3 - Liv.dk

Rygestop og unge 

Et litteratur- og interventionsstudie 

Peter Dalum, Poul Dengsøe Jensen og Gert Allan Nielsen 

Kræftens Bekæmpelse • Projekt Børn, Unge & Rygning

Rygestop og unge 

Et litteratur- og interventionsstudie 

Peter Dalum 

Poul Dengsøe Jensen 

Gert Allan Nielsen 

Grafi sk tilrettelæggelse og redigering: 

Mette Skovbo Hvistendahl 

Kræftens Bekæmpelse 2004 

Forebyggelse og dokumentation 

Projekt Børn, Unge & Rygning 

Strandboulevarden 49 

2100 København Ø 

Telefon 35 25 75 00 

www.rygning.com 

www.liv.dk 

www.xhale.dk 

www.cancer.dk 

Omslag og tryk: 

Erhvervsskolernes Forlag 

ISBN: 87-7881-630-0 

Rapporten kan købes ved henvendelse 

til Kræftens Bekæmpelse. 

Copyright 2004 © af Kræftens Bekæmpelse. 

Alle rettigheder forbeholdes.

Indhold 

Forord 5 

Planlægning af en indsats for rygestop blandt unge 7 

Sundhedsadfærd kan påvirkes på fl ere niveauer 10 

Anvendelse af teori og evidens 11 

Intervention mapping 11 

Intervention mapping i dette projekt 16 

Referenceliste 

Hvordan hjælper vi unge til et rygestop? 19 

Abstract 21 

Indledning 22 

Problemanalyse - anvendelse af PRECEDE-modellen 25 

Opsamling 32 

Opstilling af lærings- og forandringsmål 33 

Handlingsmål: Det kvalifi cerende rygestopforsøg 40 

Opsamling 44 

Referenceliste 45 

Rygestopkurser for unge 51 

Abstract 53 

Indledning 55 

Programplanen 56 

Erfaringsopsamling 65 

Effekten og oplevelsen af kurserne 69 

Referenceliste 80 

Appendiks til del 3 81 

Appendiks 1 – Storstrøms Amt 83 

Appendiks 2 – Ribe Amt 91 

Appendiks 3 – Frederiksborg Amt 99

Forord 

Tobaksforebyggende indsatser har ofte haft fokus på at forhindre rygestart 

blandt unge. Denne indsats foregår bl.a. ved at skabe røgfrie miljøer på skoler, 

oplyse om rygningens skadevirkninger og senest ved at indføre tobaksreklameforbud. 

Denne primære forebyggelse er utrolig vigtig, og undersøgelser viser da 

også, at ungdomsårene er essentielle i forhold til at forebygge rygestart. I MULD 

rapporterne, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og 

Sundhedsstyrelsen, kan man fi nde data fra undersøgelser af 16-20-åriges brug 

af tobak, alkohol og narkotika, deres sundhedsvaner og trivsel. En særkørsel af 

2000 og 2001 data fra MULD undersøgelserne viser, at langt over halvdelen af 

alle unge rygere starter med at ryge jævnligt inden de fylder 16 år. 1 Denne tidlige 

rygestart udvikler sig for den enkelte op gennem ungdomsårene med et stigende 

cigaretforbrug til følge. I dag tæller gruppen af unge rygere i Danmark for aldersgruppen 

16-20 år hhv. 32 % blandt drenge og 36 % blandt piger. 2 

Tobaksforebyggelsen bør fortsat have fokus på de oplysende og strukturelle 

indsatser, der forhindrer rygestart blandt unge, men ovenstående peger også 

på fornuften i hjælp til rygestop blandt de 16-20-årige. Undersøgelser viser, at det 

hvert år lykkes for 8 % af de unge rygere at stoppe til trods for, at godt 40 % har 

forsøgt inden for det sidste år. Over halvdelen af alle unge rygere har konkrete 

planer om at stoppe på et tidspunkt, heraf 17 % inden for det næste ½ år. 3 

Sådanne iagttagelser taler for fl ere indsatser, som understøtter de unge 

til at komme igennem et rygestop. Projekt Børn, Unge & Rygning i Kræftens 

Bekæmpelse ønsker derfor at afprøve og tilvejebringe en vifte af rygestoptilbud 

for netop denne aldersgruppe. En internetbaseret rygestopkonkurrence for unge 

primært i alderen 15-20 år, STOP & VIND, har været gennemført hvert år siden 

2000, hvor unge rygere konkurrerer om en større hovedpræmie på betingelse af, 

at de holder sig røgfrie i hele januar. Derudover starter et nyt rygestopprogram 

på internettet fra august 2004, xhale.dk. 

Det er dog ikke alle unge, som fi nder en konkurrence eller et internetbaseret 

rygestopprogram attraktivt. Nogle ønsker en mere personlig kontakt med let 

adgang til en uddannet rygestopekspert. Spørgsmålet er blot, om et sådant for- 

1) Der er tale om et repræsentativt udsnit af unge bosiddende i Danmark 

2) Gælder både daglig- og lejlighedsrygere. Tallene er fra 2002 

3) Groth M, Ringgaard L, Nielsen G. Unges livsstil og dagligdag 2001 – geografi ske forskelle og 

ligheder. København: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 

1 

5

6 

Rygestop og unge. Et litteratur- og interventionsstudie 

maliseret og personligt rygestopforløb er realistisk at gennemføre både i forhold 

til rekruttering, sammensætning af relevant indhold på kurset og implementering 

af kurser. Det er en afprøvning af disse muligheder i udvalgte miljøer, denne 

rapport beskriver. 

Foreliggende rapport er struktureret i tre dele. Først følger et afsnit, der 

beskriver den metodik, der har været anvendt som ramme om projektet. Rapportens 

næste del indkredser en række determinanter for rygestop hos unge med 

det formål at kunne omsætte disse til handlings-, lærings- og forandringsmål til 

anvendelse i rygestopinterventioner. Rapportens sidste del beskriver udviklingen 

og evalueringen af et gruppebaseret rygestoptilbud for unge på udvalgte 

ungdomsuddannelser i tre forskellige amter. De efterfølgende tre appendikser 

henvender sig til de, der ønsker et dybere indblik i hver enkelt amts planlægning 

og afholdelse af kurser. 

Den læser, som ønsker et hurtigt overblik over rapportens hovedkonklusioner, 

henvises til resumeerne i begyndelsen af del 2 og 3 (Hvordan hjælper vi 

unge til rygestop? og Rygestopkurser for unge). 

Hele forsøgsprojektet kunne ikke være gennemført uden velvillig deltagelse 

fra de tre involverede amter: Storstrøms Amt, Frederiksborg Amt og Ribe 

Amt samt deres respektive forebyggelseskonsulenter. Derudover rettes en stor 

tak til I & H Skolen, EUC Vest og SOSU i Hillerød for den positive opbakning, 

projektet er blevet tildelt under hele afprøvningen af kurser på de tre skoler. 

Stor tak skal også rettes til evalueringskonsulent Annette Whimster for 

sine interviews af instruktører, koordinatorer og skoleledere samt nyttige pointer 

til selve rapporten. Desuden takkes projektmedarbejder i Kræftens Bekæmpelse, 

Dorte Schiøler, for sine bidrag til en ny instruktørmappe, som er blevet testet 

under hele forsøgsprojektet. 

Endelig en tak til ”Hjælp røgen ud…” projektet ved Sundhedsstyrelsen, 

Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening for brug 

af undervisningsmateriale samt Nordjyllands Amt for udlån af rekrutteringsmateriale 

fra kampagnen ”Smøg til side”. 

Projekt Børn, Unge & Rygning 

Kræftens Bekæmpelse, 2004

1 

Planlægning af en 

indsats for rygestop 

blandt unge 

Af Gert Allan Nielsen

Kapitel 1 • Planlægning af en indsats for rygestop blandt unge 

Alle mennesker har en holdning til, hvad der bestemmer deres handlinger og 

hvad der skal til for at ændre på egne – og måske især andres – handlinger og vaner. 

En holdning, der udvikler sig gennem opvæksten, og som generelt er baseret 

på erfaringsviden. I hvor høj grad denne erfaringsviden er refl ekteret og baseret 

på argumenter for og imod eller ikke-refl ekteret og måske baseret på religion, 

andres holdning, samfundets normer eller lignende varierer meget fra person til 

person og fra tema til tema. Det afhænger af mange forhold, som f.eks. opfattelsen 

af, om man selv er i risikogruppen, hvor alvorlig problemstillingen er, og 

om man generelt interesserer sig for den type af problemstillinger. Det kan også 

være, om man selv generelt er selv-refl ekterende eller overhovedet ikke tænker 

over, hvorfor man selv handler, som man gør. 

Det er naturligt at have en holdning til forhold, som man har prøvet på 

egen krop eller som man har oplevet i ens nærmeste omgangskreds. Det er faktisk 

umuligt at lade være. Det er med til at gøre arbejdet med sundhedsfremme 

på én og samme tid nærværende og vanskeligt. Nærværende, fordi der er tale om 

livsvigtige forhold, der går tæt på den enkeltes hverdag. Vanskeligt, fordi man 

umuligt kan tilgodese alle opfattelser af, hvorfor den enkelte handler, som han 

eller hun gør. Men også umuligt, fordi bevisførelse, ’evidens’, for, at forskellige 

forhold er bestemmende for den enkeltes adfærd, altid vil kunne kompromitteres 

af erfaringsviden, forskellige grundpræmisser og forskellige opfattelser af, 

hvornår noget er bevist. Der er altså tale om evidens, der i høj grad kan gradbøjes 

og kontekstvurderes. Viden forefi ndes på fl ere niveauer: I egentlige teorier, de 

såkaldte ’grand theories’, der forsøger at forklare ’det hele’, samt i form af modeller 

og erfaringer, der hver for sig forklarer specifi kke dele af et adfærdsmønster. 

Det er vigtigt for os, at både eksperterfaring og deltagererfaring anerkendes og 

inddrages i analyserne. 

Det er den præmis, som den enkelte sundhedsmedarbejder og de sundhedsfremmende 

organisationer som institutioner arbejder under, når de ønsker 

at basere indsatser på viden eller evidens. 

En anden præmis er, at der er lang vej fra viden om, hvad der påvirker 

adfærd til udvikling af interventioner. Interventioner hvor der er en klar linje fra 

teori til praksis, og som formår at omsætte denne viden til formidlingsprodukter 

(radio, tv, pjecer, netværkskommunikation, www, bøger, taler, etc.), og som samtidig 

kan implementere produkterne og få dem til at fungere som forventet og 

gøre en forskel i virkelighedens verden. Det er måske den allerstørste udfordring 

for det sundhedsfremmende arbejde. Med denne rapport vil vi forsøge at pege på 

selve den praktiske anvendelse af viden om adfærd, adfærdsændringer, indsatsudvikling, 

-implementering og -forankring som genstandsfeltet for forskningen. 

1 

9

10 


Sundhedsadfærd kan påvirkes på fl ere 

niveauer 

Kurt Lewin, der er en af socialpsykologiens fædre, udtrykte præcist: ”der er intet 

så praktisk som en god teori”. Det gælder ikke mindst i forbindelse med planlægning 

af sundhedsfremmende indsatser. Det er dog ingen let opgave at opstille 

teorier og modeller for, hvordan adfærd påvirkes i praksis. Sundhedsvaner, levevilkår, 

hverdagsliv og livskvalitet er spundet uløseligt sammen hos den enkelte og 

i de nære miljøer blandt familie, kolleger, skole- og idrætskammerater, venner og i 

de større sociale miljøer som lokalsamfundet og nationalsamfundet (se fi gur 1). 

I nogle sammenhænge er adfærden primært bestemt af forhold, som er 

helt tæt på den enkelte, imens den overordnede samfundsudvikling på andre områder 

kan synes ligeså afgørende. 

OVERSTATSLIGE/ 

MELLEMFOLKELIGE 

Projektelement 

SAMFUNDSPLAN 


LOKALSAMFUND 


ORGANISATIONER/ 

INSTITUTIONER 


INTERPERSONELT/ 

NÆRE SOCIALE MILJØ 


INDIVIDPLAN 


Figur 1: 

Skematisk opbygning af den ’økologiske’ model for sundhedsfremme (1). Bemærk, at de forskellige 

niveauer ikke opfattes som koncentriske cirkler, men at de i bunden ’smelter sammen’, 

mens der i toppen er lang afstand fra individniveau til det globale. 

Det, der således er balancen for den enkelte sundhedsmedarbejder, er at iværksætte 

indsatser, der på den ene side indeholder elementer til de forskellige ni-

Kapitel 1 Planlægning af en indsats for rygestop blandt unge 

veauer, og på den anden side overholder ressourcemæssige såvel som tidsmæssige 

rammer. 

Anvendelse af teori og evidens 

Hochbaum et al (1992) fi nder i deres analyse, at de færreste praktikere bruger 

teorier i deres daglige arbejde (2). De fi nder også, at den måde, teorierne anvendes 

af praktikere, ligger langt fra den måde, hvorpå forskerne tester og anvender 

teorierne. I den praktiske verden er det ’opgaven’, der er i fokus, og praktikere 

anvender – bevidst eller ubevidst – en række forskellige teoretisk funderede indfaldsvinkler 

i forening med erfaringer fra dagligdagens praksis. 

Sundhedspersonalet vil naturligt begynde med at se på det sundhedsproblem 

eller det sociale problem, der er på dagsordenen. Alt efter ens baggrund vil 

man søge efter en forklaring på sundhedsproblemet i de teorier og i den litteratur, 

man er mest bekendt med. Der vil ofte være forslag til, hvor der skal interveneres 

og i nogle tilfælde også, hvilke metoder der kan interveneres med. Der indsamles 

således viden, ikke blot forskningsbaseret, men i lige så høj grad situationsspecifi 

kke data fra f.eks. nye fokuserede grupper og erfaringsbaserede oplysninger fra 

andre kilder. Den proces har mange faldgruber. Alt for ofte anvendes kun teorier 

fra de områder, personalet er uddannet indenfor, og når der anvendes forklaringsteorier 

inden for fl ere områder, er man for sjældent i stand til at opnå synergi 

ved sammenkoblingen af forskellige felters paradigmer og teorier. 

En anden faldgrube er at fokusere på formidlingen af budskaberne i stedet 

for at fokusere på, om det er de rette budskaber, og om disse kan ændre på 

adfærden. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor det, at en kampagne er sjov eller 

smart, bliver et mål i sig selv. Det sker mange gange, fordi der er for lidt tid og 

penge afsat til analysen af, hvilke forhold der påvirker den enkelte i forhold til 

den pågældende adfærdsform. 

I dette projekt har vi forsøgt at tage højde for en række af de faldgruber, 

som er beskrevet i ovenstående ved at arbejde ud fra den arbejdsmetodik og terminologi, 

som bliver beskrevet i ”Intervention Mapping – Designing Theory and 

evidence-Based Health Promotion Programs” af L.K. Bartholemew, G.S Parcel, 

G. Kok og N.H. Gottlieb (3). 

Intervention mapping 

’Intervention Mapping’ er en systematisk proces, der ekspliciterer en række trin 

og procedurer for udviklingen af sundhedsfremmende programmer baseret på 

teori, empiriske fund fra litteraturen og data indsamlet blandt deltagergruppen. 

Intervention Mapping giver planlæggere af sundhedsprogrammer et redskab, der 

effektivt kan guide beslutningstagningen på hvert trin i processen. Selvom trin- 

1 

11

12 


nene opstilles som successive trin på en lineær trappestige, er der tale om en 

iterativ proces, hvor hvert nyt trin giver nyt input til optimering af det forrige 

trin. Det betyder også, at Intervention Mapping optimalt set er en metode til at 

planlægge et jomfrueligt projekt fra grunden. I praksis kan der dog ofte være tale 

om, at nogle af trinnene ligger fast på forhånd eller endog, at Intervention Mapping 

systematikken anvendes retrospektivt til at få et overblik over, hvad man 

egentlig har gjort i et allerede gennemført projekt. 

Trinnene som inkluderes i Intervention Mapping er ikke nye for den erfarne 

sundhedsplanlægger, hvorimod udspecifi ceringen af opgaverne på hvert trin 

og den systematik, der ligger i at beskrive, hvordan hvert trin hænger sammen i 

udviklingen af en indsats, vil være nytænkning for de fl este. 

De fem trin i Intervention Mapping er: 

Trin 1: Opstilling af handlings-, lærings- og forandringsmål 

Trin 2: Udvælgelse af teoretiske metoder 

Trin 3: Udvikling af indsatsen 

Trin 4: Implementering og forankring 

Trin 5: Evaluering 

For hvert trin i Intervention Mapping-strategien er der en række veldefi nerede 

problemstillinger, der skal belyses. Problemstillingerne stiller grundlæggende følgende 

spørgsmål: Hvad betyder noget for handlingerne på det pågældende trin? 

Hvad skal ændres? Hvem skal ændre noget? Hvad skal der læres, for at disse ændringer 

bliver mulige? Og hvilke teorier kan guide os? Ved at belyse og prioritere 

problemstillinger i ét trin skaber man rammerne for prioriteringen af problemstillingerne 

i det næste trin. 

Det ’kort over indsatsen’, man får som produkt, er det samlede resultat af 

Intervention Mapping-strategien. En velgennemført Intervention Mapping giver 

en drejebog, der ikke kun kan anvendes af et projekt, men som kan danne rammen 

for planlægningen af lignende projekter. 

Trin 1: Opstilling af handlings-, lærings- og 

forandringsmål 

Trin 1 ligger fundamentet for indsatsen ved at specifi cere, hvem og hvad der vil 

ændre sig på basis af programmets indsats. 

Produktet af trin 1 er en serie matricer, der sammenkobler handlingsmål 

på udvalgte niveauer (f.eks. individuelle, det nære sociale miljø, organisationerne 

og lokalsamfundet) med mål for den læring, som fører til de pågældende handlinger. 

Det gælder handlinger for målgruppen, såvel som for nøglepersoner – ofte 

med beslutningskraft eller indfl ydelse – på hvert niveau. F.eks. repræsenterer elever, 

pedeller, lærere, inspektører og lokalpolitikere hver sit niveau i en skolebaseret 

intervention.


Når man her taler om ’læring’, er det ikke udelukkende viden, der er tale 

om, men i lige så høj grad holdninger, kompetencer, værdier, tro på egne evner 

etc. Hvis man f.eks. vil have unge mennesker til at bruge kondom, skal de ’lære’ 

at overvinde den generthed, der kunne ligge i at skulle købe et kondom i en forretning. 

De skal ’lære’ at medbringe kondomet også i situationer, hvor de ikke 

forventer at få brug for det, og de skal også ’lære’, hvordan man forhandler med 

en partner om at bruge kondom, herunder kunne imødegå de fordomme, der 

kan være hos partneren om kondombrug. Ligesom de skal ’lære’ at bruge kondomet 

korrekt. 

Fordelen ved at gennemføre trin 1 i Intervention Mapping er, at sundhedsplanlæggerne 

tvinger sig selv til minutiøst at gennemgå og prioritere mulige 

veje, der kan føre til den ønskede adfærdsændring. Og ud fra den eksisterende 

viden på området at pege på ressourcer og barrierer for, at den enkelte og dennes 

omgivelser kan ændre sig, således at mål og delmål kan nås. Et af problemerne 

ved dette trin i Intervention Mapping er, at det kan synes meget omstændeligt. 

I ovenstående eksempel med kondombrug kan det f.eks. i første omgang synes 

overfl ødigt at differentiere brugen af kondom ud i fi re delhandlinger. Omvendt 

er det netop denne systematiske tilgang, der afslører, at noget som umiddelbart 

kan forekomme simpelt, måske i virkeligheden forudsætter kompetencer, som 

man ikke nødvendigvis kan tage for givet, og som man derfor er nødt til at tage 

højde for i udformningen af et projekt. 

Trin 2: Udvælgelse af teoretiske metoder 

Formålet med trin 2 er at udvælge, hvilke metoder man vil anvende for at skabe 

forandring. Udgangspunktet er de læringsmål, som er opstillet i trin 1. Det er 

således de opstillede læringsmål, som styrer valget af metode (og ikke omvendt). 

Denne systematik lægger endvidere op til, at der anvendes en række metoder 

parallelt, både afhængigt af de forskellige læringsmål og de forskellige niveauer 

interventionen retter sig imod. 

Valget af teoretiske metoder kan således være meget forskelligt i samme 

intervention. En del af interventionen, som fokuserer på udvikling af færdigheder, 

trækker måske på metoder hentet fra den pædagogiske verden; en anden del, 

som handler om forandringer af normer og holdninger, har socialpsykologiske 

metoder som fundament; og endelig kan der være et programelement, som handler 

om forandringer på det organisatoriske plan, der inddrager metoder fra en 

helt tredje teoretisk retning. Ofte vil de metoder, der anvendes på det individuelle 

plan, variere meget fra metoder anvendt på de højere niveauer (se fi gur 1). 

Udover at vælge hvilke pædagogiske eller sundhedsfremmende metode(r), 

der skal anvendes for at opnå de pågældende delmål, skal der også tages stilling 

til, hvilken strategi man ønsker at anvende for at applicere den valgte metode. 

Det er med andre ord ikke nok at beslutte, at man vil anvende Banduras metode 

’modeling’ (4) (som kan oversættes til sammenligning, afkodning, spejling), når 

man skal vurdere, hvordan man vil påvirke gruppenormer på en ungdomsuddannelse. 

Man er også nødt til at operationalisere begrebet i forhold til det konkrete 

1 

13

14 


problem. Der er her hjælp at hente ved at nærlæse litteraturen og teorierne, men 

også ved at inddrage deltagernes erfaringer på forskellige niveauer. 

Der er mange strategiske overvejelser, der skal gøres, og virkelighedens 

begrænsninger begynder for alvor at blive synlige i trin 2. Her kan nævnes nogle 

få overvejelser, der er relevante i denne sammenhæng: Man kan f.eks. overveje 

graden af deltagelse i problemformuleringen; hvilke tiltag der kan påvirke den 

enkeltes tro på, at man er i stand til at mestre en adfærdsændring; hvordan man 

arbejder med gruppepåvirkning; om den teoretiske viden og praktiske viden er i 

overensstemmelse, og hvordan man kan arbejde med eventuelle uoverensstemmelser; 

om rollemodeller kan bruges til at påvirke troen på egne evner; om det 

skal være rollemodeller, der ligner målgruppen eller rollemodeller, målgruppen 

enten ser op til eller tager afstand fra. 

På trin 2 sættes sundhedspædagogens ekspertise for alvor på prøve, da det 

er første prøve på sammenkoblingen af teori og praksis. Der skal afsættes tid til 

at brainstorme omkring teorier og metoder, oversætte de teoretiske begreber til 

konkrete anvendelige strategier og operationalisere og organisere disse strategier 

på hvert enkelt af de samfundsmæssige niveauer, der inddrages i programmet. 

Trin 3: Udvikling af indsatsen 

På tredje trin omsættes strategierne til praktiske produkter. De fl este har sikkert 

haft dette trin i baghovedet fra starten, og mange starter ud med et hav af 

ideer til sjove og interessante tiltag, før de går i gang med at kortlægge indsatsen. 

Virkeligheden for sundhedsplanlæggere er nemlig ofte den, at det er ideer om 

sjove produkter, kommunikationsveje og indsatstyper, der styrer udviklingen af 

indsatser, snarere end behovsanalyser og teorier for sundhedsadfærd. Det er der 

ikke noget unaturligt i: Det er ofte den måde forebyggelsesmidler bliver meldt ud 

på f.eks. i form af penge til en webportal, til uddannelse af rygestopinstruktører 

etc. Det kan dog være uhensigtsmæssigt at fastlægge én bestemt indsatstype, før 

behovet er analyseret. Dette skyldes, at det kan give begrænsninger i muligheden 

for at inddrage teorier og determinanter for adfærden: at der snarere bliver tale 

om at tilpasse teorier og determinanter til et eksisterende produkt i stedet for at 

lade produktet udvikle sig på baggrund af viden om adfærdsdeterminanter og 

metoder og strategier for påvirkning af disse adfærdsdeterminanter. 

Ideelt set er trin 3 en videreudvikling af trin 1 og 2, hvor adfærdsændringsmål 

og læringsmål knyttes tæt sammen med adfærdsteorier, metoder og strategier 

for at bringe disse i spil. 

Produktet på trin 3 er således teoribaserede programstrategier og materialer. 

Indbygget i disse programstrategier og materialer ligger en præcis angivelse 

af, hvem der skal anvende materialerne og hvordan. Et vigtigt element i dette 

trin er kommunikationen mellem projektplanlæggerne og de kreative designere, 

fi lmproducenter, trykkerier, udstillingsfolk etc. Den tætte kommunikation mellem 

planlæggere og kreative teams skal her sikre, at det adfærdsteoretiske og 

adfærdsændringsstrategierne afspejler sig i materialer og disses anvendelsesstrategier. 

Også på trin 3 er der hjælp at hente i teorierne. Der kan således arbejdes


med teorier for kommunikation, spredning af innovationer, men også semantiske, 

retoriske og billedanalytiske teoriapparater kan med succes inddrages i udformningen 

af materialer. 


Fokus i dette trin er, hvordan materialer og programmer modtages og implementeres 

af brugerne og gate-keepere på alle niveauer. I den proces er fastholdelse, 

forankring og overgang fra demonstrationsprojekt til driftsopgave centrale forhold, 

der skal gennemtænkes. Produktet af dette trin i Intervention Mapping 

processen er skemaer (matricer), som er helt analoge med de skemaer, der i trin 

1 blev lavet med opstillingen af mål og delmål for adfærdsændringsprocessen. 

Denne gang blot med implementeringen, forankringen og udførelsen af de langsigtede 

driftsopgaver som mål (objectives). Med implementering for øje er der en 

række handlinger, der skal føre til adfærdsændring hos de beslutningstagere, der 

på forskellige niveauer på sigt skal sikre, at programmet overlever og udvikler sig 

positivt. Konkrete handlinger er betinget af en række determinanter, der enten 

fremmer eller hindrer gennemførelsen af en bestemt handling. Det gælder hos 

det enkelte individ, som f.eks. en lærer, der skal beslutte at anvende et tilbudt 

materiale, det gælder også i organiseringer, hvor en skole f.eks. skal beslutte, at 

skolen afsætter undervisningstid til sundhedsfremme. Samlet set skal disse handlinger 

sikre implementeringen og forankringen af ens program. Det er særligt på 

dette trin, at udfordringen bliver at sammenstille de individuelle og organisatoriske 

ressourcer og barrierer med de tiltag, der gøres for at sikre implementeringen 

og forankringen. 

Det ville være naivt at tro, at alle tænkelige implementeringsforhindringer 

kan gennemtænkes, inden projektet sættes i søen. Intervention Mapping-planlægningsstrategien 

lægger da også op til, at man gennemtænker og pilotundersøger 

så meget som muligt, og derudfra laver et fl eksibelt materiale, der kan tilpasses 

virkelighedens struktur for implementeringen af projektet. Pilottestningen bliver 

her metoden, hvor ethvert projekt løbende gøres mere og mere modstandsdygtigt 

overfor organisatoriske forhindringer, uden at det går ud over projektets 

evidensbaserede fundament. Efter implementeringspiloten går man tilbage og 

justerer de forhold i programudviklingen (trin 3), som har givet problemer uden 

at ændre på de to første trin. 

Som et eksempel kan nævnes, at udviklingen af en kursusmappe, der ligger 

fast på 8 eller 10 kursusgange, muligvis kan være i strid med det praktisk mulige. 

I så fald må man justere antallet af kursusgange, hvilket igen får betydning 

for, hvordan materialet sammensættes. 


I Intervention Mapping-processen tager planlæggerne beslutninger omkring, 

hvad der skal ændres og hvad der skal læres, for at denne ændring kan ske. Det 

gælder på alle niveauer - også de strukturelle forandringer. Selvom processerne 

har været evidens og teoribaserede, kan det vise sig, at de ikke har været opti- 

1 

15

16 


male, og det kan endog vise sig, at de har været forkerte. Evalueringen skal vise, 

om beslutningerne på hvert trin har været bæredygtige. Det er derfor vigtigt, at 

evalueringen følger trinnene i Intervention Mapping og er tro mod såvel de intenderede 

processer som de intenderede adfærdsændringer på alle de forskellige 

trin i projektplanlægningen. 

Generelt starter evalueringen nedefra i Intervention Mapping. Det vil sige, 

at den stiller spørgsmål til, om ens projekt bliver anvendt og om det anvendes, 

som det var intenderet. Dernæst om materialerne forstås og virker efter hensigten. 

Gør de det, kan man undersøge, om programmet med anvendelse af materialer 

fl yttede på de determinanter, man havde opstillet for de enkelte handlinger. 

Gjorde et rollespil det f.eks. lettere for den enkelte at forhandle brug af kondom 

med en partner? Når det er analyseret, om påvirkningen af handlingsrækken var 

mulig, er det relevant at teste, om effekten af at påvirke handlingsrækken nu også 

var adfærdsændring i den ønskede retning. Gjorde det f.eks., at rygestopkursisterne 

blev i stand til at analysere deres eget rygemønster (og alle de andre ændringer 

kurset medførte), at de forsøgte et rygestop, gennemførte det og endelig, om de 

kunne fastholde det? 

Evalueringen er således optimalt set både formativ, det vil sige undervejs 

med påvirkning af processen for øje, og summativ, det vil sige som en proces og 

effektopsummering med det formål, at andre skal lære af ens erfaringer. 

Metodisk vil evalueringer derfor både anvende kvalitative og kvantitative 

metodikker. Udfordringen består i vid udstrækning i at udvikle metoder, der ikke 

blot analyserer forskellige dele af den samme problemstilling, men som i kombination 

kan gøre mere, end de kan hver for sig. Dette foregår oftest som en spiral 

eller iterativ proces, hvor der veksles mellem kvalitative og kvantitative metoder. 

Intervention mapping i dette projekt 

I dette projekt udviklede vi i første omgang et pilotprojekt, der på baggrund 

af det arbejde, som præsenteres i denne publikation, blev videreudviklet til det 

endelige materiale: ’X-hale – rygestopsupport for unge’, der i dag er Kræftens 

Bekæmpelses rygestopkursus for unge. 

