Publikationen i pdf-format [1.288 kB] - Sundhedsstyrelsen

Tema: 

Rusmidler og 

tobak 

3· oktober 2002

Leder.........................................s. 3 

Tydeligt ansvar i folkesundhedsarbejdet 

•Vi skal satse på den positive 

motivation og undgå at være dogmatiske, 

for folkesundheden afhænger af 

den enkeltes og fællesskabernes oplyste 

valg. Det mener indenrigsog 

sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, 

somVital har talt med i forbindelse 

med lanceringen af programmet Sund 

hele livet ...............................................s. 4 

Tema: Rusmidler og tobak 

Midt i en rusmiddeltid • Kokain 

synes at blive stadig mere udbredt, også 

blandt de helt unge. Det er stort set 

den samme gruppe unge, der både ryger 

meget, drikker alkohol og eksperimenterer 

med stoffer. ....................................s. 6 

Ny medspiller imod tobak • Efter 

15 år med en gradvist øget indsats for 

at begrænse rygning, koncentrerer 

arbejdet sig nu i høj grad om opbygningen 

af professionelle rygestoptilbud. 

Et Nationalt Center for Rygestop 

er etableret .......................................s. 11 

Lasterne summer sig op • Ny 

undersøgelse viser massivt alkoholforbrug 

blandt de 16-20årige. Og hos 

mange følges højt alkoholforbrug med 

daglig rygning og eksperimenter med 

stoffer .................................................s. 14 

Tilbud til en broget branche • I 

øjeblikket er en arbejdsgruppe i færd 

med at evaluere en guideline til medarbejdere 

i festmiljøet. Den er blevet 

testet på tredive værtshuse ..........s. 16 

Alkohol på plakaten • Alkoholkam- 

2 

6 

11 

14 

16 

20 

30 

pagnen er med til at udbrede kendskabet 

til gentandsgrænserne, skabe debat 

om og nedbringe danskernes alkoholforbrug. 

På amtsplan oplever man 

en stigende interesse for emnet blandt 

borgere og professionelle ..............s. 18 

– Vi begynder med børnene • En 

dansk støttet indsats mod estiske 

børns voksende forbrug af cigaretter 

handler ikke bare om sundhedsfremme, 

men er et vigtigt våben i kampen om 

det lille Estlands overlevelse..........s. 20 

Det våde guld • Ældre danskere 

drikker meget mere end tidligere.s. 24 

Alkohol i arbejdstiden • Ny åben 

og aktiv holdning til alkohol på 

arbejdspladsen gør det nemmere for 

APPA-konsulenter at komme til...s. 26 

Professor i alkohol • Hvilke konsekvenser 

har danskernes alkoholvaner 

– for dem selv og for samfundet? Og 

hvad skal der til for at ændre på vanerne? 

Det er nogle af de spørgsmål, 

det nye Center for Alkoholforskning 

vil søge at finde svaret på. Centret ledes 

af Danmarks første professor i alkohol, 

Morten Grønbæk ................s. 28 

Fokus på organisering: • Tre parter 

om fælles indsats. Det lokale 

samarbejde mellem Skoler, Socialforvaltning 

og Politi drives meget forskelligt, 

men er typisk organiseret på tre 

niveauer med en SSP-konsulent som 

nøglefigur............................................s. 30 

NB: 

Læsestof, Nyt,Kalender.........s. 33 

Med andre øjne......................s. 36 


Udgiver: Sundhedsstyrelsen 

Redaktion: 

Centerchef Ole Kopp Christensen, 

ansvh. redaktør 

Kommunikationsmedarbejder Anne-Marie 

Borritz, chefredaktør 

Redaktionsgruppen: 

Sekretariatschef Regitze Schrøder, Schultz 

Redaktør Tine Lottrup, Schultz 

Medlemmer af Vitals 

redaktionspanel: 

Overlæge Jacques Gauguin, 

Vestsjællands Amt 

Forebyggelseskonsulent 

Annemarie Knigge, Roskilde Amt 

Professor Bjørn Holstein, 

Panuminstituttet, afd. for socialmedicin 

Sundhedsplejerskeinspektør 

Jette Weiss Poulsen, Sundhedsstyrelsen 

Informationskonsulent Jørgen Falk, 

Sundhedsstyrelsen 

Redaktionens adresse: 

Vital 


Islands Brygge 67 

Postboks 1881 

2300 København S. 

Tlf.: 72 22 74 00, 

E-post: vital@sst.dk 

Oplag: 19.000 

Layout, produktion og tryk: 

Schultz Grafisk 

Forsidebillede: Christoffer Askman/BAM 

Artikler eller større uddrag må gengives 

med kildeangivelse – og efter aftale med 

forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens 

synspunkter og deles ikke nødvendigvis 

af redaktionen. 

12. årgang 

Udkommer fire gange årligt. 

Redaktionen afsluttet 9. september 2002. 

Deadline for næste nummer: 

18. oktober 2002 

ISSN 0906-2750 

Næste tema: 

Overvægt 

Vital · 2002 · nr. 3

Rus og realiteter 

Danske unge har rekord i alkoholforbrug. 

Syntetiske stoffer som ecstacy 

bliver stadig mere udbredte blandt 

unge i Europa. De ældre drikker som 

aldrig før. Men der er færre storrygere 

i dag end for ti år siden.Vi bliver bombarderet 

med oplysninger og synspunkter 

om alkohol, illegale stoffer og 

tobak. En del af det gør medierne til 

genstand for gode historier, der fortælles 

løsrevet og uden sammenhæng. 

I dette nummer af Vital ser vi på fakta 

og tegner et billede af tidens forbrug 

af rusmidler, ligesom vi gør status over 

udviklingen inden for tobaksforebyggelsen. 

Og så giver vi en lang række 

bud på, hvad man kan gøre for at forebygge 

såvel brug som misbrug. 

Der er naturligvis ikke tale om et 

fuldstændigt billede. For billedet er 

meget broget, når det kommer til aldersgrupper, 

forbrug, kultur, vaner og 

trends. Det giver artiklen Midt i en 

rusmiddeltid et indtryk af. I en anden 

artikel præsenteres data fra en ny 

undersøgelse, der bl.a. ser på sammenhænge 

mellem brugen af rusmidler og 

tobak blandt unge. Og så præsenterer 

vi en ny medspiller imod tobak, Nationalt 

Center for Rygestop. 

Man kan hurtig fremkalde dommedagsstemning, 

når man taler om rusmidler. 

Det kommer vi forhåbentlig 

udenom ved at fokusere på de mange 

aktive samarbejdspartnere, der er på 

feltet. Forbyggelseskonsulenter i amter 

og kommuner, skolelærere, pædagoger 

på ungdomsuddannelser og i – klubber, 

forældre, politi, SSP-konsulenter, 

restauratører… Selvom der også er 

stærke kommercielle interesser på 

spil, har ganske mange instanser og 

mennesker interesse i at dæmme op 

for et forbrug, der løber af sporet. 

Når man arbejder med forebyggelse 

er det vel næsten overflødigt at 

nævne, at dokumentation er vigtig.Vi 

er derfor glade for at præsentere 

Danmarks første professor i alkohol, 

Morten Grønbæk, der som leder af 

Center for Alkoholforskning bl.a. skal 

forske i alkoholvaner, storforbrug og 

samfundsmæssige konsekvenser heraf. 

Men først giver vi ordet til indenrigs- 

og sundhedsminister Lars Løkke 

Rasmussen, der fortæller om Sund 

hele livet, regeringens nye sundhedsprogram. 

Det skal danne rammen om 

den forebyggende indsats frem til 

2010, og ministeren ønsker med dette 

program at skabe et helhedssyn, hvor 

forebyggelse og behandling ses som to 

sider af samme sag. 

God læsning 

Af Ole Kopp Christensen 

centerleder 

Leder 

Vital · 2002 · nr. 3 3

Tydeligt ansvar i 

folkesundhedsarbejdet 

Vi skal satse på den positive 

motivation og undgå at være 

dogmatiske, for folkesundheden 

afhænger af den enkeltes 

og fællesskabernes oplyste 

valg. Det mener indenrigsog 

sundhedsminister Lars Løkke 

Rasmussen, som Vital har talt 

med i forbindelse med lanceringen 

af Sund hele livet. Programmet 

skal danne rammen 

om den forebyggende indsats 

frem til 2010 

Af journalist Andreas Christensen, 

Line-by-Line 

Et nyt sundhedsprogram har i den 

forgangne måned afløst den tidligere 

regerings folkesundhedsprogram. 

Sund hele livet, som programmet hedder, 

bygger videre på de foregående 

sundhedsprogrammer, men har alligevel 

en anderledes profil på et par vigtige 

områder. 

Indenrigs- og sundhedsminister Lars 

Løkke Rasmussen præsenterede på en 

konference i september det nye program, 

som han over for Vital betegner 

som „et forsigtigt opgør med systemtænkningen 

i den tidligere regerings 

program“. 

Sund hele livet adskiller sig især fra 

folkesundhedsprogrammet på to 

punkter: Inddragelsen af strategier for 

otte store folkesygdomme (se boksen) 

samt introduktionen af partnerskaber 

mellem den enkelte, fællesskaberne 

og det offentlige, som en understregning 

af, at ansvaret for folkesundheden 

er et fælles anliggende. Desu- 

4 

den har livskvaliteten med Sund hele 

livet fået en mere fremtrædende 

plads, især i forhold til de ældre og de 

langvarigt syge. 

Grundlæggende understreger ministeren 

dog kontinuiteten i forhold til 

VKR-regeringens forebyggelsesprogram 

fra 1989 og folkesundhedsprogrammet 

fra 1999. 

Helhedssyn 

Det nye sundhedsprogram vil forsøge 

at samle den primære, sekundære og 

tertiære forebyggelse. 

– Nyorienteringen i programmet 

ligger blandt andet i, at primær forebyggelse 

ikke er nok, for der er jo 

dem, som er ramt af sygdommen.Vi 

forsøger altså at skabe et helhedssyn, 

hvor forebyggelse og behandling ses 

som to sider af samme sag, fastslår 

Lars Løkke Rasmussen. 

Ministeren lægger vægt på at bringe 

diskussionen om forebyggelse ned på 

jorden. Han mener, at det er vigtigt at 

afmystificere forestillingen om den 

svære sunde livsstil og understrege, at 

de små ting også gør en forskel. Sund 

livsstil skal ikke gøres til et tema, men 

tænkes ind i de aktiviteter, vi i øvrigt 

har i vores dagligdag. 

– Folk må leve deres liv, som de vil, 

men det er vigtigt, at det sker på et 

oplyst grundlag, og at man tager et ansvar 

for, at ens livsførelse også har 

konsekvenser for, hvordan andres liv 

bliver, siger Lars Løkke Rasmussen. 

Spred de gode eksempler 

Som et eksempel på et partnerskab 

nævner Lars Løkke Rasmussen rygestopstrategien, 

der har involveret flere 

patientforeninger, foruden offentlige 

aktører. Det, at forskellige aktører i 

samfundet er trådt sammen om en 

sag, har dannet springbræt for, at man 

– Et forsigtigt oprør med systemtænkningen 

i den tidligere regerings program. 

Sådan betegner indenrigsog sundhedsminister 

Lars Løkke Rasmussen det nye 

sundhedsprogram. 

lokalt, fx på arbejdspladser, har kunnet 

gå ind i rygestopproblematikken. 

– Det handler om at sprede de 

gode eksempler, og det er også en af 

idéerne med at nedsætte Det nationale 

råd for folkesundhed, siger Lars 

Løkke Rasmussen, som tror på, at området 

er bedre tjent med fokusering 

end med penge, og giver bolden videre 

til partnerskaberne. 

– Jeg vil gerne tage et opgør med 

den idé, at forebyggelse bliver bedre 

af, at man bruger en million ekstra.Vi 

har i forvejen et ekstremt højt aktivitetsniveau 

på forebyggelsesområdet. 

Det såkaldte indikatorprogram og 

strategipapirerne vil sikre, at vi løbende 

er på omgangshøjde i forhold 

til udviklingen. Derefter er det en opgave 

for alle aktører at dosere deres 

politiske virkemidler og økonomi, så 

Vital · 2002 · nr. 3 

Foto: BAM

man forfølger de mål, vi har. 

– Der vil fortsat være afsat penge 

centralt, men jeg tror i højere grad på 

eksemplets magt og faglig evidens, og 

derfor ligger der i programmet også 

en appel til alle forskningsmiljøer om 

at gå mere ind i området.Vi står jo i 

det dilemma, at det generelle oplysningsniveau 

er højt, men alligevel ser 

vi en polarisering i livsstilen. Blandt 

andet derfor er det vigtigt at få bedre 

klarhed over, hvilke metoder som har 

den største effekt. 

Tror ikke på kampagnerne 

Lars Løkke Rasmussen tror ikke megetpådeheltbredekampagner, 

selvom han anerkender effekten af en 

kampagne som Uge 40 om genstandsgrænserne. 

Den største effekt ser han 

gennem indsatser, hvor et samarbejde 

mellem lokale aktører faciliterer sundere 

levevis. 

– Den aktivitet, som kommer i 

stand blandt folk, der kender hinanden 

fra fx arbejdet, foreningslivet eller 

lokalsamfundet har langt større effekt 

end ti flotte OBS-udsendelser, siger 

han. 

Mens det offentlige altså ikke tiltænkes 

den store rolle på kampagnesiden, 

ser Lars Løkke Rasmussen lokale 

sundhedspersoner som vigtige 

aktører i indsatsen. De praktiserende 

læger, sundhedsplejersker og andre 

med kontakt til lokalbefolkningen spiller 

en helt afgørende rolle i udmøntningen 

af programmets idéer. For, som 

ministeren understreger: Motivationen 

stiger med erkendelsen af risikoen. 

En midaldrende, der vejer lidt 

for meget og ryger, er mere opmærksom 

på lægens råd end på et generelt 

kampagnebudskab. 

Positiv motivation er vejen 

Lars Løkke Rasmussen afviser, at programmet 

repræsenterer en laissez 

Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 

Programmet Sund hele livet 

viderefører de overordnede mål 

fra folkesundhedsprogrammet: 

Øget middellevetid med bedre 

livskvalitet samt større social lighed 

i sundhed. 

Programmets hovedelementer: 

Partnerskaber 

• Den enkelte, familien og de 

nære netværk 

• Fællesskaberne – fx skolen, 

naboskabet eller arbejdspladsen 

• Det offentlige – stat, amt og 

kommune. 

Partnerskaber mellem aktører fra 

de tre niveauer skal udbygge det 

forebyggende arbejde og medvirke 

til at udvikle ny praksis. 

Risikofaktorer 

• Rygning 

• Alkohol 

• Kost 

• Fysisk aktivitet 

• Svær overvægt 

• Ulykker 

• Arbejdsmiljø 

• Miljøfaktorer. 

Til risikofaktorerne er der knyttet 

mål. 

Folkesygdomme 

• Aldersdiabetes 

• Forebyggelige kræftformer 

• Hjerte-karsygdomme 

• Knogleskørhed 

• Muskel- og skeletsygdomme 

• Overfølsomhedssygdomme 

• Psykiske lidelser 

• Rygerlunger. 

For hver folkesygdom vil der blive 

udarbejdet en strategi. Også til folkesygdommene 

er der knyttet 

mål. 

Målgrupper 

• Gravide 

• Børn 

• Unge 

faire-holdning, altså at folk totalt set 

kan gøre, hvad de vil. Han ønsker blot 

ikke at være messende og dogmatisk. 

– Jeg tror sådan set på det gode i 

mennesket. Hvis vi stiller det rigtige 

vidensgrundlag til rådighed og skaber 

de rette rammer, så vil det flytte 

noget. 

– Den positive motivation vil til alle 

tider slå den negative, hvor man 

understreger alt det, man ikke må. Jeg 

synes, der er mange træk i tiden, som 

viser, at vi er på rette vej. Fx medfører 

det forhold, at der er kamp om 

arbejdskraften, at der på masser af 

danske arbejdspladser fokuseres på at 

kunne tilbyde god kost, motionsrum 

og andre sunde tilbud. 

– Interessen er der, så jeg er faktisk 

meget optimistisk i forhold til de 

lokale tiltag. Der er så meget energi 

derude, at hvis vi ellers kan få den ind 

i ordentlige rammer og få den sluppet 

fri, så kan vi nå langt. 

• Voksne udsatte 

• Ældre 

• Langvarigt syge 

Målgrupperne har tilknyttet en 

beskrivelse af nogle udfordringer 

for den enkelte målgruppe. 

Miljøer 

• Daginstitutioner og skolen 

• Arbejdspladsen 

• Sundhedsvæsnet. 

Også miljøerne har tilknyttet 

nogle udfordringer. 

Et indikatorprogram skal sikre en 

løbende dokumentation af udviklingen 

i folkesundheden, sundhedsadfærden 

og den forebyggende 

indsats, og der vil årligt blive 

gjort status i forhold til strategierne. 

Bag programmet står elleve 

ministerier. 

Hjemmesiden for Sund hele livet 

er www.folkesundhed.dk. 

Vital · 2002 · nr. 3 5


Midt i en rusmiddeltid 

Kokain synes at blive stadig mere udbredt, også blandt de helt 

unge. Det hænger sammen med en ny „stofbølge“, som den 

der var i 1970erne. I dag er det stort set den samme gruppe 

unge, der både ryger meget, drikker alkohol og eksperimenterer 

med stoffer, især hash og amfetamin. Det har de til fælles 

med unge i hele Europa 

Af journalist Annie Hagel 

Kokain var tidligere populært i de 

lidt højere aldersgrupper og knyttet 

til bestemte kredse. Men nu synes 

stoffet at blive stadig mere udbredt, også 

blandt de 16 til 24årige. Samtidig indgår 

hallucinogener som lsd og psilocybinsvampe 

i de unges brug af rusmidler. 

Indtil for få år siden var den slags stoffer 

helt væk fra markedet. 

