Skulpturlandskab - projektbeskrivelse.pdf - Syddjurs Kommune

Danmarks Internationale Skulpturcenter 

Skulpturlandskab 

Projektbeskrivelse 

3.juni 2009


Baggrund 

Syddjurs 

Erhvervstænketank 

Skulpturlandskab er en konkret projektidé skabt af Syddjurs Erhvervstænketank. Syddjurs Erhvervstænke- 

tank er et nyt erhvervsforum etableret medio 2007 – Tænketanken har til formål at bidrage til udvikling af 

Syddjurs Kommune. 

Erhvervstænketanken gjorde fra starten op med den klassiske antagelse, at det alene er virksomheder, der 

er drivkraften for vækst og udvikling og satte fokus på, at erhverv i stigende grad etableres, der hvor menne- 

sker gerne vil bo og leve. 

Udgangspunkt har derfor været, at Syddjurs Kommune gennem målrettede tiltag skal bevæge sig i en ret- 

ning, hvor man i 2025 bedre end andre kommuner appellerer til fremtidens verdensborgere – mennesker, 

der søger højeste kvalitet i bosætning og oplevelser, som arbejder med viden og innovation, og som har et 

globalt udsyn. 

Fælles for de konkrete projektidéer fra Tænketanken er, at de skal leve op til høje krav til kvalitet, innovation 

og kreativitet samt forholde sig til et internationalt eller globalt perspektiv. 

Skulpturlandskab -en projektidé 

Skulpturlandskabet vil med kunst, skulpturer og installationer, som et overraskende komplementerende eller 

grænseoverskridende element tilføre det eksisterende landskab en unik individuel identitet. 

Djursland er skabt på kanten af isen, hvor istiden har efterladt mange smukke og oplevelsesrige landskaber. 

Isranden har bevæget sig frem og tilbage i landskabet og efterladt bakkerne mod syd, den flade flodslette 

mod nord og en lang række landskabselementer som karakteriserer Djursland. Sammen med den unikke 

kystlinje repræsenterer det Djurslands kulturlandskab. 

Landskabet er efterfølgende blevet udnyttet og præget af menneskers virke gennem årtusinder. Det indehol- 

der nu også spor af den teknologiske udvikling fra dræning og opdyrkning af tidligere vanddækkede arealer 

og udgravning af råstoffer som sten og grus til tekniske konstruktioner som vindmøller. 

Skulpturlandskabet i Syddjurs vil skabe international opmærksomhed og bidrage til Djurslands udvikling som 

område for bosætning og turisme. Med en placering i landskabet vil skulpturer af internationalt format skabe 

synlighed og interesse for Syddjurs og på en og samme tid bevæge sig mellem tradition og fornyelse. 

Projektforberedelse 

Det forberedende arbejde er udført af en projektgruppe under Syddjurs Erhvervstænketank bestående af: 

Dagmar Brendstrup, Direktør Glasmuseet Ebeltoft 

Niels Trangbæk, Indehaver af Trangbæk bøger og papir, www.boggalleriet.dk 

Kit Egefjord, Arkitekt m.a.a 

Helene Vonsild, Designer, 1x1 Design 

Dick Nyhuus, Billedhugger 

Geert Hallberg, Medl. af bestyrelsen for Åben Vand 

2 af 21


Mission 



Vi skaber et markant skulpturlandskab med kunstværker af internationalt format. Skulpturlandskabet tilfører 

området en merværdi der styrker bosætning, turisme og udvikling. 

Vision 

Skulpturlandskabet tilfører Djursland kunst af høj international kvalitet, og tiltrækker herved de mest betyd- 

ningsfulde internationale kunstnere. 

I 2012 indvies Danmarks Internationale Skulpturcenter - ved afsløring af de første skulpturer i Syddjurs 

Skulpturlandskab og afholdelse af den første Internationale Skulptur Symposium. 

Mål 

Skulpturlandskabet indeholder individuelle eller grupper af skulpturer placeret i landskabet og i byens rum. 

Skulpturerne tilfører rummet, hvor de opstilles, mere værdi, danner levende rammer til vandre- og cykelture 

og samtidig giver rum til kulturelle begivenheder af forskellig karakter. 

På kort sigt skal de enkelte skulpturer eller grupper af skulpturer placeres i Syddjurs Kommune som punkt- 

nedslag i udvalgte områder. På længere sigt skal skulpturlandskabet udbredes til hele Djursland. 

