Fælleslisten 2011

”Genopdagelse af gamle bælgfrugter -
dyrkningsmæssigt og kulinarisk”. Læs mere om
projektet på foreningens hjemmeside.
Der skal allerede i 2012 bruges mange ærte- og
bønnefrø til projektet. Nogle af udbyderne her på
frølisten har lovet at levere deres frø til projektet. Så
hvis du kunne tænke dig at afprøve eller opformere
en af forsøgssorterne, kontakt vores
forsøgsleder Søren Holt (se listen over udbydere).
Vi kan godt bruge flere forskere!
Meddelelser:
Juttas høje ært. På vores kursus i DNA-analyse fik
vi ”sjove resultater” for 2 prøver af sorten ”Juttas”.
Molly Hougaard har i sommer dyrket Juttas-frø fra
forskellige medlemmer og adoptanter. Molly har
ikke kunnet se nogen forskel på ærterne, og vi
vælger derfor at se bort fra DNA-analysen. Måske
havde posen fået forkert etiket.
Folmer Rommes italienske stangbønne. To
frøsamlere har i sommer dyrket og sammenlignet
foreningens oprindelige ”Folmer Rommes italienske
stangbønne” med bønner fra Jes Romme (Folmers
søn). Bønnerne har vist sig at være meget
forskellige, og da flere i Romme familien har dyrket
den samme bønne i mere end 40 år, må det være i
foreningens tidlige historie, at der er sket en
forbytning. Den rigtige bønne fra Folmer og familie
vil vi herefter kalde ”Romme familiens
stangbønne”. Den ”uægte” hedder herefter
”Stangbønne, borlotto-type” (tidligere fejlagtigt
”Folmer Rommes”). Hvis man tidligere har fået frø,
skal de ikke sendes videre under det gamle navn!
HAVEBØNNER (Phaseolus vulgaris ssp.)
Tørrebønner: buskbønner
“Bodils bønnekryds”. I flere år har jeg dyrket
Gotlandsk brunböna, Pawnee bønner og en moderne
øko tørrebønne. De sidste år er de så begyndt at
krydse sig, det skulle de jo ellers ikke gøre, men der
er kommet en blandet "moderne landsort" ud af det.
Der er stort udbytte og de smager ligeså godt som de
bønner de er skabt af. Ligner præcist et kryds
mellem de tre oprindelige sorter. BG(F)
*'Canadian Wonder'. Udviklet i Canada før 1873,
hvor den første gang nævnes i England. Ses i
Dæhnfeldts katalog i 1935: ” meget rigtbærende og
hårdfør”. Flade lækre bønner der ligner ’Jumbo’,
kraftige planter men de vælter ikke så meget rundt
som denne. Tidlig og meget produktiv over en
længere periode. De nyreformede bønner er pinklilla
inden de tørrer, men mørkerøde når de er helt
tørre, rigtige ”kidneybønner" (men vi har kun spist
dem friske). Gave fra NZ. LT(F)
*'Fagioli del Purgatorio'. Meget små runde hvide
bønner med kort kogetid. (Bed mig om en opskrift
fra en mad-blog.) Traditionel italiensk sort fra
området omkring Bolsena-søen i Lazio. Bønnerne
blev spist i fastetiden og især på Askeonsdag, den
første dag i fasten, som hovedret i en frokost hos et
trosbroderskab fra 1600-tallet. Navnet hentyder til
broderskabets hovedformål: at bede for de dødes
sjæle i skærsilden (’purgatorium’ på latin betyder
renselsessted). Se i øvrigt en spændende artikel (på
engelsk) fra bladet
”Diversity” om de italienske landracer af bønner,
deres oprindelse og genetiske diversitet. Både
’Purgatorio’ og ’Zolfino’ er omtalt.
http://www.froesamlerne.dk/pdf/italy-beandiversity.pdf.
LT(F)
’Feijon Preto’. FS513 Lille sort bønne, på busk op
til 70 cm høj. Den vil gerne have noget at slynge sig
om, ellers tager den kvælertag på naboerne.
Desuden løfter det bønnerne op over jord og fugt.
Godt udbytte, måske endda bedre end ’Prinsesse’.
Opr. Brasilien. MJ(F);EK(F)
“Gotlandsk Brunböna”. NGB 2578. FS192
Gotlandsk landrace, tørrebønne indsamlet af
Nordisk Genbank. GG har sammenlignet de frø der
var i omløb i Frøsamlerne med nyanskaffede frø fra
NGB, og har kunnet konstatere at de er ens. Hun
beskriver sorten som "en nordisk type af den
italienske borlottobønne." Buskbønne med højt
udbytte af hvide nyreformede bønner med
rødviolette prikker og striber. Smager godt både i
grøntsagssuppe og salat. Større bønner end “Stella”.
BG(F);GG(F)
"Hutteriternes soppböna". FS606 En rigtig god
og nem bønne, middeltidlig, kraftig og kompakt
buskbønne. Siges at være særlig gode til suppe.
22 af 40