Busplan - Åben - Ringsted Kommune

Forslag til ny busbetjening 

Udkast 

April 2009


Indholdsfortegnelse 

1 Sammenfatning....................................................................................................... 1 

2 Indledning................................................................................................................ 6 

2.1 Nye rammer .............................................................................................................. 6 

2.2 Nye forudsætninger................................................................................................... 6 

2.3 Forslagets byggesten................................................................................................ 7 

2.4 Selve forslaget .......................................................................................................... 7 

2.5 Om rapporten ............................................................................................................ 7 

3 Byplanmæssige udfordringer ............................................................................... 9 

3.1 Indbyggere og boliger ............................................................................................... 9 

3.2 Erhverv og pendling ................................................................................................ 10 

3.3 Servicefunktioner .................................................................................................... 11 

3.4 Den kollektive transports udfordringer .................................................................... 11 

4 Nuværende betjening og tilgængelighed........................................................... 13 

4.1 Udbud og efterspørgsel........................................................................................... 13 

4.2 Tilgængelighed........................................................................................................ 15 

5 Borgerhøring......................................................................................................... 18 

5.1 Om høringen ........................................................................................................... 18 

5.2 Skriftlige kommentarer ............................................................................................ 18 

6 Forlag til en ny busbetjening............................................................................... 21 

6.1 Retningslinjer for forslaget ...................................................................................... 21 

6.2 Regionale ruter........................................................................................................ 22 

6.3 Bybusser ................................................................................................................. 24 

6.4 Lokalruter ................................................................................................................ 26 

6.5 Skolebusser ............................................................................................................ 27 

6.6 Service i det nye net................................................................................................ 28 

7 Konsekvenser ....................................................................................................... 29 

7.1 Økonomi.................................................................................................................. 29 

7.2 Anlægstekniske tiltag .............................................................................................. 31 

7.3 Bymidten ................................................................................................................. 33 

7.4 Dækningsgrad......................................................................................................... 34 

7.5 Betjeningsmæssige fordele og ulemper.................................................................. 36 

7.6 Samlet vurdering af hovedforslaget ........................................................................ 37 

Bilag: Linjeføringer i det nye net................................................................................... 39 

Dato: 7.4.2009 

Udarbejdet af: PBA/LM 

Filnavn: S:\1370051 Ringsted busser\Rapporter\ENDELIGT UDKAST\Ringsted Version 6.doc


1 Sammenfatning 

Baggrund 

I ”Busplan for Ringsted Kommune” fra 2008, som var et første skridt hen imod formulering 

af en kommunalt forankret og fremadrettet strategi på området, blev det anbefalet, at 

foretage et grundigt serviceeftersyn af by- og lokalbusbetjeningen. Dette forslag til ny 

busbetjening i Ringsted Kommune er en udmøntning og konkretisering af disse anbefalinger. 

Siden er der kommet nye forudsætninger til: 

Ringsted Kommune ønsker en budgetreduktion på busdriften på 1 mio. kr. i 2010 

Region Sjælland har udarbejdet en plan for busser af regional betydning 

Regeringen har offentliggjort en grøn transportpolitik, som kan få lokal betydning 

for den kollektive transport i Ringsted 

Forslaget er udarbejdet med en nødvendig detaljering til, at der kan foretages en principbeslutning. 

Store dele kan gennemføres allerede i 2009 ved køreplanskiftet i december 

måned. Bussernes køreplaner skal imidlertid detailbearbejdes specielt i forhold til korrespondancer 

med tog og med hinanden. 

Formål 

På en almindelig hverdag stiger mere end 3.000 på et tog og ca. 7.500 på en bus i Ringsted 

Kommune. Ca. 4.000 personer er hver dag afhængige af, at der er et velfungerende 

kollektivt transportsystem her. 

Det kollektive transportsystem skal både tilfredsstille de nuværende brugere og være 

robust til at tage imod fremtidige brugere. Bustransporten skal løbende tilpasses ændrede 

behov, herunder i forhold til nye bolig- og erhvervsområder. For at fremtidssikre forslaget 

til ny busbetjening er der lagt følgende retningslinjer til grund: 

Bussernes rolle som tilbringertransport til togene skal styrkes, eftersom mange af 

de nye indbyggere i kommunen må forventes at komme fra Hovedstadsområdet, 

hvortil mange fortsat forventes at ville pendle 

Boligudviklingen i landsbyerne forventes ikke i sig selv at stille væsentligt ændrede 

krav til busbetjeningen, og en eventuel øget efterspørgsel forventes at kunne 

rummes indenfor den eksisterende kapacitet 

Forholdene for busserne i Ringsted by bør indgå som et centralt element ved en 

samlet trafiksanering af bymidten 

1 

Betjening af nye større erhvervskoncentrationer skal overvejende ske som en integreret 

del af det almindelige busnet, der forberedes til at kunne forlænges eller 

justeres 

Det nye gymnasium skal betjenes, hvilket betyder et stærkt udvidet betjeningsomfang 

af området, hvor der også ligger andre uddannelsesinstitutioner


Det nye net - hovedforslag 

Der er opstillet et forslag til ny busbetjening baseret på en firdelt netstruktur: 

Regionale ruter (blå) 

Bybusser (røde) 

Lokalruter (grønne) 

Skolebusruter (grå) 

De regionale ruter udgør et net af radiallinjer til og fra Ringsted by. Ruterne dækker alle 

primære indfaldsveje og har stor betydning for den lokale betjening i Ringsted Kommune, 

herunder i Ringsted by. De regionale ruter giver, ifølge Region Sjællands forslag, som 

minimum timebetjening kl. 6-20 på alle større indfaldsveje, og halvtimes betjening på 

Roskildevej, Køgevej, Sorøvej og Haslevvej. 

De regionale ruter består både af de ruter, som Region Sjælland finansierer, og de ruter 

som Ringsted Kommune finansierer i fællesskab med andre kommuner. Regionens forslag 

betyder samlet set en bedre betjening i Ringsted. I dette forslag til ny betjening i 

Ringsted lægges op til, at kommunen stort set følger regionens forslag også hvad angår 

de fælleskommunale linjer, hvor Ringsted bidrager med finansieringen. 

Det nuværende bybussystem med fem bybusser foreslås ændret til tre bybusser: en højklasset 

bybus, rute 401, en almindelig bybus, rute 402 og en servicebus, rute 404. Den 

højklassede bybus er et helt nyt busprodukt i Ringsted. Den kan sammenlignes med Abusserne 

i København. Rute 401 får kvartersdrift i dagtimerne på hverdage og halvtimesdrift 

på ydertidspunkterne og i weekenden. Hyppig, hurtig og direkte betjening er priorite- 

2

Regional Lav 

Lokal Relativ lav 

Bybus Lav 

Skolebus Ikke 

prioriteret 


ret frem for en stor områdedækning. Der indsættes moderne og komfortable busser af 

den højeste klasse. Den hyppige drift sikrer gode og attraktive korrespondancer til tog og 

andre busser på Ringsted Station. Linjen bliver den absolut mest passagertunge linje, 

idet mere end halvdelen af alle indbyggere, totredjedele af alle arbejdspladser og næsten 

alle studiepladser ligger i en afstand på under 600 meter fra den. 

Rute 401 suppleres af en bybus, rute 402, der betjener Kildemarken. Ruten får ½ timesdrift 

i myldretiderne og timesdrift udenfor myldretiderne og i weekenden. Derudover foreslås 

indført en servicebus, rute 404 bl.a. til betjening af Klosterparken. Servicebussen får 

timesdrift kl. 9-15 på hverdage. 

Lokalruterne giver de større landsbyer betjening ind til Ringsted, og samtidig supplerer de 

bybusbetjeningen i Ringsted by. Lokalruterne har deres oprindelse i allerede eksisterende 

ruter, som rettes ud og gives en mere regelmæssig køreplan. Med undtagelse af en 

enkelt lokalrute forløber de alene i Ringsted Kommune, og har ikke som de nuværende 

ruter afstikkere ind til nabokommunerne. Det foreslås, at de fire lokalruter stort set bevarer 

det nuværende serviceniveau og får timesdrift på hverdage indtil kl. 20. Der er ikke 

regnet med betjening om aftenen og i weekenden. 

Ringsteds fire skolebusser, hvoraf tre er åbne og én er lukket, vil fremover også tilpasses 

de enkelte skolers konkrete behov. Forslaget indebærer dog en reduktion i hvor mange 

ture hver skole tilbydes, idet der fremover tilbydes én udkørsel og tre hjemkørsler. 

Servicen i det nye net kan sammenfattes således: 

Rejsetid Frekvens Koordinering Materiel 

Hovedforslag – konsekvenser 

I hovedforslaget ligger der en besparelse på cirka 1.000 køreplantimer i forhold til driften i 

2009, hvilket svarer til en besparelse på cirka 0,7 mio. kr med den gældende pris pr. køreplantime. 

Hovedforslaget lever altså ikke umiddelbart helt op til Ringsteds Kommunes 

ønske om at spare en mio. kr. på driften i 2010. Al erfaring viser imidlertid at en opklassificering, 

som den der sker på 401 og på de regionale linjer efter en vis indkøringsperiode 

giver flere passagerer, og dermed flere indtægter. Det vurderes, at forslaget på lidt længere 

sigt vil betyde besparelser af den størrelsesorden, som der er ønsket. 

3 

Rute 234: 

½ timesdrift i dagtimer hverdage, timesdrift aften og weekend 

Rute 73: 

Timesdrift i dagtimer hverdage, 2 timesdrift aften og weekend 

Rute 248, 251 og 42: 

Timesdrift hverdage kl. 6-20. Ingen aften og weekendbetjening 

Rute 415: 

Udtyndet timebetjening hverdage 

Rute 401: 

Kvartersdrift dagtimer hverdage, halvtimesdrift i øvrigt 

Rute 402: 

½ timesdrift i myldretider og timesdrift i øvrigt 

Rute 404: 

timesdrift kl. 9 -15 hverdage 

Altid forbindelse til tog i 

Ringsted 

Gode forbindelse til tog 

og de regionale busser 

401 og 402: 

Høj frekvens = gode 

korrespondancer 

404: 

Ikke prioriteret 

Én tur om morgenen og tre ture om eftermiddagen Tilpasset skolerne 

Høj standard 

Medium 

standard 

Høj standard 

Laveste 

standard


Forslaget vil kræve gennemførelse af en række anlægstekniske tiltag. Nogle af tiltagene 

er nødvendige, mens andre vil være ønskelige, men ikke absolut nødvendige. De nødvendige 

anlægstekniske tiltag, der bl.a. vedrører etablering af vendesløjfer og nye stoppesteder 

er beregnet at koste cirka 3,3 mio. kr. De ønskelige tiltag omfatter tiltag, der kan 

forbedre informationen til kunderne i form af realtidsinformation, etablering af nye stoppesteder 

og evt. etablering af en ny busvej. 

Det er beregnet, at forslaget til ny busbetjening har en lige så høj dækningsgrad som det 

nuværende net målt på, hvor mange indbyggere, arbejdspladser og studiepladser nettet 

betjener i rutenettets opland. Der er imidlertid sket en omprioritering, med øget betjening, 

der hvor efterspørgslen er stor og mindre betjening nogle af de steder, hvor der er en lille 

eller spredt efterspørgsel. 