Skulpturlandskabet skal bidrage til: 

• udvikling af turismen i Syddjurs 

• at skabe bedre rammer for friluftsliv 

• at give god anledning til at dyrke motion 

• at øge muligheden for at nyde naturherlighederne i området 

• at udvikle oplevelsesøkonomien på Djursland 

Kunstoplevelser: Gennem kunstens placering i naturen og i byen får man et nyt syn på kunsten, og pla- 

ceringen giver også kunstneren mulighed for at skabe værker, der forholder sig til stedet eller på trods af 

stedet. 

Naturoplevelser: Besøgende kommer via skulpturruten til udvalgte steder i naturen, både indenfor og 

udenfor Nationalparken, steder hvor man måske ikke normalt vil komme. Der skal fremstilles foldere til be- 

søgende, der dels fortæller om naturen og dels om kunsten og kunstnerne. 

Oplevelser i byen: Byrum og arkitektur kan understreges og udvikles ved kunstnernes arbejde med fa- 

cader, torve og pladser. Ved byfornyelse er det muligt at skabe rum, der gør det spændende at opholde sig 

og færdes i byen når skulpturer indgår som en integreret del af rummet/pladsen. 

3 af 21




Det er meget væsentligt, at kunstneren tager udgangspunkt i det konkrete byrum, selvfølgelig både hvis der 

er tale om en smuk plads i en gammel, bevaringsværdig bykerne, men også hvis der arbejdes med en skulp- 

tur på et nyt torv mellem huse med moderne arkitektur. 

Organisering 

Organisationen består af en bestyrelse, et sekretariat og en Kunstnerisk ansvarlig Komite. Indtil et sekretari- 

at kan være på plads, anbefaler projektgruppen, at Kulturskrædderne fungerer som sekretariat for bestyrel- 

sen. 

Bestyrelse 

Bestyrelsen består af 5 - 7 medlemmer, der første gang udpeges i forbindelse med beslutning om viderefø- 

relse af projektet. 

Bestyrelsens medlemmer er udpeget for en periode på 4 år. Bestyrelsen ansætter sekretariat og nedsætter 

en Kunstnerisk ansvarlig Komité 

Bestyrelsen er ansvarlig for at tilrettelægge forløbet, prioritere områderne for placering af skulpturerne, søge 

finansiering via sponsorater, offentlig støtte m.v. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der indhentes de nødvendi- 

ge tilladelser fra ejere og myndigheder til gennemførelse af projekterne. 

Bestyrelsen skal ligeledes i samarbejde med kunstneren fastlægge omfanget af offentlighed i forbindelse 

med udførelse af det enkelte kunstværk. Bestyrelsen skal her have formålet med hele projektet for øje. Dvs. 

at det bør overvejes, hvorledes borgerne / turisterne kan få den bedst mulige oplevelse af tilvejebringelsen af 

et kunstværk, men under stor hensyntagen til den enkelte kunstners ønsker og muligheder. 

Kunstnerisk ansvarlig Komité 

Projektgruppen anbefaler, at den Kunstnerisk ansvarlige Komité nedsættes i samarbejde med Klaus Hage- 

dorn, Direktør på Horsens Kunstmuseum, som er spurgt og har stillet sig til rådighed for arbejdet i komitéen. 

Arbejdsgruppen har drøftet andre mulige medlemmer af komitéen, der peges bl.a. på Jakob Thage, 

Silkeborg kunstmuseum, Morten Stræde, (tidl.) Kunstakademiet i København og et udenlandsk medlem. 

Den Kunstnerisk ansvarlige Komité skal udvælge kunstnerne til projekterne. Projekterne skal ikke begræn- 

ses til udførelse af danske kunstnere, men udpeges med udgangspunkt i den konkrete geografiske place- 

ring, hvor ambitionen er et højt internationalt niveau.. 

4 af 21


Beskrivelse 



Når bestyrelsen har afleveret opgaven til Kunstnerisk ansvarlig Komite, udpeger denne, med udgangspunkt i 

den konkrete geografiske placering, en kunstner til at udforme en skulptur på det pågældende sted. Kunst- 

neren opsøger og analyserer de geografiske rammer. Kunstneren indgår kontrakt med bestyrelsen. 

Det er afgørende, at der i hele forløbet udformes dokumentation efter aftale med kunstneren og med respekt 

for den udøvende kunstner. Den kunstneriske proces dokumenteres med foto, video og tekst til overlevering 

til dokumentationscentret. Der skal findes et egnet sted til udstilling af dokumentationen indtil der er etableret 

et dokumentationscenter. Målet er et statsanerkendt dokumentationscenter for skulpturer – Danmarks Inter- 

nationale Skulpturcenter 

Første skulptur afsløres ved Symposiet i juni 2012. 

