Forskning for fremtiden - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og ...

Forskning for fremtiden 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Danmarks JordbrugsForskning

Velkommen til DJF 

FAKTA 

Omsætning 

Danmarks JordbrugsForskning har 

et årligt budget på 538 mio. kr. 

Heraf modtages 229 mio. kr. 

direkte som statstilskud, mens de 

resterende 309 mio. kr. skal hentes 

ind ved andre former for 

driftsindtægter. 

2 DJF – Forskning for fremtiden 

Danmarks JordbrugsForskning, DJF, 

er landets største forskningsinstitution 

inden for jordbrugsog fødevareområdet. 

DJF hører under Ministeriet for 

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og 

har centre i Foulum ved Viborg, 

Bygholm i Horsens, Årslev ved 

Odense, Flakkebjerg ved Slagelse 

og Sorgenfri ved Kgs. Lyngby. 

Hertil kommer forsøgsstationer og 

en afdeling til afprøvning af nye sorter 

af landbrugsplanter. 

Til støtte for forskningen råder de 

omkring 1.000 medarbejdere på DJF 

over de mest moderne laboratorier 

og forsøgsfaciliteter, stalde, besætninger, 

foderfabrik, forsøgsslagteri og 

væksthuse og et jordareal på cirka 

1.300 hektar til eksperimentel 

forskning samt produktion af foder. 

Bæredygtighed 

Bæredygtighed er et fundamentalt 

princip i DJF’s forskning. Derfor 

udvikler DJF løsninger, der bidrager 

til en miljømæssig og økonomisk 

bæredygtig udvikling af jordbrugsog 

fødevareerhvervet. 

Der er et stigende pres fra forbrugerne 

for at få produkter af høj 

kvalitet, samtidig med at der er 

fokus på produktionsmetoderne, 

både hvad angår hensynet til miljø, 

dyrevelfærd og etik. Produkterne og 

produktionsmetoderne skal kunne 

accepteres af forbrugerne. Derfor 

bidrager DJF til udviklingen af

erhvervet i en retning, som forbrugerne 

kan acceptere samtidig med, 

at forskning og udvikling af nye 

teknologier udfordrer grænserne 

for, hvad der er teknisk muligt. 

Jordbrugs- og fødevareerhvervet er 

meget komplekst i dag, og det medfører, 

at forskningen på dette område 

ikke kan stå alene. 

Derfor er DJF i gang med at forstærke 

indsatsen med fagligt samarbejde 

med partnere inden for alle 

relevante forskningsområder. 

Det er DJF’s ambition: 

At være internationalt førende 

på centrale områder inden for 

jordbrugsforskningen. 

At være primær leverandør af 

viden og løsninger inden for sit 

område. 

At være anerkendt af myndigheder, 

erhverv og samfund som en 

kvalificeret, uafhængig og effektiv 

samarbejdspartner. 

At være en aktiv formidler af 

samarbejde inden for jordbrugsog 

fødevareforskningen både 

nationalt og internationalt. 

Fundamentet for forskningen ved 

DJF sker ud fra et værdigrundlag, 

som udtrykker relationerne til medarbejdere, 

samarbejdspartnere og til 

samfundet generelt.Værdierne er 

udtrykt således: 

Faglighed 

Engagement 

Ansvarlighed 

Åbenhed 

Arbejdsglæde 

Medmenneskelighed 

Kreativitet 

Innovation 

Professionalisme 

Uafhængighed 

Erik Nielsen/chiliarkiv.dk 

Cellen som ”forsøgsdyr” 

Forskere ved Danmarks Jordbrugs- 

Forskning arbejder på at udvikle en 

metode, som kan afsløre komponenter 

i for eksempel mælk, som har speciel 

betydning for mennesker og dyrs 

sundhed og for helbredelse af sygdomme. 

Forsker Stig Purup har en stor viden 

om at dyrke celler. Hans forsøgsudstyr 

er blandt andet små plasticbakker med 

mange fordybninger, såkaldte brønde. I 

hver brønd tilsættes en opløsning med 

levende celler f.eks. tarmvæv fra et dyr 

eller cancervæv fra et menneske. Efterfølgende 

tilsætter han forskellige komponenter 

fra f.eks. ostevalle til brøndene 

og studerer, om disse stoffer får 

cellerne til at vokse eller brede sig, om 

de ødelægger cellerne, eller om de 

ikke har nogen indflydelse overhovedet. 

Cellerne er meget følsomme over for 

påvirkning, og med de nye teknikker 

samles hurtigt informationer om forskellige 

stoffers indvirkning på dyre- og 

menneskeceller. Men i laboratoriet fås 

kun et fingerpeg om, hvilke stoffer der 

er værd at kigge nærmere på. Efterfølgende 

skal komponenterne altid 

prøves på dyr. 

DJF – Forskning for fremtiden 3

Et spændende job som forsker 

Hisamitsu Takai er seniorforsker 

ved Danmarks JordbrugsForskning, 

Bygholm i Horsens. 

Forbedrer foderkvaliteten 

Forskere ved DJF arbejder på at opnå 

en bedre forståelse af de genetiske og 

molekylære mekanismer bag foderkvalitet 

og udbytte i byg, hvede, rajgræs og 

majs. 

Korn og græs er på mange måder 

udmærkede fodermidler, men for at 

dække dyrenes behov, må der tilsættes 

en række næringsstoffer som fosfat, 

sojaprotein, mineraler og aminosyrer, 

og der tilsættes enzymer til foderet 

for at fremme fordøjeligheden. 

Ved hjælp af gensplejsning og traditionelle 

forædlingsteknikker arbejder forskerne 

på at fremstille nye sorter, som 

i højere grad opfylder dyrenes behov 

og er mindre belastende for miljøet. 


Hisamitsu Takai forsker i lugt fra 

stalde. Han er japaner og uddannet 

maskiningeniør i Japan.Tilskyndet af 

sin far, der interesserede sig for den 

danske andelsbevægelse, tog han på 

gymnastikhøjskole i Danmark, hvor 

han mødte sin kone. Hisamitsu Takai 

fik senere lejlighed til at læse på 

Landbohøjskolen i København. Nu 

har han boet i Danmark i 30 år. 

