26.07.2013 Views

TAT'en juni 2008.pdf

TAT'en juni 2008.pdf

TAT'en juni 2008.pdf

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4<br />

Fra en TAT-arbejdsplads<br />

Dampfløjten skal lyde for sidste gang!<br />

Politisk er det blevet besluttet at<br />

privatisere to store arbejdsområder,<br />

kedel- og beholdertilsynet<br />

samt elevatortilsynet, som er<br />

blevet varetaget af Arbejdstilsynet<br />

gennem en lang årrække.<br />

Faktisk har Kedel- og Beholdertilsynet<br />

været én af grundstenene<br />

i Arbejdstilsynet og blev i sin<br />

oprindelige form tillagt som tilsynsområde<br />

i 1875.<br />

Kedel- og Beholdertilsynet er<br />

blevet overdraget til privat regi<br />

i efteråret 2007, og Elevatortilsynet<br />

følger snart efter. Den endelige<br />

privatisering skal være gennemført<br />

senest efteråret 2009.<br />

Fremover vil Kedel- og Beholdertilsynet<br />

således blive varetaget<br />

af bemyndigede organer samt<br />

akkrediterede inspektionsorganer.<br />

Arbejdstilsynet bibeholder dog<br />

markedsovervågningen på om-<br />

El-Kraftværket, Asnæsværket, Kalundborg<br />

råderne, hvilket vil sige, at myndigheden<br />

overvåger, at fabrikanterne<br />

fremover leverer kedler,<br />

beholdere og elevatorer som opfylder<br />

EU’s direktiver.<br />

Privatiseringsprocessen for Kedel-<br />

og Beholdertilsynet er imidlertid<br />

foregået nærmest ubemærket<br />

både i offentligheden<br />

og såmænd også i Arbejdstilsynet.<br />

Denne artikel er derfor tilegnet<br />

de mange dygtige personer i Arbejdstilsynet,<br />

som gennem årene<br />

har arbejdet inden for dette<br />

område, og som i den grad har<br />

været medvirkende til, at vi andre<br />

har kunnet færdes sikkert<br />

rundt blandt alle disse kedler og<br />

beholdere i vores samfund.<br />

Hvorfor føre tilsyn med kedler<br />

og beholdere?<br />

Da industrialiseringen tog rigtigt<br />

fart i 1800-tallet var det på baggrund<br />

af dampmaskinen, som<br />

kunne udvikle mekanisk kraft og<br />

bevægelse, der ikke var set tidligere.<br />

Dampmaskinen får sin energi<br />

fra en dampkedel, som producerer<br />

damp ved, at man opvarmer<br />

vand under tryk – jo højere<br />

tryk og temperatur dampen får,<br />

jo mere energi kan der overføres<br />

til dampmaskinen.<br />

I princippet er det jo simpelt nok<br />

og egentlig ganske tilforladeligt<br />

– så længe vandet og dampen<br />

bliver inde i kedlen og dampmaskinen.<br />

Men slipper dampen eller vandet<br />

ukontrolleret ud, kan det<br />

være med katastrofale følger.<br />

Der er enorme kræfter opsamlet<br />

(akkumuleret) i en dampkedel,<br />

og da kedler oftest blev opstillet<br />

i kældre, resulterede en hel del<br />

kedeleksplosioner i, at hele bygninger<br />

styrtede sammen.<br />

Faren ved en dampeksplosion<br />

er, foruden at blive ramt af den<br />

pludselige trykbølge eller omkringfarende<br />

dele, at blive indhyllet<br />

af den varme damp, som<br />

koger en person ihjel på ganske<br />

få sekunder.<br />

Således blev der i 1832 vedtaget<br />

en forordning om tilsyn med<br />

dampkedler, og denne forordning<br />

blev fulgt op af en lov i<br />

1851 om dampkedler, dampmaskiner<br />

og dampskibe.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!