nyt spørgsmål” vil boksen fremstå, som den gør nedenfor. 

Man har herefter mulighed for at manipulere indholdet på en lang række områder. 


I den øverste linie vil man typisk indtaste den overordnede spørgsmålsformulering. 

Næste linie indeholder to kasser hvor den venstre ikke kan udfyldes med noget. I kas- 

sen til højre kan man indtaste en overskrift til den skala man ønsker at oprette. I linie 

tre opretter man evt. et underspørgsmål, og i feltet til højre indsætter man en skala. 

Det er herudover muligt at oprette flere rækker og kolonner. 

3.4.4. Indsættelse af spørgsmål på forskellig ”skala” i samme spørgsmålsbat- 

teri 

På den næste side i spørgeskemaet vil vi nu 

indsætte to baggrundsspørgsmål med lukkede 

svarkategorier (skalaspørgsmål) i et spørgs- 

målsbatteri. 

Med ”sidebaren” (side 1) markeret indsættes en ny 

side. 

Klik på side 2 og indsæt et spørgsmål på siden ved at 

klikke på ”Nyt spørgsmål”-ikonet. 

Dobbeltklik på teksten ”Spørgsmålets formulering” eller 

klik en enkelt gang så teksten markeres (lyser grønt) og 

vælg ”Indsæt/rediger tekst”-ikonet (eller evt. HTML- 

editoren , hvis man ønsker formateret tekst). 

Skriv ”Baggrundsspørgsmål” i tekstboksen” og klik 

”Gem”. 


Dobbeltklik på cellen i nederste venstre hjørne. 

Udfyld som vist til højre og klik på ”Gem” (se øvrig in- 

formation i denne manual for mere information om Ana- 

lyse labels.) 

Klik på cellen til højre for spørgsmålsformuleringen så 

denne er markeret. 

Vælg ”Skala wizard” fra menuen. 

Markér checkboksen ”Skal udfyldes”. 

Indstillinger til skalaspørgsmål 

”Variabelnavn” er den pågældende variabels navn i datasættet. Hvis man henviser til variablen andre 

steder i systemet, foregår det ved anvendelse af dette navn (se senere fra side 28). Brug et logisk, men 

kort navn uden æ, ø, å eller andre specialtegn. 

Drop-down-menuen ”Type”: Se afsnit 3.3.2, side 7 og fremefter. 

”Multiplechoice” angiver, om respondenten skal have mulighed for at afkrydse flere af svarmulighederne 

på skalaen samtidig. 

”Skal udfyldes”: Se afsnit 3.3.2, side 7 og fremefter. 

Klik ”Ny choice” (eller ALT+N) for at indsætte en 

svarmulighed. 

Skriv ”Ja” i tekstboksen og klik på ”Gem”. 


Gentag ovenstående for den anden svarmulighed ”Nej” og klik 

derefter på ”Gem” for at gemme skalaen. 

Klik på nederste celle til venstre så hele cellen bliver markeret. 

Vælg ”Indsæt række efter” i menuen. 

Opret på samme måde som leder-spørgsmålet et køns- 

spørgsmål. 

Indstillinger til choices/svarmuligheder til skalaspørgsmål 

Systemet foreslår ”labelværdien” 1.0 til den første svarmulighed, 2.0 til den næste osv. Labelværdien er 

den værdi, som gemmes i datasættet, hvis respondenten vælger den pågældende svarmulighed. Det vil 

sjældent være nødvendigt at ændre systemets forslag til labelværdier (se onlinehjælpen for yderligere 

information - på siden http://help.survey-xact.dk/RedigerSkala.htm ). 

”Uoplyst/missing” giver mulighed for at informere systemet om, at den pågældende svarkategori skal 

udelades, når der beregnes gennemsnit og indeks i analysen. Har man f.eks. en 5-punkts tilfredsheds- 

skala med en 6. svarkategori, som er ”Ved ikke/ikke relevant”, ønsker man normalt ikke, at denne svar- 

mulighed skal påvirke en eventuel gennemsnits-/indeksberegning. 

Der er nu oprettet to spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmålene er placeret på sam- 

me side, og i det samme spørgsmålselement. 

3.4.5. Oprettelse af spørgsmål i adskilte spørgsmålselementer 

Oftest vil man vælge at oprette enkeltspørgsmål i adskilte spørgsmålselementer. Her- 

ved ændres layoutet en smule, men selve spørgsmålsstrukturen er den samme. 

Det ses, at kun spørge- 

skemaets layout er ænd- 

ret en smule, men struk- 

turen er den samme. 


Ved oprettelse i to ad- 

skiltespørgsmålsele- menter placeres 

spørgsmålsformulerin- 

gen for hvert af spørgs- 

målene i den øverste 

linie. 

Teksten ”Baggrundsspørgsmål” er nu oprettet som et selvstændigt tekstelement, så- 

dan som det beskrives i afsnit 3.4.2. 

Undo/redo og slet 

Hvis man gør noget forkert, kan man altid vælge at fortryde ved at bruge ”Undo”. Med ”Undo” kan alle 

rettelser som er foretaget siden spørgeskemaet sidst blev gemt fortrydes. 

Det er selvfølgelig også muligt at slette markerede/valgte elementer ved brug af ”Slet valgte”-ikonet. ”Slet 

valgte” kan også vælges ved at højreklikke mens elementet er markeret. 

3.4.6. Indsættelse af spørgsmål med åben svarmulighed 

Vi vil nu oprette et spørgsmål med en åben 

svarmulighed, hvor respondenten skal an- 

give et antal. 

Vi vil endvidere indsætte en enhed efter 

input-feltet, så det er klart for respondenten, 

hvordan antallet ønskes opgivet. 

Opret en ny side, og indsæt et spørgsmål med formuleringen: ”Hvor mange ansatte 

hører under dit ansvarsområde?”. 

→ 

Markér (klik på) cellen nederst til højre. 


→ → →

Klik på ”Indsæt/rediger åben svarmulighed” i menuen. 

Markér checkboksen ”Numerisk” for at angive at respon- 

denten kun må skrive tal i feltet. 

Indstillinger til det åbne spørgsmål 

”Variabelnavn” er den pågældende variabels navn i datasættet. Hvis man henviser til variablen andre 

steder i systemet, foregår det ved anvendelse af dette navn (se senere fra side 28). Brug et logisk, men 

kort navn uden æ, ø, å eller andre specialtegn. 

”Numerisk” betyder, at respondenten ikke kan skrive andet end tal i feltet (kommatal er tilladt). 

”Skal udfyldes” angiver, om respondenten skal have lov til at gå videre i spørgeskemaet uden at besvare 

spørgsmålet. Hvis ”Skal udfyldes” markeres, indsættes en valideringsregel, der forhindrer respondenten i 

at gå videre i spørgeskemaet, hvis spørgsmålet ikke besvares. 

”Stort tekstfelt” betyder, at svarfeltet bliver større og dermed mere velegnet til spørgsmål, hvor der skal 

skrives meget tekst f.eks. kommentarer. 

”Kolonner” angiver bredden af svarfeltet. ”Rækker” (vises kun med ”Stort tekstfelt” markeret) angiver høj- 

den af svarfeltet. 

Markér hele cellen i nederste højre. 

Vælg ”Indsæt/rediger tekst” i menuen. 

Indsæt teksten ”Ansatte” og klik på ”Gem”. 

3.4.7. Indsættelse af et spørgsmålsbatteri med fælles skala 

Vi vil nu oprette et spørgsmålsbatteri med 

to kolonner (tilfredshed og betydning). 


Opret en ny side og indsæt et spørgsmål med formuleringen 

vist til højre 

Dobbeltklik på cellen nederst til venstre. 

Skriv teksten som er vist til højre. 

Indsæt to nye rækker ved at klikke to gange på ”Indsæt ræk- 

ke”-ikonet. 

Udfyld de nye rækker med teksten vist til højre. 

Klik på/markér cellen til højre for det første spørgsmål. 

Vælg ”Skala wizard”. 

Opret de fem svarmuligheder som er vist til højre og klik på 

”Gem”. 

Skalaen vil nu være markeret (lyse grønt). Hvis ikke klikkes 

på for at markere den. 

I redigermenuen vælges ”Kopier”. 

Klik på cellen hvor man vil indsætte den kopierede skala. 

Vælg ”Indsæt fra klippebord” i drop-down menuen ”Rediger”. 


2 x

Klik på cellen nedenunder og vælg igen ”Indsæt fra klippe- 

bord”. 

Kopiering af skalaer/svarkategorier 

Hvis to spørgsmål skal have samme skala, kopierer vi ikke kun skalaen fra den ene til den anden for at 

spare tid, men også for at informere systemet om at det er den samme skala. Dette er blandt andet en 

forudsætning for, at et spørgsmålsbatteri kan vises korrekt (med vandrette svarkategorier). 

Bemærk endvidere at systemet selv giver de indsatte variable navne, men at man selvfølgelig kan ændre 

disse samt øvrige indstillinger for variablene individuelt ved at dobbeltklikke på dem. 

Vi vil nu give vores kolonne en overskrift. Dobbeltklik på den 

øverste celle i højre kolonne og skriv ”Tilfredshed”. Tryk på 

”Gem”. 

Den øverste celle i kolonnen vil nu være markeret, og vi kan 

vælge at indsætte yderligere en kolonne. 

Dobbeltklik på den øverste celle i den nye kolonne og navngiv 

den ”Betydning”. 

Klik på cellen lige under og indsæt på samme måde en skala 

med svarkategorierne ”Lille”, ”Nogen” og ”Stor”. 

Sørg for at skalaen er markeret (lyser grønt), og kopier/indsæt 

på samme måde som før til cellerne nedenunder. 

Hvis vi på nuværende tidspunkt (eller efter undersøgelsen er gået i gang) opdager, at 

vi har behov for svarmuligheden ”Ved ikke” i vores betydningsskala ved f.eks. to af de 

tre spørgsmål, kan dette meget let ændres. 

Markering af flere elementer på samme tid 

Man kan markere flere sider, spørgsmål, svarkategorier, celler, tekster osv. samtidig ved at holde CTRL- 

tasten nede, mens man klikker på elementerne. Dette er nyttigt i mange situationer. 


Hold CTRL-tasten nede og klik på de to øverste betydningsska- 

laer (så alle tre er markerede/lyser grønt). 

Klik på ”Skala wizard”-ikonet. 

Tilføj svarmuligheden ”Ved ikke”. Afkryds feltet ”Uop- 

lyst/missing” da vi ikke ønsker, at ”Ved ikke” skal indgå i gen- 

nemsnits- og indeksberegninger i analysen. Tryk herefter Gem 

for at gemme spørgeskemaet. 

3.4.8. Spring og aktiveringer 

I mange spørgeskemaer vil man opleve, at respondenter skal springe spørgsmål over. 

I SurveyXact er der to funktioner, hvormed man har mulighed for at håndtere denne 

situation. De to funktioner fungerer i princippet som hinandens modsætninger. Ved 

brug af ”Spring”-funktionen angiver man, hvorfra og hvortil en respondent skal springe 

i et skema. De mellemliggende spørgsmål og sider bliver så ikke vist for responden- 

ten. Med ”Aktiverings”-funktionen angiver man i stedet en aktiveringsregel for hver af 

de sider, respondenten skal eller ikke skal have vist. Aktiverings-funktionen giver des- 

uden mulighed for at oprette aktiveringer på andre elementer end sider og spørgsmål. 

Man har således mulighed for at oprette aktiveringer på alle typer elementer. 

Aktiveringsfunktionen fungerer derfor som en mere avanceret variant af ”Spring”- 

funktionen. Oftest vil man kunne nøjes med at oprette simple spring med netop 

springfunktionen, mens mere specielle situationer vil fordre brug af aktiveringer. 

Både spring- og aktiveringsfunktionen er sidebaseret. Man vil således ikke kunne få 

eksempelvis spørgsmål og/eller tekstelementer til at aktiveres/deaktiveres, hvis de 

befinder sig på samme side, som det spørgsmål der styrer aktiveringsbetingelsen. 

Spring og aktiveringer kræver derfor, at der skiftes side. 

Man bør være opmærksom på, at det ikke er muligt at lave aktiveringer i Smartdesig- 

neren. Det er kun muligt i den avancerede designer. 

Indsættelse af spring 


Det spørgsmål, vi har lavet på side 3 i spørgeskemaet (”Hvor mange ansatte hører 

under dit ansvarsområde?”), skal kun stilles til ”ledere”. Spørgsmålet skal derfor 

springes over, hvis en respondent har svaret, at han/hun ikke er leder i skemaets før- 

ste spørgsmål. 

Marker ”spørgsmålbaren” for spørgsmål 1 og klik på spring-ikonet 

Vi finder herefter frem til spørgsmål 1 i vinduet i venstre 

side af dialog-boksen. Vi markerer ”Nej”, da springbetin- 

gelsen netop skal gælde for respondenter, der har svaret 

nej til at være ledere. 

I vinduet til højre står der nu ”[s_1].[2]”. I den nederste del af dialog-boksen findes en 

drop down-menu, hvor vi har mulighed for at vælge, hvortil vi ønsker at springe i 

spørgeskemaet. 

Tryk Gem for at sikre, at spørgeskemaet er gemt. 

Vi vælger det fjerde spørgsmål, som naturligvis kan besvares af alle respondenter. 

Man angiver således IKKE, hvilke(t) spørgsmål man ønsker at springe over, men i 

stedet hvortil man ønsker at springe. I drop down-menuen har man kun mulighed for 

at vælge destinationer, der befinder sig på senere sider i spørgeskemaet. Det er såle- 

des ikke muligt at springe til spørgsmål to i skemaet (Køn), da dette spørgsmål befin- 

der sig på samme side som det spørgsmål, der styrer springbetingelsen. Hvis der fo- 

rekommer to spørgsmål på samme side i et spørgeskema, er det dog muligt at sprin- 

ge til det sidste af disse. Herved vises det første spørgsmål ikke for respondenten. 

Spring-funktionen er især meget anvendelig, hvis man ønsker at overspringe store 

dele af et spørgeskema. Ønsker man eksempelvis at en respondent skal springe 10 

sider over som følge af et bestemt svar på et spørgsmål, kræver det blot oprettelse af 

en enkelt springbetingelse. 


Ønsker man at anvende mere avancerede springbetingelser, er det dog nødvendigt at 

bruge aktiverings-funktionen i stedet. 

Indsættelse af aktiveringer 

Aktiveringsregler 

En aktiveringsregel er et udsagn, som enten er sandt eller falsk. Dvs. at aktiveringsreglen enten er op- 

fyldt eller ikke opfyldt. Hvis aktiveringsreglen er opfyldt, vises det element, som ønskes aktiveret. 

Aktiveringsregler kan placeres på alle elementer (sider, spørgsmål, rækker, kolonner, tekstelementer og 

svarmuligheder). 

Aktiveringsregler er baseret på oplysninger, som respondenten har afgivet på et tidligere tidspunkt i 

spørgeskemaet (foregående sider) eller på oplysninger fra baggrundsskemaet (og dermed altså oplys- 

ninger som kendes, før undersøgelsen igangsættes). 

Indledningsvist oprettes den samme betingelse, som vi allerede har oprettet ifm. 

springfunktionen. Vi vil således lave en aktiveringsbetingelse, som gør, at kun ledere 

får spørgsmålet vedrørende antal ansatte stillet. 