– Det var lidt af en tilfældighed, at 

jeg blev forsker, men jeg kan ikke 

forestille mig et bedre job. Først og 

fremmest kan jeg bruge min arbejdstid 

på at arbejde med noget, som 

virkelig interesserer mig. Og jeg har 

friheden til selv at tilrettelægge mit 

arbejde. I store træk består mit 

arbejde i at få ideer og dernæst 

skaffe penge til at føre ideerne ud i 

livet, siger Hisamitsu Takai. 

Han har i det meste af sin karriere 

forsket i arbejdsmiljø og samspillet 

mellem produktion og mennesker. 

De fleste dage arbejder han på kontoret 

på Bygholm, mens han andre 

dage er på gårdbesøg eller til møder 

og konference. Ofte er han ude i 

laboratorierne, hvor der er dygtige, 

kreative teknikere, som laver forsøgsopstillinger, 

så Takais teoretiske ideer 

kan efterprøves. 

Fik en god idé 

Hisamitsu Takai har fået mange ideer 

under vejs, også en af de store. Det 

var i 80’erne, da han arbejdede med 

at mindske støvproblemer i svinestaldene, 

da støvet gjorde mange 

landmænd syge. Han fik den idé at 

bruge rapsolie til at mindske problemet. 

I dag er hans idé sat i produktion 

af virksomheder i Europa, USA 

og Canada. 

– Vi var mange om det, for de andre 

videreudviklede på min idé. Det er 

utroligt dejligt at opleve, når det, 

man brænder for, lykkes. De fleste 

forskere oplever højst én gang i 

deres liv at få sådan en idé. De virkelig 

dygtige oplever det måske to 

gange, og jeg tør ikke love, at jeg får 

flere af de store ideer. 

Danmarks JordbrugsForskning har 

stor nytte af Takais tætte forbindelse 

til sit fædreland. I Japan, hvor befolkningstætheden 

er meget høj, er der 

forsket i lugt fra husdyrproduktionen 

i 30 år, og i 20 år har der været en 

lovgivning om lugt fra husdyrbrug. 

Hisamitsu Taksai siger, at der ikke 

findes nogen vejledning i at forske, 

men som forsker ser han det som 

sin opgave at udvikle tekniske løsninger, 

som er til gavn for samfundet. 

– Hvis landbruget stadig skal være 

et stort eksporterhverv og samtidig 

være i stand til at rekruttere nye 

medarbejdere, må de problemer, der 

opstår, jo løses, og det medvirker jeg 

gerne til, siger Hisamitsu Takai.

Seniorforsker Lise Nistrup 

Jørgensen er landskendt. Hvert år 

holder hun mange foredrag for især 

planteavlskonsulenter og landmænd. 

Der bliver lyttet opmærksomt, når 

Lise Nistrup Jørgensen taler, og det 

er ikke bare fordi, hun er en god 

formidler. Hun har meget ofte nogle 

nyheder med, som kan være mange 

penge værd. 

Hun har forsket i svampesygdomme 

i korn snart 20 år og følger hele 

tiden svampene tæt i både Danmark 

og i vores nabolande. Hun er ofte 

den, som først ved, at der er nye 

svampe på vej til Danmark, at der 

kommer nye effektive kemikalier, 

eller at svampene er ved at udvikle 

resistens, så midlerne ikke længere 

virker på dem. 

– Jeg synes, det er spændende at 

komme ud og holde foredrag og 

snakke med landmænd. Det er helt 

afgørende for at kunne holde gode 

foredrag, at jeg ser tingene med 

mine egne øjne. Derfor er jeg hver 

sommer ude i forsøgene og selv 

registrere svampesygdomme på 

korn. 

Et sigte med Lise Nistrup Jørgensens 

arbejde har i mange år været 

at fastsætte, hvor lidt kemikalie landmanden 

kan bruge for at få tilstrækkelig 

effekt. De fleste kemikalier, hun 

forsker i, er traditionelle fungicider, 

men ind imellem arbejdes der også i 

økologiske ”kemikalier”, som f.eks. 

hvidløgsekstrakter. Mange projekter 

Ekspert med mange opgaver 

er desuden koblet til sorter, som 

har forskellig resistens og dermed 

også forskelligt behov for sprøjtning. 

Rejser meget 

Lise Nistrup Jørgensen har 

forsket i svampesygdomme i 

korn i snart 20 år. 

Lise Nistrup Jørgensen skaffer sin 

viden fra flere kilder. Ikke mindst fra 

de ca. 70 markforsøg med korn, 

som hun og hendes kolleger på 

Forskningscenter Flakkebjerg passer. 

Desuden har hun kontakt til et 

stort netværk af plantepatologer i 

andre lande. For svampene kender 

ikke til landegrænser, og derfor er 

det vigtigt at følge svampenes bevægelser 

i nabolandene. 

– Jeg bliver ved med at synes, det er 

fascinerende med svampene, for der 

sker hele tiden noget nyt. Dertil 

kommer, at mit job er meget varieret, 

selv om omdrejningspunktet er 

svampe i korn. Jeg er med i en 

række nævn og råd, og jeg rejser 

meget i udlandet for at deltage i 

konferencer, møder og holde foredrag, 

siger Lise Nistrup Jørgensen. 

Resistente valmuer 

”Nye forsøgsresultater tyder på, at der 

nu er fundet kornvalmuer i Danmark, 

som er resistente over for sulfonylurea-herbicider. 

En screening har vist, 

at effekten af ukrudtsmidlerne Express 

og Hussar over for en biotype af kornvalmue 

fundet på Djursland er markant 

lavere end effekten på standardbiotypen”. 

Sådan kan det lyde, når forskere ved 

Afd. for Plantebeskyttelse sender 

besked om de nyeste observationer til 

danske landmænd. 

Når de samme ukrudtsmidler bruges i 

længere tid af mange landmænd, kan 

det ske, at ukrudtet tilpasser sig, så 

midlerne ikke længere virker. Derfor 

holder forskerne øje med om midlerne 

begynder at miste deres virkning. 


