TAT'en juni 2008.pdf

More documents

Recommendations

Info

26 Læsehjørnet ”Der rider en konge i sol og i blæst…” For ca. trekvart år siden fejrede foreningen og jeg vort ”sølvbryllup”, og i den anledning blev jeg begavet med både ”vådt og tørt” i form af gode flasker, bøger og gavekort til samme fra foreningen, fra lokalafdelinger, medlemmer og gode venner. I skal alle – endnu engang – have en hjertelig tak. Efter at bøgerne er blevet bragt hjem og gavekortene indløst, er mine reoler blev yderligere belastet. For sammenlagt er bogbestanden i ”det lille hus på Lammefjorden” blevet forøget med noget i retning af 1½ hyldemeter! Det blev til rigtig mange bøger, bl.a. om venstrehøvdingen I. C. Christensen (tillige med hans dagbøger fra begyndelsen af forrige århundrede); om J. A. Worsaaes rejse til England, Irland, Skotland og Hebriderne i vikingernes fodspor i slutningen af 1840’erne; det store 3-bindværk om Tankens Magt om Vestens idéhistorie fra Antikken og frem til vore dage; om Firenzes berømte de Medicislægt; Statens Seruminstitut under anden verdenskrig og instituttets involvering i nogle ubehagelige forsøg på mennesker i de tyske kzlejre; om PET ”I en højere sags tjeneste”; om FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan; Københavns bombardement 1807 og om Landkrigen på Sjælland 1807; den navnkundige socialdemokratiske minister Bodil Koch, modstandsmanden Flemming Juncker og Kaare R. Skous leksikon om Dansk Politik. Og jeg kan nævne meget andet. Der var godt nok nogle i min daglige omgangskreds der bemærkede, at jeg med min sædvanlige læselyst ville være færdige med alle bøgerne omkring juleferien – men det varer trods alt længe endnu. (Min boghandler er ligefrem begyndt at savne mig …). Overskriften til dette ”Læsehjørne” er indledningsstrofen til Hans Hartvig Seedorf Pedersens hyldestdigt til Christian 10. i anledning af fødselsdagen i september 1944, og skal lede hen til en omtale af professor Knud J. V. Jespersens udkomne biografi om ”Rytterkongen. Et portræt af Christian 10.”, (eller ”Kritte X”, som de kærligt kaldte ham i Sønderjylland). Jeg må sige, at den kongelige ordenshistoriografs biografi om Christian 10. endelig udfylder et hul. Der er selvfølgelig tidligere udgivet bøger om Christian 10., fx hyldestbogen ”Vor Konge”, (redigeret af Ernst Mentze) og udsendt på kongens 70 års fødselsdag den 26. september 1940. I flere af de anmeldelser af Knud J. V. Jespersens nye biografi om kongen, der har været bragt i aviserne omkring udgivelsen (slutningen af oktober 2007), er der blevet sået tvivl om, hvorvidt biografien var blevet ”censureret” af dronningen, eller om Odense-professoren havde kunnet skrive frit uden indblanding fra majestætens side. Dertil skriver Jespersen selv i forordet, at bogen er blevet til på opfordring fra dronningen, og at han har haft fri mulighed for at benytte kongens arkiv. Bogen bygger således på Christian 10.s righoldige arkiv, og det er ”med nogen overraskelse,” skriver professoren, ”at man efter en gennemgang af det store arkiv må konstatere, at Christian 10. – med Christian 4. og Christian 8. som eneste mulige konkurrenter – faktisk var den mest skrivende i hele den danske kongerække. Foruden en hel del korrespondance rummer arkivet et righoldigt dagbogsmateriale, hvis vigtigste rækker er kongens politiske dagbøger – af ham selv kaldet ”Bemærkninger” – i 58 bind dækkende årene 1907-47 og hans personlige dagbøger i lommekalenderformat, der dækker årrækken 1886-1946. Den sidste indførsel i kongens ”politiske dagbog” er sket i februar 1947, altså ganske kort før kongens død i marts. At Christian 10. var en gudfrygtig man er der ingen tvivl om; hvert år på den sidste dag takkede han Gud for det, som året havde bragt ham og hans familie. Det er klart – og jeg har skrevet det tidligere – at dagbøger jo ikke blot skrives for at forfatteren kan fastholde mindet om hændelser og begivenheder i et langt liv, men også for at give et billede af personen, som skrev, så der tegnes netop det billede, som personen selv ønskede at efterlade sig. Dette gør sig (naturligvis) også gældende i tilfældet