Markér spørgsmålsbaren for spørgsmål 2. 

Klik på ”Sæt aktiveringsregel”-ikonet. 

Find frem til leder-variablen. Hold evt. musen over variablen for at 

se spørgsmålets formulering. 

Klik på ud for variablen og klik på svarkategorien ”Ja”. 

Udtrykket i boksen angiver, at det markerede (spørgsmål 2) kun 

vil blive aktiveret, hvis leder-variablen (s_1) har værdien 1. Tryk 

på ”Gem”. 

Med aktiveringsbetingelser kan man sikre, at hele sider, spørgsmål, forklarende tekster og bestemte 

svarmuligheder kun vises, når det er relevant – ligesom man kan gøre spørgsmålsformuleringer afhæn- 

gige af besvarelsen af tidligere spørgsmål mv. Aktiveringsbetingelser er en meget fleksibel funktion, der 

ofte anvendes i mere avancerede spørgeskemaer (Læs mere om funktioner her: http://help.survey- 

xact.dk/udtryk.htm) 


Med aktiveringsfunktionen har vi også mulighed for at oprette aktiveringer, der funge- 

rer på andet end spørgsmåls- og sideniveau. Vi ønsker nu at indsætte en aktiverings- 

betingelse, så underspørgsmålet ”Feedback fra nærmeste leder” i det store spørgs- 

målsbatteri ikke stilles til personer, der er ledere. Vi opretter således en aktiveringsbe- 

tingelse på rækkeniveau. 

Klik på cellen nederst til venstre, ”Feedback fra nærmeste 

leder”, så den er markeret. 

Klik på ”Sæt aktiveringsregel”-ikonet. 

Find frem til leder-variablen. Hold evt. musen over variablen 

for at se spørgsmålets formulering. 

Klik på ud for variablen og klik på svarkategorien ”Ja”. 

Indsæt ”not” foran udtrykket så udtrykket angiver, at det mar- 

kerede (den nederste række) kun vil blive aktiveret, hvis le- 

dervariablen s_1 ikke har værdien 1. Klik på ”Gem”. 

Da leder-variablen kun har to svarmuligheder, kunne vi lige så godt have anvendt ud- 

trykket [s_1].[2]. 

Anvendelse af ”not” i udtryk 

I en aktiveringsbetingelse opstiller man et udtryk, der skal være opfyldt/sandt for, at det pågældende 

element bliver aktiveret. Tilsvarende sikrer en valideringsbetingelse, at respondenten udfylder et givet 

spørgsmål korrekt, f.eks. at der ved procentangivelser kun tillades indtastning af tal mellem 0 og 100. 

Ofte er det dog meget lettere at specificere det modsatte tilfælde – dvs. hvornår et element ikke skal vi- 

ses, eller hvornår et spørgsmål er forkert udfyldt. I disse tilfælde sætter man blot ”not” foran udtrykket. 

Skal et spørgsmål for eksempel aktiveres, hvis man har valgt svarmulighed 1, 2, 3 eller 5 i s_1, er det 

lettere at skrive not [s_1].[4] end [s_1].[1] or [s_1].[2] or [s_1].[3] or [s_1].[5]. 

Læs mere om funktioner her: http://help.survey-xact.dk/udtryk.htm 

Gem spørgeskemaet og lav evt. en testindtastning. 


3.4.9. Valideringsregler 

Valideringsregler 

Valideringsregler er logiske udtryk, som opbygges og placeres på elementer på samme måde som akti- 

veringsregler. I det elektroniske skema kan det kun lade sig gøre at gå videre i spørgeskemaet, hvis alle 

valideringsregler på den side man forlader er opfyldte. 

Valideringsregler kan bruges til at sikre, at spørgeskemaet bliver udfyldt korrekt og konsistent. Man kan 

dermed sikre, at procenttal summerer til 100, at bestemte spørgsmål bliver besvaret osv. 

Bemærk at man ved at markere et V, kan indsætte en tekst, som bliver vist til respondenten, hvis valide- 

ringsbetingelsen ikke er opfyldt. Denne tekst bliver i designeren vist med rødt. 


Vi vil nu indsætte en valideringsregel, der 

sikrer, at respondenten indtaster en værdi 

mellem 0 og 100 i feltet. 

Klik på medarbejder-variablen så den markeres (bliver 

grøn). 

Klik på ”Sæt valideringsregel”-ikonet. 

Find frem til ”antal medarbejdere”-variablen. Hold evt. 

musen over variablen for at se spørgsmålets formule- 

ring og klik på variabelnavnet. 

Skriv udtrykket til højre som sikrer, at respondenten 

kun får lov til at skrive et tal mellem 0 og 100 i feltet. 

Hvis man har kaldt variablen noget andet end s_3, skal 

man naturligvis skrive det i stedet. Klik på ”Gem”. 

Vi vil indsætte en specifik tekst, som vises, når valideringsreglen ikke er opfyldt. 

Hvis ikke V-ikonet er markeret, skal der klikkes på det, 

så det lyser grønt. 


Vælg ”Indsæt/rediger tekst” i menuen og skriv ”Antallet 

af medarbejdere skal være større end 0 og mindre end 

100”. Klik på ”Gem”. 

Valideringsreglen ovenfor sikrer, at der kun kan indtastes tal, som er større end 0 og 

mindre end 100. Reglen sikrer dog ikke, at spørgsmålet besvares. Vi vil nu indsætte 

en valideringsregel, der sikrer, at dette er tilfældet. 

Dobbeltklik på medarbejder-variablen. 

Afkryds feltet ”Skal udfyldes” og klik på ”Gem”. 

Der indsættes nu endnu en ”validering” på spørgsmålet. 

Begge betingelser skal være opfyldt, før man får lov til at gå 

videre i spørgeskemaet. 

3.4.10. Indsættelse af multiplechoice-spørgsmål med uddybende tekstkategori 

Vi vil nu oprette et multiplechoice- 

spørgsmål (respondenten kan sætte flere 

kryds). 

Endvidere vil vi oprette et uddybende tekst- 

svar og samtidig sikre, at man ikke kan ud- 

fylde tekstsvaret med mindre, man også har 

klikket i den tilhørende svarkategori. 

Opret en ny side og opret et spørgsmål med spørgsmålsformuleringen: ”Hvilke af føl- 

gende bonusformer er du omfattet af?”. 

Klik på cellen i nederste højre hjørne. 


Indsæt skalaen der er vist til højre. Afkryds “Multiplechoice”. Op- 

ret analyse labelen “Andre” til svarkategorien ”Andre, angiv hvil- 

ke: ”. 

Markér den nederste svarmulighed (så både tekst og firkant ly- 

ser grønt). 

Klik på ”Indsæt/rediger åben svarmulighed” og indsæt et almin- 

deligt tekstfelt (markér hverken numerisk eller stort tekstfelt). 

Markér den åbne variabel og klik på ”Sæt valideringsre- 

gel”. 

Vi ønsker at lave en valideringsbetingelse, der sikrer, at hvis der 

er sat kryds i ”Andre” i s_10, så skal der også være skrevet no- 

get i s_11. Hvis der omvendt ikke er kryds i [s_10].[4], så skal 

s_11 være tom. 

Til dette skal vi bruge valideringsbetingelsen, som er vist til 

højre. 

Indsæt valideringsteksten: ”Inkonsistent besvarelse”. 

Anvendelse af checkdepend-funktionen 

Checkdepend-funktionen benyttes til at sikre konsistente besvarelser af åbne variable, som er placeret i 

forbindelse med en skalavariabel (typisk i forbindelse med en skala der indeholder svarmuligheden ”An- 

det”). Funktionen sørger for, at man ikke kan sætte kryds i den tilhørende svarmulighed og samtidig und- 

lade at skrive i tekstfeltet, der hører til denne svarmulighed. Det er heller ikke muligt at skrive i tekstfeltet, 

der hører til en given svarmulighed, uden også at sætte kryds i denne svarmulighed. 

Er der til svarmulighed [3] i variabel [s_1] tilknyttet en åben variabel [s_2], skal funktionen skrives såle- 

des: Checkdepend([s_1].[3],[s_2]). Læs mere om funktioner her: http://help.survey-xact.dk/udtryk.htm 

3.4.11. Brug af referencer til tidligere afgivne svar 

Vi vil nu oprette et spørgsmål, hvor man 

procentvis skal fordele sin bonus på de for- 

skellige bonusformer. 


Vi vil sikre, at procenterne summerer til 100 

og kun aktiverer rækker med inputfelter for 

de bonusformer, som respondenten valgte i 

sidste spørgsmål. 

Endelig vil vi vise, hvordan man indsætter værdien af et tidligere spørgsmål samt en 

beregnet værdi i spørgsmålsformuleringer og valideringstekster. 

Indsæt en ny side og tilføj et nyt spørgsmål med spørgsmålsformuleringen: ”Hvordan 

fordeler din bonusbetaling sig procentvis mellem følgende bonusformer?”. 

Opret 4 rækker som vist til højre med åbne numeriske va- 

riable, som skal udfyldes, og markér den nederste celle til 

venstre. 

Klik herefter på ”Indsæt reference til tidligere besvarelse”- 

ikonet . 

Klik på variablen hvor man skal kunne angive ”Andre bo- 

nusformer”. 

Med E’et markeret indsættes teksten ”Andre bonusfor- 

mer”. 

Tryk Gem for at gemme spørgeskemaet. 


Indsættelse af referencer 

En reference til en tidligere besvarelse er et udsagn, som ”returnerer” et tal eller en tekst. En reference 

kan f.eks. bare være en direkte henvisning til besvarelsen af et tidligere spørgsmål eller en avanceret 

beregning. 

Referencer bruges typisk til at lade spørgsmålsformuleringer, fejlmeddelelser mv. være afhængige af 

respondentens besvarelse. Man kan f.eks. sammensætte en spørgsmålsformulering på følgende måde 

”Hvordan fordeler de kroner, du bruger om måneden til tøj sig på følgende”. Man indsætter 

altså et beløb fra en tidligere besvarelse i spørgsmålsformuleringen. 

Referencer vises med et E i designeren. Ligesom til valideringsregler kan der til en reference knyttes en 

tekst (ved at markere E’et og vælge ”Indsæt/rediger tekst”). Denne tekst indsættes i spørgeskemaet, hvis 

udsagnet ikke ”returnerer” et tal eller en tekst. Denne tekst kan f.eks. blive vist, hvis ikke respondenten 

har besvaret et eller flere af de spørgsmål, som indgår i referencen. Denne tekst vil også blive anvendt i 

forbindelse med labels i analysen (hvor man jo ikke kan have en forskellig label for hver respondent). 


Når respondenten har skrevet noget i tekstfeltet ”Andre, 

angiv hvilke” på sidste side, vises den pågældende tekst. 

Klik på cellen med ”Individuel bonus” så hele cellen er 

markeret. 

Indsæt den aktiveringsbetingelse, som er vist til højre. Ak- 

tiveringsbetingelsen sikrer, at rækken kun vises, hvis man 

i spørgsmålet på sidste side markerede ”Individuel bonus”. 

Opret tilsvarende aktiveringsbetingelser som sikrer, at 

rækkerne med ”Gruppebonus”, ”Projektbonus” og ”Andre 

bonusformer” kun vises, hvis man markerede dem i 

spørgsmålet på sidste side. Klik på ”Spørgsmål 5”-baren. 

Indsæt valideringsbetingelsen der er vist til højre. Denne 

valideringsbetingelse sikrer, at procenterne summerer til 

100. 

Anvendelse af SUM, AVERAGE og COUNTCHECKED funktion i udtryk 

SUM([s_1], [s_2]) “returnerer” summen af variablene s_1 og s_2 for en given respondent. Brug denne 

funktion i stedet for at skrive [s_1]+[s_2], idet SUM-funktionen også virker efter hensigten selvom en af 

variablene skulle indeholde en ”tom” værdi (NULL). 

AVERAGE([s_1], [s_2]) “returnerer” gennemsnittet af variablene s_1 og s_2 for en given respondent. 


COUNTCHECKED ([s_3]) returnerer antallet af krydser, der er sat af den pågældende respondent i en 

enkelt skalavariabel. Kan f.eks. bruges til at beregne antallet af satte krydser i en multiplechoice variabel 

således, at det er muligt at sikre, at der f.eks. maksimalt vælges 3 svarmuligheder. 


Klik på valideringsreglen og indsæt første del af valide- 

ringsteksten (klik på ”Indsæt/rediger tekst”-ikonet ). 

Skriv teksten som er vist til højre (husk et mellemrum efter 

”til”). 

Med valideringsteksten markeret klikkes på ”Indsæt refe- 

rence til tidligere besvarelse”-ikonet . 

Skriv teksten som er vist til højre. Dette udtryk beregner 

summen af de fire variable. 

Klik på V’et så området vist til højre er markeret. 

Indsæt anden del af valideringsteksten. 

3.4.12. Indsæt kommentar/stort tekstfelt 

Som et afsluttende spørgsmål vil vi nu ind- 

sætte et kommentarfelt – dvs. et stort tekst- 

felt. 

Indsæt en ny side og tilføj et nyt spørgsmål med spørgsmålsformuleringen: ”Yderlige- 

re kommentarer?”. 

Indsæt i cellen nederst til højre en åben svarmulighed med 

et stort tekstfelt. 


3.4.13. Oprettelse af afslutningsside og link til udskrift af spørgeskemaet 

På samme måde som en velkomstside præsenterer respondenten for undersøgelsen, 

er det en god idé at oprette en afslutningsside, som markerer, at spørgeskemaet er 

slut. 

I dette tilfælde vil vi lave en afslutningsside, hvor 

vi giver respondenten mulighed for at udskrive sin 

besvarelse. Endvidere skal vi se, hvordan man 

kan flytte elementer op og ned på siden. Bemærk 

at udskriftsfunktionen ikke medtager eventuelle 

baggrundsspørgsmål. 

Indsæt en ny side, og opret teksten vist til højre i HTML- 

editoren. (Tryk på RETUR-tasten og skriv teksten centre- 

ret). 

Markér sidebaren og vælg ”Link til udskrift” fra 

indsæt-menuen. 

Sørg for at sidebaren er markeret og tryk på ”Indsæt/rediger 

HTML tekst”. Lav et mellemrum, skriv teksten til højre og lav 

et ”linjeskift” (RETUR-tasten). Tryk på ”Gem”. 

Sørg igen for at sidebaren er markeret og tryk på ”Ind- 

sæt/rediger HTML tekst”. Start med at lave et linieskift, og 

skriv teksten der er vist til højre. Afslut med RETUR-tasten 

og tryk på ”Gem”. 

Vi vil nu bytte om på rækkefølgen, så den nederste tekst 

kommer før teksten ovenover og det tilhørende printer-ikon. 

Vælg med det nederste tekst-element markeret, at flytte 

teksten op ved at klikke på ”Flyt element op” fra Flyt- 

menuen. Vælg kommandoen to gange for at flytte teksten 

foran printer-ikonet. 


2 x

Link til udskrift 

Fra ”Indsæt”-menuen kan man et vilkårligt sted i spørgeskemaet indsætte et ”Link til udskrift”, som gør 

det muligt for respondenten at udskrive spørgeskemaet med respondentens besvarelse af spørgsmåle- 

ne. 

Placeres linket på introduktionssiden kan respondenten udskrive et ”tomt” papirskema, forud for den 

elektroniske besvarelse. Placeres linket på afslutningssiden kan respondenten udskrive sin egen besva- 

relse til arkivering o.l. 

