Når nogen dør... - aanb.dk

Når nogen dør...
Side

Side
Ved dødsfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Det haster ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Meddelelse til omgivelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Afskeden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Begravelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Nedsænkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Gravsted og gravsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Anmeldelse til offentlige myndigheder . . . . . . . . 4
Hvad koster en begravelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Boopgørelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Organdonation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Efter begravelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Afslutningsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Livets afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Ved dødsfald
Få situationer forandrer et menneskes tilværelse så radikalt, som når en nær slægtning
dør . Det er ikke alene sorgen og savnet, men også uroen og ængstelsen for fremtiden .
Rent praktisk er det begravelsen, der er vigtig at få i orden .
Når spørgsmålene melder sig, kan det gøre det lettere, hvis man har mulighed for at
tale med andre pårørende eller personer, der har været tæt på afdøde . Hvis den afdøde
på nogen måde har udtrykt nogle ønsker, er dette til stor støtte og hjælp, og man skal
ifølge lovgivningen så vidt muligt forsøge at følge dem .
Sker dødsfaldet i hjemmet, kontaktes afdødes egen praktiserende læge .
Det er kun en læge, der kan og skal konstatere dødens indtræden og udfærdige dødsattesten
. Hvis dødsårsagen ikke kan fastslås, kan en obduktion blive aktuel . Overførslen
til sygehuset inden der er kistelagt, udføres af Falck . Hvis afdøde skal kistelægges og
føres til et kapel, udføres dette af begravelsesfirmaet .
Det haster ikke
Besøget hos begravelsesfirmaet haster ikke . Den første kontakt med bedemanden kan
være telefonisk, hvor man aftaler tid og sted for en samtale . Samtalen med bedemanden
kan ske i hjemmet eller på begravelsesfirmaets kontor .
Meddelelse til omgivelserne
Slægtninge og venner informeres som regel personligt af de pårørende . For at nå ud til
en bredere kreds sker dette oftest gennem en dødsannonce eller et personligt brev til
dem, der bor uden for lokalavisens område .
En dødsannonce kan indrykkes før eller efter begravelsen . Den kan indeholde tid og
sted for begravelseshandlingen . Hvis man indrykker annoncen efter begravelsen, er det
kun de nærmeste, der kender begravelsestidspunktet . Desuden kan man på vort kontor
få hjælp til at indsætte dødsannoncen på internettet .
Afskeden
Vores angst for døden gør, at mange mennesker helst undgår at se den døde . Vi er
usikre på, hvordan vi vil reagere og bange for, hvordan den døde ser ud . Men det kan
være en positiv oplevelse at se og røre ved den, man har mistet, og det er et vigtigt led i
sorgbearbejdelsen . Døden bliver håndgribelig, og afskeden kan skabe en positiv følelse
af fred og ro . Har man ikke fået lejlighed til at tage afsked, er der som regel flere muligheder
for at gøre dette før begravelsen .
Som pårørende kan man også være til stede ved ilægningen og iklædningen . Tøj og
sengetøj er som regel afdødes eget, men det kan også være fra begravelsesfirmaet . Det
er efterhånden almindeligt at lægge nogle personlige effekter af særlig betydning eller et
brev fra de pårørende med ned i kisten .
Når kisten transporteres fra sygehuset/hjemmet til kapellet eller kirken, er familien velkommen
til at medvirke som kistebærere . Hvis man sammen har været igennem et langt
sygdomsforløb, er det også trygt for familien at vide, hvor kisten står indtil begravelsen .
Side 3