– Det hænger formentlig sammen 

med, at vi nu oplever en „stofbølge“ 

som den, der var i 1970erne, vurderer 

specialkonsulent Anne-Marie Sindballe, 

Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. 

Men det er ikke kun et fænomen 

i Danmark. Det er en tendens, der 

gælder i hele Europa. 

Siden midten af 1990erne har forbruget 

af illegale rusmidler blandt europæiske 

unge været stigende. Det begyndte 

med technokulturen, hvor brugen 

af ecstasy blev knyttet til technomusik 

og raveparties. Herfra har brugen 

af især de syntetiske rusmidler bredt sig 

til diskoteker, natklubber og private fester. 

Det viser tværgående undersøgelser 

fra hele Europa ifølge årsberetningen 

2001 fra Det Europæiske Overvågningscenter 

for Narkotika og Narkotikamisbrug 

(EMCDDA). 

Stoffer – et personligt valg 

– I Danmark oplever vi, at de illegale 

rusmidler er blevet mere udbredte, og 

det skyldes måske, at de unge ikke opfatter 

det som en barriere, at de er 

ulovlige. 

6 

– De ved, hvor de skal købe stofferne, 

og de betragter det som deres 

eget personlige valg, om de vil bruge 

dem, siger Anne-Marie Sindballe. Samtidig 

er brugen af illegale rusmidler 

blevet mere udbredt geografisk end 

tidligere. Det er ikke længere et københavnerfænomen, 

stofferne findes 

nu i alle politikredse. 

Sundhedsstyrelsen fik i 1999 gennemført 

en undersøgelse af unges erfaringer 

med og holdninger til illegale rusmidler. I 

følge den er brugen af illegale rusmidler 

blevet „mainstream“. Det ser ud som 

om, at rusmiddelkulturen indebærer en 

udbredt liberal holdning til rusmidler, 

som viser sig i de unges sprog, regler, 

vaner og præferencer. Desuden synes 

trenden at være, at velkendte stoffer 

markedsføres i nye former, hvor der 

lægges vægt på, at stoffernes kan anvendes 

til at opnå forskellige rusoplevelser. 

Her følger det danske marked 

det øvrige europæiske illegale marked. 

I årsberetningen fra EMCDDA hedder 

det, at „blanding eller skift mellem en 

lang række stoffer, syntetiske såvel som 

ikke-syntetiske – er hovedtendensen“. 

Især blandt unge som går meget i byen. 

Hash er mest udbredt 

Hash er dog stadig det mest udbredte 

af de illegale rusmidler. Både i hele EU 

og i Danmark. 

I Danmark er brugen af hash siden 

1994 steget i hele aldersgruppen fra 

16 til 44 år, men mest markant blandt 

dem under 30 år. Meget få over 40 år 

og stort set ingen over 44 år bruger 

hash eller i det hele taget illegale rusmidler. 

Men hash bruges nu også af de 

15-16 årige. 

Blandt de 16-24 årige har 41 procent 

prøvet hash. Og det er også især dem, 

der eksperimenterer med andre illegale 

stoffer. 

Mest udbredt efter hash er amfetamin. 

11 procent af de danske 16-24 årige 

har prøvet amfetamin. Knap fem procent 

har prøvet kokain. Derefter kommer 

psilocybinsvampe og ecstasy med 

hver en andel på omkring fire procent. 

Ecstasy er der altså stadig, men forbruget 

ser ikke ud til at stige. 

– Frygten for ecstasy er overdrevet 

i forhold til amfetamin, som har været 

der hele tiden med et nogenlunde 

konstant forbrug, knyttet til diskoteker, 

fest og ballade. Men ikke mindst i medierne 

blev ecstasy et symbol på det 

nye stigende forbrug af illegale rusmidler, 

siger Anne-Marie Sindballe. 

Der er kønsforskel på forbruget af 

både hash og de hårde illegale stoffer. 

Væsentligt flere mænd end kvinder i 

alderen 16 til 24 år har prøvet stofferne. 

Kønsforskellen er mindre blandt 

de 16 til 19 årige. 

Kokain på mode 

Den nyeste tendens er, at kokain er ved 

at blive et modestof. Politiets statistikker 

tyder på, at kokain er blevet mere udbredt 

i Danmark, og både politi og misbrugskonsulenter 

melder, at kokain er 

blevet lettere at få fat i, og at prisen er 

faldende. Det hænger formentlig sammen 

med, at forbruget af kokain i USA 

er faldet. Producenterne har derfor fået 

brug for nye markeder, og her er Europa 

oplagt. I Danmark har knap fem procent 

af de 16-24 årige prøvet kokain. I 

England rapporteres om problemer 

med misbrug af kokain og crack. 

Heroin og rygeheroin er ikke moderne.Tværtimod 

opfattes heroin som 

et klart „taberstof“, og det fylder me- 

Vital · 2002 · nr. 3

get blandt stofmisbrugere. Kun få misbruger 

udelukkende heroin. De fleste 

bruger heroin som hovedstof, men er 

blandingsmisbrugere.Tre fjerdedele af 

dem, der kommer i behandling for stofmisbrug 

oplyser, at de bruger flere forskellige 

stoffer, nogle helt op til 12 forskellige 

stoffer, foruden alkohol. I 2000 

kom knap 4.000 stofmisbrugere i behandling, 

i alt er godt 8.000 i behandling. 

De fleste af dem er i alderen 26- 

28 år. Siden 1985 er der sket en markant 

stigning i antallet af stofmisbrugere, 

som er kommet i længerevarende behandling 

med metadon. I 1985 var knap 

900 i metadonbehandling, i 1999 knap 

4.500. Det skyldes, at flere har fået tilbudt 

metadonbehandling, ikke at der 

er kommet flere stofmisbrugere. 

Alkohol er hovedproblemet 

Men selv om det er steget markant og 

er blevet mere udbredt, er danskernes 

forbrug af de hårde illegale stoffer ikke 

voldsomt stort. Og når det gælder misbrug, 

er alkohol det altdominerende 

problem. Det kan blandt andet ses på 

antal behandlinger på somatiske og 

psykiatriske afdelinger som følge af alkohol. 

Antal indlæggelser på somatiske 

afdelinger på grund af blandt andet 

skrumpelever og alkoholisme steg jævnt 

fra slutningen af 1970erne til midt i 

1990erne fra omkring 9.000 til godt 

15.000 og har ligget på samme niveau 

siden. Antal indlæggelser på psykiatriske 

afdelinger med alkoholisme som hovedeller 

bidiagnose er faldet i perioden. 

Men hvis man ser på alkoholisme som 

hoveddiagnose, er der sket en stigning i 

antallet af heldøgnsindlæggelser både 

for mænd og kvinder. I 1999 var godt 

8.000 indlagt på psykiatriske afdelinger 

og visse behandlingshjem på grund af alkoholisme. 

Og alkoholmisbrug og storforbrug 

er dyrt for samfundet.Det koster 

mellem otte og 12 milliarder kroner om 

året, har Sundhedsministeriet beregnet. 

De vilde unge 

Også blandt de unge fylder alkohol meget 

som rusmiddel, og her har danske 

unge en rekord. I en undersøgelse fra 

1999, som omfatter 15-16årige i 30 

europæiske lande, har de danske unge 

Det mest udbredte illegale rusmiddel er hash – og brugen af hash er siden 1994 

steget i hele aldersgruppen fra 16-44 år. 

en førsteplads i forbrug af alkohol, ligesom 

de hyppigst har været fulde inden 

for den seneste måned. Det er også 

de danske unge, der hyppigst oplever 

kedelige følger af alkohol som slagsmål 

og vold. De danske unge begynder også 

tidligere end unge fra andre lande med 

at drikke alkohol. Ifølge undersøgelsen 

havde 76 procent af de danske unge 

drukket et glas øl, før de var 12 år. 

Det er dog først som 16-17 årige, 

at de unge begynder at drikke meget. I 

følge en ny undersøgelse, Monitorering 

af Unges Livsstil og Dagligdag, MULD, 

er der en gruppe på 10-20 procent af 

de 16-20 årige, som drikker rigtig meget, 

rigtig tit (Læs artiklen Lasterne summer 

sig op, side 14). Det er de samme 

unge, som både ryger cigaretter hver 

dag, har et stort forbrug af alkohol og 

har prøvet hash. 

Voksne danskere drikker meget 

MULD-undersøgelsen viser, at venner 

og forældres ryge- og drikkevaner har 

stor betydning for, om de unge ryger 

og drikker. Og set som gennemsnit viser 

de voksne danskere med deres 

forbrug, at det er i orden at drikke en 

del alkohol. Ligesom mange danske 

forældre har en temmelig liberal holdning 

til unges alkoholforbrug. 

– Danskernes forbrug af alkohol er 

fortsat stort sammenlignet med de 

andre nordiske lande, siger fuldmægtig 

Morten Wiberg, der arbejder med alkohol 

i Center for Forebyggelse. – Forbruget 

ligger i den øverste tredjedel i 

EU sammenhæng. 

I gennemsnit drikker voksne danskere 

over 14 år 11,6 liter ren alkohol 

om året. Forbruget har været nogenlunde 

på samme niveau siden midten af 

Vital · 2002 · nr. 3 7 

Foto: BAM 

▲

Tabel 2.1.2.1. Den procentvise andel af de 16-24-årige, 

der i 2000 angiver at have prøvet et eller flere af de 

forskellige illegale stoffer inden for sidste måned, sidste 

år og nogensinde. (n=1786). 

8 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

0 

Sidste måned 

Sidste år (sidste måned medregnet) 

Nogensinde 

* Kategorien "Andre" stoffer, dækker 

GHB, diverse lægemidler m.m. 

** En sammenlagt kategori omhandlende 

"brugt et andet illegalt stof end hash" 

Hash prøvet 

Amfetamin 

Kokain 

Psilocybinsvampe 

Ecstasy 

LSD 

Heroin 

Andre stoffer* 

"hårde" stoffer i alt** 

Kilde: Narkotikasituationen i Danmark; Årsrapport til det europæiske 

overvågningscenter for narkotiske og narkotikamisbrug, EMCDDA, 2001 

Danskernes alkoholvaner er dyre for samfundet 

Storforbrugerne af alkohol koster det danske samfundet mellem godt otte og 

12 milliarder kroner om året. Udsvinget har at gøre med, hvordan man beregner 

omkostningerne ved produktionstab i forbindelse med død, ulykker, pension 

mv. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har foretaget analysen, 

og i følge den fordeler omkostningerne sig således: 

Sundhedsomkostninger 3 milliarder 

Herunder: 

• indlæggelser på sygehus, 

• ambulant behandling, 

• skadestuebesøg, lægebesøg, medicin mm. 

Færdselsulykker 1,5 milliarder 

Kriminalitet 1 milliard 

Sociale omkostninger 1,3 milliarder 

Herunder plejehjem, hjemmepleje, forsorgshjem, anbringelser af børn og 

unge, forebyggelse blandt børn og unge. 

Produktionstab mellem 1 milliard og godt 4 milliarder 

Herunder: 

• dødsfald (0,4 – 1,5 milliarder) 

• førtidspension (0,4 – 1,6 milliarder) 

• sygefravær (490 millioner) 

• kontanthjælp 0,2 – 0,7 milliarder) 

Økonomiske gevinster for samfundet 

Udgifterne i forbindelse med storforbrug af alkohol skal holdes op mod de 

samfundsøkonomiske gevinster ved et moderat alkoholforbrug. Dem har 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet gjort op til mellem 1,3 og 1,8 milliarder 

kroner. Gevinsterne beregnes ud fra blandt andet undgået behandling hos 

læger, speciallæger og på sygehuse, især fordi et moderat forbrug formodes 

at forebygge blodpropper og hjerte-karsygdom. Af samme grund er der en 

produktionsgevinst i form af mindre sygefravær. Ifølge Danmarks Statistik 

var statens provenu på alkoholafgifter i 2000: 1755,5 milioner kroner. 

% 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Alkoholforbrugets relative fordeling på alkohol- 

sorter, omregnet til 100% alkohol, 1960-1999 

0 

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 

EU overvåger 

narkotikamisbrug 

Øl 

Vin 

Spiritus 

Det Europæiske Overvågningscenter 

for Narkotika og Narkotikamisbrug 

EMCDDA blev oprettet 

i 1993. Det skete i forbindelse 

med et fælles ønske i EU om en 

forebyggende indsats på området. 

Centret overvåger forbruget og 

samler oplysninger om narkotika 

og narkotikamisbrug i medlemslandene 

til brug for et fælles overblik 

og politiske beslutninger og 

planlægning. Centret ligger i 

Lissabon og udarbejder hvert år 

en rapport om status, udvikling og 

indsatser på området. Rapporten 

bygger på informationer fra hvert 

land. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen, 

der leverer informationer. 

Oplysningerne i artiklen her i bladet 

baserer sig på årsrapporten 2001. 

Den liberale danske alkoholkultur har 

stor betydning for, at danskernes forbrug 

af alkohol fortsat er stort sammenlignet 

med andre nordiske lande – og ligger i 

den øverste tredjedel inden for EU. 

Vital · 2002 · nr. 3 

Foto: Scanpix

▲ 

1970erne, men det har ændret sig, så 

danskerne nu drikker mindre øl og 

mere vin. I samme periode er forbruget 

i de vindrikkende lande faldet markant. 

Hvor italienerne i 1980 var oppe 

på 13 liter alkohol om året, var de i 

2000 nede på 7,5 liter. Irland er det 

eneste europæiske land, som har haft 

en tydelig stigning i forbruget. 

Unge og ældre drikker mest 

Sammenholdt med Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 

2000 fra Statens 

Institut for Folkesundhed ser det ud 

som om, at forbruget af alkohol ændrer 

sig med alderen, både hvad angår 

mængde og mønster. Det er især de 

unge 16-24 årige og de midaldrende 

45-66 årige, der ofte drikker alkohol. 

Men hvor de unge lægger tre fjerdedele 

af forbruget i weekender, drikker 

de 45-66 årige mere jævnt fordelt 

over hverdage og weekender. Det er 

især de højtuddannede, der drikker alkohol 

på hverdage. Generelt er andelen 

af dem, der drikker alkohol på 

hverdage, og som har overskredet 

sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser, 

faldet svagt siden 1994, 

men mest i gruppen 25-44 årige. 

De voksne skal tage ansvar 

– Om det er vores alkoholkampagner, 

der har virket på de 25-44 årige, ved vi 

naturligvis ikke, siger MortenWiberg. – 

Men vi ved at genstandsgrænserne er 

velkendte efter 12 år med kampagnen. 

Og kendskabet er størst blandt dem, 

der overskrider genstandsgrænserne. 

I år sætter Sundhedsstyrelsen i uge 

40 særlig fokus på forældrenes betydning 

for de unges alkoholforbrug. 

– Det gør vi, fordi det har vist sig, at 

en gruppe unge har et meget stort for- 

brug, og fordi undersøgelser viser, at 

børn og unge gerne vil have regler, når 

det gælder alkohol, siger Morten Wiberg. 

Sundhedsstyrelsen har siden 2000 

henvendt sig til lærere, forældre og 

skolebestyrelser med foldere om børn 

og unge og alkohol. Heri opfordrer man 

de voksne til at tage ansvaret på sig og 

sammen med de unge fastsætte regler 

for om og hvor meget alkohol, de unge 

må drikke hvornår. Indsatsen skal evalueres 

i år. 

Amter og kommuner 

En anden slags forebyggende indsats 

drejer sig om børn i misbrugsfamilier. 

Det er et projekt som Sundhedsstyrelsen 

og Socialministeriet har sat i 

værk. Her er Fyns Amt model for et 

forsøg på at forbedre samarbejdet 

mellem amtet og kommunerne, når 

Vital · 2002 · nr. 3 9

det gælder børn i familier med alkoholog 

stofproblemer. Amterne har ansvaret 

for behandlingen af voksne, mens 

kommunerne har ansvaret for støtte 

til truede børn og unge. Ideen er, at instanserne 

skal arbejde sammen og informere 

hinanden, sådan at børn som 

har brug for hjælp bliver „opdaget“ og 

får den hjælp, de har brug for. 

Flere amter har haft temadage for 

ansatte i forvaltningen og i børneinstitutionerne 

om børn i misbrugsfamilier. 

Desuden har Sundhedsstyrelsen udgivet 

en folder med opfordring til, at de ansatte 

holder øje med, om de mennesker, 

de har med at gøre, har et misbrugsproblem, 

og at de griber ind over 

for det, hvis problemet er der. Det 

handler om at turde blande sig i andres 

liv og koncentrere sig om alkoholmisbruget, 

hvis det er hovedproblemet. 

Det kræver ændring af holdning og 

vaner. 

Århus og Nordjyllands amter er 

blevet modelamter for forebyggelse af 

ecstasyforbrug blandt unge. I hvert 

amt er forskellige delprojekter i gang. 

Det gælder blandt andet samarbejde 

mellem politi, bevillingsnævn og restauratører. 

Samarbejde mellem kommunerne 

om rusmiddelpolitikker og 

handlingsplaner. Oplysning på ungdomsuddannelserne. 

Nøglepersonnetværk 

og kurser for forretningsejere og ansatte 

i festmiljøerne. 

Seks kommuner er i gang med at 

udforme deres egne handleplaner for, 

hvordan de kan sætte ind mod alkoholproblemer. 

Kommunerne tager blandt 

andet udgangspunkt i særlig belastede 

boligområder, idrætsklubber, hvor der 

drikkes meget, og værtshusmiljøer. 

Ideen er også her at opbygge et samarbejde 

mellem for eksempel politi, 

værtshusejere og andre i de miljøer 

hvor der drikkes særlig meget. Læs 

mere om erfaringerne fra to kommuner 

i artiklen Indsats mod alkohol 

s. 15 i Vital 2/02. 