I udviklingen af kurset har det ikke været muligt at følge metodikken i 

Intervention Mapping fra trin 1 og fremefter. Hovedårsagen til dette har været, 

at det på forhånd var fastlagt, at der skulle udarbejdes et rygestopkursus for unge 

på tekniske skoler. Det betød, at valg af pædagogisk og formidlingsmæssig metode 

til dels var fastlagt inden den egentlige problemanalyse. Udgangspunktet for 

indsatsen har derfor været trin 2 og 3 i forhold til Intervention Mapping-terminologien. 

Vi har brugt Intervention Mapping til at kigge hhv. frem og tilbage i processen. 

Dvs.:


• Lave en systematisk analyse af, hvilke lærings-, handlings- og forandringsmål 

der bør indgå i rygestopinterventioner rettet mod unge. 

• Systematisere og evaluere implementeringen af pilotkurset. Fokus her er 

både de forhold, der har betydning for indførelsen af kurser på de tekniske 

skoler, samt de forhold, der er afgørende for, om eleverne melder sig til 

disse. 

• Systematisere og evaluere effekten af pilotkurset. Her har vi set på, om 

arbejdet med kursets læringsmål reelt har ført til forandringer i adfærd. 

Derudover har vi også anvendt Intervention Mapping i forhold til at evaluere den 

proces, som vi har været igennem. 

1 

17



(1) Richard, L, Potvin, L. Kishchuk, N.,Prlic,H.,Green, L.W. (1996) Assessment 

of the integration of the ecological approach in health promotion 

programs. American Journal of Health Promotion, 10 (4), 318-328. 

(2) Hochbaum, G.M., Sorenson, J.R. & Lorig, K. (1992) Theory in healtheducation 

practice. Health Education Quarterly, 19 (3), 295-314 

(3) Bartholomew LK, Parcel GS, Kok G, Gottlieb NH. Intervention Mapping 

– Designing Theory and evidence-Based Health Promotion Programs, 

Mayfi eld Publishing Company, 2001. 

(4) Bandura, A. (1997) Self-effi cacy, the exercise of control. Stanford University. 

California,WH Freeman and co. N.Y.

2 

Hvordan hjælper vi 

unge til et rygestop? 

Opstilling af læringsmål på baggrund 

af miljømæssige og individuelle 

determinanter 

Af Peter Dalum

Abstract 

Kapitel 2 Hvordan hjælper vi unge til et rygestop? 

Målsætning 

At identifi cere determinanter for rygestop hos unge og omsætte disse til handlings-, 

lærings- og forandringsmål, der kan anvendes i fremtidige rygestopinterventioner. 

Metode 

Der blev anvendt en søgning i den internationale database under det amerikanske 

nationalbibliotek, populært kaldet ’PubMed’. I søgningen anvendte vi søgeordene 

’adolescense’ og ’smoking cessation’. Relevante artikler blev efterfølgende 

gennemlæst og analyseret ud fra en række udvalgte kriterier. 

Resultater 

1) Sociale og miljømæssige determinanter: Vi fandt, at rygestop hos unge er 

påvirket af venners rygning, forældres rygning og rygning i det lokale miljø. 

Vi fandt kun en meget svag sammenhæng mellem prisen på cigaretter og 

rygestop hos unge. 

2) Fysiske determinanter: Vi fandt, at tobaksforbrug, debutalder og fysisk 

afhængighed alle er relaterede til rygestop hos unge. 

3) Sociodemografi ske determinanter: Vi fandt, at social stabilitet (ubrudt 

skoleforløb og ubrudte hjem) er positivt knyttet til rygestop hos unge, 

imens ’det at være yngre end ens klassekammerater’ er negativt knyttet til 

rygestop. 

4) Psykologisk individuelle determinanter: Vi fandt at self-effi cacy, intentioner 

om rygeophør, trivsel, problemadfærd, holdninger til rygning og rygestop 

og copingressourcer alle er relateret til rygestop hos unge. 

Konklusion 

Ud fra litteraturen kan vi pege på følgende lærings- og forandringsmål for fremtidige 

interventioner på rygestopområdet for unge: Et blandt fl ere mulige indsatsområder 

rettet imod de sociale faktorer kunne være at skabe støtte til rygestop 

i den enkeltes nærmiljø. I forhold til interventioner rettet imod den enkelte skal 

fokus lægges på håndtering af indirekte pres fra venner og sociale relationer; 

håndtering af nikotinafhængighed; at gøre de sundhedsmæssige konsekvenser af 

rygning personligt relevante; håndtering af stress og negative følelser; opbygning 

af troen på, at et rygestop er muligt; samt udvikling af muligheder for og evnen 

til at sætte sig og forfølge personlige mål. 

2 

21

22 


Indledning 

Af den Nationale Kræftplan 2000 fremgår det, at et momentalt rygestop ville 

medføre, at 26 % af alle kræfttilfælde blandt mænd og 14 % af alle kræfttilfælde 

blandt kvinder på sigt kunne undgås. Effekten ville begynde at slå igennem efter 

7-10 år, men først nå det fulde omfang årtier senere. Samlet set ville et fuldstændigt 

ophør med rygning øge middellevetiden med 2,8 år (1). I Danmark har man 

i en årrække haft forskellige tilbud om hjælp til rygestop for voksne, hvor der kun 

har været få tilbud rettet specifi kt til unge. Der er hverken i dansk eller international 

sammenhæng konsensus om ’best practice’ på området. 

Unges ønsker om rygestop 

Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen undersøgte i 2001 de 16-20-åriges 

livsstil og dagligdag i Danmark. Man fandt, at rygeandelen var på hhv. 24 % dagligrygere 

og 8 % lejlighedsvise rygere hos drenge og 23 % dagligrygere og 13 % 

lejlighedsvise rygere hos piger (2). Undersøgelsen viste, i overensstemmelse med 

tidligere undersøgelser på området (3), at antallet af daglige rygere er stærkt stigende 

fra 16 års alderen til 20 års alderen. Blandt rygerne ville 36 % af drengene 

og 35 % af pigerne gerne holde op med at ryge, og 39 % af alle rygere havde 

prøvet at holde op inden for det seneste år. 47 % havde forsøgt at nedsætte deres 

forbrug inden for det seneste år, 17 % havde planer om at holde op inden for det 

nærmeste halve år, og 6 % havde planer om rygestop inden for den nærmeste 

måned. Blandt alle unge var der 2,6 %, som var holdt op med at ryge inden for 

det seneste år (2). Da der på et givet tidspunkt er ca. en tredjedel af de unge, som 

er rygere, svarer det til, at ca. 8 % af rygerne holder op hvert år. 

Tidligere undersøgelser bekræfter, at rygestop ikke kun er reserveret voksne. 

F.eks. fandt Paavola et al. (a,b), at 26 % af de, der var dagligrygere i 15 års 

alderen, stoppede, inden de blev 28 år. I perioden 15 til 21 år var der 21 % af 

dagligrygerne, der var holdt op med at ryge (4;5). Stanton et al. fandt, at der var 

11 % af de eksperimenterende rygere, som var stoppet i perioden 15-18 år, mens 

der var 3 % af dagligrygerne, der holdt op i den tilsvarende periode (3). Sussman 

et al. gennemgik de spontane stoprater i forskellige studier og fandt, at antallet 

af rygestoppere varierede fra 5 % til ca. 44 % (6). Denne forskel skyldes bl.a., 

at alderen blandt de undersøgte var meget forskellig og at studierne anvendte 

varierende defi nitioner af rygere – i nogle studier blev man f.eks. defi neret som 

værende ryger, hvis man blot havde prøvet at ryge. 

Der sker altså en betragtelig bevægelse imellem rygere og ikkerygere, og 

rygestop er med andre ord en ’naturlig’ proces, som allerede foregår blandt de 

unge rygere. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst muligt hjælper de unge, der gerne 

vil holde op med at ryge. 

Erfaringer med eksisterende indsatser 

Indtil videre er det begrænset, hvad der har været af evaluerede rygestopinterventioner 

specifi kt rettet imod de 16-20-årige i Danmark. Kræftens Bekæmpelse 

har erfaringer fra to forskellige indsatser: 1) Rygestopkonkurrencen STOP &


VIND på internettet og 2) Rygestopkurser for unge på udvalgte ungdomsuddannelser. 

Evalueringen af STOP & VIND er undervejs, mens evalueringen af 

rygestopkurserne peger på effekt i forhold til stoprate, stopforsøg og forbrug. 

Udenfor Danmark er der lavet forsøg med hjælp til rygeophør hos unge i 

en række sammenhænge. Via en søgning i PubMed fandt vi frem til 15 studier af 

forskellige rygestopkoncepter hos unge, heraf: 

• Seks studier om rygestopkurser i skolesammenhæng (7-11). Effekt: Generelt 

blev der fundet signifi kant effekt af rygestopkurserne i forhold til 

kontrolgrupper efter 3-6 måneder, både hvad angår stoprater, forbrug, og 

hvor mange der har prøvet at holde op med at ryge. Der er dog mange 

metodiske problemer i en egentlig sammenligning af studierne, idet det er 

meget forskelligt, hvordan effekten i studierne opgøres. 

• To studier om interventioner, hvor de unge blev tilbudt nikotinsubstitution 

(12;13). Effekt: Konklusionen i begge studier var, at substitutionen ikke 

havde nogen effekt i forhold til naturlige stoprater i aldersgruppen. 

• Et studie om effekten af en massemediekampagne i forhold til rygning og 

rygestop (14). Effekt: Signifi kant forskel på antallet af unge, som var holdt 

op med at ryge, i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Der 

var kun effekt hos pigerne. Opfølgningstiden i dette studie var 3 år. 

• Et studie om rygestop via internettet (15). Effekt: Signifi kant effekt både 

på ophør, reduktion i forbrug og intentioner om ophør efter 1 mdr. 

• To studier om computerbaseret rygestop (16). Effekt: Umiddelbart efter 

interventionerne måltes effekt på ophør i det ene studie og på motivation i 

det andet. Ingen effekt efter 6 mdr. 

• To studier af effekten af små interventioner formidlet af hhv. rådgivere i 

en hospitalssetting og af tandlæger (17;18). Effekt: Et af studierne var et 

sammenligningsstudie uden kontrolgruppe imellem to korte interventionsformer. 

Det viste, at den korte intervention tilsyneladende havde effekt 

efter 1 mdr., men at der ikke var forskel på effekten de to designtyper 

imellem. Andet studie viste, at en kort oplysende intervention formidlet 

igennem tandlæger ikke havde signifi kant effekt efter to år. 

• Et studie med en blanding af selvhjælp og instruktørmedieret intervention 

(19). Effekt: Signifi kante effekter på forbrug og stopforsøg efter 1 mdr. 

Som det fremgår af ovenstående, er der blandede erfaringer med at lave ryge-stopinterventioner 

for unge. Umiddelbart virker det som om, at rygestopkurser er 

den mest effektive interventionsform, hvis man udelukkende ser på stopraterne. 

Erfaringerne er dog, at det kan være meget svært at rekruttere de unge til rygestopkurser, 

hvilket bekræftes af både kvalitative og kvantitative undersøgelser på 

området, der viser, at unge generelt ikke er positive overfor at deltage i formaliserede 

rygestopindsatser (20-24). Endvidere skal det tages i betragtning, at effekten 

af de ovennævnte studier også afhænger af faktorer som implementering, orga- 

2 

23

24 


nisering, varighed, setting etc., og at ovennævnte gennemgang ikke tager forbehold 

for, hvilke interventionsformer der giver mest rygestop for pengene. 

Formål 

I denne del af rapporten er fokus ikke, hvilken form interventionerne skal have, 

men mere hvilket indhold, der skal være i dem. Formålet er at identifi cere sociale, 

miljømæssige, fysiske og psykologiske adfærdsdeterminanter, som er relateret til 

rygestop hos unge og som fremtidige interventioner kan baseres på. De forskellige 

determinanter vil blive prioriteret i forhold til, hvor stor betydning de har i 

forhold til rygestop, men også i forhold til, hvor stort forandringspotentialet for 

determinanterne er. Det teoretiske grundlag for denne del af analysen er hentet 

i Green og Kreuters behovs- og problemanalysemodel. Især den første del af 

modellen, der går under forkortelsen ’PRECEDE-modellen’ (25). På baggrund 

af denne analyse udvælger vi efterfølgende de determinanter, som både er betydende 

og mulige at forandre, og opstiller en række sundhedsfremmende ’handlingsmål’, 

som beskriver de delhandlinger, målgruppen skal udføre for at øge 

sandsynligheden for, enten her og nu eller senere, at holde op med at ryge. Der 

opstilles endvidere lærings 4 - og miljømæssige forandringsmål 5 for hver ønsket 

handling, som skal være grundlaget for senere interventioner på området. Der 

arbejdes på den måde i to lag: 

1) ved at fokusere på de forhold hos den enkelte, der skal til for at udføre de 

forskellige handlinger 

2) ved at fokusere på de forandringer i miljøet, der vil øge sandsynligheden 

for, at handlingerne udføres 

I denne del af analysen anvendes terminologien og metodikken fra ’Intervention 

Mapping’ (26). 

Grundlaget for analysen er en gennemgang af relevant litteratur identifi ceret i 

PubMed ud fra søgeordene ’smoking cessation’ og ’adolescents’. Søgningen blev 

foretaget i september 2002. Den første søgning gav 1424 fund, som ved håndkraft 

kunne reduceres til ca. 100 artikler, der specifi kt handlede om unge og rygestop. 

Derudover indgår litteratur, som er identifi ceret på baggrund af referencer 

fra artikler og reviews, henvisninger fra lærebøger og offentliggjorte danske rapporter. 

I nærværende rapport indgår der som udgangspunkt ikke artikler fra andre 

databaser (f.eks. Psyc INFO eller Soc. INFO). Og som nævnt er det kun artikler 

med søgeordene ’smoking cessation’ og ’adolescents’, som er identifi ceret. Skal 

man have et overblik over den samlede viden på området, er det derfor relevant 

4) Sundhedsfremmende læringsmål er et bredt begreb, der både dækker de kompetencer, som 

forudsættes, for at en person kan udføre handlingerne, men også elementer som personens 

holdninger, værdier eller normer, som knytter sig til den pågældende handling. 

5) Miljømæssige forandringsmål defi neres her som de faktorer i omgivelserne, som skal forandres 

for at støtte op om handlingsmålene.

at forholde sig til data, der ikke er med i det følgende. Dette forhold er forsøgt 

vurderet ved at scanne de største artiklers referencelister og sammenligne, om de 

centrale referencer derfra også er identifi ceret i denne søgning. Vi vurderer på 

den baggrund, at nærværende søgning har identifi ceret de mest centrale kilder 

på området. Dog kan det ikke udelukkes, at der fi ndes undersøgelser, der giver 

yderligere dokumentation for betydningen af enkelte determinanter, men at der 

skulle være væsentlige determinanter, som helt er forbigået i denne undersøgelse, 

anser vi for usandsynligt. 

På baggrund af de erfaringer vi har gjort os i dataindsamlingsprocessen, 

vurderer vi, at den største svaghed i forhold til at få en dækkende dataindsamling 

er, at der i denne undersøgelse ikke er indsamlet erfaringer fra interventioner, 

som ikke er publiceret i den videnskabelige litteratur. 6 Dette gælder især erfaringer 

fra forskellige interventionsformer og design, men også på de mere ’bløde’ 

områder mangler der formentlig en række kvalitative undersøgelser, som kunne 

have givet en bredere viden om f.eks. unges syn på ophør, personlige motiver for 

rygning, motivation for at deltage i formaliserede indsatser etc. 

Problemanalyse - anvendelse af 

PRECEDE-modellen 

Green og Kruter foreslår med PRECEDE-modellen, at behovs- og problemanalysen 

starter med at beskrive sammenhænge mellem følgende trin: 

1) trivsels indikatorer 

2) sundhedsproblemer/sygdomme 

3a) adfærd 

3b) miljømæssige faktorer som er relateret til adfærden 

4) adfærdsdeterminanter 


I dette tilfælde er både sundhedsadfærden og det ’sundhedsfremmende handlingsmål’ 

defi neret fra starten. Dvs. at vores afsæt i problemanalysen er trin 3a, 

hvor rygning defi neres som den sundhedsmæssige problematiske adfærd, og rygestop 

defi neres som det overordnede sundhedsfremmende handlingsmål. Årsagen 

til, at vi i denne rapport springer de første trin i problemanalysen over, er, at 

sammenhængen imellem rygning, sygdom og trivselsproblemer er velbeskrevet i 

den epidemiologiske litteratur. 

I den videre analyse ser vi først på de miljømæssige faktorer, som påvirker 

rygestop hos unge (trin 3b), og derefter ser vi på de individbaserede determinanter, 

der relaterer sig til unge og rygestop (trin 4) (se fi gur 1). 

6) Bortset fra de interventioner Kræftens Bekæmpelse selv har ansvaret for. 

2 

25

26 


Trin 4 Trin 3 Trin 2 Trin 1 

Determinanter Adfærd og miljø Sundhedsproblemer Trivselsindikatorer 

Predisposing 

factors* 

Reinforcing 

Behaviour and 

lifestyle Healt problems Quality of life 

factors* 

Enabling 

factors* 

Environment* 

indicators 

Figur 1 

De første fi re trin i PRECEDE-modellen (Bartholomew et al. side 39). I denne analyse ser 

vi på, hvordan miljømæssige faktorer og forskellige determinanter påvirker unges rygeadfærd i 

forhold til rygestop (markeret med *). 

Trin 3B: Miljømæssige determinanter 

En række studier har undersøgt, hvilke miljømæssige determinanter der påvirker 

unges rygeadfærd. Litteraturgennemgangen resulterede i 25 studier, hvor man 

specifi kt har fokuseret på de miljømæssige forhold, som har betydning for rygeophør. 

Derudover fandt vi syv interventionsstudier, hvor man har set på, om det 

var muligt at ændre på de miljømæssige faktorer, og om forandringer i disse gav 

en målbar effekt. I det følgende er disse delt op i: 

1) Interpersonelle relationer, som beskriver påvirkninger fra den sociale omgangskreds 

2) Strukturelle faktorer, som beskriver påvirkninger, der afhænger af regler, 

politik og lovgivning 

Interpersonelle relationer 

En række studier og teorier peger på, at rygning er stærkt infl ueret af de nære 

sociale relationer. Disse forhold er veldokumenterede i forhold til rygestart (5;27- 

33). I det følgende ser vi på de studier, der har belyst betydningen af de nære 

sociale relationer i forhold til rygeophør. I de studier, der indgår i denne rapport, 

har man set på venners rygning, social støtte og forældres rygning. 

Venners rygning 

12 studier viser, at rygestop hos unge på forskellig vis er relateret til venners rygestatus 

og deres generelle holdning til rygning.


F.eks. fandt Pederson og Lefcoe i deres studier en generel sammenhæng 

mellem forandringer i rygestatus og venners rygning (34). Derudover er der 10 

undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem antallet af rygende venner og 

rygeophør (5;35-43). Her er tendensen, at rygere, som omgås færre rygere, har 

større chance for senere at holde op med at ryge. Tucker et al. fandt denne sammenhæng 

i forhold til piger (43), hvor Hansen et al. fandt antallet af rygende 

venner betydningsfuldt i forhold til rygestopforsøg generelt – og ikke i forhold til 

hvem, der har succes med forsøget (41). 

Skinner et al. fandt gennem deres studie, at nær tilknytning til rygende 

venner er determinant for fortsat rygning, og at der er en negativ sammenhæng 

mellem det, at en nært tilknyttet ven er ryger og den unges eget rygestop (32). 

Social støtte 

Fire studier kæder succesfuldt rygestop sammen med hhv. begrænsning i rygefristelser 

og oplevelse af støtte til rygeophør. Pallonen et al. viser, at tidligere rygere 

især føler sig fristet af at ryge i forbindelse med cigarettilbud fra omgangskredsen 

(44), og Tucker et al., at der er fl ere succesfulde rygestoppere blandt drenge, der 

bliver udsat for færre cigarettilbud (43). Ellickson et al. fandt, at der er fl ere, der 

holder op med at ryge, hvis de oplever støtte fra venner (40), mens Chassin et 

al. peger på, at rygestop kan føre til forandringer i omgangskredsen i retning af 

færre rygende venner og bekendte (37). Dette fund er interessant, idet det kæder 

evnen til rygestop sammen med sociale kompetencer. 

Forældres rygning 

I alt 11 studier har tillige fundet en sammenhæng mellem rygestop hos unge og 

forældres rygestatus og holdning til rygning. 

Chassin et al. og Paavola et al. viste, at begge forældres rygestatus er determinant 

for senere rygeophør (5;45), mens Zhu et al. fandt, at kun moderens 

rygning har betydning (46). Hansen et al. fandt, at forældrenes rygning har betydning 

for rygestopforsøg, men ikke for om den unge får succes med forsøget (41). 

I alle tilfælde går sammenhængen i den retning, at rygning hos forældre er med 

til at fastholde de unge i deres rygning. To studier har fundet en sammenhæng 

imellem rygestop hos unge og forældres ophør. Chassin et al. viste, at forældres 

ophør kun har betydning, hvis enten begge forældre er holdt op eller hvis den 

ene forælder i forvejen er ikkeryger (47). Farkas et al. fandt, at unge, som har forældre, 

der er holdt op med at ryge, har dobbelt så stor chance for selv at kunne 

holde op, hvis forældrenes rygeophør har fundet sted, inden barnet er fyldt 9 

år. Generelt fastslog de, at rygeophør hos forældre har større effekt, jo tidligere 

ophøret fi nder sted (28). 

Tre undersøgelser har fundet, at forældres holdning til rygning har en selvstændig 

betydning for, om de unge fortsætter deres rygning eller ej. Chassin et 

al. viser, at denne sammenhæng er gældende blandt yngre teenagere (37), hvor 

Ellickson et al. og Tucker et al. peger på, at forældrenes holdning til rygning kun 

har betydning for pigers rygestop (40;43). 

2 

27

28 


O’Byrne et al. fandt, at forældrenes holdning til opdragelse har en betydning 

for, om unge vælger at holde op med at ryge eller ej. De konkluderer, at 

unge, som i forhold til deres forældre oplever en god balance imellem intimitet 

(kontakt imellem forældre og barn) og autonomi (at barnet selv får lov at bestemme), 

har større chance for succesfuldt at kunne gennemføre et rygestop 

(48). Lidt i forlængelse heraf fandt Skinner et al., at rygestoppere har en mere tæt 

tilknytning til deres far end de, der fortsætter med at ryge (32). 

Strukturelle forhold 

Der er en række forhold i relation til rygning, som kan reguleres ved forandringer 

af lovgivning, regler og politik. Når man skal vurdere, om disse har en betydning 

for unges rygning, er man nødt til at se på, hvad der sker hhv. før og efter indførelsen 

af en given politik. 

Der er dokumentation for, at lovgivning om en minimumsalder for køb 

af tobak samt højere priser på tobaksvarer er betydende faktorer i forhold til rygestart. 

Der er således enighed om, at pris og adgang til tobak har betydning for, 

om børn og unge begynder at ryge (49-51). 

I det følgende ser vi på de få studier, hvor man har analyseret, om lovmæssige 

indgreb specifi kt i forhold til rygeophør har effekt på, om unge holder op 

med at ryge. 

Pris 

Biener et al. undersøgte konsekvenserne af prisforhøjelser på tobak hos unge og 

fandt, at 21 % havde overvejet at holde op og at 26 % enten havde nedsat deres 

forbrug eller var skiftet til billigere cigaretmærker efter prisforhøjelsen. De peger 

endvidere på, at unge med lav indkomst er mere påvirkelige overfor prisstigningen 

end økonomisk stærkere personer (52). 

Adgang 

Forster et al. undersøgte effekten af at mindske de unges adgang til tobak. De 

så på udviklingen i antallet af hhv. dagligrygere, lejlighedsvise rygere og eksperimenterende 

rygere over en treårig periode. Interventionen bestod i at indføre 

kontrol og bødesystem for at kontrollere, om lovgivningen om forbud mod salg 

af tobaksvarer til unge blev overholdt, samt at mindske unges adgang til cigaretautomater. 

I forhold til kontrolgruppen fandt man efter 3 år relativt færre dagligrygere 

i interventionsgrupperne end i kontrolgrupperne. Forskellen var dog ikke 

signifi kant (50), og det fremgik ikke, om den skyldes, at færre unge var begyndt 

at ryge i perioden eller om fl ere var holdt op. 

Trin 4: Individuelle determinanter 

I dette afsnit ser vi på de adfærdsdeterminanter, som knytter sig til det enkelte 

individ. Vi har valgt at dele determinanterne op alt efter, om de kan beskrives 

som:

1) Fysiske: Det vil sige determinanter, der hænger sammen med den enkeltes 

rygehistorie 

2) Sociodemografi ske determinanter 

3) Determinanter, der er forbundet med psykologisk og social trivsel 

4) Kognitive: Det vil sige determinanter, der tager udgangspunkt i den enkeltes 

holdninger, værdier og forventninger til sundhed, rygning og rygestop 

Fysiske determinanter 

Nikotinafhængighed 

Siqueira et al. og Prokhorov et al. fandt, at der er en sammenhæng mellem nikotinafhængighed 

og motivation for rygeophør (24;53). Siqueira et al. viste, at der 

blandt fortsat rygere er relativt fl ere nikotinafhængige, samt at der blandt de unge, 

der forgæves har forsøgt at holde op, er fl ere, der har oplevet nikotinhunger, end 

blandt de succesfulde rygestoppere. Prokhorov et al. fandt, at der er relativt fl ere 

førovervejere blandt de nikotinafhængige, og konkluderer, at nikotinafhængighed 

både påvirker de unges evne og motivation for rygeophør. 

Tobaksforbrug 

Både Paavola et al., Sargent et al. og Zhu et al. har fundet, at lejlighedsvis rygning 

er forbundet med større sandsynlighed for senere ophør (5;46;54), hvor Schmid, 

Siqueira et al. og Sussman et al har fundet, at højt tobaksforbrug er relateret til 

fortsat rygning (6;24;55). Tucker et al. har påvist en signifi kant sammenhæng 

imellem højt forbrug og fortsat rygning hos kvinder – en tendens de også så hos 

mænd. Engels et al. fandt, at lavt cigaretforbrug er determinant for graden af 

motivation til ophør mellem to af motivationsfaserne beskrevet i Prochaska og 

DiClementes ’Stages of Changes’: Nærmere bestemt ’overvejere kontra forberedere’, 

samt ’forberedere kontra rygestoppere’ (56). 

Debutalder 

Ellickson et al. viser, at der er sammenhæng mellem debutalder og rygestop: Lav 

debutalder medfører høj sandsynlighed for fortsat rygning (39). Samme tendens 

fandt Tucker et al. ganske vist kun for mænd (43). Engels et al. fandt, at debutalder 

har betydning for graden af motivation for rygestop (56). 

Sociodemografi ske determinanter 


Alder i forhold til klassekammerater 

Ellickson et al (a) fandt, at en række unge, som i 13 års alderen var yngre end 

deres klassekammerater (dvs. var kommet et år tidligere i skole eller var rykket 

en klasse op), i ringere grad var holdt op med at ryge fem år senere (39). Dette 

fund kunne bekræfte antagelsen om, at unge ryger for at signalere modenhed og 

at unge, hvis daglige omgangskreds er ældre end dem selv, i nogle tilfælde kompenserer 

for aldersforskellen ved at ryge. 

2 

29

30 


Social stabilitet 

Ellickson et al. (b) fandt, at det at komme fra ubrudte familier har en positiv effekt 

i forhold til rygestop hos piger, hvor Tucker et al. fandt denne sammenhæng 

gældende for drenge (40;43). Ellickson et al. (b) viste endvidere, at piger, der er 

holdt op med at ryge, i højere grad har ubrudte skoleforløb bag sig (40). 

Determinanter forbundet med psykologisk og social trivsel 

En lang række undersøgelser viser, at det er de unge, som oplever den største 

psykologiske og sociale trivsel, der holder op med at ryge. 

Lewinsohn et al. fandt, at unge, der i begrænset omfang oplever problemer 

med forældre og generelt har haft få daglige problemer, holder op med at ryge 

(42). Bonard et al. viste, at rygere, der fortsætter deres rygning, i højere grad har 

begået butikstyveri end rygestoppere (57). Paavola et al. fandt, at rygestop er 

relateret til mindre alkoholforbrug (5). Lewinsohn et al. viste, at fortsat rygning 

er associeret med stofmisbrug, og Ellickson et al. (b), at der blandt piger er fl ere, 

der ryger hash (40;42). 

Paavola et al og Rose et al. pegede på, at der er fl ere rygestoppere blandt 

unge, som er i arbejde (5;58), og Chassin et al., Ellickson et al (a), Hu et al., Lewinsohn 

et al., Paavola et al., Rose et al. og Tucker et al. har alle fundet, at unge, 

som klarer sig bedre i uddannelsessystemet, i højere grad holder op med at ryge 

(5;39;42;43;45;58;59). 

Bonard et al. og Paavola et al. viser, at unge, som holder op med at ryge, er 

mere engagerede i fritidsaktiviteter. Til gengæld fandt Bonard et al. samtidig, at 

rygere, der fortsat ryger, har fl ere venner end rygestoppere (5;57). Både Chassin 

et al. (c), Paavola et al. og Rose et al. har fundet, at rygestoppere indtager fl ere 

’voksenroller’ (5;45;58) og Zhu et al., at rygere udviser fl ere depressive symptomer 

end rygestoppere (46). 

Håndtering af problemer/pressede situationer 

I fl ere undersøgelser har man set på rygningens rolle i forhold til, hvordan rygere 

og rygestoppere håndterer følelser. Schmid viste, at der er fl ere rygestoppere 

blandt de rygere, som ryger for at slappe af end blandt de, som ryger for at 

håndtere negative følelser (55). Både Sussman et al. og Siqueira et al. har fundet, 

at oplevet stress er determinant for fortsat rygning (6;24). Siqueira et al. fandt 

endvidere, at gruppen af rygere i ringere grad end rygestopperne anvendte kognitive 

copingmetoder, såsom at acceptere tingenes tilstand, at distancere sig til 

problemet eller at se på det positive ved situationen. 

