Børn og unges sundhed og trivsel - Nordjysksundhed.dk

Børn og unges
sundhed og trivsel
- med fokus på social ulighed
Pernille Due
Forskningsleder
Forskningsprogrammet for
Børn og Unges Sundhed

Det vil jeg sige noget om…..
Lidt om:
• social ulighed i sundhed tidligt i livet
Meget mere om:
• social ulighed i
• sundhed
• trivsel
• adfærd
hos større børn

Præsentationen
hovedsagligt baseret på
to undersøgelsesrækker
Børne-SUSY undersøgelserne
Skolebørnsundersøgelserne

Social
ulighed
tidligt i livet

Social ulighed i dødsfødsler
7
6
5
4
3
2
1
0
dødfødsler pr 1000 fødte

%
6
5
4
3
2
1
0
Ulighed i forekomsten af
lav fødselsvægt
begge forældre
uden lønarbejde
fødselsvægt

Social ulighed i
medfødte misdannelser
• Kvinder fra lav social klasse har 50%
større risiko for at føde endnu et barn med
misdannelser
Basso et al., 1999
• Ufaglærte kvinder har tre gange højere
risiko for at føde sønner, hvor testiklerne
ikke er på plads i pungen
Møller & Skakkebæk, 1996

12
10
8
6
4
2
0
Ulighed i forekomsten af
spædbarnsdødelighed
< 9 års skolegang studenter eksamen
antal døde pr 1000 levendefødte
Helweg-Larsen, 1999

Udviklingen i ulighed i forekomsten
12
10
8
6
4
2
0
af spædbarnsdødelighed
1982-83 1991-92
ude af erhverv faglært overordn funkt
Helweg-Larsen, 1999

Faktorer, der kan forklare noget af den
sociale gradient ved livets begyndelse
• Rygning under graviditeten
• Brug af svagerskabundersøgelser
• Koffein
• Sovestilling

Helbred
Akut sygelighed

Procent
Andel børn, der har været syge inden
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
26
0 år
for de sidste 14 dage,
opdelt på køn og alder (%)
22
40
1-2 år
34
20
3-5 år
22
19
6-8 år
19
17
17
9-12
år
22
22
13-15
år
Drenge
Piger
Danske børns sundhed og sygelighed - Børne-SUSY 2005

Procent
14,0
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
Andel børn, der har været syge inden
12,8 12,8
Infektioner
for de sidste 14 dage,
opdelt på køn og sygdomstype
5,1
3,9
Mave-tarmsygdom
Astma e ller allergi
1,6 1,4
0,7 1,1
Hovedpine eller migræne
Børnesygdom
0,7 0,5 0,7 0,3 0,5 0,2
Skader
Sygdom i muskler, knogler...
2,0
2,6
Andet
Drenge
Piger
Danske børns sundhed og sygelighed - Børne-SUSY 2005

Konsekvenser af børns akutte
sygelighed
Danske børns sundhed og sygelighed - Børne-SUSY 2005

Sygefravær indenfor de sidste 14 dage
fordelt på alder
Danske børns sundhed og sygelighed - Børne-SUSY 2005

Sociale mønstre i akut sygelighed
• … er uafhængig af køn, forældres samlivsstatus, antal børn i
husstanden og forældres uddannelsesniveau
• forekomsten er højere blandt
– børn af forældre uden for arbejdsmarkedet
– børn fra Region Hovedstaden & Region Sjælland
• Forekomsten er lavere blandt
– børn af forældre i det højeste indkomstkvartil
– børn der bor i landejendom (særligt for infektioner) eller enfamiliehus
• Forekomsten af akut sygelighed blandt børn i SUSY undersøgelserne
ser ikke ud til at have ændret sig væsentligt fra 1994 (21%) og 2005
(23%) – dog er målingerne ikke helt sammenlignelige
Danske børns sundhed og sygelighed - Børne-SUSY 2005

Allergiske lidelser

Andel børn med
overfølsomhedssygdomme det sidste år,
Procent
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
6,0
7,4
opdelt på køn og type
4,5
7,7
8,5
Astma Allergisk snue eller øjenkløe Børneeksem eller allergisk
eksem på huden
6,9
8,9
8,1
9,7
Alle
Drenge
Piger
Danske børns sundhed og sygelighed - Børne-SUSY 2005