Ændring af siderækkefølge og flytning af elementer på og mellem sider 

Fra menuen ”Flyt” kan elementer flyttes op og ned på en side, så man kan ændre den indbyrdes række- 

følge. Tilsvarende kan man flytte en side op og ned ved at markere den og anvende flyt-kommandoen. 

Ønsker man at flytte et eller flere elementer fra en side til en anden, markerer man disse, vælger ”Klip” 

fra menuen ”Rediger” og ”Indsæt fra klippebord” på den side, hvor de ønskes indsat. 

Dit spørgeskema er nu færdigt. Gem det og luk designeren. Test evt. at spørgeskemaet 

virker og ser ud, som det skal. 

3.5. Interaktion mellem de to designere 

3.5.1. Generelt 

Det vil typisk forholde sig sådan, at man vælger at oprette hovedparten af et spørgeskema 

i Smartdesigneren. Smartdesigneren er i stand til at oprette 90 pct. af alle 

spørgeskemaer. De mere avancerede elementer i spørgeskemaet vil man så modificere/oprette 

i den avancerede designer. 

Den avancerede designer vil altid være i stand til at forstå spørgeskemaer, der stammer 

fra Smartdesigneren. Smartdesigneren vil derimod ikke altid kunne indlæse 

spørgsmål fra den avancerede designer, hvis de indeholder elementer, der ikke kan 

håndteres i Smartdesigneren. 

3.5.2. Kompatibilitet 

Hvis Smartdesigneren støder på elementer (tekstbokse og spørgsmål), som den ”ikke 

forstår”, bliver de tydeligt markeret i Smartdesigneren. Man kan helt uden problemer 

arbejde videre med de elementer som ikke er markeret i Smartdesigneren og derefter 

gemme skemaet. Intet går tabt ved dette. 


Dobbeltklikker man på markerede elementer i Smartdesigneren, får man at vide, at 

man er nødt til at gøre elementet ”kompatibelt” før Smartdesigneren kan arbejde med 

det. Det svarer til, at Smartdesigneren SLETTER den information, den ikke forstår. 

Med andre ord vil man altid miste noget ved at gøre et element kompatibelt. I nogle 

tilfælde vil det blot være en skrifttype, en baggrundsfarve eller lignende, men i andre 

tilfælde kan det være et avanceret udtryk, man har brugt lang tid på at lave i den 

avancerede designer. Det er derfor vigtigt at tænke sig om, før man vælger at gøre 

elementer eller hele spørgeskemaer kompatible. 

Som et eksempel kan vi undersøge, hvad der sker med et enkelt spørgsmål, hvis det 

gøres kompatibelt i Smartdesigneren. 

I det foregående ek- 

sempel blev dette 

spørgsmål oprettet i den 

avancerede designer. 

Vi åbner skemaet i smartdesigneren, og gør elementet 

kompatibelt 

Efter at have gjort 

spørgsmålet kompatibelt 

i Smartdesigneren, er en 

række avancerede 

egenskaber fjernet: 

Vi ser, at spørgsmålets overordnede validering er fjernet. Desuden er al anvendelse 

af aktiveringer og expressions forsvundet fra alle de fire rækker. Det er således ikke 

uden konsekvenser at gøre elementer kompatible i Smartdesigneren. 


3.6. Overførsel af spørgeskemaet til Word 2003 

Med SurveyXact version 4.0 er det blevet muligt at overføre spørgeskemaet direkte til 

en pænt opsat og redigerbar Word-version. Det betyder, at der nu er meget kort vej 

fra det elektroniske skema til en professionel papirversion. Endvidere har man mulig- 

hed for at oprette sin egen ”template” i Word, så man automatisk kan udskrive papir- 

skemaer med netop de skrifttyper, skriftstørrelser mv., man ønsker. 

Hvorfor kun Word 2003? 

Bemærk at overførslen kræver Word 2003, idet det endnu kun er den nyeste version af Word, der under- 

støtter XML, og således giver mulighed for præcist at styre overførslen fra web til tekstbehandling. 

Under ”spørgeskemaer” vælges ”Eksporter spørgeskema til 

Word 2003”. 

Klik ”Save” og vælg, hvor skemaet skal gemmes. Vælg her- 

efter ”Open” for at åbne skemaet. 

Eventuelle kosmetiske justeringer kan nu foretages i Word. 

Bemærk at man under ”Format > Styles and Formatting” let 

kan tilrette den overordnede opsætning af spørgeskemaet. 

Man kan f.eks. ændre skrifttypen, størrelsen mv. på alle 

tekster af en bestemt type i spørgeskemaet ved at ændre et 

sted. 

Man kan på den måde eksempelvis ændre skrifttypen på 

alle overskrifter i spørgeskemaet på den gang. Dette gør 

det nemt at tilpasse spørgeskemaets layout. 

Prøv f.eks. at vælge en ny skrifttype til alle spørgsmålsfor- 

muleringer. Bemærk hvordan dette øjeblikkeligt slår igen- 

nem i hele dokumentet. 


Efter at have ændret i den originale opsætning 

har man mulighed for at gemme den som en ”Template” 

(under ”File > Save As”). 

Luk herefter Word og eksporter endnu engang skemaet til 

Word. Under ”Tools > Templates and Add-ins” vælger man 

nu, den tidligere gemte template. De ændringer i ”Styles 

and Formatting” man lavede før man gemte templaten slår 

nu automatisk igennem på det nye dokument. 

3.7. Opret/rediger spørgeskemahoved 

Man kan vælge at oprette sit eget spørgeskemahoved, som 

vises øverst på alle sider i spørgeskemaet f.eks. et firmalo- 

go. 

Oprettelse af skemahoveder foregår i HTML-editoren. Lige- 

som med forsider og bagsider mv. får man ofte det bedste 

resultat ved at designe sit sidehoved i MS Word o.l., og 

derefter kopiere det til HTML-editoren. (Husk: Indsæt bille- 

der direkte i HTML-editoren v.h.a. ”Indsæt billede”-ikonet, 

da de ikke bliver overført korrekt fra MS Word). 

3.8. Opret et baggrundsskema med på forhånd kendte respondentop- 

lysninger 

I dette afsnit gennemgås, hvordan man kan definere et baggrundsskema, der inde- 

holder relevante oplysninger om respondenten, som kendes inden undersøgelsen 

igangsættes. 

Der er mange grunde til, at det kan være hensigtsmæssigt på forhånd at registre- 

re/importere en række kendte oplysninger om respondenten. 

• For det første kan spørgsmål fra baggrundsskemaet og respondentens egne 

svar anvendes på lige vilkår i analysen, hvorfor der ikke er nogen grund til at 

spørge respondenten om noget, man ved på forhånd. 


• For det andet vil det i mange situationer være relevant at tage hensyn til på 

forhånd kendte oplysninger, når man udsender emails, breve og papirskemaer 

mv. Oplysninger fra baggrundsskemaet kan således være bestemmende for, 

hvordan og hvornår respondenten skal deltage i undersøgelsen. 

• For det tredje kan det spørgeskema, man ønsker at præsentere for en re- 

spondent være afhængig af på forhånd kendte karakteristika for respondenten. 

Det kan f.eks. være, at man ønsker at have forskellige forsider for forskellige 

grupper af respondenter, at antallet af svarkategorier i et spørgsmål i spørge- 

skemaet skal afhænge af, hvilken afdeling man arbejder i, at respondentens 

adresse skal flettes ind i spørgeskemaet, så respondenten evt. kan verificere, 

at adressen er korrekt osv. 

Det skal understreges, at man sagtens kan gennemføre undersøgelser uden at opret- 

te et baggrundsskema. 

3.8.1. Oprettelse af et baggrunds-/stamskema 

Baggrundsskemaer kan oprettes og redigeres i såvel Smartdesigneren, som den 

avancerede designer. 

Vi starter med den avancerede designer. 

Klik på ”Rediger baggrundsskema i avanceret designer”. 

Baggrundsskemaet er i princippet fuldstændig magen til det almindelige spørgeske- 

ma. Forskellen er, at man selv normalt vil være den, som udfylder oplysningerne i 

baggrundsskemaet. 

Som standard er der i baggrundsskemaet prædefinerede 

spørgsmål om sprog (hvis der er valgt flere sprog), distributi- 

onsform og email (for de respondenter som oprettes til distri- 

bution via email). Disse oplysninger er nødvendige for sy- 

stemet, og skal derfor være der. Forsøger man at slette dem, 

vil de automatisk blive dannet igen. 


Oprettelse af spørgsmål i baggrundsskemaet foregår på 

præcis samme måde som i selve spørgeskemaet. Lav en ny 

side og opret et spørgsmål som angiver hvilken afdeling, re- 

spondenten tilhører. Gem og luk baggrundsskemaet. 

Baggrundsskemaet kan som sagt også redigeres i Smartdesigneren ved at vælge Vis 

> baggrundsskema. Opret derefter afdelingsspørgsmålet på helt normal vis, og tryk 

Gem for at gemme spørgeskemaet. 

3.8.2. Indsættelse af aktiveringsregler og spring på baggrund af baggrunds- 

skemadata 

I mange sammenhænge er det ønskeligt at kunne styre, hvilke spørgsmål/tekster en 

given respondent får (eller hvordan de bliver vist) i spørgeskemaet, på baggrund af 

oplysninger som kendes før undersøgelsen igangsættes. 

For eksempel kan det være, at afdeling C slet ikke har en bonusordning, og at re- 

spondenter i denne afdeling derfor ikke skal have stillet bonusspørgsmålene. 

Åben selve spørgeskemaet igen i den avancerede designer. 

Bonusspørgsmålene findes på side 5 og 6. Markér begge 

sider ved at holde CTRL-tasten nede mens der klikkes. 

Tryk på ”Sæt aktiveringsregel”-ikonet . Klik på +’et ved 

”background” for at se variablene i baggrundsskemaet. 

Indsæt betingelsen at de to sider kun skal vises, hvis re- 

spondenten ikke er i afdeling C. Tryk Gem for at gemme 



Det samme kan opnås ved at indsætte en springbetingelse i 

Smartdesigneren. Marker spørgsmålet der skal springes fra 

(Hvor tilfreds er du med følgende forhold, og hvor stor betyd- 

ning har de?). Vælg ”Opret spring” fra indsæt menuen. 

Spring til ”Yderligere kommentarer?” og vælg at det er afde- 

lingsspørgsmålet fra baggrundsskemaet, der bestemmer, om 

der skal springes. (Hvis der ikke er oprettet spørgsmål efter 

det spørgsmål der springes fra, så kan springet ikke aktive- 

res.) 

Vigtigt! Fra nu af må vi testindtaste med både baggrunds- 

og spørgeskemaet, da de to skemaer nu er knyttet sammen 

via aktiveringsbetingelser. 


4. Respondentmodulet 

I dette afsnit illustreres hvordan man indlæser svarpersoner til systemet og gør aktiv 

brug af den viden, man på forhånd har om disse, udsender spørgeskemaer og ind- 

samler besvarelser på en række forskellige måder og følger løbende med i status og 

svarprocenter. Yderligere beskrives, hvordan brevfletning foregår i SurveyXact. 

4.1. Definition af emailtekster 

Hvis dataindsamlingen indebærer, at der skal udsendes emails til en eller flere re- 

spondenter, skal man i SurveyXact definere, hvilket indhold man ønsker i disse. 

Brug navigationen foroven til at gå tilbage til kontrolpane- 

let for undersøgelsen. 

Vi vil nu definere de tekster, som skal anvendes i forbin- 

delse med udsendelsen af emails til respondenterne. 

Tre typer af emails i SurveyXact 

Distributionsemailen vil typisk være den email, som introducerer respondenten til undersøgelsen. Emai- 

len udsendes normalt netop én gang til hver respondent og indeholder et link til spørgeskemaet. 

Rykkeremailen sendes til respondenter, som på et givet tidspunkt ikke har besvaret spørgeskemaet, og 

indeholder ligesom distributionsemailen et link til det elektroniske spørgeskema. 

Informationsemailen er en email, som typisk sendes før en undersøgelse igangsættes eller evt. efter den 

er afsluttet (for at gøre rede for undersøgelsens resultater o.l.). Informationsemailen indeholder ikke et 

link til besvarelse af spørgeskemaet. 

Alle tre emails oprettes efter samme princip og indeholder følgende felter: 

”Afsender” definerer emailadressen på den, der skal stå, som afsender af emailen, og dermed også den 

der skal modtage eventuelle retur-emails samt meddelelser om, at bestemte emails ikke kunne nå frem til 

modtageren mv. 

”Titel” er den overskrift (subject), som skal benyttes i den udsendte email. 

”Indhold før link til spørgeskema” og ”Indhold efter link til spørgeskema” definerer selve teksten i emailen. 

Man har (ved distributions- og rykkeremailen) mulighed for at dele teksten i to dele, så linket til spørge- 

skemaet kan placeres valgfrit i emailen. 


Vælg ”Distributionsemail”, udfyld felterne og 

klik på ”Gem”. 

Opret på samme måde en tekst til rykkeremai- 

len. 

Indsættelse af respondentspecifikke oplysninger i emailen 

Det er muligt at ”flette” respondentspecifikke oplysninger ind i emailteksten. Eller sagt på en anden måde: 

Man kan flette værdien af åbne variable fra baggrundsskemaet ind i emailen. Har vi f.eks. på forhånd 

kendskab til navnene på vores respondenter og har oprettet variablen ”Navn” i vores baggrundsskema, 

vil flette værdien af denne variabel ind i emailteksten. ”Indhold før link” kunne f.eks. være: 

Kære 

Velkommen til den årlige medarbejderundersøgelse ….. osv. 

4.2. Oprettelse af respondenter 

I dette afsnit vises, hvordan man opretter respondenter i systemet. 

Vores respondenter er de personer/enheder, der skal svare på spørgeskemaet. Nor- 

malt vil vi på forhånd vide, hvem disse er og oprette dem (sammen med relevante 

baggrundsdata) i systemet, inden dataindsamlingen igangsættes. 

Som vi skal se senere, kan vi dog godt gennemføre en dataindsamling (elektronisk 

eller på papir) uden først at oprette respondenter i systemet. Dette kan være relevant, 

hvis man ikke på forhånd kender respondenterne (f.eks. ved dataindsamling via ens 

webside), eller hvis respondenterne skal være anonyme over for administratoren af 

undersøgelsen. 

Brug navigationen foroven til at gå tilbage til kontrolpanelet 

for undersøgelsen/målingen. 

Tryk på ”Respondenter”. 


Vælg fanebladet ”Opret respondenter” og tryk ”Opret re- 

spondent”. Udfyld baggrundsskemaet for respondenten. 

Vælg distributionsformen email, og angiv din egen email- 

adresse. 

Klik på ”Importér”. 

Oprettelse af respondenter i SurveyXact 

Respondentoprettelse kan overordnet foregå på to måder – manuelt eller ved import af csv-fil. 

Manuel oprettelse foregår ved at klikke på ”Opret respondent” og derefter manuelt udfylde responden- 

tens baggrundsskema. Bemærk at en respondent kan oprettes med mere end én distributionsform. 

Import af respondenter foregår ved at klikke på ”Import” og (1) importere en csv-fil (kan f.eks. oprettes i 

MS Excel) med den angivne struktur … 

”Kolonnenr” angiver kolonnenummeret i importfilen. 