Forslagets ulemper er, at der enkelte steder, hvor der i dag er en lav benyttelse, fjernes 

aften og weekendkørsel, enkelte får længere gangafstand til bussen og nogle skolebørn 

får ikke længere tilbud om to udkørsler om morgenen. I Ringsted by er den største ulempe, 

at 404 bliver servicebus med et begrænset betjeningetidsrum, og at betjeningsniveauet 

dermed sænkes i Klosterparkens vestlige del. 

Der er regnet på en række varianter, som man kan ”pakke” på forskellig måde, hvis der er 

elementer i hovedforslaget, som ønskes ændret eller justeret. 

Forslaget samlet set 

Samlet set er der ikke tale om en radikal omlægning af busserne i Ringsted. Forslaget 

bygger i vidt omfang videre på det eksisterende kollektive transportsystem. Alligevel kræves 

der en række anlægsinvesteringer for, at det skal fungere. Det vil være engangsinvesteringer. 

Dertil kommer at den kollektive transports infrastruktur kan gøres meget mere 

attraktiv end den er i dag, ved en generel opgradering af stoppesteder mm. I forlængelse 

af regeringens nye grønne transportpolitik er der kommet en række statslige puljer, bl.a. 

til at løfte niveauet for den kollektive transports infrastruktur. Disse puljer er interessante 

for Ringsted, men forudsætter at kommunen selv bidrager med halvdelen af finansieringen. 

Et væsentligt mål med forslaget var at styrke bussernes rolle som tilbringertransport til 

togene. Hvor der på Ringsted Station i dag ankommer 246 busser på en almindelig hverdag, 

vil der ifølge forslaget ankomme 316, hvilket illustrerer at dette mål til fulde er opfyldt 

i planen. I den videre køreplanlægning skal arbejdes detaljeret med at opnå de bedst 

mulige korrespondancer mellem bus og tog og mellem de relevante buslinjer på Ringsted 

Station. 

En forudsætning for forslaget er at boligudviklingen i landsbyerne ikke i sig selv forventes 

at stille væsentligt ændrede krav til busbetjeningen. Der sker heller ikke væsentlige ændringer 

i betjeningen i landsbyerne med forslaget. Flere af landsbyerne får glæde af den 

kraftige opgradering som sker på det regionale busnet, selvom det kræver en lidt længere 

gang- eller cykeltur at komme derhen. 

Målet om at forholdene for busserne i Ringsted by bør indgå som et centralt element ved 

en samlet trafiksanering af bymidten fører til en anbefaling om, at Nørregade dobbeltrettes 

– hvis man alene ser det med udgangspunkt i at opnå den drifts- og passagermæssigt 

bedste løsning. Der kan naturligvis være andre hensyn, som i sidste ende betyder 

4


andre løsninger i bymidten. Hovedforslaget er robust overfor dette, og kan godt realiseres 

uden at der kan køre busser i begge retninger på Nørregade. 

Målet om, at betjening af nye større erhvervskoncentrationer overvejende skal ske som 

en integreret del af det almindelige busnet, er opfyldt ved at forslaget relativt enkelt kan 

lave forlænges eller justeres på de relevante ruter. 

Som det sidste overordnede mål var et krav om, at det nye gymnasium skal betjenes. 

Dette mål er opfyldt både ved at den nye højfrekvente buslinje 401 hvert kvarter i dagtimerne 

kører til og fra stationen. Endvidere vil opgraderingen af det regionale net også 

komme både gymnasieelever og elever til de andre uddannelsesinstitutioner i området til 

gode. 

Planen er skrevet under forudsætning af, at der kan opnås enighed med andre kommuner 

i de tilfælde, hvor busserne passerer kommunegrænsen. I hovedforslaget er forudsat 

at der kan opnås enighed om Region Sjællands forslag til regionale ruter. Hovedforslaget 

til fremtidig betjening i Ringsted baseres på, at kommunen følger regionens forslag. Det 

er imidlertid meget dyrt at opgraderer linje 234, og der opnås ikke nødvendigvis enighed 

om det mellem alle de involverede kommuner. Hvis det ikke opnås enighed, foreslås 

ressourcerne alternativt brugt i Ringsted by, på en variant, hvor 404 opgraderes i forhold 

til forslaget. 

5


2 Indledning 

2.1 Nye rammer 

Strukturreformen betød store ændringer i fordelingen af mange offentlige opgaver, herunder 

den kollektiv bustransport. Ringsted fik som alle andre kommuner det budgetmæssige 

ansvar for den lokale bustransport. Den bestilles hos trafikselskabet Movia, der har 

ansvaret for, at kørslen sendes i udbud, og at der opnås den bedst mulige betjening indenfor 

de budgetmæssige rammer. Det er kommunens opgave at definere de overordnede 

rammer, herunder de budgetmæssige, og det er Movias opgave at fylde dem ud. 

Ringsted Kommune og Movia udarbejdede i 2008 i fællesskab ”Busplan for Ringsted 

Kommune”, som var et første skridt hen imod formulering af en fremadrettet strategi på 

området. Busplanen, som har været i offentlig høring, anbefalede, at man: 

Foretager et grundigt serviceeftersyn af bybusbetjeningen 

Laver et serviceeftersyn af lokalbusbetjeningen 

Styrker pendlerrejser, især til Hovedstadeområdet 

Behovet for serviceeftersyn på by- og lokalbusserne er begrundet i, at der her er mange 

linjer med en lav indtjening. I bybusserne er kun en enkelt linje med en god sammenhæng 

mellem køreplantimer og benyttelse. En styrkelse af pendlerrejserne er begrundet i 

de udviklingsønsker kommunen har om at kunne tiltrække flere indbyggere. Endvidere er 

der med Ringsted Stations unikke lokalisering forventninger om, at efterspørgslen efter 

kollektiv transport kan øges her. 

2.2 Nye forudsætninger 

Dette forslag til ny busbetjening i Ringsted er en videre udmøntning og konkretisering af 

de anbefalinger, som blev formuleret i den kollektive trafikplan fra 2008. En forudsætning 

for forslaget er, at Ringsted Kommune ønsker en budgetreduktion på 1 mio. kr. i 2010 på 

driftsudgifterne til buskørsel. 

Region Sjælland har udarbejdet en plan for busser af regional betydning, dvs. både busser 

som regionen betaler og fælleskommunale linjer. Ringsted Station er et centralt knudepunkt 

for flere at disse buslinjer, og der er lagt op til en samlet set væsentlig bedre 

betjening af Ringsted Kommune. I dette forslag lægges op til, at Ringsted Kommune så 

vidt muligt følger regionens forslag, også hvad angår de fælleskommunale ruter, hvor 

Ringsted bidrager med finansieringen. 

Regeringen har for nylig offentliggjort en ny grøn transportpolitik, der indeholder en række 

løfter om forbedringer i den kollektive transport, i særlig grad togtransporten. Ringsted vil 

opnå fordele ved en opgradering af banen mellem København og Ringsted. Dertil kommer 

at Ringsted Kommune har gode argumenter for, at kunne opnå andel i de forskellige 

nye puljer. Etablering af nye P-pladser ved stationen samt en ny gangbro, står højt på 

prioriteringslisten for en pulje DSB skal administrere. Dertil er det muligt efter en fifty-fifty 

model at opnå tilskud til forbedret fremkommelighed, samt til initiativer der kan fremme at 

bilister benytter kollektiv transport. 

6


2.3 Forslagets byggesten 

Busplanen fra 2008 indeholder en grundig beskrivelse af den kollektive transport i Ringsted, 

dens økonomi samt dens benyttelse. Til at supplere disse analyser er forud for dette 

forslag suppleret med yderligere analyser: der er gennemført en borgerhøring via internettet, 

og det nuværende serviceniveau er beskrevet ved at analysere, hvor og hvor mange 

der har forskellige betjeningsniveauer af kollektiv transport. 

Formålet med borgerhøringen, der blev gennemført i slutningen af 2008, var at indsamle 

ros, ris og gode ideer som grundlag for udarbejdelsen af forslag til en ny busbetjening. 

Der var en stor interesse for høringen. Knap 300 valgte at deltage, og de skrev i alt knap 

500 indlæg. Det er et meget omfattende materiale, hvoraf kun hovedresultaterne beskrives 

i dette notat. Der er udarbejdet en særlig bilagsrapport, hvor borgerhøringen og dens 

resultater beskrives nærmere. 

Serviceniveauet i den kollektiv transport er analyseret ved dels at se på, hvor langt befolkningen 

har til stoppesteder og dels se på, hvor hyppigt og hurtigt de kan komme til 

kommunecentret. Serviceniveauet beskrives for at se, om der er store uligheder i kommunen 

i den nuværende betjening. Der er udarbejdet en særlig bilagsrapport, hvor serviceniveauet 

i det nuværende kollektive transportsystem er beskrevet nærmere. 

2.4 Selve forslaget 

Forslaget er udarbejdet i fællesskab mellem Ringsted Kommune og Movia, og med Tetraplan 

A/S som konsulent. Movia har gennemregnet forslaget i detaljer mht. køretider og 

forventede udgifter. Økonomivurderingerne er hovedsageligt baseret på antal busser i 

drift og antal køreplantimer pr. år. Der er en vis usikkerhed på prisfastsættelsen, dels fordi 

der er tale om flere kontrakter med forskellig løbetid og dels på grund af usikkerhed mht. 

prisudviklingen fx. på brændstof. Tilsvarende er der en vis usikkerhed på indtægterne på 

grund af udsving i efterspørgslen. 

Til gennemførelse af forslaget er der en række nødvendige anlægsinvesteringer. Dertil 

kommer en række ønskelige investeringer i anlæg og informationsudstyr, der kan gøre 

den kollektive transport i Ringsted mere højklasset. Ringsted kommune har foretaget 

vurderingen af anlægsudgifter og Movia har vurderet udgifter til informationsudstyr. 

Forslaget er udarbejdet med en nødvendig detaljering til, at der kan foretages en principbeslutning. 

Store dele kan gennemføres allerede i 2009 ved køreplanskiftet i december 

måned. Der skal imidlertid detailbearbejdes omkring bussernes køreplaner, og i særlig 

grad deres korrespondancer med tog og med hinanden. 

2.5 Om rapporten 

Denne rapport indeholder en beskrivelse af aktuelle byplanmæssige udfordringer i Ringsted 

(kapitel 3), en beskrivelse af dagens betjening og serviceniveau (kapitel 4) og hovedresultater 

fra borgerhøringen (kapitel 5). Dem som alene er interesseret i forslaget til 

ny betjening kan starte med kapitel 6, hvor linjeføringer og betjeningsprincipper beskri- 

7


ves. I kapitel 7 beskrives de økonomiske og servicemæssige konsekvenser af forslaget, 

herunder de nødvendige følgeinvesteringer i anlæg. 

8


3 Byplanmæssige udfordringer 

3.1 Indbyggere og boliger 

Forslaget til ny busplan skal understøtte den 

eksisterende bystruktur, hvor Ringsted by er 

den absolut største by, omgivet af en række 

mindre landsbyer. Der bor cirka 31.500 i 

Ringsted Kommune, hvoraf knap 60 % af 

befolkningen bor i Ringsted by. 