10 

Alkohol og stoffer, rus og risiko 

„stå-af-stoffer“ Akut risiko Yderligere risiko ved 

beroligende, sløvende 

rusvirkning 

langtidsbrug 

Forgiftning Agression 

(død) 

Psykose Afhængighed Organskade 

Alkohol moderat stor lille moderat stor (hjerne, 

bugspytkirtel, 

lever) 

Opløsningsmidler stor stor lille lille stor (hjerne) 

Benzodiazepiner moderat stor lille moderat nej 

Hash ingen ingen moderat moderat stor ved rygning:lungelidelser 

GHB, „fantasy“ meget stor stor lille lille nej, dog risiko 

efter forgiftning 

Heroin meget stor ingen ingen meget stor nej, dog risiko 

efter forgiftning 

„stå-på-stoffer“ Akut risiko Yderligere risiko ved 

opkvikkende, stimulerende 

rusvirkning 

langtidsbrug 


(død) 


Amfetamin moderat meget stor stor stor nej 

Kokain stor meget stor stor meget stor lille (næse) 

Ecstasy (MDMA) * moderat lille moderat moderat lille (lever m.fl., 

hjerneskade) 

„stå-ud-stoffer“ Akut risiko Yderligere risiko ved 

hallucinogener, forvrænger 

sansning og opfattelse 

af virkeligheden 

langtidsbrug 


(død) 


Svampe (psilocybin-) lille moderat meget stor lille nej 

LSD lille moderat meget stor lille nej 

Mescalin (kaktus) lille moderat meget stor lille nej 

Oversigten indeholder de mest omtalte og kendte rusmidler. Der findes 

mange flere stoffer, især kommer der for tiden nye varianter inden for de 

opkvikkende stoffer. 

Opdelingen i de tre grupper er udfra den dominerende rusvirkning, men 

ofte har et stof flere typer af virkninger, fx kan sløvende stoffer være opkvikkende 

i små doser, men bedøvende i store. * Såkaldte „ecstasy“-piller kan 

indeholde andre, mere risikable stoffer. 

Stofvirkninger ændrer sig uforudsigeligt, når stoffer kombineres. 

Nogle indtagelsesformer indebærer yderligere sundhedsricisi, det gælder især 

ved indsprøjtning. 

Da alle former for rus påvirker ens dømmekraft, intellektuelle funktion, 

koordinationsevne og motorik er disse ricisi ikke med i oversigten. 

Oversigten er meget forenklet, for rus og risiko er altid bestemt af kombinationen 

af stof, person og situation – aldrig kun af rusmidlets art. 

Stofmængde, indtagelsesmåde, situationen samt individuelle og sociale faktorer 

spiller ind. 

Mere viden om alkohol og stoffer kan findes på Sundhedsstyrelsens 

hjemmeside www.sst.dk/narkotika eller www.sst.dk/alkohol 

Meget mere viden kan findes i Gads Rusmiddelleksikon, Gads Forlag, 

København 1999. 

Vital · 2002 · nr. 3

Efter 15 år med en gradvist 

øget – og mere målrettet – 

indsats for at begrænse rygning, 

koncentrerer arbejdet sig 

nu i høj grad om opbygningen 

af professionelle rygestoptilbud. 

Et Nationalt Center for 

Rygestop er etableret og en 

central pulje på 16 millioner 

kroner skal understøtte udviklingen 

af velfungerende tilbud 

i amterne 

Foto: BAM 

Ny medspiller 

imod tobak 

Af journalist Anne Lønstrup 

Se på et kort over Danmark. Efterhånden 

kan rygere, som gerne vil 

kvitte tobakken få hjælp til rygestop i 

alle landets amter samt i Københavns 

og Frederiksberg Kommune. 

Så langt er indsatsen på rygestopområdet 

kommet efter en pionerindsats, 

hvor især ildsjæle har domineret området. 

Ifølge projektleder Poul Tværmose 

fra Nationalt Center for Rygestop bliver 

den næste store udfordring at udvikle 

og koordinere indsatsen så godt, 

at der kan tages et nyt spring frem. 

– Udviklingen har ofte været præget 

af, at en sygeplejerske eller en jordemoder 

har uddannet sig til rygestopinstruktør. 

Når hun er kommet hjem til 

sin afdeling, har hun måttet kæmpe med 

næb og kløer for at lave et tilbud om 

rygeafvænning, siger Poul Tværmose. 

Fremover skal rygestoptilbudene 

integreres i det samlede sundhedsvæsen, 

så der sikres økonomi og 

ressourcer til arbejdet med at få flere 

danskere gennem succesfulde rygestop. 

Regionale modeller 

For at nå målet er der behov for en 

fælles forståelse af, hvordan rygeafvænning 

organiseres bedst i amterne. Der 

skal udvikles en eller flere regionale 

modeller, der kan tjene som forbillede. 

– Det er nødvendigt, fordi tilbud 

om rygestop let bliver placeret på sidelinjen 

af de centrale instanser. Men både 

sygehusene, den primære sundhedssektor 

og de amtslige forebyggelsesenheder 

kan have part i et sådant tilbud 

til borgerne. Og det er vigtigt, at 

tilbudet følges op i kommunerne, så vi 

kommer så tæt på borgerne som muligt, 

siger Poul Tværmose. 

– Behovet er i dag at etablere et 

samlet tilbud til alle borgere, og det 

kræver, at der er en koordinerende 

person eller enhed i hvert amt. Et sted 

hvor ansvaret placeres. Om selve tilbudet 

så rent organisatorisk er tilknyttet 

et sygehus eller amtets sundhedsfremmeafdeling 

eller forebyggelsesenhed, 

er ikke afgørende, mener 

Poul Tværmose. 

På et stort seminar i forsommeren 

havde Nationalt Center for Rygestop 

samlet 150 centrale aktører for at diskutere 

fremtidens model og udgive en 

rapport med anbefalinger til organiseringen 

af fremtidens arbejde med rygestop. 

Initiativet falder fint i tråd med 

centrets formålsparagraf, der siger, at 

centret skal bidrage til, at rygestopindsatsen 

i amter og kommuner – herunder 

på sygehusene og i almen praksis 

– på længere sigt bliver sammenhængende, 

velorganiseret og dækkende. 

Nationalt Center for Rygestop, der 

er etableret i 2001 i samarbejde 

mellem Sundhedsstyrelsens Center for 

Forebyggelse, Københavns Kommune 

og Center for Rygeafvænning, er finansieret 

af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Et bredt tilbud 

På seminaret blev det slået fast, at 

„den gode regionale model“ må tage 

udgangspunkt i borgernes behov og 

bygge på politisk vedtagne planer – 

hvilket i et vist omfang er opfyldt i 

næsten alle amter i dag. 

– Det er glædeligt, at så godt som 

alle amter har vedtaget overordnede 

strategier på dette område. Men der 

er stadig et stykke vej til, at tilbud om 

rygestop bliver en realitet overalt, siger 

Poul Tværmose. – Vi taler om levende 

mennesker, der skal have støtte og 

rådgivning, og det kræver, at man ansætter 

fagligt kvalificeret personale, 

hvilket igen kræver bevillinger. Den 

gode nyhed er, at der er penge at 

hente i den pulje på 16 millioner, som 

er afsat til formålet. 

Vital · 2002 · nr. 3 11 

▲

12 

Røgfrie sygehuse 

Netværk af forebyggende sygehuse 

i Danmark har arbejdet målrettet 

på at understøtte indførelsen af 

røgfrie sygehuse. I maj 1999 arrangerede 

Netværket en national konference 

om dette tema. I august 

samme år nedsatte man en arbejdsgruppe 

med næsten 40 deltagere 

fra 25 netværkssygehuse. I løbet af 

de næste halvandet år udviklede 

arbejdsgruppen værktøjer og anbefalinger 

med henblik på implementeringen 

af et røgfrit sygehus. 

Gruppens slutprodukter har i løbet 

af det sidste år været præsenteret 

og diskuteret for ni forskellige 

amter, med sygehusledelser, sygehusansatte, 

amtspolitikere, og forebyggelseskonsulenter. 

Formålet har 

været at danne en ramme for fælles 

diskussioner om konkrete handlingsplaner 

for sygehusenes indsats 

og rolle på tobaksområdet. 

Netværkets definition af et røgfrit 

sygehus – „Røghuset“ – har i den 

forbindelse været et godt redskab i 

dialogen mellem amterne og sygehusene 

til præcisering og fastlæggelse 

af mål. 

Netværket blev etableret i 1999 og 

omfatter 47 sygehuse i alt. 

Netværket deltog også som arrangør 

af workshoppen Sygehusenes 

rolle i rygeafvænning på Nationalt 

Center for Rygestop´s seminar i 

maj 2002, som udmundede i fem 

konkrete anbefalinger til, hvilken 

rolle sygehusene bør spille i et samlet 

regionalt rygeafvænningstilbud. 

Milepæle 

At det er vigtigt at udvikle tilbud 

om rygeafvænning blev første gang 

fastslået i WHO’s strategi Health 

for All i 1984. Men budskabet slog 

ikke igennem. 

Ti år senere publicerede de 

engelske forskere Doll og Peto 

deres undersøgelse Doctors Study, 

som dokumenterede, at rygning 

koster mange leveår for den enkelte 

og har store negative konsekvenser 

for folkesundheden. Samtidig 

udkom Middellevetidsundersøgelsen, 

som viste, at tobak var 

den afgørende forklaring på, at 

middellevetiden i Danmark ikke 

havde udviklet sig så gunstigt som 

i vore nabolande. 

Det resulterede i, at 1995 blev 

udnævnt til rygeafvænningsår, hvilket 

igen blev til STOP-kampagnen 

– et samarbejde mellem Tobaksskaderådet, 

Hjerteforeningen og 

Kræftens Bekæmpelse. 

STOP-kampagnen fokuserede 

målrettet på at hjælpe rygere til 

at stoppe, hvor tobaksforebyggelsen 

indtil da især havde satset 

på at forhindre rygestart og kommunikere, 

hvor farlig rygning var. 

Det er især resultaterne fra 

STOP-kampagnen, som danner 

grundlag for det fremtidige arbejde 

på dette område. Opgaven bliver 

i høj grad at systematisere, 

implementere og kvalitetssikre 

rygestoptilbudene i en driftsfase. 

Venner og forældres ryge- og drikkevaner 

har stor betydning for de unges vaner. 

Rygere dyrere for samfundet 

En undersøgelse fra DSI Institut 

for Sundhedsvæsen fastslår, at 

altid-rygere er dyrere for samfundet 

end folk, der aldrig har røget. 

Sundhedsomkostningerne ved 

rygning er opgjort til i alt 30, 4 

milliarder kroner per år. Heri er 

både de direkte og indirekte 

omkostninger medregnet. 

Til de direkte omkostninger 

regner undersøgelsen udgifter i forbindelse 

med: 

• primærsektoren, herunder de 

praktiserende læger 

• fysioterapi 

• medicin 

• hospitalsindlæggelse 

• skadestue og ambulant behandling. 

Og til de indirekte omkostninger 

er der udgifter i forbindelse med: 

• sygelighed 

• førtidspension 

• rehabilitering 

• tabte arbejdsår (ved dødsfald) 

Vital · 2002 · nr. 3 

Foto: Mikkel Østergaard / BAM

▲ 

Målet er, at alle borgere i et amt skal 

kunne benytte sig af tilbudet om rygestop, 

der skal med andre ord være 

bredde i tilbudene, lige fra den minimale 

intervention i form af selvhjælpsmateriale, 

materiale om telefonrådgivning 

og netbaseret rådgivning til mere 

specialiserede tilbud for rygere med 

særlige behov. 

Unge, gravide rygere og socialt udsatte 

grupper er fx vanskelige at nå via 

almindelige kanaler. Ligesom en stor 

del af det eksisterende materiale om 

rygeafvænning ikke kan bruges af mennesker, 

som ikke kan læse og skrive. 

Tid til forankring 

– Siden 1995 er der uddannet mere 

end 2.300 rygestopinstruktører, heriblandt 

mange sygeplejersker, apoteksassistenter 

og jordemødre, fortæller 

Poul Tværmose. 

– Rygestopinstruktørerne er både 

menneskeligt engagerede og fagligt 

kvalificerede og en stor ressource at 

kunne trække på. Det store spring 

sker ved, at deres indsats forankres i 

de systemer, de er en del af. Så kan 

det være, at vi når frem til flere regionale 

modeller, men det er underordnet, 

bare det fungerer i praksis. 

Derudover skal flere inddrages i arbejdet 

med rygestop, og her bliver det 

vigtigt at få de praktiserende læger 

med. I mange amter er det vanskeligt 

at få praktiserende læger til at henvise 

patienter til tilbud om rygeafvænning. 

Eller som Poul Tværmose udtrykker det: 

– Der sker vældigt meget i sygehussektoren 

og vældigt meget i amternes 

forebyggelsesorganisationer. Men der 

sker vældigt lidt i primær praksis. Det 

bliver vi nødt til at gøre noget ved. 

Andre udfordringer består i at kvalitetssikre 

de forskellige tilbud om rygestop, 

ligesom der generelt er behov for 

en bedre markedsføring af tilbuddene. 

– Tilbud om rygeafvænning skal være 

synlige, regelmæssige og billige, så det 

bliver nemt for den enkelte borger at 

finde og benytte, lyder Poul Tværmoses 

kommentar til den side af sagen. 

Rådgivning og støtte 

Stoplinien 

Tlf. 80 31 31 31 – gratis rådgivning for alle landets borgere. Mandag – fredag 

kl. 13-16, onsdag tillige mellem kl. 16 og 20. På dette nummer kan du 

hele døgnet bestille gratis materialer om rygestop. 

www.drstop.dk 

Her kan du bl.a. få lagt et personligt rygestop-program, teste din motivation, 

stille spørgsmål til Dr. STOP, få krisehjælp eller læse om gevinsterne 

ved rygestop. 

Anbefalinger om organisering af rygestop 

I en ny rapport fremlægger Nationalt Center for Rygestop en række anbefalinger 

til organiseringen af fremtidens rygestopindsats – baseret på det omtalte 

seminar om fremtidens rygeafvænning. 

Over hele landet skal der være en bred vifte af tilbud om rygeafvænning 

til borgere og patienter – både i sundhedsvæsenets regi og på arbejdspladser, 

uddannelsesinstitutioner osv. 

Sygehusene bør have en overordnet tobakspolitik, som sikrer, at hverken 

patienter eller pårørende møder røg på sygehuse, ligesom sygehusene bør 

sikre, at der som led i patientforløbet systematisk tilbydes rådgivning om 

rygestop til alle rygere, der behandles på sygehus (se boks s. 12). 

I forhold til gravide anbefales bl.a. en bedre uddannelse af jordemødre og intensiveret 

forskning i, hvordan man bedst hjælper gravide med at kvitte tobakken. 

Fremtidens rygeafvænning i Danmark – Rapport fra Rygestop-seminar afholdt 

den 28.maj 2002 i København 

Andel storrygere i forhold til Folkesundhedsprogrammets mål (pct.) 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 

Kilde: PLS Consult og Gallup A/S for Sundhedsstyrelsen, Danmarks 

Lungeforening, Hjerteforening og Kræftens Bekæmpelse 

Vital · 2002 · nr. 3 13

14 

Unges forbrug af rusmidler og tobak 

Unges livsstil og dagligdag 2000 – forbrug af tobak, alkohol 

og stoffer er den første rapport fra MULD-samarbejdet 

mellem Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsens 

Center for Forebyggelse. 

MULD står for Monitorering (overvågning eller 

registrering red.) af Unges Livsstil og Dagligdag, og formålet 

er at bidrage med data, som skal bruges til forskning 

og analyse af de 16-20åriges sundhedsadfærd og livsstil 

og danne grundlag for konkrete sundhedsfremmende initiativer. 

3.000 repræsentativt udvalgte unge mellem 16 og 

20 år fik i år 2000 tilsendt et spørgeskema med over 

200 spørgsmål om deres livsstil, trivsel, vaner og vurdering 

af eget helbred. 70 procent eller ca. 2.100 svarede. 

Rapporten er baseret på besvarelsen af de spørgsmål, 

der specifikt beskæftiger sig med rygning, alkohol 

og narkotika. 

Når det gælder alkohol, viser undersøgelsen bl.a., at 

• 81 procent af drengene og 73 procent af pigerne 

havde drukket alkohol inden for den seneste uge 

før besvarelsen af spørgeskemaet 


havde overskredet Sundhedsstyrelsens anbefalede 

genstandsgrænse for voksne på 21 genstande alkohol 

om ugen for mænd og 14 for kvinder 


havde været fulde mindst én gang inden for den 

seneste måned. 

Foto: BAM 

Lasterne 

Ny undersøgelse viser massivt 

alkoholforbrug blandt de 16- 

20årige. Og hos mange følges 

højt alkoholforbrug med daglig 

rygning og eksperimenter med 

stoffer 

Af journalist Jette Møller Nielsen 

Det gælder om at blive rigtig, rigtig 

beruset, når man er mellem 16 

og 20 år og går i byen i weekenden. 

Forbruget af alkohol er massivt, og de 

unge kan drikke utrolig meget, før de 

selv oplever, de er fulde. 

Rapportens tobaksdel konstaterer bl.a., at 

• 70 procent af drengene og 66 procent af pigerne i 

undersøgelsen ikke ryger 

• godt en femtedel, 21 procent, blandt begge køn 

ryger hver dag 

• en mindre andel ryger en gang imellem 

• blandt dagligrygerne er 29 procent af drengene og 

16 procent af pigerne storrygere, dvs. de ryger 15 

eller flere cigaretter om dagen. 

Endelig viser undersøgelsens narkotikadel, at 

• 38 procent af drengene og 28 procent af pigerne har 

prøvet et illegalt stof 


har prøvet hash 

• stort set ingen har prøvet hårdere stoffer, uden at 

have prøvet hash 

• samlet har 15 procent af drengene og otte procent 

af pigerne prøvet andre stoffer, især amfetamin, 

kokain og ecstasy 

• 81 procent af de 16årige drenge har aldrig prøvet 

et illegalt stof, mens kun 58 procent af de 20årige 

er i samme situation. De tilsvarende tal for piger 

er 87 procent og 66 procent. 