”Navn” angiver det navn/den overskrift, kolonnen skal have i importfilen. 

”Type” angiver typen af det indhold, der skal være i kolonnen. 

”Beskrivelse” angiver hvilke værdier, der må være i kolonnen. 

… eller man kan (2) importere respondenter direkte fra en tidligere måling og dermed på en let måde 

genbruge respondenter fra måling til måling. 

Import af hele besvarelser fungerer på samme måde som import af respondenter, men her importeres 

ikke kun baggrundsdata (variablene fra baggrundsskemaet), men også selve besvarelsen af spørgeske- 

maet. Dette er f.eks. nyttigt, når man ønsker at benytte analysen i SurveyXact til at analysere på data, 

som er indsamlet i andre systemer, eller hvis dele af en dataindsamling indsamles uden for systemet. 

Importfejl 

Hvis den importerede fil ikke stemmer overens med strukturbeskrivelsen, og de aktiveringer og validerin- 

ger der er lavet i spørgeskemaet, vil systemet komme med en advarsel, samt en beskrivelse af, i hvilke 

rækker og kolonner i importfilen, der er problemer. Hvis der er tale om fejl (importfilens kolonner hedder 

noget forkert, kolonnerne indeholder værdier, der ikke giver mening i forhold til spørgeskemaet osv.), vil 

importfilen ikke kunne importeres, og man må vælge ”Tilbage”, rette filen og prøve igen. Hvis der der- 

imod er tale om mindre problemer (den importerede fil overholder ikke de validerings- og aktiveringsbe- 

tingelser, der er lavet i spørgeskemaet), kan man vælge at ignorere advarslerne – og importere alligevel. 

Opret en importfil som specificeret i strukturbeskrivelsen 

(f.eks. i MS Excel). Opret én respondent med distributions- 

form ”email” (igen din egen emailadresse), en anden med 

distributionsform ”papir” og en tredje med distributionsform 

”brevfletning”. 


Gem filen som en csv-fil (klik ok/ja, hvis der kommer ad- 

varsler om, at man kan risikere at miste noget pga. omfor- 

materingen fra MS Excel-fil). 

Find filen og klik derefter på ”Importer”. 

Der er nu oprettet 4 respondenter med forskellige distributi- 

onsformer. 


4.3. Brevfletning 

I forbindelse med mange undersøgelser vælger man at sende invitationer til deltager- 

ne med post. For at håndtere denne situation i SurveyXact skal invitationerne inde- 

holde link til SurveyXact’s login-hjemmeside, og et unikt identifikationsnummer. 

1) Først dannes et over- 

blik over hvilke oplys- 

ninger man ønsker at 

benytte i forbindelse 

med udsendelsen af in- 

vitationer. Disse er ty- 

pisk lagret i Excel-filer 

eller Access-databaser. 

2) De oplysninger man 

ønsker at benytte skal 

dernæst importeres til 

SurveyXact. 

Oplysningerne skal 

placeres i 

baggrunds-skemaet 

til undersøgelsen. Det 

er vigtigt at de 

variable man ønsker at oprette er oprettede i SurveyXact med de samme navne.. 

Man kan redigere i baggrundsskemaet ved at vælge Rediger baggrundsskema i 

stedet for at vælge Rediger spørgeskema. I baggrundsskemaet oprettes de vari- 

able man ønsker at benytte i forbindelse med brevfletningen. På side 1 i bag- 

grundsskemaet finder man desuden altid oplysninger om, hvilke distributionsfor- 

mer der er mulighed for at benytte i SurveyXact. 

3) Der navigeres nu op i hierarkiet i SurveyXact, til man får 

mulighed for at vælge Respondenter. 


4) Under respondenter vælges fanebladet Opret respondenter, og klik på Importér. 

5) SurveyXact viser nu, hvordan 

respondentfilens struktur skal være. 

Der forekommer først 4 variable, 

som alle har at gøre med hvilke 

distributionsformer der benyttes. 

distr_1, distr_2 og distr_5 angiver 

om man benytter email, papir eller 

brevflet som distributionsform. Disse 

kan antage værdierne 0 eller 1, 

afhængigt af om distributions-formen 

er valgt eller ej. 

6) Det er muligt at distribuere spørgeskemaet på flere måder til den samme respon- 

dent. For at gøre dette skal respondenten have værdien 1 i flere af distributionsva- 

riablene. Hvis man ønsker at distribuere via email, skal selve email adressen na- 

turligvis optræde i variablen email. 

7) Excelfilen fra trin 1 

tilpasses nu, så 

den er i overens- 

stemmelse med 

strukturen fra trin 

5. Der oprettes fire 

nye kolonner (kolonne A-D), som indeholder oplysninger om hvilke distributions- 

former man ønsker at benytte. Alle de respondenter, der skal modtage en skriftlig 

invitation til undersøgelsen via brevflet får værdien 1 i variablen distr_5. Opret evt. 

en ekstra test-respondent, som kan benyttes til at testformål (husk at slette even- 

tuelle testrespondenter igen før analysen påbegyndes!). 


8) Den tilrettede fil gemmes som en CSV-fil. For at gemme en Excel-fil som en CSV- 

fil vælges Save as i Excel. Nederst i Save as-boksen vælger man CSV i Save as 

type. 

9) I SurveyXact klikkes på Browse (se figur i trin 5). Find frem til CSV-filen, og klik 

dernæst på Importer. SurveyXact importerer nu de respondenter, der findes i 

CSV-filen. Når importen er tilendebragt, er det en god idé at undersøge, at det øn- 

skede antal respondenter faktisk er blevet importeret. 

10) I visse tilfælde vil man modtage en fejlmelding, som meddeler, at CSV-filen ikke 

kan importeres. Af fejlmeldingen vil det specifikt fremgå, hvori problemet består. 

Denne information benyttes til at rette CSV-filen til, og man prøver herefter at im- 

portere igen. 

11) Klik nu på fanebladet Rediger og vælg punktet Udvælg Respondenter. 

12) Der fremkommer et vindue, hvor man kan 

udvælge de respondenter, der skal indgå i 

brevfletningen. Marker feltet Brevfletning 

og vælg OK. 

13) Vælg fanebladet Distribution, og klik på Eksportér Stamdata. 


14) Der åbnes nu et vindue, hvor man 

enten kan eksportere stamdata for 

alle respondenter, eller kun 

eksportere stamdata for de 

respondenter, der endnu ikke er 

blevet eksporteret. Vi har manuelt 

udvalgt 10 respondenter, som alle 

skal modtage et brev. Klik derfor på 

OK. SurveyXact genererer nu en ZIP-fil, som gemmes et vilkårligt sted lokalt på 

computeren. ZIP-filen er en komprimeret fil, som indeholder respondentoplysnin- 

gerne inklusiv en unik nøgle. Det er nødvendigt at komprimere respondentoplys- 

ningerne i en ZIP-fil, da respondent-filen kan blive meget stor. 

15) I ZIP-filen lagres en CSV-fil med navnet Dataset.csv. Denne fil åbnes, hvorefter 

man undersøger, at den indeholder de ønskede oplysninger. I filen indgår nu vari- 

ablen Externke, som er en unik respondentkode, der herefter kan indgå i forbin- 

delse med fletningen af invitationsbreve. 

16) Til sidst er det generelt en god idé at teste, om de tildelte nøgler fungerer efter 

hensigten. Gå ind på adressen www.datafabrikken.dk, og prøv at indtaste en af de 

genererede nøgler. Herefter vises første side af undersøgelsens spørgeskema. 

Det er vigtigt, at man ikke begynder at udfylde skemaet, hvis man logger på som 

en ”rigtig” respondent. Brug derfor kun nøglen til at aktivere første side, hvis der 

logges på som ”rigtig” respondent. 


17) Man er nu i besiddelse af en CSV-fil, der kan gemmes i eksempelvis Excel-format 

og benyttes i forbindelse med brevflet i Word eller andre programmer med brev- 

flet-muligheder. Med udgangspunkt i CSV-filen kan man begynde at skrive sit flet- 

tebrev, der eksempelvis kan se ud som vist nedenfor: (fletteoplysninger er marke- 

ret med fed skrift) 

Kære 

 

 

Vedrørende undersøgelse af kundetilfredshed 

Vi har registreret, at De har benyttet vores serviceværksted. Vi vil derfor bede Dem besvare 

et kort spørgeskema med henblik på at få indsigt i Deres oplevelse af serviceværkstedet. 

For at deltage i undersøgelsen skal De: 

1) Gå ind på hjemmesiden: www.datafabrikken.dk 

2) Indtaste Deres unikke identifikationsnummer: 

Med venlig hilsen 

Bjergkøbing Dukkeværksted 


4.4. Automatisk distribution 

Respondenthåndteringen i SurveyXact er meget fleksibel, og man kan vælge at distribuere 

spørgeskemaet på mange forskellige måder ud over den førnævnte brevfletning. 

For den øvede bruger kan det være en kæmpe fordel, men for den uøvede bruger 

kan den store fleksibilitet og de mange muligheder virke uoverskueligt. Survey- 

Xact arbejder derfor også med et begreb, der kaldes ”automatisk distribution”. 

Mens respondenthåndteringen og distributionen normalt foregår ved, at man først 

vælger et antal respondenter og derefter vælger, hvad man ønsker at gøre ved disse 

respondenter, henviser automatisk distribution til, at systemet selv foreslår, hvilke respondenter 

der skal have tilsendt en bestemt email, hvilke der skal have udskrevet et 

skema på papir osv. Dermed minimeres risikoen for at lave fejl i distributionen. 

Automatisk distribution og distributionsformer 

Når man ikke manuelt har udvalgt en eller flere respondenter, som spørgeskemaet skal distribueres til, 

gør systemet følgende, når man: 

Klikker på ”Send email” 

Her kan man vælge mellem (1) At sende distributionsemailen (se tidligere på side 46) til alle oprettede 

respondenter med distributionsformen email, som ikke tidligere har fået tilsendt distributionsemailen. (2) 

At sende rykkeremails til alle respondenter med distributionsformen email, som har modtaget distributionsemailen, 

men endnu ikke har afsluttet deres besvarelse af spørgeskemaet. (3) At sende informationsemailen 

til alle respondenter med en emailadresse. 

Klikker på ”Udskriv spørgeskemaer” 

Her udskriver systemet et papirskema (med en individuel respondentkode i toppen) til hver respondent, 

som der ikke tidligere er udskrevet papirskemaer til, og som har distributionsformen ”papir”. 

Klikker på ”Eksporter stamdata” 

Her opretter systemet csv-filer (en med data og en med labels), som indeholder stam-/baggrundsdata for 

respondenter med distributionsformen ”brevfletning”, hvis stamdata ikke tidligere er eksporteret. CSVfilerne 

eksporteres samlet i en zip-fil (åbnes med Winzip o.l. (www.winzip.com)). 

Se foregående afsnit (side 50) for yderligere information om brevfletning. 

Stamdata-filen indeholder oplysninger fra baggrundsskemaet samt en 12-cifret kode (respondentnøgle), 

som giver respondenten adgang til sit skema på adressen www.survey-xact.dk/collect - Hvis man fletter 

denne kode ind i et brev til respondenten, kan denne svare elektronisk på spørgeskemaet. 


Automatisk distribution og distributionsformer (fortsat) 

Distribution via hjemmeside/intranet 

Her distribuerer man ikke spørgeskemaet til respondenter, der er oprettet i SurveyXact, men lader dem i 

stedet oprette sig selv. Dette kan enten ske ved, at man fra en hjemmeside klikker sig vej til spørgeske- 

maet og udfylder det direkte, eller at man fra en hjemmeside opretter sig selv (ved at udfylde baggrunds- 

skemaet) og derefter får tilsendt en email indeholdende et personligt link. Respondenter der på denne 

måde har oprettet sig selv får distributionsstatus ”Selvoprettelse med email” eller ”Selvoprettelse uden 

email”. 

Man kan vælge mellem forskellige typer af links. Dels et ordinært link, der fører respondenten til en ny 

side på Internettet, dels et link som åbner et nyt browservindue og dels et link, der får spørgeskemaet til 

at åbne i et nyt browservindue, når respondenten forlader en given hjemmeside. Læs mere om denne 

distributionsform i online-hjælpen på siden http://help.survey-xact.dk/DistributionViaHjemmeside.htm 

. 

Anonyme papirskemaer 

En sidste mulighed for at indsamle data er at distribuere papirskemaer uden koder. Dvs. at alle respon- 

denter får et identisk spørgeskema. Respondenter oprettes ikke på forhånd, men efterhånden som man 

indtaster de ”anonyme” papirskemaer. Se senere under indtastning på side 60. 

Klik på fanebladet ”Distribution”. 

Klik på ”Send email”. 

Da vi ikke manuelt har udvalgt respondenter, får man valget 

mellem 3 standardudsendelser. 

Klik på den første mulighed for at sende distributionsemai- 

len til de to oprettede respondenter med distributionsformen 

email. Klik på ”Næste”. 

Check at emailen ser rigtig ud (bemærk at man ikke kan 

rette i teksten her), og at den sendes til det forventede antal 

respondenter. Klik på ”Udsend” og derefter ”OK” i det vin- 

due, der åbner sig. 

Bemærk at statusfeltet for de to respondenter med distribu- 

tionsformen email nu skifter fra ”Ingen” til ”Distribueret”. 


Man vil nu modtage to emails med link til spørgeskemaet. 

Klik på linket i den ene og lav en fuldstændig besvarelse af 

spørgeskemaet. Klik derefter på linket i den anden, men luk 

spørgeskemaet ned før hele spørgeskemaet besvares. 

Den samlede status for de to respondenter skifter nu fra 

distribueret til henholdsvis ”Afsluttet” og ”Nogle svar”. 

Klik på ”Send email” igen. 

Vælg denne gang mulighed nummer 2 (udsendelse af ryk- 

keremail). Følg proceduren fra før og systemet vil sende en 

rykkeremail til den respondent, som har modtaget emailen, 

men endnu ikke har afsluttet besvarelsen. 

Prøve evt. at sende distributionsemailen igen. Bemærk at emailen sendes til 0 re- 

spondenter, da alle med distributionsform ”Email” har modtaget denne email. På den- 

ne måde sikres, at man ikke ved en fejl kommer til at sende den samme email flere 

gange til samme person. 

Klik på ”Udskriv spørgeskemaer”. 

Systemet vil nu udskrive et papirskema til respondenten 

med distributionsformen ”papir”. Respondentens kode vil 

stå øverst på hver side. Dermed kan man, når papirskema- 

et returneres og indtastes, henføre besvarelsen til den rigti- 

ge respondent. 

Bemærk at respondentens status skifter til ”Distribueret”, 

når spørgeskemaet er udskrevet. 

4.5. Respondenthåndtering og brugerdefineret distribution 

Den automatiske distribution er fuldt ud tilstrækkelig til mere simple undersøgelser, 

men når man har arbejdet lidt med systemet, vil man hurtigt opleve et behov for at 

kunne finde og vælge en eller flere specifikke respondenter, distribuere på en bestemt 


måde eller et bestemt tidspunkt, slette respondenter, redigere respondenters bag- 

grundsdata og/eller besvarelse osv. 

Respondenthåndtering – Tilpasning af respondentoversigten. 