Ringsted Kommune har et ønske om at understøtte 

den befolkningsvækst, som man 

har set i de senere år, og som overvejende 

skyldes at flere flytter til kommunen. I kommunens 

temaplan for boligudbygning fra 

2005 er formuleret et ønske om en vækst på 

6.000 personer i perioden 2005-2020, svarende til 400 nye indbyggere om året, hvilket 

svarer til den vækst, man har haft de senere år. Ringsted Kommune forventer at den 

attraktive beliggenhed i forhold til arbejdspladser i hovedstadsregionen fortsat vil kunne 

tiltrække nye indbyggere. Finanskrisen forventes på kort sigt at give anledning til en markant 

afdæmpning i boligudbygningen, men på lidt længere sigt forventer Ringsted Kommune 

igen en vækst på et tilsvarende niveau som tidligere. 

9 

De nyeste større boligudbygninger er i 

Klosterparken og på Kaserne-området. 

Men for at befolknings-væksten skal være 

realistisk, skal der bygges endnu flere 

boliger. Ifølge kommunens temaplan skal 

det overvejende ske i og omkring Ringsted 

by. Men også i landsbyerne er der udlagt 

arealer til nye boliger. Det gælder: Høm, 

Gyrstinge, Jystrup, Vigersted, Kværkeby, 

Nordrup, Ørslev, Sneslev og Vetterslev. 

I Ringsted by er Odinsvejkvarteret 

udpeget til byomdannelsesområde og 

arbejdet med at udvikle denne stationsnære 

bydel er i fuld gang. Bydelen skal 

udover boliger også rumme kontorer og 

kulturelle aktiviteter. Den nordlige del af 

Kærup Erhvervspark har ændret statut til 

boligområde og forventes bebygget. 

Allerede i 2009 forventes der at være 

behov for at udlægge yderligere arealer til 

boligbyggeri. Det er bl.a. ved Køgevej syd 

for Kærhave, i Benløse Skovby og inde i 

Benløse.


En stor del af nybygningen af boliger er sket og kommer til at ske i eller tæt på Ringsted 

bycentrum: Ringstedet, Klosterparken, Kaserneområdet, Odinsvejkvarteret og den fortætning 

der sker i selve bymidten. Sammenholdt med ønsket om flere arbejdspladser, 

øget detailhandel og større kulturudbud forstærkes det trafikale pres på bymidten. 

Det nuværende busnet medfører stor trafik af både bybusser og regionale busser gennem 

bymidten, og der er behov for at overveje, om antallet af buslinjer gennem bymidten 

skal reduceres, og om de tilbageværende buslinjer kan indgå i en trafiksanering af bymidtens 

gader. Ringsted Kommune har endnu ikke vedtaget, hvilken trafiksanering der skal 

ske i bymidtens gader. 

3.2 Erhverv og pendling 

I Ringsted Kommune er der ca. 15.500 

arbejdspladser, hvoraf størstedelen er 

lokaliseret i og omkring Ringsted by. 

8.200 af disse arbejdspladser har 

ansatte som bor i Ringsted Kommune, 

de resterende 7.300 har ansatte, som 

kommer fra andre kommuner. 

Men også beboerne i Ringsted 

kommune pendler for at arbejde i 

andre kommuner. Der er således 

3.500, eller næsten femtedel af 

arbejdskraften fra Ringsted Kommune, 

som pendler til Hovedstadsområdet. 

Men størst er pendlingen til andre 

kommuner i Region Sjælland, hvor 

mere end 6.000 af indbyggerne i 

Ringsted har deres arbejdsplads. 

Ringsted kommune har et ønske om at 

være en ”hel” by, hvor man kan bo, 

arbejde og udfolde sine fritidsaktiviteter. 

Derfor er også et ønske 

om flere arbejdspladser, så Ringsted 

ikke udvikler sig til en forstad og 

soveby til Hovedstadsområdet. Der er i 

dag en bred vifte af virksomhedstyper i 

Ringsted, og man ønsker at fortsætte 

med en udvikling indenfor hele denne vifte af brancher. Dog vil man gøre en særlig indsats 

for at øge udbuddet af arbejdspladser som kan få pendlere til at søge arbejde i Ringsted. 

I Odinsvejkvarteret og på godsbaneterrænet vil man fremme etableringen af kontorarbejdspladser, 

som vil få en attraktiv stationsnær lokalisering. Dertil kommer en række 

erhvervsområder som enten er under udbygning eller forventes udlagt til erhvervsbyggeri, 

og som har det til fælles at de ligger i tilknytning til det overordnede vejnet i Ringsted by, 

særligt omkring Øster Ringvej. 

10


I 2009 får Ringsted et alment gymnasium, som forventes at være fuldt udbygget i 2012. 

Hermed ændres pendlingsmønstret for gymnasieelever, som nu ikke længere skal pendle 

fra Ringsted til de øvrige Sjællandske Gymnasier. Ringsted Gymnasium oprettes som en 

filial af Haslev Gymnasium, og lokaliseres ved Næstvedvej tæt beliggende ved en række 

øvrige uddannelsessteder. 

3.3 Servicefunktioner 

Ringsted Kommune forventer en vækst i antallet børn i kommunen, hvilket betyder at 

ingen skoler pt. er lukningstruede. Den decentrale skolestruktur med mindre skoler i de 

større landsbyer forventes opretholdt. 

Også antallet af ældre vil stige i Ringsted Kommune. Og selvom mange vil være selvhjulpne 

til i en sen alder, så vil der også komme en større efterspørgsel efter tilpasset 

transport, så ældre kan blive længst muligt i eget hjem og være så selvhjulpne som overhovedet 

muligt, f.eks. mht. at kunne foretage indkøb og komme til forskellige aktiviteter. 

En nyskabelse for detailhandlen i Ringsted er etableringen af et butiksområde ved Klosterparken: 

Ringstedet. I løbet af de sidste fire år er her åbnet en Føtex, udvalgsvarebutikker, 

legeland, fastfood restauranter, en benzintank og et Outlet Center. Området er samtidig 

udbygget med 200 nye boliger, to nye institutioner der er planlagt kontorbyggeri og 

pladskrævende virksomheder. 

Med etableringen af Ringstedet håber kommunen at kunne stoppe en udvikling, hvor 

kommunens egne borgere i stigende grad er rejst til Næstved, Roskilde og Slagelse for at 

købe udvalgsvarer. Mht. dagligvarer er borgerne bedre til at købe lokalt i Ringsted, og her 

består udfordringen bl.a. i at kunne fastholde dagligvarebutikker i landsbyerne. På den 

ene side en vanskelig opgave, fordi praktisk taget alle her har bil, men på den anden side 

måske en mulighed, når også indbyggertallet stiger her. 

3.4 Den kollektive transports udfordringer 

Bustransport kan, i modsætning til tog, hurtigt justeres i takt med at der sker ændringer i 

efterspørgslen. Man skal imidlertid være påpasselig med ikke alt for ofte, at lave ændringer, 

da al erfaring viser, at også busbrugere er konservative, og at det tager et stykke tid 

inden de fuldt ud tager nye muligheder til sig. 

Bustransporten skal løbende tilpasses ændrede behov, herunder i forhold til nye bolig- og 

erhvervsområder. Men for at fremtidssikre forslaget til ny busbetjening lægges følgende 

retningsinjer til grund: 

Bussernes rolle som tilbringertransport til togene bør styrkes, eftersom mange af de 

nye indbyggere må forventes at komme fra Hovedstadsområdet, hvortil mange fortsat 

forventes at ville pendle. 

Boligudviklingen i landsbyerne forventes ikke i sig selv at stille væsentligt ændrede 

krav til busbetjeningen, og en eventuel øget efterspørgsel forventes at kunne rummes 

indenfor den eksisterende kapacitet. 

11


Forhold for busserne i Ringsted by bør indgå som et centralt element ved en samlet 

trafiksanering af bymidten. 

Betjening af nye større erhvervskoncentrationer skal overvejende ske som en integreret 

del af det almindelige busnet, der forberedes til at kunne forlænges eller justeres. 

Det nye gymnasium skal betjenes, hvilket betyder et stærkt udvidet betjeningsomfang 

af et område med flere uddannelsesinstitutioner. 

12


4 Nuværende betjening og tilgængelighed 

4.1 Udbud og efterspørgsel 

Seks procent af alle ture og 12 % af alle kilometer, som beboerne i Ringsted udfører foregår 

med kollektiv transport – se figur 4.2. Det lyder ikke af meget, men det dækker 

over, at mange mennesker hver dag er afhængige af det kollektive transportsystem. På 

en almindelig hverdag stiger mere end 3.000 på et tog og ca. 7.500 på en bus i Ringsted 

Kommune. Nogle skifter mellem tog og busser eller mellem forskellige busser, og i alt ca. 

4.000 personer er hver dag afhængige af, at der er et velfungerende kollektivt transportsystem 

her. 

13 

Bil passager 

16% 

Ture 

Bus Tog 

3% 3% 

Bil fører 

63% 

Cykel 

15% 

Bil passager 

22% 

Tog 

Bus 10% 

2% 

Kilometer 

Cykel 

2% 

Bil fører 

64% 

Figur 4.1 Ture og kilometer blandt beboere i Ringsted efter det transportmiddel, der blev 

brugt til flest kilometer på turen (hovedtransportmiddel) 

Den kollektive transport i Ringsted Kommune består af: 

DSB’s Vestbane 

Regionale busser 

Fælleskommunale busser 

Lokale busser herunder bybusser 

Rygraden i den kollektive trafik i Ringsted Kommune er bygget op omkring Vestbanen og 

stationen i Ringsted, som giver hyppige togforbindelser til Hovedstadsområdet og til Fyn 

og Jylland. Endvidere er der forbindelse mod Sydsjælland via Sydbanen. 

I bilaget er vist en optegning af busserne i Ringsted. Der er i dag seks regionale buslinjer 

som finansieres af Region Sjælland. De er karakteriseret ved at køre mellem større byer, 

der ikke er banebetjent. Der er syv fælleskommunale ruter, som finansieres af flere kommuner. 

Nogle af de fælleskommunale ruter betjener mellem større byer, og andre har 

bare en kort afstikker ind til nabokommunen.


Blandt de lokale busser, som finansieres af Ringsted Kommune, er der fem bybusser og 

fem ruter i oplandet. Blandt oplandets ruter er der fire ruter, som er helt tilpasset skolernes 

behov, altså skolebusser som er åbne for eventuelle andre brugere. Ringsted Kommune 

har derudover én enkelt lukket skolebusrute. 

For de af kommunens borgere der ikke kan benytte almindelig kollektiv transport, skal 

kommunen visitere til og betale for et særligt kørselstilbud til fritidsaktiviteter, hvor der 

betjenes fra dør til dør. Kørslen foretages under Flextrafik, som administreres af Movia. 

Flextrafik kan også benyttes af alle andre borgere i Ringsted, men de får lov til at betale 

halv taxatakst, hvilet stort set gør ordningen udgiftsneutral for Ringsted Kommune. Der er 

pt. ca. 500 såkaldte åbne brugere i Ringsted, og kommunen yder et tilskud på ca. 30.000 

kr. pr. år til denne transport. Det er altså en begrænset brug, og Flextrafik indgår ikke i 

beskrivelsen af forslag til ny betjening. Det er imidlertid et produkt med et betydeligt udviklingspotentiale. 