Forsker i dyrs adfærd 

Dyreadfærdsforskerens 

metoder kan gavne demente 

Forskergruppen for adfærd og stressbiologi 

ved DJF er en af verdens største 

og har samlet en stor ekspertise i 

systematiske adfærdsstudier. Derfor 

blev dyreadfærdsforskerne kontaktet, 

da en forsker i demens hos ældre 

havde brug for en systematik til at 

foretage adfærdsobservationer hos 

ældre demente. 

Demente ældre kan ikke fortælle 

tydeligt, hvad de gerne vil, men systematiske 

adfærdsobservationer kan 

give et godt billede af, hvornår de 

ældre demente trives. Med denne 

viden kan man målrette aktiviteterne 

på plejehjemmene, så de demente 

beboere får størst muligt udbytte af 

de ressourcer, der er til rådighed. 


Merete Studnitz er forsker på Danmarks 

JordbrugsForskning, Foulum, hvor hun 

beskæftiger sig med svins adfærd. 

– Jeg vil være dyrepsykolog, sagde 

den 16-årige Merete, da hun var i 

erhvervspraktik hos en dyrlæge. 

Her, mange år efter, er drømmen 

gået i opfyldelse. Merete Studnitz er 

i dag forsker på Danmarks JordbrugsForskning, 

Foulum, hvor hun 

beskæftiger sig med svins adfærd. 

Efter en naturfaglig studentereksamen 

søgte Merete Studnitz ud i 

naturen. Hun blev fårehyrde i nærheden 

af Bjerringbro, inden hun året 

efter søgte ind på Landbohøjskolen. 

Tidligt i studiet tog hun det fag, der 

handler om dyreadfærd – etologi –, 

som var hendes helt store interesse 

på studiet. Efter to års studier ville 

hun ud for at have kontakt med dyr 

igen, og det blev derfor til et halvt 

år med pasning af grise og et halvt 

år i England på et kvægbrug. 

– Som færdig agronom blev jeg 

lærer på Tønder Landbrugsskole. 

Senere flyttede vi fra Sønderjylland, 

og jeg var heldig at få job her. Jeg fik 

endda mulighed for at gennemføre 

en forskeruddannelse og skrive en 

ph.d.-afhandling om brugen af ring i 

trynen på udegående søer. Når 

søerne lukkes ud, forsynes de med 

ring i trynen, så de ikke roder for 

meget i jorden. Jeg valgte dette 

emne, fordi man her står overfor et 

dilemma mellem dyrevelfærd og miljøhensyn, 

siger Merete Studnitz. 

Finder ikke tilsvarende 

job i Danmark 

– Det job, jeg har, kan jeg ikke finde 

andre steder i Danmark. Skulle jeg 

have noget tilsvarende, måtte jeg til 

udlandet, så det er om at bide sig 

godt fast, siger Merete Studnitz med 

et smil. 

Hun er i gang med fire forskningsprojekter, 

der alle handler om grises 

adfærd. Det mest omfattende er et 

projekt, der forsøger at finde frem 

til de rodematerialer, som grisene 

helst vil have. Folketinget har vedtaget, 

at grise skal have permanent 

adgang til halm eller andet rodemateriale.

Rodemateriale 

I projektet er det første hold forsøgsgrise 

foreløbig blevet præsenteret 

for 18 forskellige materialer, og 

de seks mest populære materialer 

bliver der nu arbejdet videre med. 

Senere i projektet vil der blive 

udvalgt to materialer til praktisk 

afprøvning. 

– Jeg kan godt lide at udforme forsøgsdesign 

og udtænke planer, så jeg 

kan få dyrene til at svare på de stillede 

spørgsmål, siger Merete 

Studnitz, der understreger, at hun 

ikke kan klare det hele selv. 

– Vi har nogle dygtige teknikere, som 

bygger forsøgsfaciliteterne op og udfører 

de fleste adfærdsobservationer, 

og desuden kan jeg trække på administrativ 

hjælp. Jeg bruger mest tid på 

kontoret, selv om jeg også er meget 

glad for at være udendørs og iagttage 

dyrene, siger Merete Studnitz. 

I de fleste projekter samarbejder 

hun med andre forskere. Blandt 

andet medvirker hun i projekter 

om udendørs svinehold, hvor hun 

observerer grisenes adfærd, mens 

kolleger fra andre afdelinger tager 

sig af de produktionsmæssige forhold, 

udvaskningen af næringsstoffer 

til grundvandet og kvaliteten af det 

kød, som grisene i sidste ende leverer. 

Kloden bliver grønnere 

I løbet af de seneste 20 år er den 

samlede mængde af grønne planter på 

kloden steget. Det skyldes især et højere 

indhold af kuldioxid og andre drivhusgasser 

i luften. Det har seniorforsker 

Keith R. McCloy, Danmarks JordbrugsForskning, 

vist. 

Især på den nordlige halvkugle har der 

været ekstra gang i planterne, og den 

ekstra vækst er størst i løvskove, på 

græsningsarealer og på dyrket land. 

Den øgede plantevækst kan måske tilskrives, 

at luftens indhold af kuldioxid 

er vokset, og en følge heraf kan være, 

at temperaturen stiger, og regnen falder 

anderledes end tidligere. 

DJF – Forskning for fremtiden 7 

Claus Haagensen, Chili

Afprøver lilla blomkål 

og røde gulerødder 


Gitte Kjeldsen Bjørn er uddannet på 

Landbohøjskolen som hortonom 

– det vil sige inden for havebrug. 

Der kan både være lilla blomkål og 

røde gulerødder i kurven, når Gitte 

Kjeldsen Bjørn høster sine afgrøder. 

Hun er seniorrådgiver på Danmarks 

JordbrugsForskning, Årslev, hvor hun 

står for afprøvningen af forskellige 

sorter inden for grønsager, der dyrkes 

på friland. 

– De farvede gulerødder er meget 

populære i blandt andet England, 

men er ikke rigtig kommet frem 

herhjemme, for danskere er mere 

træge overfor at prøve noget nyt, 

mener Gitte Kjeldsen Bjørn. 

Hun tilføjer, at den røde gulerod i 

øvrigt slet ikke egner sig til at blive 

spist frisk. Den skal steges, så ser 

den flot ud og smager godt. 

Gitte Kjeldsen Bjørn er uddannet på 

Landbohøjskolen som hortonom – 

det vil sige inden for havebrug. 

