Artikel fra hyologisk tidskrift - Folmers.eu

hyo
l o g i s k LøssaLg kr. 70 · apriL 2011
➜
➜
➜
➜
Staldskoler – når landmænd rådgiver landmænd side 10
Tema om miljø- og gylleteknologi side 14
Nyt fra Grynt 2010 side 22
Der kan stadig optimeres på aminosyrerne side 36
Til fremtidens svineproducent
Særtryk
Er vi bagefter
med dyrevelfærd
– og betyder det noget for forbrugerne?
side 6-9

Fokus
Mindre brug af antibiotika
Vigtigt med skånsom fodring
A-one kan igen købes i Danmark.
Folmers.eu har fået den danske
forhandling af det velkendte
engelske smågrisefoder
Af Anja Jacobsen
Smågrisefoder fra A-One blev trukket fra
det danske marked for tre år siden, da firmaet
stoppede med at producere foderet i
Ørum i Midtjylland. Nu er foderet imidlertid
tilbage i Danmark igen. I dag sælges det
af Folmers.eu. En af mændene bag Folmers.
eu, der har egen svineproduktion, ønskede
nemlig at anvende dette foder igen. Han
var så tilfreds med resultaterne i smågrisestalden,
at han spurgte A-One, om han ikke
kunne få lov til at sælge det til andre svineproducenter
i Danmark. Det kunne han.
I dag er der ansat to nye medarbejdere i Folmers.eu
til at sælge foderet fra A-One.
Peter Ingham, der er en af fodereksperterne
hos A-One, har taget turen til Danmark
for at fortælle Hyologisk om dette smågrisefoder.
Skånsomt behandlet soja
A-One producerer selv en fuldfed soja til
smågrisefoderet, som hedder Sunlustre.
Ifølge Peter Ingham produceres det under
så skånsomme forhold, at der opnås en høj
ernæringsmæssig kvalitet af proteinet i sojaen.
Det har en høj proteinfordøjelighed.
Samtidig sørger den skånsomme fremstillingsproces
for, at der udvindes mest mulig
protein og fedt fra de sojabønner, den
udvindes af.
Sojabønnerne er udvalgt efter skrappe kvalitetskrav.
hyologisk Side 2
af smågrisene i starten
– Det gælder alle de råvarer, vi anvender, siger
Peter Ingham.
– Smågrisene skal fodres med et sundt og
højt fordøjeligt foder. Især det første foder.
Det hjælper på nedbrydningen og absorptionen
af næringsstofferne, når grisenes
mave– og tarmkanal skal vænnes til udelukkende
at fordøje fast foder. Samtidig udfordrer
det ikke deres immunforsvar for meget.
– Fodrer man med et ringere foder, risikerer
man rent fysisk at ødelægge tarmen, men
immunforsvaret kan også reagerer med en
slags allergisk reaktion, som ødelægger tarmen.
Og skader man først tarmen, får man
problemer i længere tid.
– Det er meget vigtigt, at grisene har en
sund tarm. Det hjælper grisene med at omsætte
foderet, men det har også en gavnlig
effekt på immunforsvaret, da tarmen er den
første barriere i immunsystemet, hvor antigener
uskadeliggøres.
– Det gælder imidlertid om at undgå en for
stor immunreaktion på det første foder, de
får. Kommer der for stor en immunreaktion,
ødelægger det tarmen og tager for meget
energi fra grisene, og så kan det gå galt.
– Det handler om at skabe balance i immunforsvaret.
Der må hverken være for meget eller for
lidt reaktion. Der skal være en tilpas reaktion i
immunforsvaret. Det sikrer man blandt andet
med gode sojakoncentrater, der ikke udfordrer
immunforsvaret for meget, og samtidig vænnes
grisenes tarm til soja, som de også fodres
med i forskellige kvaliteter fremover.
– Vi bruger for eksempel sojakoncentrater
fra Hamlet Protein, siger Peter Ingham.
– Men vi bruger også skummetmælk og vallepulver.
Det er også naturlige og skånsomme
proteinkilder, som grisene kan fordøje.
Især skummetmælk har et højt indhold af
immunoglobulin (eksempelvis IgG).
– Jeg tillægger dog ikke, som så mange andre,
immunoglobulinerne stor vægt som et
såkaldt funktionelt protein, der hjælper grisenes
immunforsvar. Jeg tror mere, at det
virker, da det er skånsomt produceret, og da
immunoglobulin er en god proteinkilde for
smågrisene.