Rapporten koster 100 kr. og kan købes hos Kræftens 

Bekæmpelse, telf. 35 75 25 00, www.cancer.dk eller hos 

Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, 

telf. 70 26 26 36, e-post sundhed@schultz.dk 

Vital · 2002 · nr. 3

summer sig op 

Det viser rapporten Unges livsstil og 

dagligdag 2000 – forbrug af tobak, alkohol 

og stoffer. Rapporten fremlægger 

resultaterne af en undersøgelse, hvor 

ca. 2.100 16-20årige har svaret på 

spørgsmål om deres ryge-, drikke- og 

stofvaner. 

Undersøgelsen viser, at godt en 

femtedel i aldersgruppen ryger dagligt, 

og at flere unge end tidligere har prøvet 

illegale stoffer, først og fremmest 

hash. 

Og den viser, at lasternes sum ikke 

er konstant: Højt alkoholforbrug går 

for mange hånd i hånd med daglig rygning 

og eksperimenter med hash. 

– Så den med at „gør de unge ikke 

det ene, gør de nok det andet“, gælder 

ikke. En del af de unge gør det hele, siger 

specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen 

Kit Broholm, der har arbejdet 

med alkoholdelen i undersøgelsen. 

Rapporten peger derfor på, at der 

kan være grund til at revidere den danske 

tradition for forebyggelse, som anskuer 

de tre livsstilsfaktorer hver for sig. 

Der skal mange genstande til 

Danske unge har Europa-rekord i at 

drikke, og det store alkoholforbrug 

bekræftes i undersøgelsen.Tallene tyder 

på, at normen er at være beruset 

ca. hver weekend.Til gengæld ligger 

næsten hele forbruget i weekenden, 

som i dag ofte også omfatter torsdag. 

De fleste begynder at drikke alkohol 

som 13-14årige. Når folkeskolen 

slutter, og de fleste kommer ind på en 

ungdomsuddannelse – stiger andelen 

af unge mellem 16 og 17 år, der drikker 

alkohol, voldsomt. 

– Det er ikke blot bemærkelsesværdigt, 

hvor meget og hvor hyppigt de 

unge drikker, men også at de – især 

drengene – kan drikke utrolig meget, 

før de selv oplever de er fulde. 37 

procent af drengene drak 8-14 genstande 

og 15 procent 15-21 genstande, 

sidst de var fulde. Pigerne bliver hurtigere 

fulde, fordi de tåler mindre. 38 

procent af dem drak mellem en og syv 

genstande og 24 procent mellem otte 

og 14 genstande, sidst de var fulde, siger 

Kit Broholm. 

Afspejler de voksnes adfærd 

– Min oplevelse er, at man i Danmark 

skal have drukket vældig meget for at 

sige, at man er fuld. Samtidig er der en 

accept af, at de unge drikker meget: 

„De skal have lov til at more sig“. Der 

er altså ikke helt nogen fornemmelse 

af, at det er et problem, men man kan 

være bange for, at vi er ved at få en 

generation med mange, som vil blive 

afhængige af alkohol. Selv om forbruget 

falder, når man danner par og får 

børn, er der en sammenhæng mellem 

et højt forbrug som ung og som voksen 

med de problemer, det kan føre 

med sig, siger hun. 

– De unges alkoholadfærd afspejler 

de voksnes. Ønsker man at ændre de 

unges massive alkoholkultur, må de 

voksne til en start se på sig selv og erkende, 

at de er normsættende for de 

unge. De kan også spørge sig selv, om 

de vil acceptere, at deres børn kommer 

stærkt berusede hjem, eller om 

der kan være andre måder at få et positivt 

ungdomsliv på. 

– Spørgsmålet er også, hvor positivt 

det er at drikke sig fuld, når det viser 

sig, at mange unge har oplevet problemer 

i forbindelse med indtagelse af alkohol 

– fra skænderier over spritkørsel, 

ulykker og ballade med politiet til 

uønsket sex, siger Kit Broholm. 

Ønsker om rygestop 

Antallet af unge, der begynder at ryge, 

er faldet støt siden 1970erne. Der er 

færre rygere blandt de 16-20årige end 

i befolkningen generelt. – De fleste rygere 

starter som 13-14årige, og mange 

etablerer sig som dagligrygere i 16- 

20års alderen. Det er netop i den alder, 

man grundlægger mange af sine livsvaner.Vil 

man påvirke dem til ikke at ryge, 

er det vigtigt at gøre det i denne periode, 

ja måske allerede i grundskolen, 

siger fuldmægtig Stine Flod Olsen, 

Sundhedsstyrelsen, der har arbejdet 

med tobaksdelen i undersøgelsen. 

– Det er værd at understrege, at 

mange ønsker at holde op med at 

ryge. Næsten en fjerdedel, dvs. 24 

procent af dagligrygerne har aktuelle 

planer om at holde op, så her kunne 

støttetilbud være på deres plads. 

Flere prøver stoffer 

Under halvdelen af de unge har prøvet 

et illegalt stof, hyppigst hash. Stort 

set ingen har prøvet hårdere stoffer 

uden at have prøvet hash. 

Der sker en kraftig stigning op gennem 

aldersgruppen. – Der er en relativt 

bred udbredelse af stofmisbrug, 

især hash, og den er bredere, end man 

har set før, siger specialkonsulent 

Anne-Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen, 

der har arbejdet med narkotikadelen 

af undersøgelsen. 

– Der er grund til at hæfte sig ved, 

at det nære miljø betyder en del for, 

om man prøver stoffer. Dér hvor 

ingen i familien eller vennekredsen har 

prøvet hash, er andelen af unge, der 

har gjort det, betydelig mindre end 

dér, hvor familie eller venner har prøvet 

det. 

Mønster i misbrug 

– Det er også en vigtig pointe, at 

misbrugstyperne hænger sammen.Vi 

ser, at de unge i høj grad drikker for at 

blive stærkt berusede. Og nogle går 

så videre til at prøve andre ting, siger 

hun. 

At lasterne summer sig op, fremgår 

generelt: Blandt de 21 procent unge 

dagligrygere har 46 procent af drengene 

og 27 procent af pigerne inden for 

det seneste år overskredet genstandsgrænserne 

for alkohol. Blandt ikke-rygerne 

var andelen nede på 15 procent 

af drengene og 10 procent af pigerne. 

Det samme mønster ses, når dagligrygning 

og brug af hash inden for det 

seneste år kobles sammen, og igen når 

brug af hash og overskridelse af genstandsgrænserne 

kobles sammen. 

Vital · 2002 · nr. 3 15

Tilbud til en broget 

I øjeblikket er en arbejdsgruppe i færd med at evaluere en 

guideline til medarbejdere i festmiljøet. Den er blevet testet på 

tredive værtshuse og indeholder en række gode råd om, hvordan 

voksne i festmiljøet kan begrænse party-stofferne 

Af journalist Lonnie Findal 

Sol og sommer, sand og vand. Caféliv 

i byerne om dagen og gang i 

den på dansegulvet om natten... Der 

har været fest og farver over hele landet 

i sommer, men på tredive udvalgte 

værtshuse i Århus og Nordjyllands 

amter har nattelivet været lidt mindre 

risikabelt end sædvanligt, fordi de ansatte 

i år var rustet til at dæmme op 

for brugen af kokain, amfetamin, ecstasy 

og andre såkaldte party-stoffer. 

De havde på forhånd fået et to dages 

kursus i, hvordan man spotter og 

håndterer unge, der tager stoffer, og 

da sommerferien startede, var de tillige 

blevet udrustet med en skriftlig 

guideline om, hvordan man tackler 

problemerne. 

Guidelinen er skrevet af en arbejdsgruppe 

under Sundhedsstyrelsen, som 

bl.a. har indsamlet erfaringer fra resten 

af Europa, fra Kriminalpræventivt Råd, 

Politimesterforeningen og fra restaurationsbranchen 

selv. Hovedoverskrifterne 

er Fakta om stofferne, Førstehjælp 

ved typiske ulykker på værtshuse, Samarbejde 

med politiet og Uddannelse og godkendelse 

af dørmænd, et emne, hvor arbejdsgruppen 

især har samlet forslag fra 

Politimesterforeningen. 

– Desuden indeholder den et afsnit 

om værtshusenes indretning og policy, 

og her finder man et katalog over forslag 

til, hvad restauranterne selv kan 

gøre for at undgå stofferne, fortæller 

fuldmægtig Hans Henrik Philipsen, 

Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrrelsen, 

som er en af forfatterne. 

– Hvis de unge bruger toiletlåget til 

at lægge kokainbaner ud på, så fjern 

toiletlågene! Sæt videoovervågning op 

16 

og sørg for, at de ikke går to sammen ind 

på et toilet. Sørg for, at der er god belysning 

i alle kroge. Gør det umuligt for 

dem at tage stoffer på selve værtshuset, 

og hvis de går udenfor, så lad dem betale 

entré på ny for at komme ind igen. 

Disse og en lang række andre råd 

har de tredive restauranter haft til afprøvning 

i sommer, og når deres tilbagemeldinger 

er bearbejdet, skal guidelinen 

gås igennem og sendes ud til 

alle værtshuse i de to amter. 

Direkte indsats i nattelivet 

Guidelinen er kun et af resultaterne af 

det arbejde, der har været i gang, siden 

Nordjyllands og Århus amter for to år 

siden blev udpeget som modelamter 

for indsatsen imod vilde unges brug af 

euforiserende stoffer. 

Begge amter lagde fra starten ud 

med at invitere til stormøde for at få 

et overblik over problemet. I Nordjylland, 

hvor sommeren 2000 var præget 

af alvorlige ecstasy-forgiftninger i Aalborg, 

Løkken og Blokhus, holdt amtet 

et storstilet borgermøde for alle, der 

er bekymrede over de unges måde at 

feste på. 

I Århus inviterede amtet politiet, 

restauratørerne og deres medarbejdere, 

og her var fremmødet langt fra 

imponerende. Kun fem restauratører 

ud af firs inviterede mødte op, men 

der blev dog knyttet nogle kontakter 

at bygge videre på. I begge amter stod 

det nemlig hurtigt klart, at det var 

nødvendigt med en direkte indsats i 

nattelivet. 

– Vi kan ikke forhindre, at de unge 

tager stoffer. Men vi kan kvalificere de 

voksne i festmiljøet, så de bliver i stand 

til at begrænse og håndtere det, siger 

Foto:Teit Hornbæk/BAM 

Nils Vinderslev, som er Århus Amts 

repræsentant i den fælles arbejdsgruppe, 

der tog initiativ til at samarbejde med 

restaurationsmiljøet i de to amter. 

Meldingerne fra restauratørerne lød 

samstemmende på, at de selv og deres 

ansatte ved for lidt om stofferne. De 

ville også gerne vide, hvordan man løser 

konflikter med påvirkede unge, som reagerer 

aggressivt. Og hvad man stiller 

op, når en ung, der har indtaget rusmidler, 

besvimer. 

– De var også meget interesserede 

i at arbejde sammen med politiet, som 

hele vejen igennem har været uhyre 

bidragende og har deltaget på højt niveau, 

så de kunne indgå aftaler på stedet, 

fx om karantæner. Og det er en 

sanktion, der batter. Når politiet og 

værtshusmiljøet går sammen om at 

udelukke alle, der er taget i at handle 

med stoffer, så virker det, tilføjer Nils 

Vinderslev. 

Afhængig af kommunerne 

De første kurser havde ikke den store 

opbakning, og der var især skuffelse i 

amterne over, at Skolegade i Århus og 

Jomfru Anegade i Aalborg var ringe 

repræsenteret. De to værtshusgader 

arbejder dog sammen med politiet i 

forvejen, og allerede på de følgende 

Vital · 2002 · nr. 3

anche 

Festmiljøet kan selv gøre en del for at skabe tryggere udskænkningssteder til unge. 

Desuden er der hjælp at hente i en ny guideline. 

kurser kunne man se, at rygtet om det 

nye tiltag havde bredt sig. Eksempelvis 

gik hele restaurationsbranchen i Randers 

for nylig sammen og meldte sig 

selv og deres medarbejdere til. 

– Det har været lidt svært at løbe i 

gang, og vi trådte også vores barnesko 

i begyndelsen, siger Nils Vinderslev og 

påpeger, at restaurationsbranchen er 

bred og broget. Nogle restauratører 

er organiseret, andre er ikke, og medarbejderne 

spænder lige fra den professionelle 

uddannede bartender til 

den unge studerende, der har et fritidsjob 

som afrydder. 

Kurserne skal dække behovet for 

alle kategorier, lige fra restauratøren 

selv til dørmanden, opvaskeren, afrydderen 

og rengøringspersonalet, og det 

samme skal de skriftlige guidelines, 

som er essensen af kurserne. 

– Alle i miljøet skal kunne handle, 

hvis en ung på ecstasy falder om. Det 

kan redde liv, hvis den unge hurtigt 

bliver kølet af og kommer på skadestuen. 

De besvimer nemlig typisk på 

grund af dehydrering og for høj kropstemperatur, 

oplyser Britta Glargaard. 

Hun er projektkoordinator i Nordjyllands 

Amt, som i forvejen var langt 

fremme i forebyggelsen og til dels har 

bygget videre på tidligere erfaringer. 

Bl.a. er et netværk af kontaktlærere i 

folkeskolen nu bygget ud med et lignende 

på ungdomsuddannelserne, så 

lærerne kan holde hinanden orienteret 

om, hvad der sker i miljøet. Amtet 

har også haft stor succes med at placere 

fire campingvogne bemandet 

med ung-til-ung rådgivere uden for 

nogle af de værtshuse og diskoteker i 

nattelivet, hvor det går hedt til. Otte 

hundrede unge har indtil nu været på 

besøg og fået en snak med andre unge 

om deres problemer, og Britta Glargaard 

kan ikke skjule sin skuffelse over, at de 

fire vogne er reduceret til én i år, hvor 

kommunerne selv skal betale. 

– Der er stor forskel på, hvor aktive 

kommunerne har været, så jeg håber, de 

tager godt imod arbejdsgruppens guidelines, 

når de bliver sendt ud, siger hun. 

Det ligger fast, at det bliver kommunerne, 

der skal distribuere pjecerne i 

festmiljøerne. Strategien har i hele 

projektperioden været, at alle forebyggende 

tiltag forankres i kommunerne, 

fordi det er dem, der har ansvaret for 

det fremtidige forebyggende arbejde i 

de miljøer, hvor deres unge går ud for 

at more sig. Kommuner over hele landet 

får adgang til resultaterne af modelamternes 

arbejde, når den samlede 

indsats evalueres til næste år. 

Politiet med i byen 

Mange kræfter samles i disse år om 

de unges brug af rusmidler. Politimesterforeningen 

har arbejdet med 

særlige indsatser i festmiljøet. For 

godt et år siden fremlagde en 

arbejdsgruppe i Politimesterforeningen 

rapporten Alkohol blandt 

Unge. I foråret offentliggjorde endnu 

en arbejdsgruppe en kortlægning af 

ecstasyforbruget blandt unge i 

Ecstasy-rapporten, som ligeledes 

indeholder forslag til tiltag mod misbruget. 

Rapporten kan læses på 

www.politi.dk. For nylig fremlagde en 

tredje arbejdsgruppe den meget 

omtalte Dørmandsrapport med forslag 

til uddannelse og uniformering 

af dørmænd. Rapporten kan fås hos 

Glostrup politi, tlf. 43 62 14 48. 

Også Kriminalpræventivt Råd 

arbejder med problemet og har 

netop offentliggjort rapporten Unge 

i byen – tryggere udskænkningssteder 

for unge. Den indeholder en række 

forslag til, hvad festmiljøet selv kan 

gøre inden for den nuværende lovgivnings 

rammer, samt et katalog 

over kriminalpræventive forslag, 

som vil kræve lovændringer. – Unge i 

byen kan fås hos Det kriminalpræventive 

Råd, tlf. 43 44 88 88. 

Fire tusinde natteravne 

Det er ikke kun myndighederne, 

der holder øje med de unge i festmiljøet. 

Også forældre og andre 

voksne er på gaden om natten som 

Natteravne. De går rundt tre og 

tre i deres karakteristiske gule jakker 

for at trøste og støtte de unge 

i nattelivet, der har brug for en 

hjælpende hånd fra en voksen. 

Danmark har nu 4.000 

Natteravne fordelt på 98 byer. 

Desuden er der Natteravne i 

Thorshavn og i fire byer i 

Grønland. Ordningen startede i 

Sverige for 25 år siden. Siden da 

har den bredt sig til Norge og 

Danmark, hvor de første 

Natteravne kom på gaden i ’95 og 

’98. Læs mere på www.natteravne.dk 

Vital · 2002 · nr. 3 17

Alkohol på plakaten 

Alkoholkampagnen er med til 

at udbrede kendskabet til 

gentandsgrænserne, skabe 

debat om og nedbringe danskernes 

alkoholforbrug. På 

amtsplan oplever man en stigende 

interesse for emnet 

blandt borgere og professionelle 

Af chefredaktør Anne-Marie Borritz, 


Så er det uge 40 og årets alkoholkampagne 

er i fuld gang. Gennem 

reklamespots i tv, annoncer i magasiner 

og kronikker i dagbladene bliver der 

sat fokus på danskernes alkoholvaner. 

Rundt om i landet træder kendte mennesker 

frem som tørlagte alkoholikere 

og trækker fulde huse til foredrag og 

debat, Lænken holder Åbent Hus, og der 

uddeles pamfletter om alkohol på apoteker, 

biblioteker og sygehuse. Hvordan 

vurderer kampagnens afsender, Sundhedsstyrelsen, 

kampagnen her på 13. år? 

