Bemærkning A - Kommuneplan - Randers Kommune

Gennemgang af
bemærkninger

KOMMUNEPLAN 2013
Gennemgang af bemærkninger
Udarbejdet af:
Randers Kommune, Miljø og Teknik
Randers Kommune, Erhverv og Udvikling
Trykkedato: 17/5 2013
2

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ......................................................................................................................... 3
Emneinddelt oversigt ....................................................................................................................... 5
Kommuneplan 2013 Gennemgang af bemærkninger ...................................................................... 7
Oversigt over forslag til ændringer affødt af høringssvar til kommuneplanforslaget ..................... 8
Oversigt over forslag til ændringer foreslået af forvaltningen ...................................................... 12
Bemærkninger fra andre myndigheder .......................................................................................... 13
Bemærkning A - Naturstyrelsen ..................................................................................................... 14
Bemærkning B - Vejdirektoratet .................................................................................................... 19
Bemærkning C - Erhvervsstyrelsen................................................................................................. 22
Bemærkning D - Forsvaret .............................................................................................................. 23
Behandling af bemærkninger fra borgere, foreninger og virksomheder...................................... 24
Bemærkning 1 – Connie Jung ......................................................................................................... 25
Bemærkning 2 – Steen Frederiksen ............................................................................................... 27
Bemærkning 3 – Henning Bak ........................................................................................................ 28
Bemærkning 4 – Mikkel Lybæk ...................................................................................................... 30
Bemærkning 5 – Lars Larsen .......................................................................................................... 32
Bemærkning 6 – Jonas Tange ......................................................................................................... 33
Bemærkning 7 – Arne Færch Olesen .............................................................................................. 35
Bemærkning 8 – Grethe og Ole Karst ............................................................................................. 37
Bemærkning 9 – Erik Dyring-Olsen ................................................................................................. 39
Bemærkning 10 – Anita Krogh Andersen ....................................................................................... 41
Bemærkning 11 – Peter Hansen ..................................................................................................... 43
Bemærkning 12 – Borgerforeningen for Fårup og Omegn ............................................................ 44
Bemærkning 13 – Christine Kvist Nicholaisen ................................................................................ 45
Bemærkning 14 – Randers Havn .................................................................................................... 47
Bemærkning 15 – Arne P. Kjær ...................................................................................................... 49
3

Bemærkning 16 – Randers Regnskov ............................................................................................. 51
Bemærkning 17 – De samvirkende købmænd og COOP Danmark A/S ......................................... 57
Bemærkning 18 – Mellerup Bylaug ................................................................................................ 59
Bemærkning 19 – Lokalrådet for Gjerlev og omegn ...................................................................... 61
Bemærkning 20 – InHouse Development ...................................................................................... 63
Bemærkning 21 – Skovdyrkerne .................................................................................................... 65
Bemærkning 22 – Finn Thomassen ................................................................................................ 69
Bemærkning 23 – Arvid Sobczak og Kirsten Sørensen ................................................................... 70
Bemærkning 24 – Ernst Søndergaard m.fl. .................................................................................... 72
Bemærkning 25 – Bjarne Møller .................................................................................................... 74
Bemærkning 26 – Interessegruppe mod Østbroforbindelsen ....................................................... 76
Bemærkning 27 – Ann Thorsted..................................................................................................... 78
Bemærkning 28 – InHouse Development ...................................................................................... 79
Bemærkning 29 – SF i Randers ....................................................................................................... 80
Bemærkning 30 – Sødringholm Land- og Skovbrug ....................................................................... 83
Bemærkning 31 – Langå Miljøgruppe ............................................................................................ 85
Bemærkning 32 – Danmarks Naturfredningsforening ................................................................... 88
Bemærkning 33 – Christian Halgreen ............................................................................................. 91
Bemærkning 34 – Ejendomsselskabet MR Development Aps ...................................................... 92
Bemærkning 35 – Lars Stegsted Rasmussen .................................................................................. 94
Bemærkning 36 – Karsten Pedersen .............................................................................................. 95
Bemærkning 37 – Randers Arkitekten Aps .................................................................................... 97
Bemærkning 38 – Tebbestrupkær Beboerforening ....................................................................... 98
Bemærkning 39 – Stinne Kvist ...................................................................................................... 100
Bemærkning 40 – Fælles indsigelse fra 1.400 borgere ................................................................ 101
4

Emneinddelt oversigt
Oversigt over indkomne høringssvar fordelt på emner.
Detailhandel
A: Naturstyrelsen; Bydelscenter Ydervang, bydelscenter Helsted, Lokalcenter Assentoft,
Store udvalgsvarebutikker, møbelbutikker.
17: DSK/COOP; Store udvalgsvarebutikker i Paderup.
20: InHouse Development; Bydelscentret i Hornbæk.
28: InHouse Development; Dagligvarebutikker langs indfaldsveje.
29: SF; Detailhandel i midtbyen.
Landbrug, natur og planlægning i landområder
A: Naturstyrelsen; Store husdyrbrug.
21: Skovdyrkerne; forslag til nye skovrejsningsområder.
30: Sødringholm; området ved Sødringholm, stier i lokalområdet, Randers Fjord
Naturpark.
32: DN; Skovrejsning, økologiske forbindelser, særligt værdifulde landbrugsområder.
Infrastruktur
B: Vejdirektoratet; generelt + vejreservation mellem Randers centrum og E45.
1: Connie Jung; Cykelsti på Blommevej.
3: Henning Bak; Vejreservation mellem Randers centrum og E45.
8: Grethe og Ole Karst; Omfartsvej ved Langå.
9: Erik Dyring – Olsen; Letbane og busruter.
24: Ernst Søndergaard m.fl.; Østlig fjordforbindelse.
26: Interessegruppe; Østlig fjordforbindelse.
29: SF; busnettet.
38: Tebbestrupkær Beboerforening; cykelsti/rute ved Kærgade.
39: Stinne Kvist; Cykelsti på Stålvej.
By- og udviklingsbetingelser
11: Peter Hansen; Gassum.
12: Fårup Borgerforening; nye samarbejdsformer mellem kommune og
borgerforeninger, lokalområder mv.
5

14: Randers Havn; Byvækstområde ved Dronningborg.
15: Arne Kjær; Konkrete forslag til projekter i Randers.
16: Randers Regnskov; Bioplanet.
18: Mellerup Bylaug; Mellerup.
19: Lokalrådet for Gjerlev; Byudviklingsområde, byfornyelse i Gjerlev
23: Arvid Sobzak og Kirsten Sørensen; Byudviklingsområde i Gjerlev.
25: Bjarne Møller; Erhvervsområde og solceller ved Viborgvej.
27: Ann Thorsted; Byfortætning ved Randers Station.
29: SF; Renovering af gamle ejendomme, Byfortætning ved Hvidemølle, Nedsættelse af
lokalråd, Kultur, Fritidsområde ved Mellerup.
31: Langå Miljøgruppe; Kommentarer til bydelsbeskrivelsen for Langå, udviklingsplan,
kollektiv trafik, vej mellem Væthvej og Gydevej.
33: Christian Halgreen; Langås bydelsbeskrivelse.
34: MR Development; Nyt boligområde ved Spentrup.
35: Lars Rasmussen; Nyt postnummer til Stevnstrup.
37: Randers Arkitekten; bebyggelsesprocent ved Brotoften.
Vindmøller
C: Erhvervsministeriet.
22: Finn Thomassen; Vindmøller ved Dalbyneder.
Biogas
A: Naturstyrelsen; krav om uddybende redegørelse.
D: Forsvarets bygningstjeneste; risikovirksomhed.
2: Steen Frederiksen; Biogas ved DAKA.
4: Mikkel Lybæk; Biogas ved DAKA.
5: Lars Larsen; Biogas ved DAKA.
6: Jonas Tang; Biogas ved DAKA.
7: Arne Olesen; Biogas ved DAKA.
10: Anita Krog; Biogas ved DAKA.
13: Christine Nicholaisen; Biogas ved DAKA.
36: Karsten Pedersen; Biogas ved DAKA.
40: Underskriftindsamling mod Biogas ved DAKA.
6

Kommuneplan 2013 Gennemgang af bemærkninger
Opbygning
Notatet behandler de 44 høringssvar, der er indkommet i forbindelse med debatperioden om
kommuneplanforslaget 2013.
Debatperioden var på i alt 8 uger fra den 20. februar 2013 til den 17. april 2013.
Notatet indeholder først et overblik over fordelingen af de indkomne høringssvar på emner.
Herefter følger en oversigt over forslag til ændringer affødt af høringssvar til
kommuneplanforslaget og en oversigt over interne ændringer foreslået af forvaltningen.
Herefter følger den samlede behandling af de indkomne høringssvar. Alle høringssvar behandles
ens, hvilket vil sige, at der er et kort resume af høringssvaret, som herefter kommenteres af
forvaltningen, der indstiller, om høringssvaret giver anledning til at foreslå ændringer af
kommuneplanforslaget.
7

Oversigt over forslag til ændringer affødt af høringssvar
til kommuneplanforslaget
(Venstre kolonne: indsiger, Højre kolonne: forvaltningens forslag til ændringer)
Høringssvar
Forslag til ændringer i forslag til kommuneplan 2013
A Naturstyrelsen Rammeudlægget ved Helsted bydelscenter udgår.
I den kommende planperiode vil byrådet revidere
kommuneplanens bydelsstruktur i Randers N. Som et led i
dette arbejde skal det vurderes, hvilke bydelscentre, der
kan om klassificeres til lokalcentre. Lokalplanrammerne
tilpasses og deles op i to områder og kvadratmeter skrives
ind i bestemmelserne.
Retningslinjernes bestemmelser om arealer til
detailhandel indskrives i rammerne for bydelscentrene.
lokalcentret i Assentoft (ramme 2.01.C.3) fjernes i
Kommuneplan 2013.
Idet der ikke længere er lovhjemmel for at planlægge for
store udvalgsvarebutikker uden for bymidten, fjernes
bestemmelsen om store udvalgsvarebutikker i Paderup i
Kommuneplan 2013.
Møbelbutikker over 2.000 m² kan placeres i områder, hvor
butikker til pladskrævende varegrupper er tilladt, se
nedenfor om særlige redegørelseskrav for møbelbutikker.
Erstattes med
Møbelbutikker med et bruttoetageareal over 2.000 m²
skal placeres i bymidten. Hvis der i det konkrete tilfælde
kan redegøres for, at en placering i bykernen ikke er
mulig, kan de placeres i områder til butikker, der
forhandler særligt pladskrævende varegrupper.
Retningslinje 4.1 Biogas ændres i overensstemmelse med
gennemgangen af naturstyrelsens indsigelse.
Retningslinje 2.2 Store husdyrbrug ændres i
overensstemmelse med gennemgangen af
naturstyrelsens indsigelse.
B Vejdirektoratet Inden for vejbyggelinjer langs statsvejene udtages mulige
8

skovrejsningsområder i Kommuneplan 2013.
D Forsvaret Retningslinjen vedr. biogasanlæg tilføjes følgende
formulering: ”Biogasanlæg kan være såkaldte
risikovirksomheder, hvilket skal vurderes i det konkrete
tilfælde. Retningslinjer 2.1 omhandler bl.a.
risikovirksomheder.”
11 Peter Hansen, Gassum Bydelsbeskrivelsen for Gassum ændres, så det fremgår, at
fremtidig byvækst skal ske i området udpeget til fremtidig
byvækst syd for Dyrbyvej.
14 Randers Havn Det fremtidige byvækstområde ved Dronningborg (Hestia
Park) udgår af kommuneplan 2013.
16 Randers Regnskov I Hovedstrukturen, Erhverv og detailhandel, Bioplanet
Randers ændres følgende:
o Følgende tekst: ”Bioplanet – fremtidens Randers
Regnskov” Randers Regnskov videreudvikling til et
oplevelsesfyrtårn med en international
rækkevidde og med afsæt i biodiversitet.
Bioplanet omfatter 4 forretningsområder:
Bioplanet World, Bioplanet Rewilding Park,
Bioplanet Business og Bioplanet Initiative”.
Erstatter
”Bio-planet er navnet på videreudviklingen af
Randers Regnskov”.
o Følgende tekst: ”Byrådet bakker op om Bioplanet
og har vedtaget at stille arealer til rådighed for
Bioplanet World inden for Hvidemølleområdet.
Det er forventningen, at der i de kommende år
skal arbejdes med den fremtidige disponering af
arealet og de sammenhænge, Bioplanet World i
forhold til de omgivende rammeområder indgår i.
I den forbindelse skal sikres, at offentligheden får
en forbedret adgang til Gudenåen og
naturområderne i Gudenådalen i forhold til i
dag”.
Erstatter:
”Byrådet bakker op om Bioplanet, bl.a. ved at
stille arealer til rådighed for Bioplanet World på
Hvidemølle. Det er byrådets forventning, at der i
den kommende planperiode skal planlægges for
udbygningen”.
9

17 De samvirkende købmænd
og COOP Danmark A/S
ved Kromann Reumert
Advokatfirma
o Følgende tekst: ”Bioplanet skal udformes med en
arkitektur der har skulpturel karakter af høj
arkitektonisk kvalitet og honorerer de højeste
standarder for bæredygtigt byggeri med respekt
for landskabet”.
Erstatter:
”Bioplanet skal udformes med en arkitektur der
har skulpturel karakter af høj arkitektonisk
kvalitet”.
I Hovedstrukturen, Natur og Landskab, Det blå bånd
tilføjes følgende tekstpassager:
o ”Bioplanet Rewilding Park udgør ca. 750 ha i
Gudenådalen. Projektet, der har til formål at
styrke naturindholdet og naturkvalitet i det
bynære område, er under udvikling i regi af
Randers Regnskov. Det er målet at fortælle
borgerne og turisterne om den biologiske
mangfoldighed i en lokal kontekst og dermed
skabe en umiddelbar forståelse for de
sammenhænge, der gælder i landskabet”.
o ”Byrådet arbejder for, at skaffe ekstern
finansiering til en gangbro over Gudenåen tæt på
motorvej E45, således at skabes en
sammenhængende stiforløb på begge sider af
Gudenåen via Pramdragerstien og stierne i Vorup
Enge”.
Som følge af planlovsændringen i 2013, hvor planlægning
for store udvalgsvarebutikker i aflastningscentre som
Paderup umuliggøres muligheden for at etablere
udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i Aflastningscentret i
Paderup.
18 Mellerup Bylaug Bestemmelserne i ramme 5.00.R.1 ændres således, at det
fremgår, at bebyggelse skal placeres ved Amtsvejen 58 og
ikke sognevejen 59. Derudover ændres anvendelsen til
offentlige formål, idrætsanlæg med tilhørende fælles
faciliteter, anlæg og bygninger.
21 Skovdyrkerne Matrikel 8, 6c, 37c, 47a, 033 c og e, 52a, 50d, 37a, 24b,
1a, 7b, f, l og o, 2h, 4f alle Råby By, Råby overgår til
positivt skovrejsningsområde.
Matrikel 25a og d, 39 b og g, 11b, h og p, 13g Sødring By,
10

Sødring overgår til positivt skovrejsningsområde.
Matrikel 5f, 021k, 14l, 5h, 17f, 13d alle Linde By, Linde
overgår til positivt skovrejsningsområde.
31 Langå Miljøgruppe I bydelsbeskrivelsen for Langå ændres teksten til
følgende: ”Langå kan spores langt tilbage i tiden, og
byens først kendte navn fra 1345 er Langhgu. Der er tvivl
om navnets oprindelse, men det kan muligvis oversættes
til ‘Den Lange Ø’ og hentyder muligvis til, at byen lå på en
ø mellem Gudenåen og det ekstra løb åen havde på
daværende tidspunkt. I dag er der kun en sø tilbage”.
(samme som nr. 33).
32 Danmarks
Naturfredningsforening
I bydelsbeskrivelsen for Langå ændres teksten til
følgende: ”Byens handelsliv foregår primært i området
omkring Bredgade, hvor der findes et udvalg af butikker
med detailhandel og bank, som dækker nærområdets
behov for indkøb”.
I bydelsbeskrivelsen for Langå ændres teksten til
følgende: ”Desuden indeholder Langå Skole årgangene 0.
til 9. klassetrin samt ungdomsskole”.
Arealerne 4a, l og h, 6a og q, 7a og t, 12b, c og d, 14c,
30a, b og c, 40b og 10b, alle Jennum By, Spentrup,
udpeges som positiv skovrejsningsområde.
33 Christian Halgreen, Langå I bydelsbeskrivelsen for Langå ændres teksten til
følgende: ”Langå kan spores langt tilbage i tiden, og
byens først kendte navn fra 1345 er Langhgu. Der er tvivl
om navnets oprindelse, men det kan muligvis oversættes
til ‘Den Lange Ø’ og hentyder muligvis til, at byen lå på en
ø mellem Gudenåen og det ekstra løb åen havde på
daværende tidspunkt. I dag er der kun en sø tilbage”.
(samme som nr. 31).
37 Randers Arkitekten Aps. Bebyggelsesprocenten i ramme nr. 1.04.B.22 ændres til
80 %.
38 Tebbestrupkær
Beboerforening
Kærgade klassificeres som mulig cykelrute mellem Vorup
og Tebbestrupkær.
39 Stinne Kvist, Vorup Stålvej klassificeres som vej med mulig cykelsti.
11

Oversigt over forslag til ændringer foreslået af
forvaltningen
Fejl og tilføjelser i nuværende
kommuneplan
(indsæt formulering)
1 Skovrejsning negativ på
følgende arealer: Matrikel 7f,
7m og 10h Gassum By,
Gassum ændres til
skovrejsning positiv efter en
landskabelig vurdering.
2 Skovrejsning positiv på
matrikel 1m Stouby By, Hald
ændres til skovrejsning
negativ efter en landskabelig
vurdering.
Foreslås ændret til:
Matrikel 7f, 7m og 10h, alle Gassum By, Gassum ændres til
område, hvor skovrejsning er ønsket.
Matrikel nr. 1m Stouby By, Hald udpeges til område, hvor
skovrejsning er uønsket.
12