– Fordi en porre er velegnet til 

dyrkning i Holland eller Tyskland, 

behøver den ikke at være god til 

danske dyrkningsforhold. Derfor 

foretager vi en afprøvning af grønsagerne, 

for det er vigtigt, at der er en 

uvildig instans, der afprøver sorterne 

og finder ud af, hvad der egner 

sig til dyrkning under danske for- 

hold, siger Gitte Kjeldsen Bjørn, der 

planlægger afprøvninger og bearbejder 

resultaterne. 

– Afprøvningen sker i et tæt samarbejde 

med gartnerierne, frøbranchen 

og rådgivningen inden for 

området. I samarbejde planlægger vi 

hvilke grønsager, der skal afprøves. 

Vi har fem hovedgrupper, vi afprøver 

hvert år. Det gælder blandt andet 

gulerødder, som vi dyrker hos to 

avlere på helt forskellige jordtyper. 

Nogle gulerodssorter egner sig 

bedst til dyrkning på dyndjord, mens 

andre er bedre på en sandjord, så 

resultaterne kan derfor være meget 

forskellige, siger Gitte Kjeldsen 

Bjørn. 

Kontakten er vigtig 

– For år tilbage var det udbyttet, 

der var det væsentligste. Nu kigger 

vi mere efter, hvordan de forskellige 

sorter klarer sig over for sygdomme, 

fordi der er begrænsede muligheder 

for at sprøjte. I fremtiden 

tror jeg, der kommer mere fokus på 

smagen, så forbrugerne kan få 

oplyst, hvad de enkelte sorter egner 

sig bedst til. Det kan de ikke i dag.

Gitte Kjeldsen Bjørn er meget tilfreds 

med at have et job, hvor der 

hele tiden sker noget nyt, og hvor 

hun har stor kontakt udadtil. 

– Kontakt er vigtigt for mit arbejde, 

så jeg hele tiden har føling med, 

hvad der rører sig i branchen. 

Udover afprøvningen er jeg løbende 

med i en række projekter sammen 

med kolleger, herunder om økologisk 

grønsagsproduktion. 

Vi har en klonsamling – en levende 

genbank – af gamle danske sorter af 

toårige planter, som vi passer og 

plejer.Vi har for eksempel 72 forskellige 

sorter af rabarber. 

Desuden har vi sorter af peberrod, 

jordskok, humle og skalotteløg, fortæller 

Gitte Kjeldsen Bjørn, der er 

ved at opbygge en database med 

oplysninger om de enkelte sorter i 

samlingen. 

Ny metode kan forudsige 

udbrud af pest 

Byldepest en bakteriesygdom hos gnavere, 

der overføres af lopper. De fleste 

gnavere kan godt tåle sygdommen, 

men det er særdeles farligt for mennesker 

at blive bidt af en smittet 

loppe. Pest har ikke været rapporteret 

i Europa i 100 år, men findes i Afrika, 

Asien og Amerika. 

Forskere fra Forskningscenter Sorgenfri 

har været med til at udvikle en 

metode til at forudsige byldepestudbrud 

i Central Asien.Ved at analysere 

titusindvis af data fra de seneste 50 

år, har forskerne påvist, at byldepest 

kun opstår, hvis antallet af ørkenrotter 

har været højt i en periode på to år. 

Det betyder, at det nu er muligt at forudsige, 

om der er en reel risiko for 

udbrud af byldepest. 


Herwig Leirs

Fra idé til resultater 

Om blommen i et æg 

Æggeblommens størrelse følger ikke 

æggets størrelse, og blommen er ikke 

bare rund som i et spejlæg. Men 

måske har blommens størrelse betydning 

for, hvornår æggene klækkes eller 

hvor livskraftige kyllinger, der kan 

komme ud af æggene. 

Det forsøger forskere på Danmarks 

JordbrugsForskning af finde ud af. Hvis 

der viser sig at være en sammenhæng 

mellem blommens størrelse og kyllingernes 

livskraft, kan informationerne 

bruges i det fremtidige avlsarbejde, 

så man kan avle sig frem til mere livskraftige 

kyllinger. 


Når den første idé fødes til et 

forskningsprojekt på Danmarks 

JordbrugsForskning, kan det for 

eksempel skyldes et ønske fra landmænd, 

rådgivere eller fødevarevirksomheder 

om yderligere viden på et 

konkret område. Det kan også skyldes, 

at der er en ny lov på vej. For 

eksempel da det blev vedtaget, at 

svin skulle have rodemateriale, men 

ingen vidste, hvilket rodemateriale, 

der ville være bedst for grisene. 

Inden forskerne går i gang med et 

nyt projekt, er emnet vendt og drejet. 

I første omgang drøfter forskeren 

idéen med sine nærmeste kolleger, 

og eventuelt med andre forskere, 

som kunne være interesseret i at 

gå med i projektet for at belyse helt 

andre aspekter. 

Finansiering 

Herefter skal der udarbejdes en projektbeskrivelse, 

og forskeren skal 

overveje, hvordan det kan blive 

finansieret. Danmarks Jordbrugs- 

Forskning får omkring 40 procent af 

sine udgifter dækket af en basisbevilling 

på finansloven. Resten skal finansieres 

gennem andre kanaler som 

for eksempel fonde, private virksomheder 

eller offentlige forskningsprogrammer, 

forskningsrådsbevillinger 

og Innovationsloven. 

Bliver der givet tilsagn om finansiering 

af projektet, kan det gå i gang. 

Eksperimenter og forsøg 

I forbindelse med projektet om 

rodemateriale er det første skridt at 

studere litteratur på området og 

derefter detailplanlægge hvert enkelt 

forsøg i projektforløbet. 

Den praktiske del af det første forsøg 

med rodemateriale varer i første 

omgang 12 uger og foregår i en 

specialbygget forsøgsarena, hvor grisene 

kan vælge mellem materialer. 

Her har forskerne hjælp af DJF’s 

tekniske medarbejdere, som klarer 

mange af de praktiske opgaver. 

Herefter følger en periode med 

behandling af datamaterialet. Næste 

praktiske forsøg gennemføres i stier 

og varer 22-24 uger efterfulgt af 

behandling af datamateriale. 