Kognitive determinanter 

Self-effi cacy 

Engels et al. fandt, at lav ’self-effi cacy’ (dvs. troen på, at man kan gennemføre 

adfærdsændring) ved en undersøgelse af unge i 14-15 års alderen var determinant 

for lav motivation for rygeophør, når de nåede 17-18 års alderen (56). Ellickson


et al. (a) viste, at der er større sandsynlighed for, at 18-årige med tro på, at de kan 

modstå et ydre pres for at ryge, er røgfri efter tre år (40). Samme resultat fandt 

Tucker et al. for piger i 17 års alderen, som blev undersøgt fem år senere (43). 

Intentioner om rygeophør 

Sussman et al., Tucker et al. og Zhu et al. har alle påvist, at eventuelle intentioner 

om fortsat rygning eller rygeophør er determinant for senere rygestatus 

(6;43;46). Ellickson et al. (b) fandt denne sammenhæng for piger (40), mens Sargent 

et al. pegede på, at intentioner kun er determinant for senere rygning blandt 

lejlighedsvise rygere (54). 

Sundhedsforventninger og oplevelse af sundhedsrelevans 

En række resultater peger på, at de unges holdning til sundhed har en betydning 

for, om de holder op med at ryge eller ej. Rose et al. fandt således, at rygestoppere 

i højere grad end ikkerygere lægger vægt på at have en sund livsstil (58), og Ellickson 

et al. (a), at kvindelige rygestoppere oplevede sig selv som værende sundere 

end en tilsvarende gruppe af rygere gjorde (40). Romer et al. viste, at unge 

generelt undervurderer både den generelle risiko ved rygning og risikoen for selv 

at blive udsat for denne. De fandt samtidig, at de personer, som vurderer både 

den generelle og personlige risiko størst, også er dem, som er mest motiverede 

for ophør (60). Rose et al. fandt, at de storrygende unge, som oplever rygning 

som mest farligt, er mest motiverede for ophør, hvor de overraskende fandt den 

modsatte sammenhæng hos unge med lavt cigaretforbrug (58). Lidt i forlængelse 

heraf fandt Milam et al., at de unge rygere, der i højere grad oplever sig selv som 

uimodtagelige overfor cigaretternes skadevirkninger, generelt ryger mindre, og 

konkluderede, at de unges oplevelse af uimodtagelighed hænger sammen med, at 

de reelt er mindre udsat for tobaksrøg (61). 

Holdninger til rygning og ophør 

Fire undersøgelser peger på, at unges holdning til rygning og rygeophør har en 

selvstændig betydning for, om de holder op med at ryge eller ej. Skinner et al. og 

Engels et al. fandt f.eks., at unge, som har en mere positiv holdning til rygning, 

i højere grad fortsætter deres rygning (56), mens Rose et al. i overensstemmelse 

hermed viste, at unge med en negativ holdning til rygning i højere grad holder op 

(32;41;58). Hansen et al. peger på, at graden af positive holdninger til rygning er 

determinant for rygestopforsøg (jo fl ere positive holdninger jo større sandsynlighed 

for stopforsøg), hvor det er de unge, som har fl est negative holdninger til 

rygning, der har størst sandsynlighed for at vedligeholde deres ophør (41). 

2 

31

32 


Opsamling 

I de foregående afsnit har vi set på de miljømæssige og individuelle determinanter 

for rygestop hos unge. De peger på, at de unge, der har størst chance for at 

holde op med at ryge, er dem som: 

Ydre determinanter: 

• oplever støtte til deres rygeophør fra venner (40) 

• har forældre, som har negative holdninger til rygning (37;40;43) 

• modtager færrest cigarettilbud (43) 

• har forældre, som enten er holdt op med at ryge eller aldrig har røget 

(5;28;45-47) 

• har færre venner, som ryger (5;35-43) 

Indre determinanter: 

• ryger mindst (5;6;24;46;54;55) 

• er debuteret sent (39;43;56) 

• i ringere grad er nikotinafhængige (24;53) 

• kommer fra ubrudte familier (40;43) 

• har ubrudte skoleforløb (40) 

• ikke er yngre end deres klassekammerater (39) 

• ikke ryger for at cope med negative følelser eller stress (6;24;55) 

• drikker mindre alkohol (5) 

• i ringere grad indtager andre stoffer (40;42) 

• har færrest psykologiske og sociale problemer (40;42;42;57) 

• klarer sig bedst i skolen (5;39;42;43;45;58;59) 

• har høj tro på, at de kan holde op (40;43;56) 

• føler, at både kort og langtidskonsekvenserne af rygning er personligt relevante 

(58;60) 

• lægger vægt på sund livsstil (58) 

• har planer om ikke at ville ryge i fremtiden (6;40;43;46) 

• har negative holdninger til rygning eller positive holdninger til rygeophør 

(32;41;41;56;58) 

Tegner man på baggrund af ovenstående en profi l af en rygestopper, fremgår 

det, at det er de unge, som omgås færrest rygere, der er mest ’velfungerende’ i 

forhold til systemets normer (klarer sig godt i skolen, har få problemer med kriminalitet 

etc.) og har den største sociale og psykologiske ballast, der har succes 

med at holde op med at ryge. Og der er meget, der tyder på, at succesfuld rygestop 

er betinget af sociale kår og psykologisk overskud. Et illustrativt eksempel 

herpå er Chassin et al.s fund af, at det er de unge, der er i stand til at opdyrke 

nye sociale ikkerygende relationer, der har størst chance for at holde op med at 

ryge (37). 

Sammenligner man determinanterne for rygestop med de tilsvarende 

psykosociale risikofaktorer for rygestart, er tendensen den, at det på en række

centrale områder er de samme determinanter, der kendetegner både succesfuldt 

rygestop og fortsat ikkerygning hos de unge (49;62). Dette gælder ikke kun, når 

man kigger på kognitive elementer som ’intentioner’ og ’self-effi cacy’, men også, 

når man ser på områder som social og psykologisk trivsel, akademisk succes, 

holdninger til rygning og rygning i den nærmeste sociale omgangskreds. 

Som det fremgår, har vi fundet en begrænset dokumentation for, at der 

skulle være en sammenhæng mellem rygestop hos unge og hhv. prisen på tobaksvarer, 

og ingen dokumentation for, at adgangen til tobak (f.eks. forbud mod 

salg af tobak til mindreårige) skulle have nogen betydning for rygeophør hos 

unge på trods af, at disse forhold har vist at have væsentlig betydning i forhold til 

forebyggelse af rygestart (62). Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at 

vurdere, om den manglende dokumentation alene skyldes mangel på studier, eller 

om det bunder i, at disse forhold spiller en mindre rolle, når de unge er begyndt 

at ryge og har vænnet sig til det besvær, det indebærer. 

’Venners rygning’ er den enkeltdeterminant, der er fundet i fl est studier. 

Det peger på, at det nære sociale miljø spiller en central rolle, når vi skal forstå, 

hvad der påvirker unge til rygestop. Det skal endvidere bemærkes, at der 

ikke er fundet dokumentation for, at rygning og holdning til rygning hos lærere, 

bekendte, trænere, øvrige familiemedlemmer og pædagoger har en selvstændig 

betydning, når man ser bort fra, at de indgår som en faktor, der måles, når man 

ser på antallet af cigarettilbud, den enkelte unge modtager. Derudover er der 

heller ikke fundet undersøgelser af, hvorvidt tobakspolitik i daglige miljøer (uddannelse, 

arbejdspladser, foreninger etc.) og muligheder for hjælp til rygestop er 

determinant for rygestop hos unge. Der er således uklarhed om en række miljømæssige 

forhold, der normalt antages at have betydning i tobaksdebatten, når 

man fokuserer alene på rygestop hos unge. 

Opstilling af lærings- og 



Formålet med dette afsnit er at opstille lærings- og forandringsmål, som rygestopinterventioner 

for unge skal tage afsæt i. Disse opstilles med udgangspunkt 

i de determinanter, der er identifi ceret i problemanalysen, samt i de handlinger 

som et rygestop indebærer (handlingsmål). 

Udvælgelse af determinanter 

I problemanalysen identifi cerede vi en række determinanter for rygestop hos 

unge. I dette afsnit prioriteres disse i forhold til deres betydning og ændringspotentiale. 

Formålet med prioriteringen er at få fokuseret indsatsen, så man ikke 

arbejder med at forandre determinanter, der enten ikke er særlig betydende, eller 

som det i praksis enten er umuligt eller uden for et traditionelt interventionsprojekts 

rækkevidde at ændre på. 

2 

33

34 


Ideelt set skulle prioriteringen ske på baggrund af studier, der sammenligner 

effekten af interventioner, der arbejder med forskellige determinanter. 

Desværre har vi kun fundet få studier, som gør det. Det er derfor nødvendigt 

at inddrage andre kilder, når vi skal vurdere determinanternes betydning og ændringspotentiale. 

I det følgende har vi derfor valgt at basere udvælgelsen på følgende: 

1) Interventionsstudier der sammenligner effekten af interventioner, der 

arbejder med forskellige determinanter 

2) Anbefalinger fra succesfulde enkeltstudier på området 

3) Resultater fra undersøgelser af unges forhold til rygestop 

4) At determinanten er fundet i fl ere uafhængige undersøgelser 

Sammenlignende interventionsstudier 

Vi har identifi ceret få studier, hvor man på baggrund af sammenligninger af 

forskellige interventionsstudier vurderer forskellige determinanter og/eller curriculum. 

Sussman et al. gennemgik i et review effekten af 17 gruppebaserede ophørsstudier 

i forhold til ophørsrate og rygereduktion (63). De 17 studier var 

ifølge artiklen hovedparten af det samlede antal rapporterede forsøg indtil 1997 

i USA. I tre af studierne undersøgtes forskellige typer af programindhold, som 

kan bruges til at vurdere, hvilke determinanter der giver den største effekt: 7 

1) I et studie (Sussman et al.) blev en intervention med fokus på psykosocial 

afhængighed i forhold til fysisk afhængighed sammenlignet. Her var 

tendensen, at studiet med fokus på psykosocial afhængighed var det mest 

effektive. 

2) Et studie (Lotecka og MacWhinney) sammenlignede et kursus med fokus 

på coping med et kursus med fokus på information. Her var tendensen, at 

kurset, som fokuserede på coping, var det mest effektive. 

3) Endelig sammenlignede man i et studie tre design i forhold til en kontrolgruppe 

(Greenberg og Debutat). Her viste resultatet, at indsatser med 

fokus på ’værdier’ var mere effektive end tilsvarende indsatser, som fokuserede 

på hhv. ’facts’ og ’frygt’, om end alle design havde effekt i forhold til 

kontrolgruppen. 

Sussman et al. konkluderede, at der var en tendens til, at de mest succesfulde 

kurser var dem, hvor man fokuserede på: 

• psykosocial afhængighed 

• umiddelbare ophørsfordele 

• coping 

7) Da det kun har været muligt at fremskaffe en af originalartiklerne gennemgås resultaterne her 

sekundært fra reviewet..

Quinlan og McCaul sammenlignede en ’matched’ og en ’mismatched’ intervention 

rettet imod unge førovervejere (19). Den ’matchede’ intervention byggede på 

de anbefalinger, som Prochaska og DiClemente har opstillet i forhold til, hvordan 

man skal henvende sig afhængigt af, hvor i ophørsprocessen modtageren 

befi nder sig. Dette betød, at de tog højde for, at målgruppen ikke var motiveret 

for rygestop, og derfor indeholdt interventionen ikke deciderede gode råd om 

ophør, men havde fokus på: ’hvorfor ryger man?’, ’økonomiske omkostninger 

ved rygning’, ’rygningens konsekvenser’, ’grunde til at fortsætte eller holde op 

med at ryge’, ’indtagelse af et mere ’balanceret’ syn på rygning’ og ’myter og 

facts om rygning’. Den mismatchede intervention tog ikke hensyn til deltagernes 

placering i rygestopprocessen. Den indeholdt derfor emner om: ’rygestopmetoder’, 

’identifi cering af svære situationer’, ’håndtering af svære situationer’, ’sæt en 

stopdato’, ’forberedelse på stop’ og ’brug af venner til støtte’. 

Mod forventning fandt forfatterne, at den ’mismatchede’ intervention var 

den signifi kant mest effektive og konkluderede, at interventioner rettet mod unge 

skal være ’handlingsorienterede’, selv hvis man henvender sig til unge, som ikke 

er motiverede for rygestop. 

Anbefalinger fra succesfulde enkeltstudier på 

området 

I dette afsnit beskrives tre udvalgte interventionsstudier. Kriterierne for udvælgelsen 

har været, at der indgik minimum 300 elever i studiet; at der er lavet opfølgende 

undersøgelser efter minimum 3 måneder; at studierne har demonstreret 

signifi kante effekter i forhold til en kontrolgruppe; samt at resultaterne er publiceret 

i et peer-reviewed tidsskrift. 8 Disse defi neres som ’effektive kvalitetsstudier’. 

Der er i det følgende kun beskrevet studier, der omhandler rygestopkurser 

for unge i skolen. Dette forhold skal ikke tages som udtryk for, at vi mener, at 

skolebaserede interventioner er de mest effektive, men snarere som et udtryk for, 

at der er lavet fl est kvalitetsstudier inden for dette område. 

1) Not on tobacco (N-O-T) 

N-O-T er den amerikanske lungeforenings bud på et rygestopprogram for unge. 

N-O-T er et rygestopkursus, der bliver tilbudt unge i alderen 14-19 år på ungdomsuddannelser 

i USA. Der afholdes i N-O-T 10 lektioner af 50 min. varighed 

plus 2-4 ’booster sessions’. Kurserne afholdes i skolen i skoletiden af voksne 

vejledere, specielt uddannede til rygestopkurser. 313 elever deltog i programmet, 

og 253 indgik i kontrolgruppen, som fi k en kort information om rygning. Syv 

måneder efter baselinemålingen var 21,7 % af deltagerne stadig røgfri mod 12,6 

% i kontrolgruppen (data valideret med CO2 - målinger) (9). 

Programindhold: 

• Motivation 


8) Vi har fundet 4 studier, der lever op til disse kriterier, men da det ene (14) kun beskriver 

curriculum som værende ’provocative’ og ’dissonance arousing’, har det ikke været muligt at 

inddrage studiet i analysen. 

2 

35

36 


• Stresskontrol 

• Forberedelse på stop 

• Håndtering af socialt pres 

• Forståelse af ydre pres for rygning (social- og medieindfl ydelse) 

• Kompetencer til at stoppe 

2) Projekt EX 

Projekt EX var et rygestopprogram med otte lektioner, som inkorporerede forskellige 

alternative formidlingsstrategier såsom ’talkshow’ og ’yoga øvelser’ etc. 

Kurserne blev afholdt i skolen i skoletiden af uddannede voksne vejledere, og 

gennemsnitsalderen for deltagerne var 16,8 år (14 -19). Sussman et al. fandt, at 

17 % af programdeltagerne havde været røgfri den seneste måned fem måneder 

efter stopdagen imod 8 % i kontrolgruppen (11). Effekten var størst hos de 

elever, som havde den laveste nikotinafhængighed målt med den modifi cerede 

fagerstrøm nikotinafhængighedsskala (64). I alt indgik 335 elever i undersøgelsen 

(heraf 76 som kontrol). 


• Grunde til at ryge/stoppe med at ryge 

• Rygning og stress/håndtering af stress 

• Cigaretternes skadelige indholdsstoffer 

• Stopprocessen og forberedelse på stop 

• Beslutningsprocessen 

• Håndtering af umiddelbare stopproblemer (herunder nikotinhunger) 

• Håndtering af vrede/assertionstræning 

• Vedligeholdelsesstrategier (herunder vægtkontrol og fokus på andre adfærdsformer) 

3) TEG/TAG 

I TEG og TAG tilbydes en intervention, som tager højde for rygernes forskellige 

motivation, og indsatsen er således bygget op omkring Prochaska og DiClementes 

’Stages of Changes’-model. Indsatsen blev testet på seks forskellige highschools 

i det sydlige Californien. I undersøgelsen indgik 351 studerende. I kurset 

blev TEG tilbudt ’førovervejere’ og ’overvejere’, imens TAG blev tilbudt ’forberedere’. 

TEG blev primært tilbudt elever, som var blevet taget i at bryde skolens 

tobaksreglement, imens deltagelsen på TAG var frivillig. Kurset bestod af 

otte kursusgange, der blev afholdt af trænede, voksne instruktører. Ophørsraten 

umiddelbart efter kursusafholdelse var hhv. 12 % (TEG) og 15 % (TAG) højere 

end stopraten i kontrolgruppen (8). 


De to interventioner havde forskelligt indhold som følge af, at de henvendte sig 

til personer, der ikke var lige motiverede.

TEG curriculum fokuserede på: 

• Personlige grunde til at ryge eller tygge tobak 

• Pres for at bruge tobak 

• Demonstration af korttidseffekten af tobaksforbrug 

• Diskussion af langtidseffekten af cigaretforbrug 

TAG curriculum fokuserede på: 

• Kort- og langtidskonsekvenser af rygning 

• ’Triggers’ til tobaksbrug og copingstrategier 

• ’Problemer’ i forbindelse med ophør og vedligeholdelse 

• Individuelle valg af ophørsmetode 

• Fokus på vægtkontrol 

Resultater fra undersøgelser af unges forhold til 

rygestop 

En række undersøgelser har set på unges egen oplevelse af, hvad der kunne få 

dem til at holde op med at ryge. I det følgende er de fem vigtigste årsager fra hver 

undersøgelse udvalgt og kategoriseret efter, hvilken determinant den er relateret 

til. 

Oplevelse af personlig sundhedsrelevans 

• Hvis en person i min nære omgangskreds døde pga. rygning (65) 

• Hvis man så en person, som blev syg af at ryge (21) 

Viden om sundhed 

• For at leve længere (65) 

• Sundhedsmæssige årsager (66) 

Lægge vægt på sund livsstil 

• Hvis man indså muligheden for bedre sundhed (21) 


Påvirkninger fra netværk 

• Hvis en læge bad mig om at holde op (65) 

• Hvis min ven eller veninde bad mig om at holde op (65) 

• Være sammen med ikke-rygere (21) 

• Familien kan ikke lide rygning (66) 

Fordele ved rygestop/ulemper ved rygning 

• Hvis cigaretter var for dyre (65) 

• At man kunne spare penge (21) 

• Bedre form eller chancen for at komme på et sportshold (21) 

• Hår og tøj lugter (66) 

• Ikke at være afhængig (66) 

2 

37

38 


Som det fremgår, har vi kun fundet tre undersøgelser af unges egne oplevelser af 

motivationsfaktorer for rygestop. Ydermere er der kun spurgt til, hvilke grunde 

de unge har til at ville stoppe med at ryge, og der skal derfor tages forbehold for, 

at resultaterne ikke omhandler andre temaer som f.eks. barrierer for rygestop, 

samt at svarkategorierne i undersøgelserne er defi neret på forhånd. Endvidere er 

studierne fra hhv. Australien og USA, så det kan ikke udelukkes, at der kan være 

væsentlige kulturelle forskelle i forhold til danske unges motivationsfaktorer. 

Man skal derfor være varsom med at lægge for stor vægt på resultaterne. Alligevel 

er det interessant, at f.eks. sundhedstemaet scorer højt i alle undersøgelserne 

på trods af den generelle antagelse om, at unge ikke forholder sig til langsigtede 

sundhedskonsekvenser af rygning. 

Prioritering af determinanter 

I dette afsnit udvælger vi de determinanter, som vi mener, der skal fokuseres på i 

fremtidige interventioner på ungdomsområdet. Udvælgelsen sker på baggrund af 

en vurdering af, hvilke determinanter der har det største samlede ændringspotentiale. 

Dette fremkommer ved at vurdere både, om determinanten er betydende og 

om det er muligt at forandre denne (se fi gur 2). Vi har valgt at pege på determinanter, 

hvor både den skønnede betydning og det skønnede forandringspotentiale 

er på mindst to (dvs. samlet fi re eller derover). Det er de determinanter, vi går 

videre med (fremhævet med *). Der er dog en enkelt undtagelse: Rygeprævalens 

(dagligt tobaksforbrug) er valgt fra, idet der ikke fi ndes god dokumentation for, 

at en nedsættelse af rygemængden i sig selv er determinant for senere rygestop. 

Dette udelukker dog ikke, at det kan være en god pædagogisk øvelse at nedsætte 

sit tobaksforbrug som optakt og læring til et egentligt rygestop. 

Sociale og 

individuelledeterminanter 

Determinant 

fundet 

betydende 

i mindst to 

forskellige 

studier 

Determinant 

fundet 

i sammenlignendeinterventionsstudie 

Determinant 

fundet 

motiverende 

af de 

unge selv 

Determinant 

fundet 

i effektive 

kvalitetsstudier 

Skønnet 

betydning 

* 

Sociale determinanter 

* Oplever 

støtte til 

deres 

rygeophør 

fra venner 

Nej (Ja) Ja Nej 2 2 

* Forældres 

holdninger 

til rygning 

* Modtager 

færrest 

cigarettilbud 

Ja Nej Ja Nej 2 2 

Nej (Ja) Nej Nej 2 2 

Skønnet 

forandringspotentiale 

**

Forældres 

rygning 

Venners 

rygning 

Individuelle determinanter 

* Selfeffi 

cacy 

* Oplevelse 

af 

sundhedsrelevans 

Vægt på 

sund livsstil 

* Intentioner 

* Fordele 

ved 

rygestop/ 

ulemper 

ved rygning 

Ja Nej Nej Nej 3 1 

Ja (Ja) Ja Ja 3 1 

Ja Nej Nej Ja 3 3 

Ja Ja Ja Ja 3 3 

Nej Nej Ja Nej 1 2 

Ja Nej (Ja) Ja 3 3 

Ja Ja Ja Ja 3 3 

* Coping Ja Ja Nej Ja 3 3 

Rygeprævalens 


Rygedebut Ja Nej Nej Nej 3 0 

* Nikotin 

afhængighed 

Indtagelse 

af andre 

stoffer 

Psykologiske 

og 

sociale 

problemer 

Akademisk 

succes 

Ubrudt 

familieforløb 

Ubrudt 

skoleforløb 

Alder i 

forhold 

til klasse 

kohorte 


Ja Nej Nej Ja 3 2 





Nej Nej Nej Nej 1 0 

Nej Nej Nej Nej 1 0 

2 

39

40 


Figur 2 

Prioritering af determinanter 

* Skala: 1 = Lille betydning 2 = Mellem betydning 3 = Stor betydning. 

** Skala: 0 = Principielt set umulig at forandre; 1 = Principielt set mulig at forandre, men 

vurderet uden rækkevidde for traditionelle rygestopprojekter for unge; 2 = Mulig at forandre; 

3 = Mulig at forandre og erfaringer med forandring fra interventioner eller anerkendte teorier 

på området. 

Handlingsmål: Det kvalifi cerende 

rygestopforsøg 

I dette afsnit ser vi på de handlinger, som de unge i praksis skal udføre i forbindelse 

med et rygestop. Handlings- og delhandlingsmålene tager afsæt i determinanterne 

for rygestop, som er gennemgået i det foregående. Formålet med det 

kvalifi cerende rygestopforsøg er, at der ikke kun er fokus på selve rygestoppet, 

men også på de delhandlinger og tilhørende lærings- og forandringsmål, som rygestoppet 

indeholder og som kvalifi cerer rygestopperen til enten her og nu eller 

på sigt at blive røgfri. 

Handlingsmål for den enkelte 

Det overordnede formål med rygestopinterventioner er naturligvis, at de unge 

holder op med at ryge. Som minimum indebærer dette, at rygestopperen: 1) beslutter 

sig for at holde op, 2) holder op og 3) vedligeholder rygestoppet. Under 

hver af disse overordnede handlinger ligger en række delhandlinger, som kan 

ses som forudsætningen for, at man kan udføre de overordnede handlingsmål. 

Delhandlingsmålene er, at rygestopperen: 

1) opsøger information om rygning og rygestop 

2) arbejder med sin beslutningsbalance/argumenter for og imod rygning og 

rygestop 

3) arbejder med afklaring af rygemønster 

4) arbejder med at afdække rygningens funktion 

5) formulerer et personligt mål om rygestop 

6) fastsætter en stopdato 

7) forsøger rygestop 

8) identifi cerer svære situationer 

9) fastlægger håndteringsstrategier 

10) anvender håndteringsstrategier i svære situationer 

11) evaluerer og justerer strategierne 

12) afviser at ryge i forbindelse med de forandringer, den nye adfærd har medført


Formålet med den række af handlinger, der foreslås, er, at de øger sandsynligheden 

for, at rygestopperen arbejder med de determinanter for rygestop, som er 

identifi ceret i problemanalysen og dermed også for, at målgruppen enten her og 

nu eller på sigt bliver røgfri. 

Handlingsmål for den sociale omgangskreds 

Der er en række handlinger, som personer i det nære sociale miljø kan udføre, 

som vil påvirke den enkelte i sit stopforsøg. Overordnet kan man se den sociale 

omgangskreds enten som en ressource, der kan støtte den enkelte i sit rygestop, 

eller som en barriere, hvor målet er at opnå en slags ’harm reduction’ og hvor 

miljøet ikke decideret modarbejder den enkeltes rygestopønske. 

Ser man den sociale omgangskreds som en ressource, kan handlingsmålene bl.a. 

være, at man: 

• giver udtryk for, at det er positivt, at personen ønsker at holde op med at 

ryge 

• hjælper personen til at fastholde beslutningen i belastede situationer 

• belønner personen (med enten gaver eller positiv opmærksomhed), også 

længe efter at rygestoppet faktisk har fundet sted 

Ses omgangskredsen som en barriere vil handlingsmålene for de sociale relationer 

f.eks. handle om, at de: 

• undlader at tilbyde rygestopperen cigaretter 

• undlader at udelukke rygestopperen for betydende sociale begivenheder 

• undlader at modarbejde rygestoppet 

Opstilling af matrixmodel 

I det følgende opstilles en matrixmodel over hhv. handlingsmål og determinanter 

for rygestop hos unge (se fi gur 3). Formålet er at få beskrevet den læring og de 

forandringer i omgivelserne, der skal til for, at unge udfører de handlinger, et 

rygestop indebærer. Determinanterne er her skåret ned til fi re kategorier, der 

dækker determinanter, der handler om: 

• troen på, at man kan holde op med at ryge 

• holdninger og viden om rygning og rygestop, herunder forventninger til de 

fordele og ulemper et rygestop indebærer 

• kompetencer, som rygestopperen skal være i besiddelse af 

• forandringsmål for betydende personer i den sociale omgangskreds 

I matrixmodellen er læringsmålene delt op både i forhold til de enkelte determinanter 

og de handlinger, der knytter sig til rygestoppet. I praksis vil der være 

et vist overlap mellem de forskellige niveauer. F.eks. kan det at arbejde med copingstrategier 

føre til, at den enkelte samtidig øger sin tro på, at det kan lade sig 

2 

41

42 


gøre at forandre adfærd (dvs. en øgning af self-effi cacy), og dermed forandre 

vedkommendes motivation for at holde op. 

Determinanter 

Handlingsmål 

Opsøger 

informa tion 

om ryg ning 

og ryge stop 

Arbej der 

med beslutnings 

- 

balan ce 

Arbejder 

med afklaring 

af rygemønster 

Arbejder 

med at 

afdæk ke 

rygning ens 

funk tion 

Opbyg ger 

handle kompe 

ten cer 

til svære 

situa tioner 

For mu ler er 

et per sonligt 

mål om 

ryge stop 

Fast sætter 

en stop dato 

Stop per 

med at ryge 

Opmærksomhed 

Erkender vigtigheden 

i at forbe 

rede sig på 

ryge stop ved 

at rygningen 

udfyl der 

for skel lige 

funk tioner 

Er bevidst om, 

at for and ring er 

ikke kom mer 

af sig selv 

Self-effi cacy Holdninger/ 

viden 

Tror på egne 

evner til 

at mod stå 

bes vær i forbind 

else med 

ryge stop 

Oplever, at det 

kan lade sig 

gøre at stop pe 

Indser, at det 

er bedre at 

stop pe her og 

nu end senere 

Op lever, at 

rygningens 

skade virk ning 

er er per sonligt 

rele van te 

Kender til 

både kort- og 

langtids konsek 

ven ser ne 

ved ryg ning 

Oplever social 

accept af 

ønsket om 

ryge stop 

Indser, at det 

er bedre at 

stoppe her og 

nu end senere 

Oplever social 

accept af 

ønsket om 

ryge stop 

Kompetencer Forandringsmål 

for 

betydende 

sociale 

personer 

Kan nævne 

per son lige 

grunde til at 

fort sætte med 

at ryge 

Kan nævne 

personlige 

grunde til at 

stop pe med at 

ryge 

Kan fast holde 

en be slut ning 

om ryge stop 

Giver udtryk 

for, at per sonens 

ønske 

med ryge stop 

er noget posi 

tivt. 

Ac cep terer 

ønsket 

om rygestop 

forsøg 

(und lader 

at moppe / 

modarbejde 

Hjælper 

per so nen til 

at fast holde 

be slut ning en 

i be last ede 

si tua tioner

Iden tifi cerer 

svære situationer 

Fast læg ger 

hånd teringsstrate 

gier 

Anvender 

hånd teringsstra 

tegier i 

svære situationer 

Evaluerer 

og ju ste rer 

hånd te-ringsstrate-gierne 

Afviser 

at ryge i 

for bind else 

med de 

for and ringer, 

den nye 

adfærd har 

medført 

Er be vidst 

om at der 

er be stem te 

situa tioner 

der ud løser 

ryg ning 

Skal mærke 

at i be stemte 

si tua tioner skal 

man an vende 

al ter na tive 

hand le måder 

Bliver op mærksom 

på om 

hånd te ringsstra 

te gier nes 

virk nings fuldhed 

og at de 

løbende skal 

ju ste res 

Tror på, at 

kri ser kan 

gen nem leves 

uden brug af 

sti mu lan ser 

Tror på at man 

kan an ven de 

alter na tive 

hand le måder i 

prak sis 

Tror på, at 

man kan fastholde 

vægt 

i for bind else 

med ophør 


Har kend skab 

til, at ni ko tinhung 

er er et 

mid ler ti digt 

pro blem 

Ved hvor man 

kan søge 

hjælp i svære 

situa tion er 

Ac cep terer at 

nogle pro blemer 

gør ondt 

Accep te rer, 

at f.eks. fasthold 

else af 

vægt kræver 

for andring er 

på andre livsstils 

om råder 

Evt. accept af 

vægt stig ning 

eller andre 

fy siske for andringer 

Kan afdæk ke 

(mo ni to rere) 

psy kisk-, 

social og 

fysisk af hængig 

hed 

Kan nævne 


hand le må der 

i psy ko lo gisk 

og socialt 

be las tede 

si tua tion er 

Kan nævne 


hand le måder 

i si tua tioner 

hvor der 

op leves ni kotin 

hung er 

Kan overføre 

de plan lag te 

stra tegier til 

praksis 

Kan re gi strere 

de for andringer, 

den 

nye ad færd 

fører med sig 

(f.eks. vægtstig 

ning eller 

fysiske for andringer) 

Kan fast læg ge 

stra tegier til 

at håndtere 

de ne ga tive 

kon se kven ser 

af den nye 

ad færd, f.eks. 

vægt stig ning 

og fysisk 

ube hag 

Be løn ner perso 

nen også 

længe efter, 

ryge stop pet 

har fundet 

sted 

Und lader at 

moppe i forbind 

else med 

evt. vægt for øgelse 

Tilbyder hjælp 

i ryge frist ende 

si tua tioner. 