Under fanebladet ”Rediger” kan man under ”Vis kolonner” vælge, hvilke respondentoplysninger man øn- 

sker at få vist i respondentoversigten. Ud over de variable man selv har oprettet i baggrundsskemaet, 

kan man vælge: 

”Distributionsform” – som angiver den (eller de) distributionsformer man i baggrundsskemaet 

har knyttet til respondenten. Respondenter som opretter sig selv (se ”Distribution via hjemme- 

side/intranet”), eller som indtastes uden respondentkode under indtastning gives distributions- 

formen ”Selvoprettelse med (uden) email”. 

”Email” – respondentens emailadresse. 

“Samlet status” – ”Ingen”: Der er ikke distribueret et skema til respondenten. 

”Distribueret”: Spørgeskemaet er distribueret, men der er ikke svaret på 

nogen spørgsmål. 

”Nogle svar”: Nogle spørgsmål er besvaret, men ikke alle. 

”Afsluttet”: Respondenten er nået til den sidste side i spørgeskemaet. 

”Afsluttet / Importeret”: Besvarelse importeret via ”Import af hele besvarelser”. 

”Respondentnøgle” – som er den kode, man kan bruge til at indtaste respondentens besvarelse 

under indtastning, og som giver adgang til besvarelsen på www.survey-xact.dk/collect 

”Oprettet” – som angiver tidspunktet for respondentens oprettelse. 

Bemærk at der kan sorteres på alle kolonner ved at klikke på kolonneoverskriften. 

Klik på fanebladet ”Rediger”. 

Vælg ”Vis kolonner”. 

Markér ”Afdeling” og ”Oprettet” så disse også vises i oversig- 

ten. Byt evt. om på rækkefølgen af kolonnerne. 

Bemærk, at man kan sortere (stigende/aftagende) på alle 

kolonner ved at klikke på pilene i kolonneoverskriften. 


Respondenthåndtering – Find respondent og se/rediger specifikke respondentoplysninger 

Der kan sorteres på alle kolonner i respondentoversigten. Endvidere kan man anvende ”Find”-funktionen 

i sin browser til at søge efter bestemte bogstaver/tal på siden. 

I anden kolonne i respondentoversigten findes for alle respondenter et kontrolpanel-ikon. Dette kontrol- 

panel giver adgang til følgende muligheder: 

”Egenskaber” – Her kan man se og redigere respondentens baggrundsdata. 

”Vis besvarelse” – Her kan man se/udfylde/redigere respondentens besvarelse. 

”Udskriv besvarelse” – Her kan man udskrive respondentens besvarelse. 

”Respondentlog” – Viser hvornår respondenten er oprettet, hvornår der er rettet i baggrunds- 

data, hvornår en evt. besvarelse er begyndt og afsluttet osv. 

Klik på ikonet ud for en respondent for at se og redigere spe- 

cifikke respondentoplysninger. 

Klik på ”Egenskaber” for at se, redigere eller udfylde bag- 

grundsskemaet. Klik på ”Vis besvarelse” for at se, redigere 

eller udfylde selve spørgeskemaet. Klik på ”Udskriv besva- 

relse” for at udskrive respondentens besvarelse. Klik på ”Re- 

spondentlog” for at se oplysninger om udfyldelsestidspunkt 

mv. 

Brug navigationen foroven til at komme tilbage til respon- 

dentoversigten. 

Respondenthåndtering – Udvælg respondenter 

Respondenter kan markeres manuelt ved at sætte kryds ud for respondenten, eller de kan markeres ved 

at bruge kommandoen ”Udvælg respondenter”. Antallet af markerede respondenter kan aflæses nederst 

til højre. 

Kommandoen ”Udvælg respondenter” 

Til almindelig respondenthåndtering vil det normalt være respondentens status samt distributionsformen, 

der er interessant i forbindelse med udvælgelse. 

Ønsker man f.eks. at udvælge de respondenter, som skal have en rykkeremail, skal man finde respon- 

denter med status ”Distribueret” eller ”Nogle svar” (Dvs. respondenter der har fået et skema, men enten 

slet ikke eller kun delvis har svaret) – og som samtidig har distributionsformen ”Email”. 


Respondenthåndtering – Udvælg respondenter (fortsat) 

Ønsker man at takke dem, der har deltaget ved at sende en informationsemail, skal man vælge respon- 

denter med status ”Afsluttet” og email som ”Distributionsform”. 

Ofte kan det dog være interessant, at kunne udvælge respondenter på baggrund af de variable, man har 

oprettet i baggrundsskemaet. Ønsker man dette, skal man blot klikke på ”Flere variable”. Dette giver 

f.eks. mulighed for at lave en forskudt dataindsamling, hvor man distribuerer til forskellige grupper af re- 

spondenter på forskellige tidspunkter. 

Klikkes ”OK” uden at markere respondenter manuelt vælges alle respondenter. 

Klik på ”Udvælg respondenter”. 

Klik på OK uden at sætte en markering og bemærk at alle 

respondenter vælges. 

Klik på ”Fravælg alle”. 

Klik på ”Udvælg respondenter” igen og klik på ”Flere variable”. 

Markér ”Afdeling A” og ”Afdeling B” samt ”Email” og klik OK. Re- 

spondenter i afdeling A og B med distributionsformen email vil nu 

blive vist. 

Respondenthåndtering – Distribution til udvalgte respondenter 

Distribution til udvalgte respondenter foregår på samme måde som tidligere gennemgået ved automatisk 

distribution (side 55). Her distribueres blot direkte til de udvalgte respondenter, så man selv er ansvarlig 

for, at valget af respondenter og distributionsformen passer sammen. 

4.6. Indtastning af papirskemaer 

Hvis hele eller dele af dataindsamlingen foregår ved omdeling af papirskemaer, vil 

disse – når de modtages retur – skulle indtastes i systemet. 


Hvis man har udskrevet et spørgeskema til hver respondent fra systemet (eller på an- 

den måde forsynet dem med den 12-cifrede respondentkode), vil indtastningen foregå 

ved at indtaste denne kode og derefter indtaste respondentens besvarelse. I denne 

situation vil besvarelsen kunne knyttes til en bestemt respondent i systemet og relate- 

res til et evt. oprettet/importeret baggrundsskema. 

Hvis man derimod har omdelt papirskemaer uden koder, vil man ikke umiddelbart 

kunne relatere besvarelsen til en allerede oprettet respondent. Her vil man i stedet 

kunne vælge at oprette en ny respondent og indtaste besvarelsen i én operation. 

Find i respondentoversigten (eller evt. på papirudskriften af 

spørgeskemaet) frem til respondentkoden for den respon- 

dent, der blev oprettet med distributionsformen ”papir”. 

Gå tilbage til målingens kontrolpanel. 

Vælg ”Indtastning” og indtast respondentkoden. Indtast en 

besvarelse for respondenten. 

Fravælg markeringen i ”Indtastning med nøgle”. 

Man kan nu indtaste skemaer, som ikke er relateret til no- 

gen af de oprettede respondenter. Når man klikker på ”Op- 

ret”, oprettes en ny respondent, og man kan her indtaste 

dennes besvarelse. Klik på ”Opret” og udfyld en del af 


Gå tilbage til respondentoversigten og bemærk at der nu er 

oprettet en ny respondent. 

Den sidste metode med at oprette respondenter og indtaste deres besvarelse på én 

gang er velegnet til papirundersøgelser, hvor man ikke har noget baggrundsskema og 

stiller alle relevante spørgsmål i selve spørgeskemaet. 


4.7. Indsamlingsstatus 

Respondentoversigten er velegnet til at administrere udsendelsen af spørgeskemaer, 

men giver ikke noget samlet overblik over målingens status. Hvor mange responden- 

ter er der distribueret skemaer til? Hvor mange har helt eller delvist svaret på spørge- 

skemaet? Hvad er svarprocenten? Er der forskel på svarprocenten for forskellige 

grupper af respondenter, så en rykkerrunde f.eks. kun er nødvendig for respondenter 

af en bestemt type? 

Disse spørgsmål kan besvares under ”Status”, hvor man også kan lukke en dataind- 

samling, så respondenterne ikke længere har mulighed for at besvare spørgeskema- 

et. 

Gå tilbage til målingens kontrolpanel. 

Vælg ”Status” for at få en oversigt over status for distributi- 

onen og status for indsamlingen. 

Vores distributionsstatus viser, at der i alt er 5 respondenter 

i målingen. Vi har distribueret spørgeskemaet til alle (Ingen 

har status ”Ingen”). 2 har fået spørgeskemaet på email, 1 

på papir, for 1 har vi eksporteret stamdata med henblik på 

brevfletning o.l., og endelig har vi indtastet 1 direkte. 

Vores indsamlingsstatus viser, at vi slet ikke har modtaget 

svar fra 1 af de 5, mens 2 har udfyldt henholdsvis nogle og 

alle spørgsmål. 

Det er ofte interessant at opdele status på en række bag- 

grundsvariable fra baggrundsskemaet. Dette gøres ved at 

vælge en variabel under ”Opdel status på”. 

Opdeler man f.eks. på baggrundsvariablen afdeling, kan 

man i dette eksempel se, at 2/3 (af de 3) i afdeling B har 

lavet en fuldstændig besvarelse, mens der er 1/3 (af de 3), 

der kun har besvaret spørgeskemaet delvist. 


Øverst på statussiden kan man deaktivere respondenternes 

adgang til spørgeskemaet ved at fjerne markeringen og 

klikke på OK. Hvis en respondent forsøger at tilgå det elek- 

troniske spørgeskema, får vedkommende i stedet den 

meddelelse, der er angivet i ”deaktiveringsdokumentet”. 

Et specifikt ”deaktiveringsdokument” kan designes i HTML- 

editoren ved at klikke på ”Rediger deaktiveringsdokument”. 

Det vil ofte være en god idé, at deaktivere undersøgelsen, 

når dataindsamlingen er færdig, så respondenter ikke spil- 

der tid med at udfylde et spørgeskema, som alligevel ikke 

bliver brugt. 

Bemærk, at man som administrator altid har adgang til at gå ind i en respondents be- 

svarelse. Hvis man vil teste om deaktiveringen virker, skal man derfor lukke alle brow- 

servinduer (så man ikke er logget ind) og derefter klikke på et link i en email eller på 

anden måde tilgå en besvarelse som om, man var en respondent. 

4.8. Dataindsamling på flere sprog 

I SurveyXact kan man nemt og hurtigt oprette en spørgeskemaundersøgelse, hvor 

spørgeskemaer, emails osv. findes i flere sprogvarianter. 

Vælg ”Egenskaber” i målingens kontrolpanel. 

Markér at undersøgelsen skal gennemføres på flere sprog. 

Vælg menupunktet ”Sprog”. 

Vælg tilføj sprog. 


Tilføj f.eks. sproget engelsk og gå tilbage til målingens kon- 

trolpanel. 

I den avancerede designer vil man nu kunne vælge mellem 

at få vist spørgeskemaet på de to sprog. 

Det samme gælder i Smartdesigneren 

I den avancerede designer vil følgende være tilfældet: 

Tekster, der ikke findes på begge sprog, vil være grønne. 

Markér teksten og klik på ”Indsæt/rediger tekst”-ikonet 

(svarer til at dobbeltklikke på teksten) eller HTML-editoren 

for at oversætte den. 

I tekst-editoren vil man have mulighed for at skrive den en- 

gelske tekst under den danske. 

I HTML-editoren skiftes sprog ved drop-down menuen. 

Under testindtastning vil man kunne skifte mellem de forskel- 

lige sprog via flag nederst på siden. 


I baggrundsskemaet oprettes automatisk en sprog-variabel, 

som skal udfyldes, når man opretter/importerer respondenter. 

Dette sprog bestemmer standardsproget for respondenten, 

men respondenten kan altid selv skifte mellem de mulige 

sprog via flag forneden (ligesom ved testindtastning). 

Email-tekster skal naturligvis også oversættes. Responden- 

tens standardsprog er afgørende for, på hvilket sprog re- 

spondenten modtager emailen. 

For ikke at komplicere tingene mere end nødvendigt i denne 

gennemgang vælger vi kun at gennemføre undersøgelsen på 

dansk. Gå derfor ind og slet evt. andre oprettede sprog. 

Gå ind under egenskaber og sørg for at der ikke er nogen 

markering i ”Spørgeskemaer på flere sprog”. 


4.9. Gentagelse/genbrug af en måling via skabelon eller kopiering 

Hvis man på et tidspunkt ønsker at gennemføre en ny dataindsamling/måling, som er 

identisk med eller minder om en, man tidligere har lavet, er der flere muligheder for at 

genbruge elementer fra en måling i en anden. 

Oprettelse af skabeloner og kopiering af hele eller dele af målinger 

Skabeloner 

Enhver måling tager udgangspunkt i en skabelon. Den letteste måde at oprette en skabelon på er at 

gemme en konkret måling som en skabelon. Dette gøres ved at klikke på ”Opret skabelon” foroven, når 

man står under målingens kontrolpanel. 

Baggrunds- og spørgeskema, email-tekster, deaktiveringsdokument og sprogindstillinger vil nu blive 

overført til skabelonen. (Se senere under ”Overordnet administration” på side 90, hvordan man kan redigere 

indholdet i skabelonen). 

Næste gang der oprettes en måling, vil den kunne baseres på denne skabelon. 

Kopiering af en måling 

Som alternativ til at oprette en skabelon, kan man vælge at lave en kopi af en måling. Dette gøres ved at 

klikke på ”Kopier måling” foroven, når man står under målingens kontrolpanel. 

Resultatet er det samme, som hvis man oprettede en skabelon og lavede en ny måling, som tog udgangspunkt 

i denne. Fordelen kan være, at det er hurtigere at kopiere, og at man for overskuelighedens 

skyld ikke bør oprette flere skabeloner end højst nødvendig. 

Kopiering af dele af en måling 

Man kan godt have to forskellige målinger åbne samtidig i forskellige browser-vinduer, og kopiere elementer 

fra den ene måling til den anden. Man kan f.eks. have to spørgeskemaer åbne samtidig og markere 

et element (side, tekst, spørgsmål osv.) i det ene og indsætte det i det andet. 

Denne løsning er god, hvis man blot ønsker at genbruge nogle enkelte spørgsmål fra en tidligere måling, 

og det dermed er hurtigere at kopiere de elementer, man skal bruge, end at kopiere målingen og slette 

de mange elementer, man ikke skal bruge. 


4.10. Import af hele besvarelser 

Som afslutning på dataindsamlingsdelen vil vi gennemgå, hvordan man kan importere 

hele besvarelser (dvs. udfyldte spørgeskemaer) i systemet. 

Dette kan være en nyttig funktionalitet i mange sammenhænge. Har man f.eks. tidligere 

gennemført en undersøgelse baseret på det samme spørgeskema, men i et andet 

system, er det muligt at importere disse besvarelser således, at besvarelserne kan 

indgå sammen med eller som sammenligningsgrundlag for de data, som indsamles 

direkte i SurveyXact. 

Import af hele besvarelser foregår efter samme princip som import af respondenter, 

men her skal vi ud over baggrundsdata også importere selve besvarelsen af undersøgelsens 

spørgsmål. 

Klik på ”Respondenter” i målingens kontrolpanel og vælg fanebladet ”Opret respondenter”. 

Vælg ”Import af hele besvarelser”. 