Derefter følger flere praktiske forsøg 

både i DJF’s egne stalde og i 

private besætninger. 

Projektet er delt op i flere faser og 

er berammet til at vare i alt fire år 

fra litteraturstudiet starter, til de 

færdige resultater er publiceret. 

Mange andre forskningsprojekter 

varer to til tre år. 

Undervejs bliver resultaterne fra 

projektet løbende offentliggjort, 

blandt andet gennem artikler i fagtidsskrifter 

og i Danmarks JordbrugsForsknings 

egne publikationer.

Resultaterne skal ud til brugerne 

Forskernes resultater skal ud til brugerne 

– jordbrugserhvervet, fødevarevirksomheder 

og samfundet generelt. 

DJF arbejder løbende på at sikre en 

hurtig og effektiv kommunikation og 

formidling, så resultaterne kan udnyttes 

og DJF bliver synlig. 

Dagligt kommer en eller flere grupper 

på besøg på forskningscentrene. 

Det kan f.eks. være gymnasieelever, 

foreninger eller landmænd; en stor 

del af de besøgene er fra udlandet. 

Derudover inviterer DJF til Åbent 

Hus, markvandringer og faglige seminarer. 

Forskerne benytter mange forskellige 

kanaler til at formidle deres 

resultater. De skriver artikler til 

danske og internationale fagtidsskrifter. 

Desuden deltager forskerne 

på internationale kongresser og 

seminarer, hvor de fremlægger deres 

forskningsresultater. 

Den internationale publicering tjener 

flere formål, herunder synliggø- 

relse og kontakt til den internationale 

forskning. 

Resultaterne bliver også publiceret i 

DJF’s egne publikationer som den 

faglige serie Grøn Viden samt DJF 

rapporter. 

Foruden de trykte publikationer 

udgiver DJF det elektroniske 

nyhedsbrev Danmarks Jordbrugs- 

Forskning. Desuden lægges der 

artikler på DJF’s hjemmeside 

www.agrsci.dk samt udsendes pressemeddelelser 

om forskningens 

resultater. 

Der er et stigende krav om, at 

offentligheden vil høre om resultaterne 

på et meget tidligt tidspunkt 

undervejs i forskningsprojektet. Det 

kan normalt også lade sig gøre, selv 

om forsøg og analyse af data tager 

tid. Undtagelserne kan være, hvis 

der er virksomheder med i et projekt, 

som af konkurrencehensyn 

ønsker at resultaterne først offentliggøres, 

når projektet er afsluttet, 

eller hvis forskerne søger patent på 

en ny opfindelse. 

FAKTA 

Nyhedsbrev 

Nyhedsbrevet Danmarks JordbrugsForskning 

fortæller om kommende 

og nye forskningsprojekter 

og den betydning de kan få for 

forbrugere, erhverv og samfund. 

Nyhedsbrevet bliver udgivet elektronisk. 

Der kan tegnes gratis 

abonnement ved tilmelding 

www.agrsci.dk 

Xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx 11

Forskeruddannelse åbner døre 

Mobiltelefoner skal lette 

gartnernes hverdag 

Producenter af frugt og grønt skal lettes 

for noget af det daglige papirarbejde. 

Det skal ske ved hjælp af mobiltelefoner, 

der kan bruges som små computere 

med internetadgang. 

Forskere fra Danmarks Jordbrugs- 

Forskning er i gang med at udvikle et 

system, så gartnerne kan indtaste 

oplysninger på telefonen, mens de er i 

gang med en arbejdsopgave. Bringer de 

gødning ud, kan de taste mængde og 

tidspunkt ind på telefonen, og oplysningerne 

er herefter tilgængelige i et 

internetbaseret program. 


– Det er spændende at få mulighed 

for at bruge tre år til at dykke ned i 

et specielt område, siger Jakob 

Hedegaard, der er ph.d.-studerende 

på Danmarks JordbrugsForskning, 

Foulum. 

Han er en af de omkring 80 ph.d.studerende, 

der løbende er tilknyttet 

et af Danmarks JordbrugsForsknings 

fire forskningscentre, lige som 

der hvert år er tilknyttet omkring 

40 specialestuderende. 

Jakob Hedegaard er indskrevet ved 

Aarhus Universitet, hvor han har 

taget sin kandidatuddannelse i kemibioteknologi. 

– Jeg startede som forskningsassistent 

ved DJF, men jeg valgte et 

ph.d.-studie, fordi det er en faglig 

udfordring. Samtidig kan jeg jobmæssigt 

stå bedre rustet. I mange stillingsopslag 

er det et krav, at man 

har en ph.d., den åbner nogle døre, 

siger Jakob Hedegaard, der deler 

kontor med Wang Xuegang – en 

kinesisk kollega. 

Genforskning 

De er begge med i et stort projekt, 

hvor forskerne undersøger grises 

arvemasse ved at kortlægge deres 

gener. Det er generne, der har 

betydning for, om den ene gris for 

eksempel rammes af lungesyge, 

mens den anden går fri. 

– Ondartet lungesyge er meget 

smitsom og kan slå dyrene ihjel. 

Derfor prøver vi at finde frem til 

ornefamilier, der har gener, som 

fører til en bedre modstandsdygtighed 

mod lungesyge end andre ornefamilier. 

Det er svært af finde den præcise 

kombination, der øger modstandsdygtigheden 

mod lungesyge. Men vi 

forsøger, siger Jakob Hedegaard, der 

arbejder meget med computeren, 

men også ofte er i laboratoriet, hvor 

han arbejder med meget avanceret 

udstyr. 

– Som led i ph.d.-studiet bliver vi 

opfordret til at tage et længerevarende 

ophold i udlandet, men der 

er få andre steder, hvor man i øjeblikket 

benytter tilsvarende teknik 

til kortlægning af svinets gener, som 

vi gør. Så det vil sandsynligvis forsinke 

mig at rejse udenlands. Men der 

er mange andre fagområder, hvor 

jeg kan lære meget i udlandet, siger 

Jakob Hedegaard, der udveksler 

informationer med kolleger i kontaktgrupper 

over internettet. 

Kan se formålet 

Han kan godt lide, at forskningen på 

DJF er meget målrettet og samtidig 

tæt knyttet til det erhvervsliv, der 

også er med til at betale for 

forskningen.