Ac cep terer 

perioder med 

sving ende 

humør 

Undlader at 

ude luk ke rygestop 

peren for 

betyd ende 

so ciale begiven 

heder 

Undlader at 

tilbyde rygestop 

per en 

ci ga ret ter 

2 

43

44 


Figur 3 

Rygestop for unge. I skemaet er beskrevet, hvilken læring (læringsmål) og hvilke forandringer 

i den sociale omgangskreds (forandringsmål) der leder til de handlinger (handlingsmål), som et 

rygestop indebærer. 

Opsamling 

I det foregående har vi på baggrund af en udvælgelse af determinanter beskrevet 

de læringsmål, der knytter sig til de grundhandlinger (beslutning om rygestop, 

stop, vedligeholdelse af rygestoppet), som et kvalifi cerende rygestop indeholder. 

Overordnet er det disse læringsmål, som rygestopinterventioner for unge bør 

søge at nå. 

I det kvalifi cerende rygestopforsøg har vi opstillet en række handlinger, 

som de unge skal udføre for med større sandsynlighed at opnå disse læringsmål. 

Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at de unge forsøger at holde op med at 

ryge, men også at de: 

• opsøger information om rygning og rygestop 

• identifi cerer problemsituationer 

• fastlægger håndteringsstrategier 

• bearbejder erfaringer med rygestop 

• fastlægger nye eller redigerede håndteringsstrategier 

I den kvalifi cerende rygestopproces arbejdes der med at øge den enkeltes intention 

om rygeophør og tro på, at ophør er muligt, ved dels at fokusere på motivation 

for forandring, dels ved at reducere barrierer og opbygge rygestopkompetencer 

såvel hos den enkelte, som i det nære sociale miljø.



(1) National Kræftplan. 2000. Sundhedsministeriet. Ref Type: Report 

(2) Groth M.Nielsen GA.Ringgård L. Unges Livsstil og Dagligdag 2001. Geografi 

ske forskelle og ligheder. 2003. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. 

Ref Type: Report 

(3) Stanton WR, Lowe JB, Gillespie AM. Adolescents’ experiences of smoking 

cessation. Drug Alcohol Depend JID - 7513587 1996; 43(1-2):63-70. 

(4) Paavola M, Vartiainen E, Puska P. Predicting adult smoking: the infl uence 

of smoking during adolescensce and smoking among friends and family. 

Health Education Research 1996; 11(3):309-315. 

(5) Paavola M, Vartiainen E, Puska P. Smoking cessation between teenage 

years and adulthood. Health Educ Res JID - 8608459 2001; 16(1):49-57. 

(6) Sussman S, Dent CW, Severson H, Burton D, Flay BR. Self-initiated quitting 

among adolescent smokers. Prev Med JID - 0322116 1998; 27(5 Pt 3): 

A19-A28. 

(7) Adelman WP, Duggan AK, Hauptman P, Joffe A. Effectiveness of a high 

school smoking cessation program. Pediatrics JID - 0376422 2001; 107(4): 

E50. 

(8) Coleman-Wallace D, Lee JW, Montgomery S, Blix G, Wang DT. Evaluation 

of developmentally appropriate programs for adolescent tobacco cessation. 

J Sch Health JID - 0376370 1999; 69(8):314-319. 

(9) Dino GA, Horn KA, Goldcamp J, Maniar SD, Fernandes A, Massey CJ. 

Statewide demonstration of not on tobacco: a gender-sensitive teen smoking 

cessation program. J Sch Nurs JID - 9206498 2001; 17(2):90-97. 

(10) Prince F. The relative effectiveness of a peer-led and adult-led smoking 

intervention program. Adolescence JID - 0123667 1995; 30(117):187-194. 

(11) Sussman S, Dent CW, Lichtman KL. Project EX: outcomes of a teen smoking 

cessation program. Addict Behav JID - 7603486 2001; 26(3):425-438. 

(12) Hurt RD, Croghan GA, Beede SD, Wolter TD, Croghan IT, Patten CA. 

Nicotine patch therapy in 101 adolescent smokers: effi cacy, withdrawal 

symptom relief, and carbon monoxide and plasma cotinine levels. Arch 

Pediatr Adolesc Med JID - 9422751 2000; 154(1):31-37. 

(13) Patten CA, Ames SC, Ebbert JO, Wolter TD, Hurt RD, Gauvin TR. Tobacco 

use outcomes of adolescents treated clinically for nicotine dependence. 

Arch Pediatr Adolesc Med JID - 9422751 2001; 155(7):831-837. 

(14) Hafstad A, Aaro LE, Engeland A, Andersen A, Langmark F, Stray-Pedersen 

B. Provocative appeals in anti-smoking mass media campaigns targeting 

adolescents--the accumulated effect of multiple exposures. Health 

Educ Res JID - 8608459 1997; 12(2):227-236. 

(15) Woodruff SI, Edwards CC, Conway TL, Elliott SP. Pilot test of an Internet 

virtual world chat room for rural teen smokers. J Adolesc Health JID 

- 9102136 2001; 29(4):239-243. 

2 

45

46 


(16) O’Neill HK, Gillispie MA, Slobin K. Stages of change and smoking cessation: 

a computer-administered intervention program for young adults. Am 

J Health Promot JID - 8701680 2000; 15(2):93-6, iii. 

(17) Colby SM, Monti PM, Barnett NP, Rohsenow DJ, Weissman K, Spirito A 

et al. Brief motivational interviewing in a hospital setting for adolescent 

smoking: a preliminary study. J Consult Clin Psychol JID - 0136553 1998; 

66(3):574-578. 

(18) Kentala J, Utriainen P, Pahkala K, Mattila K. Can brief intervention 

through community dental care have an effect on adolescent smoking? 

Prev Med JID - 0322116 1999; 29(2):107-111. 

(19) Quinlan KB, McCaul KD. Matched and mismatched interventions with 

young adult smokers: testing a stage theory. Health Psychol JID - 8211523 

2000; 19(2):165-171. 

(20) Balch GI. Exploring perceptions of smoking cessation among high school 

smokers: input and feedback from focus groups. Prev Med JID - 0322116 

1998; 27(5 Pt 3):A55-A63. 

(21) Gillespie A, STANTON W, Lowe JB, Hunter B. Feasibility of school-based 

smoking cessation programs. J Sch Health JID - 0376370 1995; 65(10):432- 

437. 

(22) Stanton WR, Lowe JB, Fisher KJ, Gillespie AM, Rose JM. Beliefs about 

smoking cessation among out-of-school youth. Drug Alcohol Depend JID 

- 7513587 1999; 54(3):251-258. 

(23) Hines D. Young smokers’ attitudes about methods for quitting smoking: 

barriers and benefi ts to using assisted methods. Addict Behav JID - 

7603486 1996; 21(4):531-535. 

(24) Siqueira LM, Rolnitzky LM, Rickert VI. Smoking cessation in adolescents: 

the role of nicotine dependence, stress, and coping methods. Arch Pediatr 

Adolesc Med JID - 9422751 2001; 155(4):489-495. 

(25) Green LW, Kreuter WM. Health Promotion Planning - an educationel and 

environmental approach. Second edition ed. Mayfi eld Publishing Company, 

1991. 


- Designing theory and health promoting programs. Mayfi eld Publishing 

Company, 2001. 

(27) USDHHS. Effektive edcationel strategies to prevent tobacco use among 

young people. Fra: Reducing tobacco use: a report of the surgeon general. 

2000. US Department of Health and Human Service, Centers for Disease 

Control and Prevention, National Center for Cronic Disease Prevention 

and Health Promotion, Offi ce on Smoking and Health. Ref Type: Report 

(28) Farkas AJ, Distefan JM, Choi WS, Gilpin EA, Pierce JP. Does parental 

smoking cessation discourage adolescent smoking? Prev Med JID - 

0322116 1999; 28(3):213-218.


(29) Flay BR, Phil D, Hu FB, Richardson J. Psychosocial predictors of different 

stages of cigarette smoking among high school students. Prev Med 1998; 

27(5 Pt 3):A9-18. 

(30) Kremers SP, Mudde AN, de Vries H. ”Kicking the initiation”: do adolescent 

ex-smokers differ from other groups within the initiation continuum? 

Prev Med JID - 0322116 2001; 33(5):392-401. 

(31) Simons-Morton B, Crump AD, Haynie DL, Saylor KE, Eitel P, Yu K. 

Psychosocial, school, and parent factors associated with recent smoking 

among early-adolescent boys and girls. Prev Med 1999; 28(2):138-148. 

(32) Skinner WF, Massey JL, Krohn MD, Lauer RM. Social infl uences and constraints 

on the initiation and cessation of adolescent tobacco use. J Behav 

Med JID - 7807105 1985; 8(4):353-376. 

(33) Bailey SL, Ennett ST, Ringwalt CL. Potential mediators, moderators, or independent 

effects in the relationship between parents’ former and current 

cigarette use and their children’s cigarette use. Addict Behav JID - 7603486 

1993; 18(6):601-621. 

(34) Pederson LL, Lefcoe NM. Change in smoking status among a cohort of 

late adolescents: prediction and explanation of initiation, maintenance and 

cessation. Int J Epidemiol JID - 7802871 1986; 15(4):519-526. 

(35) Ary DV, Biglan A. Longitudinal changes in adolescent cigarette smoking 

behavior: onset and cessation. J Behav Med JID - 7807105 1988; 

11(4):361-382. 

(36) Burt RD, Peterson AVJ. Smoking cessation among high school seniors. 

Prev Med JID - 0322116 1998; 27(3):319-327. 

(37) Chassin L, Presson CC, Sherman SJ. Cognitive and social infl uence factors 

in adolescent smoking cessation. Addict Behav JID - 7603486 1984; 

9(4):383-390. 

(38) Chen PH, White HR, Pandina RJ. Predictors of smoking cessation from 

adolescence into young adulthood. Addict Behav JID - 7603486 2001; 

26(4):517-529. 

(39) Ellickson PL, McGuigan KA, Klein DJ. Predictors of late-onset smoking 

and cessation over 10 years. J Adolesc Health JID - 9102136 2001; 

29(2):101-108. 

(40) Ellickson PL, Tucker JS, Klein DJ. Sex differences in predictors of adolescent 

smoking cessation. Health Psychol JID - 8211523 2001; 20(3):186- 

195. 

(41) Hansen WB, Collins LM, Johnson CA, Graham JW. Self-initiated smoking 

cessation among high school students. Addict Behav JID - 7603486 1985; 

10(3):265-271. 

(42) Lewinsohn PM, Brown RA, Seeley JR, Ramsey SE. Psychosocial correlates 

of cigarette smoking abstinence, experimentation, persistence and frequency 

during adolescence. Nicotine Tob Res JID - 9815751 2000; 2(2):121- 

131. 

2 

47

48 


(43) Tucker JS, Ellickson PL, Klein DJ. Smoking cessation during the transition 

from adolescence to young adulthood. Nicotine Tob Res 2002; 4(3):321- 

332. 

(44) Pallonen UE, Prochaska JO, Velicer WF, Prokhorov AV, Smith NF. Stages 

of acquisition and cessation for adolescent smoking: an empirical integration. 

Addict Behav JID - 7603486 1998; 23(3):303-324. 

(45) Chassin L, Presson CC, Rose JS, Sherman SJ. The natural history of cigarette 

smoking from adolescence to adulthood: demographic predictors of 

continuity and change. Health Psychol JID - 8211523 1996; 15(6):478-484. 

(46) Zhu SH, Sun J, Billings SC, Choi WS, Malarcher A. Predictors of smoking 

cessation in U.S. adolescents. Am J Prev Med JID - 8704773 1999; 

16(3):202-207. 

(47) Chassin L, Presson C, Rose J, Sherman SJ, Prost J. Parental smoking cessation 

and adolescent smoking. J Pediatr Psychol JID - 7801773 2002; 

27(6):485-496. 

(48) O’Byrne KK, Haddock CK, Poston WS. Parenting style and adolescent 

smoking. J Adolesc Health JID - 9102136 2002; 30(6):418-425. 

(49) Lantz PM, Jacobson PD, Warner KE, Wasserman J, Pollack HA, Berson J 

et al. Investing in youth tobacco control: a review of smoking prevention 

and control strategies. Tob Control JID - 9209612 2000; 9(1):47-63. 

(50) Forster JL, Murray DM, Wolfson M, Blaine TM, Wagenaar AC, Hennrikus 

DJ. The effects of community policies to reduce youth access to tobacco. 

Am J Public Health JID - 1254074 1998; 88(8):1193-1198. 

(51) Liang L, Chaloupka FJ. Differential effects of cigarette price on youth 

smoking intensity. Nicotine Tob Res JID - 9815751 2002; 4(1):109-114. 

(52) Biener L, Aseltine RHJ, Cohen B, Anderka M. Reactions of adult and 

teenaged smokers to the Massachusetts tobacco tax. Am J Public Health 

JID - 1254074 1998; 88(9):1389-1391. 

(53) Prokhorov AV, Hudmon KS, de Moor CA, Kelder SH, Conroy JL, Ordway 

N. Nicotine dependence, withdrawal symptoms, and adolescents’ readiness 

to quit smoking. Nicotine Tob Res JID - 9815751 2001; 3(2):151-155. 

(54) Sargent JD, Mott LA, Stevens M. Predictors of smoking cessation in adolescents. 

Arch Pediatr Adolesc Med JID - 9422751 1998; 152(4):388-393. 

(55) Schmid H. Predictors of cigarette smoking by young adults and readiness 

to change. Subst Use Misuse JID - 9602153 2001; 36(11):1519-1542. 

(56) Engels RC, Knibbe RA, de Vries H, Drop MJ. Antecedents of smoking 

cessation among adolescents: who is motivated to change? Prev Med JID 

- 0322116 1998; 27(3):348-357. 

(57) Bonard L, Janin-Jacquat B, Michaud PA. Who are the adolescents who stop 

smoking? Eur J Pediatr JID - 7603873 2001; 160(7):430-435. 

(58) Rose JS, Chassin L, Presson CC, Sherman SJ. Prospective predictors of 

quit attempts and smoking cessation in young adults. Health Psychol JID 

- 8211523 1996; 15(4):261-268.


(59) Hu TW, Lin Z, Keeler TE. Teenage smoking, attempts to quit, and school 

performance. Am J Public Health JID - 1254074 1998; 88(6):940-943. 

(60) Romer D, Jamieson P. Do adolescents appreciate the risks of smoking? 

Evidence from a national survey. J Adolesc Health JID - 9102136 2001; 

29(1):12-21. 

(61) Milam JE, Sussman S, Ritt-Olson A, Dent CW. Perceived invulnerability 

and cigarette smoking among adolescents. Addict Behav JID - 7603486 

2000; 25(1):71-80. 

(62) USDHHS. Psychosocial risc factors for initiating tobacco use. Fra: Preventing 

tobacco use among young people: a report of the surgeon general. 

1994. US Department of Health and Human Service, Centers for Disease 

Control and Prevention, National Center for Cronic Disease Prevention 

and Health Promotion, Offi ce on Smoking and Health. 

Ref Type: Report 

(63) Sussman S, Lichtman K, Ritt A, Pallonen UE. Effects of thirty-four adolescent 

tobacco use cessation and prevention trials on regular users of tobacco 

products. Subst Use Misuse JID - 9602153 1999; 34(11):1469-1503. 

(64) Prokhorov AV, Pallonen UE, Fava JL, Ding L, Niaura R. Measuring nicotine 

dependence among high-risk adolescent smokers. Addict Behav JID 

- 7603486 1996; 21(1):117-127. 

(65) Sussman S, Dent CW, Nezami E, Stacy AW, Burton D, Flay BR. Reasons 

for quitting and smoking temptation among adolescent smokers: gender 

differences. Subst Use Misuse JID - 9602153 1998; 33(14):2703-2720. 

(66) Stone SL, Kristeller JL. Attitudes of adolescents toward smoking cessation. 

Am J Prev Med JID - 8704773 1992; 8(4):221-225. 

2 

49

3 Rygestopkurser for 

unge 

Erfaringer fra et pilotstudie 

Af Poul Dengsøe Jensen

Abstract 

Kapitel 3 Rygestopkurser for unge 

Baggrund 

32 % drenge og 36 % piger i alderen 16-20 år ryger i dag enten dagligt eller lejlighedsvist 

(1). Over halvdelen af dem har konkrete planer om at stoppe på et 

tidspunkt, heraf 17 % inden for det næste ½ år, hvor et reelt rygestop kun lykkes 

for 8 %. 

Målsætning 

Målsætningen med denne del af projektet var at udvikle, afprøve og evaluere 

lokalmodeller for gruppebaserede rygestoptilbud på udvalgte skoler for elever i 

skoletiden og komme med anbefalinger til interesserede amter, kommuner, skoler 

mv. angående implementering af kurser og muligheder for rekruttering. Der 

er blevet udarbejdet et nyt kursuskoncept inklusiv en ny instruktøruddannelse, 

samt en kursusmappe tilpasset unge. Der blev foretaget en effektmåling af de 

elever, som gennemførte kurserne både i forhold til stoprate og understøttende 

læringsmål. På den baggrund er der blevet skabt et beslutnings- og arbejdsgrundlag 

for senere interventionsstudier. 

Metode 

I Storstrøms Amt, Ribe Amt og Frederiksborg Amt blev en række lokalmodeller 

for etablering af gruppebaserede rygestoptilbud afprøvet. Der var tale om otte 

kursusgange på tre udvalgte skoler i skoletiden. Eleverne blev rekrutteret ved 

hjælp af en rekrutteringsrunde af varierende karakter. Deltagerne skulle primært 

være mellem 16-20 år, gå på den pågældende skole og være ryger eller eksryger. 

Instruktørerne var uddannede rygestopinstruktører med en tillægsuddannelse 

som ungdomsinstruktør. 

Alle tre lokalmodeller blev proces- og effektevalueret. Der blev indsamlet 

spørgeskemaer, målt på handlings- og læringsmål blandt deltagerne både før og 

efter kurserne, foretaget semistrukturerede gruppeinterviews med eleverne samt 

enkelt- eller parinterviews med instruktører, koordinatorer og skolens ledere. 

Resultater 

Effektmåling: Der var i alt 66 unge, som meldte sig til kurserne. Af dem faldt 

25 fra inden første kursusgang og yderligere 15 undervejs i kursusforløbet (totalt 

frafald = 60 %). De frafaldne var typisk dem med et højere cigaretforbrug; 

mange venner, der røg; dårlig beslutningsbalance; lav self-effi cacy; og dem, der 

havde vanskeligt ved at se det sundhedsrelevante i et rygestop. Stopraten efter 

3 

53

54 


sidste kursusgang var 20 % (n1 = 41). Alle undtagen to elever enten stoppede 

eller nedsatte sit forbrug (n2=17). 9 Blandt de, som ikke stoppede, faldt det gennemsnitlige 

daglige forbrug fra 13 til 10 cigaretter (n2=17). Den selvvurderede 

viden om sundhed og rygning blev forbedret hos få (2/17). Beslutningsbalancen 

blev forbedret hos over halvdelen (9/17), mens self-effi cacy blev vurderet forbedret 

hos de fl este (15/17). Alle havde undervejs forsøgt minimum ét rygestop 

(n2=17). Og alle, som fuldførte kurserne, anbefaler dem til deres kammerater 

(n2=17). 

Procesmåling: Kurserne skulle foregå i skoletiden, for at eleverne ville fi nde 

det attraktivt at komme, og på tidspunkter, hvor det ikke kolliderede med den 

almindelige undervisning – dvs. som en art valgfag el.lign. Langtfra alle skoler 

havde en skolestruktur, der umiddelbart gjorde dette muligt. Skolerne havde desuden 

svært ved at opfylde kravet om otte kursusgange pga. afbrudte skoleforløb, 

hvilket gik ud over kvaliteten i undervisningen. Der skulle fi ndes instruktører, der 

havde tid og personlige ressourcer til at løfte opgaven seriøst. Også det kunne 

være et problem. Rekrutteringsdelen viste sig utrolig vigtig og bør tænkes ind 

som en del af den samlede strategi for rygestoptilbuddet. Erfaringerne peger på, 

at rekrutteringen bør være synlig og oplevelsesorienteret med øvelser, der gør 

rygningens skadevirkninger personligt relevante for den enkelte. Det har desuden 

vist sig, at rygestopkurser giver mest mening, hvis der på skolen er en grundholdning 

om medansvar for elevernes rygning og generelle sundhed. 

Konklusion 

Kursusprogrammet giver unge kompetencer til et endeligt rygestop. Den største 

udfordring er selve implementeringen. Hvis man ønsker at tilbyde rygestopkurser 

for unge ud fra det nyudviklede program, kræver det helt særlige vilkår, som 

kun få skoler pt. kan tilbyde. Hvis et større interventionsstudie skal fi nde sted, 

anbefaler vi derfor alternative settings eller nøje udvalgte uddannelsesinstitutioner, 

der kan tilbyde de nødvendige rammer. 

9) n1 = de 41 deltagere som deltog mindst én gang på kursusforløbet, n2 = de 17 deltagere 

som gennemførte kurset og som afl everede begge evalueringsskemaer.


Indledning 

I foråret og efteråret 2002 løb pilotprojektet ’Rygestoprådgivning for unge’ af 

stablen i hhv. Frederiksborg, Ribe og Storstrøms amt – et tilbud om rygestopkurser 

for unge på udvalgte uddannelsessteder. Interventionen skete i et samarbejde 

med Kræftens Bekæmpelse i bestræbelserne på at udvikle et lokalt og bæredygtigt 

tilbud, hvor det overordnede mål var rygestop og generel styrkelse af kompetencer, 

der relaterer sig til adfærdsændring og sund livsstil hos unge. 

Amterne organiserede projektet lokalt: De traf valg om, hvor kurserne 

skulle udbydes, og hvilken profi l rygestopinstruktørerne skulle have. De fandt 

egnede instruktører, tog kontakten til en lokal skole og fandt sammen med dem 

midler til udvikling og drift af kurserne. Skolens opgave var at indarbejde rygestopkurset 

i sit generelle kursusprogram i skoletiden. Kræftens Bekæmpelse 

havde ansvaret for den faglige del, dvs. uddannelse af rygestopinstruktører og 

udviklingen af en instruktørmappe til instruktørerne. 10 Kræftens Bekæmpelse 

stod samtidig for evalueringsdelen. 

Denne rapport fungerer som en gennemgang af programmet, og indsamlede 

erfaringer fra pilotfasen vil indgå som et beslutnings- og arbejdsgrundlag 

for de involverede praktikere og beslutningstagere evt. for et senere og større 

interventionsstudie. 

Denne del af rapporten består af fi re afsnit: Første afsnit beskriver interventionsprogrammets 

mål, dets teoretiske metode og praktiske strategier, 

produktionsfasen af materialer, den teoretisk ramme bag implementeringen af 

kurserne samt udvælgelsen af evalueringsparametre. I andet afsnit gennemgås 

skolernes og instruktørernes samlede erfaringer med at afholde kurserne, hvor 

tredje afsnit sætter fokus på elevernes oplevelse af deres deltagelse samt selve 

effekten af kurserne. Sidste afsnit afsluttes med en række anbefalinger til amter, 

skoler el.lign., der ønsker at etablere rygestoptilbud til unge. Sidst i rapporten 

fi ndes tre supplerende appendikser. Sidstnævnte anbefales til de læsere, der ønsker 

et dybere indblik i hver enkelt amts planlægning og afholdelse af kurser. 

Der er i fremstillingen lagt vægt på en proaktiv evaluering, hvor vi ikke forsøger 

at dømme fortidens handlinger, men i stedet at lære af dem med henblik på at 

opstille anbefalinger for kommende indsatser. 

10) Instruktørmappen blev udarbejdet af Dorte Schiøler, Peter Dalum og Poul Dengsøe med stor 

inspiration fra materialet ”Rygestop for unge – undervisningsmateriale til sundhedsplejersker” 

under projekt ”Hjælp røgen ud” (Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening 

og Kræftens Bekæmpelse, 2001). Derudover forfattede Peter Dalum i foråret 2002 et 

internt arbejdspapir, der så nærmere på dele af litteraturens anbefalinger til rygestopkurser for 

unge. 

3 

55

56 


Programplanen 

Inden etableringen af kurserne blev programplanen bag hele interventionen 

planlagt. Amterne og de udvalgte skoler skulle hver især fi nde en holdbar lokalmodel, 

som kunne bære etableringen og driften af kurserne. Kræftens Bekæmpelse 

skulle så løfte projektet rent teoretisk og metodisk i forhold til anbefalinger 

om ’den gode lokale model’ samt kursernes indhold, når instruktørerne skulle 

undervise. 

Bag disse praktiske opgaver lå en lang række overvejelser spundet ind i 

et samlet interventionsprogram, og det er denne del af projektet, programplanlægningen, 

der her vil blive fremstillet. Hvilke overvejelser lå bag interventionen, 

inden de unge mødte op til deres første rygestopkursus? Hvilken praksis 

og hvilke opgaver og til dels færdigheder var tilset projektets hovedaktører (de 

unge, instruktørerne, koordinatorerne og lederne på skolen), inden projektet blev 

skudt i gang? 

Ved at besvare disse spørgsmål bliver det muligt at opstille ’det ideelle rygestopprogram’, 

som hvert kursusforløb siden hen vil blive sammenlignet med. 

For at kortlægge de mange overvejelser bag interventionen anvender vi en systematisk 

gennemgang baseret på Intervention Mapping-terminologien (2). 

Programmets 5 trin 

Det sundhedsfremmende program ’Rygestoprådgivning for Unge’ trækker på en 

kombination af teoretisk metode og en serie af strategier. For at indfange processen 

bag programmet på de tre forsøgsskoler vil vi gennemgå planlægningen 

i fem trin: 

Trin 1) Defi nering af programmets mål 

Trin 2) Udvælgelse af teoretisk metode og praktiske strategier 

Trin 3) Udvikling af materiale 

Trin 4) Implementering og forankring 

Trin 5) Evaluering 

Trin 1: Programmets mål 

Det overordnede handlingsmål med rygestopkurset er, at de unge holder op med 

at ryge (se forrige afsnit af rapporten for en gennemgang af de bagvedliggende 

determinanter: handlings-, lærings-, og forandringsmål for rygestop for unge). 

Rygestop har dog langt fra været det eneste handlingsmål i programmet. Forudsætningen 

for, at det overhovedet kan lade sig gøre at afholde et kursus, er, at de 

unge tilmelder sig kurset og møder regelmæssigt op efterfølgende. Derudover 

afhænger kurset også af, at de unge deltager aktivt og overholder de aftaler, som 

gruppen er blevet enige om. På selve kurset har der været forskellige handlingsmål. 

F.eks. at de unge eksperimenterer med korte og langvarige rygestop eller 

erstatter rygningen med andre mere sundhedsfremmende praksisser, som f.eks. 

at sende en SMS, tage et stykke tyggegummi eller helt at undlade at gøre noget i 

de situationer, hvor de normalt ville ryge. Rygestop er altså det overordnede mål,


der skal underbygges med en lang række handlingsmål. Hver handling kræver 

personlig læring og en række eksterne betingelser, som støtter den unge. Disse 

kaldes hhv. lærings- og forandringsmål. I virkeligheden er der tale om en lang 

række delmål, som for eleverne allerede starter ved fremmødet til rekrutteringsrunden, 

tilmeldingen og senere på kurserne. 

Opstilling af matricer 

I det følgende opstiller vi to matricer, som beskriver handlings-, lærings- og forandringsmål 

for hhv. rekrutteringsdelen og elevernes deltagelse på kurserne. Determinanterne 

i matricerne er udvalgt på baggrund af erfaringsudveksling med 

Nordjyllands Amt og ’Hjælp Røgen Ud’-projektet og informationer fra forskellige 

studier (3, 4, 5). 

Matrice for rekruttering 

Handlingsmålene for rekrutteringen er, at eleverne henvender sig, at de bliver 

interesserede i kurset og udfylder tilmeldingsskemaet. Læringsmålene for, at dette 

fi nder sted, er bl.a., at eleverne oplever en anderledes og gerne sjov rekrutteringsevent, 

at de får kendskab til kursets form og indhold og bliver nysgerrige og 

ønsker mere viden om rygning og rygestop (jf. Figur 1, næste side). 

3 

57

58 


Handlingsmål 

Determinanter 

Ser 

rekrutteringsboden 

og 

henvender sig 

Bliver 

interesseret i 

kurset 

Udfylder 

tilmeldingsskema 

Forventninger 

til kurset 

Vil opfatte 

det som 

en sjov og 

anderledes 

event, hvor 

man kan få 

oplevelser 

Vil blive 

klogere på rygning 

og egne 

rygevaner 

Vil få 

redskaber til 

at stoppe 

Vil opleve 

anderledes 

under visning 

Ingen løftet 

pegefi nger 

Viden Holdninger Oplevede 

normer 

Får 

kendskab 

til kursets 

indhold 

Elevernes 

læringsmål 

Figur 1 

Matrice for rekruttering af elever til rygestopkurser 

Positiv 

overfor 

formaliseret 

hjælp til 

rygeophør 

Positiv for 

rygestop 

Accepterer 

indholdet 

Accepterer 

instruktører 

Accept for 

tilmelding fra 

venner, lærere 

og skolen 

Tilgængelighed 

(Tid og sted) 

Rekrutterings 

boden 

skal stå et 

iøjnefaldende 

sted og skal 

fange interessen 

Kurset 

kommer snart 

Foregår i 

skoletiden 

Skolens 


Foruden de personlige læringsmål er det også vigtigt, at skolens forandringsmål 

opfyldes. Her tænkes især på tid og sted for rekrutteringen, idet det skal være muligt 

for alle i interventionsgruppen at blive eksponeret for rekrutteringsrunden. 