Der er cirka 10.600 som stiger på et tog eller en bus i Ringsted Kommunen på en almindelig 

hverdag. Nogle skifter mellem bus eller mellem bus og tog, derfor er antallet at passagerer 

i den kollektive transport i Ringsted lidt mindre – skønsmæssigt cirka 8.200. Hvis 

man antager, at de fleste rejser én tur frem og én tilbage med bus og/eller tog på samme 

dag, svarer det til, at skønsmæssigt 4.100 personer på en hverdag er afhængige af et 

velfungerende kollektivt transportsystem i Ringsted Kommune. 

Tabel 4.1. Passagerer i og udgifter for Ringsted Kommune pr. linje i 2008 

Linje Påstigere i 1.000 

14 

Tilskud i 

1.000 kr 

(Ringsteds 

nettoudgift) 

Tilskud pr. 

påstiger i kr. 

Ringsteds 

andel af linjen 

401 628 291 0,46 100% 

402 175 821 4,69 100% 

403 31 827 26,80 100% 

404 25 1.126 44,29 100% 

405 79 891 11,25 100% 

Bybusser i alt 938 3.956 4,21 100% 

251 222 908 4,08 100% 

412 34 293 8,49 100% 

415 58 1.107 19,14 100% 

417 28 514 18,26 100% 

419 41 326 7,90 100% 

Lokale linjer i alt 384 3.148 8,19 100% 

42 47 1.341 28,62 62% 

73 46 93 2,03 29% 

234 249 1.199 4,81 35% 

247 17 245 14,48 88% 

248 57 1.292 22,56 85% 

249 1 121 125,64 76% 

472 3 47 17,20 6% 

Fælleskommunale linjer i alt 420 4.337 10,33 50% 

14 41 0 0 % 

15 32 0 0 % 

41 90 0 0 % 

89 18 0 0 % 

252 183 0 0 % 

72 1 0 0 % 

Regionale linjer 366 0 0 % 

Alle linjer 2.108 11.442


Zoomer man ind på busserne i Ringsted Kommune, ser man at linjerne er meget forskellige 

mht. udbud og efterspørgsel, og dermed meget forskellig produktivitet, der er et mål 

for forholdet mellem ressourceindsats og benyttelse. Samlet set er produktiviteten for 

busserne i Ringsted lavere, end man ser andre sammenlignelige steder. Det gælder især 

for bybusserne. Man kan ikke forvente samme produktivitet for alle linjer, da deres vilkår 

og opgaver er forskellige. Det er et forbehold, som tabel 4.1 skal tolkes i lyset af. Her 

vises for hver enkelt linje efterspørgsel (målt på påstigere) og udbud (målt på Ringsteds 

Kommunes tilskud). I alt var Ringsted Kommunes nettoudgifter til kollektiv transport på 

11,5 mio. kr. i 2008. 

4.2 Tilgængelighed 

Tilgængelighed er et mål for hvor godt den kollektive transport evner at tilfredsstille de 

behov, personer har for at komme til de aktiviteter de ønsker. Tilgængelighed er et centralt 

mål for servicen i et kollektivt transportsystem. Tilgængelighed handler bl.a. om, hvor 

langt man har til den kollektive transport, og hvor hyppigt den betjener til centrale rejsemål. 

Der kan være store forskelle mellem forskellige områder, og man kan ikke forvente 

samme tilgængelighed, hvis man bor på landet, som hvis man bor i byen. 

For at afdække forskelle i tilgængeligheden i Ringsted Kommune, er der lavet en analyse 

af forskelle i afstand til stoppesteder og forskelle i rejsetid til kommunecentret fra forskellige 

områder i kommunen. Analysen og dens resultater er nærmere beskrevet i en særskilt 

bilagsrapport. 

Serviceniveauet i landsbyerne i Ringsted, målt på hvor lang tid det tager at komme til 

kommunecentret, og hvor hyppigt der er en bus, er vist i figur 4.2. Byerne er klassificeret i 

fire serviceniveauer. Det højeste serviceniveau er, hvor man kan komme hyppigt til centrum 

indenfor 30 minutter. Alle større landsbyer beliggende tæt på Ringsted har det niveau. 

De to mellemste serviceniveauer har enten mere end 30 minutter til centrum eller 

en bus sjældnere end én gang i timen. Alle større landsbyer i Ringsted har enten højeste 

eller mellemste serviceniveau. Kun Skee falder ud med det allerlaveste serviceniveau. 

I tabel 4.2 er en opgørelse over, hvor langt der er til den kollektive transports standsningssteder 

- stationen og stoppesteder – fra indbyggernes bopæl samt fra arbejds- og 

pladsernes lokalisering. 

Tabel 4.2 viser, at der i Ringsted er en overordentlig god fladedækning. I landsbyer og i 

Ringsted by er der set under ét: 

Et stoppested indenfor 1.200 meter fra alle indbyggere, arbejdspladser og studiepladser 

Et stoppested indenfor 800 meters rækkevidde fra 99 % af alle indbyggere, arbejdspladser 

og studiepladser 

Et stoppested indenfor 400 meters rækkevidde af 94 % af indbyggere, 89 % af 

arbejdspladserne og 100 % af studiepladserne 

15


Figur 4.2. Oversigt over betjeningsniveau til Ringsted Station for landsbyerne. 

Tallene angiver indbyggertal i landsbyer med mere end 200 indbyggere 

Tabel 4.2. Afstand til stoppesteder. Andel som har under 400 m, 800 m og 1.200 m 

16 

luftlinjeafstand Indbyggere Arbejdspladser Studiepladser 

< 400 meter 94 % 90 % 100 % 

< 800 meter 99 % 99 % 99 % 

< 1.200 meter 100 % 100 % 100 % 

Busnettet i Ringsted har en meget stor fladedækning, hvilket de høje måltal for afstande 

til stoppesteder viser. En prioritering af hurtige og direkte busser kan betyde længere 

gangture til stoppestederne. Ved en evaluering af et fremtidigt busnet er det ikke nødvendigvis 

et succeskriterium at opnå samme pæne måltal i spørgsmålet om afstand til 

stoppesteder, som man har i dag.


Ringsted Station er kommunens absolutte knudepunkt for den kollektiv transport, både 

for skift mellem bus og tog og for skift mellem busser. At kunne komme hurtigt og direkte 

til Ringsted Station er en vigtig kvalitetsparameter for størstedelen af kommunens borgere 

og arbejds/studiepladser. Enkelte dele af kommunen er dog af historiske og praktiske 

grunde orientere mod andre større byer: Borup, Roskilde og Køge. 

I tabel 4.3 er en opgørelse af, hvor stor en andel af indbyggere, arbejdspladser og studiepladser, 

der har under og over 20 minutter fra de går ud af døren om morgenen, til de 

er på Ringsted Station. Hvis alt går vel, og busserne kører som de skal, så kan 82% af 

indbyggerne nå stationen på under 20 minutter, fra 85 % af arbejdspladserne kan man 

være på stationen på under 20 minutter, og fra alle studiepladser er der under 20 minutter 

i den kollektive transport. 

Tabel 4.3. Rejsetid fra man går ud af døren til man er på Ringsted Station, ved en rejse 

om morgenen på en hverdag 

Indbyggere Arbejdspladser Studiepladser 

Under 20 minutter 82 % 85 % 100 % 

Over 20 minutter 18 % 15 % 0 % 

Alle 100 % 100 % 100 % 

Samlet konkluderes at serviceniveauet er højt i Ringsted målt i afstand til stoppesteder. 

Et stoppested hjælper imidlertid ikke, hvis bussen kører sjældent eller den kører den forkerte 

vej. Endvidere kan tætheden i stoppesteder dække over at busserne har mange og 

lange omvejskørsler. Målt på hvor lang tid det tager, at komme til Ringsted Station, som 

er det altdominerende knude og skiftepunkt, viser analysen imidlertid også et rimeligt 

serviceniveau, idet langt de fleste kan komme til kommunecentret indenfor en time. 

17


5 Borgerhøring 

5.1 Om høringen 

I perioden d. 13.11.2008 til 15.12.2008 kunne man via Ringsted Kommunes hjemmeside 

give sin mening om den kollektive transport tilkende. Formålet var at samle op på synspunkter, 

ønsker og kritik som nuværende og potentielle brugere har til den kollektive 

transport. Høringen blev annonceret i lokalaviser og på hængeskilte i busserne. 

I alt 294 personer bidrog til høringen, og de har tilsammen skrevet 479 indlæg om forskellige 

forhold. Der er tale om et omfattende materiale, og resultaterne beskrives kun overordnet 

her. Mere detaljerede resultater er beskrevet i en særskilt bilagsrapport. 

Høringen har været åben for alle, men det er naturligt nok især beboere i Ringsted Kommune, 

der har bidraget til høringen. Det er derudover i særlig grad brugere af den kollektive 

transport, som var motiveret for at respondere på opfordringen. 

5.2 Skriftlige kommentarer 

Emnerne som, dem som har svaret har skrevet om, fordeler sig som vist i tabel 5.1. 

Tabel 5.1. Emner for de skriftlige indlæg 

Tema Antal 

18 

Andel af 

respondenter 

Hvor ofte og på hvilke tider bussen kører 193 66 % 

Hvor bussen kører 89 30 % 

Forhold ved stoppesteder 43 15 % 

Forhold ved Ringsted Station 34 12 % 

Andet ved busserne 32 11 % 

Andet i øvrigt 88 30 % 

I alt 479 

Favorittemaet, det som flest har ønsket at skrive noget om, er spørgsmålet om, hvor og 

hvornår busserne kører – det har totredjedele skrevet indlæg om. Knap en tredjedel har 

ønsket at skrive om, hvor bussen kører. Det skal i øvrigt bemærkes, at hele 30 % yderligere 

har valgt at skrive kommentarer om øvrige emner, når de afslutningsvis tilbydes det. 

Materialet er meget omfattende og problemstillingerne meget forskellig artede. Nogle 

kommenterer knytter sig til specifikke problemstillinger andre er mere generelle. Dette er 

nogle af de hyppige temaer: 

Korrespondancer eller mangel på samme. Det handler især om korrespondancen mellem 

bus og tog, men også korrespondancer mellem forskellige busser. Ringsted Station er i 

særklasse et omstigningssted mellem forskellige dele af den kollektive transport. Man


kan ikke forvente, at der er gode korrespondancer i alle relationer, når så meget skal 

passe sammen. Men kommentarerne tyder både i deres antal og i deres karakter på, at 

der er et generelt problem med manglende korrespondancer. 

Problemet forstærkes af et problem, som mange påpeger nemlig uregelmæssig drift. Der 

er busser der kommer for sent, busser der udebliver, og busser der kører for tidligt i forhold 

til deres køreplan. Udeblevne og for tidlige busser er noget der i høj grad svækker 

brugernes tillid til systemet. Det skal bemærkes at undersøgelsen fandt sted på et tidspunkt 

med meget uregelmæssig drift i bybusserne pga. vognmandens forestående konkurs. 

Flere af kommentarerne går på, at der savnes flere busafgange i ydertidspunkterne. Der 

savnes busser tidligt om morgenen, senere om aftenen, i weekenden og på skolefridage. 