Danmarks Internationale skulpturcenter 

Der oprettes et dokumentationscenter for internationale skulpturer (Danmarks Internationale Skulpturcenter), 

der på en utraditionel måde fører de besøgende fra de ældste skulpturer i form af afstøbninger frem gennem 

historien til de nyeste kunstneriske eksperimenter. 

Centret skal være stedet, som man besøger. Det sted, hvor det hele begynder. Her vises skitser, modeller 

og arbejdsprocessen som fotos og video. 

Centret skal i dialog med landets kunstskoler lave kurser indenfor emnet skulptur. Ligeledes kan der for 

centrets besøgende laves kurser i skabning af skulpturer af alle tilgængelige materialer. 

Integreret i dokumentationscentret placeres et skulpturbibliotek, ligesom der på centret skal være en café el- 

ler lignende med mulighed for at købe mad og drikkevarer af god kvalitet. 

Syddjurs Skulpturlandskab har udgangspunkt fra centret, hvorfor en naturlig placering af centret skal være et 

velegnet sted i Syddjurs kommune. Skulpturcentret kan f.eks. placeres enten i de gamle avlsbygninger eller i 

Karlsladen på Kalø Gods, Maltfabrikken i Ebeltoft, Lystøndeskuret (træskur fra Holmen, hvori lystønder op- 

bevares), Øvre Strandkær eller i en ny bygning et sted i Syddjurs Kommune opført efter en international arki- 

tektkonkurrence. 

Karlsladen ved Kalø Gods er i en rapport udført af Niras for Destination Djursland udpeget som en mulig 

ramme for placering af et besøgscenter i forbindelse med Nationalpark Mols Bjerge. Et skulpturcenter place- 

ret i Karlsladen eller i Avlsbygningen, vil kunne udnytte synergien ved tilknytningen til et kommende besøgs- 

center i forbindelse med Nationalparken. 

Projektgruppen anbefaler at der indledes et samarbejde med Aarhus Universitet, afdeling for kunsthistorie, 

om etablering af det statsanerkendte skulpturcenter. 

5 af 21


Symposium 



Der afholdes Symposion for skulpturer hvert 5. år. I den forbindelse tilføres Skulpturlandskabet en ny skulp- 

tur af international format. Samtidig afholdes et internationalt træf for kunstnere, museumsfolk, 

samlere samt alle, der har interesse for skulptur og kunst. 

Skulpturlandskab 

Inspiration 

Inspiration til nærværende projekt er: 

• Skulpturlandskab Nordland (www.skulpturlandskab.no) 

• Sculpture by the Sea (www.sculpturebythesea.com) 

• Veksølund (www.Veksoelund.dk) 

• Kroller-Muller, Otterlo, Holland (www.kmm.nl) 

• Museo Chillida, Leku, Spanien (www.eduardo-chillida.com) 

• Yorkshire Sculpture Park (www.ysp.co.uk) 

• Il Gardino Di Daniel Spoerri (www.danielspoerri.org) 

• Fattoria Di Celle, Pistoia, Italien 

(http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9802E2D91E3DF932A25754C0A96F958260) 

• Nationalpark Mols Bjerge (www.sns.dk/fussingoe/nationalparken/) 

• Liste af Internationale Skulpturparker (http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Sculpture_Parks) 

• Destinationer for skulpturer i verden (www.sculpture.org/documents/parksdir/destinations_home.shtml) 

Geografisk profil – ’på kanten’ 

Udfordringen for såvel kunstner som beskueren vil være større ved at bevæge sig ude på kanterne. Terræ- 

net skal være inspirerende og afgrænsningen er vigtig. Med denne ”kant” udpeger bestyrelsen de konkrete 

geografiske placeringer af skulpturerne. 

Fysiske rammer for skulpturerne 

åbent landskab 

Teknisk landskab 

Byens rum 

Prøvescene 

Der oprettes en ”prøvescene”, som et åbent, eksperimenterende værksted, primært forbeholdt unge samtids 

og etablerede kunstnere, men hvor også andre billedhuggere, skulptører, installationskunstnere kan arbejde 

Det er altid en god oplevelse at se en kunstner arbejde. ”Prøvescenen” etableres med skyldigt hensyn til de 

enkelte kunstnere, idet nogle kunstnere er meget åbne overfor at arbejde, hvor beskueren er med, mens an- 

dre kunstnere ikke kan arbejde under sådanne forhold. 

6 af 21


Afgrænsning af Skulpturlandskabet 



Landskabet er inspirationen, og der skal udpeges områder, hvortil den udpegede kunstner skal udforme 

skulpturen. Det betyder, at hver udpegning får sin egen skulptur baseret på landskabet. 

En afgrænsning af skulpturlandskabet til først Syddjurs kommune og måske siden hele Djursland er geogra- 

fisk veldefineret. 