Bemærkninger fra andre myndigheder
13

Bemærkning A - Naturstyrelsen
Miljøministeriet
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
DK - 2100 København Ø
Sagsbehandler: Else Marie Nørgaard
Tværgående planlægning
Naturstyrelsen har indgivet indsigelse efter planlovens § 29 mod forslag til Kommuneplan 2013,
hvilket indebærer, at kommuneplanen først kan vedtages, når Naturstyrelsen har trukket sin
indsigelse tilbage.
Hovedpunkter i høringssvaret
Kortmateriale
Detailhandel
Biogas
Store husdyrbrug
Gennemgang af indsigelsen
Kortmateriale
Naturstyrelsen har indgivet indsigelse mod manglende og utydelige kort i kommuneplanens pdf-fil
på plansystem.dk.
Det er aftalt med Naturstyrelsen, at de manglende kort i PDF-dokumentet vil blive indarbejdet i den
endelige kommuneplans pdf-fil, som uploades til plansystem.dk. Kortene i Kommuneplan 2013 vil
blive gennemgået og tilrettet således, at de er egnede som grundlag for administration af
retningslinjerne.
Dette indebærer ingen ændringer i den digitale kommuneplan.
Detailhandel
Der er indgivet indsigelse mod udvidelse af rammerne for bydelscenter i Helsted. Indsigelsen er
begrundet i, at bydelscentret ikke er placeret centralt i bydelen, samt at udvidelsen ligger inden
for OSD.
14

Naturstyrelsen er ikke til sinds at frafalde indsigelsen på dette punkt.
Forvaltningen anbefaler på denne baggrund, at rammeudlægget ved Helsted bydelscenter udgår.
Der er indgivet indsigelse mod udvidelsen af bydelscenter ydervang. Naturstyrelsen er indstillet på
at frafalde indsigelsen, hvis Randers Kommune tilkendegiver, at man vil temarevidere
detailhandelsstrukturen i den nordlige del af kommunen. Derudover skal de konkrete rammer for
lokalplanlægning tilpasses detailhandelsområdet og kvadratmeter for butikker skal fremgå.
Forvaltningen foreslår, at Hovedstrukturens afsnit 2 Erhverv og Detailhandel tilføjes følgende efter
2. afsnit:
I den kommende planperiode vil byrådet revidere kommuneplanens bydelsstruktur i Randers N.
Som et led i dette arbejde skal det vurderes, hvilke bydelscentre, der kan omklassificeres til
lokalcentre. Lokalplanrammerne tilpasses og deles op i to områder og kvadratmeter skrives ind i
bestemmelserne.
Naturstyrelsen har indgivet indsigelse mod udlægning af lokalcenter Assentoft.
Forvaltningen foreslår, at lokalcentret (ramme 2.01.C.3) fjernes i Kommuneplan 2013.
Naturstyrelsen har indgivet indsigelse mod store udvalgsvarebutikker i Paderup.
Bestemmelsen er overført fra forslag til kommuneplantillæg vedr. store udvalgsvarebutikker på
Neptunvej. Forslaget bliver ikke vedtaget endeligt, idet planlovsændring nr. 147 umuliggør store
udvalgsvarebutikker her.
Idet der ikke længere er lovhjemmel for at planlægge for store udvalgsvarebutikker uden for
bymidten, fjernes bestemmelsen om store udvalgsvarebutikker i Paderup i Kommuneplan 2013.
Naturstyrelsen har indgivet indsigelse mod kommuneplanforslagets generelle mulighed for at
etablere møbelbutikker i områder, der er udlagt til butikker med særligt pladskrævende
varegrupper.
Formålet med redegørelsens tekst er ikke at give en generel tilladelse til store møbelbutikker uden
for midtbyen, men at tydeliggøre planlovens krav til redegørelse hvis der planlægges for store
udvalgsvarebutikker i midtbyen.
Forvaltningen foreslår, at følgende tekst i redegørelsen til retningslinje 2.3:
Møbelbutikker over 2.000 m² kan placeres i områder, hvor butikker til pladskrævende varegrupper
er tilladt, se nedenfor om særlige redegørelseskrav for møbelbutikker.
Erstattes med
15

Møbelbutikker med et bruttoetageareal over 2.000 m² skal placeres i bymidten. Hvis der i det
konkrete tilfælde kan redegøres for, at en placering i bykernen ikke er mulig, kan de placeres i
områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper.
Fælles Biogasanlæg
Naturstyrelsen har indgivet indsigelse mod manglende redegørelse for, at placeringen af et
biogasanlæg kan ligge kystnært.
Randers Kommune foreslår, at tekst i redegørelsen til retningslinje 4.1 (efter 3. afsnit) tilføjes
følgende:
”Området ligger indenfor den del af kystnærhedszonen, hvor det af kommuneplanretningslinjen
fremgår, at området af landskabelige grunde skal søges friholdt for ny bebyggelse og anlæg.
I forbindelse med udpegningen af placeringen er der foretaget en konkret vurdering af de
landskabelige værdier i området.
Landskabet fremstår som et afgrænset bevokset areal umiddelbart nedenfor kystskrænten nord for
Assentoft. Placeringen ligger i umiddelbar tilknytning til og bagved et eksisterende erhvervsområde
og er endvidere placeret på bagkanten af den bakkestruktur, som den tilstødende virksomhed
ligger på. Dette bevirker, at anlægget vil være skjult mod indsigt fra Randers Fjord og at det fra
kystskrænten vil indgå i sammenhæng med det eksisterende erhvervsanlæg, hvorfor det ikke vil
ødelægge oplevelsen af kystlandskabet. Placeringen af anlægget er også vurderet ud fra en
funktionel og planlægningsmæssig betragtning, idet der med denne placering er nærhed til
energiaftagere og eksisterende teknisk infrastruktur.
Ved eventuel planlægning for et fælles biogasanlæg det pågældende sted vil der i henhold til
retningslinjerne for biogasanlæg stilles krav om visualiseringer, der illustrerer biogasanlæggets
visuelle indflydelse på landskabet. Visualiseringerne vil kunne lede til krav om justeringer af
projektet. Endvidere vil der også ved et konkret projekt blive redegjort for beliggenheden indenfor
kystnærhedszonen.”
Af retningslinjens kort fremgår de eksisterende og planlagte forhold jf. planlovens § 11 e, stk. 2.
Store husdyrbrug
Naturstyrelsen har indgivet indsigelse mod retningslinjens tekst, idet den signalerer, at der ikke er
tale om en positivudpegning.
Forvaltningen foreslår, at retningslinjen 2.2 og tilhørende redegørelse om husdyrbrug, ændres til
nedenstående:
16

”Positiv udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug.
Mål
At understøtte investeringssikkerheden og udviklingsmulighederne i landbruget.
At sikre en hensigtsmæssig placering af store husdyrbrug i forhold til naboer, landskab, natur og
miljø.
At sikre den værdifulde landbrugsjord mod unødig inddragelse til anden arealanvendelse.
At sikre klare grænser mellem land og by.
Retningslinjer
Driftsbygninger for store husdyrbrug kan med fordel lokaliseres indenfor de udpegede områder til
store husdyrbrug.
De særligt værdifulde landbrugsområder skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift.
Ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af arealer og bygninger, skal der tages hensyn
til de berørte landbrugsejendommes anlægsinvesteringer, arrondering og behov for arealer til
udbringning af husdyrgødning.
Redegørelse
Store husdyrbrug
Husdyrbrug godkendes efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, og reguleringen er den
samme, uanset om husdyrbruget ligger indenfor eller udenfor de kommuneplanlagte områder.
Store husdyrbrug kan med fordel lokaliseres indenfor områder til store svinebrug og områder til
store kvægbrug.
Det skal understreges, at der er tale om en positiv udpegning, som ikke forhindrer lokalisering af
store husdyrbrug udenfor de udpegede områder. Der skal under alle omstændigheder foretages en
konkret vurdering i forhold til natur- og miljøinteresser og indpasning i forhold til landskabelige
interesser, geologiske interesser, kystnærhed og kulturmiljøer i overensstemmelse med Lov om
miljøgodkendelse af husdyrbrug.
Udpegningen sikrer i videst mulig omfang, at der ved lokalisering af store husdyrbrug ikke opstår
væsentlige tekniske udfordringer for at leve op til de krav, der gælder for påvirkninger af naboer,
særlig sårbar natur m.v. Et af hovedhensynene er således, at gældende krav til lugt- og
ammoniakpåvirkninger kan overholdes ved anvendelse af gængs miljøteknologi.
Placeringen af driftsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri bør dog som udgangspunkt altid ske i
tilknytning til en ejendoms eksisterende bebyggelse. Hvis dette ikke lader sig gøre, kan kommunen
godkende fritliggende byggeri efter en nøje afvejning af ovennævnte hensyn med særlige krav til
byggeriets udformning, materiale- og farvevalg.
17

Udpegningen er kraftig påvirket af den ufærdige grundvandskortlægning. Randers Kommune vil
revurdere udpegningen for store husdyrbrug, når Staten har færdiggjort
grundvandskortlægningen, og hvis der sker væsentlig udvikling i miljøteknologier.”
Ændringen af retningslinjen indebærer også at den positive udpegning af områder til lokalisering af
store husdyrbrug tilrettes, sådan at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD),
landskabelige interesser, kulturmiljøer og kystnærhedszonen tages ud af udpegningen.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller følgende ændringer i kommuneplanen som følge af Naturstyrelsens
indsigelse:
Rammeudlægget ved Helsted bydelscenter udgår.
Hovedstrukturens afsnit 2 Erhverv og Detailhandel tilføjes følgende efter 2. afsnit:
I den kommende planperiode vil byrådet revidere kommuneplanens bydelsstruktur i Randers N. Som
et led i dette arbejde skal det vurderes, hvilke bydelscentre, der kan omklassificeres til lokalcentre.
Lokalplanrammerne tilpasses og deles op i to områder og kvadratmeter skrives ind i
bestemmelserne.
Retningslinjernes bestemmelser om arealer til detailhandel indskrives i rammerne for
bydelscentrene.
lokalcentret i Assentoft (ramme 2.01.C.3) fjernes i Kommuneplan 2013.
Idet der ikke længere er lovhjemmel for at planlægge for store udvalgsvarebutikker uden for
bymidten, fjernes bestemmelsen om store udvalgsvarebutikker i Paderup i Kommuneplan 2013.
Møbelbutikker over 2.000 m² kan placeres i områder, hvor butikker til pladskrævende varegrupper
er tilladt, se nedenfor om særlige redegørelseskrav for møbelbutikker.
Erstattes med
Møbelbutikker med et bruttoetageareal over 2.000 m² skal placeres i bymidten. Hvis der i det
konkrete tilfælde kan redegøres for, at en placering i bykernen ikke er mulig, kan de placeres i
områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper.
Retningslinje 4.1 Biogas ændres i overensstemmelse med gennemgangen af naturstyrelsens
indsigelse.
Retningslinje 2.2 Store husdyrbrug ændres i overensstemmelse med gennemgangen af
Naturstyrelsens indsigelse.
18

Bemærkning B - Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Vejcenter Aalborg
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Sagsbehandler: Arne Kjeldsen
Hovedpunkter i høringssvaret
Opfordrer til, at arealreservation til ny vej langs jernbanen mellem Randers centrum og E45 med
vejtilslutning ved rasteanlæggene Gudenå fjernes fra kommuneplanen.
At det i planlægningen sikres, at erhvervs- og boligområder ud mod statsvejene effektiv afskærmes,
f. eks ved hjælp af bredere beplantningsbælter.
Anbefaler, at vejbyggelinjearealerne langs statsvejene ikke udlægges til skovrejsning.
Forvaltningens gennemgang
Vej mellem Randers centrum og E45
Vejdirektoratet foreslår, at kommunens planer om en vejtilslutning til E45 ved rasteanlæggene
Gudenå og krydsningen mellem motorvejen og jernbanen Randers-Langå droppes.
Byrådet vedtog i 2008 en Infrastrukturplan for Randers Kommune. Planen indeholder en oversigt
over de større vejprojekter, der skal gennemføres i Randers Kommune frem til 2035. Den omtalte
vej er medtaget som et ”muligt projekt”. På baggrund af Infrastrukturplanen er der i
Kommuneplanen medtaget en arealreservation til vejen.
19

Etablering af vejen vil givetvis være vanskelig bl.a. på grund af de store højdeforskelle i terrænet
omkring motorvejen/Tebbestrup bakker, hvilket understøttes af Vejdirektoratets bemærkning.
Arealreservationen er optaget på baggrund af et skitseprojekt, og det er ikke vurderet præcist
hvordan en opkobling til E45 i givet flad skal kunne etableres.
Vejen er ikke højt prioriteret i infrastrukturplan 2035, men er medtaget som en vejstrækning, der
på lang sigt kan forbedre adgangsforholdene mellem Randers C og E45.
For at sikre muligheden, at infrastrukturplan 2035 kan gennemføres i sin helhed, anbefaler
forvaltningen at reservationen fastholdes i kommuneplan 2013.
Afskærmning mod statsveje
Vejdirektoratet anbefaler, at det i planlægningen sikres, at erhvervs- og boligområder ud mod
statsvejene effektiv afskærmes, f. eks ved hjælp af bredere beplantningsbælter.
Randers Kommune vil i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner sikre, at kravene til vejstøj ved
bebyggelse og opholdsarealer bliver opfyldt.
Bemærkningen giver ingen anledning til ændringer i kommuneplanen.
Skovrejsning i vejbyggelinjer
Vejdirektoratet anbefaler, at vejbyggelinjearealerne langs statsvejene ikke udlægges til
skovrejsning, af hensyn til trafiksikkerheden.
En imødekommelse af det indkomne forslag vil ikke have indflydelse på anden kommunal
planlægning. Det vil alt andet lige betyde, at det samlede areal udlagt til skovrejsning i Randers
Kommune vil blive reduceret.
20

Vejbyggeliniearealerne er i forvejen underlagt restriktioner, som begrænser ejerens brug af arealet.
Udlægges arealet ikke til skovrejsning, vil det ikke fratage en grundejer en mulighed, han/hun
tidligere har haft.
Det anbefales, at det indkomne forslag om ikke at udlægge vejbyggelinjearealerne langs
statsvejene imødekommes.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller følgende ændringer i kommuneplanen:
Inden for vejbyggelinjer langs statsvejene udtages mulige skovrejsningsområder i
kommuneplan 2013.
21

Bemærkning C - Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sagsbehandler: Lisbeth Karin Lindberg Hansen
Hovedpunkter i høringssvaret
Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på, at når der placeres vindmøller, bør der tages hensyn til
eventuelle radiokæder.
Forvaltningens gennemgang
Høringssvaret vil indgå i den fremtidige vindmølleplanlægning.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
22

Bemærkning D - Forsvaret
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
Ejendomsafdelingen
Arsenalvej 55
DK-9800 Hjørring
Sagsbehandler: Anne Bakgaard Christensen
Hovedpunkter i høringssvaret
Det foreslås at lave en henvisning til retningslinjen risikovirksomheder ved Biogasanlæg.
Forvaltningens gennemgang
Forsvarets bygningstjeneste gør opmærksom på, at biogasanlæg kan være risikovirksomheder, og
at det bør overvejes at indskrive i retningslinjerne for biogas, at retningslinjer for
risikovirksomheder skal iagttages.
Forvaltningen foreslår at følge henstillingen.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller følgende tilføjelse i retningslinjen vedr. biogasanlæg - redegørelsesdelen:
”Biogasanlæg kan være såkaldte risikovirksomheder, hvilket skal vurderes i det konkrete tilfælde.
Retningslinjer 2.1 omhandler bl.a. risikovirksomheder.”
23

Behandling af bemærkninger fra
borgere, foreninger og virksomheder
24

Bemærkning 1 – Connie Jung
Connie Jung
Selandersvej 98
8920 Randers NV
Hovedpunkter i høringssvaret
Forslag til cykelsti på Blommevej.
Forvaltningens gennemgang
Det foreslås at etablere en cykelsti på blommevej pga. meget trafik på vejen, at vejen er smal og at
der er kommet mere bustrafik til området, efter Vesterbakkeskolen er flyttet.
Byrådet vedtog i 2011 en Cykel- og stiplan for Randers Kommune. Planen indeholder en oversigt
over planlagte nye stier i Randers Kommune. I området ved Blommevej er det planen at forlænge
Bækkestien ved Platanvej og videre langs erhvervsområdet til stien mellem Dronningborg og Lem.
På baggrund af Cykel- og stiplanen er der i kommuneplanen medtaget en arealreservation til stien.
Der er ikke udarbejdet et detaljeret projekt for stien, og arealreservationen er derfor baseret på et
skitseprojekt.
25

Blommevej er ca. 7 meter bred, hvilket er en passende bredde for en vej til blandet trafik i et
område med 50 km/t med en vurderet trafikmængde på under 1.000 køretøjer i døgnet (ÅDT =
årsdøgntrafik). Tallet er vurderet ud fra, at der kører ca. 1.800 køretøjer i døgnet på Jomfruløkken.
På Slåenvej kører der ca. 800 køretøjer i døgnet.
Der er ingen cykelstier i erhvervsområdet.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
26