– Fra mange sider er det blevet 

sagt, at kampagner „ikke virker“. Den 

18 

Procent 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

vurdering kan jeg bestemt ikke tilslutte 

mig, når det gælder alkoholkampagnen, 

siger kontorchef Thomas Clement, 

som er ansvarlig for alkoholområdet 

i Center for Forebyggelse. 

– Kampagnen har udviklet sig meget 

gennem årene, og nu, hvor den træder 

over tærsklen til teenagealderen, er 

den fortsat i stand til at sætte alkohol 

på danskernes dagsorden. Et emne vi 

nødig taler om, selv om mange af os 

jævnligt bliver konfronteret med de 

skader og problemer, der følger med 

et for stort alkoholforbrug, siger 

Thomas Clement. 

Alkoholkampagnen, der gennem 

årene har haft skiftende alders- og befolkningsgrupper 

som målgruppe, har 

flere formål. Et er at skabe opmærksomhed 

og debat om danskernes alkoholforbrug, 

et andet at formidle viden 

om de anbefalede genstandsgrænser 

på højest 21 genstande pr. uge for 

mænd og 14 for kvinder. Det er grænsen 

for, hvad fagfolk betragter som et 

sundhedsmæssigt forsvarligt forbrug. 

– Det er godt at kunne dokumentere, 

at kendskabet til genstandsgrænserne 

er nået bredt ud i befolkningen, 

siger Thomas Clement. – Kendskabet 

er størst blandt de mennesker, der 

drikker mere end det, vi anbefaler 

Befolkningens kendskab til genstandsgrænse 

for eget køn. 1993 - 2002. 

Procent 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

ÅR 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

som maksimum. Det viser, at en del af 

målet er nået, i og med at målgruppen 

generelt er opmærksom på sit alkoholforbrug. 

Den opmærksomhed gælder 

det om at udnytte positivt. 

Det tredje, væsentlige formål er at 

medvirke til at nedbringe alkoholforbruget 

og antallet af alkoholskader, så 

færre mennesker bliver syge, kommer 

til skade eller ligefrem dør som følge 

af et stort forbrug. 

– At forbruget af alkohol ville have 

været større, hvis der ingen kampagner 

havde været, kan vi naturligvis ikke 

påvise, siger Thomas Clement. – Men vi 

ved, at antallet af trafikdrab, hvor alkohol 

er involveret, har været stærkt faldende 

de seneste ti år.Vi ved også, at 80 procent 

af offentlige og private virksomheder 

har en alkoholpolitik – hvilket 

er mere end en fordobling på cirka ti 

år. Så kan vi også konstatere, at der er 

kommet mere fokus på børn i misbrugsfamilier 

og på unge og alkohol. 

Det gælder både blandt social- og 

sundhedsprofessionelle og i den offentlige 

debat. 

Cen-lok samarbejdet 

Kampagnen er organiseret ud fra det 

såkaldte cen-lok samarbejde. Det består 

i, at Sundhedsstyrelsen er ansvar- 

• 62 procent af befolkningen mener, at 

alkohol er et stort eller meget stort 

problem i Danmark 

• Knap 90 procent mener, at alkoholkampagnen 

er en god eller meget 

god idé – en procent mener, det er 

en dårlig eller meget dårlig idé 

• Jo større alkoholforbrug, jo bedre 

kendskab har man til genstandsgrænserne 

• Sundhedsstyrelsen udarbejder materialer 

og yder tilskud til de amtslige 

aktiviteter i forbindelse med alkoholkampagnen. 

Vital · 2002 · nr. 3

lig for den opmærksomhedsskabende 

indsats bl.a. gennem annoncer og tvspots, 

mens amterne – og de større 

kommuner – står for den lokale indsats. 

Det er her de lokale arrangementer 

planlægges og gennemføres og 

dialogen med borgerne finder sted. 

– For borgerne har vi afholdt en 

række aktiviteter som konkurrencer, 

gadehappenings, teater og foredrag, 

fortæller Ulla Lorentzen, forebyggelseskonsulent 

i Ribe Amt, – og vi oplever 

en stigende interessere for emnet. Sidste 

år deltog mere end 500 mennesker i 

en debataften, hvor filmen „Bænken“ 

blev vist og Jacob Haugaard fortalte 

om sit liv med et alkoholmisbrug. Dér 

var Alkoholambulatoriet i Ribe Amt 

også med for at fortælle om rådgivnings- 

og behandlingstilbuddet, og vi 

har ikke tidligere set så stort et fremmøde. 

Siden 1998 har Ribe Amt – der i 

øvrigt har taget aktiv del i cen-lok 

samarbejdet siden kampagnens start – 

intensiveret indsatsen over for voksenuddannelserne. 

Man iværksatte et 

treårigt forløb, hvor elever og lærere 

på voksenuddannelserne blev valgt 

som målgruppe. – Målet var at få kontakt 

til fagpersoner, så de kan blive opmærksomme 

på signaler, der kan tyde 

på et overforbrug af alkohol, siger Ulla 

Lorentzen. 

Indsatsen er videreført, siden projektet 

blev afsluttet med en evaluering. 

Den viste, at der fortsat er behov 

for viden og redskaber, fx til at håndtere 

samtaler om et så tabubelagt 

emne, som alkohol er, også blandt fagpersoner. 

– Vi kan se, at vores fremgangsmåde 

har skabt dialog med uddannelsesstederne.Vi 

ser en stigende 

interesse, ikke alene i at få viden om 

emnet, men også redskaber til at gøre 

noget, siger Ulla Lorentzen. Også i år 

afholder Ribe Amt en temadag og 

kurser på voksenuddannelsesstederne 

og for professionelle inden for skole-, 

social- og sundhedsområdet. Igen i år 

tyder det på fuldt hus overalt. 

Nye temaer og målgrupper 

De første år alkoholkampagnen løb af 

stablen, var sundheden og de anbefa- 

lede genstandsgrænser det absolutte 

omdrejningspunkt. Budskabet om højest 

14/21 genstande er fortsat en central 

anvisning i kampagnen, men i 1995 

ændredes perspektivet, da det blev 

det sociale ansvar og de medfølgende 

skader, der blev tema for årets kampagne. 

Fra 1996 tog man konsekvensen 

af kritikken af de brede befolkningsrettede 

kampagner og lancerede 

en, der henvendte sig til storbrugere 

og deres pårørende. I 1998 var det 

sociale aspekt i fokus: Det går ud over 

andre, hvis du drikker for meget eller 

på de forkerte tidspunkter. 

– Temaskiftet fra de fysiske skader til 

de sociale har været hilst velkomment 

her på amtsplan, siger Ulla Lorentzen. 

– Det har givet os bedre mulighed for 

at bruge Alkoholkampagnen som et 

led i den forebyggende indsats. De sociale 

skader optræder langt tidligere 

end de fysiske, og det er vigtigt, at de 

bliver genkendelige, så indsatsen kan 

ske så tidligt som muligt og ikke først, 

når alkoholforbruget har haft store og 

måske uoprettelige konsekvenser. 

I 1999 bestod nyskabelsen i at henvende 

sig direkte til særlige faggrupper 

i social- og sundhedssektoren, i første 

omgang var det til sagsbehandlere på 

socialforvaltningerne, sygeplejersker 

og pædagoger. 

Årets tema 

Årets uge 40-kampagne sætter særlig 

fokus på forældrenes rolle og ansvar. 

Forældre har stor indflydelse på, hvor 

tidligt og hvor meget deres børn kommer 

til at drikke. Derfor er det også 

vigtigt, at man som forældre markerer 

flere normer og grænser. Men også at 

man viser omsorg og fastholder en god 

og tillidsfuld dialog med sit barn. 

Vital · 2002 · nr. 3 19

20 

Foto: Karl Jack 

Vital · 2002 · nr. 3

– Vi begynder 

med børnene 

En dansk støttet indsats mod 

estiske børn og unges voksende 

forbrug af cigaretter handler 

ikke bare om sundhedsfremme, 

men er – ifølge projektleder 

– et vigtigt våben i 

kampen for det lille Estlands 

overlevelse 

Af journalist Karl Jack 

Store børn i Estland har et kraftigt stigende 

forbrug af cigaretter. Det gælder 

både drenge og piger. 

TALINN – Forebyggelse og sundhedsfremme 

er vores eneste mulighed 

for at overleve som en lille nation.Vi 

bliver færre år for år, så der 

skal sættes ind nu, siger Kädi Lepp. 

Som projektleder i det statslige Estiske 

Center for Sundhedspædagogik 

og Sundhedsfremme sidder hun med 

tal, som kalder på en national strategi 

for overlevelse: Indbyggertallet i Estland 

er kommet ned på 1.4 million – 

fra 1.5, da landet 1991 blev frit. Levealderen 

trues bl.a. af et massivt og voksende 

brug af cigaretter og alkohol 

blandt unge. 

Det projekt, Kädi Lepp for tiden leder 

fra estisk side, drejer sig om at få 

skolebørn til at ryge mindre og få skolerne 

til at tage et ansvar. Projektet 

skal på samme tid være banebrydende 

ved at give det folkesundhedsprogram, 

Estland for tiden er ved at gøre færdigt, 

konkret indhold. 

Forebyggelse og sundhedsfremme 

var stort set fremmedord i Estland til 

sidst i 90erne. Indtil da havde sundhedsvæsenet, 

på lavbudget, taget sig af 

helbredelse eller pleje. Men som på så 

mange andre områder er landet 

– som fra 1944 og indtil for elleve år 

siden var en del af Sovjetunionen – 

godt i gang med at tænke forfra og 

søge nye veje, ofte med vestlig hjælp. 

Og den første store satsning er at få 

skolebørn til at sige farvel til tobakken 

– eller aldrig begynde at ryge. Kädi 

Lepp: 

–Vi begynder med børnene, fordi vi 

kan sætte ind over for dem, inden det 

er for sent, og fordi de er vores fremtid.Vi 

har allerede et nationalt program 

mod misbrug af narko og alkohol, men 

det er mest rettet mod voksne. Når 

det gælder børnene, er det mere hensigtsmæssigt 

at fokusere på tobakken. 

Idé til Danmark 

Projektet begyndte i fjor og fortsætter 

2002 igennem. Femten skoler rundt 

om i landet skal gøres røgfri og sunde. 

Ina Borup, sundhedsplejerske og dr. i folkesundhed 

(tv.), er for tiden i Estland 

som rådgiver ved det dansk-estiske 

tobaksforebyggelsesprojekt, som fra 

estisk side ledes af Kädi Lepp (th.) Foto: Privat 

Vital · 2002 · nr. 3 21 

▲

▲ 

Skolerne skal så være modeller for de 

små 600 andre, som findes. Fremstødet 

er et såkaldt PHARE Twinning projekt, 

der har EU som hovedsponsor, og 

har Estland og Danmark som samarbejdende 

tvillinger. Projektet er et led 

i forberedelserne til optagelse i EU. 

Sundhedsplejerske og doktor i 

sundhedsvidenskab Ina Borup er for 

tiden på et års ophold i Estland, for 

sammen med Kädi Lepp at sætte projektet 

i gang. 

– Inspirationen kan faktisk godt gå 

begge veje, siger Ina Borup, så Estland 

lærer os noget. Som led i vores projekt 

har hver af de femten skoler fået 

et sundhedsråd. Det er en idé, jeg vil 

prøve at sælge, når jeg kommer hjem 

til Danmark. 

Intervention 

Fra dansk side er det medarbejdere 

fra Sundhedsstyrelsen, Center for 

forebyggelse, der har leveret det faglige 

input til projektet. 

Esterne har fået præsenteret danske 

forslag til strategier, netværksdannelse 

og pressekontakt. Og projektet 

bruger det amerikanske begreb „lifeskills“. 

Det dækker evnen til at håndtere 

en situation, hvor man er presset 

og fx skal afvise den første cigaret. 

Ina Borup understreger, at PHARE 

Twinning projektet ikke er en kampagne, 

men en intervention med et resultat, 

man senere vil kunne måle, og 

som går tæt på et begrænset antal 

mennesker. 

Smart markedsføring 

Centret har lavet andre undersøgelser 

blandt børn og unge i Estland, som viser, 

at rygning er steget siden midt i 

90erne, mest blandt pigerne. Desuden 

begynder børn at ryge stadigt tidligere. 

Det forklarer Kedi Läpp sådan 

her: 

– De store tobaksfirmaer, bl.a. Philip 

Morris, er vældig smarte til at markere 

sig positivt på det nye marked blandt 

unge i Estland. De må ikke bruge 

skilte-reklamer, men gør sig meget 

synlige som sponsorer ved musik- og 

sportsbegivenheder. Det virker meget 

effektivt. 

22 

Desuden har børn nem adgang til at 

købe cigaretter. Meget tæt på alle skoler 

er der mulighed for at skaffe sig 

smøger i kiosker, selv om de egentlig 

ikke må sælge dem til personer under 

atten år. Endelig er cigaretter billige (ti 

danske kroner for tyve styk), og mange 

mennesker har flere penge end for få 

år siden. 

Generelt er den amerikanske tilbagelænede 

livsstil med lav fysisk aktivitet 

og fed mad ved at være på vej 

ind blandt de unge estere. Den stil 

kobles ofte sammen med rygning og 

alkohol. 

På de udvalgte skoler er målet at 

begrænse rekrutteringen af rygere og 

at få dem, som ryger nu, til at stoppe 

eller begrænse brugen af tobak. Samtidig 

med, at den enkelte skole tilbyder 

veje til en mere sund livsstil. 

Det er i nogen grad overladt til de 

enkelte PHARE Twinning skoler at 

finde deres egne metoder og veje. 

Dog har der været holdt seminarer 

for nøglepersoner på alle skoler – 

dvs. lærere, andre ansatte og sundhedsplejersker. 

Desuden har forældre, 

kommunale medarbejdere og amtslige 

sundhedskonsulenter deltaget. Selve 

projektet forankres hos de amtslige 

sundhedskonsulenter, mens den nationale 

forankring og overordnede kontrol 

ligger hos det statslige center. 

Nationens overlevelse 

Generelt har skolerne lagt megen fantasi 

og energi i projektet. Nogle af 

dem har bredt indsatsen ud til skoleklubber, 

andre har opsøgt lokale handlende 

for at tale med dem om deres 

ulovlige cigaretsalg til mindreårige. 

Nogle skoler er desuden på vej ind i 

netværk, hvor de kan lære af hinanden 

og satse bredere på forebyggelse og 

sundhedsfremme. 

– Det har været en overraskende 

positiv modtagelse, siger hun. Specielt 

er det flot, at eleverne har bakket os 

op. Her har det været vigtigt, at de 

ikke bare er modtagere af noget, som 

presses ned over dem, men er aktive 

deltagere. 

Udbyttet af pilotprojektet skal senere 

i år måles gennem en ny spørge- 

skema-undersøgelse på de 15 involverede 

skoler og15 kontrolskoler. De 

bedste erfaringer samles i en pjece til 

bl.a. forældre og skoler, som ikke deltager 

i projektet. Hele projektet støtter 

op om det program for folkesundhed, 

Estland formentlig får senere i år. 

Eller, som Kädi Lepp ser det, programmet 

for nationens overlevelse. 

Esterne bliver færre år for år. Derfor er 

forebyggelse og sundhedsfremme esternes 

eneste mulighed for overlevelse som 

nation, mener projektleder Kädi Lepp. 

Dansk-estisk samarbejde 

Danmark og Estland har indgået 

et tæt samarbejde om forebyggelse 

og sundhedsfremme. Det 

sker inden for rammen af et 

såkaldt PHARE Twinning projekt, 

som EU finansierer. 

Projektet i Estland består af 

fem komponenter med et samlet 

budget på to millioner euro. Det 

blev indledt juni 2001 og ventes 

afsluttet til nytår. 

Det danske Indenrigs- og 

Sundhedsministerium er ansvarligt 

for den komponent i projektet, 

der handler om sundhedsfremme. 

Specialkonsulent i Indenrigsog 

Sundhedsministeriet Janus 

Andersen er den danske ansvarlige 

i sundhedsfremme-projektet, 

og sundhedsplejerske, dr. Ina 

Borup er udstationeret i Tallinn et 

år som rådgiver. 

Projektet er planlagt og gennemført 

i et tæt samarbejde 

mellem esterne og danske 

eksperter fra Sundhedssstyrelsen, 

nemlig informationskonsulent 

Jørgen Falk og specialkonsulent 

Kit Broholm, Center for 

Forebyggelse. 

Læs mere om samarbejdet på 

www.tervis.ee. 

Vital · 2002 · nr. 3 

Foto: BAM

Flere cigaretter og øl 

Et samarbejdsprojekt mellem Danmark og Estland skal nedbringe antallet af børn og unge som ryger – eller helt forebygge, 

at de begynder. 

Projektets femten deltagende skoler blev i fjor valgt ud ved lodtrækning. Femten andre er med for at sammenligne 

resultatet af interventionen. I begge grupper blev eleverne i 5., 7. og 9. klasse på skemaer spurgt om deres rygeadfærd, 

velbefindende, motions- og spisevaner. 

Undersøgelsen viste bl.a.: 

• 2.8 procent af drengene i 5. klasse siger, at de ryger dagligt, i 7. er det 11.4 procent og i 9. klasse 18.1 procent. 

Pigernes tal er henholdsvis 0.4, 6.1 og 16.1 

• 81 procent af de ikke-rygende piger siger, at de har et godt eller fremragende helbred, men det kun gælder 46 

procent blandt de piger, der ryger dagligt 

• 66.7 procent af dem, som ryger, opgiver, at deres bedste ven også ryger. 

• Rygerne drikker mere end ikke-rygerne – 57 procent af de drenge, som ryger dagligt, og 69 procent af de rygende 

piger drikker mindst en gang om ugen. 