Projektgruppen har drøftet mulige lokaliteter til opstilling af de første skulpturer og peger på følgende otte lo- 

kaliteter: 

1. Rønde – projekt Åben Vand 

(Kilde: Åben Vand) 

Den kunstneriske ide 

Ledetråden i projekt Åben Vand er kunstnerisk kvalitet af en sådan standard, at det vil være med til at gøre 

det samlede projekt til en kunstnerisk oplevelse af en enestående styrke, en styrke der er med til at tilføre 

byen en helt ny dimension – en renæssance her i begyndelsen af det 21. århundrede. Projektet starter med 

en renæssanceport i form af en akvædukt skabt af Per Kirkeby - en af vore store kunstnere af internationalt 

format. Per Kirkeby har gennem sine murstensskulpturer tilført europæisk skulptur et spændende og forny- 

ende element med rod i dansk håndværks traditioner. 

Akvædukten og tårnene skal tilføre Åben Vand den nødvendige magi og dermed virke inspirerende på den 

kunstneriske kvalitet i hele projektet 

7 af 21


Det fysiske omfang 



Akvædukt 

Projektets største og mest markante del vil blive akvædukten, der skal etableres i den østlige del af ”Rønde 

midtby”. Akvædukten vil vokse ud af den høje bakke på den nordlige side af den nuværende parkerings- 

plads, hvor den føres over Frederiks Alle for at ende på pladsen umiddelbart ved den nordlige ende af 

Trangbæk’s boghandel. 

Akvædukten vil få en højde på 12 m, og vil fremstå som et kunstværk af et meget højt niveau, og vil være 

meget synligt med den valgte placering. 

Tårne 

Projektet omfatter også 3 tårne, hvoraf 2 opføres på Kaløtorvet (ved posthuset/Super Best/Otto Sørensen). 

Torvet er anlagt, men der er i belægningen afsat plads til de 2 tårne, som vil kunne opføres uden væsentlige 

indgreb i belægningen og installationer. 

Tårnene er 7 m høje, og vil ligeledes blive kunstværker af et meget højt niveau, og vil med deres placering 

blive meget synlige i bybilledet 

Det tredje tårn opføres i Byparken umiddelbart syd for amfiscenen. Tårnet er projektets afslutning, det vil få 

en højde på 12 m og vil blive et smukt kunstnerisk element i den smukke park. 

8 af 21


Vandrender og bassiner 

Projektets tilblivelse. 



De åbne vandrender, vekslende med bas- 

siner eller udvidelser af renderne vil forlø- 

be gennem hele Rønde midtby og vil her 

være grundlaget for oplevelser med både 

lys, lyd og synsindtryk. Vandet vil grund- 

læggende tilføres via akvædukten og vil 

herfra binde de øvrige kunstneriske ele- 

menter sammen i et langt og oplevelses- 

rigt forløb. 

Fra de 2 tårne på Kaløtorvet vil der være 

mulighed for en videreførelse af vandet til 

Byparken og Knubbro bæk i byens vestli- 

ge udkant. 

Projektet er skabt af en række kunstinteresserede borgere i Rønde, der har set mulighederne for at tilføre 

byen betydelige kvaliteter gennem kunst af en høj standard. Gennem inddragelsen af Per Kirkeby er der 

skabt et grundlag for at realisere et projekt, som udover den høje kvalitet også vil være helt unikt på såvel 

national som international basis. 

2. Ebeltoft - kulturhalvøen 

(Kilde: Syddjurs Kommune lokalplan 321) 

Havnepromenade 

Havnepromenaden ligger nu i sigtelinjen til Fregatten Jylland frem til et punkt ud for skulpturparken, hvor den 

åbne tværgående forbindelse mellem byen og vandet åbenbares og hvor det føles naturligt at bevæge sig 

tilbage til Glasmuseet og den eksisterende del af promenaden langs Fregathavnen. Sigtelinjen til Fregatten 

9 af 21




friholdes for bebyggelse, ligesom en byggelinje sikrer, at der er frit udsyn i tracéet for den oprindelige havne- 

promenade. 

Havnepromenadens to retninger krydses i en ny plads, der danner overgang mellem skulpturparken og det 

kommende byggeri på halvøen. Havnepromenaden og pladser i tilknytning til promenaden og kanaler / hav- 

nebassin skal udføres i materialer, stil og design som de øvrige anlagte pladser og stier i området. 