Andel med allergisk
snue/høfeber inden for det
seneste år i 1994, 2000 og 2005
5,8
7,2 7,1
1994 2000 2005
Danske børns sundhed og sygelighed - Børne-SUSY 2005

Konklusioner om ulighed og
allergiske lidelser
• Der er intet klart socialt mønster i forekomsten af astma blandt børn.
Dog ses børn af arbejdsløse at have en mulig overrisiko (OR 2,2
(CI:0,80-2,66))
• Allergisk snue/høfeber viser intet klart socialt mønster, men
forekomsten er lavere blandt børn, der bor på landejendomme og
højest blandt børn i hovedstadsregionen
• Allergisk eksem er heller ikke socialt skævt fordelt, men forekomsten
er også her højest i Hovedstadsregionen
Danske børns sundhed og sygelighed - Børne-SUSY 2005

Andel børn med symptomer inden for
Procent
30
25
20
15
10
5
0
de sidste 14-dage, opdelt på
25
symptomtyper
14
Forkølelse Mavesmerter Hovedpine Rygsmerter (6-15 år)
10
Danske børns sundhed og sygelighed - Børne-SUSY 2005
3,5

Sociale mønstre i symptomer
• Der er social ulighed i forekomsten af symptomer
• Forkølelse, mavepine, hovedpine og rygsmerter
forekommer hyppigere blandt børn af enlige og
arbejdsløse og de tre sidste forekommer også
hyppigere blandt børn af forældre fra laveste
indkomstkvartil
Danske børns sundhed og sygelighed - Børne-SUSY 2005

Andel af børn med langvarig sygdom
30
25
20
15
10
5
0
0-5 årige 6-12 årige 13-15
årige
funktionær
selvstændig
ufaglært
overførselsindk
Børne-SUSY, 2000

60
50
40
30
20
10
0
Andel af 14-16 årige børn med
lægelig diagnose og astma
astma lægelig
diagnose
funtionær
selvstændig
ufaglært
overførselsindk
Petersen et al, 2000

Ulykker og skader
• Hyppigste dødsårsag og årsag til
indlæggelse hos børn over 1 år
• Hver sjette 5-14 årig kommer på
skadestuen i løbet af et år
– Hjemme- og fritidsulykke udgør 93%
– Trafikulykker udgør 7%
– Vold mod børn – uvis forekomst
Laursen & Holstein, 2007

55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Social ulighed i tilskadekomst
indenfor det seneste år
Kun medregnet skader, som har krævet behandling af læge eller sygeplejerske
mindst 1 gang mindst 3 gange
Soc grp I-II Soc grp III-IV Soc grp V Soc grp IV
Holstein & Due , 1999

Risiko for skadestuebesøg p.gr.a.
mor folkeskoleudd
mor indvandrer
mor < 20 år v fødsel
eneforældre
ulykke
0 0,5 1 1,5 2
Laursen, Staten Institut for Folkesundhed

Risiko for skadestuebesøg p.gr.a.
mor folkeskole
mor indvandrer
mor < 20 år v fødsel
eneforældre
trafikulykke
0 0,5 1 1,5 2
Laursen, Staten Institut for Folkesundhed

Ulighed i ulykker og skade
- betydning af uddannelse
• Mødre med folkeskoleuddannelse
– Fordoblet risiko for ulykke som bilpassager
– Firdobbelt risiko for ulykke som fodgænger
– Lille overrisko for cykelulykker
– Mindst ulighed for ulykker i skole,
daginstitution og idræt

Ulighed i ulykker og skade
- betydning af familiestruktur
• Eneforsøgere
– 20% øget risiko for ulykker
– Øget risiko for:
• bilulykker
• ulykke som fodgænger
• ulykke i skole, daginstitution

Ulighed i ulykker og skade
- betydning af etnicitet
• Børn af mødre født i udlandet
– 10%-20% lavere risiko for ulykker
• Lavere for:
– ulykke i skole, daginstitution
– idrætsulykker
– bilulykker (20% lavere)
• Øget risiko for:
– ulykke som fodgænger (50% højere)
– 3 gange højere risiko for hjemmeulykker, som f.eks.
skoldning

Ulykker og skader
Unge mødre uden uddannelse en særlig
væsentlig risikogruppe at intervenere
overfor for at nedsætte antallet af
ulykker blandt børn i Danmark...
Laursen & Holstein, 2007