Nationale undersøgelser, som Centret for Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme har foretaget, viser, at ti procent 

af de 15-årige estiske drenge røg hver dag i 1991. Det tal var i 1994 steget til 16 procent og i 1998 til 17 procent. De 

tilsvarende tal for piger er gået op fra to til otte procent fra 1991 til 1998. Men 2001 undersøgelsen på de 15 skoler, 

der er med i PHARE Twinning projektet, viser altså endnu højere tal. 

Ifølge centrets undersøgelser var der op gennem 90erne, en klar stigning i forbruget af alkohol blandt 11-15årige 

skolebørn. Specielt øl er blevet populært. I 1994 opgav fire procent af børnene i denne aldersgruppe, at de drak øl 

mindst engang om ugen. Men fire år senere var det tal nået op på syv procent. Undersøgelsen på de 15 skoler påviser 

igen en stigning i forbruget siden 1998, nemlig at 25.9 procent af pigerne i niende klasse og 31.5 procent af drengene 

drikker alkohol mindst en gang om ugen. 

Samarbejdsprojektet munder ud i et fælles idékatalog over tobaksforebyggende aktiviteter og andre sundhedsfremmende 

indsatser, der kan implementeres på skoleområdet. 

Vital · 2002 · nr. 3 23

Ældre danskere drikker meget mere end tidligere – og vil drikke endnu mere de kommende år 


Det grå guld drikker. De ældre 

fører den våde danske kultur 

over i seniorlivet. Hver fjerde får spiritus 

dagligt. For mænd alene er det 

omkring en tredjedel. Og mellem 15 

og 20 procent har et alkoholforbrug, 

som ligger over genstandsgrænserne. 

Tallene her stammer fra en nordisk 

undersøgelse og en dansk, som Ældremobiliseringen 

har lavet. 

Tallene peger på, at Danmark får et 

problem som vil vokse fremover. 

– Der er for mig ingen tvivl om, at 

vi står foran et fænomen, der vil tage 

24 

Det v 

til i de kommende år, siger Peer Aarestrup, 

leder afVidenscenter om Alkohol. 

Alene det voksende antal ældre i 

Danmark trækker i retning af et større 

forbrug. Hertil kommer, at mange har 

bedre råd end tidligere, og at de er en 

del af den danske alkoholkultur med 

nordisk rekord i årligt forbrug, som vi 

har udviklet siden 1960erne. 

Det har længe været en tradition 

blandt nogle ældre at starte dagen 

med en snaps for at få kroppen i gang 

og slutte med en til for at falde i søvn. 

Nu er det snarere blevet en daglig 

vane at tage et par øl eller drikke vin 

til maden. 

Ældre kan drikke af årsager, som har 

noget med deres ændrede livssituation 

at gøre. Særligt ældre mænd kan finde 

det tiltrækkende at trøste-drikke, hvis 

deres koner eller venner er faldet 

bort, og de ikke længere arbejder. Andre 

føler det fornuftigt at dulme bivirkningen 

af den medicin, de måske 

tager, eller ubehaget ved smerter, som 

følger med alderen. 

Det er ikke for sent 

Ældre påvirkes mere af alkohol end 

yngre. Alkohol opløses nemlig i vand, 

og ældre har mere fedt og mindre 

vand i kroppen. Samtidigt har ældres 

Vital · 2002 · nr. 3

åde guld 

Genstandsgrænserne er lavere for ældre. 

organer en mindre reservekapacitet, 

og det kan betyde, at skader viser sig 

hurtigere og kraftigere. Derfor bliver 

seniorerne lettere påvirket og skades 

mere end yngre. Hvad de ofte ikke er 

klar over. Og derfor gælder Sundhedsstyrelsens 

genstandsgrænser ikke for 

ældre. I USA sætter National Institute 

on Alcohol Abuse and Alcoholism faktisk 

faregrænsen ved syv genstande. 

Overdrevent drikkeri blandt ældre 

kan, ofte kombineret med medicin, 

føre til faldulykker og en lang række 

symptomer som dårlig lever, forhøjet 

blodtryk, dårligt hjerte, inkontinens, 

ringe ernæringstilstand, ringe gang- 

funktion på grund af nedsat muskelstyrke, 

depression, nedsat sexlyst og 

søvnproblemer. Men de symptomer er 

almindelige blandt i hvert fald hospitalsindlagte 

personer over 64 år og kan 

have mange andre årsager. Derfor kan 

alkoholmisbrug af sundhedspersonalet 

let overses som en mulig forklaring. 

Eller de undlader at spørge til drikkevaner, 

fordi de ikke vil støde den ældre, 

måske fordi personalet synes, det 

er synd for dem, og fordi de alligevel 

er så gamle, at det ikke nytter at gøre 

noget. 

Men budskabet er faktisk det modsatte. 

Det fremgår af en pjece, som Videnscentret 

om Alkohol netop har udsendt: 

Kirsten Almar, overlæge på Dianalund, 

og Lars P. Laugesen, overlæge 

på Korsør Sygehus, skriver, at man 

ikke har ringere chancer for at 

komme fri af misbruget, fordi man der 

ældre. Faktisk er det relativt let at behandle 

ældre, der først har fået et alkoholproblem 

sent i livet. Erfaringer 

viser desuden, at en behandling ofte 

giver mere energi, mere livskvalitet 

samt bedre kontakt til familie og venner. 

 

Hver fjerde ældre 

drikker dagligt 

Selv om de ældre drikker mindre 

end de midaldrende og de unge, 

så drikker 25 procent af de ældre 

over 60 år alkohol dagligt. Det 

gælder 30-40 procent af mændene, 

10-15 procent af kvinderne, 

afhængig af deres præcise alder. 

Ingen mænd mellem 60 og 64 

år opgiver, at de aldrig har drukket 

spiritus. Men det gør 6.1 procent 

af kvinderne i den aldersgruppe. 

Hvis man tager de ældste, siger 

5.3 procent af mændene, at de 

aldrig har fået en dråbe. Og det 

gælder 15.9 procent af kvinder 

over 80 år. 

I den nordiske undersøgelse 

spurgte man også, hvor mange 

der har følt sig beruset inden for 

det sidste år. Det har 78.7 procent 

af mændene mellem 19 og 

59 år, 35 procent af dem mellem 

60 og 64 år og 4.2 procent af 

mænd over 80 år. Det samme tal 

er for kvinder henholdsvis 59.2, 

11.6 og 4.6 procent. Et stort alkoholforbrug 

er altså mest udbredt 

blandt mænd – og kønsforskellen 

slår stærkere i gennem med alderen. 

Tallene stammer fra Rapporten 

Drinking habits in the Nordic countries. 

Den er udarbejdet på National 

Institute for Alcohol and Drug 

Research i Oslo, 1999. 

Flere oplysninger kan findes i 

publikationen Ældre & alkohol, 

udgivet af Videncenter om Alkohol 

2002. Den kan læses på 

www.alkoholviden.dk 

Vital · 2002 · nr. 3 25 

▲ 

Foto: Henrik Sørensen/BAM

Ny åben og aktiv holdning til 

alkohol på arbejdspladsen gør 

det nemmere for APPA-konsulenter 

at komme til 

26 

Alkohol i

arbejdstiden 


Der er sket en revolution, når det 

gælder danskernes holdning til 

drikkeri på arbejdspladsen. Sådan har 

konsulent Bente Lindgaard oplevet de 

seneste ti år. Hun siger: 

– Tidligere var det nærmest en 

grundlovssikret ret for danskerne at 

kunne drikke når som helst og hvor 

som helst, også på deres arbejdsplads. 

Nu er det modsat. Der drikkes stadig, 

men mere hjemme. Og det er blevet 

helt selvfølgeligt, at arbejdspladserne 

diskuterer problemet og finder ud af, 

hvordan man skal blande sig, og hvordan 

man kan hjælpe de medarbejdere, 

der er ude i et misbrug. 

I praksis betyder det, at åbenhed og 

tidligere indgriben afløser den fyring, 

det nemt kunne ende med førhen, 

men som nu er blevet vigtig at undgå, 

fordi den kan føre til social udstødning. 

Bente Lindegaard var gennem tre år 

leder af projektet APPA – Alkohol Politik 

På Arbejdspladsen. Projektet var 

et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, 

12 amter, Frederiksberg Kommune 

og MANUS, Århus Amts konsulenter 

for alkoholpolitik. Hun var indtil 

projektets start i 1997 med i MANUS 

og er tilbage der, efter at APPA er 

overgået til amterne og den københavnske 

kommune. Foruden Bente Lindegaard 

findes der for tiden 13 APPAkonsulenter 

i Danmark.Trods det begrænsede 

antal, når de langt ud med 

deres tilbud, i hvert fald i Århus Amt. 

Fx har de to konsulenter været i kontakt 

med omkring 1.000 virksomheder. 

Amtslige forskelle, fælles værktøj 

Der er dog store forskelle amterne 

imellem. APPA-konsulenternes organisering 

er meget forskellig, både hvad 

ansættelsesformer og ressourcer 

angår. Fælles for dem er, at de har været 

igennem et uddannelsesforløb om 

alkohol på jobbet. I tre fjerdedele af 

amterne har APPA-konsulenten også 

andre arbejdeopgaver, typisk om forebyggelse 

og misbrugsbehandling. Med 

APPA-kasketten på arbejder de over 

for virksomhederne med generel information, 

med tidlig indgriben og 

med henvisning til behandling. Det betyder, 

at man søger at få den enkelte 

virksomhed til at formulere retningslinjer 

for alkoholforbrug i arbejdstiden 

og leve op til dem og til at give de 

medarbejdere, der drikker for meget, 

et aktivt tilbud om hjælp. 

– Vi har som konsulenter nogle fælles 

erfaringer og en fælles værktøjskasse, 

men i den konkrete situation 

drejer det sig om at forstå behovene 

lige præcis på det sted, siger Bente 

Lindegaard. 

Omkring halvdelen af de virksomheder, 

som APPA-konsulenterne har været 

inde over, er private, halvdelen offentlige. 

Den næste store udfordring 

bliver at nå de mindre private virksomheder. 

Her drikkes der stadig nogle steder 

massivt. 

God personalepolitik 

Det ligger i moderne ledelse, at man 

satser på en god personalepolitik. 

Virksomhedens sociale ansvar og personalepleje 

bruges offensivt. Og indsatsen 

for at bremse drikkeriet på arbejdspladsen 

er et led i regeringens 

mål for forebyggelse og sundhedsfremme. 

Men samtidig er der økonomisk 

sund fornuft i at fastholde kvalificeret 

arbejdskraft. 

Det sidste understreges af, at virksomheder, 

som bruger APPA-konsulenterne, 

typisk betaler amtet for det, 

uden at det er kommet op som et 

problem. Konsulenttjenesten er nemlig 

blevet en virksomhed, som amterne 

og kommunen tager hel eller delvis 

brugerbetaling for. Og som åbenbart 

er pengene værd. 

– Det afgørende er, at alkoholpolitikken 

bliver forankret hos hver enkelt 

medarbejder, der forstår sin rolle, holder 

øje med kollegaen og tør gribe ind. 

Og så langt er man faktisk ved at nå 

nogle steder, siger Bente Lindgaard. 

En evalueringsrapport fra 2000 

viste, at størstedelen af virksomhederne 

er tilfredse med APPAs ydelser. 

Den viste også, at der er nøje 

sammenhæng mellem de ressourcer, 

som det enkelte amt har fastsat til 

indsatsen og de alkoholpolitiske 

ydelser, der er leveret til virksomhederne 

i amtet. 

For kontatkt til APPA konsulenter: 

se www.aaa.dk/appa/projekt.htm. 

Alkohol-Politik På Arbejdspladsen. 

Vital · 2002 · nr. 3 27 

Foto:Thymann/Schiller/BAM

Hvilke konsekvenser har danskernes alkoholvaner – for dem 

selv og for samfundet? Og hvad skal der til for at ændre på 

vanerne? Det er nogle af de spørgsmål, det nye Center for 

Alkoholforskning vil søge at finde svarene på. Centret ledes af 

Danmarks første professor i alkohol, Morten Grønbæk, som 

bl.a. anbefaler danskerne at drikke lidt vin hver dag, ligesom 

man gør det middelhavslandene 

Professor i alkohol 

Af journalist Charlotte Bach 

At danskerne drikker er ikke noget 

nyt. Heller ikke at de drikker for 

meget – op mod 12 liter ren alkohol 

om året pr. voksen over 14 år bliver 

det til. De danske unge har verdensrekord 

i druk, både hvad angår mængder 

og tidlig debut. Rigtig mange voksne 

danskere – nogle mener op mod 

200.000 – er alkoholafhængige i en sådan 

grad, at de bør komme i behandling. 

At finde den bedste behandling 

bliver et af de emner, som det nye 

Center for Alkoholforskning under 

Statens Institut for Folkesundhed, SIF, 

vil lægge vægt på. 

Der er nok at tage fat på for Danmarks 

første professor i alkoholforskning, 

Morten Grønbæk, der tiltrådte 

som leder af centret i februar i år. En 

anden problemtype, som Center for 

Alkoholforskning vil arbejde for at klarlægge, 

er, hvem og hvor mange der er 

på vippen til at blive alkoholafhængige 

uden at være bevidste om, at forbruget 

er ved at kamme over. Mellem 15 og 

20 procent af danskerne drikker mere 

end de 14 og 21 genstande om ugen for 

henholdsvis kvinder og mænd, som 

Sundhedsstyrelsen har fastslået som 

et maksimum. 

Lidt vin hver dag 

– Vi ved ikke ret meget om den gruppe, 

hverken alder, køn eller social klasse, 

siger Morten Grønbæk, – og så længe 

vi ikke kender baggrund eller bevæggrund, 

ved vi ikke, hvordan vi kan 

28 

intervenere over for dem. Er det kurser 

eller kampagner, der skal tages i 

brug? 

Ud over disse to problematikker 

omfatter centrets forskningsplan tre andre 

elementer, som skal belyses, nemlig 

danskernes alkoholvaner, sygelighed og 

dødelighed forårsaget af alkohol og 

samfundsøkonomiske konsekvenser af 

alkoholforbrug. Ifølge Morten Grønbæk 

er emnerne valgt, fordi man med 

forskningsresultater på netop disse områder 

vil kunne ændre danskernes alkoholvaner 

i en mere positiv retning. 

– Vi ved, at alkohol koster samfundet 

mellem otte og 12 milliarder kr. 

om året. Det drejer sig fx om udgifter 

til lægebehandling, hospitalsindlæggelse, 

politi-indblanding, social støtte 

mm. Hertil kommer de sociale og 

familiemæssige omkostninger. Storforbrug 

af alkohol går jo ud over andre, 

som det så udmærket pointeres i 

Sundhedsstyrelsens seneste kampagner, 

siger Morten Grønbæk, og tilføjer 

at mindst 7.000 personer dør om året 

på grund af alkohol. 

Centrets opgave i forbindelse med 

sygelighed og dødelighed bliver at forske 

i alkohols indflydelse på helbredet. 

Det er en kendt sag, at jo mere man 

drikker, jo større risiko har man for at 

få skrumpelever, blodprop i hjernen eller 

forskellige former for kræft. Især øl 

og stærk spiritus er synderne.Vin derimod 

har i moderate mængder vist sig 

at have en gavnlig indflydelse på helbredet, 

navnlig hvis den drikkes i forbindelse 

med måltider. 

– Man har kunnet konstatere en lavere 

dødelighed blandt dem, der drikker 

lidt vin hver dag. Det forebygger 

især hjerte-karsygdomme. En større 

dødelighed finder man hos dem, der 

slet ikke drikker vin og dem, der drikker 

store mængder vin. Det er et område, 

vi skal forske i, ligesom vi også skal se 

på samspillet med kosten i forbindelse 

med drikkevaner. En såkaldt middelhavsdiæt 

med meget frugt og grønt 

har fx en gavnlig indflydelse på optagelsen 

af vin, siger Morten Grønbæk. 

Dansk alkoholkultur 

Danskerne har deres helt egen måde 

at drikke på, som hverken ligner det 

sydlige Europa eller det øvrige Skandinavien, 

understreger Morten Grønbæk. 

– I Sverige, Norge og Finland drikker 

man ikke i løbet af ugen, men fredag 

og lørdag giver man den hele armen 

med hård spiritus. Det gælder 

om hurtigt at få en ordentlig kæp i 

øret. Det siger sig selv, at det ikke er 

godt for helbredet. I Middelhavslandene 

drikker man dagligt. Man drikker 

vin, man drikker til måltiderne, og man 

drikker sig ikke fuld. I Danmark drikker 

man både på nord- og sydeuropæisk 

facon. Altså både weekendrusen 

og det daglige drikkeri. Det giver selvsagt 

et gevaldigt forbrug, og vi drikker 

i gennemsnit dobbelt så meget som 

svenskere, nordmænd og finner, siger 

Morten Grønbæk. 

Han anbefaler middelhavslandenes 

måde at drikke på og fastslår, at den 

store udfordring fremover bliver at lære 

Vital · 2002 · nr. 1

de unge at drikke fornuftigt. En genstand 

om dagen er optimalt. Det beskytter 

hjertet. Ifølge Morten Grønbæk er 

Sundhedsstyrelsens ung-til-ung metode 

et udmærket forebyggelsesinitiativ. 

– Lidt ældre elever fortæller de 

yngre om farerne ved alkohol. Ordene 

preller sandsynligvis af på de yngre, 

men de ældre, som har sat sig ind i sagerne, 

får et andet billede af alkoholforbrug, 

og dér rykker det, tror jeg. Her 

på centret skal vi evaluere metoden, og 

det bliver interessant at se, om den har 

en forebyggende effekt, siger han. 

Morten Grønbæk mener, at aldersgrænsen 

for salg af alkohol med fordel 

kunne stige fra de nuværende 15 år til 

18 år. Det ville bringe aldersgrænsen 

på niveau med de øvrige europæiske 

lande, hvor de unge drikker tre-fire 

gange så lidt som i Danmark. Han synes 

desuden, at priser på alkohol er 

for lave, og at alkoholreklamer bør 

være langt mere restriktive. 