Offentligt rekreativt område 

Halvøen deles af en kanal i en rekreativ del fri for bebyggelse og en bebygget del med mulighed for opførel- 

se af en bygning til offentlige kulturelle formål. Kanalen skærer sig ind i halvøen, til den rammer havnepro- 

menaden, hvor den afsluttes af en vandtrappe. Langs kanalens sider tænkes kajen udformet som trappean- 

læg, der giver mulighed for tæt kontakt til vandet. Fladen tænkes bearbejdet landskabeligt med græsklædte 

overflader kombineret med overflader med hård belægning, grus o. lign., der indbyder til varierede former for 

ophold og leg. 

Nordsiden af halvøen tænkes udformet som en stenkastning med en fortsættelse af den eksisterende træ- 

bro. Kajkanten umiddelbart foran byggefeltet skal udformes på en måde, så der kan lægge større skibe til, 

eksempelvis Dannebrog. 

Sydsiden af halvøen udformes med et indhak og træterrasser i forskellige niveauer til ophold, solbadning og 

evt. havnebad. Kajkanten udformes som en stenkastning, der afsluttes foroven af en promenade/sti, evt. ud- 

formet som et halvt svævende trædæk. 

Kulturbygningen på halvøen 

Bygningen skal rumme en offentlig og kulturel funktion i form af musikhus, opera eller koncertsal, museum, 

kultur- og udstillingsbygning, bibliotek o. lign. Bygningen skal placeres inden for et nærmere defineret bygge- 

felt, hvis afgrænsning er bestemt af sydgavlen af Glasmuseets hovedbygning (Toldboden) og kanalens pla- 

cering mod syd. 

10 af 21


3. Rosenholm – slotsparken 

(Kilde: www.rosenholmslot.dk) 



Rosenholm slot blev bygget af rigskansler Jørgen Rosenkrantz. Det stod færdigt i 1570 og har tilhørt slægten 

lige siden. I dag er det den 18. generation af slægten Rosenkrantz, som administrerer slottet. I 1930’erne 

blev skove og avlsgården solgt fra og Rosenholm fik sin nuværende størrelse på 33 ha park, eng og skov. 

Hovedbygningen ligger omgivet af vandgrave, og mod øst og sydøst et bredt vandareal. 

Iver Rosenkrantz (1674 - 1745) lod hovedbygningen istandsætte fra kælder til loft, fik parken omlagt og lod 

de prægtige lindealléer plante. I 1800 tallet gennemgik Rosenholm en temmelig hårdhændet restaurering, 

hvor bl.a. de kalksten, der var anvendt på slottet, blev erstattet med cement. På den lille pavillon i Parken 

hvor kalkstenene er bevaret, kan man få en idé om, hvordan det har set ud i sin tid. Endvidere blev alle går- 

dene, der grænsede op til slottet, revet ned og samlet syd for borggården. 

Under Holger og Carin Rosenkrantz er der gennemført store vedligeholdelse arbejder, og i 1960’erne er bl.a. 

broen over voldgraven totalrenoveret. 

Området udgør et Herregårdslandskab. 

11 af 21


4. Gjerrildbanen 

(Kilde: Århus Amt) 

Kulturlandskab - transport 



Det er en usædvanlig oplevelse at gå på Gjerrildbanestien, for mens de fleste stier – og veje for den sags 

skyld – snor sig gennem landskabet og følger terrænets ændringer, så er det noget andet med en banesti. 

Her ligger stien fast i sit eget plan, mens landskabet omkring stien hele tiden ændrer sig. Snart går man ne- 

de i dybe kløfter og snart på høje dæmninger – men hele tiden i det samme plan. Snorlige strækninger og 

bløde kurver understreger yderligere, at det her ikke er nogen almindelig sti. 

Syd for hovedvej A16 forløber Gjerrildbanestien på det gamle baneforløb indtil Nimtofte by. Nimtofte er en fin 

gammel kirkelandsby, hvis fredede præstegård omfatter Danmarks ældste landbrugsbygning, - en bindings- 

værkslade fra 1599. 

Gennem Nimtofte følger Gjerrildbanenstien ikke det gamle banespor. Forbindelsen bliver først genoprettet 

ved Frederikslund. Herfra og ned til Ryomgård løber stien gennem en smuk ådal. 

Stiforløbet er fredet. De tilstødende arealer er opdyrkede arealer til, og en eventuelt tilladelse til opstilling af 

en skulptur på arealerne vil derfor skulle behandles i henhold til Landbrugsloven og Planloven. På flere ste- 

der er de tilstødende arealer ligeledes beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelsesloven. En mere 

uddybende beskrivelse af hvilke tilladelser, der skal søges før etablering af en skulptur på arealet, er afhæn- 

gig af en mere præcis udpegning. 