Bemærkning 2 – Steen Frederiksen
Steen Frederiksen
Nattergalevej 35, Assentoft
8960 Randers SØ
Hovedpunkter i høringssvar
Imod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg - bekymring for lugtgener.
Forvaltningens gennemgang
Det foreslås, at udpegningen til Biogasanlæg ved Daka fjernes.
Nye biogasanlæg har et effektivt luftrenseanlæg, hvorfor lugtgener er reduceret betragteligt i
forhold til ældre anlæg. Thorsø biogas er et godt eksempel på et biogasanlæg, der anvender
moderne luftrensningsteknik. Staten anbefaler, at biogasanlæg placeres i en afstand på ca. 500
meter fra boliger i større samlet bebyggelse og ca. 300 meter til enkeltboliger i det åbne land. Der
er hhv. ca. 800 meter og 1.000 meter til nærmeste boliger i Romalt og Assentoft. På den baggrund
er det vurderet, at et fælles biogasanlæg ved Daka ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener
for beboere i Assentoft og Romalt. Det bemærkes, at transporter med gylle foregår i lukkede
tankvogne. Der vurderes derfor ikke at være lugtgener i forbindelse med transport af gylle.
Det er et krav fra Staten, at der udpeges mindst én lokalitet til fælles biogasanlæg. I forbindelse
med den offentlige debat i høringsperioden for Kommuneplan 2013 vedtog Byrådet den 8. april
2013 et forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for biogas, der udpeger en lokalitet ved Hørning.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen, idet
mulig placering af biogasanlæg behandles i tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013.
Tillæg nr. 1 behandles efter vedtagelsen af Kommuneplan 2013. I forbindelse med behandlingen af
tillægget indstiller forvaltningen, at tillægget erstatter retningslinjerne i kommuneplan 2013.
Derved udgår placeringen ved Assentoft ved vedtagelsen af tillæg nr. 1.
27

Bemærkning 3 – Henning Bak
Henning Bak
Frugthaven 4
8930 Randers NØ
Hovedpunkter i høringssvaret
Arealreservation til en vej mellem Randers centrum og motorvejen ved Kærgade/Fuglsangsvej ønskes
fjernet.
Forvaltningens gennemgang
Henning Bak er imod kommuneplanens arealreservation til en vej mellem Randers centrum og
motorvejen ved Kærgade/Fuglsangsvej. Arealreservationen berører hans ejendom (Fuglsangsvej
28), som han frygter, vil falde drastisk i værdi.
Byrådet vedtog i 2008 en Infrastrukturplan for Randers Kommune. Planen indeholder en oversigt
over de større vejprojekter, der skal gennemføres i Randers kommune frem til 2035. Den omtalte
vej er medtaget som et ”muligt projekt”.
28

På baggrund af Infrastrukturplanen er der i kommuneplan 2009 medtaget en arealreservation til
vejen.
Vejen er ikke højt prioriteret i infrastrukturplan 2035, men er medtaget som en vejstrækning, der
på lang sigt kan forbedre adgangsforholdene mellem Randers C og E45.
For at sikre muligheden, at infrastrukturplan 2035 kan gennemføres i sin helhed, anbefaler
forvaltningen at reservationen fastholdes i kommuneplan 2013.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller følgende ændringer i forslaget til kommuneplan:
Byrådets skal tage stilling til, om arealreservationen til ny vej langs jernbanen mellem
Randers Centrum og motorvejen udtages af kommuneplan 2013.
29

Bemærkning 4 – Mikkel Lybæk
Mikkel Lybæk
Højvangen 33
8960 Randers SØ
Hovedpunkter i høringssvar
Efterlysning af den helt nøjagtige placering af biogasanlæg ved Daka.
Forvaltningens gennemgang
Mikkel Lybæk efterlyser den helt nøjagtige placering af biogasanlæg ved Daka.
Det område ved Daka, der peges på, fremgår af Kommuneplanforslag 2013.
Da der ikke foreligger et konkret projekt, kan det ikke nærmere angives, hvor et eventuelt
biogasanlæg lokaliseres indenfor det viste område.
Det er et krav fra Staten, at der udpeges mindst én lokalitet til fælles biogasanlæg. I forbindelse
med den offentlige debat i høringsperioden for Kommuneplan 2013 vedtog Byrådet den 8. april
2013 et forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for biogas, der udpeger en lokalitet ved Hørning.
30

Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen, idet
mulig placering af biogasanlæg behandles i tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013.
Tillæg nr. 1 behandles efter vedtagelsen af Kommuneplan 2013. I forbindelse med behandlingen af
tillægget indstiller forvaltningen, at tillægget erstatter retningslinjerne i kommuneplan 2013.
Derved udgår placeringen ved Assentoft ved vedtagelsen af tillæg nr. 1.
31

Bemærkning 5 – Lars Larsen
Lars Larsen
Stadion 39
8960 Randers SØ
Hovedpunkter i høringssvar
Imod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg - bekymring for lugtgener.
Forvaltningens gennemgang
Lars Larsen ønsker udpegningen til Biogas ved Daka fjernet.
Nye biogasanlæg har et effektivt luftrenseanlæg, hvorfor lugtgener er reduceret betragteligt i
forhold til ældre anlæg. Thorsø biogas er et godt eksempel på et biogasanlæg, der anvender
moderne luftrensningsteknik. Staten anbefaler, at biogasanlæg placeres i en afstand på ca. 500
meter fra boliger i større samlet bebyggelse og ca. 300 meter til enkeltboliger i det åbne land. Der
er hhv. ca. 800 meter og 1.000 meter til nærmeste boliger i Romalt og Assentoft. På den baggrund
er det vurderet, at et fælles biogasanlæg ved Daka ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener
for beboere i Assentoft og Romalt. Det bemærkes, at transporter med gylle foregår i lukkede
tankvogne. Der vurderes derfor ikke at være lugtgener i forbindelse med transport af gylle.
Det er et krav fra Staten, at der udpeges mindst én lokalitet til fælles biogasanlæg. I forbindelse
med den offentlige debat i høringsperioden for Kommuneplan 2013 vedtog Byrådet den 8. april
2013 et forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for biogas, der udpeger en lokalitet ved Hørning.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen, idet
mulig placering af biogasanlæg behandles i tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013.
Tillæg nr. 1 behandles efter vedtagelsen af Kommuneplan 2013. I forbindelse med behandlingen af
tillægget indstiller forvaltningen, at tillægget erstatter retningslinjerne i kommuneplan 2013.
Derved udgår placeringen ved Assentoft ved vedtagelsen af tillæg nr. 1.
32

Bemærkning 6 – Jonas Tange
Jonas Tange
Søndergade 27
8960 Randers SØ
Hovedpunkter i høringssvaret
Imod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg - bekymring for lugtgener, byudvikling og
værdiforringelse.
Forvaltningens gennemgang
Jonas Tange er imod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg. Der udtrykkes bekymring for
lugtgener, byudvikling og værdiforringelse af boliger.
Nye biogasanlæg har et effektivt luftrenseanlæg, hvorfor lugtgener er reduceret betragteligt i
forhold til ældre anlæg. Thorsø biogas er et godt eksempel på et biogasanlæg, der anvender
moderne luftrensningsteknik. Staten anbefaler, at biogasanlæg placeres i en afstand på ca. 500
meter fra boliger i større samlet bebyggelse og ca. 300 meter til enkeltboliger i det åbne land. Der
er hhv. ca. 800 meter og 1.000 meter til nærmeste boliger i Romalt og Assentoft. På den baggrund
er det vores vurdering, at et fælles biogasanlæg ved Daka ikke vil give anledning til væsentlige
lugtgener for beboere i Assentoft og Romalt.
Spørgsmål om værdiforringelse af boliger er ikke et hensyn, der har indgået ved planlægningen af
mulige lokaliseringer af biogasanlæg. Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet viser, at det i
konkrete sager efter miljølovgivningen ikke tillægges vægt. Kommuneplanlægning betragtes
endvidere som erstatningsfri regulering.
Det bemærkes, at planlægningen og eventuelle konsekvenser heraf er erstatningsfri, og at den
samlede planlægning i Randers Kommune er en politisk afvejning.
Det er et krav fra Staten, at der udpeges mindst én lokalitet til fælles biogasanlæg. I forbindelse
med den offentlige debat i høringsperioden for Kommuneplan 2013 vedtog Byrådet den 8. april
2013 et forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for biogas, der udpeger en lokalitet ved Hørning.
33

Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen, idet
mulig placering af biogasanlæg behandles i tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013.
Tillæg nr. 1 behandles efter vedtagelsen af Kommuneplan 2013. I forbindelse med behandlingen af
tillægget indstiller forvaltningen, at tillægget erstatter retningslinjerne i kommuneplan 2013.
Derved udgår placeringen ved Assentoft ved vedtagelsen af tillæg nr. 1.
34

Bemærkning 7 – Arne Færch Olesen
Arne Færch Olesen
Fuglebakken 16
8960 Randers SØ
Hovedpunkter i høringssvar
Imod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg - bekymring for lugtgener, byudvikling og
værdiforringelse.
Forvaltningens gennemgang
Arne Færch Olesen er imod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg . Der udtrykkes
bekymring for lugtgener, byudvikling og værdiforringelse af boliger.
Nye biogasanlæg har et effektivt luftrenseanlæg, hvorfor lugtgener er reduceret betragteligt i
forhold til ældre anlæg. Thorsø biogas er et godt eksempel på et biogasanlæg, der anvender
moderne luftrensningsteknik. Staten anbefaler, at biogasanlæg placeres i en afstand på ca. 500
meter fra boliger i større samlet bebyggelse og ca. 300 meter til enkeltboliger i det åbne land. Der
er hhv. ca. 800 meter og 1.000 meter til nærmeste boliger i Romalt og Assentoft. På den baggrund
er det vores vurdering, at et fælles biogasanlæg ved Daka ikke vil give anledning til væsentlige
lugtgener for beboere i Assentoft og Romalt.
Spørgsmål om værdiforringelse af boliger er ikke et hensyn, der har indgået ved planlægningen af
mulige lokaliseringer af biogasanlæg. Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet viser, at det i
konkrete sager efter miljølovgivningen ikke tillægges vægt. Kommuneplanlægning betragtes
endvidere som erstatningsfri regulering.
Det bemærkes, at planlægningen og eventuelle konsekvenser heraf er erstatningsfri, og at den
samlede planlægning i Randers Kommune er en politisk afvejning.
Det er et krav fra Staten, at der udpeges mindst én lokalitet til fælles biogasanlæg. I forbindelse
med den offentlige debat i høringsperioden for Kommuneplan 2013 vedtog Byrådet den 8. april
2013 et forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for biogas, der udpeger en lokalitet ved Hørning.
35

Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen, idet
mulig placering af biogasanlæg behandles i tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013.
Tillæg nr. 1 behandles efter vedtagelsen af Kommuneplan 2013. I forbindelse med behandlingen af
tillægget indstiller forvaltningen, at tillægget erstatter retningslinjerne i kommuneplan 2013.
Derved udgår placeringen ved Assentoft ved vedtagelsen af tillæg nr. 1.
36

Bemærkning 8 – Grethe og Ole Karst
Grethe og Ole Karst
Langå mark 2
8870 Langå
Hovedpunkter i høringssvaret
Tidsplan for realisering af planlagt omfartsvej nordvest om Langå.
Forvaltningens gennemgang
Grethe og Ole Karst efterspørger oplysninger om den økonomiske prioritering af omfartsvejen ved
Langå.
Byrådet vedtog i 2008 en Infrastrukturplan for Randers Kommune. Planen indeholder en oversigt
over de større vejprojekter, der skal gennemføres i Randers Kommune frem til 2035. Omfartsvejen
nordvest om Langå er medtaget som et ”muligt projekt”. Der er således ikke i forbindelse med
vedtagelse af Infrastrukturplanen eller senere taget stilling til, hvordan vejen skal etableres.
37

På baggrund af Infrastrukturplanen er der i kommuneplanen medtaget en arealreservation til
vejen. Der er ikke udarbejdet et detaljeret projekt for vejen, og arealreservationen er derfor baseret
på et skitseprojekt.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
38

Bemærkning 9 – Erik Dyring-Olsen
E-mail fra Erik Dyring-Olsen
Hovedpunkter i høringssvaret
Forslag til letbanens forløb i Randers.
Forslag til bedre bybustrafik i Randers.
Forvaltningens gennemgang
Letbane
Erik Dyring-Olsen kommer med tre forslag til letbanens forløb i Randers.
Gennemføres Boltværkslinjen, bør letbanen føres herover og videre ad Østre Boulevard til
Regionshospitalet.
Letbanen føres til Scandia og derfra langs med Bækkestien til Regionshospitalet, eller opad
Dronningborg Boulevard.
Letbanen føres mod vest ad eksisterende spor til Vester Boulevard, hvorfra den føres forbi
sportsfaciliteterne omkring Randers Hallen og stadionen, ad Ringboulevarden forbi kasernen, de
tætte boligkvarterer langs Ringboulevardens østlige del og til slut langs Ladegårdsbækken til
Regionshospitalet.
Forvaltningen vurderer, at forslagene om letbanens linjeføring giver gode udviklingsperspektiver.
For så vidt angår forslaget om at videreføre letbanen til Skandia (Bombardier), Randers Hallen og
Stadion, indgår disse allerede i den planlagte letbanetrace.
Forslaget om at videreføre letbanen til Regionshospitalet og nordby kan med fordel indgå som
fremtidige udviklingsperspektiver i letbanearbejdet, når planlægningen for den måtte blive mere
konkret. Det vil dog være uhensigtsmæssigt at indarbejde dem i kommuneplanen på nuværende
tidspunkt, idet det skønnes at kunne få relativt store konsekvenser for de fysiske omgivelser.
Ligesom det ikke umiddelbart kan vurderes, om det er teknisk muligt at føre letbanen op af det
relativt kuperede landskab i nordbyen. Der vil således være tale om en væsentlig ændring af
kommuneplanen, som kræver en mere detaljeret planlægning.
Forslagene vil indgå i letbanearbejdet, når planlægningen bliver mere detaljeret.
Bybustrafik
Erik Dyring-Olsen forslår endvidere følgende forbedrende tiltag omkring bustrafikken i Randers:
39

Bybustrafikken skal udvides til 15 min. interval om dagen på alle hovedstrækninger, og kørsel om
aftenen skal udvides til kl. 22.30.
Rute 10/11 skal forlænges til Stevnstrup.
Bybusserne skal forlænges til Spentrup.
Rute 1 skal forlænges til Værum.
Der er ingen aktuelle planer om at udvide kørslen – heller ikke selvom der er fokus på at gøre det
mere attraktivt at køre kollektivt. På de tidspunkter, hvor der ikke er busafgange f. eks. om
aftenen, suppleres den kollektive trafik med Flextur, som er et tilbud om koordineret kørsel til alle
borgere i tidsrummet 06.00-24.00.
Bybussystemet er tilrettelagt således, at der er korrespondance fire gange/time på busterminalen
mellem linjerne. Dette skal overholdes, for at systemet fungerer. Det vil kræve mange flere busser
at forlænge de nævnte linjer, i og med de vil få meget længere køretid og dermed ikke kan nå
tilbage til terminalen og overholde korrespondancerne. En sådan udvidelse af bybusnettet vil være
forbundet med en stor udgiftsforøgelse til driften af bybusserne.
Dette skal også ses i en sammenhæng, hvor de tre nævnte byer allerede har betjening med enten
en lokal eller en regional bus. Alle tre byer har i forhold til deres indbyggertal en grad af kollektiv
trafik, som lever op til de målsætninger, der tidligere er vedtaget for området, forstået på den
måde, at det er passagergrundlaget, der afgør frekvensen. Der vil således ikke komme flere
afgange ved at ændre busbetjeningen af en by fra en regional bus til en bybus.
Forslagene til forbedring af bustrafikken i Randers, er ikke kommuneplanstof, og giver derfor ikke
anledning til ændringer i kommuneplanen.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
40

Bemærkning 10 – Anita Krogh Andersen
Anita Krogh Andersen
Sanglærkevej 10
8960 Randers SØ
Hovedpunkter i høringssvar
Imod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg - bekymring for lugtgener, byudvikling og
værdiforringelse.
Forvaltningens gennemgang
Anita Krogh Andersen er imod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg. Der udtrykkes
bekymring for lugtgener, byudvikling og værdiforringelse.
Nye biogasanlæg har et effektivt luftrenseanlæg, hvorfor lugtgener er reduceret betragteligt i
forhold til ældre anlæg. Thorsø biogas er et godt eksempel på et biogasanlæg, der anvender
moderne luftrensningsteknik. Staten anbefaler, at biogasanlæg placeres i en afstand på ca. 500
meter fra boliger i større samlet bebyggelse og ca. 300 meter til enkeltboliger i det åbne land. Der
er hhv. ca. 800 meter og 1.000 meter til nærmeste boliger i Romalt og Assentoft. På den baggrund
er det vores vurdering, at et fælles biogasanlæg ved Daka ikke vil give anledning til væsentlige
lugtgener for beboere i Assentoft og Romalt.
Det er umiddelbart vurderet, at den nødvendige infrastruktur er til stede, og at forøgelsen i antal
transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener.
Spørgsmål om værdiforringelse af boliger er ikke et hensyn, der har indgået ved planlægningen af
mulige lokaliseringer af biogasanlæg. Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet viser, at det i
konkrete sager efter miljølovgivningen ikke tillægges vægt.
Det er et krav fra Staten, at der udpeges mindst én lokalitet til fælles biogasanlæg. I forbindelse
med den offentlige debat i høringsperioden for Kommuneplan 2013 vedtog Byrådet den 8. april
2013 et forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for biogas, der udpeger en lokalitet ved Hørning.
41

Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen, idet
mulig placering af biogasanlæg behandles i tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013.
Tillæg nr. 1 behandles efter vedtagelsen af Kommuneplan 2013. I forbindelse med behandlingen af
tillægget indstiller forvaltningen, at tillægget erstatter retningslinjerne i kommuneplan 2013.
Derved udgår placeringen ved Assentoft ved vedtagelsen af tillæg nr. 1.
42