– Forbudet mod udskænkning af alkohol 

til unge under 18 år håndhæves 

ikke tilstrækkeligt. Det er jo et signal 

fra myndighedernes side om, at man 

ikke kerer sig.Tilgængeligheden kan 

man gøre noget ved, også prismæssigt. 

Og hvad ligner det, at tiårige drenge 

render rundt og spiller fodbold med 

Carlsberg trykt på blusen?, spørger 

Morten Grønbæk. 

Den 41årige læge og nyudnævnte 

professor drikker selv helst vin og 

gerne til måltidet. Men ikke dagligt. Og 

stærk spiritus rører han ca. en gang 

om måneden. 

Professor Morten Grønbæk, Center for Alkoholforskning: – Forbudet mod udskænkning 

af alkohol til unge under 18 håndhæves ikke tilstrækkeligt. 

Center for Alkoholforskning 

Center for Alkoholforskning blev etableret i begyndelsen af dette år under 

Statens Institut for Folkesundhed, og samtidig tiltrådte Danmarks første 

professor i alkoholforskning, dr.med. Morten Grønbæk som centrets leder. 

Morten Grønbæk har bl.a. arbejdet ti år på Institut for Sygdomsforebyggelse. 

Han har skrevet ph.d. om sygelighed og dødelighed i forbindelse med 

alkohol og disputats om vins indflydelse på helbredet. 

Formålet med centret er at yde sundheds- og samfundsvidenskabelig 

alkoholforskning på et højt videnskabeligt niveau og formidle resultaterne, 

såvel videnskabeligt som populærvidenskabeligt. 

De næste fem år skal centret forske i følgende emner: 

• danskernes alkoholvaner 

• alkoholrelateret sygelighed og dødelighed 

• alkoholstorforbrug 

• evaluering af alkoholbehandlingsmetoder 

• samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug. 

Centret bemandes med fire seniorforskere, en statistiker, fire ph.d.-studerende 

og en halv snes studerende. De studerende videreuddannes på 

centret, og en del rekrutteres til selvstændige forskningsprojekter. De næste 

fem år vil centret medvirke ved udgivelsen af en række videnskabelige publikationer. 

Center for Alkoholforskning er finansieret af Sundhedsministeriet 

og Helsefonden. Læs centrets strategi på www.si-folkesundhed.dk 

Vital · 2002 · nr. 3 29 

Foto: Sonja Iskov

Fokus på organisering 

Tre parter om 

fælles indsats 

Det lokale samarbejde mellem Skoler, Socialforvaltning og 

Politi drives meget forskelligt, men er typisk organiseret på tre 

niveauer med en SSP-konsulent som nøglefigur. Kun det frivillige 

netværk SSP-Samrådet er fælles 

Af journalist Jette Møller Nielsen 

et er vigtigt, at det kriminal- 

–Dpræventive arbejde har prioritet 

og er en nødvendig del af hver 

enkelt institutions arbejde. Der skal 

lokalt skabes en forebyggelseskultur 

på samme måde, som der i forvejen 

eksisterer en behandlingskultur og en 

undervisningskultur. Sådan lyder Det 

Kriminalpræventive Råds anbefaling til 

medarbejdere i institutioner, klubber, 

idrætsforeninger og skoler mv., når 

det gælder SSP. 

SSP står for lokalt samarbejde mellem 

skole, socialforvaltning og politi 

og går ud på at forebygge kriminalitet 

blandt børn og unge. Det findes i de 

fleste af landets kommuner. 

Det er kommunerne, der finansierer 

SSP-samarbejdet, og de bestemmer 

selv, om de vil oprette det, hvor 

omfattende det skal være, og hvordan 

det skal organiseres. 

Tre niveauer 

Medarbejderne i de lokale institutioner, 

foreninger og klubber udgør det udførende 

niveau i den tredeling af SSPsamarbejdet, 

som Det Kriminalpræventive 

Råd anbefaler. De to andre ni- 

30 

veauer er et ledelses- og et koordinerende 

niveau. 

Ledelsesniveauet løser de overordnede 

politiske og administrative opgaver: 

Udarbejdelse af målsætning for 

kommunens kriminalpræventive indsats 

og SSP-samarbejdet og beslutning 

om overordnede rammer og ressourcer. 

Niveauet organiseres typisk i et 

SSP-udvalg bestående af formænd for 

relevante kommunale udvalg og/eller 

cheferne for social- og skoleforvaltningerne 

plus den lokale politimester. 

Det Kriminalpræventive Råd anbefaler, 

at SSP-udvalget delegerer klare 

kompetencer nedad i organisationen, 

så den kan løse de konkrete opgaver 

hurtigt og effektivt. 

Det koordinerende niveau etablerer 

og koordinerer arbejdet, evaluerer 

og følger op og har kontakten til det 

udførende niveau. Det indsamler og 

formidler også oplysninger om kriminalitetsudviklingen 

i lokalområderne, 

om børns og unges generelle forhold i 

kommunen (bl.a. fritidstilbud og unges 

brug af alkohol og narkotika) og om 

indsatser i andre kommuner. 

Niveauet kan organiseres i et koordineringsudvalg 

bestående af ansatte i 

social- og skoleforvaltningerne og po- 

litiet, med kompetence til at beslutte 

indsatser og fordele ressourcer. 

Det udførende niveau står for det 

konkrete lokale arbejde og har den 

daglige direkte kontakt med børn, 

unge og forældre.Typiske aktører her 

er repræsentanter for skoler, socialforvaltning 

og nærpoliti, medarbejdere 

og aktive i ungdomsklubber, idrætsforeninger, 

Den Fri Kriminalforsorg, boligforeninger, 

forældreorganisationer mv. 

Det afhænger af den konkrete situation 

og det konkrete sted, hvordan 

det forebyggende arbejde udføres – 

om det sker som led i det daglige arbejde 

eller som udviklingsarbejder, 

projekter eller særlige tiltag over for 

enkeltpersoner eller grupper. Der er 

gode erfaringer med at oprette lokale 

tværfaglige udvalg og arbejds- eller projektgrupper 

til at løse konkrete opgaver. 

Det er en afgørende forudsætning 

for succes, at SSP-udvalget og koordineringsudvalget 

melder klart ud til det 

udførende niveau om målsætninger og 

ressourcer, mener Det Kriminalpræventive 

Råd. 

SSP-Samrådet 

– De fleste kommuner følger rådet 

om at organisere arbejdet i de tre niveauer. 

Men nogle er så små, at de 

ikke har mandskab til alle tre, siger 

SSP-konsulent i Kolding Kim Hansen. 

Han er formand for SSP-Samrådet, en 

frivillig organisation af kommuner med 

Vital · 2002 · nr. 3

SSP-samarbejde. Samtidig er han eksempel 

på et væsentligt element i SSPsamarbejdet: 

SSP-konsulenten. 

– For en nyansat SSP-konsulent kan 

det godt være vanskeligt at finde ud af, 

hvordan man skal gribe arbejdet an. 

Ofte er man den eneste af sin slags i 

kommunen. Her spiller SSP-Samrådet 

en stor rolle som et netværk for konsulenterne, 

hvor de kan hente inspiration 

og ideer, siger samrådets formand 

Kim Hansen. 

– Samrådet er egentlig det eneste, 

der binder det lokale SSP-samarbejde 

sammen. Det står kommunerne frit 

for, om de vil melde sig ind. For tiden 

er 210 kommuner medlemmer. 

SSP-Samrådet blev dannet i 1988 af 

SSP-konsulenter. Medlemskommunerne 

er organiseret i amtskredse, der 

hver vælger et medlem af bestyrelsen. 

Det er med til at sikre viden om, hvad 

der foregår landet over. 

Samrådet arrangerer kurser, temadage, 

studieture og kampagner. Dets 

årsmøde regnes for en vigtig kilde til 

faglig inspiration og erfaringsudveksling. 

Desuden udgives et nyhedsbrev og 

hjemmesiden www.ssp-samraadet.dk 

Det Kriminalpræventive Råd har 

nedsat et SSP-udvalg til at inspirere 

det lokale SSP-samarbejde og yde 

økonomisk støtte til projekter og udviklingsarbejder. 

Man kan læse mere 

om SSP-samarbejdet på Rådets hjemmeside 

www.crimprev.dk 

Det nytter noget 

Et konkret eksempel på en SSP-indsats 

er SSP-koordinator René Holms forsøg 

på at skabe nye holdninger i Ry kommune 

til unges indtagelse af alkohol. 

René Holm forsøger at inddrage så 

mange interessenter som muligt i det 

treårige projekt „Alkoholdning – en 

fælles puls i lokalsamfundet“. 

Formålet er at udsætte de unges alkoholdebut 

længst muligt. Succeskriteriet 

er, at mindst 75 procent af børnene 

først debuterer, efter de er fyldt 15 år. 

– Når børn og unges alkoholdebut bliver 

udsat, er der nemlig en større 

chance for at de kommer til at drikke 

mindre og helt holder sig fra andre 

rusmidler, siger René Holm. 

Han kontakter forældre til børn i 5. 

klasse (som typisk ikke har haft nogen 

alkoholdebut). Forældrene får på aftenmøder 

faktuel viden om alkohol og 

opfordres til at indgå indbyrdes aftaler 

om, hvad børnene må og ikke må, og 

at sende klare signaler til børnene. 

Kontakten følges op, når børnene kommer 

i 6. og 7. klasse. – Forældrene er 

glade for SSP-samarbejdet, og tager 

ofte også selv kontakt til mig for at få 

råd og vejledning, fortæller René Holm. 

Desuden taler han med medarbejderne 

i fritidsklubber, bl.a. om deres 

holdninger til unges alkoholforbrug og 

muligheden for at lave andre arrangementer 

end diskoteksfester. – Samfundet 

har bare ladet tingene udvikle sig, 

Fokus på organisering 

Hvert år bliver der sat mange 

projekter om forebyggelse og 

sundhedsfremme i gang i Danmark. 

Selvom en del af dem bliver 

evalueret med et positivt resultat, 

er det ikke altid garanti for, at de 

efterfølgende forankres i de systemer, 

de har fungeret i. Der er ikke 

nogen færdig opskrift på, hvordan 

man kan sikre, at et projekt lever 

videre og bliver en del af den daglige 

drift. Men man kan få viden og 

inspiration fra andre projektforløb. 

Det er formålet med denne 

serie, Fokus på organisering. 

mener René Holm. – Og forældrene 

er ikke så tydeligt grænsesættende 

længere, ligesom de heller ikke i så høj 

grad som tidligere tager konflikterne 

med børnene. De kommer altså nemmere 

ud for noget, de ikke følelsesmæssigt 

og intellektuelt er modne til. 

Derfor er det også vigtigt, at pædagogerne 

bakker forældrene op, understreger 

René Holm. 

Politiet indskærper over for de handlende, 

at det også er deres ansvar at 

overholde forbuddet mod salg af alkohol 

til unge under 15 år og det generelle 

forbud mod salg af alkohol efter 

kl. 20, og at det er strafbart at overtræde 

forbuddene. – Man kan nemlig 

se, at det nytter at gøre adgangen til 

alkohol mere besværlig, siger René 

Holm. 

Tilsvarende får diskoteker og værtshuse 

indskærpet, at de ikke må sælge 

alkohol til unge under 18 år og heller 

ikke se gennem fingre med, at 16-årige 

drikker alkohol, som ældre kammerater 

har købt til dem. 

Desuden tager René Holm kontakt 

med sports- og idrætsforeninger og 

forsøger at bearbejde dem til en aktiv 

holdning om, at sport og alkohol langt 

fra hører sammen. 

– Det drejer sig om, at vi alle har et 

ansvar, slutter René Holm. – Det er en 

kultur, som skal vendes, og det tager 

tid. 

Vital · 2002 · nr. 3 31

René Holm forsøger at inddrage så 

mange interesserede som muligt i det 

treårige projekt „Alkoholdning“. 

32 

Et unikt samarbejde 

SSP – lokalt samarbejde mellem 

skole, socialforvaltning og politi om 

at forebygge kriminalitet blandt børn 

og unge – har eksisteret i ca. 25 år. 

Et tilsvarende formaliseret samarbejde 

findes ikke andre steder i verden. 

Ideen til SSP-samarbejdet udsprang 

dels af en stigende kriminalitet i 

1960erne, som førte til oprettelsen 

af Det Kriminalpræventive Råd i 

1971, dels af lokale forsøg med 

forebyggende samarbejde mellem 

skole og politi. 

Tanken var at samle de tre parter, 

der alle har ansvar for børns 

og unges trivsel og opvækst, i et 

forpligtende tværfagligt samarbejde 

om at afdække og bearbejde årsagerne 

til, at børn og unge begår 

kriminalitet. Arbejdet omfatter også 

forebyggelse af fx alkoholog narkotikamisbrug. 

SSP-samarbejdet startede i de store 

byer, men har efterhånden bredt sig 

til de fleste af landets kommuner. 

Der er tre indsatsformer: den 

generelle forebyggende indsats, den 

gruppeorienterede indsats og den 

individorienterede indsats. 

Der er ikke lavet samlede opgørelser 

af resultaterne af SSP-samarbejdet. 

SSP-konsulenterne 

Mange kommuner ansætter SSPkonsulenter, 

bl.a. for at sikre overblik 

og god kommunikation 

mellem de forskellige niveauer og 

faggrupper i samarbejdet. Ofte er 

SSP-konsulenten medlem af eller 

sekretær for SSP-koordineringsudvalget. 

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd 

er naturlige opgaver for SSP-konsulenten 

i forhold til ledelses- og 

koordineringsniveauet 

• at samle viden om børns og 

unges kriminalitet og dens årsager 

og om, hvilke opvækstvilkår 

børn og unge har brug for 

• at beskrive de lokale muligheder 

for kriminalprævention og 

udvikle og koordinere ideer og 

forslag til indsatser, materialer 

og kursustilbud 

• at motivere og inspirere institutioner 

og professionelle til at 

arbejde forebyggende 

• at udarbejde forslag til en helhedsplan 

for forebyggelse og 

være med til at udarbejde en 

egentlig børne- og ungdomspolitik 

i kommunen. 

I forhold til det udførende niveau 

er SSP-konsulentens naturlige 

opgaver 

• at formidle viden og ideer, være 

igangsætter, koordinere og rådgive 

• at opsamle og evaluere erfaringer 

og viden fra det konkrete 

forebyggende arbejde. 

Det er vigtigt, at SSP-konsulenten 

netop er konsulent og ikke udfører 

det forebyggende arbejde, som 

er en naturlig del af arbejdet for 

medarbejderne i en organisation, 

mener Det Kriminalpræventive 

Råd. 

Kommunerne bruger SSP-konsulenterne 

meget forskelligt. De 

større kommuner har en eller 

flere fuldtidsansatte konsulenter, de 

mindre deles ofte om en konsulent. 

I nogle kommuner passes 

konsulentfunktionen ved siden af 

andet arbejde, i andre passer skiftende 

medarbejdere SSP-funktionen. 

Tema: Rusmidler og tobak

NB 

Læsestof 

Kronisk obstruktiv lungesygdom 

DSI Institut for Sundhedsvæsen har 

udgivet rapporten Sygehusbaseret forebyggelse 

for KOL-patienter under indlæggelse 

og i hjemmet. Rapporten er en 

kvantitativ og kvalitativ evaluering af 

et et-årigt interventionsprojekt rettet 

mod patienter med kronisk obstruktiv 

lungesygdom. 44 udgående KOLpatienter 

på Hillerød Sygehus fik tilbudt 

besøg af en projektsygeplejerske 

i hjemmet tre gange, henholdsvis to 

uger, tre måneder og et år efter udskrivelsen. 

Både patienter og pårørende 

fik undervisning og vejledning i 

dét at leve med sygdommen samt 

være opmærksom på de faktorer, der 

forværrer den. 

Samlet peger evalueringen på, at 

det både lykkedes at forbedre patienternes 

viden om og mestring af sygdommen 

i dagligdagen. Desuden opnåede 

man besparelser i sundhedsvæsenet 

i form af kortere indlæggelser. 

Rapporten koster 225 kr. ekskl. 

moms+ekspeditionsgebyr og kan bestilles 

hos DSI Institut for Sygehusvæsen, 

Postboks 2595, Dampfærgevej 22, 

2100 København Ø, tlf.: 35 29 84 00, 

fax: 35 29 84 99, dsi@dsi.dk. 

Etniske, børn og passiv rygning 

Pjecen Børn og passiv rygning til etniske 

minoriteter er nu genoptrykt. 

Formålet med pjecen er at formidle 

viden til etniske minoriteter, så de kan 

tage hensyn til børnene, hvis der ryges 

i hjemmet. Den handler også om 

gravides rygning. Pjecen følger op på 

en video med oplysninger og konkrete 

råd om passiv rygning.Videoen 

er primært beregnet til, at sundhedsplejersken 

tager den med ved besøg i 

hjemmene og til mødregrupper. Pjecen, 

videoen og klistermærker med 

teksten: Tak fordi du ikke ryger hvor 

børnene er findes på syv sprog: Dansk, 

arabisk, BKS (bosnisk, kroatisk og serbisk), 

engelsk, somalisk, tyrkisk og 

farsi. Bestil det gratis materiale 

(forsendelsen skal betales) hos 

Sundhedsstyrelsens Publikationer, tlf. 

70 26 26 36. 

Medicinsk Sociologi 

Bogen Medicinsk Sociologi – samfund, 

sundhed og sygdom er en lærebog i 

medicinsk sociologi. Bogen handler 

om en række centrale aspekter af forholdet 

mellem samfund og sygdom 

som for eksempel sygdomsmodeller, 

social ulighed, sociale netværk, 

arbejdsmarked, adfærd og livsstil. 

