TAT'en juni 2008.pdf

More documents

Recommendations

Info

22 Støj – et stigende problem ”Er du sød at dæmpe dig lidt, jeg prøver at koncentrere mig om at skrive en artikel”; ”kan du ikke skrue lidt ned, du taler utrolig højt”; ”ventilatoren larmer ad H… til, kan vi ikke åbne et vindue i stedet”. Sådan lyder det ofte, når mange mennesker er samlet på et sted, så kan det dårligt undgås, at der er støj. Er man på stranden, til fest eller i svømmehallen, vil støjen som regel blive opfattet som en hyggelig summen i baggrunden, men skal man koncentrere sig, kan selv den mindste larm virke forstyrrende. Sådan skriver bladet Arbejdsmiljø bl.a. i en artikelserie om støj. Er man dagligt udsat for generende, menneskeskabt støj, risi- Foto: Arkiv kerer man på længere sigt tinnitus, stress og øget træthed. Flere undersøgelser viser, at støj skabt af mennesker er et stigende problem på de danske arbejdspladser. Ifølge Danmarks Lærerforening er støj et af lærernes største arbejdsmiljøproblemer, og både sygeplejersker, pædagoger og ansatte i storcentre og åbne kontormiljøer klager over at være generet af støj i en stor del af arbejdstiden. Spørgsmålet er, hvad man egentlig kan gøre, hvis man på sin arbejdsplads føler sig generet af støj fra andre mennesker. Er det overhovedet et problem, som der er en løsning på? Støjgener – før og nu Farfar fik høreapparat, da han gennem 40 år havde været udsat for hammer mod stål og fræsende bor. Børnebørnenes verden er fuld af snurrende printere, råbende børn eller folk, der snakker i mobiltelefon. Og det er noget af en prøvelse, hvis man har brug for at koncentrere sig om sit arbejde. Og det er ikke nok bare at gå ud og måle lydniveauer. Er der for eksempel muzak i et supermarked, ligger støjniveauet sikkert under grænsen for høreskadende støj, men man er nødt til også at tale med medarbejderne for at finde ud af, hvorfor lyden påvirker dem, siger seniorforsker Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Der er meget, der tyder på, at støjen har en direkte indflydelse på helbredet. For eksempel viser en undersøgelse fra Israel, at funktionærer med komplekse arbejdsopgaver havde større sygefravær, hvis de var udsat for støj. Forskel på lyd og støj Lyd og støj er to forskellige ting. Lydniveauet kan man måle sig frem til, mens støj er en mere sammensat størrelse. Man skelner mellem høreskadende og ikke-høreskadende støj, og det er den sidste, der er den største udfordring i dag, fordi den er forbundet med en række andre faktorer.
Hvis en folkeskolelærer for eksempel har sat eleverne i gang med en opgave, som de ivrigt kaster sig over, oplever læreren det ikke som støj. Men i en anden situation, og for læreren i lokalet ved siden af, vil det måske være irriterende. Hvorvidt en ikke-høreskadende støj er et problem afhænger af både situationen og individerne. Det betyder meget, om støjen kommer fra andre eller fra én selv, og om den kommer uventet eller er konstant. Jo mere indflydelse, man selv har på støjkilden, jo mindre er risikoen for at blive ramt af støjgener. Mange pædagoger er udsat for både høreskadende og ikke-høreskadende støj, og i storrumskontorer har man længe haft fokus på problemet. I storrumskontorerne har man lavet undersøgelser, der viser generel dårlig trivsel, og man har konstateret, at man producerer flere stresshormoner, når man arbejder i storrumskontor. I storrumskontorerne er der langt flere grundlæggende faktorer, man ikke kan regulere individuelt. Både lys, varme og lyd er kollektive fænomener, som ligger uden for den enkeltes kontrol. Påvirkning af arbejdsmiljøet Forskerne ved dog stadig kun lidt om, hvordan støjen påvirker arbejdsmiljøet, og der er ifølge Jesper Kristiansen brug for en samlet forskningsindsats, hvor vi får mere at vide end blot, hvor Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen mange der føler sig generet af støj. Man skal for eksempel undersøge, om produktiviteten i storrumskontorerne er for dårlig – ikke kun i et laboratorium, men også i virkeligheden: Bliver man stresset af støjen, eller virker den mere generende, når man i forvejen føler sig stresset? Indsatsen i Kolding Indsatsen mod støj behøver ikke koste mange penge. Kolding Kommune har succes med at reducere støj på arbejdspladserne uden de store omkostninger. Det skyldes blandt andet, at medarbejderne selv er med til at udvikle de støjbekæmpende tiltag. En målrettet indsats, hvor man forholder sig konkret til, hvornår og hvordan støjen opstår, det er et centralt element i Kolding Kommunes succes med at nedbringe støjen på de offentlige arbejdspladser. I kommunens institutioner er støjbelastningen reduceret gennem en bred forebyggende indsats, for eksempel har man udskiftet en del af inventaret. I daginstitutionerne er der sket meget, efter at medarbejderne har sat fokus på støjen, fortæller Ingo Hahn, der er arbejdsmiljøkonsulent i Kolding Kommune. På baggrund af APV’er fra 40 institutioner blev otte udvalgt til at arbejde konkret med støjproblemer, og de kom med et meget jordnært oplæg, som blandt andet omfattede indslag med legoklodser, møbler, bestik og en blikspand. På den måde blev lydene og de- res karakter konkretiseret, og deltagerne fik oprettet en idébank som skulle give overblik og hjælpe med til at skabe konkrete handlingsplaner. I nogen af institutionerne organiseres dagen på en ny måde, så man bruger de udendørs arealer mere, og kommunens bygningsafdeling har sat fokus på akustik og støj ved om- og nybygninger. Også arbejdsmiljøet i storrumskontorerne har man taget fat på, idet man efter kommunalreformen har fået nye forvaltningsenheder og flere storrumskontorer. I Teknisk Forvaltning bestod udfordringen i at etablere sig i et stort bowlingcenter, uden at gå på kompromis med arbejdsmiljøet. En arbejdsgruppe blev inddraget i den konkrete planlægning af indretningen, og man søgte at finde frem til nogle hensigtsmæssige regler og en god arbejdspladskultur. For eksempel er opgaver, der kræver stor koncentration placeret andre steder end i det store rum. Både i storrumskontorerne og på institutionerne er det vigtigt, at der er en vekselvirkning mellem Arbejdsmiljøtjenestens arbejde og det, der foregår på den enkelte arbejdsplads. Vi udsender jævnligt nyhedsbreve om tiltag eller ny viden på arbejdsmiljøfronten, og vi har løbende kontakt med arbejdspladserne via internet, intranet og lokalmedier, slutter Ingo Hahn. 23
Page 1 and 2: Vi ønsker alle en god sommer! Fore
Page 3 and 4: Leder I takt med anemonerne kommer
Page 5 and 6: Af Lars Arly Rasmussen, medlem af h
Page 7 and 8: 6 Fra en TAT-arbejdsplads lingskont
Page 9 and 10: Hos nogle er selvværdet simpelthen
Page 11 and 12: USA og England og hvorfor man ikke
Page 13 and 14: kan skabe sig arbejdsglæde. Men je
Page 15 and 16: Saml din økonomi ét sted Det ande
Page 17 and 18: Lars Arly Rasmussen, der udover at
Page 19 and 20: Thomas Milsted, Center for Stress E
Page 21: mængde og kvalitet. De mange kontr
Page 25 and 26: Web-nyt Vi gør meget ud af at udvi
Page 27 and 28: Christian 10. Hans politiske dagbø

TAT'en juni 2008.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?