– Vi bruger ikke plasma i foderet, selvom
det også er højtfordøjeligt og indeholder
immunoglobuliner. Men rent politisk er det
ikke godt. Specielt ikke i England.
– Vores smågrisefoder indeholder typisk
mere protein end andet smågrisefoder, men
det er så til gengæld protein af en højere
kvalitet, hvorfor grisene kan udnytte det.
Det højere proteinniveau går derfor ikke ud
over grisenes trivsel, siger han.
– Hvis grisene får protein, der ikke er så fordøjeligt,
får de ondt i maven. Det kender vi
også fra os selv. Hvis vi får vi noget billig
mad, som vores mave og tarm ikke så godt
kan omsætte, så ligger det tungere i maven,
og vi bliver lidt dårlige. Det samme gælder
for grisene, som ikke så godt kan omsætte
foderet, og hvis de udsættes for en infektion,
får den bedre vilkår, når der ligger ufordøjet
foder i tarmen på grisen. Derfor risikerer
man, at de også bliver mere syge i tillæg
til, at de ikke trives – vokser – så godt.
Startede med penge fra landmænd
A-One, der ligger i Yorkshire, begyndte at
producere smågrisefoder i 1970’erne.
– Her fravænnede man typisk grisene, når
de var tre uger gamle, og derfor krævede
det lidt ekstra af foderet, hvis man skulle
lave nogle gode produktionsresultater, siger
Peter Ingham.
– Det var faktisk landmænd fra området,
der investerede i fabrikken, fordi de ønskede
et bedre foder til smågrisene. I dag er land-

mændene købt ud, så virksomheden kører
på kommerciel basis.
Peter Ingham var med fra starten. Han har
været ansat hos A-One i 32 år.
– Vi startede med støttede mælkeprodukter
fra EU. Der er ikke længere støttede produkter,
men vi bruger stadig en del mælkeprodukter,
da de er gode til smågrisene.
– Vi har gradvist opbygget viden om fodring af
smågrise. Omkring 90 procent af vores omsætning
stammer fra salg af smågrisefoder. Men
vi sælger også foder til vildtfjerkræ og hjorte.
Andre foderadditiver
Udover højtfordøjelige proteinkilder indeholder
smågrisefoderet fra A-One andre foderadditiver
som kortkædede fedtsyrer, fibre,
gærekstrakt og aromastoffer.
Det er additiver, der skal være med til at give
en god foderoptagelse, en god nedbrydning
og absorption af næringsstofferne og dermed
en god foderudnyttelse og en sund
gris, der ikke så nemt bliver syg.
– Vi tilsætter også zinkoxid til foderet, hvis
man har problemer med diarré. Og til det
foder, der sælges i England, tilsætter vi også
antibiotika. Det sidste er vi lidt trætte af,
da der er så mange restriktioner på foderproduktionen,
når man tilsætter antibiotika.
Men vore engelske kunder ønsker det.
I hvert fald indtil videre, siger Peter Ingham.
– Vi er ved at undersøge mulighederne for
at anvende nye zinkprodukter, som udnyttes
bedre af smågrisene. Det gælder om at
belaste miljøet så lidt som muligt.
Skånsom presning af pillerne
Når A-One vælger at bruge fodermidler af
så høj kvalitet, har firmaet også valgt at forarbejde
foderet så skånsomt som muligt, så
der ikke går næringsstoffer tabt undervejs.
Derfor presses pillerne kun ved 55 grader
celcius. Pillerne er 2,3 millimeter i diameter,
men foderet kan også fås som mel, hvis
man ønsker det.
Ikke alene er energiindholdet pænt i foderet
på grund af Sunlustre, der indeholder sojaolie,
kornfraktionen i smågrisefoderet er
også mikroniseret (pulveriseret), så stivelsen
i kornet er lettere tilgængeligt for grisene.
Kornet er en anden stor energikilde i foderet.
Der er også et passende indhold af laktose
og kortkædede fedtsyrer for at få den
rigtige energiforsyning til grisene. Fravænningen
er en stor omvæltning for grisene,
og de skal have godt med energi, hvis de
skal komme godt igennem den. Energien
skal bruges til udviklingen af tarmen, som
nu kun skal omsætte fast foder, men energien
skal selvfølgelig også holde grisen godt
i gang, så den ikke bliver træt. Mangel på
energi er en negativ cyklus for grisene at
komme ind i, da det ofte også medfører dehydrering,
fordi grisene ikke kommer op og
drikke, og så kan det hurtigt gå galt.
Tror ikke på kompensatorisk vækst
Ligesom alt andet foder er råvarerne til A-
Ones foder også steget i pris i den senere tid.