Bemærkning 11 – Peter Hansen
E-mail fra Peter Hansen
Hovedpunkter i høringssvar
Teksten vedr. byvækst i bydelsbeskrivelsen for Gassum ønskes rettet således, at det fremgår, at
udviklingen skal ske mod syd.
Ønsker, at det udpegede byvækstområde skal flyttes fra sydøst til syd for Gassum.
Forvaltningens gennemgang
Peter Hansen foreslår, at bydelsbeskrivelsen for Gassum tilpasses de faktiske udpegninger, samt at
udpegningen for byvækst flyttes til syd for Gassum.
Forvaltningen er enig i, at teksten i bydelsbeskrivelsen bør rettes således, at den stemmer med det
udpegede byvækstområde, der ligger i den sydlige del af Gassum.
Forvaltningen anbefaler, at arealudpegningen fastholdes, da den er med til at runde byen af. En
udpegning stik syd for Gassum i forlængelse af Amtsvejen vil ikke skabe et indtryk af en samlet by
og dermed være i strid med principperne i kommuneplanen.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller følgende ændringer i kommuneplanen – Gassum bydelsbeskrivelse:
Fremtidig byvækst skal ske i området udpeget til fremtidig byvækst syd for Dyrbyvej.
43

Bemærkning 12 – Borgerforeningen for Fårup og Omegn
Borgerforeningen for Fårup og Omegn
Ved formand Vagn Liltorp
Pilevænget 7
8990 Fårup
Hovedpunkter i høringssvar
Nye samarbejdsformer, hvor kommune og borgerforening(er) kan drøfte udviklingsmuligheder i
lokalområderne.
Forvaltningens gennemgang
Borgerforeningen for Fårup og Omegn opfordrer til at etablere samarbejder /fora, hvor kommune
og borgerforening(er) kan drøfte udviklingsmuligheder i lokalområderne.
Forvaltningen holder jævnligt møder med borgerforeninger m.v., når disse henvender sig. Som
regel omhandler det konkrete udviklingsprojekter. Som opfølgning på indsigelsen har der været en
drøftelse med Fårup borgerforening, mhp. at drøfte Fårups udviklingsprojekter.
Der findes ikke en indgang til den kommunale forvaltning for borgerforeninger m.v., ligesom der
ikke findes formelle fora, hvor der drøftes udviklingsmuligheder mellem kommune og
borgerforeninger. Der foregår dog meget udviklingsarbejde med udgangspunkt i de mindre byer og
landdistrikter. Eksempelvis arbejdes der i 2013 med at formulere udviklingsplaner for 10 mindre
byer og landsbyer.
Emnet er ikke et kommuneplananliggende, men kan med fordel indgå i arbejdet med en fremtidig
landdistriktspolitik.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
44

Bemærkning 13 – Christine Kvist Nicholaisen
Christine Kvist Nicholaisen
Skolevej 53
8960 Randers SØ
Hovedpunkter i høringssvar
Imod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg - bekymring for lugtgener, påvirkning af
nærmiljøet, værdiforringelse af boliger samt lille potentiale for biogas.
Forvaltningens gennemgang
Christine Kvist Nicholaisen er mod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg. Der udtrykkes
bekymring for lugtgener, transportgener, værdiforringelse af boliger, konsekvenser for områdets
drikkevandsforsyning og påvirkning af landskabet.
Det påpeges, at potentialet for biogasanlægget er for småt i relation til at målet om, at 50 % af
husdyrgødningen skal afgasses.
Lugtgener
Nye biogasanlæg har et effektivt luftrenseanlæg, hvorfor lugtgener er reduceret betragteligt i
forhold til ældre anlæg. Thorsø biogas er et godt eksempel på et biogasanlæg, der anvender
moderne luftrensningsteknik. Staten anbefaler, at biogasanlæg placeres i en afstand på ca. 500
meter fra boliger i større samlet bebyggelse og ca. 300 meter til enkeltboliger i det åbne land. Der
er hhv. ca. 800 meter og 1.000 meter til nærmeste boliger i Romalt og Assentoft. På den baggrund
er det vurderet, at et fælles biogasanlæg ved Daka ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener
for beboere i Assentoft og Romalt. Det bemærkes, at transporter med gylle foregår i lukkede
tankvogne. Der vurderes derfor ikke at være lugtgener i forbindelse med transport af gylle.
Transportgener
Udnyttelse af 50 % af kommunens husdyrgødning vurderes at medføre tilførsel af ca. 50 læs med
husdyrgødning pr. døgn og fraførsel af ca. 50 læs pr. døgn med afgasset husdyrgødning – i alt ca.
100 transporter pr. døgn. Det er dog ikke på forhånd givet, at et eventuelt biogasanlæg ved Daka
vil få en kapacitet til håndtering af 50 % af kommunens husdyrgødning. Såfremt der etableres et
mellemstort anlæg, forventes antallet af transporter halveret i forhold til ovennævnte. Det er
45

umiddelbart vurderet, at den nødvendige infrastruktur er til stede, og at en placering af et
biogasanlæg netop her ikke vil give anledning til væsentlige trafikale gener.
Værdiforringelse af boliger
Spørgsmål om værdiforringelse er ikke et hensyn, der har indgået ved planlægningen af mulige
lokaliseringer af biogasanlæg. Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet viser, at det i konkrete sager
efter miljølovgivningen ikke tillægges vægt.
Konsekvenser for områdets drikkevandsforsyning
Området ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udenfor forventede
indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Der vurderes ikke at være risiko for
vandforsyningen i området.
Påvirkning af landskabet
Det er vurderet, at etablering af et biogasanlæg i umiddelbar tilknytning til et eksisterende større
teknisk anlæg ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af landskabet og oplevelsen fra kysten.
Potentiale for biogasanlægget er for småt
Et lille eller mellemstort anlæg ved Daka vil næppe alene kunne udnytte 50 % af husdyrgødningen
fra Randers Kommune. Forvaltningen mener ikke, at det kan betragtes som en modsætning til det
overordnede mål om, at 50 % af husdyrgødningen skal afgasses, men snarere som et skridt på
vejen til opfyldelse af målet. Det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at et biogasanlæg, uanset
hvilken placering der vælges, i fremtiden vil kunne håndtere husdyrgødning svarende til 50 % af
husdyrgødningen i Randers Kommune. Såfremt gyllen separeres, kan den transporteres over langt
større afstande.
Det er et krav fra Staten, at der udpeges mindst én lokalitet til fælles biogasanlæg. I forbindelse
med den offentlige debat i høringsperioden for Kommuneplan 2013 vedtog Byrådet den 8. april
2013 et forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for biogas, der udpeger en lokalitet ved Hørning.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen, idet
mulig placering af biogasanlæg behandles i tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013.
Tillæg nr. 1 behandles efter vedtagelsen af Kommuneplan 2013. I forbindelse med behandlingen af
tillægget indstiller forvaltningen, at tillægget erstatter retningslinjerne i kommuneplan 2013.
Derved udgår placeringen ved Assentoft ved vedtagelsen af tillæg nr. 1.
46

Bemærkning 14 – Randers Havn
Randers Havn
Kulholmsvej 1
8930 Randers NØ
Hovdpunkter i høringssvar
Begrænsninger i fremtidige udviklingsmuligheder for Randers Havn som følge af byvækstområde
ved Dronningborg.
Forvaltningens gennemgang
Randers Havn udtrykker stor bekymring for dens fremtidige udvikling pga. det fremtidige
byvækstområde ved Dronningborg ”Hestia Park”.
Havnen påpeger, at byvækstarealet vil lægge begrænsning ind i forhold til den nye havn og de
virksomhedstyper, der vil kunne placeres her.
Forvaltningen har tidligere vurderet arealet, der udlægges til fremtidigt byvækstområde, i forhold
til eventuelle begrænsninger for den kommende havn. De bekymringer, som fremhæves i det
47

medsendte notat udarbejdet af COWI, er forvaltningen enige i. Udlægges området til
byvækstområde, kan det medføre, at den nye havn begrænses og dermed ikke kan udnyttes bedst
muligt.
Hele formålet med havneudflytningen, udover at sikre Randers Havns fortsatte udvikling, er at
frigøre de indre havnearealer, og dermed sikre en bedre forbindelse mellem byen og vandet. I takt
med at havnen udflyttes og arealer frigives, vil der kunne etableres attraktive bynære boliger tæt
på vandet. Fravalget af byudviklingsområdet er således med til at sikre det fulde udbytte af den
planlagte havneudflytning og efterfølgende byomdannelse af de eksisterende havnearealer.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller følgende ændring i kommuneplanen:
Det fremtidige byvækstområde ved Dronningborg (Hestia Park) udgår af kommuneplan 2013.
48

Bemærkning 15 – Arne P. Kjær
Arne P. Kjær
Krebsen 27
9020 Randers NV
Hovedpunkter i høringssvaret
Arne P. Kjær tilkendegiver sin opbakning til kommuneplanens principper.
Der stilles en række konkrete forslag til projekter.
Forvaltningens gennemgang
Udskiftning af Østervolds granit og etablering af grønt opholdsrum
Arne P. Kjær påpeger udfordringerne ved Østervold som følge af den store åbne plads. Det
foreslås konkret at udskifte granitbelægningen på vejbanerne, og at anlægge et grønt opholdsrum
i form af et haveanlæg mellem Fishersgade og Havnegade.
Østervolds sydlige ende har en vigtig funktion i forhold til sammenkobling mellem byen og området
ved havnen. Dette understreges af træbelægningen i Østervolds østlige strækning, som danner det
”maritime forbindelsesled” til havnen. Østervold sydlige område skal være den bymæssige akse
mellem byen og havnen. Det vurderes derfor at etablering af et haveanlæg på Østervold som
forslået ikke vil bidrage til den ønskede bymæssige sammenkobling mellem byen og havnen.
Forslaget giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen.
Styrke indsatsen for at bevare historiske og bevaringsværdige bygninger
Arne P. Kjær ønsker, at indsatsen for at bevare historiske og bevaringsværdige bygninger styrkes,
og stiller forslag om udskiftning af tag på Blichergaarden, renovering af fortovsfliser foran
Amtsavisen og bedre anvendelse af den tomme byggegrund ved Burschersgade, som i dag
anvendes til p-plads. Der stilles forslag til beplantninger ved Randers Hallen.
Det er forvaltningens vurdering, at forslagene kan indgå som input til det almindelige arbejde med
at forny og udvikle midtbyen. Der er ingen konkrete planer om udskiftning af belægning mv. Mht.
flere af ejendommene er der tale om private ejendomme og grunde, hvor Randers Kommune ikke
umiddelbart har indflydelse på anvendelsen. Det gælder bl.a. den private p-plads ved
Burchersgade.
Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre i kommuneplanen.
Flytning af busterminalen for regionalbusser til banegården.
Det foreslås at flytte busterminalen for regionalbusser til banegården, så der bliver bedre plads til
bybusserne.
49

I forbindelse med planlægningen for at udvikle detailhandel i midtbyen, og at integrere by og havn
bedre, arbejdes der med at modernisere rutebilstation og bybusterminal, så pladsen bliver mere
pladsbesparende.
Det er en stor styrke ved bustrafikken i Randers, at man kan komme helt ind i byen, og langt de
fleste rejsende med rutebiler, kører enten ind til bymidte, eller omstiger til bybusser. Der er relativt
få, der skifter mellem rutebiler og tog.
Rammer for reklameskiltning, pleje og vedligehold på Århusvej
Arne P. Kjær efterspørger mere faste rammer for skiltning og pleje af arealer langs Århusvej.
Der arbejdes i øjeblikket med en skiltepolitik. Formålet er ikke mindst at skabe klarere rammer for
skiltningen langs Indfaldsvejene. Arne P. Kjærs bemærkninger vil indgå som et input til dette
arbejde. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre i kommuneplanen.
Bedre forhold for Randers Kunstmuseum/ nyt kunstmuseum
Arne P. Kjær efterspørger bedre forhold for Randers Kunstmuseum med ønske om et nyt
kunstmuseum.
Indtil 2012 var der reserveret en grund syd for den blå bro til et nyt museum, og det indgik også i
planstrategi 2017. Det har ikke vist sig at være muligt at skaffe finansiering til projektet, hvorfor
byrådet i forbindelse med budget 2013 vedtog, at der skal arbejdes med alternativ udnyttelse af
arealet.
Bemærkningen giver derfor ikke anledning til ændringer i kommuneplanen.
Ønske om økologiske initiativer, bevaringsværdige træer, bevaring af gamle gårdhaver mv.
Arne P. Kjær efterspørger følgende aspekter i kommuneplanen: Økologiske initiativer, registrering
af bevaringsværdige træer og beplantning, initiativ til bevaring og istandsættelse af gamle
gårdhaver samt initiativ til forbedringer af grundejerforeningers friarealer til mere naturpræg.
Det er et vigtigt fundament for Kommuneplan 2013, at byudviklingen skal ske på et bæredygtigt
grundlag. F.eks. er Munkdrupprojektet eksponent for Byrådets visioner for en bæredygtig
byudvikling. Derudover arbejdes der med økologi, i bl.a. klimaplanen. Forslaget om initiativer til
istandsættelse af gårdhaver og bevaring af træer mv. indgår som naturlige parametre i
byfornyelsesindsatsen. Forslaget betragtes som et input til dette.
Der er ikke tale om egentlige kommuneplanforhold, og forvaltningen vurderer ikke, at
bemærkningerne giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
50

Bemærkning 16 – Randers Regnskov
Randers Regnskov
Ved Kurator Ole Sommer Bach
Tørvebrygge 11
8900 Randers C
Hovedpunkter i høringssvar
Randers Regnskov foreslår at styrke sammenhængen mellem kommuneplan og det udarbejdede
prospekt fra 2012 ”Bioplanet – fremtidens Randers Regnskov”.
Randers Regnskov ønsker mere omtale af Randers Regnskovs indsats i Gudenådalen.
Der stilles forslag om tilføjelser mht. p-plads behov og infrastrukturbehov.
Forvaltningens gennemgang
Hovedstrukturens afsnit Erhverv og detailhandel; Bioplanet Randers
Bemærkningerne er for hovedpartens vedkommende i tråd med det eksisterende afsnit, med
fokus på at øge tekstens detaljeringsgrad og at indskrive Randers Regnskovs prospekt for
Bioplanet tydeligere i kommuneplanen.
Randers Regnskov foreslår følgende tekst tilføjet:
”Bioplanet – fremtidens Randers Regnskov” er en videreudvikling af attraktionen Randers Regnskov
til et oplevelsesfyrtårn med en international rækkevidde og med afsæt i biodiversitet. Bioplanet
omfatter 4 forretningsområder: Bioplanet World, Bioplanet Rewilding Park, Bioplanet Business og
Bioplanet Initiative.”
Forvaltningen anbefaler, at forslaget erstatter den eksisterende tekst, ”Bio-planet er navnet på
videreudviklingen af Randers Regnskov.
Randers Regnskov foreslår følgende tekst tilføjet:
”Der er tale om en videreudvikling af såvel selve attraktionen som andre typer oplevelsesøkonomi
med afledte aktiviteter, herunder formidling, produktudvikling og bevaringsarbejde. Randers
Regnskov kobler den globale bevaringsindsats for biodiversitet med lokale oplevelser i
verdensklasse, hvorved de besøgende inspireres til at tænke over nye muligheder for egen indsats
og forbrugsadfærd som afsæt for handling.”
51

Bioplanet bliver således Ikke blot en attraktion i en bygning i Randers, men vil også skabe en
sammenhæng mellem Randers by og Gudenådalen.”
Randers Regnskov og Randers kommune samarbejder tæt om udviklingen af udviklingen af
Bioplanet.
Forslaget beskriver udmærket målsætningerne for Bioplanet, som der er enighed om, og som er i
tråd med ambitionen i kommuneplanforslaget.
Ift. til kommuneplanforslaget tilføjes der dog ikke nye planprincipper. På den baggrund anbefaler
forvaltningen at forslaget ikke giver anledning til ændring af kommuneplanen, men indgår i det
almindelige samarbejde med Regnskoven.
Randers Regnskov foreslår følgende tekst tilføjet:
”Bioplanet World er en videreudvikling af Randers Regnskov. Hvor attraktionen i dag har
regnskovens forunderlige verden som udstillingsfokus, vil Bioplanet World have hele verdenens
fantastiske natur som fokus. Bioplanet World er oplevelser fra hele jordkloden samlet og
kondenseret i et gigantisk inden- og udendørs udstillingskompleks. Udstillingskomplekset forventes
i det seneste prospekt, at udgøre et nybyggeri på ca. 54.500 m², et udendørs område på ca. 68.000
m² og ca. 12.300 m² dedikeret til hotel, service, produktion og detailhandel, foruden Randers
Regnskovs nuværende bygninger på 6.900 m².
Bioplanet Rewilding Park (I tidligere prospekt kaldet Gudenå Naturpark) ønskes at omfatte ca. 750
ha i Gudenådalen fra Randers til Langå. Inden for området ligger private matrikler, der indgår i
naturgenopretning, bl.a. vandmiljøplan II områder, der stiler specifikke krav til driften. Et
samarbejde med lodsejerne er en forudsætning for udvikling af de enkelte områder. Medio 2013
udarbejdes et prospekt for arealet, der kan danne baggrund for dialog.”
Randers Regnskov og Randers kommune samarbejder tæt om udviklingen af Bioplanet. Forslaget
beskriver udmærket målsætningerne for Bioplanet, som der er enighed om, og som er i tråd med
ambitionen i kommuneplanforslaget.
Ift. kommuneplanforslaget tilføjes der dog ikke nye planprincipper. På den baggrund anbefaler
forvaltningen, at forslaget ikke giver anledning til ændring af kommuneplanen, men indgår i det
almindelige samarbejde med Regnskoven.
Randers Regnskov foreslår følgende tekst tilføjet:
”Byrådet bakker op om Bioplanet og har vedtaget at stille arealer til rådighed for Bioplanet World
inden for Hvidemølleområdet. Det er byrådets forventning, at der i den kommende planperiode
skal afholdes en arkitektkonkurrence og udarbejdes en masterplan for den fremtidige disponering
af arealet og de sammenhænge, Bioplanet World i forhold til de omgivende rammeområder indgår
i. I den forbindelse skal sikres, at offentligheden får en forbedret adgang til Gudenåen og
naturområderne i Gudenådalen i forhold til idag.”
52

