Fælleslisten 2011

lilla pletter på stænglerne. Meget fin kvalitet og
bærer længere end de fleste slikærter, fordi den bare
bliver højere og højere. LT(F);KI(F)
“Winterkefe” eller “Winterkefer”. FS245
(Navnet betyder ”winter-sukkerært”, vistnok på en
tysk dialekt. ’Kefe’ er ærten og ’Kefer’ er
ærteplanten.) Meget speciel ært, der kan sås sent om
efteråret og overvintrer en almindelig dansk vinter
som små spirer (!). Giver tidlige ærter - ca. 1/6-, der
er bedst spist som sukkerærter som helt unge.
Anvendelig i madlavningen, store lidt grove men
velsmagende ærter, der dog kan synes lidt bitre.
Alice: ”Såede mine efter udblødning og forspiring 8.
nov. 2010, og høstede stort fra 10.maj. En måned
senere skulle frøet så høstes, og nogle nedfaldne
kerner, som var spirede, fik lov at blive i jorden. De
voksede hurtigt til og nåede at give lidt ærter fra sent
i september, og de blomstrede ind i november. I
år vil jeg så i en altankasse ca. 15. juli og stille den
opad sydmuren i sensommeren med plast foran.”
Afgjort en god afgrøde for dem der gerne vil have
en aktiv jord hele året. Sorten blev doneret i 1998 af
Dr. Maria Finck fra Kassel Universitet og har
været genstand for et ret omfattende
dyrkningsforsøg på Center for Biodiversitet.
Se også Idas fine dagbog med billeder på
http://www.froesamlerne.dk/sortiment/winterkefer
.htm. KN(F);GG(F);IJ(F);AE(F)
Marværter (de fleste har rynkede frø)
Forsøgssort 2012
“Amandas høje ært”. FS602 Over 2 m høj.
Ærteplanten er lysegrøn, lysere end f.eks. ”Holgers
Kæmpeært”, og nogle af bælgene har ”mos” – eller
ujævnheder især nederst på bælgene. Denne
karakteristik er nævnt for nogle ærter i 1800-tallet
(J. Dybdahl). Måske ikke helt så søde som Holger,
eller måske tidligere modne, så smagen skal
sammenlignes på et tidligere tidspunkt. Modner over
en lang periode. Oprindeligt fra en ældre dame,
Amanda på Fyn. Kontakt Søren Holt, SH, hvis du
vil være med i forsøget!
Forsøgssort 2012
“Brudager ært”. FS234 1-1,10 m høj. Meget
dejlig og sund plante.7-11 ærter i bælgen. Kraftig og
mørkegrøn plante. Meget velsmagende. Skal bindes
op. Niels fra Ærø har fået den af en murersvend, der
har den fra gartner i nærheden af Brudager, som har
dyrket den i mange år frem til 1970’erne. Kontakt
Søren Holt, SH, hvis du vil være med i forsøget!
Forsøgssort 2012
”Faster Kirstens høje ært”. FS600 MJ skriver om
denne: ”Vi har dyrket denne i 35 år. Har fået den af
min faster Kirsten som igen har fået den fra et
familiemedlem på Odder-egnen. Vi kan føre den
tilbage til 1920’erne, til Lauersen slægten, der var
kendt i højskolekredse. Det er en meget høj ært, ca.
2,5 m, store fyldte bælge – familien har kaldt den
for ”elefantærten”. De har oplevet at en kogekone
ved en konfirmation nægtede at bruge så store,
grove ærter, indtil hun lige havde smagt på dem. De
har en let bitter smag, synes nogen, jeg synes bare at
den smager meget, meget godt.” Kontakt Søren
Holt, SH, hvis du vil være med i forsøget!
Forsøgssort 2012
“Grams høje ært”. FS237 (tidligere under navnet
”Mettes høje ært”). Sød, god smag. Familiesort,
doneret til Frøsamlerne af Mette Alkjær. Stammer
fra Mettes farfar, der havde ærterne fra en slægtning,
Hans Hansen Gram, en kendt gartner og frugtavler i
Svendborg. Ligner Holgers, Juttas osv. Kontakt
Søren Holt, SH, hvis du vil være med i forsøget!
Forsøgssort 2012
“Gyrithes ærter”. FS236 2,5 m høj meget rigtydende
marvært med fantastisk god smag. Høst 10-
13 uger efter såning. Sorten stammer fra Gyrithe
Bøjehøj, hvis familie har dyrket den siden et
familiemedlem omkring 1860 bragte den med hjem
fra USA. Kontakt Søren Holt, SH, hvis du vil
være med i forsøget!
Forsøgssort 2012
“Holgers Kæmpeært”. FS235 Den mest velsmagende
ært vi har prøvet. Stort udbytte. Opr. PØ
dyrkningsforsøg, doneret af Gundersen familien.
Der er tydeligvis 2 sorter af “Holgers Kæmpeært”,
og disse har fået hvert sit nye FS-nummer. Den ene
har smalle, spidse, V-formede bladflige
(”kaninører”). Bladfligene er de bladlignende
gevækster omkring stænglen ved hver forgrening
(eng. stipule). Denne er ” ’Lille’ Holgers
Kæmpeært”, FS235a. Den anden har meget større,
runde og overlappende bladflige:
26 af 40