12 af 21


5. Ebeltoft – Trustrup privatbane (natursti Ebeltoft – Gravlev) 

(Kilde: Ebeltoft/Mols turistbureau) 

Kulturlandskab - transport 



Naturstien Vibæk-Gravlev er anlagt på banelegemet af den nedlagte Ebeltoft-Trustrup privatbane. 

Jernbanen, der havde en totallængde på knap 23 km (stien ca. 8km), blev indviet i 1901. Banen har 

gennemgået hele udviklingen fra dampdrift til diesel og endnu i 1961 befordredes 183.000 

rejsende. Men den hårde konkurrence fra privatbilismen førte til banens nedlæggelse i 1968. 

I 1972 overtog miljøministeriet efter indstilling fra det daværende fredningsplanudvalg banearealerne 

fra Ebeltoft til Gravlev til natursti. Stien administreres i dag af Fussingø skovdistrikt. 

Området omfatter flere stærkt varierende terrænformer, fra Stubbe og Dråby søernes ferskvandsnatur over 

plantagernes skovensomhed, engdragenes og markernes frodighed, de tørre bakker og lyngarealer til Katte- 

gatkysten med dens strande og udsigt mod øen Hjelm. Landskabets form skriver sig for størsteparten fra 

den sidste istid, da den såkaldte baltiske is i en stor bue gennem Østersøbækkenet pressedes nordpå og 

med en gletchertunge op gennem Ebeltoft vig trykkede en halvkredsformet indre moræne ud i Molslandet. 

Naturstiens sydligste strækning går gennem en del af endemorænens bakkeland, men ved Skærsø Station. 

føres stien ud over vide engdrag, den hævede havbund fra en fortidig fjord. Ved stenalderhavets højeste 

vandstand for 3-4.000 år siden var såvel Stubbe Sø som Dråby Sø de dybeste indre afsnit af det gamle 

fjordsystem. Jernhattens bakkeknude, der rejser sig over den lave kyst danner på sin havvendte side en høj 

og stejl klint. Stubbe Sø er med sine over 300 ha den største sø på Djursland. Søens omgivelser var oprin- 

deligt åbne hedearealer, der nu for en stor del er tilplantet med nåleskov. 

Stiforløbet er fredet. De tilstødende arealer er opdyrkede arealer, og en eventuelt tilladelser til opstilling af en 

skulptur på arealerne vil derfor skulle behandles i henhold til Landbrugsloven og Planloven. På flere steder 

er de tilstødende arealer ligeledes beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelsesloven. En mere ud- 

dybende beskrivelse af hvilke tilladelser, der skal søges før etablering af en skulptur på arealet, er afhængig 

af en mere præcis udpegning. 

13 af 21


6. Grusgrave ved Rosmus – Balle – Birkesig - Glatved Strand 

(Kilde: Århus Amt) 

Kulturlandskab - Råstofindustri 



På Djursland findes der en stor koncentration af råstofgrave i området Rosmus - Balle - Birkesig - Glatved 

Strand, hvor der i mere end 60 år har været en meget aktiv råstofindvinding. Ved råstoflovens indførelse i 

1972 blev der godkendt fortsat gravning på væsentlige arealer i området. Der foregår således en betydelig 

råstofindvinding. 

I området findes derfor også i rigt omfang tidligere råstofgrave, som nu er retableret. De tidligere graveområ- 

der fremstår som synlige markante kulturskabte landskaber. 

Der vil normalt blive stillet krav om, at en råstofgrav efterbehandles, så den tidligere landbrugsdrift kan gen- 

optages. I nogle tilfælde kan det dog komme på tale at efterbehandle til andre formål. Det kan være for at 

forberede arealet til byformål, for at tilvejebringe et rekreativt område, f.eks. bynær skov, eller at tilplante 

med skov af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. 

14 af 21




Flere tidligere graveområder anvendes til dyrkning af afgrøder, dyrehold eller skovbrug. Områderne vil derfor 

som oftest være landbrugsjord i landzone og dermed underlagt Landbrugsloven og Planlovens bestemmel- 

ser, derudover vil der være enkeltområder, som er retableret naturområde og derfor omfattet af Miljøbeskyt- 

telsesloven. En mere uddybende beskrivelse af hvilke tilladelser, der skal søges før etablering af en skulptur 

på arealet, er afhængig af en mere præcis udpegning. 

7. Birkesig kalkovne 

(Kilde: Kulturarvsstyrelsen) 

Kulturlandskab – råstofindustri 

Kalkproduktionen er en industri, der ligesom indvinding af grus, sand og sten har haft stor betydning for 

Djursland. De bevarede kalkovne står – sammen med de tydelige spor i landskabet – som monumenter over 

denne industrihistoriske epoke. 