Højde og vægt

Social ulighed i højde i 2 års alderen
89,5
89
88,5
88
87,5
87
86,5
86
85,5
85
drenge piger
Soc grp I Soc grp II Soc grp III-IV Soc grp V Soc grp IV
Johansen & Lissau, Forløbsundersøgelsen

Social ulighed i højde i 5 års
113,5
113
112,5
112
111,5
111
110,5
110
109,5
alderen
drenge piger
Soc grp I Soc grp II Soc grp III-IV Soc grp V Soc grp IV
Johansen & Lissau, Forløbsundersøgelsen

35
30
25
20
15
10
5
0
Malta
USA
Overvægt blandt 11-, 13- og 15 årige
køns og landeforskelle
Finland
Can
Den Bel-Wl
Spain
Norge
Sverige
Wales
Italy Eng
Greece Port
Grln
Scotl
Slov Mac
Cro
Fin
Hun
Rep Ire
Ger Isrln
Nor
Aus Fra
Bel-fl
Swe
Cz
Pol
Swi
Est
Boys Girls
Danmark
Nl
Rus
Ukr
Lat
Lit
Due et al. Int J Obes, 2009

Ulighed i overvægt
• Børn fra familier med færre ressourcer har
40-50% større risiko for at være
overvægtige
Due et al. Int J Obes, 2009

12
10
8
6
4
2
0
-2
Sociale forskelle varierer
GL
mellem lande
(forekomst i FAS III – forekomst i FAS I (%))
FI
DK
SE
NO
US
Due et al. Int J Obes, 2009

Social ulighed i helbred
blandt større børn
Er uligheden i helbred
mindre i børne- og teenageårene
end blandt små børn og voksne ?

Andel af 11-15 årige børn som vurderer
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
deres helbred som meget godt
soc grp I-II soc grp III-IV soc grp V-VI
1998 2006
Skolebørnsundersøgelserne

Pct med mindst ét symptom dagligt
efter familiens socialgruppe
35
30
25
20
15
10
5
0
I II-IV V VI
Skolebørnsundersøgelsen 2002

Pct med mindst ét fysisk symptom
dagligt efter familiens socialgruppe
35
30
25
20
15
10
5
0
I II-IV V VI
Skolebørnsundersøgelsen 2002

Pct med mindst ét psykisk symptom
dagligt efter familiens socialgruppe
35
30
25
20
15
10
5
0
I II-IV V VI
Skolebørnsundersøgelsen 2002

Pct 11-15-årige, som brugte medicin
60
50
40
30
20
10
0
1988-2002
1988 1991 1994 1998 2002
piger
drenge
Holstein, Hansen, Due. Scand J Public Health 2003;31:334-41

60
50
40
30
20
10
0
Social ulighed i medicinforbrug
mod hovedpine mod mavepine
Soc grp I-II
Soc grp III-IV
Soc grp V-VI
Holstein BE, Hansen EH, Due P. Eur J Public Health 2004; 14: 49-52

Social ulighed i helbred
Er uligheden i helbred mindre i børneårene – og forsvinder
den blandt store børn?
NEJ!
• Høj grad af ulighed i helbred i børneårene
– Lægelig diagnose
– Langvarig sygdom
– Daglige symptomer
– Medicinforbrug
• …. men der er også sygdomme/helbredstilstande uden social
ulighed, f.eks. astma

Social ulighed i trivsel

Andelen af elever med lav trivsel
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
i forskellige social grupper
ikke glad for
livet
I-II III-IV V VI
ensom hjælpeløs udenfor ingen selvtillid
Skolebørnsundersøgelsen

25
20
15
10
5
0
Kønsforskelle & social ulighed
Ikke glade for livet
drenge piger
Soc grp I-II Soc grp III-IV Soc grp V Soc grp IV
Skolebørnsundersøgelsen 1998

25
20
15
10
5
0
Aldersforskelle & social ulighed
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Soc grp I-II Soc grp III-IV Soc grp V Soc grp IV
Ikke glade for livet
Skolebørnsundersøgelsen 1998

25
20
15
10
5
0
Kønsforskelle & social ulighed
drenge piger
Soc grp I-II Soc grp III-IV Soc grp V Soc grp IV
Ensomhed
Skolebørnsundersøgelsen 1998

Aldersforskelle & social ulighed
25
20
15
10
5
0
Ensomhed
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Soc grp I-II Soc grp III-IV Soc grp V Soc grp IV
Skolebørnsundersøgelsen 1998