– Det er spændende at få mulighed for at bruge tre år til at dykke ned i et 

specielt område, siger Jakob Hedegaard, der er ph.d-studerende ved Danmarks 

JordbrugsForskning, Foulum. 

– Det er også rart, at jeg kan se formålet 

med det, jeg arbejder med og 

ved, at det kan bruges. Desuden er 

det en stor fordel, at vi er mange, 

der arbejder inden for samme 

område, for dermed bliver der en 

aktiv, faglig udveksling af viden, siger 

Jakob Hedegaard. 

Han vil gerne blive på DJF, når han 

er færdig med sin ph.d., for han tror, 

at gen-forskningen vil være i fokus i 

fremtiden. 

FAKTA 

Foulum: 513 ha 

Rugballegård: 170 ha 

Flakkebjerg: 186 ha 

Foulumgaard: 90 ha 

Jyndevad: 90 ha 

Aarslev: 80 ha 

Tystofte: 72 ha 

Askov: 26 ha 


Anne Mette Krristoffersen

Internationalt miljø 

Stråforkorteres virkning på 

sædkvalitet 

Der er bekymring for, at rester af 

stråforkortningsmidler kan skade 

menneskers forplantningsevne. Derfor 

er Danmarks JordbrugsForskning i 

samarbejde med Rigshospitalet og 

Fødevaredirektoratet i gang med at 

undersøge virkningen på dyrs forplantningsevne. 

Stråforkortningsmidler 

bliver sprayet på hvede i mængder, der 

svarer til det, der maksimalt anses for 

acceptabelt. Derefter testes sædkvaliteten 

hos orner, som har ædt kornet. 

Fokus er netop på den hanlige side, da 

forplantningsevnen for hankønsvæsner 

anses for at være mest følsom over 

for midlet. 


Engelsk er arbejdssproget for de 

mange udenlandske forskere og 

ph.d.-studerende, der i kortere eller 

længere perioder opholder sig ved 

Danmarks JordbrugsForskning. 

Sådan er det også for den unge 

polske ph.d.-studerende Damian 

Józefiak. Han er kommet til 

Danmark, hvor han skal være i fire 

måneder for at bearbejde et stort 

datamateriale om kyllingers fodring 

og vækst. 

– Jeg valgte DJF, fordi det er det 

bedste sted i Europa, når man arbejder 

med det, jeg gør inden for fjerkræ 

og svin, siger Damian Józefiak. 

– Her er alle faciliteter med laboratorier, 

stalde og kontorer samlet ét 

sted. Jeg kunne have lavet det samme 

i Polen, men det ville være langt 

mere besværligt, siger Damian 

Józefiak. 

Han er én af de 20-30 udenlandske 

forskere og ph.d.-studerende, der til 

stadighed er på kortere eller længerevarende 

ophold på DJF. 

Danske forskere tager på lignende 

måde ophold på udenlandske 

forskningsinstitutioner. Udvekslingen 

er med til at etablere gode relationer 

mellem forskere 

fra forskellige 

lande. Stort set 

alle forskere 

deltager i 

konferencer 

og møder i

udlandet. Her henter de faglig inspiration 

samt etablerer og vedligeholder 

netværk, som de bruger i deres 

daglige arbejde. 

Sikrer en høj kvalitet 

Det internationale samarbejde er 

med til at fastholde en høj kvalitet i 

forskningen og sikre udviklingen af 

de enkelte forskningsområder. 

Danmarks Jordbrugs- 

Forskning er med i 

forskningsprojekter 

sammen 

med 

forskningsinstitutioner over hele 

verden. Det projekt, som Damian 

Józefaik og hans kolleger i Polen er 

med i, er et EU-projekt, hvor der 

deltager 12 lande. DJF er involveret i 

projektet med både fjerkræ og svin. 

Når Damian Józefiak vender hjem til 

Polen igen, mangler han kun få 

måneder, før han er færdig med sin 

ph.d.-opgave. Han håber herefter at 

få job på universitetet i Poznan, hvor 

han er tilknyttet. Skulle det ikke lykkes, 

håber han på job i det private 

erhvervsliv. 

– Men det er et stærkt kort for mig, 

at jeg har været i Danmark og fået 

nogle gode kontakter, som jeg vil 

holde ved lige i fremtiden, siger 

Damian Józefiak. 

Anne Mette Kristoffersen 

FAKTA 

Dyr 

Forskningscenter Foulum: 

Plads til 225 malkekøer med 

opdræt. I løsdriftstald med sengebåse 

er der plads til 150 køer og 

derudover er der bindestalde. 

Svinestalde med plads til 300 søer 

samt tilhørende smågrise og 

slagtesvin. 

Fjerkræstalde med plads til æglæggende 

høner og slagtekyllinger. 

Pelsdyrfarm med plads til 2000 

minktæver og 10.000 hvalpe. 

Rugballegård: 

Økologisk malkekvægbesætning 

med sengebåsestald til 60 køer og 

dybstrøelsesstald til kvier. 

Økologisk svinebesætning med 50 

søer på friland og kapacitet til 

1000 økologiske slagtesvin. 


Dynamisk arbejdsplads 

FAKTA 

Medarbejdere 

Danmarks JordbrugsForskning 

havde i starten af 2004 ca. 1.000 

medarbejdere, som fordeler sig 

således: 

Forskningscenter Foulum, 

inkl. tre forsøgsstationer: 601 

Forskningscenter Bygholm, 

inkl. Rugballegård: 66 

Forskningscenter Årslev: 84 

Forskningscenter Flakkebjerg, 

inkl. forskningsgrupper på 

Landbohøjskolen, København: 170 

Afdelingen for Sortsafprøvning, 

Tystofte: 24 

Skadedyrlaboratoriet, Sorgenfri: 44 


Danmarks JordbrugsForskning er en 

dynamisk arbejdsplads. Her arbejder 

en mangfoldighed af medarbejdere 

med vidt forskellige kompetencer. 

Engagerede og dygtige medarbejdere 

er en afgørende forudsætning for 

forskningen på Danmarks JordbrugsForskning. 