Det nævens af flere, at især børn og unge begrænses i deres fritidsaktiviteter, når busserne 

ikke går på disse tidspunkter. Kommentaren knyttes både til bybusser og til øvrige 

busser. 

Busserne burde kører hyppigere, står der i en del kommentarer knyttet til temaet om, hvor 

ofte og på hvilke tider busserne kører. Langt de fleste af disse kommentarer knytter sig til 

de regionale ruter og til de lokale oplandsruter i Ringsted Kommune. Enkelte knytter sig til 

bybusserne. 

Der er kommentar, der handler om skolebusser, som passer dårligt med skolens ringetider 

eller ikke er tilpasset børnenes behov. Enkelte påpeger, at bybusserne ikke er anvendelige 

til, at elever kan komme i skole, fordi de ikke passer med ringetider. 

Knap en fjerdedel af kommentarer om, hvor bussen kører, relaterer sig til spørgsmålet om 

betjeningen af oplandet. Borgere i Jystrup har været flittige ved tasterne og efterlyser 

rutekørsel til Borup evt. Hvalsø samt telebuskørsel til Borup station. Telebus efterlyses 

også af andre borgere i den nordlige del af Kommunen fx. til betjening af Allindelille. Fra 

de sydlige dele efterlyses rutekørsel fx. Sneslev-Nordrup-Farendløse-Ørslev til Borup St. 

Et andet sted der er mobiliseret flere besvarelser er fra brugerne af kommunens rideskoler. 

Børn og unge kan vanskeligt eller slet ikke komme til denne fritidsaktivitet, og er derfor 

afhængige af at forældrene kan køre dem. 

Enkelte peger på konkrete steder, hvor de ønsker et stoppested, eller de ønsker et eksisterende 

stoppested flyttet. Der er ingen systematik i disse kommentarer, der relaterer sig 

flere forskellige steder fx. ved rundkørslen Køgevej/Øster Ringvej, på Køgevej generelt, 

ved kirken på Køgevej og på Bjergbakken. 

Knap halvdelen af kommentarerne om stoppestedsforhold handler om, at der ønskes 

flere læskure. Mange vælger at kommenterer vedligeholdelse og indretning af busskurene. 

Nogle busskure er i stykker og andre er fyldt med affald. Skurene foreslås indrette så 

de er hærværkssikrede men samtidig også har udstyr i form af informationstavler, skraldespande 

mm. Adgangsvejene til stoppestederne er ikke i orden alle steder. Nogle steder 

mangler blot nogle fliser, andre steder burde beplantningen gås efter, og atter andre steder 

igen opfattes det som kritisk for især skolebørn at benytte bussen. 

Parkeringsforholdene ved Ringsted Station er et hyppigt kommenteret emne. Kun en 

enkelt nævner manglende cykelparkering, men mange nævner manglende mulighed for 

at parkere en bil, når man skal med toget videre mod København – i de fleste tilfælde i 

19


forbindelse med pendling. Derudover nævner flere om Ringsted Station de manglende 

eller dårlige ventemuligheder ved bussen, på selve stationen og på perronen. 

Det har været muligt at skrive om selvvalgte temaer vedrørende bussen, og her har flere 

valgt at kommenterer på chaufførernes kørsel og service. Og der er overvejende ris både 

til kørsel og service. Det er usædvanligt i en spørgeundersøgelse af denne art og afslører, 

at der på interviewtidspunktet var store problemer med driften i Ringsted. Nogle giver 

da også udtryk for at de godt kan se, at det er chaufførernes arbejdsvilkår, der stresser 

dem. 

Bussernes standard kommenteres både udvendigt og indvendigt. Mange gange fungerer 

tingene ikke eller bus og udstyr er nedslidt. 

20


6 Forlag til en ny busbetjening 

6.1 Retningslinjer for forslaget 

Med udgangspunkt i de beskrevne behov for en kollektiv trafikbetjening af Ringsted 

Kommune er der skitseret et forslag til en ny busbetjening. Skitsen har særlig fokus på 

betjening af Ringsted by. Der foreslås en firdelt netstruktur: 

Regionale linjer 

Bybusser 

Lokale linjer 

Åbne og lukkede skolebusser 

Der er opstillet et hovedforslag til ny betjening af Ringsted Kommune. Derudover er beskrevet 

en række mulige varianter eller optioner til hovedforslaget. Alle forslag tager udgangspunkt 

i det eksisterende net. 

Hovedforslaget lægger op til følgende principielle betjening: 

Det regionale net (3 regionalt ejede og 2 fælleskommunale linjer) betjener radialerne 

ad mest direkte vej til/fra Ringsted st. Driftsomfang som foreslået i Region Sjællands 

Trafikplan 2009. 

Bybusnettet: Betjeningen koncentreres til de områder, hvor der er størst passager 

potentiale, dvs. primært i Nord-Syd-aksen fra Benløse til Sdr. Park og uddannelsesinstitutionerne 

ved Ahorn Allé/Bengerds Allé. Øst-Vest suppleres med bybusbetjening 

med lavere frekvens. Denne betjening etableres primært af hensyn til de lange gangafstande 

til Køgevej og Ndr. Ringvej. 

De lokale linjer betjener fortsat oplandsbyerne og supplerer bybusbetjeningen af Kaserneområdet, 

Haslevvej/Rønnedevej og Torpet. 

Skolebuslinjerne betjener samme områder, men reduceres til et serviceniveau på én 

tilkørsel (til kl. ca. 8) og tre hjemkørsler. 

For at leve op til de ønskede besparelser lægger hovedforslaget bl.a. op til at inddrage 

aften-weekendbetjeningen på de mindre lokalruter samt reduktion af frekvensen på skolebusserne. 

21


Der beskrives udover hovedforslaget er række varianter, der primært adskiller sig fra 

hovedforslaget på det serviceniveau, der tilbydes, dvs. hvor hyppigt der betjenes, og 

hvordan der betjenes aften og weekend. Rutenettet, der er vist i stor målestok bagest i 

notatet, er det samme i alle forslag, bortset fra to varianter: én variant, hvor den højklassede 

bybus 401 forlænges til Vetterslev og én variant, hvor der indføres en pendulbus i 

myldretiderne mellem Jystrup og Borup. Formålet med varianterne er at have nogle ”brikker 

at spille med” og samtidig kunne give et billede af, hvad et ændret serviceniveau 

betyder for omkostningerne. 

6.2 Regionale ruter 

Busser af regional betydning består både af de ruter, som Region Sjælland finansierer og 

de ruter som Ringsted kommune finansierer i fællesskab med andre kommuner. 

22


Region Sjælland har udarbejdet et forslag 

til en klassificering af ruterne af 

regional betydning. Det er de ruter der 

er vist på kortet. Det består af ruter, som 

er finansieret af regionen, rute 252, 41 

og 15, og ruter som Ringsted samfinansierer 

med andre kommuner. Regionen 

har klassificeret 234 som en fælleskommunal 

linje med regional betydning. 

Linje 73 har imidlertid samme funktion 

og betydning, og betragtes i denne plan, 

som en del af nettet med regional betydning. 

De regionale ruter udgør et net af radiallinjer 

til og fra Ringsted by. Ruterne 

dækker alle primære indfaldsveje og har 

stor betydning for den lokale betjening i 

Ringsted kommune, herunder i Ringsted 

by. De regionale ruter giver, ifølge regionens 

forslag, som minimum timebetjening 

kl. 6-20 på alle større indfaldsveje, 

og halvtimes betjening på Roskildevej, 

Køgevej, Sorøvej og Haslevvej. 

”Regionens” regionale ruter 

Det forudsættes at regionen, for de linjer 

de selv finansierer, vil følge forslaget. 

Det betyder, at: 

Rute 15 forventes betjent med én bus i timen i tidsrummet 6-20 på hverdage – svarende 

til det halve af regionens A-niveau. 

Rute 252 forventes opgraderet til halvtimesbetjening i dagtimerne dvs. 6-20 på 

hverdage og timesbetjening på ydertidspunkterne – svarende til regionens A-net 

Rute 41 forventes opgraderet til halvtimesbetjening i dagtimerne dvs. 6-20 på hverdage 

og timesbetjening på ydertidspunkterne – svarende til regionens A-net 

Den nuværende rute 14 og rute 89 forventes nedlagt. 

”Kommunens” regionale ruter 

For de fælleskommunale ruter af regional betydning foreslås i regionens plan en Aklassificering 

med halvtimesdrift på hverdage i dagtimerne for rute 234. Linje 73 vurderes 

at skulle have et betjeningsniveau svarende til regionens B-klassificering, dvs. timesdrift 

på hverdage i dagtimerne. 

Det forudsættes, at de regionale linjer, der pt. kører gennem Centrum, omlægges ad Ndr. 

Ringvej og dér får stoppesteder ved adgangsvejene til såvel Centrum som de byområder, 

der ligger vest for Ndr. Ringvej. 

23


Varianter 

Der er beskrevet to varianter til de regionale ruter: 

Variant 1: Uændret betjening på rute 234 

Variant 2: Betjeningen på rute 234 reduceres til timesdrift uden for myldretiderne 

Desuden indgår en reduktion af frekvensen på rute 73 i varianten, hvor den højklassede 

bybus 401 forlænges til Vetterslev. 

6.3 Bybusser 

Det nuværende bybussystem med fem 

bybusser foreslås i hovedforslaget ændret 

til tre bybusser: en højklasset bybus, 

rute 401, en almindelig bybus, rute 402 

og en servicebus, rute 404. 

Den højklassede bybus er et helt nyt 

busprodukt i Ringsted. Bybussen kan 

sammenlignes med A-busserne i København. 

Denne nord-sydgående rute 401 

bliver kommunens absolut tungeste linje 

målt på antal passagerer. I figuren på 

næste side er vist det kundepotential, der 

er forskellige steder i Ringsted, målt som 

forventet antal passagerer pr. hverdagsdøgn. 

Figuren viser, at linje 401 har fat i 

lokaliteter, hvor der er en stor efterspørgsel. 

En ny linje 401 kan betjene Benløseparken, 

de nye butikscentre ved Ringstedet, 

Premier Outlet og Nørretorv, bycentrum, 

Ringsted station, Sdr. Park samt 

Campus (uddannelsesinstitutionerne). 

Rute 401 får kvartersdrift i dagtimerne på 

hverdage og halvtimesdrift på ydertidspunkterne 

og i weekenden. Den hyppige 

drift sikrer gode og attraktive korrespondancer 

til tog og andre busser på Ringsted 

Station. 

I det højklassede bybussystem er hyppig, hurtig og direkte betjening prioriteret frem for 

en stor områdedækning. Der indsættes moderne og komfortable busser af den højeste 

klasse. Omdrejningspunktet for betjeningen er Ringsted Station - kommunens absolutte 

kollektive trafikknudepunkt. 

Rute 401 suppleres af en bybus, rute 402, der betjener Kildemarken og bevarer linjeføringen 

ad Anlægsvej – Sct. Knudsgade – Torvet. Ruten får ½ timesdrift i myldretiderne og 

timesdrift udenfor myldretiderne og i weekenden. Rute 402 kører i begge retninger ad 

Sct. Bendts Gade. 