– Vallepulver er steget med 50 procent, og
skummetmælkspulveret er steget med mere
end 50 procent bare for at nævne nogle af
råvarerne til vores foder, siger Peter Ingham.
– Heldigvis ser de kraftige prisstigninger nu
ud til at stoppe. Priserne hopper stadig lidt
op og ned, men de voldsomme stigninger
ser ud til at stoppe.
– Det er selvfølgelig altid en udfordring for
et foder som vores, men vi oplever ikke det
store fald i salget. I hvert fald ikke i England.
De engelske svineproducenter ønsker ikke at
gå på kompromis med smågrisefoderet. De
vil give grisene en god start, da det skaber
en god baggrund for gode produktionsresultater
– også senere i grisenes liv.
– I England tror vi ikke så meget på kompensatorisk
vækst, som I tilsyneladende gør
her i Danmark, siger han med et smil.
Fodring og hygiejne
Peter Ingham anbefaler, at man starter med
at fodre pattegrisene, når de er cirka 10
dage gamle.
– I den første blanding har vi et lavt indhold
af protein, da det drejer sig om at vænne
grisenes tarme til at omsætte proteinet i det
faste foder, siger han.
– Det kan være med til at mindske nedgangen
i tilvæksten ved fravænning. Men pattegrisene
skal kun lige tildeles lidt fra starten.
Og det skal være friskt. Så det drejer sig
om at fodre lidt men ofte.
Han anbefaler desuden, at man fodrer med
fire blandinger fra fravænning til 30 kg.
– På den måde kan man bedre fodre efter
grisenes behov og derved undgå for eksempel
at give grisene for meget protein, da
det kan give diarré. Alt andet lige giver det
også en bedre foderudnyttelse og en højere
sundhed, siger han.
For at opnå en god trivsel hos smågrisene
og gode produktionsresultater, peger Peter
Ingham på, at det også er vigtigt, at der er
nok ædepladser til smågrisene, som gerne
æder samtidigt, da de er vant til det fra diegivningsperioden.
Peter Ingham, A-one i Yorkshire, tror ligesom andre
briter – for eksempel Colin Whittemore, professor i
svineproduktion – ikke på kompensatorisk vækst hos
grise, hvorfor han anbefaler, at man sørger for godt
fravænningsfoder til grisene, så de får en god start.
Han foreslår også, at man kan opbløde foderet
for at opnå endnu højere foderoptagelse.
– Men med vores smågrisefoder, som indeholder
mælkeprodukter og andre letfordærvelige
stoffer, er det meget vigtigt, at
man holder en høj hygiejne, når man bruger
foderet. Det må ikke stå i lang tid, da
det så kan være medie for bakterier og andre
sundhedsskadelige mikroorganismer, siger
han.
– Det betyder, at man skal give grisene små
mængder af gangen, så de spiser det op i
løbet af nogle timer Gør de ikke det, skal
man smide det ud.
Han understreger desuden, at det er nødvendigt
at fodre ud fra forholdene i besætningen.
Derfor kan der være forskel på, hvor
mange og hvornår man skifter foder, da
ikke alle kan håndtere fire blandinger. Derfor
har A-One også designet forskellige foderprogrammer.
– Men det er meget vigtigt, at man fodrer
længe nok med den første blanding, som
godt nok er dyrest, men som også er den
bedste til de nyfravænnede grise. Grisene
skal helst have den i så lang tid, at de tager
mindst et og helst tre til fire kg på, for så er
deres tarm forberedt bedst muligt, og man
opnår en sund gris, der er meget nemmere
at fodre på, uden at man får problemer med
dårlig trivsel eller direkte sygdom.
– Det er vigtigt ikke at snyde de større grise
ved fravænning. De har som regel haft en
rigtig god patte under diegivningen, så det
er faktisk dem, der skal hjælpes mest, understreger
han.
Side 3
hyologisk

Fokus
Mindre forbrug af antibiotika
Fokus har reduceret
forbruget af antibiotika
Flere faktorer har været
medvirkende til en reduktion
i forbruget af antibiotika til
FRATS-grisene
Af Anja Jacobsen
Anders Christensen, svineproducent fra
Øster Vrå i Vendsyssel, der i alt driver fire
ejendomme i et I/S med sin far, Jens Christensen,
har en fast overbevisning, når det
gælder fodring af de fravænnede grise.
– Med de første 14 dages fodring efter fravænning
skaber man grundlaget for en sund
gris. Fodringen i denne periode har stor indflydelse
på, hvordan grisen senere klarer sig,
siger Anders Christensen.