Derfor ønsker DJF 

at være en attraktiv arbejdsplads 

både for nuværende medarbejdere 

og for at kunne tiltrække nye medarbejdere 

i fremtiden. 

Flere og flere forskningsprojekter er 

baseret på tværfagligt samarbejde 

mellem forskellige forskergrupper. 

Det skyldes, at forskningen på DJF 

indgår i en større samfundsmæssig 

sammenhæng. Det kræver et godt 

samspil internt. 

Tværgående projekter 

Selv om medarbejderne er tilknyttet 

en bestemt afdeling på Danmarks 

JordbrugsForskning, er de ofte involveret 

i tværgående projekter. 

Udover kolleger i andre afdelinger 

kan projektgrupperne omfatte samarbejdspartnere 

fra andre forskningsinstitutioner,erhvervsvirksom- 

heder, amter og kommuner, uddannelsesinstitutioner 

og det internationale 

forskningsmiljø. 

Kompetenceudvikling 

DJF tilbyder gode muligheder for 

løbende kompetenceudvikling. Det 

sker under hensyn til de enkelte 

medarbejderes behov. 

Mange forskere benytter muligheden 

for at supplere deres viden ved ophold 

i udlandet og ved at indgå i nye, 

tværgående samarbejdsrelationer. 

Medarbejdere med tekniske eller 

administrative funktioner har også 

mulighed for relevant, faglig efteruddannelse. 

DJF arrangerer mange 

kurser og etablerer udviklingsprojekter 

for de forskellige medarbejdergrupper. 

DJF’s ledere får også udviklet kompetencerne 

i forhold til deres behov. 

Det sker blandt andet gennem en 

projektlederuddannelse samt en 

uddannelse for forskningsledere. 

Derudover sker der en løbende 

ledelsesevaluering.

Hvis en forsker ved Danmarks JordbrugsForskning 

gør en ny opfindelse, 

vil DJF i samråd med blandt andre 

opfinderen vurdere, om der er et 

stort marked for opfindelsen, og om 

den kan patenteres. Indtil nu har DJF 

haft 30 patentsager, som har resulteret 

i to patenter og 15 licensaftaler 

med virksomheder, som ønsker at 

bruge DJF’s patenter. 

– Det er et omfattende arbejde, der 

går forud for en patentansøgning. 

Men jeg tror, der er perspektiver i 

det, for det kan medvirke til, at DJF 

bliver opfattet som en seriøs samarbejdspartner 

og samtidig give et tættere 

samarbejde med andre virksomheder, 

siger jurist Michael P. Junker, 

DJF. Patenter kan give penge, og hos 

Danmarks JordbrugsForskning er det 

aftalt, at indtægterne deles ligeligt 

mellem opfinderen, afdelingen og DJF. 

– Det er ikke fordi, vi umiddelbart 

påregner at blive rige af indsatsen. 

Patenter og licensaftaler er udelukkende 

et middel til at få flere indtægter, 

der kan benyttes på forskning, 

siger Michael P. Junker. 

Når der er søgt om patent, kan 

udnyttelsen af det enten sælges til en 

eksisterende virksomhed eller forskerne 

kan vælge at etablere en virksomhed 

og selv udnytte patentet. 

– Men jeg tror, det er sundt, at forskerne 

vænner sig til at tænke på, 

hvad hans eller hendes arbejde kan 

Patent på opfindelser 

bruges til. Det er DJF’s ønske at 

støtte forskere, der vil oprette virksomheder 

på grundlag af patenter, 

siger Michael P. Junker. 

Egen virksomhed 

En af de forskere, der har etableret 

egen virksomhed, er Holger Nehmdahl. 

I 2002 skiftede han fra at være 

forsker ved Forskningscenter 

Foulum til at være selvstændig i 

forskerparken Agro Business Park. 

Han startede egen virksomhed sammen 

med tre kolleger, hvoraf to i 

dag er aktive i firmaet. Beslutningen 

om at etablere virksomheden kom 

først efter de havde offentliggjort 

deres forskningsresultater, derfor 

kunne de ikke søge patent. 

Men de har alligevel fået en forretning 

ud af deres forskning, for virksomheden 

ConTerra bygger på den 

viden, de fik som forskere. 

ConTerra Aps udarbejder blandt 

andet kort, der benyttes ved detaljerede 

beregninger af nitratudvaskning. 

Derudover udvikler virksomheden 

GIS-værktøjer, Geografisk 

Informations System, til håndtering 

af landbrugsrelaterede databaser, 

som benyttes af amterne. 

Virksomheden beskæftiger i dag fem 

medarbejdere. 

Anne Mette Krristoffersen 


Myndigheder spørger 

eksperterne til råds 

Fokus på sunde køer 

En malkeko yder i Danmark cirka 

8000 kg mælk på et år, og det svarer 

til cirka 22 kg pr. dag.Ydelsen har 

været stærkt stigende siden 1980. 

Over 50 procent af denne stigning 

skyldes forbedrede arveanlæg. Men 

den forholdsvis stærke fokusering på 

ydelse har bl. a. betydet nedsat frugtbarhed. 

Danmarks JordbrugsForskning fokuserer 

derfor meget på problematikken, 

så de negative effekter af høj ydelse 

kan undgås til gavn for både dyrenes 

velfærd og kvægbrugerens økonomi. 


”Kan I ikke lige svare os på, hvordan 

det ...” 

Sådan lyder en lidt omskrevet indledning, 

når for eksempel politikere 

eller sagsbehandlere i ministerierne 

kontakter Danmarks Jordbrugs- 

Forskning for at få svar på faglige 

spørgsmål. 

Flere hundrede gange om året lander 

der et spørgsmål hos Villy 

Jørgensen, som er koordinator for 

det akutte myndighedsberedskab 

hos Danmarks JordbrugsForskning. 

– Så snart myndigheder og politikere 

ønsker et uvildigt, fagligt svar på 

spørgsmål, retter de henvendelse 

hertil.Vi dækker bredt, så emnerne 

kan være lige fra jordbrug og miljø 

til husdyrs sundhed og velfærd, fortæller 

Villy Jørgensen, der selv svarer 

på enkelte spørgsmål, men sender 

langt de fleste videre til andre forskere 

inden for Danmarks JordbrugsForskning. 