Udviklingen i helbred og trivsel blandt
store skolebørn de seneste 20 år
• Mange børn med symptomer, men ingen væsentlige
ændringer i symptomforekomst
Men for de store skolebørn ses en bekymrende
udvikling med faldende trivsel.....
• Halvering i andelen, som vurderer de har meget godt
selvvurderet helbred
• Stigende andel af børn med daglige symptomer
• Stigende andel med rygsmerter
• Andelen, som vurderer livet som rigtigt godt (9-10) er
fra 2002 til 2006 faldet kraftigt for både drenge og
piger(30%-24% og 38%-33%)
Skolebørnsundersøgelsen 2006

Social ulighed i trivsel
• Stor social ulighed i
trivsel blandt store
børn
• Særligt store
trivselsproblemer og
særlig stor ulighed
blandt
– piger
– de største børn

Ulighed i sundhedsadfærd

Pct. 15-årige, der dyrker 0 timers
motion om ugen, Danmark 1988-2010
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Piger Drenge
Holstein et al. Ugeskr læger 2007; 169: 37-42. Rasmussen & Due 2007;
upublicerede data fra Skolebørnsundersøgelsen Due et al. 2010
1988
1991
1994
1998
2002
2006
2010

35
30
25
20
15
10
5
0
Pct. 15-årige, som dyrker hård
motion 7+ timer om ugen
Piger Drenge
1988
1991
1994
1998
2002
2006
2010
Skolebørnsundersøgelsen

Socialgruppe og inaktivitet
30
25
20
15
10
5
0
I-II III-IV V-VI
Skolebørnsundersøgelsen - 1998

Socialgruppe og ingen motion
30
25
20
15
10
5
0
overhovedet
I-II III-IV V-VI
Skolebørnsundersøgelsen - 2002

De sociale forskelle kommer med alderen?
Procent inaktive efter familiesocialgruppe
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
11 år
piger
11 år
drenge
13 år
piger
13 år
drenge
15 år
piger
I-II
III-IV
V-VI
15 år
drenge
Skolebørnsundersøgelsen - 1998

Hvad har betydning for om børn er
fysisk aktive?
• Årsagerne ikke klarlagt, mulige
forklaringer:
– Familieindflydelse
– Venners aktivitetsniveau
– Fritidsarealer og idrætsfaciliteter
– Sociale forhold i lokalsamfundet

Pct 15-årige, som spiser frugt hver
80
70
60
50
40
30
20
10
0
dag 1988-2010
1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010
Piger
Drenge
Data fra Skolebørnsundersøgelsen, upublicerede data fra 2010 fra Due et al. 2010

Andelen af 11 årige, som spiser frugt færre
end 5 dage om ugen
%
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Krølner, R. PRO Children 2004
NS NS
NS NS
I II III IV V
Mors social klasse
NS
elev
forældre

Pct 15-årige, som spiser frugt hver
80
70
60
50
40
30
20
10
0
dag 1988-2010
1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010
Piger
Drenge
Data fra Skolebørnsundersøgelsen, upublicerede data fra 2010 fra Due et al. 2010

%
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Krølner, R. PRO Children 2004
Andelen af 11 årige, som ikke
spiser grøntsager dagligt
I II III IV V
Mors social klasse

Rapporterer at spise frugt og
70
60
50
40
30
20
10
0
grøntsager dagligt, efter
familiesocialgruppe
Frugt Grøntsager
I
II
III
IV
V
VI
Skolebørnsundersøgelsen 2002

• Definition af daglig passiv rygning
•
Passiv rygning
• Ryges der indendørs i Deres hjem? (svarkategorier ”Ja, dagligt” ”Ja, ind imellem men ikke
dagligt” ”Nej, aldrig”)
• Ryges der i Deres hjem, når der er børn til stede(i samme rum)? (svarkategorier ”Ja” ”Nej”).
• Passiv rygning, hvis:
• Der ryges indendørs
• I rum, hvor børn er tilstede
Børne-SUSY 2005

Andel børn der udsættes for passiv rygning, opdelt på forældres
samlivsstatus
Procent
35
30
25
20
15
10
5
0
15
24
29
Gifte Samlevende Enlig
Børne-SUSY 2005

Andel børn der udsættes for passiv rygning, opdelt på forældres
uddannelsesniveau
Procent
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
44
35

Pct. dagligrygere blandt 15-årige
25
20
15
10
5
0
Dagligrygere piger Dagligrygere drenge
1988
1991
1994
1998
2002
2006
2010
Rasmussen & Due 2007; upublicerede data fra Skolebørnsundersøgelsen Due et al. 2010