Forslaget er i tråd med den eksisterende tekst i hovedstrukturen, idet forslaget tydeliggør
forventningerne til den fysiske planlægning. Det anbefales at medtage formuleringen i følgende
modificerede form:
Byrådet bakker op om Bioplanet og har vedtaget at stille arealer til rådighed for Bioplanet World
inden for Hvidemølleområdet. Det er forventningen, at der i de kommende år skal arbejdes med den
fremtidige disponering af arealet og de sammenhænge, Bioplanet World i forhold til de omgivende
rammeområder indgår i. I den forbindelse skal sikres, at offentligheden får en forbedret adgang til
Gudenåen og naturområderne i Gudenådalen i forhold til i dag.
Randers Regnskov foreslår følgende tekst tilføjet:
”For Randers Kommune er det afgørende, at der tidligt i det videre forløb frem mod realisering af
Bioplanet World foretages modelberegninger for, om den eksisterende kapacitet i infrastrukturen
er tilstrækkelig, når besøgstallet ændres fra de nuværende 300.000 til ca. 690.000 pr. år. I
modelberegningerne skal der tages afsæt i, at besøgstallet til Bioplanet World også resulterer i et
forbedret grundlag for den kollektive trafik. Eksempelvis i form af shuttlebus og letbane til ppladser
i udkanten af Randers by.
Randers Kommune udtrykker i den vedtagne erhvervspolitik forventning om, at udviklingen af
Randers Regnskov kan være en løftestang for udviklingen. Ikke kun i forhold til realisering af
erhvervspolitikken, men også i et samspil med udviklingen af Midtbyen, Vester Altan og
Hvidemølle. Det betyder, at samspillet med midtbyen har høj prioritering, og at det grønne element
trækkes ind i byen som et karaktergivende træk.
Som et element i at gøre Bioplanet World til et vartegn for Randers og et symbol som
oplevelsesfyrtårn er der høje forventninger til den arkitektoniske kvalitet. Der vil skulle lægges vægt
på et byggeri af en skulpturel karakter, men også et byggeri, der ud over at honorere de højeste
standarder for bæredygtigt byggeri også har respekt for det landskab, byggeriet skal indgå i. Det
gælder f.eks. sigtelinjer i forhold til de nord-sydgående gader i Vester Altan og lokaliseringen på
kanten af Gudenåen, hvor der skal være en visuel balance til Gudenådalen og byens huse op ad den
sydvendte skråning og samtidig en selvstændig profil og et landmark.”
Randers Regnskov og Randers kommune samarbejder tæt om udviklingen af udviklingen af
Bioplanet. Forslaget beskriver udmærket målsætningerne for Bioplanet, som der er enighed om, og
som er i tråd med ambitionen i kommuneplanforslaget.
Ift.kommuneplanforslaget tilføjes der et nyt planprincip vedr. bæredygtig udvikling, som
forvaltningen foreslår, bliver tilføjet. De øvrige kommentarer kan med fordel indgå i det
almindelige samarbejde med Regnskoven. Den øvrige tekst tilføjer ikke nye planprincipper, men i højere
grad ambitionen for Bioplanet som projekt
Hovedstrukturens afsnit 6 – Natur og landskab.
Randers Regnskov foreslår følgende tilføjelse:
53

”Bioplanet Rewilding Park udgør ca. 750 ha i Gudenådalen. Projektet, der har til formål at styrke
naturindholdet og naturkvalitet i det bynære område, er under udvikling i regi af Randers
Regnskov. Det er målet at fortælle borgerne og turisterne om den biologiske mangfoldighed i en
lokal kontekst og dermed skabe en umiddelbar forståelse for de sammenhænge, der gælder i
landskabet.”
Forvaltningen anbefaler, at teksten indarbejdes i afsnittet.
Randers Regnskov foreslår følgende tilføjelse:
”Der er offentlig adgang på stisystemet i Vorup Enge, der bl.a. afgræsses af dyr af gamle, danske
husdyrracer og europæisk bison. Afgræsningen er et led i områdets naturpleje, der løbende
overvåges af biologer.”
”I området er der formidlingsaktiviteter som skiltning, guidede ture og adgang til fugletårne, hvilket
giver mulighed for positive naturoplevelser i et bynært område med høj tilgængelighed. Området
er sammen med flere grønne områder del af en levende genbank.”
Forslaget beskriver udmærket Randers Regnskovs indsats i Vorup Enge, hvilket er fint i tråd med
planprincipperne og de muligheder, der gives i kommuneplan 2013. Ift. kommuneplanforslaget
tilføjes der dog ikke nye planprincipper. På den baggrund anbefaler forvaltningen at forslaget ikke
giver anledning til ændring af kommuneplanen, men indgår i det almindelige samarbejde med
Regnskoven.
Randers Regnskov foreslår følgende tilføjelse:
”Byrådet forventer, at der bliver etableret en gangbro over Gudenåen tæt på motorvej E45, således
at der bliver mulighed for et turforløb på 8-10 km via Pramdragerstien og stierne i Vorup Enge.”
Forslaget er i tråd med den eksisterende planlægning, idet der arbejdes for at etablere en bro. Det
anbefales at medtage formuleringen i følgende modificerede form:
Byrådet arbejder for, at der kan skaffes ekstern finansiering til en gangbro over Gudenåen tæt på
motorvej E45, således der skabes et sammenhængende stiforløb på begge sider af Gudenåen via
Pramdragerstien og stierne i Vorup Enge.
Miljøvurdering
Randers Regnskov har endvidere en kommentar til kommuneplanens miljøvurdering. I
bemærkningen henvises dog fejlagtigt til Hovedstrukturens afsnit Bioplanet /Randers Regnskov.
Forvaltningen anbefaler, at dette forslag ikke indarbejdes, idet der i miljøvurderingen ikke er tale
om planlægning, men om en faglig vurdering af det udsendte planforslags konsekvenser, hvis det
vedtages.
Forvaltningens indstilling
54

Forvaltningen indstiller følgende ændringer i kommuneplanen:
Hovedstrukturen – Erhverv og detailhandel – Bioplanet Randers
Følgende tekst:
Bioplanet – fremtidens Randers Regnskov” Randers Regnskov videreudvikling til et
oplevelsesfyrtårn med en international rækkevidde og med afsæt i biodiversitet.
Bioplanet omfatter 4 forretningsområder: Bioplanet World, Bioplanet Rewilding Park,
Bioplanet Business og Bioplanet Initiative.
Erstatter
Bio-planet er navnet på videreudviklingen af Randers Regnskov.
Følgende tekst
Byrådet bakker op om Bioplanet og har vedtaget at stille arealer til rådighed for Bioplanet
inden for Hvidemølleområdet. Det er forventningen, at der i de kommende år skal arbejdes
med den fremtidige disponering af arealet og de sammenhænge, Bioplanet i forhold til de
omgivende rammeområder indgår i. I den forbindelse skal sikres, at offentligheden får en
forbedret adgang til Gudenåen og naturområderne i Gudenådalen i forhold til i dag.
Erstatter
Byrådet bakker op om Bioplanet, bl.a. ved at stille arealer til rådighed for Bioplanet World
på Hvidemølle. Det er byrådets forventning, at der i den kommende planperiode skal
planlægges for udbygningen.
Følgende tekst:
Bioplanet skal udformes med en arkitektur der har skulpturel karakter af høj arkitektonisk
kvalitet og honorerer de højeste standarder for bæredygtigt byggeri med respekt for
landskabet.
Erstatter
Bioplanet skal udformes med en arkitektur der har skulpturel karakter af høj arkitektonisk
kvalitet.
Hovedstrukturen – Natur og Landskab – Det blå bånd
55

Følgende tekst tilføjes:
Bioplanet Rewilding Park udgør ca. 750 ha i Gudenådalen. Projektet, der har til formål at
styrke naturindholdet og naturkvalitet i det bynære område, er under udvikling i regi af
Randers Regnskov. Det er målet at fortælle borgerne og turisterne om den biologiske
mangfoldighed i en lokal kontekst og dermed skabe en umiddelbar forståelse for de
sammenhænge, der gælder i landskabet.
Byrådet arbejder for, at der kan skaffes ekstern finansiering til en gangbro over Gudenåen
tæt på motorvej E45, således der skabes et sammenhængende stiforløb på begge sider af
Gudenåen via Pramdragerstien og stierne i Vorup Enge.
56

Bemærkning 17 – De samvirkende købmænd og COOP
Danmark A/S
De samvirkende købmænd og COOP Danmark A/S
ved Kromann Reumert Advokatfirma
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
Hovedpunkter i Høringssvaret
Det foreslås at udtage planlægningen for store udvalgsvarebutikker i Paderup, idet planloven er
ændret i april 2013, og ikke længere giver denne mulighed.
Forvaltningens gennemgang
De Samvirkende Købmænd og COOP gør indsigelse mod forslaget til Kommuneplan 2013 på
punktet om Randers Kommunes mulighed for at planlægge for to udvalgsvarebutikker over 2.000
m 2 i Paderup. Der henvises til ændringen af Planloven, som Folketinget vedtog den 4. april 2013,
hvor muligheden for placering af to udvalgsvarebutikker på over 2.000 m 2 blev fjernet for
eksisterende aflastningscentre bortset fra aflastningscentrene i Hovedstadsområdet, Århus,
Ålborg, Odense og Esbjerg.
Muligheden for at planlægge for udvalgsvarebutikker med en størrelse over 2.000 m 2 i
Aflastningscentret i Paderup er bortfaldet med den ovenfor nævnte ændring af planloven. Der vil
herefter i Randers kun være mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker, der er større end
2.000 m 2 i bykernen.
Kommuneplan 2013 skal derfor bringes i overensstemmelse med den netop vedtagne ændring af
Planloven. Der vil herefter kun være mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker større end
2.000 m 2 i bykernen. Normalt vil der være mulighed for at planlægge for tre butikker i bykernen,
men da Randers Kommune i Planstrategien valgte at planlægge for to butikker her, kan dette ikke
ændres uden en ny planstrategi.
Forvaltningen skal derfor foreslå, at muligheden for at etablere udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2
i Aflastningscentret i Paderup fjernes og at muligheden for at etablere to butikker over 2.000 m 2 i
bykernen fastholdes.
57

Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at muligheden for at etablere udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i
aflastningscentret i Paderup udgår, som følge af planlovsændringen i 2013, hvor planlægning for
store udvalgsvarebutikker i aflastningscentre som Paderup umuliggøres.
58

Bemærkning 18 – Mellerup Bylaug
Mellerup Bylaug
Ved formand Jørgen Møller
Amtsvejen 116, Mellerup
8930 Randers NØ
Hovedpunkter i høringssvaret
Kommentarer til forskellige rammeområder i og omkring Mellerup.
Forvaltningens gennemgang
Ramme 5.06.T.1 Færgelejet ændres til rekreative formål
Bylauget ønsker, at rammen 5.06.T.1 Færgelejet ændres til rekreative formål og tilpasses de
aktiviteter, der er planlagt.
Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende planperiode vurderes, om der skal udarbejdes en
lokalplan for området og at der i den forbindelse laves et kommuneplantillæg, der ændrer
områdets anvendelse.
Ramme 5.06.B.2 ønskes reduceret
Bylauget vil gerne have reduceret rammen 5.06.B.2, der er udlagt til boligformål. Derudover vil de
gerne have sikret indsigten til kirken.
Forvaltningen vurderer ikke, at området, der er udlagt før 2007, er for stort. En del af området er
underlagt bestemmelser om kirkeindsigt, hvilket sikrer hensynet i den fremtidige planlægning.
Ønske om makshøjde i ramme 5.06.B.6
Bylauget anbefaler, at der i ramme 5.06.B.6 fastsættes en maks. højde på 6 meter for de huse, der
ligger yderst mod fjorden.
Forvaltningen anbefaler, at rammebestemmelserne fastholdes, idet området også dækker anden
bebyggelse end den omtalte fritidshusbebyggelse.
Ændring af zonestatus i ramme 5.06.B.1 og 5.06.B.1
Bylauget påskønner, at zonestatus er ændret til byzone i ramme 5.06.B.1 og 5.06.BE.4.
59

Forvaltningen skal påpege, at det kun er den planlagte zonestatus, der ændres. Den reelle
zonestatus kan kun ændres ved lokalplanlægning. Den fremtidige zonestatus på ramme 5.06.R.1 er
landzone.
Fejl i ramme 5.00.R.1
Bylauget påpeger en fejl i rammeteksten i ramme 5.00.R.1 vedr. et vejnavn og områdets
anvendelse som golfbane.
Forvaltningen anbefaler, at bestemmelserne i ramme 5.00.R.1 ændres således, at det fremgår, at
bebyggelse skal placeres ved Amtsvejen 58 og ikke sognevejen 59. Derudover ændres anvendelsen
til Offentlige formål, idrætsanlæg med tilhørende fælles faciliteter, anlæg og bygninger.
Skovbørnehave mm. i ramme 5.00.R.1
Bylauget ønsker, at der i ramme 5.00.R.1 skal være plads til placering af en skovbørnehave og
lignende aktiviteter.
Forvaltningen vurderer, at skovbørnehave og lignende aktiviteter falder ind under offentlige
formål, som området er udlagt til. Det medfører derfor ingen ændring i kommuneplanen.
Bestemmelserne i ramme 5.06.O.4 ønskes skærpet
Bylauget mener, at bestemmelserne i ramme 5.06.O.4 er for brede, idet de muliggør etablering af
en sognegård og præstebolig.
Bestemmelserne er standardbestemmelser i forhold til rammeområder udlagt til kirkeformål.
Hvorvidt det vil være nødvendigt at udnytte mulighederne og om dette konkret er muligt er op til
en eventuel efterfølgende planlægning.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller følgende ændring i kommuneplanen:
Bestemmelserne i ramme 5.00.R.1 ændres således, at det fremgår, at bebyggelse skal placeres ved
Amtsvejen 58 og ikke sognevejen 59. Derudover ændres anvendelsen til offentlige formål,
idrætsanlæg med tilhørende fælles faciliteter, anlæg og bygninger.
60

Bemærkning 19 – Lokalrådet for Gjerlev og omegn
Lokalrådet for Gjerlev og omegn
E-mail fra Ebbe Aggerholm og Per Bang
Hovedpunkter i høringssvaret
Forslag til nyt byudviklingsområde.
Forslag til byfornyelse.
Forvaltningens gennemgang
Lokalrådet for Gjerlev og Omegn foreslår, at der udlægges et nyt område til attraktive
byggegrunde ved Ærteholmsvej. Det foreslås at gennemføre byfornyelse langs Ærtholmsvej i den
sydlige del af Gjerlev.
Det areal, der foreslås udlagt til byggegrunde ved Ærteholmsvej, er i Kommuneplan 2013 udlagt til
fremtidig byvækst. Dette er en tilkendegivelse af, at det er et område, der på sigt tænkes at overgå
61

til byformål. Området ligger dog ligesom resten af Gjerlev by i et område med særlige
drikkevandsinteresser, hvorfor byudvikling ikke er mulig, før den statslige kortlægning er færdig i
2015. Der er i Gjerlev udlagt rammer for lokalplanlægning til boligformål, ved ramme 5.04.B.5 (Chr.
Lynges vej), af hvilken en del er lokalplanlagt.
Forvaltningen er enig med lokalrådet i, at en byomdannelse og udvikling mod syd kan være
attraktiv. Planlægning for dette vil dog kræve, at der ses på de samlede arealudlæg i Gjerlev,
herunder om der er behov for hele arealet i 5.04.B.5. Dette kan dog tidligst ske, når staten har
færdiggjort kortlægningen i området.
Forvaltningen opfordrer lokalrådet til at arbejde videre med de positive planer for udviklingen i
Gjerlev og opfordrer Lokalrådet til at byde ind med en ansøgning om udarbejdelse af en
udviklingsbyplan. En sådan plan vil kunne tydeliggøre, hvilke samlede ønsker, der er i forhold til
Gjerlevs fremtidige udvikling.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
62

Bemærkning 20 – InHouse Development
InHouse Development
Brian Svart
Stjernevej 40
8930 Randers NØ
Hovedpunkter i høringssvaret
Det foreslås at udvide bydelscentret i Hornbæk.
Forvaltningens gennemgang
Brian Svart henviser til, at der ikke er flere butikker tilbage i den gamle del af Hornbæk by, og at
man ikke kan forvente etablering af nye butikker i området. Brian Svart foreslår at nedlægge
denne del af bydelscenter Hornbæk og i stedet udvide bydelscentret mod øst hen over arealerne
langs med og nord for Gl. Viborgvej på strækningen fra Kjølvejen (Rema1000) til og med en del af
Elro’s ældste bygningsmasse ved Elrovej.
63

En ændring (udvidelse) af afgrænsningen af et bydelscenter er efter planloven fastlagt til at skulle
ske ved hjælp af den såkaldte statistiske metode. Den statistiske metode kræver, at der er en
række servicevirksomheder til stede i området, som man påregner at skulle inddrage i det udvidede
bydelscenter. Med baggrund i lovens bestemmelser vurderer forvaltningen, at det ikke er muligt at
udvide bydelscentret med de virksomheder, som i dag er til stede.
Forvaltningen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt at opretholde den nuværende afgrænsning
af Bydelscenter Hornbæk, og at der derfor ikke sker ændringer kommuneplanen.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
64

Bemærkning 21 – Skovdyrkerne
Skovdyrkerne
Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland
ved skovfoged Ivan Guldager
Marsvej 3
8960 Randers SØ
Hovedpunkter i høringssvar
Skovdyrkerne har som interesseorganisation indsendt 5 bemærkninger fra 5 medlemmer. Disse er
behandlet hver især nedenfor.
Forvaltningens gennemgang
Ebbe Chlausen; Hømundingen 6; 8970 Havndal
Ebbe Chlausen foreslår at overføre 5,8 ha fra skovrejsning neutral til skovrejsning positiv.
Efter en landskabelig vurdering, indstiller forvaltningen til, at skovrejsning positiv udvides med 5,8
ha i følgende arealer:
65