Han har derfor altid anvendt et startfoder,
der indeholder en pæn mængde mælk og
i det hele taget indeholder mere letfordøjelige
næringsstoffer, så foderet giver grisene
en god start og ikke udfordrer deres tarmkanal
og immunforsvar for meget. Det giver
også en god foderoptagelse.
Det er selvfølgelig også et dyrere foder, end
andre mener, man kan nøjes med, men de
penge, mener han, er godt givet ud.
Anders Christensen har 550 søer og opfeder
alle grise til slagtning på to FRATS-ejendomme
Anders Christensen har smågrise på to ejendomme
og produktion på fire ejendomme, derfor søger han
sikkerhed i fodringen af smågrisene, da det giver
ham og hans medarbejdere frihed til at sørge for
en endnu bedre daglig drift og dermed opnå endnu
bedre produktionsresultater.
og en slagtesvineejendom. Han kan dog godt
finde på at sælge nogle smågrisehold, når puljenoteringen
er høj. Især når foderprisen er høj.
– Men idet vi selv opfeder grisene til slagtning,
mærker vi jo også, når grisene ikke er
forberedt godt nok fra start, siger han.
– Samtidig vil jeg også gerne sørge for et
godt foder til grisene, da det gør arbejdet
nemmere for os, der skal passe grisene. Får
vi flere grise med fra start, er der færre problemgrise,
vi skal flytte rundt med og behandle
med antibiotika.
– Det giver også et bedre produktionsflow,
når der er færre problemgrise. Jo mindre tid
vi skal bruge på problemgrise, jo mere tid
kan vi bruge på at optimere på de andre
produktionsforhold, og det løfter produktionsniveauet
endnu mere, understreger han.
– Vi har også smågrisene på flere ejendomme
under forskellige produktionsforhold.
Det er derfor også en sikkerhed for mig, at
jeg giver grisene et lidt bedre foder de første
to uger efter fravænning.
– Med gul-kort-ordningen bliver vi nu også
stillet kontant til regnskab for, hvor meget
antibiotika vi bruger. Det er endnu en grund
til at bruge et lidt bedre foder, som giver
sunde grise.
– Jeg indkøber alt foder, men jeg har altid
holdt startfoderet udenfor min foderkontrakt,
da jeg vil være fritstillet med hensyn til
dette foder. For hvis jeg opdager noget nyt
foder, som lyder spændende, vil jeg have
mulighed for at prøve det.
Kendte foderet fra A-one
Da A-One-smågrisefoder kom tilbage til det
danske marked for et års tid siden efter at
have været væk i tre år, kendte Anders Christensen
det godt.
– Både min far og jeg har brugt det. Jeg vil
tro, vi har anvendt det i 10-15 år. Så da jeg
havde talt med Asger Andreasen, Folmers.
eu, der nu sælger A-One-foderet, var det
sådan set bare et spørgsmål om, at vi skulle
blive enige om prisen, før jeg begyndte at
fodre med det igen, siger han.
Det skete i maj sidste år, så han har fodret
med A-One-foderet i cirka 10 måneder, da
Hyologisk er på besøg.
Han fodrer først med Flatdeck 2.000 og derefter
Combat 6 de første 14 dage efter fravænning.
Han er desuden begyndt at fodre disse to
blandinger ad libitum.
– Tidligere fik smågrisene ofte fravænningsdiarré,
selvom der var zink i foderet. Så derfor
fodrede jeg restriktivt i den periode,
hvor jeg vidste, de fik problemer med fravænningsdiarré,
men det behøver jeg ikke
med Combat 6.
Der er også zink i Flatdeck 2.000 og Com-

Anders Christensen begyndte at fodre med
A-One smågrisefoder i maj 2010. Forbruget
af antibiotika er herefter fortsat med at falde
i FRATS-staldene. Grisene får dette foder de
første 14 dage efter fravænning.
bat 6 i terapeutisk koncentration. Det vil
sige 2.500 ppm.
Vurderer effekten i stalden
Anders Christensen kører 2,5 ugers drift og
får lavet en E-kontrol pr. kvartal af Niels Nørgaard
fra Agri Nord. Der laves en rapport for
soholdet til og med fravænning og en rapport
for FRATS-grisene fra fravænning til slagtning.
Samtidig har han i den senere tid solgt nogle
smågrise til puljen, hvilket også påvirker
tallene i E-kontrollen.