På adressen http://help.survey-xact.dk/XactImportTest.csv ligger et eksempel på, 

hvordan en sådan importfil kunne se ud (for det eksempel der er gennemgået i denne 

guide). 

Download filen og åben den i MS Excel. Kontrollér at filens struktur (herunder variabelnavngivning) 

følger strukturbeskrivelsen i SurveyXact. I modsat fald må man tilpasse 

filen, så den gør, og derefter importere den på samme måde som respondentfilen. 

De importerede hele besvarelser vil nu ligge i respondentoversigten med status ”Afsluttet/importeret”. 

Da vi nu har et antal færdige besvarelser i systemet, kan vi gå videre og se på analysedelen 

af SurveyXact. 


5. Analysemodulet 

I det følgende gennemgås, hvordan man vha. analysemodulet: 

• kan indlæse data fra en eller flere målinger på samme tid, 

• kan beregne frekvens- og krydsfordelinger samt beregne indeks og gennem- 

snit, 

• kan vælge mellem at få data præsenteret grafisk eller i tabelform, 

• kan lave filtre/opdelinger, som gør det muligt at afgrænse dataanalysen til en 

del af datasættet eller opdele det på bestemte variable, 

• kan få vist statistiske usikkerheder for resultaterne, 

• kan gemme/udskrive tabeller og figurer eller eksportere dem til MS Excel, 

• kan gemme/udskrive tabeller og figurer eller eksportere dem til MS Word, 

• kan gemme en sekvens af tabeller og/eller figurer som en analyserapport, der 

kan genbruges på opdaterede data og/eller andre målinger, 

• kan udskrive respondenternes kommentarer fra spørgeskemaets tekst- og 

kommentarfelter, 

• kan sammenholde respondenters kommentarer med deres svar til andre 

spørgsmål 

• kan vælge hvilke af datasættets variable, der skal vises i analysen, 

• kan vægte data så analyse på ikke-repræsentative data korrigeres, 

• kan udvide datasættet med beregnede variable (f.eks. en ny variabel som er et 

gennemsnit af tre andre o.l.), 

• kan eksportere datasættet ”ud af” systemet i CSV-, SPSS- eller SAS-format. 

5.1. Indlæsning af data – fanebladet ”Datasæt” 

Der er to indgange til Analysemodulet – ved at vælge ”Analyse af data” i en konkret 

måling eller ved at vælge ”Analyse” i det overordnede kontrolpanel og derefter vælge 

fra hvilken (eller hvilke) målinger, man ønsker at indlæse data. 

5.1.1. Adgang til analyse gennem målingens kontrolpanel 

Vælg ”Analyse af data” fra målingens kontrolpanel. 

Klik på fanebladet ”Datasæt”. 


Da vi ikke tidligere har analyseret på data fra denne måling, har vi ikke adgang til ek- 

sisterende datasæt og må oprette et nyt. 

Klik på ”Opret datasæt”. 

Der oprettes nu et nyt datasæt. Dette datasæt er et ”snap-shot” af data, som de så ud, 

da datasættet blev oprettet. Dvs. at indholdet i dette datasæt ikke vil ændre sig, selv- 

om nye respondenter besvarer spørgeskemaet, eksisterende respondenter redigerer 

deres besvarelse osv. 

Klik på ”Opret datasæt” igen. 

Der oprettes nu et nyt datasæt/”snap-shot”, og det nyeste vil 

ligge øverst i listen og som standard være aktivt. 

Man kan ændre navnet på sit datasæt ved at klikke på nav- 

net. 

Man kan selv vælge, hvilket datasæt der skal være aktivt (det 

man analyserer på). 

Opret kun nye datasæt når det er nødvendigt, f.eks. når der er indsamlet flere besva- 

relser, redigeret i de eksisterende, slettet/tilføjet respondenter, ændret i spørgeske- 

maer o.l. Det er hensigtsmæssigt i større undersøgelser, da det tager tid at oprette et 

nyt ”snap-shot” af data. 

Det er en god ide at slette datasæt, som ikke anvendes, for at undgå at miste over- 

blikket. 

5.1.2. Adgang til analyse gennem det overordnede kontrolpanel 

Vælg ”Analyse” i det overordnede kontrolpanel. 


Vælg ”Opret ny analyse”. 

Giv analysen et navn. 

Klik på den netop oprettede analyse. 

Klik på ”Opret datasæt”. 

Der åbnes nu et nyt vindue. Vælg ”Min undersøgelse 1” som 

datakilde og klik derefter på ”Opret datasæt”. 

Bemærk at man her kan vælge flere målinger som datakilde – altså lave et datasæt 

som indeholder data fra flere målinger under hinanden. Hvis målingerne har taget ud- 

gangspunkt i samme skabelon, eller hvis spørgeskemaet er kopieret fra den ene må- 

ling til den anden, giver dette mulighed for at sammenligne en udvikling i resultaterne 

fra den ene måling til den anden o.l. 

5.1.3. Eksport af datasæt 

Hele datasættet kan eksporteres som en række csv-filer. Når man klikker på ”Ekspor- 

ter datasæt” og derefter vælger ”Eksporter data i CSV format” genereres der en zip-fil, 

som indeholder datasættet i csv-filer (som kan åbnes direkte i f.eks. MS Excel). Data 

gemmes som en rådatafil samt en fil indeholdende value-labels (svartekst) og en fil 

indeholdende variable-labels (spørgsmålstekst). Læs evt. mere under online-hjælpen 

på siden http://help.survey-xact.dk/dataset.htm . 

5.2. Analyse af data – fanebladet ”Statistik” 

Med det ønskede datasæt ”aktivt” klikkes på fanebladet ”Sta- 

tistik”. 

Under fanebladet ”Statistik” gennemfører man den faktiske analyse af datasættet. I 

den forbindelse er der grundlæggende fem typer af indstillinger/valg, som man skal 

kende og kunne anvende. 


1) Valg af analysetype: Hvilken grundlæggende form for analyse ønsker man at 

gennemføre – frekvens-, kryds-, indeks-, gennemsnits- eller ”tekst”-analyse? 

2) Respondentvalg: Ønsker man analysen udført på en delmængde af respon- 

denterne eller evt. opdelt på grupper af respondenter? 

3) Variabelvalg: Hvilke variable (f.eks. spørgsmål fra spørgeskemaet) skal analy- 

sen udføres på? 

4) Visningsindstillinger: Hvordan ønsker man resultaterne præsenteret – tabel- 

form, grafisk, m/u statistiske usikkerheder, vægtet osv.? 

5) Headings: hvilken information vil vi have oplyst ifm. vores analyser? 

5.2.1. Valg af analysetype 

Frekvenstabeller 

Frekvensoptællinger resulterer i, at respondenternes svar sammentælles for alle luk- 

kede skalatyper. For åbne kommentar- og talfelter vises det konkrete svar for hver 

respondent. 

Ovenfor ses, at de to øverste variable er lukkede skalavariable, mens de to nederste 

er åbne variable. Det fremgår af højre side af tabellen, hvilken type variabel der er tale 

om. 

En frekvenstabel/figur på et lukket spørgsmål angiver, hvor mange respondenter der 

har valgt hver af spørgsmålets svarmuligheder (tabellen til venstre). Endvidere angi- 

ves den relative svarfordeling ved at angive hvor mange procent af de respondenter, 

som har besvaret spørgsmålet, der har valgt hver af de mulige svarkategorier. En fre- 

kvenstabel på et åbent spørgsmål resulterer i nogle resultater, der er lidt vanskeligere 

at tolke (figuren til højre). For hver respondent, der har afgivet svar på et åbent 

spørgsmål, vises dennes svar eksplicit. 


Krydstabeller 

I krydstabeller illustreres sammenhængen mellem to skalaspørgsmål. Lidt firkantet 

kan man sige, at en krydstabel blot er flere frekvenstabeller sat ved siden af hinanden, 

så man kan sammenligne forskellige respondentgruppers besvarelse af et spørgsmål. 

I eksemplet ovenfor har vi opdelt tilfredsheden på 

køn. Vi kan se, at mænd og kvinder er lige util- 

fredse, hvis man sammenlægger de to utilfreds- 

hedskategorier. Der er dog flest mænd, som er 

meget utilfredse. 

Betyder det, at vi kan konkludere, at mænd og kvinder på denne arbejdsplads er lige 

utilfredse med omgangstonen? Hvis det samlede antal medarbejdere på arbejdsplad- 

sen er 65, og alle dermed har deltaget i undersøgelsen … så ja. Hvis de 65 derimod 

kun er en stikprøve, og alle medarbejdere på arbejdspladsen således ikke har delta- 

get i undersøgelsen … ja, så er svaret mindre entydigt, da procenterne jo kunne se 

anderledes ud, hvis vi havde spurgt nogle andre på arbejdspladsen. Vi skal senere se 

(fra side 77), hvordan vi ved inddragelse af begrebet statistisk usikkerhed kan vurdere 

ovenstående udsagn. 

Lad os antage at der kun er 65 medarbejdere på arbejdspladsen, og vi derfor med 

sikkerhed kan sige, at mænd og kvinder er lige utilfredse. Kan vi ud fra dette fastslå, 

at køn ikke har en betydning for tilfredsheden med omgangstonen? 

Det ville være farligt at konkludere dette. Eksempelvis kan man forestille sig en situa- 

tion, hvor en virksomhed har to afdelinger (produktion & service). Mænd ansat i pro- 

duktion er generelt tilfredse med den hårde tone, mens de er utilfredse med den ”blø- 

dere” tone i service. Omvendt er kvinderne i produktionen generelt utilfredse, mens 

kvinderne i service er tilfredse. Det afgørende for tilfredsheden kan således være hvil- 

ket køn man har, kombineret med hvilken afdeling man arbejder i. Når vi observerer, 

at der ikke er sammenhæng mellem tilfredshed og køn, skyldes det måske, at der er 


en sammenhæng mellem køn, og noget andet, der også betyder noget (hvor man ar- 

bejder). 

Ovenstående illustrerer, at det, at man observerer en sammenhæng eller mangel på 

samme mellem to variable, ikke automatisk betyder, at man kan konkludere, om der 

er en ”årsags/virknings”-sammenhæng mellem dem. 

Ønsker man at udtale sig om ”årsags/virknings”-sammenhænge, må man generelt 

kontrollere for effekten af 3. variable. På almindeligt dansk betyder det, at man inden 

man konkluderer, at køn ikke har en betydning for tilfredsheden, må verificere, at det- 

te stadig er tilfældet, når man laver en yderligere opdeling på andre variable. Det vil 

f.eks. sige opstille krydstabellen mellem tilfredshed og køn for hver afdeling. 

Vi skal senere se, hvordan vi vha. opdelingsfunktionen kan gøre dette. 

Indeks 

Det kan ofte være svært at sammenligne to eller flere tilfredshedsspørgsmål (o.l.) vha. 

frekvenstabeller. 

Er tilfredsheden med ”omgangstonen” større end tilfredsheden med ”arbejdsglæden”? 

Der er flere, der er tilfredse med ”omgangstonen” end med ”arbejdsglæden”, men til 

gengæld også flere der er utilfredse med ”omgangstonen” end med ”arbejdsglæden” 

… så hvordan sammenligner vi dem, og vurderer hvor tilfredsheden er størst? 

Det korrekte videnskabelige svar er, at det kan vi ikke. Vi kan ikke ud fra objektive kri- 

terier vurdere, om det ene er bedre end det andet, da vi ikke har nogen entydig måle- 

enhed, så vi f.eks. kan sige, at der er lige så stor forskel mellem at være ”meget util- 

freds” og ”utilfreds” som mellem at være ”hverken eller” og ”tilfreds”. 

Hvis man har gennemgået dataindsamlingsdelen af denne guide, vil man imidlertid 

huske, at man under oprettelsen af skalaspørgsmål havde mulighed for at tildele hver 

enkel svarmulighed en labelværdi. Systemet tildeler selv labelværdierne 1, 2, 3, 4 osv. 

Dvs. at det antages, at der er ”lige langt” mellem svarkategorierne. 


Under denne antagelse er det meningsfyldt at beregne et gennemsnit, dvs. tale om en 

gennemsnitlig tilfredshed med ”omgangstonen” og en gennemsnitlig tilfredshed med 

”arbejdsglæden”, som herefter direkte kan sammenlignes. 

Et indeks er nu blot en konvertering af et sådant gennemsnit til en skala med mini- 

mum 0 og maksimum 100. På vores fempunktsskala svarer 0 således til ”meget util- 

freds”, 25 til ”utilfreds”, 50 til ”hverken eller”, 75 til ”tilfreds” og 100 til ”meget tilfreds”. 

Fordelen ved at beregne og vise indeks frem for gennemsnit er, at man meningsfyldt 

kan sammenligne f.eks. tilfredsheden med to spørgsmål, selvom disse ikke er målt på 

præcis samme skala. 

Indeksberegningen er således ikke påvirket af, om de fem tilfredshedssvarkategorier 

har labelværdierne 2, 3, 4, 5 og 6 (fordi man har placeret en ”Ikke relevant/ved ikke” 

svarkategori først) eller har labelværdierne 1, 2, 3, 4 og 5. 

Husk at indekset ”ikke selv” kan finde ud af, hvad der er godt, og hvad der er skidt, 

hvad der er meget, og hvad der er lidt osv. Hvis labelværdierne for spørgsmålet er 

vendt, så labelværdien 1 svarer til ”meget tilfreds”, mens labelværdien 5 svarer til ”me- 

get utilfreds”, så vil en lav indeks værdi være bedre end en høj. 

Indeks kan også opdeles på respondent- 

grupper, så man som et alternativ eller 

supplement til at sammenligne forskellige 

spørgsmål/variable også kan sammenlig- 

ne forskellige gruppers besvarelse af det 

samme spørgsmål. 

Gennemsnit 

Under gennemsnit beregnes gennemsnittet af en variabel ved at summere alle værdi- 

er af variablen (ved åbne numeriske spørgsmål – den værdi respondenten har skre- 


vet, og ved skalaspørgsmål – de labelværdier de enkelte svarmuligheder er blevet 

tildelt) og dividere med antallet af svar på spørgsmålet. 

Endvidere angives ”Observeret minimum”, hvilket vil sige den mindste værdi af variab- 

len, som indgår i beregningen, og tilsvarende ”Observeret maksimum”. Dette vises 

med henblik på at afsløre evt. ”ekstreme” værdier, som påvirker gennemsnittet uhen- 

sigtsmæssigt. 

Bemærk at gennemsnit ikke kan illustreres grafisk, men at man kan lave opdelinger 

og filtre og dermed sammenligne gennemsnittet på tværs af grupper. 

Observationsanalyse 

Under observationsanalyse kan man udskrive og sammenholde de svar, som respon- 

denterne har afgivet på undersøgelsens spørgsmål. 

Der kan laves opdelinger og filtre så forskellige respondentgruppers svar kan sam- 

menlignes. Se mere under gennemgangen af visningsindstillinger. 

5.2.2. Respondentfiltre og opdelinger 

Uanset hvilken analysetype man vælger, skal man tage stilling til, hvilke respondenter 

den pågældende analyse skal gennemføres på. Skal det være alle respondenter i da- 

tasættet, kun dem som har besvaret spørgsmål i spørgeskemaet eller måske kun en 

delmængde af dem, som har svaret på spørgeskemaet? 


Med andre ord skal man afgøre, om man vil lægge ”filtre” ned over datasættet, så 

analysen kun gennemføres på en del af respondenterne. 