– Hvis en politiker stiller spørgsmål 

til en minister, kan spørgsmålet ende 

her hos os. Jeg finder frem til, hvem 

der kan svare på det. Måske bliver 

det en gruppe af forskere for at få 

belyst sagen fra flere sider. Når jeg 

modtager svarene, foretager jeg en 

sammenskrivning, så svaret ikke fylder 

for meget. Ministeren kan herefter 

vælge at bruge det direkte eller 

måske vedlægge det som bilag til sit 

svar, fortæller Villy Jørgensen.

Kan påvirke 

nye love og regler 

Andre spørgsmål kan for eksempel 

komme fra Justitsministeriet, når der 

forberedes nye love og regler om 

dyrevelfærd. 

– På den måde kan vi levere et nødvendigt, 

fagligt grundlag for udformning 

af love, bekendtgørelser og 

regler, siger Villy Jørgensen, som ofte 

kun har få dage til at indhente og 

bearbejde et svar. 

Nogle gange kan forskerne ikke slå 

svarene op, men må udtale sig ud fra 

den baggrundsviden, de har. Men 

under alle omstændigheder gør 

Danmarks JordbrugsForskning 

meget ud af at kvalitetssikre svarene, 

så der ikke opstår misforståelser. 

Derfor bliver svarene altid gennemgået 

af en forskerkollega for at sikre, 

at der er enighed om besvarelsen. 

En anden opgave ved myndighedsberedskabet 

er at bidrage til udformning 

af direktiver med videre fra EU. 

En tredje opgaver er at deltage i 

tekniske arbejdsgrupper, som ministeriet 

nedsætter i forbindelse med 

større projekter. Det er typisk opgaver, 

som strækker sig over flere 

måneder. 

Anne Mette Krristoffersen 

Intelligrow 

– en ny form for klimastyring 

Det er muligt at spare 25-35 procent 

af energiforbruget ved produktion af 

potteplanter. Det viser praktiske forsøg 

i gartnerier, som Danmarks Jordbrugs- 

Forskning har foretaget sammen med 

Landbohøjskolen. 

Nedsættelsen af energiforbruget sker 

ved hjælp af nyudviklet klimastyring – 

Intelligrow – der er baseret på at styre 

klimaet efter planternes reaktioner. 

Samtidig forskes der i at reducere forbruget 

af sprøjtemidler – pesticider og 

vækstreguleringsmidler. En reduktion 

på 20-30 procent ventes at være realistisk. 


Danmarks 

JordbrugsForskning 

Blichers Allé 1, Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 19 19 

djf@agrsci.dk. www.agrsci.dk 

Forskningscenter Foulum 

Blichers Allé 1, Postboks 50, 8830 Tjele 

Tlf. 89 99 19 00 · Fax 89 99 19 19 

djf@agrsci.dk. www.agrsci.dk 

Forskningscenter Årslev 

Kirstinebjerg 10, 5792 Årslev 

Tlf. 63 90 43 43 · Fax 63 90 43 90 

Forskningscenter Flakkebjerg 

Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse 

Tlf. 58 11 33 00 · Fax 58 11 33 01 

Forskningscenter Bygholm 

Postboks 536 

Schüttesvej 17, 8700 Horsens 

Tlf. 76 29 60 00 · Fax 76 29 61 00 

Forskningscenter Sorgenfri 

Skovbrynet 14, 2800 Kgs. Lyngby 

Tlf. 45 87 80 55 · Fax 45 93 11 55 

Askov Forsøgsstation 

Vejenvej 55, 6600 Vejen 

Tlf. 75 36 02 77 · Fax 75 36 62 77 

Foulumgård 

Hobro Landevej 17, Postboks 50, 

8830 Tjele 

Tlf. 89 99 19 99 · Fax 89 99 19 19 

Jyndevad Forsøgsstation 

Flensborgvej 22, 6360 Tinglev 

Tlf. 74 64 83 16 · Fax 74 64 84 89 

Den Økologiske Forsøgsstation 

Rugballegård 

Stationsvej 82, Postboks 536, 

8700 Horsens 

7629 6000 · Fax 8999 1633 

Afdeling for 

Sortsafprøvning 

Postboks 7 

Teglværksvej 10, 

Tystofte 

4230 Skælskær 

Tlf. 58 16 06 00 

Fax 58 16 06 06 

Foulum 

Foulumgård 

Rugballegård 

Bygholm 

Askov 

Jyndevad 

Tag skadedyret 

med til konsultationen 

”Musehuset” på Forskningscenter 

Sorgenfri (Skadedyrlaboratoriet) er 

fyldt med mus og rotter. Nogle tilhører 

specielle stammer og tilbringer 

hele deres liv i ”musehuset”. 

Andre kommer rejsende fra forskellige 

dele af Danmark. De er indfanget, 

for at forskerne kan tjekke, om 

rotterne er ved at blive resistente 

mod rottemidler, og resultaterne 

plottes ind på et Danmarkskort. På 

den måde sikrer man sig, at de rottemidler, 

der lægges ud til rotterne, 

stadig har effekt. 

Både forskning 

og rådgivning 

Forskerne ved Skadedyrlaboratoriet 

kan ikke ”nøjes” med at forske. De 

passer på skift konsultationen, hvor 

de møder mange udfordringer, som 

kræver hurtige svar og lidt detektivarbejde. 

Årslev 

Flakkebjerg 

Tystofte 

Sorgenfri 

Årligt tager flere tusinde danskere 

kontakt til Forskningscenter 

Sorgenfri, når de får uønskede 

gæster i f.eks. stalden, marken, 

virksomheden, haven, træværket, 

badeværelset, huden eller håret. 

Centret beskæftiger sig med alle de 

skadedyr, som optræder i private 

hjem, på virksomheder, i kornlagre 

og stalde, samt på mennesker og 

dyr. Det er bl.a. blodmider, stikfluer, 

melmøl, hovedlus, kakaomøl, og kakkerlakker, 

mus, rotter og mosegrise. 

Tekst: Helge Lynggaard, Pressebureauet og Bodil Pedersen, DJF. Grafisk tilrettelægning: Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue.Tryk: DigiSource · Juni 2004

Forskning for fremtiden - DCA - Nationalt Center for Fødevarer og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?