Disse rapporter kan derfor ikke rigtigt bruges
til at vurdere, hvordan patte- og smågrisene
reagerer på det nye foder. Han og hans
medarbejdere holder derfor i stedet øje med,
hvordan patte- og smågrisene fra de enkelte
hold klarer sig, mens de er i stalden.
– Vi ser på, hvor aktive grisene er, hvor meget
de tager fra af foderet, og hvor meget
de vokser samt hvor mange af grisene, der
bliver syge eller dør og så videre, siger han.
Han er tilfreds med det, han ser nu.
– Grisene ser ud til at trives, og medicinforbruget
er fortsat med at falde, efter vi har
taget det nye foder i brug.
Anders Christensens medarbejdere gør en del
ud af fodringen af pattegrisene. Der fodres
med Flatdeck 2.000, når grisene er 8-10 dage
gamle.
– I starten ikke ret meget, så mere og mere.
Der fodres med små doser, men mange gange.
Foderet må ikke blive dårligt, siger han.
– Min fodermester er rigtig god til at få grisene
til at æde. Hun fodrer dem så mange
gange, som der er tid til. Det vil sige en 4-6
gange om dagen.
– De er meget nemmere at modtage i smågrisestalden,
når de har ædt godt i farestalden,
siger han.
Lavede plan med dyrlæge i april 2010
Besætningen har Blå SPF sundhedsstatus
med mycoplasmalungesyge, AP2, AP12 og
dansk PRRS.
I december sidste år blev der konstateret AP2.
Det har han imidlertid ikke mærket så meget
til. Men der skete en stor stigning i antallet af
lungehindear på slagteriet fra april-maj 2010.
– Det mener min dyrlæge Annette Bundgaard
Bech, LVK, er AP2’en, der kom ind allerede på
dette tidspunkt, fortæller Anders Christensen.
Pattegrisedødeligheden har også været hø-
jere i nogle af kvartalerne på E-kontrollen
end sædvanligvis.
– Men ellers har vi ikke mærket til Ap2’en –
indtil videre, siger han med et smil og banker
under bordet.
Anders Kristensen har haft fokus på forbruget
af antibiotika siden april sidste år.
– Her lagde vi en plan for, hvordan vi kunne
få forbruget af antibiotika ned, så vi i hvert
fald ikke kom i klemme, da vi vidste, w
I/S Jens &
Anders Christensen
• 550 søer, full-line
• Produktion på fire ejendomme
• Producerede 16.000 smågrise i 2010
• Producerede 15.000 slagtesvin i 2010
• Status: Blå SPF+Myc+Ap2+Ap12+DK+Vac
• 3,5 ansatte
• 330 hektar jord dyrkes

Fokus
Mindre forbrug af antibiotika
Grisene rammes af Lawsonia tre uger efter fravænning. Men i den senere
tid er det kun hver anden eller tredje hold, der skal flokmedicineres. I
de andre hold kan Anders Christensen nøjes med at sprøjtemedicinere
grisene.
w der var en gul-kort-ordning på vej. Vi ville
være godt forberedte.
– Og vi har da også fået forbruget af antibiotika
ned efterfølgende. Men desværre blev forbruget
beregnet januar 2010 til og med september
2010, og her havde vi desværre totalt brugt lidt
for meget medicin i soholdet – 0,2 doser.
– Vi har ikke brugt for meget på de andre
ejendomme. Her ligger vi pænt. Men forbruget
bliver udregnet pr. CHR-nummer og
pr. dyrekategori – ikke i alt, siger han.
– Jeg har allerede fået en bøde på 5.500 kroner.
At vi kun har brugt meget lidt antibiotika
for meget, har ingen betydning for bødens
størrelse. Årsopgørelse Jeg forstår 01/02/2010 heller ikke, til 31/01/2011 at de må give
bøde for noget med tilbagevirkende kraft. De
CHR-nr. : 17534
havde ikke varslet, at de ville trække tallene
FVST's grænseværdi, løbende 9 måneder
32
28
24
20
16
12
8
4
0
Årsopgørelse 01/02/2010 til 31/01/2011
– Men få mig ikke i gang med at snakke om Vaccinationstidspunktet blev fundet ud fra
det her. Jeg synes, det er foregået, er helt en blodprøvning af grisene, som viste, hvor-
forkert. Jeg synes netop, vi havde forsøgt at når grisene blev smittet. Hermed kan man
være på forkant for at undgå en bøde. Men placere vaccinen på et tidspunkt, så der er
jeg giver ikke op. Jeg har meldt min sag til tid nok til at danne et tilstrækkeligt antal
Landforeningen af Danske Svineproducen- antistoffer i grisene mod circo- og lungesyter,
ligesom mange andre svineproducenter, gevirus, inden de udsættes for disse vira.
så håber jeg, de lægger sag an.