Brug af filtre 

Man lægger et filter på datasættet ved at klikke på ”Filter”. 

Som standard vil filteret ”Medtag kun respondenter, som har besvaret spørgsmål i 

spørgeskemaet” være slået til. Fjerner man markeringen, vil alle oprettede responden- 

ter blive medtaget i analysen. Dette kan være hensigtsmæssigt, når man ønsker at 

analysere på variable fra baggrundsskemaet (altså variable som har en værdi, selvom 

respondenten ikke har besvaret noget af spørgeskemaet). Et eksempel er det tilfælde, 

hvor man ønsker at lave en bortfalds-/svarprocentsanalyse, hvor man ønsker at sam- 

menligne svarprocenten i forskellige afdelinger mv. 

Ud over dette standardfilter kan man selv pålægge op til tre yderligere filtre. 

I eksemplet har vi oprettet et filter, så vi udelukkende analyserer på ”kvinderne”. Vi 

kunne vælge at tilføje endnu et filter, så vi udelukkende analyserer på kvinder i afde- 

ling A (AND) eller på respondenter, som enten er kvinder eller i afdeling A (OR). 

Det er også muligt at anvende operatorerne = og for at angive, at vi kun 

ønsker at analysere på respondenter med en ”variabel-værdi”, som er henholdsvis 

mindre end, mindre end eller lig, større end, større end eller lig eller forskellig fra det 

vi vælger/angiver i inputfeltet til højre. Se evt. http://help.survey-xact.dk/udtryk.htm. 

Der er mulighed for at slette filtre igen ved at klikke på ”Fjern filter”. 

Når der er pålagt et filter vil filterkommandoen være markeret. . 

Fast opdelingsvariabel 

Der vælges en opdelingsvariabel, som alle analyser opdeles på, ved 

at klikke på ”Opdeling”. 


Herefter vælges den variabel, som 

analyserne ønskes opsplittet på. 

En markering angiver, når der er en opdelingsvariabel slået til. 

Alle analysetyper vil nu blive gennemført med en opdeling på denne variabel. Be- 

mærk at man kun kan opdele på skalavariable (altså variable med et fast antal svar- 

muligheder). Vælger man f.eks. køn som opdelingsvariabel, vil alle analyser være op- 

delt på ”Mand” og ”Kvinde”. 

5.2.3. Valg af variable som analysen skal udføres på 

Når analysetypen er valgt, vises en oversigt over de variable, som det giver mening at 

udføre den valgte analysetype på. Her markerer man nu de variable, for hvilke man 

ønsker analysen udført. 

Man kan også anvende ”Vælg variable” til enten at vælge eller fra- 

vælge alle variable. 

5.2.4. Visningsindstillinger 

Det sidste vi mangler, er nu at få defineret præcist, hvordan vi øn- 

sker resultaterne skal præsenteres og vises i outputtet. 

Under ”Visningsindstillinger” har man mulighed for at tilpasse, hvilke indstillinger man 

ønsker at anvende for hver af de fem analyseformer. 

Visningsindstillinger for frekvenser, kryds, indeks og gennemsnit 

For frekvenser, kryds og indeks har man mulighed for at få vist usikkerhed, og at væl- 

ge mellem tabel- og grafvisning. Gennemsnit kan kun vises som tabel, men her har 

man også mulighed for at få vist usikkerhed. 


Er ”Usikkerhed” markeret, giver systemet mulighed for at vurdere den statistiske usik- 

kerhed på resultaterne. 

I den grafiske visning angiver stregens længde usikkerheden, jo længere en streg, jo 

større usikkerhed (se skærmbillede ovenfor). Som udgangspunkt kan vi med 95% sik- 

kerhed sige, at den sande værdi (den værdi vi havde fået, hvis alle i populatio- 

nen/målgruppen havde svaret på spørgsmålet) ligger i det område, som dækkes af 

stregen. For de nøjagtige usikkerhedsværdier kan der skiftes til tabelvisning. 

Dette giver mulighed for at lave en statistisk sammenligning af forskellige gruppers 

besvarelse, andelen af besvarelser i forskellige svarkategorier osv. Lidt firkantet kan 

man sige, at overlapper to ”streger” ikke hinanden, kan vi med ret stor sikkerhed sige, 

at der er tale om en forskel (under forudsætning af at stikprøven er repræsentativ). 

I ovenstående eksempel er usikkerheden betydende, da antallet af besvarelser er be- 

grænset. Det giver kun mening at tolke på statistiske usikkerheder, når antallet af re- 

spondenter er over cirka 25. Derfor viser SurveyXact også kun usikkerheder, når an- 

tallet af besvarelser er større end 25. 

Bemærk at usikkerhedsberegningerne tager udgangspunkt i antagelsen om, at stik- 

prøven er meget lille i forhold til populationsstørrelsen (læs mere om, hvordan man 

kan angive den korrekte populationsstørrelse på side 83). 

Såfremt vi ønsker at anvende de vægtningsinformationer vi har lagt ind under ”Ind- 

stillinger”, vil det også være her, vi angiver dette. 

Ønsker man resultaterne vist på tabel og/eller grafisk form? . 

Dette vælges også under ”visningsindstillinger”. 


Visningsindstillinger for observationsanalyse 

For observationsanalyse er det muligt at specificere en række avancererede visnings- 

indstillinger. Der er grundlæggende fem indstillingsmuligheder: 

”Vis svar for afkrydsningsspørgsmål” anvendes på de lukkede variable man ønsker at 

medtage i sin observationsanalyse. I forbindelse med oprettelsen af spørgeskemaet 

så vi eksempelvis, at variablen køn havde værdien 1 for mænd og 2 for kvinder. I det- 

te felt angives, om man ønsker at vise talkoden, teksten (mand/kvinde) eller begge 

dele. 

”Vis respondenter” i rækker eller kolonner styrer, hvordan data i resultatvinduet ven- 

des. Hvis respondenter vises som rækker, vil hver respondents svar på de markerede 

variable være placeret i en horisontal række. 

I ”Sorter efter” bestemmer man, hvilken variabel der skal sorteres efter i resultatvindu- 

et. 

Med ”Sorteringstype” vælges hvordan den valgte sorteringsvariabel skal sorteres. 


Endeligt anvendes ”Vis kun respondenter, som har besvaret følgende spørgsmål” til at 

styre, om en bestemt variabel skal være udfyldt for at respondenten medtages i ana- 

lysen. 

5.2.5. Headings 

Headings angives før tabeller og figurer, og angiver navn på analysen, tidspunkt, og 

eventuelle filtre og vægtning på resultaterne. Dette er særligt relevant, hvis man øn- 

sker at gemme sit output i Analyserapporter. Ellers kan det efterfølgende være svært 

præcist at huske, hvilke beregninger man lavede. 

5.3. Resultatvinduet 

Når man klikker på ”Vis” åbnes et nyt vindue, hvor de valgte analyser vises. 

Hvis man vender tilbage til browser-vinduet med fanebladet ”Statistik” (uden at lukke 

resultatvinduet), vælger flere/nye analyser og klikker på ”Vis”, vil disse blive tilføjet 

under de første i resultatvinduet. Det er således muligt at opbygge en rapport med en 

sekvens af forskellige typer af analyser. 

En sådan sekvens af tabeller og figurer i resultatvinduet kan: 

1) Printes eller gemmes som HTML ved at klikke på ”Print/Gem”. 

2) Eksporteres til MS Excel til videre forarbejdning, anvendelse i rapporter mv. 

ved at klikke på ”Eksporter til Excel” og følge vejledningen på skærmen. 

3) Eksporteres til MS Word til videre forarbejdning, anvendelse i rapporter mv. 

ved at klikke på ”Eksporter til Word” og følge vejledningen på skærmen. 

4) Gemmes som en analyserapport (se næste afsnit på side 82). 

Hvis man efter man har lavet diverse analyser ombestemmer 

sig og gerne vil ændre i dem, er det muligt. I resultatvinduet 

markeres den analyse man vil ændre og der højreklikkes. Der 

trykkes på ”Rediger” og det er nu muligt at ændre denne ana- 

lyse. 

Når man trykker på ”Rediger”, kommer man tilbage til vinduet, hvor man skal vælge, 

hvilken analyse man ønsker at foretage i stedet for det markerede. Hvis man vil udvi- 

de analysen til at inkludere flere variable, føjes de nye variable blot til listen. 


Hvis man fortryder og alligevel ikke vil ændre analysen over- 

hovedet, klikkes der blot på ”Afbryd”. 

Når man har lavet sine ændringer, klikkes på ”Opdater” 

Ved at højreklikke på resultaterne findes der også andre funktioner. Det er muligt at 

indsætte en overskrift eller en forklarende tekst ved at vælge ”Tekst”. Det er også mu- 

ligt at bytte om på rækkefølgen af tabellerne. Dette gøres ved at vælge ”Flyt op” eller 

”Flyt ned”. 

De tabeller eller grafer man opretter i forbindelse med hver analyse, er samlet i et 

stort element. Det kan være uhensigtsmæssigt i visse tilfælde. 

Hvis man ønsker at redigere dele af sådan et ele- 

ment, vælges ”Opdel”. Herved splittes resultaterne 

op, så det er muligt at flytte rundt på tabeller lavet i 

den samme analyse/kørsel. 

Efter at have opdelt elementet, har vi nu slettet den 

midterste tabel, som vi alligevel ikke ønsker at inklu- 

dere i vores analyse. 


5.4. Analyserapporter 

Der er flere fordele ved at gemme en sekvens af tabeller og figurer som en analyse- 

rapport. 

Har man gemt en eller flere analyserapporter i sin ”Analyse”, vil 

punktet ”Analyserapporter” være tilgængelig under fanebladet ”Stati- 

stik.” 

Rapporten køres ved at markere rapporten og vælge ”Vis” (resulta- 

ter). 

Resultatet er præcist det samme, som da man gemte rapporten, så hvad er pointen? 

Kunne man ikke lige så godt have gemt resultatvinduet som et HTML-dokument? 

Der er to væsentlige pointer: 

For det første kan man oprette et nyt og opdateret datasæt med flere respondenter, 

gøre det til det aktive datasæt og stadig have adgang til sine rapporter. Dvs. at man 

kan lave sine rapporter, når halvdelen af dataindsamlingen er færdig og så blot køre 

dem igen, når hele dataindsamlingen er færdig. 

For det andet har man, når man kører sine rapporter, adgang til at anvende filtre. Dvs. 

at hvis man laver en analyserapport, der afrapporterer de vigtigste resultater af en 

medarbejderundersøgelse for hele virksomheden, kan man gemme denne rapport og 

derefter ”køre” den med en opdeling på afdelinger – og på denne måde få den tilsva- 

rende rapport for hver afdeling. 


5.5. Analyseindstillinger – Fanebladet ”Indstillinger” 

Klik på fanebladet ”Indstillinger”. 

Under ”Indstillinger” kan man omdøbe/navngive sin analyse, man kan bestemme, hvil- 

ke variable, man ønsker skal være synlige under fanebladet ”Statistik”. Yderligere kan 

man angive populationsstørrelse samt arbejde med vægtede data, samt lave bereg- 

nede variable, som kan anvendes på lige vilkår med spørgeskemavariablene i analy- 

sen under ”Statistik”-fanebladet. 

Bemærk at analyseindstillingerne er knyttet til analysen og ikke det aktive datasæt. 

Dette betyder blandt andet, at man ikke skal lave analyseindstillingerne om, blot fordi 

man opretter et opdateret datasæt (jf. fanebladet ”Datasæt”). 

5.5.1. Valg af synlige variable i analysen 

Som udgangspunkt er alle tilgængelige variable synlige i analysen, når man under 

fanebladet ”Statistik” gennemfører den egentlige analyse. Ofte kan det dog – for over- 

skuelighedens skyld – være en god ide at vælge variable fra, som man på forhånd 

ved, at man ikke skal bruge i analysen. 

Klik på ”Variable”. 

Fjern markeringen ved de variable, som man ikke ønsker at 

få vist i analysen. Klik OK nederst på siden for at gemme 

ændringen. 

5.5.2. Vægtning og angivelse af populationsstørrelse 

Klik på ”Vægtning”. 

I SurveyXact findes vægtning i to niveauer. Et niveau hvor der i usikkerhedsberegnin- 

ger kan tages hensyn til, at man har en betydelig del af populationen med i stikprø- 

ven, og et niveau, hvor man foretager en egentlig vægtning af data med henblik på at 

sikre, at resultaterne er repræsentative for hele populationen. 


Populationsstørrelse og strata 

”Populationsstørrelse” 

Gennemfører man f.eks. en repræsentativ kundeundersøgelse med henblik på at sige noget om alle or- 

ganisationens kunder, er det samlede kundeantal lig med populationsstørrelsen. Gennemfører man en 

undersøgelse af, hvad danskerne ville stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen, er antallet af dan- 

skere med stemmeret populationsstørrelsen. Populationsstørrelsen er således det antal respondenter, 

der skulle have deltaget i undersøgelsen, hvis ”alle” havde været med. 

Populationsstørrelsen er interessant i forbindelse med beregning af statistiske usikkerheder på resulta- 

terne, da der selvfølgelig alt andet lige vil være større usikkerhed på resultaterne i en stikprøve på 500 

fra en meget stor population (f.eks. hele den danske befolkning), end på resultaterne i en stikprøve af 

samme størrelse fra en population på 600 individer. 

”Strata” og ”Vægtning” 

Antag at vi har følgende problemstilling: Vi ønsker at gennemføre en stikprøvebaseret medarbejderun- 

dersøgelse. Der er i alt 4.000 medarbejdere i organisationen, som er fordelt med 3.500 medarbejdere i 

afdeling A, 400 i afdeling B og 100 i afdeling C. Af ressourcemæssige grunde vil vi kun gennemføre må- 

lingen blandt 400 medarbejdere, men ønsker både at kunne udtale os repræsentativt om hele organisati- 

onen samt at kunne udtale os om medarbejderne i hver af de tre afdelinger. 

Udtager vi en simpel tilfældig stikprøve i organisationen, kan vi kun forvente at ende med 400 x 

(100/4000) = 10 personer fra afdeling C, hvilket gør os ude af stand til at udtale os fornuftigt om denne 

afdeling på baggrund af undersøgelsen … så hvad gør vi så? 

Vi kunne jo vedtage, at vi vil have 250 fra afdeling A, 100 fra afdeling B, og 50 fra afdeling C. Men pro- 

blemet er, at det betyder, at vores stikprøve ikke længere er repræsentativ for hele organisationen. Med- 

arbejdere fra afdeling C vil have for stor vægt i undersøgelsen i forhold til, hvad de har i organisationen. 

Når vi på denne måde har respondentgrupper i en undersøgelse, som er betydeligt over- eller underre- 

præsenteret, bliver vi nødt til at foretage en vægtning. I vores eksempel skal en medarbejder fra afdeling 

C vægte betydeligt mindre i tværgående beregninger end en medarbejder fra afdeling A. 

For at SurveyXact kan håndtere en sådan vægtning, bliver vi nødt til at oplyse populationsstørrelsen i 

hver af de strata, som vi ønsker at sikre repræsentativitet på. Dvs. at vi skal oplyse systemet om, at der i 

hele populationen er 3.500 i afdeling A, 400 i afdeling B og 100 i afdeling C, hvorefter systemet selv be- 

regner de korrekte vægte ud fra antallet af respondenter i hver af de tre afdelinger i stikprøven. 