Christian 10. Hans politiske dagbøger, ”Bemærkninger”, kan jo i nogen grad efterprøves via de såkaldte ”ministermødeprotokoller”, der giver et indtryk af regeringens holdning til de samme spørgsmål. Af og til ”pynter” kongen på sin egen indsats i konkrete situationer, i andre underspiller han rollen, afhængig af, hvad det er, han vil skal blive stående som det blivende indtryk af hans indsats. I sine mere politiske dagbøger kommenterer kongen sine møder med sine ministre, og de giver – mere eller mindre – indtryk af kongens sym og antipatier. Han kunne fx ikke fordrage den lille Carl Th. Zahle, og det var nok også en af årsagerne til, at kongen så kvikt afskedigede konseilspræsidenten i 1920 og derved udløste den noksom bekendt Påskekrise. Han havde faktisk mere sympati for I. C. Christensen – den ”første bonde i Kongens Råd – og besøgte ham faktisk i hans beskedne degnebolig i Hee ved Ringkøbing. Men den, som Christian 10. ”svingede” bedst med, var Thorkild Stauning. Han udviste i hvert fald stor respekt for hans politiske dygtighed, og sympatien var gensidig. ”Rytterkongen” kommer rundt om Christian 10. og hans familiemæssige forhold, både til faderen (Frederik 8.) og bedstefaderen (Christian 9.), som var han store forbillede. Som han fremtrådte Christian 10. stort set hele livet som soldat iført uniform. Kronprins Frederik (9.) drillede af og til sin far ved at kalde ham ”Herr Beck”, hvilket var en hentydning til, at Christian 10. til- Af seniorkonsulent Hans-Jørgen Møllegaard hørte denne gren af den glücksborgske kongelinie. I biografien kommer Knud J. V. Jespersen naturligt nok ind på hele den politiske udvikling i de mange år, hvori han regerede. For de indforståede kan noget virke som gentagelse af kendt stof, selv om forfatteren loyalt henviser til fx Tage Kaarsteds (berømte) disputats om Påskekrisen i 1920. Når man ”anmelder” bøger sker det ofte, at man fremhæver fejl i værket (det er måske for at understrege, at man virkelig har læst bogen), men det kan ofte også være et udtryk for drilleri mellem fagfolk. Jeg har i hvert fald umiddelbart kun fundet én (!) fejl i ”Rytterkongen”, og den findes på side 154 sammenholdt med en billedtekst på side 155 (så den er oplagt, og ligger ”lige for”): Knud J. V. Jespersen omtaler side 154 kongens ”rigtige” kabinetssekretær, ”den myndige jurist” som ”kammerherre Antonius Michael Napoleon Krieger (1858-1940)”. I teksten til portrætfotoet af ”den myndige og kompetente jurist A. Krieger” anføres, at hans ”fulde navn var intet mindre end Napoleon Michael Anthonius Krieger”. Ikke nok er et af fornavnene stavet på forskellig vis, men også rækkefølgen af dem er forskellig! Ved et ”kontrolopslag” i Dansk Biografisk Leksikon, (3. udgave, 1981) bd. 8, side 282, kan det konstateres, at navnet er ”Napoleon Michael Anthonius Krieger”. Jeg betragter DBL som normsætter, voila! Der er mange myter knyttet til Christian 10., særligt under be- sættelsen. En af myterne: den om, at Christian 10. ”for at beskytte jøderne insisterede på selv at bære den gule jødestjerne, da besættelsesmagten i 1941- 42 stillede krav om, at der skulle indføres tysk jødelovgivning, blev kolporteret allerede i 1942 i amerikansk presse. Og den viste sig så levedygtig, at den efter krigen kom til at indgå i den jødiske forfatter Leon Uris’ bestsellerroman Exodus, der blev filmatiseret i 1960”. Kongens holdning til ”jødespørgsmålet” omtales tre gange i hans politiske dagbøger, og det ”tredje – og i denne forbindelse sidste – udsagn, vi har fra kongen om jødespørgsmålet, er også det i relation til legenden mest interessante. Det faldt i en samtale, som han den 10. september 1941 havde med finansminister Vilhelm Buhl, der vikarierede for den syge statsminister Stauning. Buhl bemærkede da ifølge kongens referat i slutningen af samtalen: ”Naar man saa den umenneskelige Behandling, Jøderne var genstand for ikke blot i Tyskland, men ogsaa i de besatte Lande, begyndte man at være ængstelig for, at Kravet ogsaa en Gang blev stillet os, men det maatte vi pure afvise som følge af disses Retsstilling inden for Grundloven. Jeg udtalte, at jeg heller ikke vilde gaa med til et saadant Krav overfor danske Statsborgere. Hvis et saadant Krav rejses, imødegik vi det bedst ved, at vi alle anlagde ”Davidsstjernen”. Fi- (fortsættes på bagsiden) 27
Page 1 and 2: Vi ønsker alle en god sommer! Fore
Page 3 and 4: Leder I takt med anemonerne kommer
Page 5 and 6: Af Lars Arly Rasmussen, medlem af h
Page 7 and 8: 6 Fra en TAT-arbejdsplads lingskont
Page 9 and 10: Hos nogle er selvværdet simpelthen
Page 11 and 12: USA og England og hvorfor man ikke
Page 13 and 14: kan skabe sig arbejdsglæde. Men je
Page 15 and 16: Saml din økonomi ét sted Det ande
Page 17 and 18: Lars Arly Rasmussen, der udover at
Page 19 and 20: Thomas Milsted, Center for Stress E
Page 21 and 22: mængde og kvalitet. De mange kontr
Page 23 and 24: Hvis en folkeskolelærer for eksemp
Page 25: Web-nyt Vi gør meget ud af at udvi

TAT'en juni 2008.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?