Ledelsen eller skolens koordinator skal derfor sikre, at rekrutteringen foregår 

med synlige aktiviteter eksempelvis 2-4 gange op til kursusstart, hvor sidste rekrutteringsrunde 

med fordel bør ligge tæt på starttidspunktet. Der skal være de 

fornødne rekvisitter til stede for instruktørerne, så den fornødne opmærksomhed 

og mulighed for at lave oplevelsesorienterede aktiviteter sikres. 

I forhold til kursustilmeldingen er det også vigtigt, at kurserne opleves 

som tilgængelige for målgruppen og f.eks. ikke kolliderer med deres obligatoriske 

undervisning. 

Matrice for kurserne 

Som nævnt er det ikke nok, at eleverne møder op til kurserne, de skal også deltage 

aktivt, for at kurserne kan blive en succes. Handlingsmålene for eleverne på 

kurset er, at de møder op til første kursusgang, fastholdes på kurset og arbejder

aktivt med lærings- og forandringsmålene for et kvalifi ceret rygestopforsøg. Forudsætningen 

for, at dette fi nder sted, er, at eleverne på kurserne bliver klogere 

på deres egen rygning; undervejs accepterer rammerne for kurset; at de bliver 

bekræftet i, at det er procesorienteret undervisning uden løftede pegefi ngre og 

fi nder indholdet på kurset personligt relevant. Nedenstående er en nærmere gennemgang 

af, hvad vi ifl g. programplanen mente, der skulle til for, at eleverne 

deltog aktivt på kurserne. 

Handlingsmål 

Determinanter 

Fremmøde til 1. 

kursusgang 

Fortsat 

fremmøde 

Oplevet 

sundhedsrelevans 

Rygningens 

skadevirkninger 

er 

personlig 

relevant 

Forventninger 

til kurset 

Kan blive 

klogere på 

rygning og 

egne rygevaner 

Kan få redskaber 

til at 

stoppe 

Ander ledes 

under visning 

Ingen løftet 

pegefi nger 

Fortrolig hed 

Kan 

gennem føre 

Kan blive 

klogere på 

rygning og 

egne rygevaner 

Kan få redskaber 

til at 

stoppe 

Ander ledes 

under visning 

Ingen løftet 

pegefi nger 

Elevernes 

læringsmål 

Figur 2 

Matrice for elevernes deltagelse på rygestopkurser 

Viden Holdninger Tilgængelighed 

Erkender 

de har brug 

for viden 

Har kendskab 

til 

indhold på 

kurset 

De får mere 

viden 

Har kendskab 

til 

indhold på 

kurset 


Motiveret for 

et ryge stop 

Positiv overfor 

kurserne 

Motiveret for 

et ryge stop 

Positiv overfor 

kurserne 

I skoletiden 

Mulighed for 

fritagelse 

Skolens 


Foruden elevens lærings- og handlingsmål er det også vigtigt, at der opstilles 

handlingsmål for skolen. Her tænkes især på tid og sted for afholdelse af kurset. 

Kurset skal være tilgængeligt for målgruppen og derfor bør skolen sørge for, at 

kurset ligger på et hensigtsmæssigt tidspunkt – i skoletiden – hvor eleverne uhindret 

kan komme på kurserne. 

3 

59

60 


Trin 2: Udvælgelse af teoretisk metode og praktiske strategier 

Næste trin i planlægningsarbejdet bestod i at oversætte de opstillede lærings- og 

forandringsmål til nogle praktiske strategier, der kunne passe ind i forhold til målgruppens 

behov og interventionens målsætninger. På baggrund af de beskrevne 

forudsætninger for deltagelse på kurserne bygger den teoretiske ramme på: 

• ’Health belief ’-modellen: Især modellens fokus på skelnen imellem oplevet 

alvorlighed (viden om sundhedsfaren ved rygning) og oplevet modtagelighed 

(oplevelse af personlig relevans) 

• ’Stages of Changes’: Især fokus på beslutningsbalance/afklaring af ambivalens 

• ’Social cognitive theory’: Især fokus på self-effi cacy og social indfl ydelse. 

Opbygningen af programmet er baseret på de handlingsmål, der er præsenteret 

i et tidligere afsnit (se ”Opstilling af lærings- og forandringsmål”, del 2). Det vil 

sige, at programmet forsøger at sikre, at rygestopperen: 

1) opsøger information om rygning og rygestop 

2) arbejder med sin beslutningsbalance/argumenter for og imod rygning og 

rygestop 

3) Arbejder med afklaring af rygemønster 

4) Arbejder med at afdække rygningens funktion 

5) formulerer et personligt mål om rygestop 

6) fastsætter en stopdato 

7) forsøger rygestop 

8) identifi cerer svære situationer 

9) fastlægger håndteringsstrategier 

10) anvender håndteringsstrategier i svære situationer 

11) evaluerer og justerer strategierne 

12) afviser at ryge i forbindelse med de forandringer, den nye adfærd har medført 

Formålet med handlingerne er at medvirke til, at rygestopperen bliver afklaret 

omkring sin rygning, bliver motiveret for rygestop og ikke mindst får opbygget 

kompetencer til at imødegå de barrierer rygestoppet indeholder. 

I Figur 3 ses en oversigt over indholdet på rygestopkurset kursusgang for 

kursusgang.

Opfølgning 

8. gang 

7. gang 

6. gang 

5. gang 

4. gang 

3. gang 

2. gang 

1. gang 

(1) 

Runde og 

kuliltemåling 

(1) 

Runde og 


(1) 

Runde og 


(1) 

Runde og 


(1) 

Runde og 


(1) 

Runde og 


(1) 

Runde og 


(1) 

Runde og 


(1) 

Runde og 


Faste 

emner 

(15) 

Hvad har vi 

nået og hvad 

er vores nye 

mål? 

(5) 

Afklaring af 

motivation 

(12) 

Håndtering 

af stopproblemer 

(11) 

Umiddelbare 

konsekvenser 

af stop 

(11) 

Umiddelbare 

konsekvenser 

af stop 

(8) 

Forberedelse 

på stop 

(4) 

Rygningens 

funktion 

(2) 

Nytilkomne 

skal udfylde 

spørgeskema 

(2) 

Udfyldelse af 

spørgeskema 

Dagens 

emner 

Figur 3 Rygestopkursets indhold 

(6) 

Rygning og 

helbred 

(14) 

Hvem styrer 

dit liv? 

(12) 

Håndtering 

af stopproblemer 

(12) 

Håndtering af 

stop-problemer 

(9) 

Kom mu ni kation 

og so cial 

lær ing 

(5) 

Afklaring af 

motivation 

(4) 

Rygningens 

funktion 

(3) 

Målsætning 

med at 

deltage på 

kurset 

(15) 

Hvad har vi 

nået og hvad 

er vores nye 

(5) 

Afklaring af 

motivation 

(13) 

Afhængighed 

(13) 

Afhængighed 

(10) 

Co pingstra 

tegier 

(8) 

Forberedel-se 

på stop 

(5) 

Afklaring af 

motivation 


2) 

Udfyld else af 

spørgeske ma 

(6) 

Rygning og 

helbred 

(6) 

Rygning og 

helbred 

(14) 

Hvem styrer 

dit liv? 

12) 

Afl edningsteknikker 

(7) 

Udfordring 3: 

Fuld stop 

(7) 

Udfordring 2: 

”Ministop 

(7) 

Udfordring 1: 

”Ministop” 

(4) 

Registrering 

af 

rygemønster 

Lektie til 

næste 

gang 

(13) 

Afhængighed: 

Læg mærke til 

personer, der 

er afhængige 

(4) 

Lav rod i 

røgen 

3 

61

62 


Trin 3: Produktionen af materiale 

En mindre arbejdsgruppe i Kræftens Bekæmpelse stod for produktionen af materiale 

og udarbejdede en foreløbig kursusmappe med tilhørende kursusmaterialer 

inklusiv praktiske øvelser. 

Pga. ressourcemangel var det desværre ikke muligt at lave en ny og specialdesignet 

kursusmappe, ligesom det heller ikke var muligt at teste mappens 

indhold inden brug. 11 Det blev derfor besluttet at genanvende materiale fra kursusmappen 

”Rygestop for unge - et undervisningsmateriale til skolesundhedsplejersker”, 

som ganske vist var beregnet til de ældste folkeskoleklasser, men som 

havde gode overheads og øvelser. Materialet blev suppleret med yderligere øvelser, 

diverse teoretiske gennemgange til instruktørerne samt udførlige forklaringer 

til hver kursusgang – alt sammen sat ind i et nyt kursusprogram med øvelser og 

temaer til hver kursusgang, der tilsammen udgjorde en samlet kursusmappe. 

Rekrutteringsmateriale 

Foruden produktionen af instruktørmappen fi k alle koordinatorer tilsendt en 

pakke med informationsmateriale bestående af postkort, rygestopguider for 

unge samt plakater. Derudover kunne den enkelte skole eller amtet selv lave tilmeldingslister, 

brochurer, opslag mv. efter behov. 


Værdien af interventionsprogrammer skal ikke blot måles i forhold til designet, 

men også i forhold til, om programmet overhovedet bliver anvendt og sikret i 

fremtiden. Derfor er det vigtigt, at mulighederne for implementering og forankring 

også tænkes ind i det overordnede interventionsprogram. Litteraturen inden 

for udbredelse af programmer (program diffusion) peger på tre faser inden for 

denne del af planlægningen: adaption, implementering og vedligeholdelse/institutionalisering 

(6). 

Adaption 

En række faktorer har betydning for, om en organisation beslutter at adaptere 

et forebyggelsesprogram. Foruden at programbrugerne i adaptionsfasen bliver 

gjort bekendt med interventionen, involverer den også de mere psykologiske 

mekanismer om positive og negative forventninger til programmet og en tro 

på, at programbrugerne (instruktørerne) selv kan udføre programmet. Herunder 

parametre som: Er programmets indhold foreneligt med skolernes normale 

praksis? Er kompleksiteten i programmet for stort? Er effekten af indsatsen til 

at få øje på? Er deltagelse i interventionen med til at give programbrugerne det 

forventede løft? Kan de efterleve det påkrævede engagement? Og er programmets 

tidsforbrug foreneligt med den tid, som programbrugerne har til rådighed? 

Med andre ord: Hvad får institutionerne ud af det her? 

11) Instruktørerne testede instruktørmappen under kurserne og deres feedback er beskrevet i 

Appendiks 1-3 og har været med til at skærpe indholdet til en forbedret udgave af mappen.


Implementeringen 

I implementeringsfasen føres beslutningen om at adaptere interventionen ud i 

livet. 

Denne del af processen vil altid inkludere en gensidig udveksling mellem 

parterne: Både programplanlæggeren og organisationen må føje hinanden. 

I dette tilfælde betyder det, at Kræftens Bekæmpelse må omskrive programmet, 

så det på den ene side passer optimalt ind i de rammer og den praksis, som man 

forsøger at implementere det i, og på den anden side fastholder de teoretiske 

metoder og strategier, der er programmets fundament. Skolerne må samtidig 

forsøge at tilpasse sin planlægning efter programmets indhold. Ideelt set skal 

det i implementeringsfasen lykkes at få skabt ejerskab og engagement hos de 

udvalgte skoler, uden at de redefi nerer programmet, så de opstillede lærings- og 

forandringsmål i interventionen opfyldes. 

I nærværende projekt valgte Kræftens Bekæmpelse at opstille følgende faste rammer 

til skolerne og amterne: 

Kursisterne 

Kursisterne skulle primært være mellem 16-20 år, gå på den pågældende skole 

under hele kursustidspunktet og være ryger/eksryger (”ryger” er både lejligheds- 

og dagligryger). 

Instruktørerne 

Instruktørerne skulle være fundet egnet af amtet til at køre kurserne og have 

gennemgået såvel STOP’s grunduddannelse og projekt Børn, Unge & Rygnings 

efteruddannelse til ungdomsinstruktør. Der var ingen krav om faglig baggrund, 

men der blev lagt vægt på, at instruktørerne havde interesse i programmet, følte 

et engagement, var villige til at følge programmet, at de kunne være en del af evalueringen 

samt var gode til at kommunikere med unge. Der var ikke på forhånd 

nogle krav om rygepræferencer eller tidligere erfaringer som instruktør. 

Koordinatorerne 

Koordinatorerne skulle som instruktørerne have gennemgået såvel STOP’s 

grunduddannelse samt efteruddannelsen til ungdomsinstruktør, være fundet egnet 

af amtet til at varetage organiseringen af kurserne samt være kontaktperson 

for amtet og Kræftens Bekæmpelse. De skulle være ansat på skolen og ligesom 

instruktørerne have interesse i programmet, føle et engagement og være en del 

af evalueringen. Der var heller ikke her på forhånd nogle krav om rygepræferencer. 

Rekrutteringen 

Rekrutteringen skulle foregå på skolen i tiden op til kurset. Kræftens Bekæmpelse 

lagde op til, at instruktørerne lavede en aktiv event med kuliltemåling, uddeling 

af informationsmateriale og besvarelse af spørgsmål om kurserne og rygestop 

3 

63

64 


generelt. Men det var op til den enkelte skole i samarbejde med amtet at beslutte, 

hvilken fremgangsmåde der skulle benyttes. 

Kurserne 

Kurserne skulle foregå på skolen i skoletiden med 8 kurser á ca. 1-1½ times varighed. 

Kræftens Bekæmpelse lagde op til, at kursets indhold som udgangspunkt 

skulle følges, men at strukturen og rækkefølgen af temaer skulle afhænge af 

elevernes præferencer. Kursusplanen skulle derfor betragtes som vejledende og 

ikke følges slavisk. Der var ikke noget krav om antallet af instruktører, men der 

blev lagt vægt på, at de udvalgte instruktører var til stede til hvert kursus, så der 

kunne skabes kontinuitet. 

Evalueringen 

Alle aktører på skolerne – elever, instruktører, koordinatorer og ledere – indgik 

i evalueringsdelen, og de skulle stille sig til rådighed for indsamling af data. Koordinatorerne 

var kontaktpersoner for evalueringskonsulenten og sørgede for, 

sammen med konsulenten, at koordinere interviews og indsamling af spørgeskemaer. 

Institutionalisering 

Den sidste del vedrører den endelige forankring af programmet. Programmet 

skal med tiden gerne blive en del af de organisatoriske rutiner. Det vil sige et 

indkørt program på institutionen både i forhold til kursusafholdelse og rekrutteringsdelen. 

For nærværende projekt er det, når organisationen har besluttet at 

udbyde kurset som en del af deres normale kursustilbud. Inden man kommer så 

langt, er der en række spørgsmål, som organisationen skal have besvaret: Hvornår 

skal kurserne og rekrutteringen foregå? Hvor mange kurser kan man tilbyde? 

Hvornår skal det fi nde sted og hvor ofte? Og hvem skal være instruktør? Er det 

vigtigt for institutionaliseringen, at instruktørerne arbejder som lærere på skolen? 

At der arbejdes på skolens rygeregler, normer og holdninger blandt ansatte? Derudover 

kommer fi nansieringsspørgsmålet i forhold til betaling af instruktører og 

materiale. 

Først når disse spørgsmål er faldet på plads, og programmet har kørt i en 

periode og er blevet til et ’rutine kursus’ i organisationen, kan det kaldes ’institutionaliseret’. 


Interventionsprogrammet inkluderer en proces- og effektevaluering. 

Effektevalueringen har til formål at vurdere effekten af kurserne i forhold 

til interventionens målgruppe. Dvs. vurdere i hvilket omfang de opstillede handlings- 

og læringsmål for eleverne bliver opfyldt (jf. Figur 2). For handlingsmålene 

gælder det fremmøde til kurset; fastholdelse på kurset; nedsat cigaretforbrug; 

forsøgt rygestop og om eleverne er blevet røgfrie. For læringsmålene gælder det

forbedring af motivationen; tro på et kommende rygestop; beslutningsbalancen; 

kendskabet til rygningens skadevirkninger og elevernes self-effi cacy. 

Procesevalueringen beskriver udviklingen fra første kursusgang til sidste 

kursusgang. Evalueringen giver tentative bud på, hvad der kunne have en betydning 

for, hvor vellykket kurserne har været f.eks. ud fra instruktørernes faglige 

baggrund; i hvilket omfang curriculum for kurserne blev fulgt; vurdering af elevernes 

motivation for rygestop; rygeforbruget; graden af self-effi cacy mv. At 

fi nde signifi kante sammenhænge mellem udfaldet og disse opstillede determinanter 

må dog vente til større interventionsstudier. Som omtalt ligger vægten her 

især på at fremlægge processen bag implementeringen mere end på at forklare 

baggrunden for effekten. Her tænkes på de organisatoriske rammer for kurserne, 

forventningerne, og i hvilken udstrækning curriculum for kurserne blev fulgt. 

For at indfange sidstnævnte har instruktørerne til hver kursusgang skulle 

udfylde en logmappe, hertil er der blevet foretaget kvalitative interviews med instruktører 

og elever, om hvad der skete på kurserne, og om hvordan de oplevede 

dem. Disse indtryk er vigtige både i forhold til at indfange forløbet i processen 

og for at kunne få en forståelse af, hvorfor det gik, som det gik. 

Kurserne blev organiseret forskelligt fra amt til amt, og forskellige modeller 

for rygestopkurser er derfor blevet afprøvet. Erfaringerne kan – pga. pilotprojektets 

tentative karakter – ikke dokumentere, hvorvidt én model er at foretrække 

frem for en anden, men introducerer i stedet de pointer og de knaster, som hver 

type lokalmodel har kastet af sig. Det være sig i forhold til valg af instruktører, 

rekrutteringsforløbet, forventningerne til kurserne, kursustidspunkter, holdsammensætningen 

og kursusindholdet. Nogle af disse faktorer viste sig at have indfl 

ydelse på fremmødet og frafaldet blandt eleverne og beskrives i hvert afsnit som 

organisatoriske forudsætninger. En nærmere gennemgang af disse forhold på 

amtsplan fi ndes i de supplerende appendikser. 

Næste afsnit fungerer som en sammenskrivning af Appendiks 1-3 og giver 

en mere overordnet gennemgang af erfaringen med afholdelse af kurser i de tre 

amter. 

Erfaringsopsamling 


Rekruttering 

Både elever og lærere påpeger vigtigheden af rekrutteringsprocessen i forhold til 

at sikre et vist fremmøde. Hver skole har anvendt forskellige modeller til rekruttering, 

og det har vist sig vigtigt med klar information om indholdet på kurserne, 

tidspunktet, hvem der kan deltage, kursernes tilgængelighed, og hvad det i øvrigt 

kræver af eleverne for at deltage. Instruktørerne og især eleverne peger på, at 

det er vigtigt, at instruktørerne selv er til stede til disse seancer, så eleverne kan 

spørge og samtidig få et kendskab til underviseren. Antallet af rekrutteringsseancer 

kan variere fra kursus til kursus, men erfaringer viser, at mange ønsker 

3 

65

66 


betænkningstid, inden de tilmelder sig et kursus. Et rekrutteringsforløb på f.eks. 

3-4 seancer vil derfor være en fordel, så eleverne kan vende tilbage og eventuelt 

senere tilmelde sig hos en kontaktlære eller instruktør på skolen. Ofte er det 

også et spørgsmål om at hente accept hos vennerne – og eventuelt få dem med 

på kurset. Når eleverne tilmelder sig, er det i øvrigt nødvendigt at få tilstrækkeligt 

med baggrundsoplysninger (såsom navn, klasse/hold, mobilnummer), så 

eleverne kan kontaktes senere med påmindelse om deres tilmelding, oplysninger 

om lokale og tidspunkt eller andet. Erfaringer viser, at mange elever har brug for 

en påmindelse for at møde op. 

I starten af rekrutteringsforløbet kan man forvente stor opmærksomhed, 

som så typisk vil aftage lidt efter lidt. Eleverne melder sig ofte med det primære 

sigte, at de vil stoppe med at ryge, men man må også forvente, at en hel del 

tilmelder sig af ren nysgerrighed og derfor er ganske uafklarede med hensyn til 

deres rygestop. Til første kursusgang vil der typisk sidde en del ’tvivlere’, som vil 

falde fra, hvis kurset ikke umiddelbart lever op til deres forventninger. 

Frafald 

På baggrund af erfaringerne fra pilotundersøgelsen må man forvente et vist frafald 

både før og under kurserne. Ud af de i alt 66 elever, der under rekrutteringsrunden 

meldte sig til kurset, mødte i alt 41 op til en eller fl ere af kursusgangene. 

Det vil sige, at frafaldet allerede før første kursusgang var på 38 %. 

Under kurserne faldt yderligere 15 elever fra, hvilket giver et frafald på i alt 

60 % ud af de i alt 66 tilmeldte. Frafaldet blandt de elever, som mødte op til et 

eller fl ere af kurserne, var på godt 1/3 (37 %). 

Ser man på frafaldet differentieret hold for hold, ser frafaldet imidlertid 

meget forskelligt ud. Det varierer lige fra et frafald på knap 70 % på ét hold til 

intet frafald. Vi kender ikke de præcise årsager til denne markante forskel i frafaldet, 

men meget tyder på, at holdets elevsammensætning spiller en markant 

rolle. Det er faktorer som lav self-effi cacy, ustabil beslutningsbalance, det ikke 

at kunne se det sundhedsrelevante i et rygestop og manglende motivation for en 

sundere livsstil, der har spillet en afgørende rolle på holdene med et relativt stort 

frafald. Hertil kommer et højt cigaretforbrug, det at deltagelse bliver vægtet lavt 

i omgangskredsen, samt det at have mange venner, der ryger. 

Trods denne tendens er der langt fra tale om et entydigt billede. På Hold 2 

på SOSU Skolen i Frederiksborg Amt kunne det f.eks. godt lade sig gøre at fastholde 

eleverne, selvom elevsammensætningen indikerer ovenstående problemområder 

(se Figur 9, Profi l af holdene). Som forklaring må andre strukturelle og 

individuelle faktorer spille ind, som f.eks. at der var ’rum’ i undervisningsplanen 

til at afholde samtlige 8 kursusgange, at kursusgangene fandt sted kontinuerligt 

over 8 uger, at hver kursusgang varede 1½ time (i øvrigt uden indlagt pause), og 

at holdet kom omkring hele instruktørmappens curriculum – og endda mere til 

(se Figur 10, Kursusindhold). Det kan derfor ikke udelukkes, at individuelle parametre, 

som f.eks. instruktørernes evne til at kommunikere med de unge og deres 

popularitet blandt eleverne, har spillet en afgørende rolle. Derudover nævnes det,


at en af deltagerne var en art ’peer-leader’. Det var den eneste dreng på holdet, 

og han var velformuleret, havde en positiv indstilling til kurset og var meget opsat 

på sit rygestop. Hans tilstedeværelse og generelle anerkendelse af kurset kan have 

haft en betydning for holdets succes. 

Kurserne 

Forventningerne til kurserne har været meget forskellige ikke mindst, fordi det 

for alle parter – elever, instruktører og skoleledelsen – var første gang, sådanne 

kurser for unge skulle afprøves. Noget kunne tyde på, at det ville være en fordel 

med mere klare udmeldinger overfor instruktører, kollegaer og skoleledelsen, om 

hvilke succeskriterier der kan forventes af kurserne. Eleverne havde, inden de 

mødte op til første kursusgang, et ofte stereotypt billede af kurserne og forventede 

noget i retning af foredrag med sundhedsinformation og løftede pegefi ngre. 

Kun de færreste havde en forventning om at møde et deltagende forum med udveksling 

af holdninger og erfaringer, hvor der var plads til fokus på netop deres 

rygning og rygestop. 

Undervejs i forløbet viste det sig for de fl este af kurserne umuligt at fastholde 

det antal kursusgange, som oprindeligt var aftalt. Oplægget lød på i alt 8 

kursusgange, men for alle undtagen et enkelt hold (Hold 2 på SOSU Skolen) 

måtte forløbet kortes ned med 1-2 kursusgange – et enkelt med hele fi re gange. 

Disse utilfredsstillende forhold blev begrundet med, at kurserne udgjorde et nyt 

undervisningsmodul, der først skulle køres ind i det eksisterende system på linje 

med andre fag. Dertil kommer, at de mere erhvervsorienterede skoler har et kortere 

skoleforløb i forhold til f.eks. gymnasiet pga. sideløbende praktikperioder. 

Og sådan noget som pludselige studieture, sygdom og feriedage vanskeliggør 

også gennemførelsen af et procesorienteret kursusforløb. Stringens i kursusforløbet 

kan man som instruktør derfor kun forvente, hvis skolestrukturen og planlægningen 

tillader det. Det fremgår af de ovennævnte erfaringer, at man hverken 

som forebyggelseskonsulent eller rygestopinstruktør umiddelbart kan forvente 

et kontinuerligt forløb i planlægningen af et kursusprogram – det er desværre 

mere undtagelsen end reglen. 

Kursusindholdet 

Alle kursusgange havde en fast struktur: De blev påbegyndt med ’runden’, ’dagens 

temaer’ og afsluttet med en måling af elevernes kuliltetal. Der er imidlertid 

forskelle på det øvrige kursusindhold holdene imellem. De fl este af instruktørmappens 

temaer blev berørt, men især rygningens funktion, øvelser i at kommunikere 

og coping manglede på fl ere af kurserne. Instruktørerne begrunder 

efterfølgende dette fravalg med, at instruktørmappen indeholdt dårlige øvelser, 

og at det var svært at arbejde med især coping som særskilt øvelse, da det blev 

anset som et tilbagevendende tema, hver gang nogle var i gang med et rygestop. 

Hertil manglede instruktørerne handlingsorienterede øvelser især til sundhedsdelen. 

Og ifølge de unge selv måtte de gerne være skræmmende. Det blev 

derfor tydeligt, at temaet om rygningens skadevirkninger godt kunne tage mere 

3 

67

68 


plads i instruktørmappen. Nogle instruktører foreslog en overskuelig og visuel 

”Hvad sker der med min krop” guide, som eleverne kunne anvende gennem 

kurset. En særlig, udvidet rygestopguide for unge kunne også være en idé, idet et 

enkelt hold anvendte rygestopguiden for voksne og fandt den anvendelig også til 

de unge som målgruppe. 

Derudover nævnes ’vægt’ som et manglende tema, ligesom mere viden om 

nikotinsubstitution og fysisk afhængighed efterspørges af instruktørerne. Flere 

af instruktørerne forsøgte sig med en rygestopdagbog, som eleverne skulle føre 

derhjemme, men det var de færreste elever, som brugte den. Det med at give lektier 

for – med mindre det drejer sig om mere handlingsorienterede øvelser – var 

instruktørerne ikke tilhængere af i forhold til denne gruppe af unge. Det boglige 

niveau hos mange af deltagerne blev vurderet for lavt. 

Problemer og ønsker med kursusmodellerne 

Det er vigtigt, at rygestopkurserne for eleverne passer ind i forhold til skolens 

øvrige værdisæt og de kompetencer, som skolen ønsker at videregive til eleverne. 

Ellers blegner kursernes relevans. En principiel stillingtagen til rygning er derfor 

nødvendig. Skolen må inkorporere stedets holdning til sundhed og rygning i skolens 

målsætning om faglig og social læring. Hvis dette ikke er tilfældet, risikerer 

uddannelsesstedet, at kurserne møder for megen modstand fra stedets ansatte, 

når der skal afsættes midler til kurserne, eleverne skal gå fra den almindelige undervisning, 

eller undervisere skal forlade deres almindelige undervisning for at 

være instruktører etc. Med andre ord kan det være vanskeligt for resten af skolen 

at se nytteværdien af kurserne, hvis de ikke på forhånd bliver set som et middel 

til at opnå et mål, alle skolens ansatte er enige om. F.eks. ”her på skolen skal eleverne 

have adfærdsændrende kompetencer” eller ”skolen har et ansvar overfor 

elevernes generelle sundhed”. Med baggrund i erfaringerne fra de tre skoler skal 

man derfor huske på, at lærerkorpset og til dels også ledelsen i udgangspunktet 

betragter kurserne som noget, der er ’nice to have’ mere end ’need to have’. De 

bevilgende myndigheder pålægger dem ikke opgaverne: Der er tale om et selvvalg 

fra skolernes side med de omkostninger, som må følge med. Amterne må 

derfor i deres planlægning forvente, at skolerne ikke altid selv ønsker at fi nansiere 

uddannelsen og afl ønning af instruktører. 

Et motiv for alligevel at afholde kurserne kan være af mere imagemæssig 

karakter eller som forhandlingsmiddel til at hjælpe en opstramning af skolens 

røgpolitik på vej. Man kan imidlertid diskutere det holdbare i begge disse tilgange. 

På et tidspunkt vil utilfredsheden med røgpolitikken have lagt sig, ligesom 

mediernes opmærksomhed på et rygestopkursus må forventes at være kortvarig. 

For at langtidssikre kursets relevans må skolen gå i en mere værdipræget retning, 

hvor elevernes rygning og generelle sundhedsadfærd placeres under skolens ansvar. 

Dette faglige paradigmeskifte vil sikre kurserne relevans også i fremtiden. 

Erfaringerne fra de tre pilotstudier understreger, at der i starten vil være 

problemer med få deltagere og et stort frafald. Hændelser som disse vil være ganske 

normale, og netop derfor spiller amterne en essentiel rolle, hvis kurserne skal


have en chance for overlevelse. Amternes rolle må være at introducere kurserne 

for skolerne, få aftalt rammerne (mht. instruktørvalg, antal kursusgange, tidspunkt 

for kurserne, økonomi og koordinering af uddannelsen af instruktører) og 

undervejs i forløbet være medspiller, så uddannelsesstedet holdes på rette spor. 

Denne hjælp til styring fra amtet har instruktørerne brug for, især i opstartsfasen, 

hvis de selv skal kunne koncentrere sig om det rent praktiske med rekrutteringen 

og afholdelsen af kurserne. Man skal hele tiden tænke på, at der er tale om et 

nyt kursusmodul, som skoleledelsen må forsøge at tænke ind i en eksisterende 

kursusstruktur. Det er en øvelse, der kræver en vis stædighed og ledelsesmæssig 

vilje. 