% dagligrygere blandt 15årige
efter familiens
socialgruppe 1991 og 2002
30
25
20
15
10
5
0
1991 2002
I
II
III
IV
V
VI
Due & Holstein 2004

Faktorer af betydning for daglig rygning blandt
15 årige OR (95% CI) (n=1,500)
Risikofaktor OR (95% CI)
Skoleniveau:
Rygepolitik
-Moderat
-Svag
Individuelt niveau:
Køn (reference: drenge)
Mindst én forældre ryger
Lav social klasse vs. høj
Forskel mellem skolerne (MOR) 1.35
1.96 (1.24-3.08)
2.77 (1.36-5.64)
1.43 (1.06-1.92)
2.45 (1.74-3.45)
1.54 (1.08-2.20)
Poulsen LH, Roberts C, Holstein BE, Diderichsen F, Kreiner S, Rasmussen M, Osler M.
Submittet

Sociale forskelle i alkoholforbrug
60
50
40
30
20
10
0
blandt 11-15 årige –
fuld > 10
gange
en anden historie
piger drenge
drikker ugtl fuld > 10
gange
drikker ugtl
I-II
III-IV
V-IV
Skolebørnsundersøgelsen 2002

Ulighed i sundhedsadfærd
• Generelt dårligere sundhedsadfærd blandt
børn fra lavere social klasser – men der er
alders- og kønsforskelle og ikke al
sundhedsadfærd viser de forventede
mønstre!

Sociale forskelle mellem danske
børn og etniske minoritetsbørn

Forskellige sociale vilkår
Familien har af økonomiske grunde undladt at:
50
40
30
20
10
0
købe fodtøj betale husleje gå til
tandlæge
danske ikke danske
holde ferie invitere
gæster
Forløbsundersøgelsen, Jeppesen & Nielsen 1998

50
40
30
20
10
0
Forskellige sociale vilkår
Far’s erhverv
ufaglært overførselsindk
danske ikke danske
Forløbsundersøgelsen, Jeppesen & Nielsen 1998

40
35
30
25
20
15
10
Forskelle i sygelighed mellem 3-6 mdr.
5
0
gamle børn
danske ikke danske
mave/tram sympt +tilset af læge nedr luftvejs mellemørebet
Forløbsundersøgelsen, Jeppesen & Nielsen 1998

40
35
30
25
20
15
10
Forskelle i sygelighed mellem 3½ år
5
0
gamle børn (forekomst mindst 3 gange)
danske ikke danske
halsbetændelse astma feber uden kendt
årsag
mellemørebet
Forløbsundersøgelsen, Jeppesen & Nielsen 2001

60
50
40
30
20
10
0
Forskelle i sygelighed mellem
14-16 årige
danske ikke danske
hovedpine medicin mod hvp forkølelse/ører/hals helbredsprob ifølge
kommunallægen
Udskolingsundersøgelsen, Petersen et al, 2000

Sociale forskelle mellem danske
børn og etniske minoritetsbørn
Et bredt nuanceret billlede af
minoritetsbørns helbred og sygelighed
giver indtryk af at børnenes sundhedstilstand
ikke er ringere end de danskes børn
Nielsen, 2007

Usikkerhed om
årsagsmekanismer bag social
ulighed, men .......
• Rygning i graviditeten
• Socialisering til sundhed
• Socialisering til risikoadfærd
• Sociale relationer
... er medvirkende årsager

Betydningen
af skolen
og de
sociale
relationer

Ugentligt alkoholforbrug i
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
forskellige skoleklasser
5 15 25 35 45 55 65 75 85
Johansen et al, 2006

Sociale relationer
udviklingen de seneste 20 år
• Børnenes sociale mønster ændres –
bliver svagere?
– Færre børn kan tale fortroligt med deres far
– Tidligere var hver 2. barn sammen med
venner de fleste eftermiddage og hver 3.
barn de fleste aftener. Nu er hver 8. barn
sammen med venner om eftermiddagen og
hvert 5. sammen med venner om aftenen
Skolebørnsundersøgelsen 2006

Social ulighed i relationer
• Ulighed i relationer til skolen (skoletrivsel,
tryghed, mobning)
• Ingen ulighed i vennekontakt og
fortrolighed
• Ingen ulighed i fortrolighed til forældre

Andelen af børn som er blevet
mobbet mindst én gang om ugen
14
12
10
8
6
4
2
0
I-II III IV V VI Due et al, 1999.