24


Derudover foreslås indført en servicebus, rute 404 bl.a. til betjening af Klosterparken, og 

primært af hensyn til den vestlige del, som har langt til busserne på Nordre Ringvej. Servicebussen 

får timesdrift kl. 9-15. Turene med rute 404 køres med samme bus som rute 

402 mellem myldretiderne. 

Kaserneområdet og Teglovnsvej samt eventuelt Kærup forudsættes betjent af linje 248. 

Kærup kan betjenes ved hjælp af linje 248 på ture, der ikke går til Kværkeby/Borup (variant). 

Derved kan der gives udvidet myldretidsbetjening af Kaserneområdet. En evt. aften- 

og weekendbetjening kan udføres med linje 248 mellem Ringsted station og Kaserne 

Parkvej/Østre Ringvej. 

Haslevvej – Rønnedevej betjenes af linje 251, således at bortfaldet af linje 403 ad 

Balstrupvej og Fuglebakken afbødes. Høm og Vetterslev betjenes begge af linje 73 ad 

Næstvedvej. 

Det er en generel forudsætning, at bybusserne kan køre i begge retninger ad Søgade – 

Torvet samt en ønskelig forudsætning, at Mindelunden indrettes med et stoppested i 

retningen mod Søgade, så omstigning kan finde sted uden krydsning af Sjællandsgade. 

25 

Ringsted st 

Buskundepotentiale 

Pr. hektar 

0 - 4 

5 - 9 

10 - 19 

20 - 39 

40 - 59 

60 - 79 

80 - 99 

100 - 199 

200 - 499 

500+ 

Ringsted st 

Stoppested 

Buslinje 

Station 

Jernbane 

Vej 

Byområde


Varianter 

Der er beskrevet tre varianter til bybussystemet: 

Variant 1: Rute 401 forlænges til Vetterslev med en halvtimesdrift i dagtimerne på hverdage 

og timesdrift på øvrige tidspunkter og i weekenden. Samtidig reduceres frekvensen 

på rute 73. 

Variant 2: Rute 404, servicebussen får betjening om lørdagen 

Variant 3: Rute 404, servicebussen får samme betjening som rute 402. Ruten får dermed 

status af en bybus som 402. Derved undgås den kraftige nedskæring af linje 404. 

6.4 Lokalruter 

Lokalruterne giver de større landsbyer 

betjening ind til Ringsted. Lokalruterne har 

deres oprindelse i allerede eksisterende 

ruter, som rettes ud og gives en mere 

regelmæssig køreplan. Med undtagelse af 

en enkelt lokalrute forløber de alene i 

Ringsted Kommune, og har ikke som de 

nuværende ruter afstikkere ind til 

nabokommunerne. 

I hovedforslaget foreslås det, at de fire 

lokalruter stort set bevare det nuværende 

serviceniveau med 13 ture/hverdag, 

svarende til timesdrift på hverdage cirka kl. 

6-19, dog vil rute 415 få udtyndet timesdrift 

med 9 afgange på en hverdag. Der er ikke 

regnet med betjening aften og i weekenden. 

De fire lokalruter er: 

Rute 415, der betjener den nordvestlige del af kommunen, og får forbindelse til den 

højklassede bybus rute 401 ved Benløseparken. 

Rute 248, der kører mellem Ringsted og Borup, med betjening af Kværkeby og Vigersted 

som vigtige opgaver. I Ringsted betjener rute 248 bl.a. kasernen og svømmehallen. 

Rute 251, der betjener kommunens sydøstlige hjørne med Ørslev og Nordrup som 

de større landsbysamfund. I Ringsted kører ruten ad Haslevvej til stationen. 

Rute 42, der er en udretning og afkortning af den eksisterende rute, og en konsekvent 

betjening via samme linjeføring i Ringsted by. 

Afkortningen af rute 415 til Benløse kan begrundes i tre forhold: 1) de mange andre forbindelser 

mellem Benløse og Ringsted centrum 2) der er få passagerer ud over 

skoleeleverne til Allindelille-Skee skole og Benløse skole 3) køreplantekniske forhold 

(mulighed for timesdrift i de aktuelle tidsrum). 

26


Varianter 

Der er beskrevet tre varianter til hovedforslaget: 

Variant 1: En P-bus, pendlerbus, mellem 

Jystrup og Borup med to afgange 

i myldretiden om morgenen og tre 

afgange om eftermiddagen. 

Variant 2: Aften og weekendbetjening 

på rute 251, 248 og 42. 

Variant 3: Supplerende betjening med 

rute 248 til kaserneområdet og industriområderne 

i Kærup (inkl. DSV). 

Variant 4: Forbindelse fra Jystrup til 

toget i Roskilde. Kan tilkøbes ved at 

forlænge de to myldretidsbusser på 

232/234 fra Osted. 

6.5 Skolebusser 

Der er i Ringsted fire åbne 

skolebusruter, rute 247, 417, 412 og 

419 og én lukket skolebusrute, tidligere 

rute 416. Dertil kommer at 

lokalrute 415 også fungere som 

skolebus på flere af dens afgange. 

Skolebusserne 247 og 417 betjener 

Jystrup og Vigersted skoler. Skolebus 

412 kører i Nordbakkeskolens distrikt. 

Skolebus 419 kører i Vetterslev-Høm 

og Kildeskolens distrikter. Linjen har 

tilbringerforbindelser for 

overbygningselever til Sdr. 

Parkskolen og Dagmarskolen samt til 

friskolen i Bringstrup, hvor der er forbindelse 

med linje 42. 

Hovedforslaget er baseret på en 

betjening med fire daglige afgange, 

én afgang om morgenen og tre 

afgange om eftermiddagen. Det er en 

mindre reduktion i forhold til den 

eksisterende betjening med op til to 

afgange om morgenen og fire 

afgange om eftermiddagen. Der er 

ikke regnet på varianter. 

27 

Variant 1: pendulbus Jystrup-Borup


6.6 Service i det nye net 

I tabel 6.1 er en opsamling på serviceniveauet i hovedforslaget på de forskellige dele af 

rutenettet mht. de prioriteringer, der er foretaget af rejsetid, frekvens, koordinering til andre 

busser og tog samt materielstandard. 

Tabel 6.1. Opsamling på serviceniveau i hovedforslaget 

Ruter Rejsetid Frekvens Koordinering Materiel 

Regionale Lav 

Lokale 

Relativ 

lav 

Bybusser Lav 

Skolebusser 

Ikke 

prioriteret 

28 

Rute 234: ½ timesdrift i dagtimer på hverdage, timesdrift 

aften og weekend 

Rute 73: Timesdrift i dagtimer på hverdage, 2 timesdrift 

aften og weekend 

Rute 248, 251 og 42: Timesdrift på hverdage kl. 6-20. 

Ingen aften og weekendbetjening 

Rute 415: Udtyndet timebetjening på hverdage 

Rute 401: Kvartersdrift i dagtimer på hverdage, halvtimesdrift 

i øvrigt 

Rute 402: ½ timesdrift i myldretider og timesdrift i øvrigt 

Rute 404, servicebus: timesdrift kl. 9-15 på hverdage 

En afgang om morgenen og tre afgange om eftermiddagen 

Altid forbindelse til tog i 


Gode forbindelse til tog 

og de regionale busser 

Høj frekvens giver 

gode korrespondancer 

Ikke prioriteret for 

servicebus 

Tilpasning til ringetider 

og evt. lokalruter i 

knudepunkter 

Høj standard 

Medium 

standard 

Høj standard 

Laveste 

standard


7 Konsekvenser 

7.1 Økonomi 

Antal køreplantimer for hver busrute i nu-situationen, for hovedforslaget i og for de enkelte 

varianter er beregnet og fremgår i oversigtlig form af tabel 7.1 og mere detaljeret af 

tabel 7.2. Tabel 7.2 viser også hvilke frekvenser der ligger til grund for beregningen. 

Ringsted Kommune havde i 2008 nettoudgifter på 11,5 mio. kr. til drift af busser. I tabel 

7.1 er vist er skøn over de nettobesparelser eller –udgifter, der ligge i hovedforslaget og 

varianter umiddelbart efter implementeringen af forslaget. Skønnet baseres på gennemsnitlige 

timepriser for de pågældende rutetyper, og på skøn over umiddelbar passagermæssige 

effekt. Der er tale om bedst mulige skøn, men det er naturligvis tale som er 

behæftet med stor usikkerhed. For hovedforslaget er det skønnet at der kan opnås en 

besparelse det første år på ca. 0,8 mio. kr., hvoraf de 0,7 mio.kr. er de rene driftsudgifter 

og de 0,1 mio. kr. er forventede merindtægter fra passagererne. 

Tabel 7.1. Køreplantimer pr. år i Ringsted Kommune for nuværende busnet, hovedforslag og 

varianter. Skøn over ændringer i netto udgifter 1. år 

29 

I dag Hovedforslag Forskel 

Ændret netto 

udgift 1. år 

Køreplantimer 1.000 kr. 

Regionale linjer 9.164 12.148 2.984 1.100 

Lokale linjer 11.209 9.761 -1.448 -800 

Bybusser 19.121 17.239 -1.882 -700 

Skolebusser 3.513 2.839 -674 -400 

Alle linjer 

Varianter 

43.007 41.986 -1.021 -800 

Uændret betjening på rute 234 -2.400 -900 

Timesdrift på hverdage udenfor myldretider på 234 -1.705 -600 

Pendulbus (Jystrup-Borup) 588 200 

Aften og weekendkørsel (248, 251, 42) 2.637 1.400 

Udvidet myldretidsbetjening (248) 915 300 

Forlænge myldretidsbusser på 232/234 fra Osted 200 100 

401 til Vetterslev, inkl. reduktion på 73 2.524 1.100 

Servicebus/404 lørdagsbetjening 312 100 

Servicebus/404 til bybus (som 402) 2.041 700 

Passagertilvæksten forventes på lidt længere sigt at kunne give en merindtægt på 0,5 

mio. kr. pr. år – se tabel 7.3. Specielt i Ringsted by forventes at komme flere passagerer, 

med den væsentligt forbedrede betjening. Erfaringerne med A-bus betjeningen i København 

viser, at en højfrekvent betjening med komfortable busser giver mange nye passagerer. 

Derudover forventes ændringerne i de regionale og lokale ruter også at kunne 

medføre en passagervækst. Der vil være en vis indkøringsperiode på erfaringsmæssigt et 

par år, inden virkningerne af den nye køreplan slår igennem på antallet af passagerer.