Kommunikationen fra amtet til instruktørerne er også i den sammenhæng 

vigtig, hvad enten instruktørerne hentes fra skolens egne ansatte eller er personale 

hentet udefra. De valgte instruktører værdsætter generelt en nær kontakt til 

såvel skolens ledelse, kontaktpersoner på skolen samt forebyggelseskonsulenten 

i amtet. 

Effekten og oplevelsen af kurserne 

I dette afsnit opgøres effekten af kurserne relateret til adfærdsdeterminanter for 

rygestop hos unge. Afsnittet gennemgår også deltagernes oplevelse af at være på 

et rygestopkursus. 

Effekten 

Først gennemgås effekten af kurset i forhold til de opstillede handlings- og læringsmål 

(se Figur 4). Resultaterne er baseret på besvarelserne fra de 17 elever, 

som indleverede spørgeskemaer ved både første og sidste mødegang. Effektmålingen 

tager udgangspunkt i de opstillede lærings- og handlingsmål for et kvalifi - 

ceret rygestopforsøg, som beskrevet i forrige del af rapporten, ”Hvordan hjælper 

vi unge til rygestop?”. De i alt 25 elever, som aldrig mødte op, samt de 15 elever, 

som mødte op, men som senere faldt fra, er ikke inddraget i nærværende undersøgelse 

bortset fra, at sidstnævnte gruppe indgår som værende rygere, når vi 

ser på stopraten blandt kursisterne. Dette fravalg af undersøgelsespersoner skyldes 

primært, at det var for tidskrævende for Kræftens Bekæmpelse at evaluere 

frafaldsgrupperne. Men de frafaldne elever er ikke mindre interessante af den 

grund. Erfaringerne fra dette pilotstudie peger på, at forslag til yderligere kvalitetsforbedringer 

til rekrutteringsdelen samt kurserne bør involvere de mange frafaldne 

elever. Det er også denne relativ store gruppe, der er interessant. Hvorfor 

falder de fra? Og hvad kan man gøre for at forhindre dette? Senere studier må 

komme med mulige løsningsforslag. 

3 

69

70 


Handlingsmål Første kursusgang Sidste kursusgang 

Stoprate 

Antal rygere 16 (94 %) 9 (53 %) 

Antal ikkerygere 1 (6 %) 8 (47 %) 

Forbrug 

Gennemsnitligt dagligt forbrug 

Forsøg på rygestop 

13 cigaretter 

10 cigaretter 

Antal som forsøgte rygestop - 17 (100 %) 

Læringsmål Første kursusgang Sidste kursusgang 

Viden om sundhed og rygning 

Finder det personligt relevant 13 (76 %) 15 (88 %) 

Godt/meget godt kendskab 4 (24 %) 11 (65 %) 

Beslutningsbalance 

Forbedret - 9 (53 %) 

Status quo - 4 (24 %) 

Forringet - 4 (24 %) 


Forbedret - 15 (88 %) 

Status quo - 1 (6 %) 

Forringet - 1 (6 %) 

Tilfredsheden med kurset Sidste kursusgang 

Anbefaler kurset til andre - 17 (100 %) 

Figur 4 

(N=17) Effekten af kurset: Handlingsmål, læringsmål og tilfredshed.


Stoprate 

Den mest konservative opgørelsesmetode peger på at 20 % (8/41) af eleverne 

var røgfrie ved kursets afslutning. Her inddrages alle fremmødte elever i dataopgørelsen 

og alle personer, som ikke har besvaret spørgeskemaet, vurderes som 

værende rygere. Disse tal stemmer godt overens med udenlandske undersøgelser, 

som viser, at omkring 20 % af unge rygestopkursister vil være røgfrie ved 

kursusafslutning (4). Ser man på stopraten blandt de 26 elever, som gennemførte 

kurset, er den på i alt 31 %. Blandt de elever, som besvarede spørgeskemaerne, 

var stopraten 50 %. Der er ikke lavet opfølgende stoprateundersøgelser efter 

f.eks. 6 måneder og 1 år. 

Forbrug 

Det gennemsnitlige daglige forbrug blandt de 17 deltagere på første kursusgang 

var 13 cigaretter. Ved kursets afslutning var det gennemsnitlige daglige forbrug 

for de ni deltagere, som ikke var stoppet, 10 cigaretter. Alle undtagen to deltagere 

var på sidste kursusgang enten stoppet eller havde nedsat sit forbrug. 

Forsøg på rygestop 

Alle 17 deltagere, som gennemførte og som afl everede de nødvendige spørgeskemaer, 

forsøgte et eller fl ere rygestopforsøg undervejs i kursusforløbet. 

Viden om sundhed og rygning 

Kun ganske få elever – 4 i alt – vurderer på første kursusgang, at de har et godt 

eller et meget godt kendskab til rygningens skadevirkninger. Der er altså tale om 

en temmelig selvkritisk gruppe af eget vidensniveau. Efter endt undervisning 

stiger dette antal til 11 elever. 

De fl este af eleverne – 13 i alt – anser dog allerede på første kursusgang, 

at rygningens skadevirkninger i høj grad også vedrører deres personlige sundhed. 

En observation, der i forhold til denne målgruppe, overraskede os, men ikke 

desto mindre kan være et udtryk for, hvorfor denne gruppe af de tilmeldte forblev 

på kurset. Kun godt halvdelen af de, som faldt fra undervejs, fandt nemlig 

ved kursusstart sundhedstemaet personligt relevant. 

Antallet af deltagere, som fandt sundhedsfarerne personligt relevante, stiger 

i løbet af kurset fra i alt 13 til 15 deltagere. Kun to deltagere ser på sidste 

kursusgang sundhedsfarerne som noget, der ikke er personligt relevant. 

Beslutningsbalancen 

Overordnet set oplevede alle deltagerne fl ere fordele end ulemper ved ikkerygning 

både på første og sidste kursusgang. Ud af de 17, som gennemførte kurset, 

forbedrede ni denne positive beslutningsbalance yderligere i løbet af kurset, fi re 

føler det samme som på første kursusgang, mens fi re udtrykker en forringelse 

i løbet af kurset. Denne observation peger på en forbedring af beslutningsbalancen 

hos over halvdelen af deltagerne, men også på, at det kan være svært at 

fl ytte nogle af de unge selv efter et intensivt kursus. Det skal dog siges, at de 

3 

71

72 


registrerede forbedringer eller forringelser ikke er ’radikale landvindinger’, men 

nærmere mindre forskydninger i de unges svar, hvilket antyder, at de lige så godt 

kunne være baseret på tilfældigheder end noget, der reelt har betydning for deres 

rygestop. 


15 ud af de 17 deltagere oplevede en øget tro på, at de efter sidste kursusgang 

kunne stoppe deres rygning. På første kursusgang var det især vennernes tilstedeværelse, 

pressede situationer og følelsen af stress, som mange mente kunne 

fremprovokere trangen til rygning. En skepsis som tilsyneladende aftog for de 

fl este undervejs i kurset, om end den ikke helt forsvandt. På sidste kursusgang 

var det nemlig fortsat vennernes rygning, de pressede situationer og stress, som 

udgjorde faldgrupperne for de unge deltagere, men i en mere aftaget form for 

de fl este. 

Tilfredsheden med kurserne 

Vi kender som sagt kun svarene fra de 17 deltagere, som gennemførte kurserne 

og som samtidig indleverede de nødvendige spørgeskemaer. Disse 17 har sandsynligvis 

været de mest positive elever på kurset, og alle 17 vil anbefale kurset 

til deres medstuderende. Hvad er det så, disse elever fi nder positivt, og hvorfor 

fortsatte de med at møde op, selvom mange af de andre kursister sprang fra, og 

det primære mål med kurserne for fl ere ikke lykkedes? Vi har spurgt eleverne selv 

og vil i det følgende indkredse dele af svaret. 

Det uformelle undervisningsrum 

Ingen af de interviewede elever havde tidligere været på et rygestopkursus. Fælles 

for dem var dog, at de fl este på et tidspunkt havde forsøgt at stoppe med at 

ryge ved hjælp af en såkaldt ’kold tyrker’, men fundet denne rygestopmetode for 

uoverskuelig. De mødte op på rygestopkurset med håbet om, at et sådant kunne 

hjælpe dem mere ’bekvemt’ gennem et rygestop. Som tidligere omtalt havde eleverne 

inden kursusstart visse fordomme og var meget usikre angående kursets 

indhold. De fl este blev imidlertid positivt overraskede, da de mødte op til første 

kursusgang og mærkede en anden stemning end den, de kender fra den normale 

undervisning. 

”Det var meget behageligt. Der var ikke den der trykkede stemning med faste 

regler, og instruktørerne var med på lidt sjov (…) tonen er uformel og afslappet, 

fordi der netop ikke er den der underviser, der står og kigger ned og lærer 

fra sig. Der er mere en fælles dialog mellem os og lærerne og den der med, at de 

ikke er bedrevidende” 

Kurserne foregik, som det fremgår, i et mere uformelt undervisningsrum end 

det, eleverne normalt oplever: Envejskommunikationen er afl øst af dialog, det 

er elevernes hverdag i stedet for regnestykker og faglig uddannelse, der tages op


som emne, lærerne kan fi nde på at give sodavand og slik, og tiden til personlig 

rådgivning er måske en anden end ved normal undervisning. Hertil bliver kurserne 

oplevet som noget særligt og sender et signal om, at skolen bekymrer sig 

om elevernes ve og vel. ”Kurserne fortæller os jo, at skolen bekymrer sig om 

andet end det faglige”, som en elev formulerer det. 

Relationen til underviserne 

Gennem dette uformelle undervisningsrum indtræder en tættere kontakt til lærerne. 

Eleverne ser på instruktørerne med andre øjne, end de gør på de daglige 

undervisere. En enkelt elev omtaler dem ligefrem som ’kammerater’ frem for undervisere. 

Denne oplevelse af en mere nær relation har dog sine klare begrænsninger. 

De fl este elever opfatter nemlig ikke rygestopkurset som et socialt fristed, 

hvor man taler om sin dagligdag i forhold til problemer derhjemme, kærestesorg 

el.lign. Det gør de hellere sammen med vennen eller veninden. Behovet hos eleverne 

for diskretion om personfølsomme emner må man som underviser være 

opmærksom på. Eleverne kommer primært på kurserne for at tale om rygning, 

hvor enkelte har behov for at tale om personlige problemer, fordi de er spundet 

ind i rygestoppet. Men generelt peger pilotundersøgelsen på, at intimiteten på 

kurserne relaterer sig til stemningen – det uformelle undervisningsrum – mere 

end det handler om at samtale om personlige problemer. Der ligger alt i alt en 

opgave hos instruktøren i at overholde et ønske fra eleverne om en vis diskretion 

og ikke at overfortolke brugen af det uformelle undervisningsrum. 

Den gode rygestopinstruktør 

Hvad forbinder eleverne med en god rygestopinstruktør? Som noget af det vigtigste 

har de en forventning om, at instruktørerne kan formidle en faglig viden, 

der gør dem klogere på deres rygning og rygestop. Til de kurser, hvor curriculum 

er blevet fulgt, giver eleverne da også udtryk for, at deres forventninger er blevet 

indfriet. 

Men udover det rent faglige indhold er der også andre præmisser, der 

ifølge de unge skal være opfyldt, hvis instruktørerne skal opleves som værende 

gode. Instruktørerne skal f.eks. selv tidligere have været rygere. De unge nævner 

ofte, at de fi nder det yderst problematisk, hvis instruktøren blot står og gør sig 

klog på et emne, som denne ikke har personlig erfaring med. Denne rygestatusmyte 

skal man altså som aldrigryger-instruktør være opmærksom på. Her kan 

man f.eks. diskutere det igennem med eleverne, inden den egentlige undervisning 

påbegyndes. Ellers kan man som instruktør risikere at sætte sin troværdighed på 

spil, idet fl ere elever kan tænke som Lene f.eks. gør: 

”Jeg synes ikke, at en, som aldrig har røget, kan stå og snakke om rygning, 

og hvad det skader (…) jeg kan da sagtens stille mig op og fortælle om noget, 

jeg har læst i en bog, men ikke ved noget om.” 

3 

73

74 


Andre vigtige personkarakteristika kan være alderen hos instruktøren, den faglige 

baggrund og ansættelsesforhold: Er det f.eks. en, der er ansat på stedet, eller en, 

der kommer udefra og derfor ikke kender til miljøet på skolen. Der er ingen entydighed 

blandt de interviewede elever omkring disse forhold. Ofte fremhæver de 

unge de egenskaber, som deres egen instruktør var i besiddelse af, og benævner 

dem som gode kvaliteter. Var instruktørerne f.eks. unge, skulle de være unge, var 

de ansat på skolen, var tilknytningen til skolen vigtig, var de sygeplejersker, ansås 

det som vigtigt med en sundhedsfaglig baggrund osv. Det mest interessante er 

derfor den klare vægtning, som de unge giver instruktørens facon eller ’personlige 

stil’. Med baggrund i de unges egne erfaringer og forestillinger om den gode 

og den dårlige instruktør, præsenteres her to instruktørroller: facilitatoren og 

missionæren. Hver rolle er ment som en analytisk konstruktion til at fremvise 

hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder at være instruktør på. 

Facilitatoren 

Facilitatoren er rygestopinstruktøren, som arbejder procesorienteret med de 

unge. Dvs. forsøger at guide deltagerne igennem en proces, hvor de dels får mere 

information om rygning og rygestop og dels bliver mere bevidste om, hvorfor de 

ryger, så de får afklaret deres rygemønster, og hvad de fi nder svært ved at stoppe. 

Facilitatoren leverer viden og erfaringer om disse emner, men det er de unge selv, 

som kommer frem med løsningsforslag og tager ansvar for deres eget rygestop. 

De unges rygestop er de unges eget ansvar og ikke facilitatorens. Facilitatoren er 

blot fødselshjælper. Pga. det udeblivende personlige ansvar har facilitatoren ikke 

nogen interesse i at være opmærksom på de unges rygning efter kurserne – f.eks. 

i pauserne på skolen. Facilitatoren stiller sig fuldstændig neutral i forhold til, hvad 

der er godt eller dårligt for de unge: Hvis de vil ryge, er det deres eget valg. Det, 

der i stedet er vigtigt, er at vejlede deltagerne gennem et kvalifi ceret rygestopforsøg 

og ikke nødvendigvis, at de stopper med at ryge. Det kan komme før eller 

siden, når de er parate til det. 

Som facilitator udtrykker man forståelse for, at det kan være svært at stoppe, 

man roser de små sejre, såsom en mindre rygereduktion, og vil altid gøre det 

klart for rygestopperen, at et forfejlet rygestopforsøg ikke er verdens undergang. 

På den måde forsøger facilitatoren altid at vende den dårlige samvittighed eller 

de negative oplevelser til noget positivt. Endelig er det et mål for facilitatoren, at 

kurserne holdes i en uformel og dialogbaseret form. 

Missionæren 

En missionær ser de unges rygning som et problem, som han eller hun har til 

opgave at fjerne via kurset. Grundlæggende mener missionæren ikke, at unge har 

et frit valg til at ryge, og derfor er det heller ikke nogen succes for missionæren, 

når der ’blot’ er tale om en rygereduktion eller et forsøg på rygestop. De unge 

skal stoppe helt, før kurset bliver anset som vellykket. Missionæren kender alt 

til rygningens skadevirkninger og har måske selv personlige erfaringer med det, 

som missionæren meget gerne fortæller om. Hvis eleverne ønsker at diskutere


disse synspunkter eller kommer med modstridende holdninger, bliver de af missionæren 

afvist som sabotage eller manglende viden. Missionærens ord er ret 

og står ikke til diskussion. Derfor ønsker missionæren også en vis disciplin på 

kurserne: Han eller hun er eksperten og iscenesætter gerne sig selv som den 

alvidende autoritet. 

Individuelle hensyn til de unges rygevaner og behov for individuel rådgivning 

må på kurset vige til fordel for en basal viden om rygning og rygestop. 

Ikke kun kursusindholdet følger et stramt skema uden mulighed for justeringer 

undervejs, rygestoppet foregår også ens for alle deltagere, på samme dato 

forudbestemt af missionæren. Undervejs i rygestoppet er det så missionærens 

opgave at kontrollere de unges rygestopforsøg, især på skolens område. Og hvis 

rygestoppet mislykkes, mener missionæren, at den bedste støtte må være at give 

eleven dårlig samvittighed. 

Oplevelsen af instruktørrollerne 

Ingen instruktører vil være enten facilitator eller missionær. De vil ofte rumme 

egenskaber fra dem begge. Det burde dog være overfl ødigt at fortælle, hvilken 

instruktørtype eleverne mente fungerede bedst. På de seks kurser er det heldigvis 

de færreste af eleverne, som har oplevet instruktører præget af missionærens 

stive og fordømmende form, men på især ét kursus var det en sådan facon, eleverne 

fremhævede. Eleverne på dette kursus var stærkt utilfredse med instruktørerne 

og kurset generelt. ”Det vi oplevede var bare socialt samvær – det var ikke 

et rygestopkursus (…) hvis alle kurser var som vores, er det ikke pengene værd”, 

som en af eleverne siger. 

De øvrige elever oplevede kurserne mere positivt. Med den procesorienterede 

undervisning oplevede de sig selv lægge mere energi i deres forsøg end tidligere, 

og de følte helt klart, at kurserne gjorde en forskel i forhold til at forbedre 

sandsynligheden for et vellykket rygestop. En elev siger: 

”Inden kurset havde jeg overvejet at stoppe, men vidste ikke rigtigt, hvordan 

jeg skulle gribe det an, andet end jeg bare skulle lade være. På kurset fi k jeg 

ligesom nogle metoder til at komme i gang og komme videre. At vi skulle sætte 

nogle regler op for os selv, og nu skulle vi droppe en smøg i løbet af dagen – se 

hvilke vi kunne undvære og så starte derfra”. 

Sundhedsbudskabets relevans 

Foruden at se på elevernes forbrug, rygemønstre, årsager til rygetrang og måder 

at håndtere den på, fornemmer man, at eleverne på disse kurser fi k meget ud af 

at høre om konsekvenserne ved deres rygning. Mange udtrykker direkte forbavselse 

over, hvad røgen i virkeligheden gør ved deres krop, og fl ere fortalte, at det 

havde hjulpet dem i deres beslutning. 

3 

75

76 


”Vi så jo nogle billeder bl.a. den der fod med koldbrand – den var da godt 

nok skræmmende. Så nu bærer jeg billedet på mig hele tiden, og når jeg kigger 

på det billede, så kan jeg simpelthen lugte betændelsen. Det kan få mig til at 

holde en hel dag uden at ryge”. 

Øget self-effi cacy 

Når man spørger til elevernes tro på et senere rygestop, har de, ligesom tallene i 

Figur 4 indikerer, ikke mistet modet – tværtimod. Kurset har for mange skabt en 

relevans omkring rygestoppet samt plantet en tro på, at de vil forsøge igen og at 

det nok skal lykkes før eller siden. 

”Her efter kurset er jeg blevet sådan rimeligt motiveret for selv at stoppe og 

prøve at holde. Havde jeg været alene om det og dumpet i, så gad jeg ikke igen, 

men det gør jeg godt her (…) vi havde jo fået at vide, at det ikke gør noget, 

hvis vi falder i (…) man har jo oplevet, at man godt kan. Man har jo haft 

nogle små sejre undervejs – man kan sgu godt” 

Kursets særlige fællesskab 

Når man oplever eleverne sammen, under f.eks. et interview, hører man ikke kun 

deres fortællinger om kurset, men har også muligheden for at opleve dem som 

gruppe. Selvom de er sat sammen fra forskellige klasser og ikke kendte hinanden 

i forvejen, virker de alligevel fortrolige, og fl ere nævner da også, at de hurtigt 

lærte hinanden at kende. Bedømt ud fra det sociale spil, som hurtigt opstod mellem 

fl ere af deltagerne under interviewene, lader det til at være tilfældet. Her er 

et eksempel fra et interview med elever på I & H Skolen: 

Interviewer: Hvordan har jeres forbrug udviklet sig undervejs? 

Joanna: Når der kommer perioder, hvor der sker et eller andet, er det 

svært at holde igen, også selvom man er på rygestopkursus 

Dan: Du var jo heller ikke særlig seriøs med det – klokkefår… 

Joanna: Åh… hvad med dig selv. Går bare rundt og tror du er hellig, 

fordi du stoppede i to dage. Klovn (griner) 

Dan: Nar 

Joanna: Nar selv (griner og slår ud efter Dan) 

Flere af de unge fortæller, at der ud af kurset ofte udsprang et støttende fællesskab 

omkring rygestoppene. Man holdt øje med hinanden og kom gerne med 

kommentarer også uden for kursuslokalet.


”Der var en på holdet, vi sad ovre ved skolens fællesområde, og så tændte jeg 

en smøg, og hvem stod lige bagved ’du må ikke ryge’? Så stod han der og trak 

selv en cigaret op – det var lidt komisk”. 

Snakken om adfærdsændringer fl ytter sig altså uden for klasselokalet til kantinen, 

gangen eller andre steder, hvor eleverne indgår væddemål eller kommenterer hinandens 

rygestop: 

”Nogle gange var tonen lidt ondskabsfuld, sådan lidt pjat med ’hvor mange 

smøger har du røget i dag – det må du ikke’ men alligevel også ’det er sgu i 

orden – fl ot du er gået ned i antal’”. 

Deltagelsen i et gruppebaseret rygestopforsøg involverer derfor ofte en høj grad 

af interaktion imellem deltagerne også uden for kursusafholdelse. Det kan opfattes 

positivt af nogle og frastøde andre. Anerkender man ikke disse spilleregler 

eller har svært ved at deltage i det sociale spil, risikerer man at falde fra undervejs. 

Måske er det en af årsagerne til, at 15 elever under kurset valgte at stoppe. 

Ud af det støttende fællesskab springer et forpligtende fællesskab både 

i forhold til fremmødepligt og i forhold til det at forsøge et helhjertet rygestop 

undervejs. De unge, som gennemførte kurset og som samtidig var motiverede for 

deres rygestop, fortæller, at de undervejs kom til at føle en helt særlig forpligtelse, 

f.eks. i forhold til at møde frem, som de ikke kendte fra den normale undervisning. 

Årsagerne var mange. Det kunne være alt fra, at der var en bedre stemning 

på rygestopkurserne til en forpligtelse over for dem selv og de andre på kurset. 

”Det var ikke så meget pga. instruktøren, jeg mødte op, men mere fordi jeg 

selv ville. Og fordi jeg kunne mærke, at det virkede med den positive støtte 

hver gang, og at det nok skulle lykkes (…) her er man fl ere om det, her har 

man nogen at læne sig op ad. Det tror jeg har meget at sige (…) og man 

fortæller, hvad man har prøvet, hvad der gik godt og hvad der gik skidt”. 

Rygestopbølgen 

Det, at man er fl ere om et fælles projekt, virker motiverende på mange af de 

unge, og man fornemmer, at de fl este bliver grebet af stemningen – en rygestopbølge 

om man vil. På et enkelt af kurserne lykkedes det for fem ud af seks 

deltagere at være røgfrie på sidste kursusdag, og de forklarer det med, at de blev 

grebet af den stemning, der var på holdet, og at det var svært at stå udenfor som 

den eneste. Ida på 18 siger: 

”Hvis der ikke var andre her på kurset, der var stoppet, tror jeg heller ikke, 

at jeg var stoppet. Det var ekstremt pinligt at sidde tilbage – de to kunne 

godt, og en af dem havde røget i 11 år (…) vi andre sad og småfniste over, 

3 

77

78 


at vi ikke havde holdt og prøvet at gøre noget ved det. Man havde ikke på 

forhånd tænkt, at ’nu bliver jeg nødt til at stoppe’”. 

På denne måde kan deltagerne pludselig føle sig forpligtet til en adfærdsændring 

pga. den stemning, der bliver skabt på kurset – et positivt gruppepres om man 

vil. Man kan diskutere det gunstige ved en sådan motivation, da det ikke er en 

indre kraft, men mere en ydre vilje styret af de andres adfærd, der motiverer til 

stoppet. Omvendt er det positivt, at deltagerne oplever en gejst til at ville forsøge 

et rygestop og på den måde får praktiske erfaringer med barrierer og muligheder 

i forbindelse med rygestoppet efterfulgt af kyndig vejledning. Observationerne 

understreger imidlertid også, at det er vigtigt som instruktør at kunne fornemme, 

hvilke mekanismer der er på spil, når den enkelte beslutter sig for at stoppe, og 

fortsat forsøge at forbedre motivationen med baggrund i personens individuelle 

behov. 

Ligesom vennernes rygevaner og det sociale pres kan være determinant 

for rygestart hos de unge, indikerer eksemplet her, at det modsatte også gør sig 

gældende: Rygestopkursers kollektive dagsorden med rygestopforsøg kan virke 

presserende på den enkelte. Der er tale om et socialt pres, der varer de 6-8 uger, 

som kurset kører og muligvis længere, hvis eleverne fortsætter med at se hinanden 

på skolen efter endt kursusdeltagelse. Efter kurset skal den unge selv vedligeholde 

stoppet, hvilket er et projekt, som kun vil lykkes, hvis den unge er afklaret 

med sin rygning og motiveret for sit rygestop. 

Syn på skolens tilbud om kurser 

Til sidst kan man spørge, hvordan eleverne efter endt kursusdeltagelse opfatter 

det, at skolen udbyder rygestopkurser for deres elever. Bliver det opfattet som 

relevant? Og er kursusdeltagerne overhovedet opmærksomme på, at der er tale 

om et særligt kursustilbud, som udbydes, selvom det går på tværs af den normale 

undervisning? Med kurset bliver der sat fokus på den enkelte elevs sundhed og 

trivsel i langt højere grad, end man kan forvente af en uddannelsesinstitution. 

Spørger man eleverne selv, er der ingen tvivl om, at de opfatter kursustilbuddet 

som noget helt særligt. Tilbuddet problematiserer elevernes typiske opfattelse af 

skolen som et sted, hvor man kun modtager undervisning og alene bekymrer sig 

om faglige kundskaber: 

”De tænker mere på eleverne, end det bare er nogle der kommer og går (…) 

vi er jo ikke bare samlebåndsobjekter (…) det har meget at sige – som om 

skolen interesserer sig for vores velvære (…) der er nogle lærere, som stiller sig 

til rådighed for vores skyld – at vi kan stoppe med at ryge. Og at vi kan få 

tid i skoletiden til det.” 

Eleverne fortæller også om, at kursustilbuddet i skoletiden er noget som deres 

jævnaldrende lægger mærke til. Signe siger:


”Folk bliver lidt misundelige og får dårlig samvittighed over, at de ikke selv 

tager fat om problemet og prioriterer det højere (…) de har jo ikke tilbuddet, 

og da de hørte om det, var der mange af mine venner, der sagde, ’er du gal 

mand – okay. Er det sådan det foregår?’”. 

Mediernes dækning 

Kursustilbuddet opfattes af mange som noget helt særligt, hvilket understreges 

af den medieopmærksomhed, skolerne fi k ved kursusstart. Lokale som landsdækkende 

medier var med til at positionere skolerne som steder med et ganske 

særligt kursustilbud, og en sådan medieopmærksomhed blev naturligvis hilst 

velkommen af skolens ledelse og amterne. Det havde også generelt en positiv 

effekt på eleverne, der fandt det sjovt med ”15 minutters berømmelse”. ”Vi fi k 

jo en speciel opmærksomhed pga. vi var i TV og i avisen. Så er det ligesom ’hej 

superstjerne’”. Men til mediedækningen hørte også en øget opmærksomhed på 

nogle elever som personer, som ikke alle var lige forberedte på. På en af skolerne 

fulgte en større gratisavis et kursus fra start til slut, og især en af eleverne følte, at 

pressen gik for tæt på ved at omtale en alvorlig sygdom i familien. 

Samtidig bør man som skole eller amt overveje det hensigtsmæssige i en 

massiv mediedækning af et pilotforsøg, som kan blive forfulgt af begyndervanskeligheder 

pga. for få deltagere og et højt frafald. F.eks. blev et kursus på forsiden 

af førnævnte avis omtalt under overskriften ”Rygestopkursus gik op i røg”, 

fordi kun to elever gennemførte kurset. En sådan forenklet og negativ medieomtale 

vil nemt kunne dræbe pionerlysten og motivationen hos de involverede 

parter: skolerne, amtet, instruktørerne og eleverne. Pointen er ikke at undlade 

denne mediekontakt, da den positive omtale i høj grad er ønskværdig og motiverende. 

Som planlægger er det dog nødvendigt at tænke konsekvenserne ind i sin 

mediestrategi ved at tage højde for, hvad der kan gå galt, og hvordan man i så fald 

vil handle, hvis der skulle opstå negativ omtale. 

3 

79

80 



(1) Groth M, Nielsen A, og Ringgaard L. Unges livsstil og Dagligdag 2001 

– geografi ske forskelle og ligheder. København: Kræftens Bekæmpelse og 

Sundhedsstyrelsen, 2003. 


– Designing Theory and evidence-Based Health Promotion Programs, 

Mayfi eld Publishing Company, 2001. 

(3) MacFadyen L, MacAskill S, Stead M, Eadie D. A review of adolescent 

smoking. Health Promotion Division, National Assembly for Wales, Cardiff, 

2001. 

(4) Sussman S, Lichtman K, Ritt A, Pallonen UE. Effects of Thirty-four Adolescent 

Tobacco Use Cessation and Prevention Trials on Regular Users of 

Tobacco Products. Subst. Use Misuse JID – 9602153 1999; 34 (11):1469- 

1503. 

(5) Dino GA, Horn KA, Meit H (1998a). A pilot study of Not on Tobacco: A 

stop smoking programme for adolescents. Health Education, 6 (November): 

230-241 

(6) Rogers, E. M., 1995: Diffusion of innovation, 4. udgave, Free Press, 1995 

Sage

Appendiks til del 3

Kapitel 3 Rygestopkurser for unge Appendiks 

Appendiks 1 – Storstrøms Amt 

Kurserne foregik på I & H Skolen, Nykøbing Falster, der er en teknisk skole med 

godt 1100 elever og 200 ansatte fordelt på fi re indgange: Teknologi & Kommunikation, 

Bygge & Anlæg, Fra Jord til Bord og Mekanik, Transport & Logistik. 