Matrikel 8, 6c, 37c, 47a,033 c og e, 52a, 50d, 37a, 24b, 1a, 7b, f, l og o, 2h, 4f alle Råby By, Råby.
Erik Egelund Jensen; Ulstrupvej 55; 8860 Ulstrup
Erik Egelund Jensen foreslår at overføre 18,8 ha fra skovrejsning neutral og negativ til skovrejsning
positiv.
Efter en landskabelig vurdering af det indkomne forslag, mener forvaltningen ikke, der er grundlag
for at ændre udpegningen til skovrejsning positiv. Arealet er et stort sammenhængende
overdrevslandskab, området er af Amtet udpeget til særligt bevaringsværdigt landskab.
Landskabet ønskes bevaret åbent.
Henvendelsen giver ikke anledning til at foreslå ændringer af forslaget til kommuneplan.
Jesper Andersen og Frederik Domino; Under Bakken 20; 8970 Havndal
Jesper Andersen og Frederik Domino foreslår at overføre 21 ha fra skovrejsning neutral til
skovrejsning positiv.
66

Da skovrejsningsområdet ligger i tilknytning til eksisterende skov, indstiller forvaltningen til, at
skovrejsning positiv udvides med 21 ha i følgende arealer: Matrikel 25a og d, 39 b og g, 11b, h og
p, 13g Sødring By, Sødring.
Anette Rommedahl; Lindevej 14; 8981 Spentrup
Anette Rommedahl foreslår at overføre 2 ha fra skovrejsning neutral til skovrejsning positiv.
Efter en landskabelig vurdering, indstiller forvaltningen til, at skovrejsning positiv udvides med 2 ha
på følgende arealer: Matrikel 5f, 021k, 14l, 5h, 17f, 13d alle Linde By, Linde.
67

Heinrich Grønkjær Nielsen; Vilstrupvej 1; 8960 Randers SØ
HGN foreslår at overføre 0,6 ha fra skovrejsning neutral til skovrejsning positiv.
Efter en landskabelig vurdering af det indkomne forslag, mener forvaltningen ikke, der er grundlag
for at ændre udpegningen til skovrejsning positiv. Arealet er lagt ud som neutralt område, da det
krydses af en højspændingsledning.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at følgende områder overgår til positive skovrejsningsområder:
Matrikel 8, 6c, 37c, 47a, 033 c og e, 52a, 50d, 37a, 24b, 1a, 7b, f, l og o, 2h, 4f alle Råby By, Råby.
Matrikel 25a og d, 39 b og g, 11b, h og p, 13g Sødring By, Sødring.
Matrikel 5f, 021k, 14l, 5h, 17f, 13d alle Linde By, Linde.
68

Bemærkning 22 – Finn Thomassen
Finn Thomassen
Højgård, Dalbyneder
Vestervangsvej 25
8970 Havndal
Hovedpunkter i høringssvaret
Nedtagning af eksisterende møller.
Navngivningen af vindmølleområderne.
Vindmølleområde ved Binderup.
Forvaltningens gennemgang
Finn Thomassen ønsker, at eksisterende vindmøller omkring Dalbyneder fjernes
I Randers Kommune er der en lang række vindmølleområder, hvor udviklingen i størrelsen på
møller og de skærpede krav til støj og afstand, ikke gør det muligt at udskifte de eksisterende
vindmøller til nye. Det er hensigten, at disse områder udgår på længere sigt.
Finn Thomassen nævner, at planen er behæftet med en fejl i navngivningen af
vindmølleområderne.
I 2010 vedtog Byrådet et tillæg til Kommuneplan 2009. I forbindelse med udarbejdelsen af
tillægget, fik alle vindmølleområder tilført et ”områdenavn” i tilknytning til rammenummeret.
Områdenavnene er tildelt ud fra nærliggende landsbyer og stednavne. Det er ikke utænkeligt, at
enkelte af områderne har haft et andet navn blandt borgerne i lokalområdet. Men det er
uhensigtsmæssigt at ændre vindmølleområdernes navne herefter.
Finn Thomassen ønsker, at det udpegede potentielle vindmølleområde ved Binderup udgår af
kommuneplanen.
Det potentielle vindmølleområde ved Binderup er et område, der er meget velegnet til opstilling af
vindmøller. Området, der kan overholde de gældende krav til afstand, er meget stort og
sammenhængende. Det giver mulighed for en god udnyttelse, med op til 7 vindmøller, hvilket gør
det vigtigt i forhold til at opfylde kommunens klimamålsætninger.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
69

Bemærkning 23 – Arvid Sobczak og Kirsten Sørensen
Arvid Sobczak og Kirsten Sørensen
Lærkevej 6
8983 Gjerlev J
Hovedpunkter i høringssvaret
Imod byvækstområde syd for ramme 5.04.B.4 i Gjerlev.
Forvaltningens gennemgang
Arvid Sobczak og Kirsten Sørensen foreslår, at byvækstområdet syd for ramme 5.04.B4 udtages af
kommuneplanen.
Byvækstområdet syd for Gjerlev er en tilkendegivelse af, at det er et område, der på sigt tænkes at
overgå til byformål. Området ligger dog ligesom resten af Gjerlev by i et område med særlige
drikkevandsinteresser, hvorfor byudvikling ikke er mulig, før at den statslige kortlægning er færdig i
70

2015. Der er i Gjerlev udlagt rammer for lokalplanlægning til boligformål ved ramme 5.04.B.5 (Chr.
Lynges vej), af hvilken en del er lokalplanlagt.
Området syd for 5.04.B.4 er også med i et høringssvar fra Gjerlev Lokalråd (Høringssvar 19), der, i
modsætning til AS og KS, gerne vil have området lavet om til boligområde, da der her vil kunne
placeres attraktive boliger. Forvaltningen er enig med lokalrådet i, at en byomdannelse og
udvikling mod syd kan være attraktiv. Det er dog vigtigt, at dette sker med respekt for den
eksisterende by, i forhold til størrelse, arkitektur og antal af boliger.
Forvaltningen er enig med borgerne i, at afgrænsningen af området på sigt bør ændres således, at
der i højere grad er fokus på, at der kan ske en anden anvendelse af det landbrug, der ikke længere
er i drift. Samtidigt mener forvaltningen, at der, når grundvangskortlægningen er afsluttet, bør ses
på det samlede arealudlæg i byen, såfremt det vælges at rammebelægge dette byvækstområde,
idet Gjerlev allerede har tomme rammer til boligformål.
Forvaltningen opfordrer borgerne til sammen med lokalrådet at arbejde videre med de positive
planer for udviklingen i Gjerlev, og opfordrer borgerne til at byde ind med en ansøgning om
udarbejdelse af en udviklingsplan. En sådan plan vil kunne tydeliggøre, hvilke samlede ønsker der
er i forhold til Gjerlevs fremtidige udvikling og være med til, at udviklingen sker under hensyn til
den eksisterende by og de kvaliteter den har.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
71

Bemærkning 24 – Ernst Søndergaard m.fl.
Ernst Søndergaard
Gimming
Runevej 11
8930 Randers NØ
Hovedpunkter i høringssvar
Det foreslås at flytte den del af den østlige fjordforbindelse, der går fra Udbyhøjvej til Hadsundvej,
mod syd til den gamle jernbanelinje.
Forvaltningens gennemgang
Ernst Søndergaard m.fl. er imod den reserverede linjeføring til den planlagte østlige Randers
Fjordforbindelse pga. afstanden til Gimming og mulig trafikstøj.
Ernst Søndergaard m.fl. vurderer, at den planlagte linjeføring medfører en uhensigtsmæssig
arrondering af indsigernes landbrugsjorde.
Det foreslås, at lade linjeføringen følge den gamle jernbanelinje, der ligger syd for vejens trace.
72

Kommuneplan 2013 viderefører den hidtidige planlægning for den østlige fjordforbindelse.
Den 22. juni 2009 vedtog byrådet tillæg nr. 97 til kommuneplan 2005, vedr. den østlige
fjordforbindelse. Herunder blev VVM-redegørelsen behandlet.
For så vidt angår støjproblematikken, er linjeføringen planlagt med den forudsætning, at
støjkravene ift. Gimming skal kunne overholdes uden brug af støjdæmpende foranstaltninger.
Den foreslåede forlægning af vejens linjeføring indebærer, at vejen vil krydse beskyttelseszonen for
et fortidsminde, gennemskære et område, som er udlagt til muligt fremtidigt naturområde, og
ligge umiddelbart op til §3 beskyttet natur.
Det kan derfor ikke udelukkes, at den foreslåede forlægning ville give anledning til ændringer i
VVM-redegørelsens konklusioner.
I øjeblikket er der ingen konkrete planer om at anlægge vejstrækningen.
Siden 2012 har Randers Kommune sammen med Transportministeriet arbejdet med en
undersøgelse af, om den østlige fjordforbindelse kan finansieres via. brugerbetaling. Som et led i
arbejdet skal arbejdsgruppen komme med en vurdering af økonomiske og trafikale konsekvenser
af forbindelsens etablering og forslag til organisering af projektet.
Hvis der efterfølgende tages beslutning om at anlægge en vejforbindelse, vil den pågældende
vejmyndighed have ansvaret for at vurdere den hidtidige planlægning herunder VVM.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
73

Bemærkning 25 – Bjarne Møller
Bjarne Møller
Viborgvej 99
8920 Randers NV
Hovedpunkter i høringssvar
Foreslår ændringer ved erhvervsområde og område til solceller ved Viborgvej.
Forvaltningens gennemgang
Bjarne Møller ønsker en ændring af rammerne 1.05.T.3, 1.05.L.3 og 1.05.E.2 således, at området
fremstår bedre afgrænset og mere regulært.
Bjarne Møller ønsker en option på at tilbageføre 1.05.T.3 til erhvervsområde i næste
kommuneplan, såfremt det politisk gøres uinteressant at etablere solcelleanlæg.
Forvaltningen har afholdt et møde med indsiger, hvor de nærmere forhold vedr. ejendommen og
Kommuneplan 2013 er blevet drøftet. Efterfølgende har forvaltningen haft en drøftelse med
Naturstyrelsen, der har godkendt, at arealet kan bruges til solcelle formål som teknisk anlæg med
den i planen viste afgrænsning. Anlægget er beliggende i et område med særlige
74

drikkevandsinteresser, hvorfor byudvikling ikke er mulig, før den statslige kortlægning er færdig i
2015.
Forvaltningen anbefaler i forlængelse af Naturstyrelsens tilkendegivelse, at ændringer i
afgrænsninger af de forskellige rammeområder sker som kommuneplantillæg i forbindelse med
den konkrete planlægning for et solcelleanlæg i rammen 1.05.T.3. Forvaltningen er enig med
indsiger i, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre på afgrænsningerne således, at området
fremstår mere regulært.
I forhold til en option på at tilbageføre arealet til erhvervsområde, så er det ikke muligt at indbygge
en sådan option i en kommuneplan. Forvaltningen anerkender behovet for at revurdere
arealanvendelsen i den næste kommuneplan, såfremt der ikke er sket en etablering af et
solcelleanlæg. Det vil være op til planlægningen på dette tidspunkt at vurdere mulighederne for
etablering af et erhvervsområde.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
75

Bemærkning 26 – Interessegruppe mod
Østbroforbindelsen
Interessegruppe mod Østbroforbindelsen
E-mail fra Connie Mønster Nielsen
Hovedpunkter i høringssvaret
Den planlagte østlige Randers Fjordforbindelse ved Assentoft/ Tjærby bør udtages af
kommuneplanen.
Forvaltningens gennemgang
Interessegruppen mener, at den planlagte østlige Randers Fjordforbindelse ved Assentoft/ Tjærby bør
udtages af kommuneplanen.
Det er gruppens holdning, at prisen og de miljømæssige omkostninger (herunder støj) er for store til, at
forbindelsen bør etableres.
Det er gruppens holdning, at den østlige fjordforbindelse næppe er rentabel, idet trafikanterne vil vælge
betalingsforbindelser fra.
Kommuneplan 2013 viderefører den hidtidige planlægning for den østlige fjordforbindelse.
Den 22. juni 2009 vedtog byrådet tillæg nr. 97 til kommuneplan 2005 vedr. den østlige fjordforbindelse.
Herunder blev VVM-redegørelsen behandlet. Projektets miljømæssige gener blev vurderet til at kunne
håndteres. For så vidt angår støjproblematikken, er linjeføringen planlagt med den forudsætning, at
støjkravene skal kunne overholdes uden brug af støjdæmpende foranstaltninger.
Siden 2012 har Randers Kommune sammen med Transportministeriet arbejdet med en undersøgelse af, om
den østlige fjordforbindelse kan finansieres via. brugerbetaling. Som et led i arbejdet skal arbejdsgruppen
komme med en vurdering af økonomiske og trafikale konsekvenser af forbindelsens etablering og forslag til
organisering af projektet.
Bolværkslinjen og den østlige fjordforbindelse supplerer hinanden, og tænkes som en samlet trafikløsning
for den fjordkrydsende trafik ved Randers.
I øjeblikket planlægges for Bolværkslinjen, som har til formål at aflaste infrastrukturen i centrum, samt at
muliggøre byudvikling på havne- og erhvervsarealer. Det forventes, at VVM-arbejdet for Bolværkslinjen
afsluttes i 2013.
76

Den østlige Fjordforbindelse har til formål, at skabe et samlet ringvejssystem hele vejen rundt om Randers.
Forbindelsen skal afvikle den del af den fjordkrydsende trafik, som ikke er lokal trafik i Randers by.
Etableringen af den østlige fjordforbindelse tager udgangspunkt i, at ”Det nordlige hængsel” åbnes i 2014.
Endvidere er det en forudsætning, at forbindelsen videreføres til E45 ved Nordskellet.
Udover de to nævnte fjordkrydsninger er der endvidere arealreservationer i kommuneplanen til to andre
fjordkrydsninger, som indsigeren også henviser til. Henholdsvis vest for Randers Bro, og ved Dronningborg.
Disse er udlagt for at sikre muligheden for fremtidige forbindelser, hvis den trafikale udvikling betinger det.
Der er ikke foretaget konkret planlægning for disse, og der er ikke forventninger til at igangsætte dette i
planperioden.
Disse reservationer er under alle omstændigheder lavere prioriteret end både den østlige fjordforbindelse og
Bolværkslinjen.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
77

Bemærkning 27 – Ann Thorsted
Ann Thorsted
Dronningensgade 5
8900 Randers C
Hovedpunkter i høringssvaret
Forslag til byfortætning ved Randers Station.
Forvaltningens gennemgang
Ann Thorsted foreslår, at der bliver mulighed for at etablere boliger ved Randers Station, da disse
vil ligge godt i forhold til kollektiv transport og naturinteresser.
Forvaltningen er enig i, at området ved Randers Station bør gennemgå en nærmere planlægning
for at udnytte den unikke beliggenhed tæt ved kollektiv transport og Gudenåens naturoplevelser. I
forbindelse med de udvidelsesmuligheder, der arbejdes med for Randers Regnskov, og som er et
vigtigt element i Kommuneplan 2013, er det vigtigt, at der ses på, hvordan den nye bydel ved
regnskovens udvidelse og selve bymidten kan hænge sammen, for også at forbedre adgangen til de
grønne områder langs Gudenåen.
Når planlægningen af fremtidens Randers Regnskov bliver mere konkret, vil det være vigtigt at
fastlægge mulighederne for at udnytte området ved Randers Station bedst muligt og dermed sikre
områdets fremtidige positive anvendelse, som der også stilles forslag om fra indsiger.
Det er dog afgørende, at området først disponeres endeligt, når planerne for regnskoven er mere
konkrete og der kan laves en afvejning af de forskellige områders udnyttelse.
I forhold til en grøn forbindelse fra Kasserne-området til midtbyen er det uklart, præcist hvilke
forslag, der henvises til. Ann Thorsted opfordrer til, at der tages kontakt til vejafdelingen med
henblik på, at forslaget kan indgå i mobilitetsplanen.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
78

Bemærkning 28 – InHouse Development
InHouse Development
Brian Svart
Stjernevej 40
8930 Randers NØ
Hovedpunkter i høringssvaret
Bedre mulighed for etablering af dagligvarebutikker langs indfaldsvejene til Randers.
Forvaltningens gennemgang
Brian Svart påpeger, at udviklingen viser, at de dagligvarebutikker, som ikke ligger ud til
indfaldsveje eller mere befærdede veje, lukker eller har store driftsmæssige vanskeligheder. Det
anføres, at dagligvarebutikkerne efterspørger placeringer langs med indfaldsvejene tæt på
boligområderne. Brian Svart påpeger, at der mangler 3–4 butikker for at sikre den lokale forsyning.
Brian Svart forslår, at der gives mulighed for 3-4 dagligvarebutikker på Århusvej, Grenåvej,
Hadsundvej og Fladbrovej.
Langs indfaldsvejene er der i forslaget til Kommuneplan2013 fastlagt, at der ikke kan placeres
enkeltstående butikker inden for en afstand af 100 meter fra en indfaldsvej i byzone og 300 meter i
landzone. I vejledningen om detailhandel har Naturstyrelsen endvidere fastlagt, at en
enkeltstående butik kan placeres, når afstanden til det nærmeste bydelscenter er minimum
500 meter og når butikken ligger centralt i sit befolkningsopland og ligger, så der er god
tilgængelighed for også gående og cyklende kunder til butikkerne.
Forvaltningen vurderer, at etablering af de nævnte fire butikker støder sammen med byrådets
ønske/krav om at begrænse dagligvarebutikker langs indfaldsvejene for at understøtte en
decentral dagligvareforsyning.
Forvaltningen foreslår derfor, at byrådet holder fast i formuleringen i forslaget til Kommuneplan
2013.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
79