Tabel 7.2. Køreplantimer af hovedforslaget og varianter 

Hovedalternativ Nu-situationen Hovedalternativ Forskel Frekvenser Andel Busbehov 

Timer i Timer i alt Timer i Timer i alt 



hv lø sø Rg % i alt 

Regionale ruter 

73 1.614 5.530 2.202 7.659 19 9 8 29% 2 

234 7.550 20.407 9.946 34.297 33 18 17 29% 7 

Regionale ruter i alt 

Lokalruter 

9.164 25.937 12.148 41.955 2.984 9 

248 2.807 3.280 2.621 3.276 13 0 0 80% 1 

249 201 268 nedlægges 

- - - 

251 3.087 3.087 2.730 2.730 13 0 0 100% 1 

415 2.551 2.551 1.680 1.680 8 0 0 100% 1 

42 2.563 3.840 2.730 2.730 13 0 0 100% 1 

Lokalruter i alt 

Bybusser 

11.209 13.026 9.761 10.416 -1.448 4 

401 (A-bus) 8.933 8.933 13.301 13.301 64 36 32 100% 3 

402 2.441 2.441 3.938 3.938 28 18 16 100% 1 

403 1.880 1.880 nedlægges 

404 3.000 3.000 Indgår i 402 

6 0 0 100% 

405 2.867 2.867 indgår i 248 og 402 

Bybusser i alt 

Skolebusser 

19.121 19.121 17.239 17.239 -1.882 4 

222 66 1.416 66 1.416 8 0 0 5% 1 

247 496 576 indgår i 419 

412 608 608 indgår i 419 

417 995 1.035 indgår i 419 

419 1.103 1.103 2.667 2.667 4 0 0 100% 4 

472 245 4.764 106 2.350 4 0 0 5% 1 

Skolebusser i alt 3.513 9.502 2.839 6.433 -674 6 

Total linjer i kommunen 43.007 67.586 41.986 76.043 -1.021 23 

Varianter Besparelser/tillæg 

Frekvenser Andel Merforbrug 

Tillæg/besparelse i forhold til hovedalternativet 


Timer i 


Timer i alt 

hv lø sø Rg % busser 

234: Uændret betjening -2.400 -13.900 29% -7 

234: Reduceret til timedrift udenfor myldretiderne 

Lokalruter 

-1.705 -5.880 26 18 17 29% 

Pendlerbus: Jystrup til Borup på hverdage i myldretiderne 588 840 5 0 0 70% 0 

248: Aften-weekend kørsel 

855 1.069 2 5 5 80% 0 


891 891 2 5 5 100% 0 


891 891 2 5 5 100% 0 

248: Udvidet til Knud Lavard C + industri i myldretid 

915 915 8 6 6 100% 0 

232/234 forlænge myldretidsbusser fra Osted 

Bybusser 

200 200 100% 0 

401: Til Vetterslev med ½-timesdrift 

73: Reduceret kørsel ved 401 til Vetterslev 

404: Udvidet betjening lørdag 

404: Udvidet betjening som 402 

30 

3.170 3.170 36 32 32 100% 1 

-646 -2.248 13 8 6 29% 0 

312 312 0 6 0 100% 0 

2.041 2.041 28 18 16 100% 1


Tabel 7.3. Vurdering af indtægtsændringer ved hovedforslag og varianter 

Hovedalternativ 

Bybusser B 2009: ca. 4,8 mio. kr. 

Forventet stigning over 2-3 år: 5% dvs. 240.000 kr./år 

Regionale B 2009: ca. 4,7 mio. i Ringsted Kommune 

og lokalruter Forventet stigning over 2-3 år: 5%, dvs. ca. 240.000 kr./år 

Skolebusser Ingen væsentlige ændringer i indtægter 

I alt 

Varianter 

Der forventes op mod 0,5 mio. kr. i øgede indtægter i løbet af 2-3 år. 

Bybusser Serviceforbedringer med beskedent indtægtspotentiale 

Lokalruter Reduktioner uden for myldretiderne og serviceforbedringer i samme tidsintervaller 

forventes ikke at påvirke indtægterne. 

Konklusion Varianterne forventes ikke at påvirke indtægterne. 

7.2 Anlægstekniske tiltag 

De beskrevne ændringer af busbetjeningen i hovedforslaget vil kræve gennemførelse af 

en række anlægstekniske tiltag. Nogle af tiltagene er nødvendige, mens andre vil være 

ønskelige, men ikke absolut nødvendige. 

De nødvendige anlægstekniske tiltag er beskrevet i tabel 7.4. Det drejer sig om: 

Etablering af to vendesløjfer i Benløse og ved Bengerds Allé 

Etablering af busstoppesteder på Ndr. Ringvej, Mindelunden og Torvet 

Ombygninger på Søgade og på Ringsted Station 

Tilsammen vil de nødvendige ombygninger koste ca. 3,25 mio. kr. 

De ønskelige anlægstekniske tiltag er vist i tabel 7.5. Det drejer sig om: 

Yderligere og/eller bedre stoppesteder for 15, 234, 248 og 251 

Trafikreguleringer og busprioriteringer i Ringsted bymidte 

En busvej gennem Delingen 

Busvejen i Delingen er en forudsætning for den linjeføring, som er vist i hovedforslaget. 

Men eftersom forslaget kan gennemføres med kørsel ad Kaserne Parkvej – Nørregade, 

er det valgt at kategorisere det som et ønskeligt tiltag. 

Nogle af de forslåede anlægsudgifter kan muligvis komme ind under de retningslinjer, der 

vil blive udstukket for de nye statslige puljer på området. Men hvis Ringsted Kommune 

ønsker at benytte anledningen til, med hjælp fra statslige midler, at give den kollektive 

transport en markant ansigtsløftning, så bør der afsættes yderligere midler. Fx. vil man for 

én mio. kr. kunne udstyre ca. 12 centrale stoppesteder med realtidsinformation i form af 

count-down til næste busankomst. 

31


Tabel 7.4. Oversigt over nødvendige anlægstekniske tiltag for de enkelte ruter 

Rute Beskrivelse Kommentar Pris 

401 Vendesløjfe i Benløse Nødvendig 

401+15+234 

401+402+248 

32 

Stoppesteder i Ndr. Ringvej ved Ringstedet og 

Borgerservice. Læmuligheder påkrævet i begge 

sider 

Søgade dobbeltrettet for busser 

Bustrafikken skal analyseres inden regulering af 

dobbeltrettet bustrafik på den smalle strækning 

980.000 kr. 

Nødvendig 810.000 kr. 

Nødvendig af hensyn til 

stamlinjens funktion 

350.000 kr. 

401+402+248 

Mindelunden. Stoppesteder i retningen mod Søgade 

(mod Nord) i stedet for P-pladser 

Nødvendig for hurtig og 

sikker omstigning 

70.000 kr. 

401 Vendesløjfe ved Bengerds Allé Nødvendig 690.000 kr. 

401+402+248 

+251+252 

Renovering af bybusdelen af Ringsted st. Bedre 

info og fordeling af busserne 

Nødvendig for 401-402 

og 404. 

250.000 kr. 

Torvet Busstop i begge sider – læskur og ny stander Nødvendig 100.000 kr. 

I alt 3.250.000 kr. 

Tabel 7.5. Oversigt over ønskelige anlægstekniske tiltag for de enkelte ruter 

Rute Beskrivelse Kommentar Pris 

251 Stoppesteder på Haslevvej og Rønnedevej 

248 

401+248 

401+248 

401+402+248 

Stoppesteder i Kaserne Parkvej – Teglovnsvej mod 

Centrum og ved Jordmodervejen/Østre Ringvej. 

Evt. stop på Østre Ringvej ved Kærup Allé 

Nørregade dobbeltrettet – alternativt busprioritering 

i Bøllingsvej 

Regulering i Nørregade v. Ringstedcentret (vigepligt 

vendes) 

Regulering af Torvet. Bedre trafikafvikling i krydset 

Sct. Bendts- Sct. Knudsgade/Torvet 

Vigtige for industrikvarteret, 

Balstrupvej og 

Fuglebakken 

Vanskelige adgangsforhold 

for fodgængere. 

Skal aftales med Vejdi- 

rektoratet 

Vigtig aht. køretid. 

Overslaget vedrører 

Bøllingsvej 

Ønskelig af hensyn til 

køretid – gavner også 

248 

Ønskelig pga. køretid 

og regularitet. Gavner 

også 402 og 248 

10.000 kr. 

Begrænset 

20.000 kr. 

10.000 kr. 

Begrænset 

404 

Bedre stoppesteder langs Bjergbakken og Klosterparks 

Allé 

Ønskelig Begrænset 

404 Læskur ved Ringstedet/Premier Outlet Ønskelig 35.000 kr. 

15+234 

Stoppesteder på Ndr. Ringvej ved hhv. Scandic/Premier 

Outlet (Nørretorv) 

Vigtig, da det erstatter 

Nørretorv 

Undersøges 

nærmere 

15+234 

Stoppesteder ved Bjergbakken (med forbindelse til 

hovedstien under Nordre Ringvej) 

Reducerer behovet for 

(udvidelse af) 404 

30.000 kr. 

248 

Busvej i Delingen, så svømmehallen, Ringsted 

Hallen og biblioteket kan betjenes bedre 

Nuværende bump 

350.000 kr. 

248 Mere busvenlig bump i Kaserne Parkvej 

ukomfortable for passagerer 

og chauffører 

Begrænset


7.3 Bymidten 

Ringsted Kommune forventer at foretage en trafiksanering af bymidtens gader med hensyn 

til ensretninger, gågadestatus, fartbegrænsninger og løsninger for de lette trafikanter. 

Busserne har også en betydning for denne sanering, dels fordi de fylder i gaden og stiller 

krav om særlige anlæg og dels fordi de bidrager med at bringe handlende og andre ind til 

bycentrum. 

Hovedforslaget indebærer færre busser på Sankt Bendtsgade, flere busser på Sjællandsgade 

og stort set uændret antal busser på Søgade/torvet, Nørregade/Bøllingsvej og 

på Nordre Ringvej – se figur 7.1. På Søgade og Nordre Ringvej vil der komme busser i 

begge retninger, hvor de i dag kun kører i den ene retning. En eventuel dobbeltretning af 

Nørregade vil helt kunne aflaste Bøllingsvej for busser. Set snævert ud fra bussernes 

perspektiv er en dobbeltretning af Nørregade at foretrække både drifts- og betjeningsmæssigt. 

Hovedforslaget er imidlertid robust overfor, at der både i udgangspunktet og 

måske også på længere sigt fortsat er ensrettet i Nørregade. 

Figur 7.1. Antal busser på strækninger i bymidten i dag og ifølge hovedforslaget 

33


7.4 Dækningsgrad 

Det er beregnet, hvor godt hovedforslaget vil dække indbyggere, arbejdspladser og studiepladser 

i Ringsted Kommune efter samme metode som beskrevet i kapitel 4. Det er 

opgjort, hvor mange indbyggere, arbejdspladser og studiepladser, der er indenfor en 

luftlinjeafstand af henholdsvis 200 meter, 400 meter og 600 meter af en buslinje. Dækningsgraden 

er opgjort for alle ruter og for de regionale ruter, bybusserne og lokalruterne 

hver for sig. Resultater er vist i tabel 7.6. 

Hovedforslaget til ny busbetjening har en høj dækningsgrad: 

Busserne dækker næsten 100 % alle indbyggere, husstande, arbejdspladser og 

studiepladser i Ringsted Kommune indenfor 400 meter 

80-85 % af indbyggere, husstande og arbejdspladser og 99 % af studiepladser 

indenfor 200 meter 

Selvom der i forslaget er sket udretninger af ruter, er der fortsat en høj dækning af kommunens 

boliger, erhverv og studiesteder. Som gennemsnit betragtet sker der ikke den 

store forandring i, hvor lagt der er til bussen fra de forskellige funktioner. Det dækker 

imidlertid over at selvom flere får en bedre betjening, så er der også nogle som får en 

ringere betjening. 