Målet har været at skrive om medicinsk-sociologiske 

problemstillinger 

på en så konkret praksisorienteret 

måde, at stoffet opleves som relevant 

for alle faggrupper inden for sundheds- 

og socialsektoren som fx læger, 

sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, 

psykologer og socialrådgivere. Bogen 

er udgivet af Munksgaard Forlag 

og kan købes hos boghandleren. Pris 

348 kr. 

Motion på dansk og svensk 

Det nye nummer af fysioterapeuternes 

blad Krop & Fysik har denne gang 

motion som det overordnede tema. 

Her kan du bl.a. læse, at svenskerne 

er begyndt at udskrive recepter på 

motion i stedet for medicin.Typisk 

svensk, siger vi danskere, og griner 

lidt af dem. Men måske skulle vi tage 

ved lære af svenskerne, for de har 

dokumentationen i orden. Bestilling 

og yderlige oplysninger på abonnement 

på tlf.: 70 26 33 45. 

Nyhedsbrev fra SIF 

Ugens tal for Folkesundhed er et 

elektronisk nyhedsbrev, som bliver 

udgivet af Statens Institut for Folkesundhed. 

Heri kan man læse om de 

seneste statistiske undersøgelser 

inden for folkesundhed. Nyhedsbrevet 

udkommer én gang om ugen. Blandt 

de seneste emner, som nyhedsbrevet 

har omtalt, er udviklingen i astma og 

astmatisk bronkitis og danskernes vitalitet.Tilmelding 

til nyhedsbrevet på 

www.si-folkesundhed.dk/sundhedstal 

Netværksstrategi i praksis 

Rapporten Netværksstrategi i praksis er 

en beskrivelse af Sundhedsstyrelsens 

erfaringer med netværksstrategi ved 

information om „svære emner“ som 

fx forebyggende sundhedsinformation. 

Udgangspunktet er de erfaringer, 

Sundhedsstyrelsen gjorde med den såkaldte 

Rejsekampagne fra 1997-2000 

som led i det forebyggende hiv/aidsarbejde. 

Rapporten er en åben præsentation 

af både gode og dårlige erfaringer 

fra tre års arbejde med netværksstrategi. 

Med et kampagneteoretisk 

og praktisk udgangspunkt formidles 

erfaringer, der har relevans for bl.a. 

ikke-kommercielt informationsarbejde. 

Rapporten er skrevet af Preben 

Sepstrup, Institut for Kommunikation, 

AAU, i samarbejde med Center for 

Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. Netværksstrategi 

i praksis: Principper og erfaringer 

kan bestilles via Sundhedsstyrelsens 

hjemmeside www.sst.dk/publikationer 

og koster 70 kr. 

Nyt 

Grønne pauser 

I uge 41 gentager „6 om dagen kampagnen“ 

succesen fra sidste år og sætter 

atter fokus på det grønne. 

Temaet i år er „Grønne pauser – 

mellemmåltider med frugt og grønt“, 

og kampagnen henvender sig især til 

børn, forældre samt pædagoger i skolefritidsordninger. 

Sundhedsstyrelsen deltager i kampagnen 

og har siden 1998 med initiati- 

Vital · 2002 · nr. 3 33

vet Børn, Mad & Måltider sat fokus på 

den sunde mads betydning for sundhed 

og trivsel – både på kort og lang 

sigt – og gjort opmærksom på, at måltider 

er vigtige platforme for trivsel, 

samvær og kulturel integration. 

Temaet er valgt ud fra de følgende 

sundhedsmæssige problemer og udfordringer, 

der knytter sig til børns 

mad- og måltidsvaner: 

• uregelmæssigt måltidsmønster med 

måltider, der springes over 

• indtag af usund mad mellem hovedmåltiderne 

• højt sukkerindtag fra bl.a. slik, sodavand, 

saftevand og kager 

• højt indtag af mættet fedt fra bl.a. 

fede mejeriprodukter 

• lavt indtag af frugt og grønt. 

Målet er, at børn og unge skal blive 

bedre til at spise flere sunde, grønne 

mellemmåltider.Ved at fordele dagens 

indtag af mad på tre hovedmåltider og 

to til tre mellemmåltider får man en 

bedre udnyttelse af næringsstofferne. 

Samtidig opnås en mere stabil mæthedsfornemmelse, 

og ulvesulten efter 

slik og andre søde sager mindskes. I 

dag kommer det meste sukker fra 

mellemmåltiderne, så hvis bl.a. sukkerindtaget 

skal begrænses, er der brug 

for andre slags mellemmåltider. Kampagneugens 

aktiviteter er derfor også 

tænkt som inspiration til, hvordan forældre, 

børn og unge får smag for det 

sunde og grønne. 

Kampagnens hovedaktiviteter er 

målrettet skolen og skolefritidsordningen. 

Skolebørn, forældre og det 

pædagogiske personale præsenteres 

bl.a. for en folder med ideer til lækre, 

sjove grønne mellemmåltider, der kan 

tages med på tur, spises eller drikkes 

efter skoletid, foran TV, til fest eller i 

computercafeen. Opskrifterne tager 

udgangspunkt i frugt og grønt, som 

børn kender i forvejen, og de fleste er 

ikke mere avancerede, end at børn 

kan følge dem uden hjælp fra en 

voksen. 

Følg med på www.6omdagen.dk og 

www.spisesiden.dk og læs mere om de 

konkrete aktiviteter. 

34 

Pris for årets bedste kampagne 

International Advertising Associations 

(IAA) uddeler hvert år prisen Columbus 

Ægget til den bedste ikke-kommercielle 

kampagne, som er gennemført 

af en offentlig eller privat virksomhed. 

For at komme i betragtning 

skal kampagnen være kreativ, og den 

skal skabe resultater. Begge krav er 

fornemt opfyldt af „6 om dagen kampagnen“, 

mener dommerkomiteen.Ved 

overrækkelse af prisen kom rektor 

Ole E. Andersen dommerkomitéen 

med følgende begrundelse: 

„6 om dagen kampagnen“ er et 

strålende eksempel på, at et bredt samarbejde 

mellem interessenter fra både 

den private og offentlige sektor er vejen 

frem, når det gælder et langt sejt træk 

med holdningsbearbejdning og adfærdsregulering. 

Med en konsistent fastholdelse af 

hovedidéen er der masser af kreativitet 

og synergi – omend det ind imellem 

både grafisk og idémæsigt er lidt løssluppent. 

Men i lyset af de mange og store 

organisationers medarbejdere, der har 

fungeret som „reklamebureauer“ i den 

nu toårige- kampagneperiode, er mangfoldigheden 

og fællesorienteringen i kampagnes 

elementer imponerende. Det er 

en meget engageret og stædig kampagne. 

Og den har virket: den helt afgørende 

målsætning – at sælge mere – er flot dokumenteret 

med 18 procent stigning i 

kampagneperioden. Dommerkomiteen 

kan med megen respekt, overbevisning og 

god samvittighed give IAA prisen 2002 til 

kampagnen 6 om dagen – spis mere 

frugt og grønt. 

IAA har som en del af prisen oprettet 

en hjemmeside om 6 om dagenkampagnen 

på www.iaa.dk. Her kan 

man læse mere om kampagnens formål, 

strategi og aktiviteter, finde billeder 

af mange af de materialer, der er 

produceret af kampagnens parter 

Bag kampagnen står Apotekerforeningen, 

Ernæringsrådet, Forbrugerinformationen, 

Forskningsforeningen 

frugt, grønt og kartofler, Fødevaredirektoratet, 

Gartneribrugets Afsætningsudvalg, 

Kræftens Bekæmpelse og 

Sundhedsstyrelsen. 

www.abortnet.dk 

www.abortnet.dk er en ny hjemmeside 

som Foreningen Sex & Samfund står 

bag som led i Handlingsplan for nedbringelse 

af provokerede aborter fra 

1999. Siden henvender sig primært til 

fagfolk og sundhedspersonale, men vil 

kunne bruges af alle, der ønsker information 

om abort og prævention. Siden 

indeholder ny viden fra ind- og udland 

om abort og prævention, et netværk 

af fagfolk, der arbejder inden for området, 

en kalender om relevante begivenheder 

og aktiviteter samt en vejviser 

til samtlige initiativer under 

Aborthandlingsplanen. 

Ny lov om tobak 

Den 16. maj 2002 vedtog Folketinget 

loven om fremstilling, præsentation og 

salg af tobaksvarer. 

Hovedformålet med loven er: 

– at sænke grænseværdierne for tjæreindholdet 

i cigaretter 

– at indføre grænseværdier for nikotin- 

og kulilteindholdet i cigaretter 

– at skærpe reglerne for mærkning af 

tobaksvarer. Pakkerne skal forsynes 

med advarselstekster og vil få et 

markant andet udseende end i dag 

– at forbyde visse varebetegnelser, 

som fx „light“, „ultralight“ og „mild“ 

på tobaksvarers emballage, da betegnelserne 

kan vildlede forbrugerne til 

at tro, at disse produkter er mindre 

skadelige samt 

– at indføre indberetnings- og begrundelsespligt 

for tilsætningsstoffer i tobak 

Loven, som er en konsekvens af et 

EU-direktiv, er trådt i kraft 30. september 

2002. Der er en række over- 

Vital · 2002 · nr. 3

gangsordninger af hensyn til afsætning 

af lagre og varebeholdninger og i forhold 

til cigaretter, der eksporteres til 

lande uden for EU. 

Nyt fra EU om folkesundhed 

EU har vedtaget et nyt handlingsprogram 

om folkesundhed gældende fra 

2003-2008. Programmet har et budget 

på 312 millioner Euro. Handlingsprogrammet 

vil afløse de otte nuværende 

handlingsprogrammer om 

• sundhedsfremme, sundhedsoplysning,-undervisning 

og –uddannelse 

• kræftbekæmpelse 

• AIDS og visse andre smitsomme sygdomme 

• narkotikamisbrug 

• sundhedsovervågning 

• forureningsrelaterede sygdomme 

• forebyggelse af personskader 

• sjældne sygdomme 

Programmet udgør en væsentlig del af 

Det Europæiske Fællesskabs strategi 

på sundhedsområdet. 

Støj på skoleskemaet 

Landsforeningen for Bedre Hørelse 

har udviklet undervisningsprogrammet 

Støjskolen, der ligger på internettet 

under www.stoj.dk. Støjskolen kan 

hjælpe lærere med at gøre eleverne 

bevidste om, hvad støj gør ved deres 

ører. Støjskolen, der er målrettet 6. 

klasseelever, indeholder bl.a. målinger 

af lydniveauer i en typisk dansk folkeskole, 

lige som der er debatoplæg til 

de enkelte skolesituationer som sløjd, 

musik og almindeligt gruppearbejde. 

Tilbud om rygestop 

AOF arrangerer rygestopkurser til 

borgere i Københavns Amt. Der er 

oprettet en rygestopskole i Hvidovre, 

som – udover rygeafvænning – tilbyder 

kursusmoduler i bedre kostvaner, 

stresshåndtering og afspænding for at 

fastholde exrygerne i rygestoppet. 

Det indledende kursus løber over fem 

uger med et ugentligt møde, næste 

hold starter den 3. oktober og den 

14. november.Tilmelding: AOF i 

Hvidovre, tlf. 36 39 00 00. Pris: 180- 

360 kr. pr. modul. 

Kalender 

6 om dagen 

6 om dagen holder kampagneuge fra 

den 7.-13. oktober 2002 – læs mere 

om aktiviteterne på www.6omdagen.dk. 

„6 om dagen kampagnen“ afholder en 

faglig konference den 19. november 2002 

kl. 13-17 på Christiansborg om sammenhænge 

mellem frugt og grønt og forebyggelse 

af livstilssygdomme. Konferencen 

har bl.a. fokus på forebyggelsesmuligheder 

i forhold til børn. Konferencen henvender 

sig primært til folketings-, amtsog 

kommunalpolitikere, til medarbejdere 

inden for ernæring, mad og sundhed 

samt til pressen.Tilmelding til konferencen 

kan ske til koordinator Marianne 

Nielsen, „6 om dagen-kampagnen“, 

Strandboulevarden 49, 2100 København 

Ø, e-mail: mni@6omdagen.dk. Der gøres 

opmærksom på, at antallet af deltagere er 

begrænset. 

Motion som Lægemiddel 

Høring om århundredets succeshistorie 

21. november 2002 kl. 9.30 – 

16.00. I samarbejde med Praktiserende 

Lægers Organisation og Dansk Selskab 

for Almen Medicin afholder Forum 

for Motion en høring, Motion som 

Lægemiddel. Høringen, som finder sted 

på Christiansborg, vil bl.a. sætte fokus 

på: 

– Fysisk inaktivitet – en sygdom, der 

breder sig 

– Håndtering af motion som lægemiddel 

i almen praksis 

– Motion som fremtidens lægemiddel. 

Programmet kan ses på 

www.folkesundhed.dk/forum for motion. 

EU-Konference om social 

ulighed i sundhed 

9. – 10. december 2002 i København 

Konferencen Reducing Social Inequalities 

in Health fokuserer på, hvorledes 

man kan reducere social ulighed i 

sundhed blandt børn og unge. Dette 

søges opnået ved at undersøge eksisterende 

dokumentation, politiske redskaber 

såvel som eksempler på god 

praksis. Konferencen har særlig interesse 

for professionelle som arbejder 

med sundhedsfremme og forebyggelse, 

beslutningstagere, administratorer 

og politikere i EU. 

Konferencen, som arrangeres af 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og 

Københavns Kommune, er en opfølgning 

på en konference med samme 

tema, som blev afholdt i september 

2000 i København.Yderligere oplysninger 

på konferencens hjemmeside 

www.inequalities-copenhagen.dk 

Jubilæumskonference om 

folkesundhed 

15. – 17. juni 2003 i Bergen 

I 2003 kan det norske sundhedsvæsen 

fejre sit 400 års jubilæum. I den anledning 

afholdes en international konference 

om folkesundhed i Bergen med 

deltagelse af bl.a. praktikere, administratorer, 

politikere og forskere. 

Yderligere information se 

www.helsejubileum.no/conference 

Vital · 2002 · nr. 3 35

Af Martin Spang Olsen, 

forfatter, sanger og 

stuntman 

Danmark er indehaver 

af adskillige rekorder i 

misbrug. Ingen kan vist 

give det helt entydige 

svar på, hvorfor netop 

vi har et sådant behov 

for at stikke af fra 

tilværelsen. „Afledningsmanøvrer“ 

i form af alkohol, tobak, 

medicin, narkotika, slik, kaffe, sukker, 

tv, computerspil og porno bliver i vid 

udstrækning brugt til at gøre tilværelsen 

lidt mere tålelig. 

Men et liv, der kunstigt sløves og 

kontrolleres gennem længere tid, er 

ikke blot til skade for den enkelte, men 

hele kulturen – også økonomisk. Og 

det, man ønskede at kontrollere, vokser 

videre i det skjulte. Sorgen druknes 

som bekendt ikke i øl, den vokser. 

Måske kan hele dynen af afledningsmanøvrer 

anskues som et forsøg på at 

opnå en slags frivillighed i forhold til 

hvad man mærker – en kamp for kun 

at mærke det gode og derved forblive 

en positiv og velafbalanceret borger! 

I hvert fald må man nok erkende, at 

mange danskere er utilfredse med tilværelsen 

i den givne form. Men samtidig 

for pæne til at gå amok og skrige 

deres frustration ud til alle sider. Resultatet 

kan blive, at man ikke en gang 

giver sig tid til at mærke efter, hvad 

man i virkeligheden har lyst til – bortset 

fra den overfladiske lyst til at 

stikke af i bedøvelsen. 

Hvad enten misbruget består af alkohol, 

spisevægring eller træningsnarkomani 

har det en følelsesmæssig baggrund. 

Og problemet forsvinder ikke 

ved at stoppe misbruget. Man må 

sætte noget andet i stedet – et værdigt 

alternativ, der kan give den 

samme tilfredsstillelse. Det psykiske 

Abonnement på Vital 

Oprettelse af abonnement, ændringer og afbestillinger skal ske skriftligt til Schultz Information, der fører Vitals 

abonnementskartotek. 

Ønskes abonnement på syv eller flere eksemplarer (fx til en arbejdsplads), skal det af kuponen fremgå, hvem der er 

ansvarlig for, at Vital fordeles efter modtagelsen. 

Ældre numre af Vital, klassesæt mv. kan rekvireres på nedenstående adresse. 

Jeg ønsker at abonnere på ......... eksemplar(er) af Vital.Vital er gratis 

Navn 

Stilling Institution 

Adresse 

Postbesørget blad 

(0900 KHC) 

Med andre øjne 

Postnummer By 

Den sande rus 

Ansvarlig ved syv eller flere eks. Tlf. 

efterarbejde slipper man dog ikke for. 

Nissen flytter med. 

Der findes desuden en voksende industri, 

der tager sig af uskadelige og 

grænseoverskridende rustilstande. Intet 

kunstigt rusmiddel kan vist 

sammenlignes med at svømme med 

delfiner i Caraibien, stå på ski i Canada, 

skydive i Arizona eller dykke på vrag i 

Rødehavet – hvis man da har råd… 

Det er imidlertid vigtigt at huske 

på, at det altid er muligt at opleve den 

mest fantastiske rus hvor som helst – i 

solens spejling i en pyt, i et spædbarns 

øjne, i en drivende sky… Den grænseoverskridende 

rus, der stammer fra 

tilværelsens mirakel. Alle har evnen, vi 

er født med den, men den skal genlæres. 

En genlæring, som ethvert samfund 

med sans for gode investeringer 

burde prioritere højt. Evnen til at føle 

miraklet og skabe ud fra det følte. Her 

taler livet til os med sin egen beruselse. 

Hold kæft og lyt! 

Abonnementskupon sendes til Schultz Information • Herstedvang 12 • 2620 Albertslund •Tlf. 43 63 23 00 • Fax 43 63 19 69

Publikationen i pdf-format [1.288 kB] - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?