Bemærkning 29 – SF i Randers
SF i Randers
E-mail fra Jørgen Mogensen, Bestyrelsesmedlem SF i Randers
Hovedpunkter i høringssvar
SF foreslår:
Øget fokus på renovering af gamle ejendomme.
Byfortætning ved Hvidemølle/banegården.
Nedsættelse af lokalråd.
Forvaltningens gennemgang
SF tilkendegiver sin opbakning til kommuneplanens principper for byudvikling og tilkendegiver, at
man vil fokusere på tiltag, der tiltrækker nye virksomheder, studerende og nye borgere generelt,
som kan se en fordel i at bosætte sig i Randers og pendle til de større byer.
1.1 Trafik
SF foreslår en udbygning af den kollektive trafik med to ringruter, der betjenes med mindre busser
med plads til 10-15 passagerer - én rute med primær betjening syd for fjorden og én nord for
fjorden. Forløb med dobbeltrettet kørsel, som kobles sammen med
opsamlingsparkeringspladserne ved E45. Ruterne kendetegnes ved høj frekvens, få stoppesteder
samt abonnementskort til reduceret pris, som også kan bruges til parkering udvalgte steder.
Forvaltningen synes, det er et interessant forslag, som udfordrer den måde, den kollektive trafik i
dag er tilrettelagt i Randers Kommune. Et sådan type forslag skal drøftes i samarbejde med
Midttrafik - både i forhold til køreplanlægning, økonomi og rejsehjemler. Forslaget vil komme til at
indgå i arbejdet med den løbende planlægning af busdriften i Randers Kommune.
Kommuneplanen tager ikke stilling til den konkrete udformning af bybusnettet, og forslaget giver
derfor ikke anledning til ændringer i forslag til kommuneplan.
1.2. Renovering/restaurering af byens gamle bygninger
SF tilkendegiver konkret opbakning til etablering af ny Randers Havn.
Endvidere stilles konkrete forslag til
80

Renovering af gamle bygninger.
Fortætning ved Hvidemølle og ved Banegården.
Forslagene vedr. ”Renovering/restaurering af byens gamle bygninger” er i tråd med det faktiske
arbejde på området. Det skal denne forbindelse bemærkes, at Randers Kommune i mange år
bevidst har arbejdet med renovering af gamle bygninger. Der er således gennemført en række
byfornyelsesprojekter, og der arbejdes samtidig med nye projekter jævnfør ”Rækkefølgeplan for
byfornyelse i Randers Kommune”.
Randers kommune arbejder ligeledes målrettet med byfortætning og genanvendelse af nedlagte
lejemål, for eksempel nedlagte kontorlejemål til boliger. Ligeledes arbejdes der med placering af
almene boliger i bymidten. ”Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers” er en selvejende
institution med en selvstændig bestyrelse. Det er bestyrelsen, der bestemmer og har ansvar for,
hvilke projekter Fonden gerne vil arbejde med.
Forslag til Kommuneplan 2013 beskriver en række forhold for udviklingen af kommunen i næste
planperiode. De af SF Randers stillede forslag vedrørende ”Renovering/restaurering af byens gamle
bygninger” er således i god overensstemmelse med kommuneplanens overordnede rammer.
Forslaget giver derfor ikke anledning til ændringer i forslaget til Kommuneplan 2013.
Som nævnt er SF’s forslag overordnet set i tråd med kommunens planlægning på området. SF’s
input vil blive anvendt som inspiration i den videre detaljerede planlægning.
Mht. byfortætning ved Banegådens arealer og Hvidemølle, understøtter Randers Byråd udviklingen
af Bioplanet World, som vil lægge beslag på betydelige arealer i dette område. Bioplanet World
ventes at kunne udnytte den nære beliggenhed ved banegården, og derved være med til at
understøtte den kollektive trafik i Randers. Udviklingen af Bioplanet World er imidlertid næppe i
overensstemmelse med betydeligt boligbyggeri i området. I det mindste indtil planerne for
Bioplanet World er mere konkrete, anbefales det derfor at undlade at planlægge for
boligfortætning netop i dette område.
1.3 Landsbyudvikling
SF foreslår oprettelse af lokalråd på 6-8 medlemmer, som hver især skal dække lokalbyernes
opland. Lokalrådene skal sikre udviklingen i de respektive geografiske områder.
Det er forvaltningens vurdering, at forslaget med fordel kan indgå som input til næste generation
af landdistriktspolitik. Der stilles ikke konkrete forslag til kommuneplanen, og det giver ikke
anledning til at foretage ændringer.
1.4 Kultur
SF tilkendegiver støtte til et stærkt og bredt kulturudbud og tilkendegiver, at man vil arbejde for
bredden i idrætsklubberne.
81

Der stilles ikke konkrete forslag til kommuneplanen, og det giver ikke anledning til at foretage
ændringer.
1.5. Randers som Studieby
SF tilkendegiver ønske om at arbejde for at trække videregående uddannelser til Randers. Det
foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som har til formål at komme med forslag til, hvilke
videregående uddannelser, der naturligt kan placeres i Randers.
Der stilles ikke konkrete forslag til kommuneplanen.
1.6 Styrkelse af detailhandelen i midtbyen
Der stilles en række forslag til, hvordan detailhandelen i midtbyen styrkes. Bl.a. ved bedre
parkeringsmuligheder, gratis bus, forbedret sammenhæng i byen mv.
SF’s bemærkninger vedrørende ”Styrkelse af detailhandelen i midtbyen” er overordnet set i tråd
med byrådets bestræbelser på at udvikle og styrke midtbyen. Der arbejdes således målrettet med
en plan for udvikling af Randers midtby. Projektbeskrivelsen for planen indeholder således en
række af de i SF’s bemærkninger nævnte forslag og initiativer. Dog er ikke alle forslag realiserbare
på nuværende tidspunkt, men kan måske indgå i en videreudvikling af planen.
En række af SF’s nævnte forslag er i Kommuneplan 2013 allerede beskrevet under ”Planer for
bydelen Randers”. SF’s bemærkninger giver i denne forbindelse ikke anledning til ændringer i
forslaget til Kommuneplan 2013.
1.7 Etablering af fritidsområde omkring Udbyhøj Nord og Mellerup
Der stilles en række forslag til, hvordan man kan arbejde med at udvikle turistpotentialet. Bl.a. ved
opkøb af dårlige boliger, udbud til fritidsformål, nye fritidsboliger, opkøb og bortforpagtning af
Udbyhøj færgekro og etablering af friluftsbad.
Forslagene kan med fordel indgå som input i arbejdet med en kommende landdistriktspolitik. Der
stilles ikke konkrete forslag om ændring af kommuneplanen.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
82

Bemærkning 30 – Sødringholm Land- og Skovbrug
Sødringholm Land- og Skovbrug
ved Anders Skov
Under Bakken 16
8970 Havndal
Hovedpunkter i høringssvaret
Efterspørger information om konkrete anlægsmæssige forslag.
Friholdelse af Sødringholm i udpeget kulturmiljøområde.
Busforbindelse og cykelsti til servicefunktioner og skole.
Cykel- og gangrute omkring Sødringholm Skov.
Ønsker ikke stiforløb ad digerne ved Sødringholm.
Forvaltningens gennemgang
Information om konkrete anlægsmæssige forslag
Anders Skov udtrykker undren over, at Randers Kommune ikke informerer direkte til lodsejere der,
hvor der er konkrete anlægsmæssige forslag.
Forvaltningen vurderer, at der pt. ikke er konkrete projekter, der kan informeres og samarbejdes
om. De omtalte planer er alene på overordnet niveau og ved en realisering af disse kræves en
nærmere dialog med de berørte lodsejere.
Friholdelse af Sødringholm i udpeget kulturmiljø
Anders Skov ønsker, at Sødringholm friholdes af det udpegede kulturmiljøområde Råby-Sødring
pga. restriktioner mm., som kan pålægges lodsejere i kulturmiljøer.
Forvaltningen vurderer, at Sødringholm ikke kan udgå af udpegningen af kulturmiljøet Råby-
Sødring, idet udpegningsgrundlaget til dels bygger på det element, som Sødringholm og det
omgivende herregårdslandskab udgør i det samlede kulturmiljø.
Forvaltningen vurderer, at det tidligere Århus Amts kulturmiljøbeskrivelser, som for nuværende
udgør Randers Kommunes kulturmiljøredegørelse, bør gennemgås i den kommende planperiode.
Det skal gøres opmærksom på, at udpegningen af kulturmiljøer som al anden planlægning, er
udtryk for erstatningsfri regulering. Udpegningen er dog ikke at sammenligne med de restriktioner,
der pålægges ved en egentlig fredning.
Kollektiv trafik og prioritering af cykelstiindsatsen
Anders Skov mener, at det er glædeligt, at Randers Kommune er opmærksom på behovet for
83

kollektiv trafik til Sødring og Udbyhøj. Anders Skov opfordrer til, at kommunen prioriterer cykelstiindsatsen
– dels af hensyn til at sikre børn en sikker skolevej og dels for at sikre alle mulighed for
adgang til en række services.
Forvaltningen er enig i vigtigheden af busbetjening og prioritering af cykelstiindsatsen.
Offentlig sti gennem Sødringholm Skov
Anders Skov udtrykker bekymring om en mulig cykel- og gangrute ved Sødringholm Skov og
dennes indvirkning på driften af skoven.
Byrådet vedtog i 2011 en Cykel- og stiplan for Randers Kommune. Planen indeholder en oversigt
over bl.a. mulige nye ruter for cyklister og gående i Randers Kommune.
Ved Sødringholm Skov er det planen med en mulig rute rundt om Sødringholm Skov. En rute
betyder, at kommunen vil sætte skilte op i dialog med ejerne af de berørte arealer. Ejerforholdene
skal ikke ændres, og der skal ikke laves nye stier i området. Ruten skal vejvises ad eksisterende
kommuneveje og private veje i området.
Kommunen har ingen planer om at optage arealer som kommunale stier. Dette betyder, at
afspærringer i området kan ske som hidtil uden at involvere kommunen.
Stier ifm. Naturpark Randers Fjord
Anders Skov opfordrer til, at lodsejerne inddrages i planlægningen af stier og rekreative tiltag. AS
er desuden imod stiforløb på digerne omkring Sødringholm og udtrykker bekymring for stiernes
påvirkning af Natura 2000 området.
De omtalte forslag til stiforløb i forbindelse med Naturpark Randers Fjord er fremkommet igennem
inddragelse af frivillige, herunder også lokale frivillige fra Sødring og Udbyhøj. Inddragelsen af
frivillige begyndte i januar 2011, hvor en række mennesker meldte sig til at arbejde med stier og
faciliteter i området omkring Randers Fjord. De frivilliges forslag er ideer, som Randers og
Norddjurs Kommuner løbende vil arbejde videre med i forbindelse med at øge adgangen til
Randers Fjord. I forbindelse med en egentlig og mere konkret planlægning vil lodsejerne
selvfølgelig blive inddraget.
AS påpeger, at færdsel på digerne ved Sødringholm ikke kan tillades – heller ikke i forbindelse med
etableringen af Naturpark Randers Fjord. I arbejdet med at udvikle Randers Fjord til naturpark, er
Randers Kommune opmærksom på den udfordring, der er med færdsel på diger. Udfordringen
søges løst i den konkrete stiplanlægning. Med hensyn til påvirkningen af Natura 2000 området vil
hensynet blive varetaget igennem kommunens tilladelser til stier og rekreative anlæg.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
84

Bemærkning 31 – Langå Miljøgruppe
Langå Miljøgruppe
ved Lou Næraa
Ulstrupvej 37 B
8870 Langå
Hovedpunkter i høringsvar
Kommentarer til bydelsbeskrivelsen om Langå.
Ønske om en plan for Langås udvikling.
Bedre offentlig transport.
Vejforbindelse mellem Væthvej og Gydevej.
Forvaltningens gennemgang
Forslåede ændringer i bydelsbeskrivelsen om Langå
Langå Miljøgruppe foreslår, at følgende tekst i afsnittet Oprindelse ændres:
”Langå kan spores langt tilbage i tiden, og byens først kendte navn fra 1345 er Langhgu. Der er tvivl
om navnets oprindelse, men det kan muligvis oversættes til ‘Den Lange Ø’ og hentyder muligvis til,
at byen lå på en ø mellem Gudenåen og det ekstra løb åen havde på daværende tidspunkt. I dag er
der kun en sø tilbage”.
Forvaltningen forslår følgende ændring tilføjet
”Langå kan spores langt tilbage i tiden, og byens først kendte navn fra 1345 er Langhgu. Navnet kan
oversættes til ‘Den Lange Ø’ og hentyder givet vis til det faktum, at byen lå på en ø mellem
Gudenåen og det ekstra løb åen havde på daværende tidspunkt. I dag er der kun en sø tilbage, der
indikerer hvor Gudenåens andet løb lå”
Der er tale om en redaktionel ændring, som ikke påvirker den faktiske planlægning.
Langå Miljøgruppe foreslår, at følgende tekst i afsnittet Service, butikker og uddannelse ændres:
”Byens handelsliv foregår primært i området omkring Bredgade, hvor der findes et udvalg af
butikker med detailhandel og banker, som dækker nærområdets behov for indkøb”
Foreslås ændret til:
85

”Byens handelsliv foregår primært i området omkring Bredgade, hvor der findes et udvalg af
butikker med detailhandel og bank, som dækker nærområdets behov for indkøb”.
Der er tale om en redaktionel ændring, som ikke påvirker den faktiske planlægning.
Langå Miljøgruppe foreslår, at følgende tekst i afsnittet Service, butikker og uddannelse ændres:
”Desuden indeholder Langå Skole alle årgange fra børnehaveklasse til 10. klassetrin samt
ungdomsskole”
Foreslås ændret til:
”Desuden indeholder Langå Skole årgangene 0. til 9. klassetrin samt ungdomsskole”.
Der er tale om en redaktionel ændring, som ikke påvirker den faktiske planlægning.
Plan for sikring af Langå som fremtidig stationsby
Langå Miljøgruppe ønsker en aktiv formuleret plan for sikring af Langå som fremtidig stationsby på
den jyske længdebane og banen Viborg-Struer.
Selve spørgsmålet om at bevare Langå som standsested for tog i fremtiden, er dog ikke et egentligt
kommuneplanspørgsmål, og giver derfor ikke anledning til ændringer i kommuneplanen.
Der er ingen tvivl om, at mindre stationsbyer i hele landet er under pres. Det vil være oplagt at
udarbejde en udviklingsplan for Langå. Redskabet hertil foreslås at være de kommende
udviklingsplaner, som alle byer med mindre end 3.000 indbyggere i Randers Kommune er inviteret
til at ansøge om at være med i.
Bedre koordination mellem bus- og togafgange
Langå Miljøgruppe ønsker en bedre koordination mellem bus- og togafgange.
Punktet overgår til Veje og Trafik og vil indgå i fremtidige forhandlinger med Midttrafik. Der er
ikke tale om et egentligt kommuneplanspørgsmål, og det giver derfor ikke anledning til ændringer i
kommuneplanen.
Vejforbindelse mellem Væthvej og Gydevej
Langå Miljøgruppe ønsker en vejforbindelse mellem Væthvej og Gydevej i Langå. Langå
Miljøgruppe foreslår endvidere vejforbindelsen udvidet med en bro for de lette trafikanter over
Randersvej til Langå Skole.
86

Forbindelsen er udlagt i kommuneplanen under plannr. 3.01.T.1. Forvaltningen anbefaler, at der i
det konkrete projekt arbejdes med de sikkerhedsmæssige foranstaltninger for de lette trafikanter.
Forslaget giver ikke anledning til ændringer i kommuneplanen.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller følgende ændringer i kommuneplanforslagets bydelsbeskrivelse om Langå:
”Langå kan spores langt tilbage i tiden, og byens først kendte navn fra 1345 er Langhgu. Der er tvivl
om navnets oprindelse, men det kan muligvis oversættes til ‘Den Lange Ø’ og hentyder muligvis til,
at byen lå på en ø mellem Gudenåen og det ekstra løb åen havde på daværende tidspunkt. I dag er
der kun en sø tilbage”.
”Byens handelsliv foregår primært i området omkring Bredgade, hvor der findes et udvalg af
butikker med detailhandel og bank, som dækker nærområdets behov for indkøb”.
”Desuden indeholder Langå Skole årgangene 0. til 9. klassetrin samt ungdomsskole”.
87

Bemærkning 32 – Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening
ved Formand Christian Halgreen
Højvej 7
8870 Langå
Hovedpunkter i høringssvaret
Indsigelse mod kommuneplanforslagets retningslinjer om skovrejsning, økologiske
forbindelseslinier og særligt værdifulde landbrugsområder.
Forvaltningens gennemgang
DN foreslår at forøge skovarealet i Randers Kommune mere end i resten af landet
Det anføres, at da Randers Kommune er relativ skovfattig, er der behov for, at man i Randers
Kommune mere end fordobler skovarealet over en trægeneration for at mindske efterslæbet til
landsgennemsnittet.
Skovstrategien er politisk vedtaget, og en fordobling af skovarealet til 18 % skov i Randers
Kommune indenfor en trægeneration anses for et ambitiøst mål. Forvaltningen er opmærksom på,
at der for at nå dette mål kræves en stor indsats, og at det ikke er nok at udpege større områder i
kommuneplanen til positiv skovrejsning. Forvaltningen vil via information og ved at indgå i diverse
samarbejder og partnerskaber fremme etableringen af skov i Randers Kommune mest muligt. Især
skovrejsning i samarbejde med vandforsyningerne mhp. beskyttelse af drikkevandet, håber
forvaltningen, kan resultere i mere skov. Når skovstrategien skal evalueres, skal der gøres status
for skovrejsningen i kommunen og her vil det blive vurderet, om målet og/eller værktøjerne skal
justeres.
Bynær skov, særligt omkring Spentrup
DN foreslår, at Randers Kommune rejser bynær skov, særligt omkring Spentrup.
Forvaltningen er enig med DN i, at der skal arbejdes for mere bynær skov, særligt omkring
lokalcentrene. I Spentrup ejer kommunen et stykke bynær jord, matr. 4l, Jennum By, Spentrup. Det
foreslås, at den nordlige del udlægges til rekreativt formål og tilplantes med skov. Arealet er ca.
7 ha og der kan søges tilskud fra Naturstyrelsen. Efter en landskabelig vurdering indstiller
88

forvaltningen til, at skovrejsning positiv udvides med følgende arealer: 4a, l og h, 6a og q, 7a og t,
12b, c og d, 14c, 30a, b og c, 40b og 10b, alle Jennum By, Spentrup.
Kommunen arbejder for at rejse mere bynær skov ved hjælp af støtte fra partnerskaber.
Der skal arbejdes for mere urørt skov
DN foreslår, at Randers Kommune arbejder for mere uberørt skov.
Randers Kommune har allerede lagt mere end de 10 % af skovarealet i de større kommunale skove
ud til naturskov. Dette følger Naturstyrelsens anbefalinger. Kommunen er således enig med DN i
vigtigheden af urørt skov og vil også i fremtiden se efter muligheder for at overlade arealer til fri
succession og have fokus på at efterlade dødt ved i skoven.
89