– Og denne vaccine har selvfølgelig også
Er også begyndt at vaccinere
hjulpet på dyrenes sundhed og vores produktionsresultater
og vil forhåbentlig også
Da der blev konstateret AP2 i december gøre det fortsat, indtil besætningen er gen-
2010, blev Anders Christensen enig med Annemvaccineret, understreger han.
nette Bundgaard Bech om, at han skulle begynde
med at vaccinere grisene med den nye Fodrer efter grisenes energi og størrelse
kombivaccine fra Årsopgørelse Boehringer Ingelheim 01/02/2010 mod til 31/01/2011 Anders Christensen fravænner altid et an-
PMWS (cirkovirus) CHR-nr. og mykoplasmalungesyge.
: 17534 tal grise før den store fravænningsdag i hol-
Det begyndte han Adresse med og fra bruger årsskiftet. : Hjørringvej Gri- 320, 9750 det. Østervrå, De fravænnes, I/S Jens & Anders når Christensen der laves /v Jens ammesøer. Christensen
og Anders Christ
sene vaccineres en lille uge før fravænning. Så bliver der grise i overskud, men det er
Adresse og bruger : Hjørringvej 320, 9750 Østervrå, I/S Jens & Anders Christensen /v Jens Christensen
og Anders Christ
for Dyreart forbruget i denne : 15 - Svin periode allerede.
Aldersgruppe : 56 - Smågrise mellem 7 og 30 kg
Region : Fødevareregion Vest
Dyreart
Aldersgruppe
Region
: 15 - Svin
: 57 - Svin over 30 kg, undtagen søer, gylte og orner
: Fødevareregion Vest
CHR-nr. : 14788
CHR-nr. : 14788
Adresse og bruger : Krogsdamvej 21, 7-30 9750 Østervrå, kg I/S Jens & Anders Christensen /v Jens Adresse og bruger : Krogsdamvej 21, 9750 > Østervrå, -30 kg I/S Jens & Anders Christensen /v Jens
Christensen og Anders Christ
Christensen og Anders Christ
ADD pr. 100 dyr pr. dag pr. antibiotikagruppe
ADD pr. 100 dyr pr. dag pr. antibiotikagruppe
Dyreart : 15 - Svin
Dyreart : 15 - Svin
Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan
Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Antibiotikagruppe Aldersgruppe 2010 : 56 2010-
Smågrise 2010 2010 mellem 2010 7 og 30 2010kg
Antibiotikagruppe
Figur 1. Forbruget af antibiotika på FRATS-ejendom, 2010 2010 Hjørringvej.
2010 2010 2010 Aldersgruppe 2011
2010 : 57 2010-
Svin 2010 over 2010 30 kg, 2010 undtagen 2010 søer, 2010 gylte 2010 og orner 2010 2010 2010
Region : Fødevareregion Vest
Region : Fødevareregion Vest
Tetracycliner 4,54 0,31 4,66 0,41 0,32 0,31 4,61 0,53 0,92 4,1
Tetracycliner
0,61
Jan
2011
3,74
Makrolider 11,26
Makrolider 5,24
Simple FVST's penicilliner grænseværdi, løbende 9 måneder
1,02 1,06 1,02
Simple FVST's penicilliner grænseværdi, løbende 9 0,17 måneder
0,34 0,43
Pleuromutiliner 32
7,64 7,64
Pleuromutiliner 10
3,32
Ordinationsgruppe
28
Feb
2010
Mar
2010
Apr
2010
Maj
2010
Jun
2010
Jul
2010
Aug
2010
Sep
2010
Okt
2010
Nov
2010
Dec
2010
Ordinationsgruppe
Jan
2011
Feb
2010
Mar
2010
Apr
2010
Maj
2010
Jun
2010
Jul
2010
Aug
2010
Sep
2010
Okt
2010
Nov
2010
Dec
2010
Jan
2011
Tarmlidelser 4,54 11,57 4,66 0,41 0,32 0,31 12,25 0,53 8,56 4,1
Tarmlidelser 8 0,61
5,24 3,32
Led,
24
lemmer etc. 1,02 1,06 1,02
Luftvejslidelser 4,17
Gns. 20 antal dyr/md.
Bes. gns.
ADD/100 16 dyr/dag
(9 mdr.)
