Fælleslisten 2011

på 5 min holder desværre ikke, de skal have 20 som
andre kartofler. Planten er vidtforgrenet, lukker godt
til, er lys – næsten gul – og dekorativ. AL(V)
*"Ungarsk marked". Knolde store, op mod 400 g,
glatskindede, lidt melede og ikke overvældende
smagfulde, 1 kg pr plante selvom toppet pga.
skimmel 29 juli. Den højest ydende af mine 7 sorter,
planten er dårligt forgrenet og høj, lukker ikke
ordentligt af for ukrudt. AL(V)
’Æggeblomme’. FS597 Velsmagende kugleformet
kartoffel med meget dybe øjne. Gammel dansk sort.
Findes nu på genbanken hos NordGen. NP(V)
Rødbeder, foderbeder og lignende
*"Bodils bedekryds". Dette er F2 af røde, runde +
stribede rødbeder. Rødbeder i blandede røde farver.
BG(F)
*"Hvid Gimsing" (Beta vulgaris var. alba).
Foderbede. NGB1598. Stammer fra landsbyen
af samme navn ved Struer. EL(F)
’Kamuoliai 2’. Opr. Litauen via Seed
Ambassadors. FP(F)
’Prizewinner’. FS510 Stor gul bede, som spist i
rødbedestørrelse smager skønt. Hvid indvendig, men
bliver gul når den koges med skræl. I England har
den været brugt til hjemmebrygget vin. MG(F)
Runkelroe 'Lille Tårøje’ (Beta vulgaris var. alba).
FS178 Runkelroe består primært af opsvulmet
stængel, i modsætning til sukkerroen/fabriksroen (B.
v. var. altissima), som primært er opsvulmet rod, og
foderroen, der er en mellemform med opsvulmet
hypokotyl. Runkelroen bliver noget større end
foderroer og meget større end sukkerroer, hvilket
gør runkelroen uegnede til maskinhøst. Til gengæld
er holdbarheden meget god. "Lille Tårøje" er
vedligeholdt af nu afdøde Torben Sørensen, som
havde fået den fra gården Wigottenborg på
Sydsjælland, der har vedligeholdt den gennem
mange årtier. Roen, der kom i klasse i 1904 og fik
kongepræmie i 1905, havde stor udbredelse i
1920'erne og 30'erne. Sorten kom på Nordisk
Genbank i 2004 og fik nr. NGB16230. Primært
foderplante. AB(F)
*"Rød Øtofte" (Beta vulgaris var. alba). Foderroe
NGB8406. Roen har et forholdsvis stort indhold af
sukker. Under krigen, hvor der var mangel på sukker,
brugte man nogle roer sammen med rødbederne ved
syltning. EL(F)
*‘Tondo di Chioggia’. Sjov gammel italiensk sort
med rød skal og rød-hvide striber indeni. Sund, mild
og velsmagende. MG(F)
Selleri (Apium graveolens var. rapaceum)
”usn.1” FS518 Knoldselleri af egen lokal
forædling. Har frø til ca. 50 ha af min efterhånden
egen sort som er udvalgt med udgangspunkt i
krydsninger af de ældre sorter ’Alabaster’ og
’Snehvide’. AC(F)
*”usn2”. Fra udplantningsbakke – frø af 2 knolde,
der overvintrede på friland 2010/11! AE(F)
'Neon'. God knoldselleri. En stor næsten fladrund
selleri med meget gode lagringsegenskaber. Hvidt
sprødt kød, uden hulrum, der kun langsomt bliver
mørkt uden tilberedning. NP(F)
Øvrige rod- og knoldvækster
*Eng-gedeskæg (Tragopogon pratensis ssp. minor).
Har vokset langs vejen, frø fra planter jeg har ladet
stå i haven. Blade og rod kan spises som havrerod,
og kan krydse med havrerod – hybriden er dog steril.
SH(F)
Helianti (Helianthus strumosus). Knold, der er i
familie med jordskok. I udseende og vækstmåde
minder den meget om jordskok og skorzoner, og den
anvendes i køkkenet som disse (og ligesom jordskok
er de fremmende for gasproduktion). Knoldene er
aflange og glattere end jordskokker. Fra Graines
Baumaux i Frankrig. BK(V-40 kr.) Fra Sesam.
GO(V-40 kr.) Se i øvrigt artiklen på
Gourmethaven.dk.
Japanske Yams (Dioscorea japonica). FS502 Fra
yams-familien. Slyngplante med spiselige rødder,
skulle være vinterfast men vanskelige at grave op.
Af den grund er der nogle der anbefaler at dyrke den
i store potter for nemheds skyld. Leveres som
bulbiller – men ingen spiringsgaranti – og ring eller
mail til mig først. Først til møllen – der er ikke
mange planter. Opr. Chiltern Seeds. MH(V)
18 af 40