Begravelsen
Begravelsesfirmaet skal værne om respekten for den afdødes og de pårørendes ønsker
og skal have kendskab til forskellige religioner og lokale traditioner .
Begravelse inden for den danske folkekirkes område forudsætter som regel medlemskab
af kirken . Ritualet giver plads for visse variationer, selv om man skal respetere og acceptere
det af kirken fastsatte ritual . På samme måde har andre trossamfund deres specielle
og fastlagte ritualer, der naturligvis skal respekteres . En borgerlig begravelse (uden
medvirken af præst) er ikke bundet af ritualer og kan ske helt efter personlige ønsker .
Uanset hvor man bor, og hvilken begravelsesform man har valgt, er det muligt at vælge
mellem jordfæstelse og kremering . Der kan ligge praktiske ting til grund for den begravelsesform,
man vælger . Men grundlæggende er det den afdødes ønsker, der skal respekteres
.
Nedsænkningen
Nedsækningen af kisten i jorden sker som regel direkte i tilslutning til begravelseshandlingen
. Nedsættelse af en urne kan ske ca . en uge efter bisættelsen, og der træffes aftale
om nedsættelsen i samråd med kirkegården eller begravelsesfirmaet . Man kan efter
aftale med præsten eller bedemanden holde en kort andagt ved urnenedsættelsen .
Ved nedsættelse i den ukendtes grav må der som regel ingen pårørende være til stede .
Som oftest får man en skriftlig meddelelse tilsendt, når nedsættelsen i de ukendtes grav
har fundet sted .
Gravsted og gravsten
Ved valg af nyt gravsted er det vigtigt at orientere sig om, hvilken slags gravsten der er
mulig til netop dette gravsted . Hvis der findes et ældre familiegravsted, skal dette måske
anvendes . Der kan sættes gravsten efter kirkegårdens gældende regler på både nye og
gamle gravsteder . Ved begravelse i de ukendtes grav er det ikke muligt at placere nogen
form for mindesten .
Anmeldelse til offentlige myndigheder
Dette sker i form af en »dødsanmeldelse«, som normalt udfærdiges af begravelsesfirmaet
. Formularen afleveres til kordegnekontoret eller præsten . Herigennem får både
skifteret, folkeregister og socialforvaltningen besked . Bedemanden sørger normalt for
påtegning af dødsanmeldelsen, ligesom han/hun sørger for anmeldelse til kirkegården
og eventuelt krematoriet .
Der er også mulighed for at rekvirere en kopi af dødsanmeldelsen samt dåbs-, vielses-
og dødsattest til brug ved eventuel anmeldelse til forsikringsselskaber og fagforeninger .
Bedemanden kan også være behjælpelig med dette . Hvis afdøde havde opsparet ATP
eller indefrosne dyrtidsportioner, vil disse automatisk blive udbetalt ca . måned efter
dødsfaldet .
Side 4

Side

Side

Hvad koster begravelsen?
Begravelsesfirmaet skal altid give et pris-overslag på, hvad begravelsen er beregnet til
at koste . Eftersom begravelsens omfang påvirker omkostningens størrelse, er det herefter
muligt at bedømme, hvordan en ændring i bestillingen vil påvirke slutbeløbet .
Hvis afdødes bo ikke har tilstrækkelige midler, kan kommunen bekoste en begravelse
af rimeligt omfang . I sådanne tilfælde kontaktes Social- og Sundhedsforvaltningen i den
kommune, afdøde boede i .
Hvis der mangler midler til at betale dødsboets gæld, har begravelsesomkostninger normalt
førsteprioritet . Er det tvivlsomt, om afdødes midler kan dække resten af udgifterne,
bør man vente med betalingen af disse .
Boopgørelsen
Ved dødsfald retter begravelsesmyndigheden henvendelse til skifteretten . Skifteretten
retter henvendelse til anmelderen af dødsfaldet og rekvirerer eventuelt testamente, så
snart anmeldelsen foreligger i skifteretten . De behøver således ikke at foretage Dem noget,
før skifteretten har sendt en indkaldelse . Boet kan behandles på flere måder . Skifteretten
vejleder familien i dette .
Organdonation
I Danmark anvendes dødskriteriet »hjernedød« . Organer og væv kan dog være fuldt
funktionsdygtige, og spørgsmålet om organdonation kan blive aktuelt . Transplantion af
organer omfatter alle medborgere, hvis der ikke skriftligt foreligger andet . På apoteket
findes Sundhedsstyrelsens donorkort, der skal bæres sammen med ID-kort . I »Min Sidste
Vilje« er der plads til at anføre sin egen holdning til organdonation .
Efter begravelsen
Efter begravelsen kan der opstå en følelse af ensomhed og tomhed . Af misforstået hensyntagen
kan venner og bekendte måske undgå at tage kontakt og »forstyrre« .
Det er vigtigt at give sig selv tid til at sørge, men det er lige så vigtigt, at man tør og
magter at tage kontakt med vennekredsen . Sorgen er ikke noget, vi mennesker kommer
over . Den skal gennemleves .
Afslutningsord
En begravelse er en vigtig begivenhed for de fleste mennesker . Det er en situation, der
kræver såvel omsorg som eftertanke . for at undgå tvivl og svære beslutninger bør alle
mennesker med tanke på deres nærmeste, mundligt eller skriftligt, give udtryk for deres
ønsker med hensyn til deres egen begravelse .
Livets afslutning
Ved de store begivenheder i livet har mennesket altid omgærdet sig med ritualer . Disse
har som regel haft en forankring i historien, men der findes også nye tiders ritualer, der
ofte er resultater af vore multikulturelle samfund . Fælles for dem er, at ritualerne tilfredsstiller
et behov for fællesskab og tryghed . Ved en nær pårørendes død har vi mere
end nogensinde behov for det . En begravelse skal være en højtidelig begivenhed, der er
præget af samvær og varme . Et minde man bærer med sig resten af livet .
Side 7

Side
Danmarksgade A · 9000 Aalborg · Telefon 7 · www .aanb .dk
E-mail: post@aanb .dk · Fax: 4 43