15 af 21




Istidslandskabet på det østlige Djursland er rigt på kalkaflejringer, de såkaldte rullekalksten. Siden 1700- 

tallet har man udvundet disse kalksten. Når kalkstenen varmes op til ca. 1250, omdannes den til brændt 

kalk. Derefter tilsættes vand, og man får læsket kalk, som bruges til hvidtekalk og kalkmørtel. Området om- 

kring Balle og Glatved er stærkt præget af kalkudvindingen med talrige kalkbrud og -værker. Midt i 1800- 

tallet begyndte en egentlig industriel udnyttelse af kalken, bl.a. på et stort værk ved Glatved Strand. Herfra 

kunne kalken udskibes til de østjyske købstæder. Glatved Kalkværk indstillede produktionen i 1981. 

Ved siden af de store anlæg fandtes også små kalkovne rundt omkring i landskabet. Disse forsynede især 

lokalområdet med brændt kalk. En del af dem eksisterer endnu. 

Det "arrede" landskab omkring Balle og Glatved er i sig selv et industriminde. Ved Birkesig (Rugårdsvej 15) 

er der fredet en samling på tre små kalkovne. Ovnene er opført i 1928-29 og var kun i funktion frem til 1935. 

De kubeformede ovne er bygget af tegl og ligger ind i en skrænt, således at man kunne fylde kalksten på via 

en åbning øverst i ovnrummet. På siden af ovnen er der en indgang, som blev muret til inden brænding. I 

bunden findes en indfyringskanal, der var tilgængelig gennem en indfyringslåge. Ovnene ved Rugårdsvej 

blev restaureret i 2002. En tilsvarende ovn på Nyballevej 9 sydvest for Balle henligger som ruin. 

Birkesig ovnene er fredede fortidsminder og en eventuel placering af skulpturer vil skulle ske udenfor for- 

tidsmindebeskyttelseszonen, som typisk er på 50 – 100 m. Det omgivende landskab er landbrugsjord i land- 

zone og en eventuel etablering vil kræve tilladelse efter landbrugsloven og planloven. 

16 af 21


8. Kalø Gods 

(Kilde: DVL) 



Kalø Gods 

Kalø Gods’ jorder ligger på et bakkehæld ned mod Kalø Vig og udgør et sjældent uforstyrret og sammen- 

hængende herregårdslandskab. Her er store markenheder, gamle stendiger, gravhøje, løvskove, en smuk 

hovedbygning, en imponerende højrumslade og et ikke mindre imponerende jagtslot med en fantastisk ud- 

sigt over Kalø Vig og Århus Bugt. Midt nede på bakkehældet ligger Bregnet kirke, og for bunden af bakke- 

hældet ligger Kalø Slotsruin på en lille holm. 

Hovedbygningen på Kalø er opført i begyndelsen af 1700-tallet. Fra samme tid stammer den imponerende 

og meget smukt restaurerede højrumslade, som enhver med interesse for træ og gammelt håndværk bør 

unde sig selv et kig ind i. Jagtslottet, som også er i bindingsværk, er tegnet af århusarkitekten Hack Kamp- 

mann og opført i 1899. Der er ikke adgang til hverken hovedbygningen eller jagtslottet, som i dag er hjem- 

sted for Danmarks Miljøundersøgelsers afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. 

Karlsladen og de noget nyere avlsbygninger ligger nord for godsets hovedbygning på den anden side af lan- 

devejen Grenåvej. Vest for avlsbygningerne ligger et trekantet friareal mellem Grenåvej og Flintbakken som 

17 af 21




et velegnet areal for placering af skulpturer, ligesom hele gårdrummet mellem avlsbygningerne og Karlsla- 

den vil være velegnet 

Karlsladen ved Kalø Gods med Avlsbygningen liggende bagved til venstre. 

18 af 21


Projektrealisering 

Tids- og handleplan 



2009 juni o Projektgruppen afleverer projektbeskrivelse og prospekt til Syddjurs Erhvervstænke- 

tank 

2009 efterår o Bestyrelse og Kunstnerisk ansvarlig Komité nedsættes. 

2010 o Bestyrelsen finder placeringsområde for det kunstværk, der skal afsløres ved sym- 

posiet i 2012 

o Bestyrelsen strukturerer organisationen, herunder administration, drift af dokumen- 

tationscenter, symposium sekretariat, projektrealisering, opbygning af dokumentati- 

onskrav, vedligeholdelse i såvel Center som Skulpturlandskab, forsikring, markeds- 

føring samt budget og regnskab. 

o Bestyrelsen arbejder for etablering af Danmarks Internationale Skulpturcenter. 

o Bestyrelsen indgår i dialog med lodsejere og relevante myndigheder for gennemfø- 

relse af projektet. 

o Bestyrelsen igangsætter fundraising dels til etablering af Skulpturcentret og dels til 

finansiering af den kunstneriske udførelse på det første udpegede geografiske om- 

råde i Syddjurs Skulpturlandskab. 

o Bestyrelsen udarbejder forprojekt til etablering af Danmarks Internationale Skulptur- 

center. 