Derudover fi ndes en Htx-uddannelse, akademiuddannelser og en kursusafdeling. 

Alle indskrevne elever havde adgang til rygestopkurserne. 

Valg af instruktører mv. 

Amtet og skolen fandt hver især nogle egnede ressourcepersoner til projektet: 

To ansatte fra skolen, der fungerede som koordinatorer, og fi re elever fra sygeplejestudiet 

i Nykøbing Falster. Amtet ønskede at anvende de unge sygeplejeelever 

som instruktører for at teste en model med unge instruktører. Pga. deres 

manglende erfaring inden for undervisning og rygestopkurser valgte man i første 

omgang at sætte dem sammen to og to. 

De to ansatte fra skolen skulle bistå instruktørerne som koordinatorer 

– fi nde lokaler, hjælpe med rekvisitter, opfordre eleverne til at deltage, omtale 

kurset for de ansatte, hænge opslag op mv. En af instruktørerne var imidlertid 

bortrejst, mens kurserne skulle køre, så en af koordinatorerne måtte træde ind 

som instruktør kort efter kursusstart. Undervejs faldt den anden koordinator fra 

og var ikke aktiv videre frem i forløbet. 

Rekrutteringsforløbet 

I måneden op til kursusstart lavede koordinatoren og instruktørerne en rekrutteringsseance 

i et af skolens centrale fællesområder med kuliltemålinger, uddeling 

af materialer og tilmeldingsskemaer til dem, som var interesserede. Alt dette 

foregik på en bestemt ugedag over et tre ugers forløb med ca. 350 kuliltemålinger 

og 25 kursustilmeldinger som resultat. 

Kursustidspunktet 

Kurserne foregik på onsdage 10.00-11.30 i den almindelige undervisningstid. Da 

den ene onsdag faldt den 1. maj, hvor eleverne og de ansatte havde fri, var det 

kun muligt at afholde syv ud af de i alt otte planlagte kursusgange. 

Forventningerne til kurserne 

Blandt instruktører og ledelsen var der op til kursusstart blandede forventninger 

til kurset. Et par af instruktørerne var udmærket klar over, at der var andre succeskriterier 

for kurserne end, hvorvidt det ville lykkes at afvænne de unge eller ej. 

Det var i lige så høj grad et spørgsmål om at videreformidle nogle kompetencer. 

3 

83

84 


Resten mente, at det alene drejede sig om at få de unge til at stoppe med at ryge. 

Det er forklaringen på, at fl ere af instruktørerne var skuffede efter kurserne. 

”Man kunne måske godt tænke sig, at et par stykker eller halvdelen var 

blevet røgfrie eller havde skåret så langt ned, at man kunne se, at nu var der 

ikke langt igen. Men det var der ikke engang sket på mit hold.” 

Der er altså en pointe i at væbne instruktørerne med en mere klar opfattelse af 

succesmålene for kurserne allerede under deres uddannelse til ungdomsinstruktør. 

Skuffelse fi ndes også blandt de ansatte på skolen. En leder forklarer, at det inden 

kursusstart ikke var lykkedes at kommunikere succeskriteriet klart nok ud til de 

øvrige ansatte. 

”Det er svært at forklare succeskriterierne i det her, når man sætter det i gang 

(…) for du stopper ikke nødvendigvis første eller anden gang, men du har det 

siddende i baghovedet, at en eller anden dag stopper du (…) nogle lærere siger 

’hvad nytter det – de stopper jo ikke alligevel. Var det ikke bedre at bruge 

pengene på noget mere fagligt’. Så vi har et forklaringsproblem.” 

Som en ansat slår fast: ”Vi plejer at være resultatorienterede herude, så mine 

forventninger har været større end det, der kom ud af det.” 

Eleverne havde også store forventninger til udfaldet af kurserne: De 

meldte sig for at stoppe med at ryge (se Figur 5). Men eleverne kendte af gode 

grunde ikke meget til kurset, inden de tilmeldte sig, og fl ere udtrykker fordomme 

om, hvad kurset ville gå ud på: 

”I starten regnede jeg med, at de ville stå og prædike hele tiden (…) jeg tænkte 

det var sådan lidt patttebarnsagtigt. Nu skulle vi alle sammen have hjælp, og 

nu skulle vi holdes i hånden. Sådan synes jeg det var lidt.” 

Holdsammensætningen 

I alt 15 af de 25 tilmeldte elever mødte op til første kursusgang (med undtagelse 

af én elev, som kom på 2. kursusgang). Årsagen til det relativt lave fremmøde 

ved vi ikke så meget om, men skolens koordinator talte efterfølgende med nogle 

af ’afhopperne’ og de fortalte, at de ikke var motiverede for et rygestop lige nu 

eller ikke havde tid til at komme på kurset, men ville overveje det til næste gang, 

kurserne kom op at køre. 

De fremmødte elever – som stort set kom fra alle skolens afdelinger – blev 

nu tilfældigt fordelt på to kursushold: ni elever på Hold 1 (seks drenge og tre 

piger) og seks elever på Hold 2 (kun drenge).

Hold 1 (n=9) Hold 2 (n=6) 

Rygevaner 

Dagligrygere 9 (100 %) 6 (100 %) 

Dagligt, gennemsnitligt cigaretforbrug 

Sociale netværk 

17 22 

Overtal af venner der ryger 

Selvvurderet afhængighedsgrad 

5 (56 %) 5 (83 %) 

Fysisk afhængighed (max = 4) 2,2 3,5 

Psykisk afhængighed (max = 4) 3,0 3,6 

Social afhængighed (max = 4) 

Motivation for rygestop 

2,7 3,5 

Ønsker at stoppe indenfor 1 mdr. 3 (33 %) 0 

Ønsker at stoppe indenfor 1-6 mdr. 5 (56 %) 2 (33 %) 

Ønsker at stoppe ud i fremtiden 1 (11 %) 1 (17 %) 

Ønsker ikke at stoppe 0 0 

Manglende svar 

Sundhedsskader ved rygning 

0 3 (50 %) 

Opleves personligt relevant 8 (89 %) 3 (50 %) 

Selvvurderet kendskab 

(max = 5) 


3 4 

Fordele ved rygning (max = 10) 2,4 5,5 

Ulemper ved rygning (max = 10) 


6,3 5,0 

Fordele ved rygning (max = 10) 2,4 5,5 


Motivationer for tilmelding 

6,3 5,0 

Årsag 1 Mangler det sidste skub Stoppe med at ryge for 

altid 

Årsag 2 Vil stoppe med at ryge 

for altid 

Nedsætte forbrug 

Årsag 3 Lære om rygningens 

skadevirkninger 

Det er noget andet 

Årsag 4 Vil vide mere om rygning 

generelt 

Nysgerrighed 

Årsag 5 Ønsker støtte fra andre ? 

Figur 5 

Profi l af holdene 


Som det fremgår af Figur 5, er det ikke kun størrelsen på holdene samt kønsfordelingen, 

der gør dem forskellige. Også elevsammensætningen i forhold til 

elevernes forudsætninger for at komme igennem et 7-8 ugers kursusprogram gør 

betingelserne for succes forskellige på Hold 1 og Hold 2. 

Hold 1 har kursister med et lavere cigaretforbrug end på Hold 2, deres sociale 

netværk består i mindre grad af rygere, de vurderer ikke deres afhængighed 

så højt som Hold 2, langt over halvdelen ønsker at stoppe inden for det næste 

½ år, og næsten alle deltagere fi nder rygningens skadevirkninger personligt rele- 

3 

85

86 


vante. På Hold 2 gælder sidstnævnte kun for halvdelen, ligesom kun 1/3 ønsker 

at stoppe inden for det næste ½ år. 

Samme forhold gør sig gældende, når man kigger på beslutningsbalancen 

og graden af self-effi cacy. Igen demonstrerer Hold 1 større potentiale end Hold 

2 i forhold til en gennemførelse af kurset ligesom deres svar på, hvorfor de 

meldte sig, indikerer, at kursisterne på Hold 1 har et større fokus på det faglige 

indhold end blot det at prøve noget nyt eller pirre sin nysgerrighed på kurset, 

som tilfældet er på Hold 2. 

Fremmøde 

Hold 1 

Fremmødet på Hold 1 må kaldes stabilt med relativt mange elever, som møder 

op næsten hver gang. Det gennemsnitlige fremmøde pr. elev ligger på 70 %, dvs. 

der har været en deltagelse på i gennemsnit fem kursusgange ud af de i alt syv 

gange. 

Hold 2 

På Hold 2 kører fremmødet til 3. kursusgang stabilt med 100 %. Herefter møder 

kun én af eleverne op, og instruktørerne beslutter derfor at slå holdet sammen 

med Hold 1. Selv mener instruktørerne, at eleverne på Hold 2 fra starten var 

svære at komme i kontakt med og må til sidst kaste håndklædet i ringen: ”Det var 

som at slå i en pude, bare når vi skulle have dem til at fortælle om deres rygevaner, 

og hvorfor de røg”, som en af instruktørerne fortæller. 

Den ene instruktør fl ytter derefter over på Hold 1, mens koordinatoren 

går tilbage til sin oprindelige rolle som koordinator. Kun to elever fra det oprindelige 

Hold 2 møder op fremover – to gange hver især. 

Det gennemsnitlige fremmøde for de deltagere, som oprindeligt var på 

Hold 2, bliver derfor på 40 %, eller hvad der svarer til knap tre kursusgange ud 

af de i alt syv, som blev tilbudt. 

Frafald 

Mht. frafaldet på kurserne kan det være svært at afgøre, hvorvidt en elev fuldfører 

et kursus eller ej. En elev vil typisk ikke komme til samtlige kursusgange, 

men vil følge kurserne lidt spredt, enten pga. forglemmelse, studietur el.lign., og 

meddeler ikke altid instruktøren, hvorvidt han eller hun efter lang tids fravær er 

sprunget fra eller ej. Vi har derfor i optællingen været nødt til at opstille klare kriterier 

for fuldførelse af et kursus. Kriterierne for at fuldføre er en vis kontinuitet 

i fremmødet. Kontinuiteten i fremmødet er som minimum sat til at tælle mindst 

halvdelen af de udbudte kursusgange, i dette tilfælde vil det sige fi re gange for 

begge hold. 

Set med disse kriterier tæller Hold 1 ved kursets afslutning i alt syv deltagere 

og Hold 2 to deltagere. Det giver et frafald på 22 % på Hold 1, og 66 % på 

Hold 2. Samlet set et frafald på 40 % for begge kurser.


Hold 1 

Holdet har overordnet været igennem det indhold og den struktur i kursusplanlægningen, 

som instruktørmappen lægger op til. Alle kurserne havde en fast 

struktur ved at starte ud med ’runden’, ’dagens temaer’ og slutte af med en måling 

af elevernes kuliltetal. 

Nedenfor i Figur 6 er der opgjort en liste over, hvor mange gange instruktørmappens 

temaer indgår i kurserne. Det er dog svært at sige præcist, hvor meget 

indholdet reelt har fyldt, idet en kvalitativ vurdering af kursusindholdet ikke 

indgår i nedenstående temaregistrering. 

Tallet i første kolonne angiver, hvor ofte hvert tema har været anvendt på 

Hold 1, mens tallet i anden kolonne angiver, hvor ofte det indgår i kursusprogrammet 

i instruktørmappen. 

Tema Antal gange på 

kurset 

Rygningens funktion (inkl. 

afhængighed) 

Antal gange i 

instruktørmappen 

1 4 

Motivation 7 3 

Rygning og helbred 3 3 

Forberedelse på stop 4 2 

Øvelser i at kommunikere - 1 

Coping 1 1 

Umiddelbare konsekvenser 3 2 

Håndtering af stopproblemer 4 3 

Hvem styrer dit liv 1 1 

Lektier til næste gang 5 6 

Figur 6 

Kursusindhold, Hold 1 


Lige umiddelbart følger indholdet oplægget i instruktørmappen. At der kun 

er syv i stedet for otte kursusgange har selvfølgelig betydet en omfordeling og 

begrænsning i temaer, men de registrerede forskelle hænger sandsynligvis mere 

sammen med den måde, hvorpå instruktørerne mødte eleverne end de færre 

antal kursusgange. 

”Det er sådan set dem, vi har taget udgangspunkt i: hvad deres behov har været 

(…) Jeg har fundet ud af, at man må gribe de bolde, de kaster op i luften 

og så fange dem, hvor de er (…) man kan ikke planlægge noget præcist. Man 

må snakke om det, de gerne vil høre om.” 

Nok aftalte de to instruktører, inden kurset gik i gang, hvad der skulle tales om 

på dagens kursus, men undervejs vurderede instruktørerne, at det var vigtigt at 

udvise en vis fl eksibilitet overfor de unge. 

3 

87

88 


Går man nærmere ind i kursusindholdets faglige del, blev der på Hold 

1 især lagt vægt på at tale om motivationen for rygestop, ligesom rygning og 

helbred, forberedelsen og håndtering af stop var højt prioriteret (se oversigten 

ovenover). Andre temaer som rygningens funktion og forberedelse på stop fylder 

derimod ikke så meget, og øvelser i at kommunikere med andre om sine valg 

indgår overhovedet ikke i kurset. 

Denne prioritering begrundes ikke direkte af instruktørerne, men kan 

skyldes fl ere ting. Dels føromtalte tilgang med at tage udgangspunkt i de unge 

selv i forhold til den prioritering, de ønskede, men også, at nogle af temaerne var 

svære at formidle til målgruppen. F.eks. var der problemer med temaerne ’øvelser 

i at kommunikere’, ’coping’ og ’hvem styrer dit liv’. Begreberne kunne være svære 

at forstå, måske også for instruktørerne, og derfor måtte de i stedet opfi nde deres 

egne øvelser undervejs ved f.eks. at tale om ’hvem afgør, om du skal ryge?’ eller 

’i hvilke situationer er det svært ikke at ryge?’ 

Foruden øvelser, der var svære at forstå, blev eleverne hurtigt distraheret, 

blot der var øjeblikke uden fuld opmærksomhed. Blandt andet derfor var der 

tidspunkter, hvor instruktørerne på forhånd fravalgte øvelser med rollespil, som 

f.eks. ’hvem styrer dit liv?’ Netop anvendelsen af rollespil udtrykker instruktørerne 

megen skepsis omkring I forhold til denne elevgruppe. 

Pga. svage læse- og skrivefærdigheder opstod der problemer, når øvelserne 

var baseret på at skrive eller læse tekster. Eleverne skulle f.eks. skrive rygestopdagbog 

med kommentarer om, hvordan det gik samt udfylde diverse spørgeskemaer. 

Førstnævnte blev forkastet ret hurtigt og sidstnævnte gennemgik instruktørerne 

med eleverne spørgsmål for spørgsmål. 

Hold 2 

Også på Hold 2 havde man en fast struktur med ’runden’, ’dagens temaer’ og 

måling af elevernes kuliltetal. Frem til tredje kursusgang, hvor holdet blev opløst, 

gennemgik eleverne stort set de samme temaer som Hold 1. Der er altså ikke en 

nævneværdig forskel i indholdet på de to kurser, og da de to tilbageblivende kursister 

fulgte Hold 1, er det indholdet for Hold 1, der henvises til. 

Mangler ved indholdet 

Hold 1 

Ligesom der var materiale, som instruktørerne på Hold 1 ikke anvendte, så var 

der også materiale, som de efterspurgte. Et generelt mønster er, at de ønsker 

mere øvelsesbaseret materiale, som de frit kan anvende efter behov. Især omkring 

rygningens skadevirkninger mener de, der skal være meget mere øvelsesbaseret 

materiale. F.eks. efterlyser de fl ere skræmmebilleder, ligesom praktiske øvelser 

omkring rygningens skadevirkninger også var populære. Videoen ’Din skæbne 

står på spil’ fungerede også godt i forhold til denne gruppe. 

Mere indholdsmæssigt har instruktørerne oplevet, at eleverne også selv 

har efterspurgt mere viden om rygningens skadevirkninger. Dette viste os, at 

afsnittet i kursusmappen ’hvad sker der med kroppen?’ var alt for begrænset.


Overheadene var der jævn tilfredshed med, men i forhold til information om 

skadevirkninger måtte instruktørerne selv supplere med indhold fra deres egne 

lærebøger. I det hele taget oplevede instruktørerne, at de unge ved meget lidt om 

dette emne og samtidig er meget interesserede i at høre om det. 

Derudover var der et behov for at tale om rygning og vægt – også blandt 

drengene. Også her måtte instruktørerne hente viden fra deres eget studie. 

Hold 2 

De to instruktører fra Hold 2 kommenterer også elevernes niveau og uoverensstemmelsen 

mellem kursusmappen og elevernes boglige færdigheder. Instruktørerne 

fortæller om en meget eklektisk tilgang, hvor de måtte pille det ud af 

materialet, som de fandt anvendeligt eller omskrive det undervejs, så det med en 

instruktørs egne ord ”var på elevernes niveau”. En instruktør nævner også, at det 

ville være godt, om der var en bredde i materialet, så instruktørerne selv kunne 

stykke sin undervisning sammen, alt efter om det f.eks. var en gymnasieklasse 

eller elever på en teknisk skole. Direkte adspurgt mener koordinatoren/den ene 

instruktør, som selv er en erfaren underviser fra skolen, at mappens indhold var 

godt, men måske mere var beregnet til et gymnasium og ikke en teknisk skole 

pga. de svære ord og et til tider for højt abstraktionsniveau. 

Også instruktørerne på Hold 2 efterspørger fl ere praktiske øvelser, gerne 

fysiske, hvor eleverne kan teste sig selv. En instruktør foreslog f.eks., at: 

”man kunne tage deres kondital for at se, om man kan måle, at det bliver 

forbedret i forbindelse med rygestopkurset. Man kunne have en kondicykel, 

eller løbe en tur på græsplænen, og så målte man pulsen, så de selv kan føle og 

måle, at de får det bedre.” 

Problemer og ønsker med kursusmodellen 

Kursernes implementering på I & H Skolen har været præget af fl ere åbne spørgsmål. 

Der var ikke fra starten enighed om, hvorvidt det var de unge instruktører 

eller de ansatte, som skulle køre kurserne. Ligesom den eksakte varighed af pilotprojektet 

stod lidt uklart: ½ år eller 3 år? Denne usikkerhed har gjort det svært 

for især instruktørerne at få det klare overblik over deres egen rolle i projektet 

lige nu og i fremtiden. 

Samme usikkerhed mærker man hos ledelsen på skolen: Hvem skal køre 

projektet fremover; ansatte eller instruktører udefra? Og var det det hele værd? 

Kurserne blev som alt nyt oplevet som besværlige at passe ind i skolens overordnede 

uddannelsesprogram, og når forventningerne ikke stod til måls med 

resultatet, var det svært at forblive stærk i troen. 

Mht. instruktørvalget udtrykker ledelsen en større tro på de ansatte som 

mere ’realistiske’ instruktører end de sygeplejestuderende. Både fordi de ansatte 

har mere undervisningserfaring og fordi de er tilgængelige for skolen: ”Med de 

unge instruktører skal amtet hele tiden uddanne nogle nye”. 

3 

89

90 


Hvis amt og skole alligevel vælger instruktører ’udefra’, er det vigtigt at 

kunne tilbyde dem den nødvendige støtte og vejledning undervejs. Her tænkes 

især på en vedvarende kommunikation under kurserne mellem amt og instruktører, 

hvor der samles op undervejs og planlægges frem imod næste rekrutterings- 

og kursusrunde. Både af hensyn til en planlægning, der skal passes ind i forhold 

til et arbejde, studie el.lign., men også i forhold til at vise en eksplicit interesse 

for instruktørernes arbejde, så de føler at deres indsats bliver værdsat. Ligeledes 

udtrykker instruktørerne tilfredshed med ideen om at have en kontaktperson på 

skolen, som kan tage sig af mange af de praktiske ting med lokaler og kopiering 

og mindst lige så vigtigt have en direkte kontakt til elever, lærere og ledelsen på 

skolen, så kontakten til miljøet forekommer tættere. 

Fremtiden for kurserne på skolen 

Omkring kurserne i fremtiden ønsker skolen tilsyneladende kurser med en anden 

og bredere tilgang i stil med ’sund livsstil’ i stedet for ’rygestop’. En spændende 

iagttagelse set i forhold til de ansatte og skolens syn på deres ansvar overfor kurserne, 

de unge og deres fremtid. 

”Det skal hedde noget med livsstil, sundhed, livskvalitet eller noget i den 

retning. F.eks. når vi taler om kost i forbindelse med rygestop, så kunne vi gå 

over og lave en sund madpakke og tale om, hvad sund kost er.” 

Ingen på skolen forholder sig dog til det realistiske i et sådan ønske, og hvad det 

i virkeligheden vil kræve af ressourcer at løfte et sådan projekt. Det eneste de 

forholder sig til er, at kurserne fremover skal placeres som valgfag, da de viste sig 

for besværlige at passe ind i den almindelige undervisning. 

Lige meget hvilken model man ender med, ønsker skolens ledelse dog at 

fortsætte med kurserne, og pointerer, at det har været vigtigt, at de blev tænkt ind 

i skolens overordnede rygepolitik – at de blev placeret i en strategisk kontekst, 

hvor skolen i 2004 skal være helt røgfri. Tiltagene ses samtidig af ledelsen som 

et positivt signal til potentielle elever om, at skolen også bekymrer sig om deres 

sundhed. ”De er her ikke kun for at få en faglig uddannelse, men også for den 

personlige udvikling”, som en skoleleder konkluderer.


Appendiks 2 – Ribe Amt 

Kurserne foregik på EUC Vest, Esbjerg, der er en teknisk skole med omkring 

1800 elever og 300 ansatte fordelt på seks indgange: Håndværk & Teknik, Service, 

Teknologi & Kommunikation, Bygge & Anlæg, Fra Jord til Bord og Mekanik, 

Transport & Logistik. Derudover fi ndes en Htx-uddannelse, akademiuddannelser, 

Det frivillige grundforløb og en kursusafdeling. Kun elever fra Håndværk 

& Teknik og elevgrupper fra det frivillige grundforløb blev tilbudt kurset, i alt ca. 

250 elever. Dette skyldes, at skolen ville sikre sig, at efterspørgslen ikke var større, 

end hvad der var undervisere til. Serviceafdelingen blev også tilbudt kurserne, 

men afslog tilbuddet. 


Skolen fandt i egne rækker nogle egnede ressourcepersoner til projektet: I alt seks 

ansatte blev uddannet, hvoraf fem skulle fungere som instruktører, den sjette 

som koordinator. Da én instruktør gik på barsel, blev de fi re andre udpeget som 

fungerende instruktører, som så fordelte eleverne fra hhv. Håndværk & Teknik 

og det frivillige grundforløb imellem sig. Som på I & H Skolen skulle instruktørerne 

fungere i par, så skolen hurtigere fi k nogle rutinerede instruktører. 


Rekrutteringsforløbet foregik på den måde, at hvert instruktørpar lavede sin egen 

rekrutteringsrunde. På Håndværk & Teknik var en af instruktørerne kort før 

kursusstart inde i en klasse for at fortælle om kurserne og dele en generel folder 

ud, ’Grib chancen – slip tobakken’, der orienterede om tidspunktet for kurserne, 

og hvad kurset indeholder. En anden instruktør kiggede ind senere for at minde 

eleverne om kurset. Eleverne virkede interesserede, og ”da førerhunden i klassen 

skrev under, kom de andre med”, som en instruktør formulerede det. Derudover 

blev to klasser orienteret af deres kontaktlærer, hvor de blev informeret om kurset 

og fi k udleveret en tilmeldingsblanket. Denne fremgangsmåde brugte man 

også på det frivillige grundforløb. Undervejs købte skole og amtet rekrutteringsmateriale, 

som instruktørerne anvendte, udarbejdet af Nordjyllands Amt. 

Hvis man sammenligner rekrutteringsforløbet på EUC vest med den rekruttering, 

der foregik på I & H Skolen i Storstrøms Amt, fi nder man en række 

centrale forskelle. For det første var der på EUC vest ikke tale om en koordineret 

eller bredt formidlet event, hvor de involverede instruktører sammen gjorde 

opmærksom på kurset et centralt sted på skolen. Tværtimod var der kun en af 

instruktørerne, der var til stede i de klasser, hvor eleverne blev præsenteret for 

3 

91

92 


kurset, og i en række klasser blev instruktørerne ikke præsenteret, da det var andre 

lærere, der introducerede kurserne. 

I alt 16 elever tilmeldte sig. 


Kurserne for både Hold 1 og Hold 2 blev udbudt som et tværfagligt valgfag af 

1½ times varighed placeret onsdag formiddag i elevernes almindelige undervisningstid. 

Oprindeligt var tanken, at eleverne skulle igennem otte kursusgange, 

men praktiske omstændigheder bevirkede, at der på Hold 1 blev afholdt seks 

kursusgange og på Hold 2 fi re. 

Med så få kursusgange er der ikke på Hold 2 grundlag for at kalde det et 

egentligt rygestopkursus – dertil var der for få kurser. Eleverne påpegede selv, at 

længden af kurserne heller ikke var meget over 45 minutter. En af eleverne selv 

udtrykte det således: ”det var ikke et rygestopkursus – tre kvarter fi re gange vil 

jeg ikke kalde et rygestopkursus.” 

På Hold 1 var begge instruktører til stede på alle seks kursusgange, mens 

Hold 2 kun talte begge instruktører én gang – resten delte de imellem sig. 


Flere af instruktørerne havde op til kursusstart en forventning om, at de skulle få 

eleverne til at stoppe med at ryge, og enkelte af instruktørerne holdt stadig fast i 

dette handlingsmål, selv efter de fi k erfaringer med kurserne. ”Kan man få et par 

stykker til fuldt stop, og den næste halvdel sætter forbruget ned permanent og 

tænker over tingene, så tror jeg, det må være det”, som en siger. Som på I & H 

Skolen fl ytter succeskriterierne sig dog for nogle, og et handlingsmål bliver alene 

det, at eleverne møder op til kurserne. 

Ledelsen på skolen havde ikke på forhånd rygestoppet som mål for elevernes 

tilmelding til kurserne, som det fremgår af følgende udtalelse fra direktøren: 

”Om folk de holder op eller ej, det er jo grundlæggende deres egen sag. Vores 

opgave er at sætte nogle aktiviteter i gang, der giver dem tilbuddet og mulighederne 

og anviser nogle andre veje”. 

På EUC Vest er kursustilbuddet passet ind i en strategi om at kunne stramme 

op på skolens røgpolitik ved at fjerne røgen fra fællesområderne og ind i anviste 

rygerum. Kurserne kom derfor til at fungere som delelement i en længere implementering 

af en strammere røgpolitik. 

Eleverne meldte sig med den klare forventning, at de kunne få hjælp til at 

stoppe eller skære ned på deres forbrug, men kursets indhold kendte de ikke. 

”Jeg havde nok forestillet mig almindelig klasseundervisning med overheads 

og en masse tal og statistikker om rygning – en som stod oppe ved tavlen og 

fortalte os, hvad vi skulle gøre.”


I alt fem elever mødte op til første kursusgang på Håndværk & Teknik. Senere 

kom endnu en elev til, og Hold 1 kom derfor til at bestå af fem drenge i alderen 

17-24 år og en alderspræsident på 57, alle fra Håndværk & Teknik. Hold 2 var næsten 

et rent pigehold fra grunduddannelsen. Otte mødte op til første kursusgang, 

hvoraf de syv var piger. Aldersmæssigt lå de alle fra 16 til 20 år. 

Underviserne på Hold 1 kom fra hhv. Håndværk & Teknik og Htx uddannelsen, 

mens Hold 2 havde en instruktør fra hhv. Servicefaget og Transport & 

Logistik. Alle var ansat på skolen som faste undervisere. 

Hold 1 (n=5) Hold 2 (n=8) 

Rygevaner 

Dagligrygere 4 (80 %) 7 (86 %) 

Dagligt, gennemsnitligt forbrug 14,5 (blandt 

11,6 (blandt 

dagligrygerne) 

dagligrygerne) 

Flest venner der ryger 

Selvvurderet afhængighed 

5 (100 %) 4 (50 %) 


Psykisk afhængighed (max = 4) 2,25 3,25 



2,25 2,8 

Ønsker at stoppe indenfor 1 mdr. 3 (60 %) 3 (38 %) 

Ønsker at stoppe indenfor 1-6 mdr. 1 (20 %) 4 (50 %) 

Ønsker at stoppe ud i fremtiden - - 

Ønsker ikke at stoppe - - 



1 (20 %) 1 (13 %) 

Opleves personligt relevant 60 % 25 % 

Selvvurderet højt kendskab (max =5) 


3,5 3,5 

Fordele v. rygning (max = 10) 3,2 3,1 

Ulemper v. rygning (max = 10) 


5 5,1 

Grad af self-effi cacy (max = 4) 3,5 2,4 

Tror rygestoppet holder for altid 


5 (100 %) 6 (63 %) 

Årsag 1 Vil stoppe for altid Mangler det sidste skub til 

rygestop 

Årsag 2 Nysgerrighed Vil stoppe med at ryge 

for altid 

Årsag 3 Støtte fra andre Støtte fra andre 

Årsag 4 Mangler det sidste skub Nysgerrighed 

Årsag 5 ? Nedsætte mit forbrug 

Figur 7 



3 

93

94 


Som det fremgår af Figur 7, er der forskelle på deltagernes forudsætninger for at 

komme igennem et rygestopprogram de to hold imellem, men i modsætning til 

I & H Skolen er der på EUC Vest ikke tale om, at der er et hold med klart bedre 

forudsætningerne end et andet (jf. Figur 5, Appendiks 1). Eleverne på Hold 2 

havde et lavere cigaretforbrug, deres sociale netværk bestod i langt mindre grad 

af rygere, mens de på den anden side havde en lavere self-effi cacy og en relativ 

svagere beslutningsbalance. Sidstnævnte sandsynligvis fordi kun en fjerdedel af 

eleverne fandt sundhedsskaderne ved rygning vedkommende, ligesom de i langt 

højere grad vurderede deres afhængighed til at være større end deltagerne på 

Hold 1. 

Deltagerne på Hold 1 virkede samtidig mere determineret på et rygestop: 

De afspejlede en større vilje og en tro på, at det kunne lade sig gøre, selvom de 

havde et højere forbrug og færdedes i kredse med mange rygere. 