70
60
50
40
30
20
10
0
Hovedpine og mobning
ikke
mobbet
Skolebørnsundersøgelsen: HBSC 1997/8
mobbet
nogle
gange
mobbet
ugtl
ISRA 15 piger
BEL 15 drenge
Due et al. , Eur J Publ Health, 2005

50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Hjælpeløshed og mobning
ikke
mobbet
mobbet
nogle
gange
Skolebørnsundersøgelsen: HBSC 1997/8
mobbet
ugtl
ISRA 15 pi
AUS 15 dr
Due, Holstein et al. Eur J Pub Health 2005; 15 (2):128-32.

Social ulighed i fysiske og psykiske symptomer...
Drenge
2
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
Overrisiko blandt børn fra lav social klasse Drenge
Før Efter
.. forsvinder stort set, når man tager
højde for skole trivsel/tryghed
og mobning.....
fysiske symptomer psykiske symptomer
Due et al, JECH, 2003

30
20
10
0
Er blevet mobbet….
2 gange eller flere mdtl
1994 1998 2002
indsats
Skolebørnsundersøgelserne: HBSC 1994 1994-2002 2002

30
20
10
0
Er blevet mobbet….
2 gange eller flere mdtl
1994 1998 2002 2006
indsats
Skolebørnsundersøgelserne: HBSC 1994 1994-2006 2006

Pct. elever, der har mobbet / er blevet
mobbet mindst 2 gange om måneden
35
30
25
20
15
10
5
0
Mobber andre Ofre for mobning
1994
1998
2002*
2006
2010

Indsatsen overfor
mobning i Danmark
har virket!!
• Skole indsatser virker, hvis:
– Indsatsen er omfattende, og indeholder mobbepolitikker
og uddannelse af/støtte til lærerne
– Indsatsen bakkes op af skolens ansatte (og forældre)
– Indsatsen er vedvarende!!
Fekkes et al. Arch Pediatr Adolesc Med. 2006;160:638-644

Sundhedsvæsnets og de
forebyggende ordningers betydning
• Minoritetsbørn og deres forældre udnytter de
forbyggende indsatser sjældnere:
– Fødselsforberedelse (7% vs 46%)
– Efterfødselskurser (4% vs 23 %)
– Mødregrupper (17% vs 71%)
• Men udnytter vaccinationprogrammet bedre for
de mindste børn
• De familier fra lav social klasse, som kommer til
den praktiserende læger har stor gavn af
kontakten
Jeppesen og Nielsen, 2001; Michelsen, 2008

Sundhedsvæsnets betydning....
• Sundhedsplejerske på skolerne
– Børn fra lav social klasse havde stor gavn af
samtalen med sundhedsplejersken, særligt hvis den
blev tilrettelagt med god tid til at tale
• Kommunallæger
– Afdækker flere helbredsmæssige problemer hos
minoritetsbørn
• Der mangler evalueringer af disse indsatser

Sundhedsvæsnets betydning....
• Speciallæger
– Flere børn i byerne kommer til speciallæge
– Færre børn af ufaglærte kommer til
speciallæge
– Sociale forskelle i brug af speciallæge
udlignes via børneundersøgelserne i almen
praksis

Sundhedsvæsnets mulighed for at
modvirke den social ulighed
• Forebyggende indsatser skal forgå i strukturer, hvor
ydelsen er ”automatiseret” (skole, institution)
• Den skal være
– Gratis
– Tilgængelig
– Af høj kvalitet (– tværfaglig)
– Med støtte til kommunikation, hvis nødvendigt
• Suppleret med særlige indsatser for de svageste
indenfor særlige områder med tværfaglig koordinering

Pointer for forebyggelsesindsatsen
blandt børn i Danmark
Indsats overfor social ulighed i trivsel
blandt børn skal tackle en gradient!
– Indsats overfor højrisikogrupper er
vigtige, men kan ikke stå alene....
– Strukturelle indsatser væsentlige, når
det gælder indsatser på børneområdet

Referencer:
Bog
Johansen A et al (red) Social ulighed i sundhed blandt børn og unge.
Statens Institut for Folkesundhed,Syddansk Universitet
Rapporter og tal fra
www.si-folkesundhed.dk - børns sundhed
www.hbsc.dk