Den nye højklassede bybus, rute 401, har indenfor en rækkevidde af 600 meter: mere 

end halvdelen af indbyggernes bopæl, mere end totredjedele af arbejdspladserne og 

næsten alle studiepladser. Mange får altså glæde af en opgradering af linje 401. 

34


Tabel 7.6 Dækningsgrad for alle busruter i hovedforslaget 

Indbyggere Arbejdspladser Studiepladser 

Hele det nye net (i hele kommunen) 

Ringsted by < 200 m 83 % 79 % 99 % 

< 400 m 98 % 96 % 100 % 

< 600 m 99 % 98 % 100 % 

Opland < 200 m 77 % 80 % 100 % 

< 400 m 93 % 90 % 100 % 

< 600 m 97 % 93 % 100 % 

Ringsted Kommune < 200 m 82 % 79 % 99 % 

< 400 m 97 % 96 % 100 % 

< 600 m 99 % 98 % 100 % 

Regionale ruter (i hele kommunen) 


< 400 m 80 % 78 % 94 % 

< 600 m 91 % 90 % 100 % 

Opland < 200 m 28 % 27 % 0 % 

< 400 m 38 % 31 % 0 % 

< 600 m 42 % 33 % 0 % 


< 400 m 71 % 75 % 90 % 

< 600 m 80 % 87 % 96 % 

Bybusser (i Ringsted by) 

Rute 401 < 200 m 27 % 32 % 89 % 

< 400 m 42 % 52 % 94 % 

< 600 m 52 % 68 % 94 % 

Alle bybusser < 200 m 52 % 43 % 94 % 

< 400 m 66 % 63 % 95 % 

< 600 m 74 % 78 % 95 % 

Lokalruter (i hele kommunen) 


< 400 m 67 % 63 % 26 % 

< 600 m 80 % 76 % 26 % 

Opland < 200 m 48 % 53 % 100 % 

< 400 m 55 % 59 % 100 % 

< 600 m 55 % 60 % 100 % 


< 400 m 65 % 63 % 29 % 

< 600 m 74 % 75 % 29 % 

35


7.5 Betjeningsmæssige fordele og ulemper 

Hovedforslaget til ny busbetjening lægger op til en kraftig satsning på den regionale betjening 

og én bybusstamlinje, der suppleres med lokale oplandslinjer med timesdrift på 

hverdage og en ydeligere bybuslinje og en servicebus i Ringsted By. Betjeningen vil give 

en meget høj dækning af indbyggere, husstande, arbejdspladser og studiepladser i 

kommunen. 

Men når der foretages ændringer i busbetjeningen, kan det ikke undgå at medføre. Nogle 

vil få en forbedret service, mens andre vil få en dårligere service. Hovedforslaget lægger 

op til at forbedre servicen for de mange og forringe servicen for de få. I tabel 7.7 er en 

linjevis opsamling på indhold samt fordele og ulemper ved hovedforslaget. Tilsvarende er 

i tabel 7.8 vist for varianterne. Konsekvenser er meget lokale og berører i forskellig grad 

forskellige områder, bysamfund og befolkningsgrupper. 

Tabel 7.7. Linjevis beskrivelse af konsekvenser af hovedforslag i forhold til den nuværende betjening 

Rute Hovedforslag 

401 Stamlinje med 15/30 min. drift 

36 

Afkortet i begge ender. Benløse og 

Høm skole henvises til anden betjening 

402 Bybus med 30/60 min. drift Kun ½-timesdrift i myldretider 

403 Nedlægges 

Ingen direkte betjening af Balstrupvej 

og Balstrup samt Fuglebakken 

404 Reduceres til servicebus Længere gangafstande 

Høj frekvens på strækning med 

stort potentiale 

251 ad Haslevvej - Rønnedevej 

Høj frekvens på 401 og regionallinjer 

ad Ndr. Ringvej 

405 Nedlægges Lavere frekvens Mindre omvejskørsel 

41 Regional A-bus med høj frekvens Ingen 

Høj service Sneslev - Bragesvej – 

Næstvedvej 

42 Oplandslinje med timesdrift Ingen aften- og weekendbetjening Mere tilgængelig dagtrafik 

234 Regional A-bus med høj frekvens Ingen 

Høj frekvens på Jystrup med fordoblet 

antal afgange mod Roskilde 

248 Oplandslinje med timesdrift Ingen aften- og weekendbetjening Mere tilgængelig dagtrafik 

251 

Oplandslinje med timesdrift 

- udrettes 

Ingen aften- og weekendbetjening. 

Giesegård – Klippede henvises til 

linje 412 

Enklere og mere tilgængelig dagtrafik. 

Mindre omvejskørsel 

252 Regional A-bus med høj frekvens Ingen Høj service ad Køgevej 

415 

247- 

419 

Afkortet oplandslinje med udtyndet 

timesdrift 

Skolebusser i reduceret udgave 

– evt. med behovsstyret hjemkørsel 

Afkortningen i Benløse 

Lavere frekvens 

God forbindelse med 401 og faste 

minuttal. 

Mulighed for mindre omveje på 

hjemturene


Tabel 7.8. Konsekvenser af varianter i forhold til hovedforslag 

Rute Variant 

401/73 

37 

401 til Høm og Vetterslev 

med halvtimesdrift på forlængelsen. 

Reduceret frekvens 

på linje 73 

Pendlerbus 249 Myldretidsbus på hverdage 

404 lørdage 

404 som alm. bybus 

234 reduceret drift 

248 udvidet drift 

Udvidet servicebus lørdag 

kl. 9-14 

Udvidelse til bybus (som 

402) 

Kun ½-timesdrift i myldretiderne 

Flere ture til Kasernen og 

Kærup 

Færre busser mellem Ringsted 

og Næstved 

Ikke Regional A-bus standard 

Ikke fuld ½-timesdrift pga. 

omløb. 

Ikke timesdrift aften-weekend 

Højt serviceniveau for Høm 

og Vetterslev 

Flere forbindelser til tog for 

Jystrup og Vigersted 

Flere centerforbindelser 

Betjening hele driftstiden 

Betjening hele driftstiden. 

Mulighed for ture ind i Kærup 

Industriområde 

42-251 Aften- og weekendkørsel Lav frekvens Betjening alle dage 

7.6 Samlet vurdering af hovedforslaget 

Hovedforslaget lever ikke umiddelbart op til Ringsteds Kommunes ønske om at spare en 

mio. kr. på driften i 2010. Al erfaring viser at en opklassificering, som den der sker på 401 

og på de regionale linjer efter en vis indkøringsperiode giver flere passagerer, og dermed 

flere indtægter. Sammenholdt med en forventet øget efterspørgsel efter at bruge bussen 

til toget i Ringsted, så vurderes det at forslaget på lidt længere sigt vil betyde besparelser 

af den størrelsesorden, som der er ønsket. 

Samlet set er der ikke tale om en radikal omlægning af busserne i Ringsted. Forslaget 

bygger i vidt omfang videre på det eksisterende kollektive transportsystem. Alligevel kræves 

der en række anlægsinvesteringer for at det skal fungere. Der skal laves vendesløjfer 

og der skal naturligvis være stoppesteder, de nye steder busserne kører. Det vil være 

engangsinvesteringer. Dertil kommer at den kollektive transports infrastruktur kan gøres 

meget mere attraktiv end den er i dag, ved en generel opgradering af stoppesteder mm. I 

forlængelse af regeringens nye grønne transportpolitik er der kommet en række statslige 

puljer, bl.a. til at løfte niveauet for den kollektive transports infrastruktur. Disse puljer er 

interessante for Ringsted, men forudsætter at kommunen selv bidrager med halvdelen af 

finansieringen. 

Et væsentligt mål med forslaget var at styrke bussernes rolle som tilbringertransport til 

togene, eftersom mange af de nye indbyggere må forventes at komme fra Hovedstadsområdet, 

hvortil mange fortsat forventes at ville pendle. Hvor der i dag ankommer 246 

busser på en almindelig hverdag, vil der ifølge forslaget ankomme 316, hvilket illustrerer 

at dette mål fuldt ud er opfyldt. I den videre køreplanlægning skal arbejdes detaljeret med 

at opnå de bedst mulige korrespondancer mellem bus og tog og mellem de relevante


buslinjer. En statslig pulje til flere parkeringspladser på stationer, kan betyde ombygninger, 

hvor også bussernes infrastruktur på stationen bør indtænkes. 

En forudsætning for forslaget er at boligudviklingen i landsbyerne ikke forventes i sig selv 

at stille væsentligt ændrede krav til busbetjeningen. Der sker ikke væsentlige ændringer i 

betjeningen i landsbyerne med forslaget. Flere af landsbyerne får glæde af den kraftige 

opgradering som sker på det regionale busnet, selvom det kræver en lidt længere gang- 

eller cykeltur. 

Målet om at forholdene for busserne i Ringsted by bør indgå som et centralt element ved 

en samlet trafiksanering af bymidten, fører til en anbefaling om at Nørregade dobbeltrette 

– hvis man alene ser der med udgangspunkt i at opnå den drifts- og passagermæssigt 

bedste løsning. Der kan naturligvis være andre hensyn, som i sidste ende betyder andre 

løsninger. Hovedforslaget er robust overfor, at det kan være tilfældet. 

Målet om, at betjening af nye større erhvervskoncentrationer overvejende skal ske som 

en integreret del af det almindelige busnet, er opfyldt ved at forslaget er forberedt til relativt 

enkelt at kunne lave forlængelser eller justeringer. Der gælder fx. Kærup Industriområder, 

hvor der, når DSV åbner deres kontor skal busbetjenes. 

Som det sidste overordnede mål var et krav om, at det nye gymnasium skal betjenes. 

Dette mål er opfyldt både ved at den nye højfrekvente buslinje 401 hvert kvarter i dagtimerne 

kører til og fra stationen. Endvidere vil opgraderingen af det regionale net også 

komme både gymnasieelever og elever til de andre uddannelsesinstitutioner i området til 

gode. 

Planen er skrevet under forudsætning af, at der kan opnås enighed med andre kommuner 

i de tilfælde, hvor busserne passerer kommunegrænsen. I hovedforslaget er forudsat 

at der kan opnås enighed om regionens forslag. Ringsted Kommune har valgt at følge 

dette forslag. Det er imidlertid en meget dyrt at opgraderer linje 234, og der opnås ikke 

nødvendigvis enighed om det mellem alle de involverede kommuner. Hvis det ikke opnåes 

enighed, foreslås ressourcerne alternativt brugt i Ringsted by, på den variant hvor 

404 opgraderes i forhold til forslaget. Der forventes at kunne opnås enighed med nabokommuner 

for de lokale ruter, der i dag har afstikkere over kommunegrænsen. 

38


Bilag: Linjeføringer i det nye net 

Nuværende betjening i Ringsted by 


Bybusser 

Lokale ruter 

Skolebusser 

Alle busruter i Ringsted Kommune 

Busruter i Ringsted by 

39


Nuværende betjening 

40



41

Bybusser 


42


Lokale ruter 

43


Skolebusser 

44


Alle busruter i Ringsted Kommune 

45


Busruter i Ringsted by 

46

Busplan - Åben - Ringsted Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?