Som udgangspunkt foretages ikke nogen form for vægtning. 

Drop-down boksen vil stå på ”Ingen”. 

Vælg ”Populationsstørrelse” og angiv populationsstørrelsen 

til 100. 


Prøv evt. at klikke på fanebladet ”Statistik” og lav nogle frekvenser o.l., hvor man an- 

giver, at man også ønsker at vise usikkerheder. Bemærk at usikkerheden bliver min- 

dre, når man angiver den endelige populationsstørrelse på 100, end når man ikke har 

angivet nogen endelig populationsstørrelse (valgt ”Ingen”). 

Gå tilbage til ”Vægtning” under fanebladet ”Indstillinger”. 

Vælg ”Strata” som vægtningstype og klik på ”Nyt strata- 

punkt”. 

Skriv ”Afdeling A” under beskrivelse. 

Angiv 3500 under ”Antal i population”. 

Vi har nu angivet, at der i populationen er 3500 respondenter i afdeling A. Vi mangler 

nu at ”fortælle” systemet, hvordan det finder respondenter fra afdeling A i stikprøven, 

så det kan beregne de rigtige vægte. Med andre ord skal vi angive betingelsen for, at 

en respondent tilhører afdeling A. 

Vi skal have fundet vores ”afdelingsvariabel”, som findes i baggrundsskemaet. 

Klik på ”Edit”, og klik dig frem til ”Afdeling A”-svarmuligheden 

i baggrundsskemaet. 

Tilføj på samme måde stratapunkterne for afdeling B og C. 

Vælg ”Valider stratapunkter” for at sikre at alle respondenter 

kan placeres i netop ét stratum (det vil sige, at der entydigt 

kan beregnes en vægt for hver respondent). 

Hvis man går tilbage under Statistik og laver nogle analyser, vil man opleve, at såvel 

antal, procenter og usikkerheder vil være forskellige alt efter, om vægtningen er slået 

til (”Strata”) eller fra (”Ingen”). Husk, at vægtning skal slås fra til under ”Visningsindstil- 

linger”, før det har nogen effekt i resultatvisningen. 


5.5.3. Beregnede variable 

Beregnede variable giver mulighed for at oprette nye variable, som er funktioner af de 

spørgsmål, man har stillet i spørgeskemaet (eller på anden måde kender i undersø- 

gelsen). Det kan f.eks. være, at man ikke ønsker, at ”ved ikke” kategorier skal optræ- 

de i frekvenstabellerne i analysen, og derfor vil omkode variablen, så ”ved ikke” ikke 

bliver vist. Det kan være, at man ønsker at lave en ny variabel, som er et gennemsnit 

af andre variable i spørgeskemaet osv. 

Klik på fanebladet ”Indstillinger” og vælg ”Beregnede variab- 

le”. 

Vælg ”Ny åben variabel”. 

Beregning af ”Åbne variable” 

Under Variabelnavn angives variablens navn i datasættet, mens Variabellabel angiver den tekst, der skal 

vises i lister og output i analysen. 

Under Input værdien angives den formel, der for hver respondent bestemmer variablens værdi. Man kan 

bruge de samme funktioner og udtryk som i den avancerede designer. Se evt. online hjælpen på adres- 

sen http://help.survey-xact.dk/udtryk.htm for meget mere information om, hvilke udtryk der kan an- 

vendes under beregning af variable. 

Under Input kun værdier hvis kan opstilles en ”aktiveringsbetingelse” for, hvornår beregningen skal fore- 

tages. Det kunne f.eks. være, at man kun ønskede, at den nye variabel havde en værdi for en respon- 

dent, hvis denne havde besvaret andre spørgsmål på en bestemt måde. 

Numerisk variabel angiver, at den beregnede variabel skal indeholde tal. 

Teoretisk minimum og teoretisk maksimum angiver henholdsvis den største og den mindste værdi, som 

den beregnede variabel kan antage. Det er ikke nødvendigt at angive disse værdier, men ønsker man, at 

variablen skal være tilgængelig i forbindelse med beregning af indeks, er det nødvendigt. 

Dette giver især mening, når man f.eks. beregner gennemsnit på lukkede skalaspørgsmål f.eks. tilfreds- 

hedsspørgsmål. Et gennemsnit af fem tilfredshedsspørgsmål på en fempunktsskala fra 1 til 5 vil mindst 

være 1 og højst 5. Angiver vi dette, kan der beregnes indeks på det samlede gennemsnit, som kan præ- 

senteres sammen med indeks for de enkelte områder. 

Vi vil nu lave en variabel, som beregner gennemsnittet af vores tre tilfredsheds- 

spørgsmål i spørgeskemaet. 


Angiv labelen ”Gennemsnitlig medarbejdertilfredshed” under 

”dansk”. Klik ”OK” 

Vi skal nu definere hvilken værdi, der skal indsættes i variab- 

len. Klik på ”Edit” ud for ”Input værdien”, og angiv med funk- 

tionen AVERAGE en formel, der beregner gennemsnittet af 

tilfredshedsvariablene. Man kan også skrive Average og 

vælge de tre variable. Husk parenteser uden om variablerne, 

som vist til højre. 

Undlad at skrive noget i ”Input kun værdier hvis” feltet, men 

angiv, at teoretisk minimum er 1 og maksimum 5. Klik på 

”OK”. 

Bemærk at variablen nu er tilgængelig under indeks, så man kan vælge den sammen 

med de øvrige tilfredshedsvariable. 

Beregning af ”lukkede skalavariable” 

Under Variabelnavn angives variablens navn i datasættet, mens Variabellabel angiver den tekst, der skal 

vises i lister og output i analysen. 

Input kun værdier hvis (se under ”Beregning af åbne variable”). 

Multiplechoice angiver, om vi ønsker at oprette en variabel, hvor den enkelte respondent kan have ”valgt” 

mere end en svarmulighed. 

Når man klikker på ”OK” oprettes variablen, og man kan vælge ”Rediger choices” for at oprette de lukke- 

de svarmuligheder til den nye variabel. 

Klik på ”Nyt choice” for at oprette en svarmulighed/et svarudfald. 

Label værdien er den værdi, som den enkelte svarmulighed gemmes med i datasættet. Denne værdi har 

betydning, når der beregnes gennemsnit/indeks o.l. på lukkede skala-variable. 

Label er den tekst, der knyttes til label værdien og vises i output og lister mv. 

Under Input værdien vælger man den betingelse, der skal være opfyldt (sand) for, at variablen antager 

den valgte label værdi for en given respondent. 


Under Missing kan man klikke af, om den pågældende svarmulighed skal opfattes som missing (og der- 

med ikke indgå) i beregning af gennemsnit og indeks på variablen. 

Vælg ”Ny lukket skalavariabel”. 

Opret en ny variabel med label ”Tilfredshed – Om- 

gangstone – Simpel” i feltet ”dansk” og klik OK. 

Klik på ”Rediger choices” ud for den nye variabel. 

Klik på ”Ny choice”. Opret en valgmulighed med la- 

belværdien 1 og label ”Meget utilfreds/utilfreds”. 

Betingelsen for at variablen antager labelværdien 1 

er, at respondenten er ”Meget utilfreds” eller ”Util- 

freds” med omgangstonen. 

Klik på ”OK” og opret på samme måde en valgmulig- 

hed, som samler de to svarmuligheder ”Meget tilfreds” 

og ”Tilfreds”. Klik på ”OK”. 

Vælg fanebladet ”Statistik” og lav en frekvenstabel, der sammenligner det ”originale” 

tilfredshedsspørgsmål med det, vi lige har oprettet. 


5.5.4. Sortering af variable 

Hvis man sidder med et spørgeskema med mange variable, kan det være en fordel at 

ændre i den rækkefølge, de står på listen, hvor man skal klikke dem af. 

Hvis man anvender nogle bestemte variable i forbindelse med en stor del af sine ana- 

lyser, er det naturligvis en fordel, at man ikke konstant skal bladre til bunden af varia- 

bellisten for at finde dem. 

Under fanebladet ”Indstillinger” 

vælges ”Sorter variabler”. 

Dernæst anvender man tal til at flytte rundt på sine variable. 

Hvis vi eksempelvis ønsker at flytte variablen ”Organisation” 

højere op på variabellisten, erstatter man 3-tallet med et 1-tal 

og trykker OK. Herefter flyttes variablen op i listen. 


6. Det overordnede administrationsmodul 

I det overordnede administrationsmodul administreres og redigeres organisationens 

skabeloner, og der oprettes brugere og underorganisationer, som skal have adgang til 

systemet. 

Klik på ”Overordnet administration” i organisationens over- 

ordnede kontrolpanel. 

Under ”Skabeloner” kan man tilgå og redigere organisatio- 

nens eksisterende skabeloner eller oprette helt nye. 

Overordnet administration af skabeloner 

En skabelon består grundlæggende af et baggrunds- og et spørgeskema samt emailtekster. Når man 

opretter en ny måling, kan man vælge at tage udgangspunkt i en af sine egne skabeloner, så man und- 

går at bruge tid på at lave de samme ting i flere undersøgelser. 

Normalt oprettes skabeloner ved at gemme en bestemt dataindsamling/måling som en skabelon. Skabe- 

loner kan dog også oprettes direkte. Da det er de samme elementer, der indgår i en skabelon og en må- 

ling, henvises til gennemgangen af dataindsamlingsmodulet for yderligere information – se fra side 3. 

Klik på ”Brugere” for at oprette brugere i din egen organisati- 

on. 

Klik på ”Ny bruger”. En bruger oprettes ved at angive et bru- 

gernavn, en ”Rolle”, ”Sprog” og brugerens ”email”. 

Brugerens rolle 

En bruger kan tildeles fire forskellige roller, som er bestemmende for, hvilke rettigheder brugeren har til 

systemet. Brugeren kan være ”Administrator” med adgang til alle dele af systemet, ”Målingsadministra- 

tor” som har adgang til dataindsamlings- og analysemodulet (men ikke det overordnede administrations- 

modul), ”Analysebruger” som har adgang til analysemodulet, og ”Indtaster” som kun har adgang til ind- 

tastningssiden, hvor papirskemaer kan indtastes. 

To brugere i samme organisation med samme rolle, har adgang til det samme. To forskellige målings- 

administratorer vil således kunne se hinandens målinger. Ønskes en skarpere opdeling, så forskellige 

brugere ikke kan se hinandens målinger, skal man i stedet oprette en række underorganisationer. 


Klik på den bruger, der lige er blevet oprettet. 

Bemærk at systemet af sikkerhedsmæssige grunde automa- 

tisk tildeler brugeren et kodeord, som ikke kan ændres. 

Til gengæld vil man nederst få vist et link, hvor passwordet er 

flettet ind. Gemmer man dette link under ”Foretrukne” i sin 

browser, vil man hurtigt og let få direkte adgang til systemet. 

Gå tilbage til ”Overordnet administration”. 

Vælg ”Underordnede organisationer”. 

Oprettelse af underordnede organisationer 

Underordnede organisationer er selvstændige enheder, som har deres eget ”område” i SurveyXact. 

Strukturen med underorganisationer er en hierarkisk struktur. Man vil som administrator have adgang til 

alle målinger og datasæt som ens underorganisationer laver, mens underorganisationer ikke vil have 

adgang til hinandens eller administratorens målinger og datasæt. 

En vigtig undtagelse er skabeloner, som ”nedarves” i systemet. Har man lavet en skabelon, vil den også 

være tilgængelig for ens underordnede organisationers målinger. Derved sikres at forskellige underord- 

nede organisationers målinger (med samme tema) kan sammenlignes og analyseres samlet. 

Bemærk i den forbindelse at det også er muligt at gemme de underordnede organisationers målinger 

som en skabelon i din organisation. Herved sikres muligheden for at gøre en underordnet organisations 

”målings-setup” tilgængelig for andre underordnede organisationer. 

Opret en underordnet organisation. 

Fjern markeringen i ”Tillad underorganisationer”, hvis det ikke 

ønskes, at organisationens administratorer skal have mulig- 

hed for at oprette egne underorganisationer. 

Man er nu inde i underorganisationens kontrolpanel. 


Klik på ”Overordnet administration” og opret en bruger i un- 

derorganisationen. Vend derefter tilbage til din egen organi- 

sation. 

Vælg ”Overordnet administration” og derefter ”Brugere”. 

Vælg ”Vis alle brugere”. 

Man vil nu ud over egne brugere også kunne se alle brugere i eventuelle underorga- 

nisationer. 

Gå tilbage til ”Overordnet administration” og vælg ”Underor- 

ganisationer”. Vælg ”Overblik”. 

Man får nu præsenteret et ”træ”, hvor der gives et overblik over de målinger og skabe- 

loner, der findes i såvel ens egen organisation som i alle underorganisationer. 


Indeks 

afslutningsside, 37 

Afslutningsside 

smartdesigner, 17 

aktiveringer, 28, 30 

aktiveringsbetingelse 

generelt, 30, 31 

på baggrund af baggrundsskema, 44 

analyse titel, 8 

analyselabels, 9 

analyserapporter, 82 

biblioteker 

skalaer, 17 

spørgsmål, 17 

datasæt, 69 

eksport 

af datasæt, 70 

Enkelt spørgsmål 

Smartdesigner, 8 

enkeltspørgsmål 

avanceret designer, 23 

filtre, 76 

frekvenser 

visning i analyse, 77 

frekvenstabeller, 71 

gennemsnit, 74 

Visning i analyse, 77 

hjemmeside. Se distribution 

HTML-editoren, 20 

import 

af hele besvarelser, 67 

indeks, 74 


Indsæt række, 23, 26 

indsæt spørgsmål 


intranet. Se distribution 

introduktionsside 


Kolonneoverskrift, 9 

kommentar 


konfidensinterval, 78 

kopiering af elementer 


kryds 


krydstabeller, 72 

Layout 

skala, 9 

Multiple Choice-spørgsmål 


omkodninger, 86 

opdeling på variabel, 77 

referencer til tidligere afgivne svar, 34 

sammenhæng mellem variable, 72 

side 

afslutnings, 37 

i avanceret designer, 19 

sideskift 


skabelon 

tom, 3, 19 

skal udfyldes, 10 

Skal udfyldes 


Skala wizard, 22, 26, 28 

Skalabibliotek, 10 

Skift 

slet 

skalatype, 9 

avanceret designer, 24 


spring, 28 

Spring, 28 



spørgeskemahoved, 42 

Spørgsmål med åben svarmulighed 


spørgsmålsbatteri, 25 

Spørgsmålsbatteri med to kolonner 


statistiske usikkerheder 

population, 84 


stort tekstfelt 


Svarmuligheder 

tekst 


stort tekstfelt, 37 

uddybende til svarkategori, 33 

tekst-/billed-element 



testindtastning, 14 

udskrift af tekstfelter, 75 

underorganisationer, 91 

usikkerheder. Se statistiske 

valg af variable i analysen, 77 

valideringsbetingelse 

generelt, 32 

valideringsudtryk 

skal udfyldes, 10, 25 

variabelnavn, 25 

Variabelnavn, 22, 86, 87 

Visning i analyse 

tekster, 79 

Visning i analyse, 77 

Visningsindstillinger, 85 

vægtning af datasæt, 83 

åbent spørgsmål, 24

En guidet tur i SurveyXact® - EUC Syd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?