Gult 12 kort grænse
2.100
7,02
28,0
2.100
7,73
28,0
2.100
6,99
28,0
2.100
5,64
28,0
2.100
5,62
28,0
2.100
3,99
28,0
2.100
5,36
28,0
2.100
5,52
28,0
2.100
5,06
28,0
2.100
4,56
28,0
Led, lemmer etc.
2.100 2.100
6
Gns. CHR antal månedstal dyr/md.
Bes. Gult gns. kort grænse
3,84 ADD/100 3,38
Bes. gennemsnit dyr/dag
4
28,0 (9 mdr.) 28,0
1.500
2,78
0,17
1.500
2,76
1.500
2,77
1.500
1,66
1.500
1,49
0,34
1.500
1,53
1.500
1,52
1.500
0,96
1.500
0,96
1.500
0,42
1.500
0,4
CHR 1.500 månedstal
Gult kort grænse
Bes. gennemsnit
0,87
8
Gult kort grænse
2
8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0
4
0
Feb-2010
Feb-2010
Mar-2010
Mar-2010
Apr-2010
Apr-2010
Maj-2010
Maj-2010
ADD pr. 100 dyr pr. dag pr. antibiotikagruppe
Jun-2010
Jun-2010
Jul-2010
Jul-2010
Aug-2010
Aug-2010
Sep-2010
Sep-2010
Okt-2010
Okt-2010
Nov-2010
Nov-2010
Dec-2010
Dec-2010
Jan-2011
Jan-2011
FVST's grænseværdi, løbende 9 måneder
10
8
6
CHR månedstal
Gult kort grænse
Bes. 4 gennemsnit
2
0
Årsopgørelse 01/02/2010 til 31/01/2011
0
7-30 kg > -30 kg
Figur 2. Forbruget af antibiotika på FRATS-ejendom, Krogsdamsvej.
Antibiotikagruppe
Feb
2010
Mar
2010
Apr
2010
Maj
2010
Jun
2010
Jul
2010
Aug
2010
Sep
2010
Okt
2010
Nov
2010
Dec Jan
Antibiotikagruppe
2010 2011
Feb
2010
Mar
2010
Apr
2010
Maj
2010
Jun
2010
Jul
2010
Aug
2010
Sep
2010
Okt
2010
Nov
2010
Dec
2010
Jan
2011
Tetracycliner 8,89 4,81 Tetracycliner 5,14 2,4 2,59 0,26 0,53 0,62 0,27 5,11 0,37 0,35 4,35
Makrolider 23,66
Vetstat udskrift dannet 17/03/2011
Makrolider 5,87
Vetstat udskrift dannet 17/03/2011
Simple penicilliner 2,38 2,15 2,22 1,68 1,68 2,41 Simple penicilliner 0,34 0,21 0,32 0,31 0,32 0,48
Pleuromutiliner
Ordinationsgruppe
Feb
2010
Mar
2010
Apr
2010
16,05
Maj
2010
Jun
2010
Jul
2010
12,97
Aug
2010
Sep
2010
12,16
Okt
2010
Nov
2010
17,95 Ordinationsgruppe
Dec Jan
2010 Tarmlidelser 2011
Feb
2010
0,17
Mar
2010
0,15
Apr
2010
6,13
Maj
2010
0,26
Jun
2010
0,53
Jul
2010
Aug
2010
0,62
Sep
2010
0,27
Okt
2010
0,62
Nov
2010
0,37
Dec
2010
0,35
Jan
2011
0,19
Tarmlidelser 23,66 16,05 8,89 12,97 12,16 1,68 22,76 Luftvejslidelser 4,97 2,24 2,32 4,49 4,63
Led, lemmer etc. 2,38 2,15 2,22 1,68 2,41 Led, lemmer etc. 0,34 0,21 0,32 0,31 0,32
hyologisk Side 6
Feb-2010
Feb-2010
Anders Christensen (til venstre), Peter Ingham, A-One, og Asger Andreasen,
Folmers.eu, (til højre) i en af FRATS-staldene på Anders Christensens bedrift.
Det er en tidligere sostald, der for fem år siden blev lavet om til FRATS-stald.
Der tages et antal grise ud ved 30 kg, så det passer med arealkravet.
Mar-2010
Mar-2010
Apr-2010
Apr-2010
Maj-2010
Maj-2010
ADD pr. 100 dyr pr. dag pr. antibiotikagruppe
Jun-2010
Jun-2010
Jul-2010
Jul-2010
Aug-2010
Aug-2010
Sep-2010
Sep-2010
Okt-2010
Okt-2010
Nov-2010
Nov-2010
Dec-2010
Dec-2010
Jan-2011
Jan-2011
CHR månedstal
Gult kort grænse
Bes. gennemsnit

selvfølgelig de største grise i holdet, der fravænnes,
når der laves ammesøer.