Økologiske forbindelseslinjer
DN foreslår, at der skabes forbindelse mellem de økologiske forbindelser mellem Kåtbæk ådal og
Kastbjerg ådal samt forbindelselinjer mellem Tvedeå og Kousted ådale i området omkring Mejlby.
Forvaltningen finder, at sammenhængen mellem de økologiske forbindelseslinjer er fundamentale
for, at spredte og svage populationer af fortrinsvis dyrearter kan spredes mellem forskellige
biotoper. Forvaltningen er således enig med DN i at arbejde for at binde de konkrete
spredningskorridorer sammen i et bedre netværk. Forvaltningen har planlagt en nærmere
gennemgang af forbindelseslinjerne i tiden frem imod den næste kommuneplan og vil tage de to
påpegede forbindelseslinjer med i denne revision. De foreslåede linjer er en forbindelse mellem
Kåtbæk ådal og Kastbjerg ådal samt forbindelselinjer mellem Tvedeå og Kousted ådale i området
omkring Mejlby.
Særligt værdifulde landbrugsområder
DN foreslår, at særligt værdifulde landbrugsområder indskrænkes i kommuneplanen.
De områder, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsarealer, er primært områder, hvor
landbruget kan forvente, at der ikke vil ske inddragelse af arealer til andre formål, såsom
byudvikling, råstofindvinding, vådområder mv. Udpegningen som særligt værdifulde
landbrugsarealer giver således plads til de samlede udviklings- og investeringsinteresser i
landbruget og ikke alene plads til, at husdyrproduktionen kan udvides. Udpegningen er således
også med til at sikre investeringssikkerheden for planteavlsproduktionen og den ekstensive
landbrugsproduktion. Det forhold, at der indgår lavbundsarealer, er således alene udtryk for, at
disse arealer ikke forventes at kunne genoprettes til vådområder. Udpegningen af visse
lavbundsarealer som særligt værdifuldt landbrugsområder forhindrer ikke, at disse arealer kan
udvikle sig til værdifuld natur fx i kombination med ekstensiv afgræsning. Randers Kommune har
på foreliggende grundlag valgt ikke at differentiere landbrugsarealerne yderligere, idet det pt. er
uklart, hvilke kriterier, der skal lægges til grund herfor.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller at følgende arealer overgår til positive skovrejsningsområder:
4a, l og h, 6a og q, 7a og t, 12b, c og d, 14c, 30a, b og c, 40b og 10b, alle Jennum By, Spentrup.
90

Bemærkning 33 – Christian Halgreen
Christian Halgreen
Højvej 7
8870 Langå
Hovedpunkter i høringssvaret
Langås oprindelse.
Forvaltningens gennemgang
Det anføres i bemærkningen, at der er tvivl om navnet Langås oprindelse.
”Langå kan spores langt tilbage i tiden, og byens først kendte navn fra 1345 er Langhgu. Navnet
kan oversættes til ‘Den Lange Ø’ og hentyder givet vis til det faktum, at byen lå på en ø mellem
Gudenåen og det ekstra løb åen havde på daværende tidspunkt. I dag er der kun en sø tilbage, der
indikerer hvor Gudenåens andet løb lå”.
Forvaltningen foreslår, at ordlyden i afsnittet ændres, så tvivlen om navnet bliver mere tydelig.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller følgende ændring i kommuneplanen:
”Langå kan spores langt tilbage i tiden, og byens først kendte navn fra 1345 er Langhgu. Der er tvivl
om navnets oprindelse, men det kan muligvis oversættes til ‘Den Lange Ø’ og hentyder muligvis til,
at byen lå på en ø mellem Gudenåen og det ekstra løb åen havde på daværende tidspunkt. I dag er
der kun en sø tilbage”.
91

Bemærkning 34 – Ejendomsselskabet
MR Development Aps
Ejendomsselskabet MR Development Aps
Michael Frank Rasmussen
Præstegårdsvej 9
8960 Randers SØ
Hovedpunkter i høringssvaret
Ønske om boligområde ved Spentrup.
Forvaltningens gennemgang
MR D ønsker at inddrage matr. nr. 4d Spentrup By, Spentrup til boligformål.
Allerede i forbindelse med Kommuneplan 2009 modtog forvaltningen et ønske om at inddrage det
pågældende område til byformål. Selve arealudlægget blev vurderet positivt og var med i forslaget
til Kommuneplan 2009.
92

I forbindelse med Naturstyrelsens gennemgang af forslaget, blev området taget ud igen, idet det
var et nyt arealudlæg i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Dette er fortsat
gældende, hvorfor arealet ikke har været en del af forslaget til Kommuneplan 2013. Naturstyrelsen
er ikke færdig med kortlægning af drikkevandsinteresserne i Randers Kommune og inddragelsen af
selv et enkelt område som det foreslåede, vil kræve en samlet kortlægning og redegørelse for hele
kommunens OSD.
Det er således ikke muligt at planlægge for området, før denne kortlægning er tilendebragt.
Forvaltningen er enig i, at området egner sig til boligformål.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
93

Bemærkning 35 – Lars Stegsted Rasmussen
Lars Stegsted Rasmussen
Mågevej 11
Stevnstrup
8870 Langå
Hovedpunkter i høringssvaret
Nyt postnummer til Stevnstrup.
Forvaltningens bemærkninger
Lars Stegsted Rasmussen foreslår, at Stevnstrup tildeles selvstændigt postnummer. Årsag til
forslaget er, at Stevnstrup opfattes som en landsby ved Langå. Lars Stegsted Rasmussen mener, at
et nyt postnummer bedre vil kunne medvirke til at promovere Stevnstrup som en attraktiv
bosætningsforstad til Randers, tæt på E45.
Stevnstrup er en by, der har gennemgået stor udvikling og i dag er Stevnstup en boligby med store
parcelhusområder, som stadig er i udvikling.
Postnumrene følger ikke kommunegrænserne eller bygrænserne. Det er Post Danmark, der
fastsætter postnummerinddelingen i Danmark og trækker grænserne mellem de enkelte
postnumre. Sådan har det været siden postnummersystemets oprindelse i 1967.
Undtaget er, hvis Post Danmark ønsker at ændre på en postnummergrænse, der evt. betyder at
vejnavne og adresser i et område, ikke længere vil være entydige. I sådanne tilfælde skal
Færdselsstyrelsen og Ministeriet for by, bolig og landdistrikter høres, inden der træffes beslutning.
Da man i 2008 lavede opdeling af 8900 til 5 nye distrikter, var det den største omlægning i
postnummersystemets 40 årige historie, så det er ikke noget, Post Danmark gør ofte. Der er
hovedsaligt tale om justering af grænser.
Det er derfor ikke Randers Kommune, som har kompetencen til at tildele nye postnumre i
forbindelse med kommuneplanrevision, men derimod Post Danmark som borgerne i Stevnstrup
skal rette henvendelse til med ønsket om nyt postnummer.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen.
94

Bemærkning 36 – Karsten Pedersen
Karsten Pedersen
Højvangen 35
9860 Randers SØ
Hovedpunkter i høringssvaret
Imod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg.
Forvaltningens gennemgang
Karsten Pedersen udtrykker bekymring om den samlede miljøbelastning som følge af DAKA,
flugtskydningsbanen og biogasanlægget.
Nye biogasanlæg har et effektivt luftrenseanlæg, hvorfor lugtgener er reduceret betragteligt i
forhold til ældre anlæg. Thorsø biogas er et godt eksempel på et biogasanlæg, der anvender
moderne luftrensningsteknik. Staten anbefaler, at biogasanlæg placeres i en afstand på ca. 500
meter fra boliger i større samlet bebyggelse og ca. 300 meter til enkeltboliger i det åbne land. Der
er hhv. ca. 800 meter og 1.000 meter til nærmeste boliger i Romalt og Assentoft. På den baggrund
er det vores vurdering, at et fælles biogasanlæg ved Daka ikke vil give anledning til væsentlige
lugtgener for beboere i Assentoft og Romalt.
Det er et krav fra Staten, at der udpeges mindst én lokalitet til fælles biogasanlæg. I forbindelse
med den offentlige debat i høringsperioden for Kommuneplan 2013 vedtog Byrådet den 8. april
2013 et forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for biogas, der udpeger en lokalitet ved Hørning.
Det er umiddelbart vurderet, at den nødvendige infrastruktur er til stede, og at forøgelsen i antal
transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener.
Det kan oplyses, at kommunen ikke har aktuelle planer om at finde alternative placeringer til
flugtskydningsbanen.
95

Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen, idet
mulig placering af biogasanlæg behandles i tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013.
Tillæg nr. 1 behandles efter vedtagelsen af Kommuneplan 2013. I forbindelse med behandlingen af
tillægget indstiller forvaltningen, at tillægget erstatter retningslinjerne i kommuneplan 2013.
Derved udgår placeringen ved Assentoft ved vedtagelsen af tillæg nr. 1.
96

Bemærkning 37 – Randers Arkitekten Aps
Randers Arkitekten Aps
ved Brian Andersen
Vestergade 72
8900 Randers C
Hovedpunkter i høringssvaret
Fejl i rammeområde 1.04.B.22, Hviidsvej - etape 3, Vorup.
Forvaltningens gennemgang
Brian Andersen foreslår, at ramme 1.04.B.22 på Hviidsvej – etape 3 i Vorup får ændret
bebyggelsesprocenten fra 60 % til 80 %, idet der er en fejl i forhold til det projekt, der danner
udgangspunkt for rammen.
Forvaltningen er enig i, at bebyggelsesprocenten i ramme nr. 1.04.B.22, der er delområde 3 i det
ansøgte projekt, er sat forkert og bør hæves til 80 %. Dette er i overensstemmelse med
kommuneplanens overordnede hensigter om mere tæt byggeri i nærheden af centrum. Det
påpeges, at antallet af boliger vil afhænge af, hvilke boligformer, der konkret bliver bygget. Dette
er forvaltningen enig i, og beskrivelsen af projektet giver derfor kun en indikation af, at det bliver et
større samlet boligbyggeri.
Forvaltningens indsigelse
Forvaltningen indstiller følgende ændring i kommuneplanen:
Bebyggelsesprocenten i ramme nr. 1.04.B.22 ændres til 80 %.
97

Bemærkning 38 – Tebbestrupkær Beboerforening
Tebbestrupkær Beboerforening
ved Kjeld Nørgaard
Kærgade 225
8940 Randers SV
Hovedpunkter i høringssvaret
Cykelsti på Kærgade.
Cykel- og gangbro ved Fladbro.
Forvaltningens gennemgang
Tebbestrupkær Beboerforening foreslår cykelsti på Kærgade pga. meget trafik på smal vej og ny
cykel- og gangbro på siden af jernbanebroen ved Fladbro.
Byrådet vedtog i 2011 en Cykel- og stiplan for Randers Kommune. Planen indeholder en oversigt
over planlagte nye stier i Randers Kommune. Der er jf. den vedtagne cykel- og stiplan ingen planer
om en cykelsti på Kærgade, mens der er planlagt en mulig sti på siden af jernbanebroen ved
Fladbro.
Kærgade er ca. 3 km lang og varierer i bredden. Vejen er ca. 7 m bred i Vorup og ca. 5 m i
Tebbestrupkær. Der er ligeledes forskel i trafikmængden, som er ca. 2.000 køretøjer i døgnet (ÅDT
= årsdøgntrafik) i Vorup og ca. 500 i Tebbestrupkær. En anden forskel er hastighedsgrænsen, som
er 40 km/t i Vorup og 50 km/t i Tebbestrupkær. I mellem de to byer er hastighedsgrænsen 80 km/t.
På veje med mindre trafikmængder vil der normalt ikke være behov for egentlige cykelstier, fordi
der pga. trafikmængden typisk vil være plads til de lette trafikanter som gående og cyklister.
De seneste år har Kærgade indgået i prioritering af midler til at etablere fartdæmpere i
Tebbestrupkær. I Vorup er der allerede fartdæmpere på vejen. Mellem byerne kunne der for
eksempel etableres en 2 minus 1 vej. På en 2 minus 1 vej bliver kørebanerne indsnævret til 1 spor
for køretøjer og striblede kantbaner i begge sider af vejen til cyklister, således som man kan se i
Østergrave. Vejen vil dermed kunne fungere som en slags cykelrute. Ændringen vil kræve, at
hastighedsgrænsen kan sænkes til 50 km/t mellem byerne. Fastlæggelse af hastighedsgrænsen er
politiets kompetence og afgørelse.
98

I dag følger den regionale cykelrute nr. 30 bl.a. Tebbestrupvej i Vorup. Denne kunne eventuelt
omlægges til Kærgade, hvis afmærkningen kan gennemføres.
Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med, at Kærgade mellem Vorup og til og med
Tebbestrupkær kan blive til en 2 minus 1 vej.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller følgende ændring i kommuneplanen:
Kærgade klassificeres som mulig cykelrute mellem Vorup og Tebbestrupkær.
99

Bemærkning 39 – Stinne Kvist
Stinne Kvist
Orgelvej 20
8940 Randers SV
Hovedpunkter i høringssvaret
Cykelsti på Stålvej i Randers Syd.
Forvaltningens gennemgang
Stinne Kvist foreslår, at der etableres en cykelsti på Stålvej i Randers Syd mellem Hammelvej og
Århusvej. Forslaget er begrundet i meget trafik på en smal, snoet vej. Vejen bruges af cyklister fra
Vorup til uddannelsessteder mv. i Paderup.
Byrådet vedtog i 2011 en Cykel- og stiplan for Randers Kommune. Planen indeholder en oversigt
over planlagte nye stier i Randers Kommune. Der er jf. den vedtagne cykel- og stiplan ingen planer
om en cykelsti på Stålvej
Stålvej er ca. 7 m bred. Trafikmængden er skønnet til ca. 5.000 køretøjer i døgnet ud fra en
trafiktælling fra 2007, og den tilladte hastighed er 50 km/t.
Trafikmængden på Stålvej har en størrelse, der berettiger, at den indgår i kommunens almindelige
prioritering af cykelstier. Dette understøttes af, at der færdes mange cyklister. Vejen fungerer som
en trafikvej mellem de to indfaldsveje Århusvej og Hammelvej.
Forvaltningens indstilling
Forvaltninger indstiller følgende ændring i kommuneplanen:
Stålvej klassificeres som vej med mulig cykelsti.
100

Bemærkning 40 – Fælles indsigelse fra 1.400 borgere
Hovedpunkter i høringssvaret
Indsigelse fra 1.400 borgere mod udpegning af lokalitet ved Daka til biogasanlæg. I indsigelsen
udtrykkes bekymring for lugtgener og transportgener.
Forvaltningens gennemgang
Lugtgener
Nye biogasanlæg har et effektivt luftrenseanlæg, hvorfor lugtgener er reduceret betragteligt i
forhold til ældre anlæg. Thorsø biogas er et godt eksempel på et biogasanlæg, der anvender
moderne luftrensningsteknik. Staten anbefaler, at biogasanlæg placeres i en afstand på ca. 500
meter fra boliger i større samlet bebyggelse og ca. 300 meter til enkeltboliger i det åbne land. Der
er hhv. ca. 800 meter og 1000 meter til nærmeste boliger i Romalt og Assentoft. På den baggrund
er det vurderet, at et fælles biogasanlæg ved Daka ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener
for beboere i Assentoft og Romalt. Det bemærkes, at transporter med gylle foregår i lukkede
tankvogne. Der vurderes derfor ikke at være lugtgener i forbindelse med transport af gylle.
Transportgener
Udnyttelse af 50 % af kommunens husdyrgødning vurderes at medføre tilførsel af ca. 50 læs med
husdyrgødning pr. døgn og fraførsel af ca. 50 læs pr. døgn med afgasset husdyrgødning – i alt ca.
100 transporter pr. døgn. Det er dog ikke på forhånd givet, at et eventuelt biogasanlæg ved Daka
vil få en kapacitet til håndtering af 50 % af kommunens husdyrgødning. Såfremt der etableres et
mellemstort anlæg forventes antallet af transporter halveret i forhold til ovennævnte. Det er
umiddelbart vurderet, at den nødvendige infrastruktur er til stede, og at planlægningen ikke vil
give anledning til væsentlige trafikale gener.
Det er et krav fra Staten, at der udpeges mindst én lokalitet til fælles biogasanlæg. I forbindelse
med den offentlige debat i høringsperioden for Kommuneplan 2013 vedtog Byrådet den 8. april
2013 et forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 for biogas, der udpeger en lokalitet ved Hørning.
Forvaltningens indstilling
Forvaltningen indstiller, at henvendelsen ikke giver anledning til ændringer i kommuneplanen, idet
mulig placering af biogasanlæg behandles i tillæg nr. 1 til kommuneplan 2013.
Tillæg nr. 1 behandles efter vedtagelsen af Kommuneplan 2013. I forbindelse med behandlingen af
tillægget indstiller forvaltningen, at tillægget erstatter retningslinjerne i kommuneplan 2013.
Derved udgår placeringen ved Assentoft ved vedtagelsen af tillæg nr. 1.
101