Fremmøde 

Hold 1 

Fremmødet på Hold 1 var stabilt, hvor relativt mange elever mødte op næsten 

hver gang. Det gennemsnitlige fremmøde pr. elev lå på over 90 %. 

Hold 2 

På Hold 2 kender vi desværre ikke fremmødetallene, idet instruktørerne ikke 

indleverede de nødvendige log-skemaer. Dog indikerer udsagnene fra eleverne, at 

der til og med tredje kursusgang var et rimeligt stort fremmøde (seks til syv elever 

hver gang), mens der på fjerde og sidste kursusgang kun var tre elever tilbage. 

Dette frafald blev begrundet med praktikophold og studietur. 

Frafald 

Som nævnt er minimum for kontinuitet i fremmødet sat til at tælle halvdelen af 

de udbudte kursusgange. 

På Hold 1 betyder det et frafald på en elev ud af de seks (i alt 17 %), hvor 

vi ikke kender det eksakte tal for Hold 2. Dog tyder noget på et lille frafald undervejs: 

Ifølge eleverne faldt holdets ene dreng fra (13 %), mens kun tre piger var 

tilknyttet kurset fra start til slut. Desværre strakte undervisningen sig kun over 

fi re kursusgange, hvilket er alt for lidt i forhold til et rygestopkursusforløb. Derfor 

tæller deres besvarelser heller ikke med i selve effektevalueringen. 


Hold 1 

Hold 1 har været omkring fl ere af temaerne i instruktørmappen, men dog ikke 

i samme omfang, som instruktørmappen foreskriver, og hertil er enkelte temaer 

helt undladt. Grundstrukturen på kurserne er dog den samme som i instruktørmappen: 

’runden’, ’dagens tema’ og en måling af elevernes kuliltetal. Nogle

enkelte gange har de til næste kursusgang skulle lave lektier, der typisk bestod i en 

øvelse, der skulle forberede dem på rygestoppet. 

Nedenfor er opgjort en liste over, hvor mange gange det pågældende tema 

er indgået i kurserne og dermed hvor meget, det har fyldt under hele forløbet. 

Tema Antal gange på 

kurset 


afhængighed) 

Antal gange i 

instruktørmappen 

1 4 

Motivation 1 3 

Rygning og helbred 2 3 

Forberedelse på stop 2 2 

Øvelser i at kommunikere 0 1 

Coping 0 1 

Umiddelbare konsekvenser 0 2 

Håndtering af stopproblemer 2 3 

Hvem styrer dit liv 1 1 

Lektier til næste gang 2 6 

Figur 8 

Kursusindhold, Hold 1 


Ovenfor blev nævnt uoverensstemmelserne imellem oplægget i instruktørmappen 

og selve kursusindholdet på Hold 1. At der kun er seks i stedet for otte 

kursusgange har selvfølgelig betydet en klar omfordeling og en begrænsning i 

temaer, men de registrerede forskelle hænger også sammen med, at der her var 

tale om erfarne undervisere, som selv gik ind og lavede deres egen lektionsplan 

på baggrund af instruktørmappen og andet materiale. Og som på I & H skolen 

oplevede instruktørerne, at det var svært at holde sig slavisk til en fast kursusplan, 

fordi eleverne undervejs spurgte til andre temaer. Som en af instruktørerne 

fortæller: 

”Nogle gange kom vi hurtigere ind på temaerne end planlagt. For det var jo 

betinget af det, de spurgte om(…) og vi ville ikke sige ’det kommer vi til om 

14 dage’” 

Konkret oplevede instruktørerne, at eleverne på deres kursus gerne ville i gang 

med at stoppe her og nu – de ville have handling frem for snak. Alligevel valgte 

instruktørerne ikke at forcere processen: De ville først have nogle grundlæggende 

ting på plads, såsom præsentation af deltagerne, rygehistorier, aftaler om 

tavshedspligt, afklaring af rygevaner og motivation for rygestop, dernæst et ministop 

og først på fjerde kursusgang et ’fuldt stop’. Foruden instruktørerne her 

lader til at være meget bevidste om betydningen af den afklarende proces for den 

enkelte elev, fornemmer man også, at denne indledende fase inden rygestoppet 

har en betydning for instruktørerne selv: 

3 

95

96 


”Det handler om at gøre sig bevidst om, hvilke elever man har med at gøre. 

Det kan ikke gøres på samme måde på alle hold.” 

Går man nærmere ind i kursusindholdets faglige del, indgår helbred, forberedelse 

på stop og håndtering af stopproblemer, som de oftest anvendte temaer 

på Hold 1, mens temaer som øvelser i at kommunikere, coping og umiddelbare 

konsekvenser ved rygestop helt er udeladt. Især kommunikationsøvelsen vurderer 

underviserne er alt for svær for målgruppen og til dels også øvelserne om 

ydre/indre styring. Disse blev derfor anvendt mere som baggrundsviden end 

egentlige temaer. 

”Vi kan ikke bruge det på den måde, det står, men det er en del af vores baggrundsmateriale. 

Vi ved, der er noget vi skal snakke med eleverne om, med 

udgangspunkt i de elever vi har ” 

Som instruktørerne fra Storstrøms Amt påpeger instruktørerne på dette hold 

også et lavt bogligt niveau hos eleverne. De forsøgte f.eks. at introducere en rygedagbog, 

så eleverne kunne registrere deres rygevaner til næste møde, men denne 

idé blev ikke realiseret, fordi eleverne ikke udfyldte den. 

”De brugte den ikke – måske fordi de er mindre boglige. Hvis det havde 

været på Htx havde de gjort det”. 

På trods af denne manglende lyst eller evne hos eleverne, føler instruktørerne 

dog ikke, at øvelsen gik tabt. Det var muligt for eleverne at fortælle om deres 

rygevaner ved at diskutere dem i forum. 

Hold 2 

Da instruktørerne på hold 2 ikke har registreret kursusindholdet, følger der ikke 

en opgørelse over dette hold. Heller ikke interviews med instruktørerne eller 

eleverne har kunne gengive det præcise indhold, men udsagnene indikerer dog, at 

indholdet især har koncentreret sig om at diskutere rygningens skadevirkninger, 

rygningens funktion i forhold til afklaring af egne rygevaner og diverse øvelser 

som rygereduktion og ’fuldt rygestop’. Kurset manglede tilsyneladende samtaler, 

der skulle afklare deres motivation, forberede dem på stop og håndtering af stopproblemer. 

Ligesom mange andre temaer som copingstrategier, kommunikation 

og social læring, umiddelbare konsekvenser af stop og afhængighed heller ikke 

indgår. Grundstrukturen i undervisningen var dog ifølge eleverne den samme 

som i oplægget i instruktørmappen, dvs. ’runden’, ’dagens tema’, kuliltemåling og 

lektier til næste gang.



Hold 1 

De to instruktører har generelt ikke manglet noget materiale, tværtimod. ”Det er 

rart, at der er så meget, som der er. Det giver mulighed for selv at sortere, hvad 

der passer”. Ligeledes fi nder de materialets niveau passende. ”Overheads som 

er korte og præcise budskaber og som er gode at vise eleverne, samt uddybende 

faneblade som lærerne kan læse.” Derudover fi nder de rygestopguiden fra STOP 

god – og vil derfor også bruge den til de kommende hold. 

De havde dog svært ved at forklare CO-målingen, som til tider kunne variere, 

og de efterspørger derfor mere viden, så de bedre kan forklare det store udsving 

i målingerne. Eleverne går meget op i tallene, og når deres tal steg på trods 

af rygereduktion, følte instruktørerne, at de stod med et troværdighedsproblem. 

Instruktørerne kommenterede guiden ”Hvad gør rygning med din krop?”. 

Den kunne være en idé som materiale, men var for uoverskuelig for eleverne rent 

læsemæssigt. 

Hold 2 

Også instruktørerne på Hold 2 føler, at der var rigeligt stof i instruktørmappen, 

og at det mere var et spørgsmål om kunsten i at få skåret ned i det end et behov 

for mere input. Niveauet i undervisningsmaterialet blev da også vurderet til at 

være passende, men alligevel har der været nogle teoretiske begreber undervejs, 

såsom coping, som af instruktørerne blev vurderet for tungt for målgruppen og 

derfor fravalgt i processen. 

Også på Hold 2 forsøgte man sig med rygedagbøgerne, men her viste 

ideen sig igen at være for ambitiøs, og instruktørerne droppede dem som hjemmeopgave 

og anvendte dem i stedet i timerne: ”Det var måske en tredjedel, der 

fi k gjort alvor af det. Så fi k vi dem til at udfylde nogle i klassen, når de så kom. 

Det er jo ikke rigtigt dem – det med at give dem hjemmeopgaver, det er i hvert 

fald svært.” 

Som det eneste af holdene fandt instruktørerne på Hold 2 det mangelfuldt, 

at der ikke var undervisning i brugen af nikotinsubstitution: ”Vi fi k jo tudet 

ørerne fulde af, at når det var unge mennesker, så skulle vi ikke anbefale substitution. 

Og det er nok ikke vores erfaring, fordi vi havde faktisk et par hard core rygere 

på holdet, hvor man kan sige ’jamen, med det forbrug vil de nok have glæde 

af substitution’.” Den interviewede instruktør stiller derfor spørgsmålstegn ved, 

om de fremover vil undgå at anbefale substitutionspræparater. 

I forhold til layout og form gav instruktørerne udtryk for, at fakta gerne 

måtte være mere visuelt understøttet: ”Hvis der kommer nogle andre overheads 

med lidt tegninger eller i den dur, det skal måske også være lidt småprovokerende 

(…) måske lidt småtegninger til at supplere tallene på en eller anden måde.” 

Mangler og ønsker ved kursusmodellen 

I forhold til valg af instruktører var der blandt såvel ledelse som instruktører en 

stor tro på, at lærere fra skolen kan løfte opgaven – også ud i fremtiden. Instruk- 

3 

97

98 


tørerne følte sig på bølgelængde med eleverne og kendte dem fra deres daglige 

undervisning. Det har forekommet naturligt for stedets egne ansatte at løfte kursusopgaven, 

om end kursusformens intimitet er anderledes end den, de er vant 

til. Instruktørerne påpegede desuden, at fl ere af eleverne havde sagt, at de ikke 

ville have deltaget, hvis det ikke havde været med dem som undervisere. 

Fremtiden for kurserne på skolen 

Ledelsen ser som tidligere nævnt kurserne som et tilbud, der skal virke understøttende 

og sikre forankring af skolens røgpolitik. Man kan derfor spørge, om 

kurserne kan miste deres aktualitet, når røgpolitikken er en realitet? 

Direktøren har ikke problemer med at køre kurserne fremover, men set 

udefra kan man have sin skepsis mht. om skolen vil kunne køre kurserne, uden 

amtet spiller en aktiv rolle som bisidder. En instruktør påpeger f.eks., at ledelsen 

rundt på fl ere afdelinger havde været modstandere af elevernes deltagelse på kurserne, 

da de skulle have fri fra deres almindelige timer. Ligesom røgpolitikken har 

mødt modstand på nogle afdelinger. Derfor er det ikke sikkert, at skolen alene 

kan opretholde den energi og den opbakning i organisationen, der skal til, for at 

kurserne kan fortsætte uden amtets hjælp. Samme instruktør er da også skeptisk 

mht. skæbnen for fremtidige kurser – en skepsis der skulle vise sig berettiget, da 

efterårskursusplanen for 2002 blev lagt. Kurserne blev fl yttet uden for undervisningstiden, 

så elever kun kan deltage, hvis de har tid eller lyst efter skoletid. Dette 

har betydet, at det ikke har været muligt at rekruttere tilstrækkeligt med elever 

til blot et hold. En instruktør fi k dog lov til at udbyde et kursus i skoletiden for 

elever på grunduddannelsen. Der har derfor i efteråret 2002 kørt et hold med 12 

elever derfra. Sideløbende har skolens ledelse i samarbejde med amtet genoptaget 

muligheden for, at eleverne kan komme på rygestopkursus i skoletiden.


Appendiks 3 – Frederiksborg Amt 

Kurserne i Frederiksborg Amt foregik på Social & Sundhedsskolen, Hillerød, 

der er en skole med omkring 1000 elever årligt og 60 ansatte fordelt på hhv. social- 

og sundhedsassistent uddannelsen, social- og sundhedshjælper uddannelsen, 

pædagogisk grunduddannelse og grundforløbet. Alle indskrevne elever fra efter 

sommerferien 2002 havde adgang til rygestopkurset. 


Frederiksborg Amt valgte at uddanne såvel lærerpersonale fra skolen som fungerende 

rygestopinstruktører fra amtets rygestopklinikker (uddannede sygeplejersker). 

I alt blev otte personer, hvoraf én skulle fungere som koordinator for 

hele gruppen, uddannet. Som i de andre amter blev instruktørerne sat sammen 

i par, men som det eneste amt var der her både en sundheds- og læreruddannet 

instruktør på hvert hold. Argumentationen for denne dobbeltfaglige sammensætning 

var, at kurserne blev dækket ind både i forhold til det pædagogiske og i 

forhold til det sundhedsfaglige. 


Amtet og skolen planlagde i fællesskab rekrutteringsforløbet og valgte at køre 

det som en workshop for alle interesserede elever på skolen. Workshoppen, kaldet 

’Stoppestedet’, blev placeret i skolens fællesareal foran kantinen og foregik i 

frikvartererne 9.30-12.30 i en farverig kulisse med balloner, plakater, videofremvisning, 

uddeling af bolcher, postkort, fl yers om kurserne og forskellige konkurrencer. 

Derudover var der temaøvelser for eleverne og udstilling af skod- og tjæreglas. 

De fremmødte instruktører var alle iført ens instruktørjakker og foretog 

omkring 125 kuliltemålinger de første to rekrutteringsdage i august. Senere fulgte 

et nyt rekrutteringsforløb med to rekrutteringsdage i september, hvor ca. 45 elever 

blev kuliltemålt. Alle elever på skolen havde adgang til ’Stoppestedet’. 

Som det fremgår af antallet af kuliltemålinger, var der stor aktivitet på 

workshoppen de første par dage med mange besøgende og god stemning. Men i 

septemberforløbet var fremmødet noget lavere, og instruktørerne så sig nødsaget 

til at gå ud i klasserne og fortælle om workshoppen og kurserne. Denne opsøgende 

stil resulterede efterfølgende i fl ere besøgende. I alt 25 elever tilmeldte sig 

kurserne. 


Kurserne blev placeret i undervisningstiden og havde en planlagt varighed á ca. 

1½ time på en fast ugedag over 8 uger. To hold blev oprettet og for Hold 2 lyk- 

3 

99

100 


kedes det at holde alle de planlagte 8 kursusgange, mens en enkelt måtte afl yses 

på Hold 1. Hold 1 havde desuden svært ved at holde kurserne på 1½ times 

varighed pga. tidspres. Her var to af de syv kursusgange kun på ½ time. Især 

instruktørerne fra dette hold udtrykte irritation over tidspresset, der skyldtes, at 

de havde svært ved at ”løbe fra deres almindelige arbejde”, hvad enten det var 

som underviser på skolen eller som ansat på en af amternes rygestopklinikker. På 

Hold 2 lykkedes det at holde 8 kursusgange á 1½ times varighed. 


Der var høje forventninger blandt fl ere elever i forhold til, hvad det krævede at 

komme på et rygestopkursus. Flere mente, at de skulle være stoppet inden de 

mødte op til første kursusgang, hvilket kan være en årsag til det relativt lave fremmøde 

på første kursusgang. Det er sandsynligt, at det er titlen ’rygestopkursus’, 

der har været årsag til misforståelse: ”Så er det også ordet rygestopkursus (…) 

Man får først at vide på kurset, at man skal stoppe femte gang. Der skulle man 

være parat til det,” som en af eleverne formulerer det. En anden elev fortæller, at 

hun ligefrem skulle hentes af en instruktør, før hun mødte op, og det var først, da 

hun blev konfronteret med sit fravær, at hun kom. Hun fandt imidlertid hurtigt 

ud af, at kurserne var anderledes, end hun havde forventet. 

”Og så sagde læreren til mig, om jeg ikke skulle til rygestopkursus? Nej, det 

skulle jeg ikke. Jo, det skal du, og så tog hun min taske og hjalp mig ud af 

lokalet. Jeg synes ikke, det var så sjovt, men da vi så begyndte at sidde og 

snakke lidt sammen alle sammen, så syntes jeg det var ret hyggeligt, der var 

bolcher osv. ligesom fredag aften. Det var rigtig hyggeligt”. 


I alt 10 af de 25 tilmeldte elever mødte op til første kursusgang. På anden kursusgang 

kom yderligere to til. Årsagen til det lave fremmøde kan som omtalt 

begrundes med en forvirring omkring formålet med kurserne, om hvorvidt man 

skulle være stoppet med at ryge inden kurset startede eller ej, og dertil kommer 

fejlagtige forventninger. 

Ifølge de fremmødte elever var endnu en årsag til det lave fremmøde en 

manglende motivation hos de ikke-fremmødte, og dertil kom problemer i forhold 

til at kunne gå fra undervisningen. Sidstnævnte vil blive kommenteret senere. 

De fremmødte elever blev fordelt på to hold: fi re på Hold 1 (alle piger) 

og seks på Hold 2 (fem piger og en dreng). De var alle i alderen 17-20 år med 

undtagelse af en enkelt deltager på Hold 1 på 27. 


Nedenfor ses holdprofi lerne, som de så ud på første kursusgang blandt de fremmødte 

elever (en af eleverne fra Hold 2 udfyldte ikke spørgeskemaet).

Hold 1 (n=4) Hold 2 (n=5) 

Rygevaner 

Dagligrygere 3 (75 %) 5 (100 %) 

Dagligt, gennemsnitligt forbrug 14 (blandt dagligrygerne) 12 (blandt dagligrygerne) 

Flest venner der ryger 

Selvvurderet afhængighed 

3 (75 %) 4 (80 %) 


Psykisk afhængighed (max = 4) 3 3 



3,25 3,6 

Ønsker at stoppe indenfor 1 mdr. 3 (75 %) 1 (20 %) 

Ønsker at stoppe indenfor 1-6 mdr. 2 (40 %) 

Ønsker at stoppe ud i fremtiden 1 (20 %) 

Ønsker ikke at stoppe 1 (20 %) 



1 (25 %) 

Skadevirkningerne har personlig 

relevans 

3 (75 %) 3 (60 %) 

Selvvurderet kendskab (max = 5) 


2,6 3 

Fordele ved rygning (max = 10) 3 3,8 



5,5 7 

Grad af self-effi cacy (max = 4) 2,6 2,4 

Tror rygestoppet holder for altid 


2 (50 %) 1 (20 %) 

Årsag 1 Stoppe for altid Nedsætte forbruget 

Årsag 2 Støtte fra andre Støtte fra andre 

Årsag 3 Vide mere Styr på mit liv 

Årsag 4 Lære om rygningens Lære om rygningens 

skader 

skader 

Årsag 5 Sidste skub Vide mere om rygning 

Figur 9 



Som det fremgår af Figur 9 er der forskel på holddeltageres forudsætninger for 

at komme igennem et rygestopprogram. Deltagerne på Hold 1 ryger mere end 

deltagerne på Hold 2, men virker langt mere afklarede omkring beslutningen om 

rygestop, og hvorfor de er på kurset. De ønsker at stoppe for altid, få støtte af 

andre og ønsker mere information om rygning og dens skadevirkninger. På Hold 

2 er det et nedsat forbrug og selve støtten, der er i fokus, og eleverne på Hold 2 

tror ikke i særlig høj grad på deres egne evner i forhold til at kunne ændre deres 

rygeadfærd, med andre ord har de en lavere self-effi cacy. Dette ligger i fi n forlængelse 

af holdets relative lille motivation for at stoppe. 

Lige umiddelbart ser Hold 1 derfor mere motiverede og engagerede ud i 

forhold til at gennemgå et kursusprogram med fokus på et kvalifi ceret rygestopforsøg. 

101 

3

102 


Fremmøde 

Hold 1 

Det generelle fremmøde for alle deltagere på Hold 1 er relativt lavt. På første 

kursusgang mødte to elever op, på 2. kursusgang var fi re elever til stede, hvorefter 

der kun var to tilbage. De tilbageblevne elever deltog til gengæld på hver kursusgang. 

Da halvdelen af de fremmødte faldt fra, blev det gennemsnitlige fremmøde 

pr. deltager på Hold 1 på kun 57 % – dvs. i gennemsnit knap fi re kursusgange pr. 

deltager for de fi re kursister, som startede på holdet. 

Hold 2 

På Hold 2 blev antallet af fremmødte udvidet på anden kursusgang fra seks 

til otte deltagere. Antallet af fremmødte talte 5-8 elever pr. kursusgang. Typisk 

mødte seks elever op, og det giver et gennemsnitligt fremmøde pr. deltager på i 

alt 64 %, dvs. at hver af de otte deltagere i gennemsnit mødte op på fem kursusgange. 

Som på Hold 1 blev der etableret en kerne, som stort set kom hver gang. 

Frafald 

Som tidligere nævnt blev den enkelte elev noteret som frafalden, hvis han eller 

hun ikke mødte op til mindst halvdelen af kursusgangene. På Hold 1 var der som 

sagt to elever ud af fi re (50 %), der faldt fra, mens det ud af otte drejer sig om 

tre elever på Hold 2 (38 %). 

Kursusindhold 

I Figur 10 nedenfor er det opgjort, hvad der blev undervist i på de to hold. 

Tema Antal gange på Antal gange på Antal gange i 

kurset, Hold 1 kurset, Hold 2 instruktørmappen 


afhængighed) 

4 4 4 

Motivation 3 9 3 

Rygning og helbred 5 5 3 

Forberedelse på stop 3 3 2 

Øvelser i at kommunikere 1 1 

Coping 1 6 1 

Umiddelbare konsekvenser 2 1 2 

Håndtering af stopproblemer 4 4 3 

Hvem styrer dit liv 2 1 1 

Lektier til næste gang 6 7 6 

Figur 10 

Kursusindhold, Hold 1 og Hold 2 

På begge hold blev oplægget fra instruktørmappen fulgt. Det er kun øvelser i 

at kommunikere, der ikke er nævnt i opgørelsen for Hold 1, ellers er alle temaer 

rigt repræsenteret på begge hold. Fælles for begge hold er også, at de har haft


samme grundstruktur for undervisningen: ’runden’, ’dagens tema’, ’kuliltemåling’ 

og ’lektier til næste gang’. Derudover blev der gjort meget ud af at få introduceret 

kurset på en ”hyggelig og god måde”, hvorfor instruktørerne havde frugt og 

bolsjer med de første gange. 

Hold 1 

Selvom kurset kom omkring stort set alle instruktørmappens temaer og endda 

anvendte temaerne inden for helbred, håndtering af stopproblemer og ’hvem 

styrer dit liv’ mere end anbefalet i instruktørmappen, følte en af instruktørerne 

alligevel ikke, at de havde nået, det de skulle. Dette kan skyldes de korte kursusgange. 

Som før nævnt varede et par af dem kun ½ time, og en af kursusgangene 

nåede de slet ikke at gennemføre. 

Den af instruktørerne, som havde erfaring med rygeafvænning for voksne, 

oplevede, at det var mere tidskrævende at arbejde med unge, idet de efter 

sigende krævede mere individuel rådgivning og ikke brugte hinanden i samme 

omfang, som voksne gør. Derfor var instruktørerne meget på. Dette var ikke 

mindst tilfældet på Hold 1, der var kendetegnet med kun to elever. Gruppeprocessen 

var blevet til et individuelt samtaleforløb med megen opmærksomhed på 

den enkelte elev. 

Mht. elevernes læring pointerer en af instruktørerne, at ”eleverne ikke er 

de stærkeste rent bogligt og mange har været ude for det ene og det andet.” Foruden 

de i forhold til de voksne mangler disciplin i timerne. 

Hold 2 

Som før antydet har der på Hold 2 været tale om et meget fyldigt og omfangsrigt 

kursusindhold. Alle temaerne er blevet berørt – endda fl ere af dem langt mere 

end oplægget i instruktørmappen ligger op til. Det drejer sig især om motivation 

for rygestop, skadevirkningerne ved rygning og coping (i stedet for kun en gang 

blev coping strategier f.eks. diskuteret seks gange). Som før nævnt var der da også 

sat 1½ time af til hver kursusgang, og kursusgangene blev kørt uden pause (så 

eleverne ikke følte sig fristet til at gå ud og ryge). 

Der blev lagt meget vægt på at fortælle hinanden ’rygehistorier’ og i det 

hele taget samtale meget. Det var instruktørernes klare indtryk, at eleverne, til 

forskel fra voksne, var langt mindre afklarede med deres rygestop, når de mødte 

op første gang. Derfor blev der i starten brugt meget tid på selve motivationen 

for rygestop. Samtidig blev der aftalt nogle grundregler for kurset, f.eks. at man 

skulle melde afbud, hvis man ikke kunne komme. 


Hold 1 

Instruktørerne fandt, at kursusmappen var et godt redskab, men havde også brug 

for at arbejde med andet end det, der er i selve kursusmappen. Især sundhedsdelen 

var der et ønske om at få udvidet: Materiale om hvad der f.eks. sker med 

ens lunger og lungekapaciteten ved rygning; billeder af følgevirkningerne, såsom 

103 

3

104 


”benamputationer og andet ulækkert. Det var noget af det første, eleverne spurgte 

efter på kurset – de aner jo ikke noget om det”, som en instruktør sagde. I det 

hele taget var instruktørerne meget opsatte på at formidle sundhedsdelen og var 

overraskede over, hvor lidt eleverne i virkeligheden vidste om det. 

Hertil efterspurgte de lidt fl ere konkrete øvelser til at snakke om coping og 

fandt i øvrigt, ligesom de øvrige instruktører, øvelsen med ’hvem styrer dit liv?’ 

for teoretisk og for abstrakt til formålet. 

En enkelt af instruktørerne ønskede mere viden omkring det psykologiske 

aspekt, så de på forhånd kendte lidt mere til mekanismerne bag de unges 

rygning. 

Hold 2 

På Hold 2 har instruktørerne savnet materiale om vægt, diæt og motion. Især 

vægtstigning har for dem at se været en meget central bekymring i forbindelse 

med rygestop. Dette kan skyldes, at Hold 2 primært bestod af piger. Derfor 

valgte instruktørerne også at inddrage materiale om vægt fra rygestopmappen for 

voksne, og på et tidspunkt inviterede de en diætist ind for at tale med eleverne 

om rygestop, kost og vægt. 

Undervejs i forløbet savnede instruktørerne desuden materiale om nikotinens 

virkning på kroppen. En viden de måtte hente i rygestopmappen henvendt 

til voksne. Ikke at nikotinafhængighed var udbredt blandt eleverne, men et par 

af eleverne havde dog behov for at tale om nikotinafhængighed og muligheder 

for substitution. 

De efterspurgte desuden en samlemappe til eleverne til de ting, som de fi k 

udleveret undervejs. 

Problemer og ønsker med kursusmodellen 

Instruktørerne på SOSU uddannelsen var meget pressede rent tidsmæssigt. De 

to ansatte fra skolen manglede ressourcer grundet et presset undervisningsskema, 

og det samme gjorde sig gældende for de to eksterne instruktører. Direkte 

adspurgt sagde en af instruktørerne, at hun nok ikke ville gøre det igen, hvis 

kurserne skulle foregå under de samme rammer. Der var dog bred enighed blandt 

instruktørerne om, at det var spændende og udfordrende, og at de gerne så projektet 

fortsætte, men generelt efterlyste de mere tid til kurser og forberedelse. 

Derudover kom skolens souschef ind på en række praktiske problemer, 

som er betydende for, om skolen i fremtiden vil fortsætte med at afholde kurserne. 

For det første er der tidsproblematikken, hvor oplægget til skolen har været, 

at kurset skulle ligge i undervisningstiden. I den forbindelse sagde souschefen: 

”Vi er ikke fast besluttet for, hvorvidt det skal være muligt for både lærere og 

elever at gå fra den almindelige undervisning (…) det er der, problemet ligger 

(…) men det kommer til at indgå i en snak med instruktørerne om, hvordan 

det ud i fremtiden kunne gøres anderledes.”

Derudover hænger kursernes fremtid også sammen med eksterne bevillinger. For 

ham at se kan der ikke trækkes en lige linje fra skolens ansvarsområder over til 

elevernes sundhed og rygning: ”det er sådan en problematik, man ikke i dagligdagen 

har ressourcer til at gå ind og snakke om”, som han selv formulerer det. 

3 

105

106 


Projekt Børn, Unge & Rygnings 

udgivelser 

Projektets rapporter koster 60 kr. stk. inkl. moms og forsendelse. De kan bestilles 

på rygning.com 

Ved abonnement koster de 45 kr. og bliver tilsendt, efterhånden som de udgives. 

Ring (35 25 75 41) eller mail (pn@cancer.dk) til projektchef Per Kim Nielsen 

med oplysning om: 1) Firma/Institution, 2) Att. person, 3) Adresse, 4) Telefonnr. 

og eventuelt 5) AEN-nummer. 

Røgpolitik og rygevaner på ungdomsuddannelserne. Et litteratur- og datastudie 

Det er forskelligt, hvilken røgpolitik de forskellige ungdomsuddannelser har. 

Denne rapport præsenterer en række resultater og ser på sammenhængen mellem 

røgpolitik og rygevaner. 2005. 64 sider. 

Udvikling og evaluering af gruppebaserede rygestop for unge i amterne 

Formålet med det projekt, der beskrives i rapporten, var at udvikle et rygestopkursus 

for unge samt en ungdomsinstruktøruddannelse. Rapporten omhandler 

udvikling og evaluering af begge forløb. 2005. 68 sider. 


Rapporten omhandler arbejdet med at gennemføre en række rygestopkurser for 

unge. I rapporten beskrives projektets metode samt udvikling, afprøvning og 

evaluering af kursusforløbene. 2004. 106 sider. 

Kommer snart 

Xhale.dk - præsentation af sitet samt brugerundersøgelse 

Cigaretafhængighed og unge 

Rygningens skadevirkninger på unge 

Sundhedsfremmende indsatser for ansatte på videregående uddannelser 

Rygepolitik og rygestopkurser på efterskoler 

Vandpiberygning

3 - Liv.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?