Disse grise starter op i en nyvasket sektion.
De vejer lidt mindre end de andre grise, som
først fravænnes ved godt 30 dage.
De starter op på Flatdeck 2.000. Det gør
alle grise. Uansat om de er meget store ved
fravænning.
Grisene får Flatdeck 2.000 i mindst fire dage
og maksimalt syv dage hos Anders Christensen.
– Grisene fra ammesøerne, som fravænnes
lidt tidligere end de andre, får den første blanding
i længst tid. Vi vurderer altid i de enkelte
stier, hvor lang tid grisene skal gå på denne
blanding, inden de sættes over på den næste
blanding. De sættes ikke bare fast over på
den næste blanding, når de har været fravænnet
et vist antal dage og har nået en vis vægt.
– Jeg kigger mere på grisenes energiniveau,
og hvordan de ser ud. Er de tynde og har
indsunkne flanker, og er de ikke så aktive
ved foderautomaten, så får de første blanding
i en lidt længere periode, men er de
aktive, æder godt og tager pænt på, skifter
jeg over til Combat 6.
– Jeg går ikke så meget op i, hvor mange
kg grisene vejer. De største grise kan være
vanskelige at fodre, da de mange gange har
været vant til en god patte hos soen, og
derfor ikke har ædt så meget fast foder inden
fravænning.
Der er to stier pr. foderautomat, og grisene
sorteres efter størrelse – men ikke køn –
omkring de enkelte foderautomater, så det
cirka kommer til at passe, at grisene fra begge
stier kan sættes over på næste foder.
Grisene får Combat 6 fra dag 4-7 efter fravænning
til to uger efter fravænning. På det
tidspunkt vejer grisene 10-14 kg.
Anders Christensen håndfodrer både Flatdeck
2.000 og Combat 6. Han sørger for at lave et
foderskifte over et par dage, når der skiftes.
Når der skiftes videre til næste foderblanding
efter Combat 6, der hedder Maxi L7
og ligesom alt andet foder på bedriften for
tiden kommer fra Hedegaard, sørger Anders
Christensen for et foderskifte over tre til fire
dage. Dette foderskifte er nemlig større end
mellem de to startblandinger.
Kan undlade nogle af behandlingerne
Besætningen er også ramt af Lawsonia. Den
kommer til udbrud tre uger efter fravænning.
Men med de nye tiltag i besætningen kan
Anders Christensen og hans medarbejdere
undgå at flokmedicinere hver andet eller
tredje hold af grise mod Lawsonia via vandet.
– I dag venter vi med at behandle, indtil vi
har vurderet, om det hele tipper, hvis vi ikke
behandler. Vi nøjes så med at sprøjtebehandle
de enkelte grise mod diarré og de
andre ting, som kræver behandling, siger
Anders Christensen.
Han er meget tilfreds med denne positive
udvikling i brugen af flokmedicinering.
– Udover at vi bliver jagtet med gult kort,
hvis vi bruger for meget antibiotika, så koster
antibiotika’en jo også penge. Jeg har
ikke regnet på, hvad jeg indtil videre har
sparet på antibiotika, men det betyder selvfølgelig
også noget. Ikke mindst i disse hårde
økonomiske tider.
– Og prisen på antibiotika bliver nok bare
hævet fremover, hvis vi ikke selv kan finde
ud af at reducere brugen. Ikke mindst derfor
er det godt at have så lille et forbrug som
muligt, konstaterer han.
Man behøver ikke være professor i matematik for at regne ud at foder fra A-One er
sund fornuft!
A-One er nu tilbage på det danske
marked med de velkendte og unikke
smågrise-foderblandinger.
Med A-One opnås:
• Optimal fordøjelighed
• Hurtig vækst
• Effektiv foderudnyttelse
Ring og få en uforpligtende snak om hvordan vi kan højne din
besætningssundhed og skabe bedre økonomi:
Asger Andreasen 24 46 42 30
Ole Jensen 24 62 29 24
÷ =
Med kvalitetsfoder fra A-One nedbringes nødvendigheden
af medicinering. Produkterne hjælper
landmænd fra at komme i ”gult-kort” ordningen.
Med A-One opnås bedre mavesundhed så behovet
for antibiotika minimeres.
Med A-One opnås
bedre totaløkonomi og
sundere smågrise - vi
kalder det sund fornuft!
www.folmers.eu . Tlf. 86 65 26 55