2010 forår o Kunstnerisk ansvarlig Komité udvælger kunstner til det geografisk udpegede områ- 

de. 

o Bestyrelsen indgår kontraktaftale med kunsteren 

2011 o Den udpegede kunstner (kunstnergruppe) igangsætter processen og udførelsen af 

skulpturen, der placeres på det udpegede område. 

o Bestyrelsen udarbejder grundlaget for den første afholdelse af Skulptursymposium i 


2012 juni o Danmarks Internationale Skulpturcenter og Syddjurs Skulpturlandskab indvies i for- 

Økonomi 

bindelse med afholdelse af Danmarks første Skulptursymposium. 

Der er afsat 50.000 kr. til projektudvikling. Midlerne er alene til den igangværende proces under Syddjurs er- 

hvervstænketank og anvendes til projektbeskrivelse og formidling. 

Projektgruppen under Syddjurs Erhvervstænketank er opmærksom på, at det kræver væsentlige økonomi- 

ske ressourcer, når ambitionen er, at blive statsanerkendt som Danmarks Internationale Skulpturcenter. Men 

projektgruppens medlemmer er enige om, at økonomien ikke må være begrænsende i udviklingsfasen. 

De økonomiske ressourcer, der skal anvendes til etablering af Danmarks Internationale Skulpturcenter af- 

hænger af, hvilken lokalitet bestyrelsen vælger. I afsnittet om dokumentationscentret, er der peget på eksi- 

19 af 21




sterende bygninger, der vil være anvendelige, ligesom der peges på muligheden for nybyggeri. Derfor skal 

bestyrelsen allerede i forbindelse med udarbejdelsen af forprojektet indarbejde såvel anlægsbudget som 

driftsbudget. 

Indtægter til såvel anlægsbudget som kommende driftsbudget tænkes tilvejebragt dels ved fundraising, og 

dels ved indtægter ved gennemførelse af kurser / symposier i forbindelse med udarbejdelse af skulpturer og 

relaterede emner. Det er af afgørende betydning for at få projektet skudt i gang, at der findes kommunal og 

regional medfinansiering. Herudover forventes det, at man fra starten har ildsjæle, der arbejder ihærdigt for 

at få tingene til at lykkes, med i projektet, ligesom donationer i form af grundarealer og bygningsarbejde vil 

indgå på budgetternes indtægtsside. 

Bestyrelsen med sekretariat må nødvendigvis være både realistiske og kreative med hensyn til såvel indtæg- 

ter som muligheden for at holde udgifterne nede. Det er i den forbindelse væsentligt, at bestyrelsen / sekre- 

tariatet er i stand til at kommunikere projektets idé og realisering til såvel interessenter som pressen. 

VI SES TIL SKULPTURSYMPOSIUM JUNI 2012 

20 af 21


Appendiks 

Projektgruppen overvejelser i forbindelse med det videre arbejde 



Projektgruppen har drøftet følgende forhold, som er afgørende faktorer for en succesfuld realisering af Dan- 

marks Internationale Skulpturcenter. Projektgruppens overvejelser er ikke yderligere belyst i projektbeskri- 

velsen, men overdrages hermed til Erhvervstænketanken til inspiration ved overvejelserne om det videre for- 

løb. 


Skupturcentret er det absolut vigtigste og bærende element i en succesfuld realisering af projektet. Der er 

flere lignende projekter under planlægning i Danmark i dag og det kan konstateres at alle arbejder med 

skulpturlandskabet under en eller anden form, mens fokus på dokumentation af arbejdsprocesserne og for- 

tællingen om tilblivelsen af skulpturerne ikke fremhæves. 

Udpegning af stedet for og bygningen til skulpturcentret er afgørende for projektets fortsættelse. 

Professionel fundraiser 

Det er vigtigt at der ansættes en professionel fundraiser, som kan bistå bestyrelsen i arbejdet med at skaffe 

den nødvendige økonomi for realisering af projektet. 

Økonomi 

Det er drøftet at lignende projekter forudsætter en kommunal økonomisk opbakning, der kan understøtte 

realisering af projektet. 

21 af 21

Skulpturlandskab - projektbeskrivelse.pdf - Syddjurs Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?