Producerer selv sine grønsagsfrø - Gartneribladene

NR. 10. OKTOBER 2008 

Frank Erichsen 

Producerer selv 

sine grønsagsfrø 

LÆS OM: ÆBLEFESTEN I SAKSKØBING • GRØNSAGER I DET NORDISKE KØKKEN

Næste 

Sæson 

starter 

nu! 

Tænk Løg 

BARITO F1 er stadigvæk den tidligste sort på 

markedet med store gode former! 

BALDITO F1 viser gode resultater, både til 

hovedsæsonen og som lagersort. 

BENNITO F1, når lageret skal holde længe. 

Ring til Ivan 

Løgfrø 

+45 - 47 50 34 58 

Postboks 22, 1600 AA Enkhuizen, The Netherlands 

Kontakt din lokale forhandler for mere information, 

eller Ivan Brendstrup, 

Tlf +45 - 47 50 34 58, eller Fax +45 - 47 50 35 58 

434 

Ivan 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

436 Øhavets syltetøj 

438 Calciums vanskelige vej til æblet 

440 Høstprognose for æbler 

442 Æblets dag i Sakskøbing 

444 Markedsperspektiver for bærdrikke 

446 Markproduktion eller tabletop 

448 Tabletop hos Peter Jensen 

451 Surkirsebærhøsten 2008 

452 Varmt bad til solbærstiklinger 

455 Ny sprøjteteknik i frugtplantager 

GRØNSAGER 

456 Sensommertræf i porremarken 

458 Pseudomonas i porrer 

460 ‘Bonderøven’ fra Revn 

462 ‘Gamle’ danske grønsagssorter 

463 Gulerødder på udstilling 

464 Salatmarkvandring i Sverige 

466 Mikroorganismer til grønsager 

468 Markedsnyt 

BÅDE OG... 

470 Strukturudvikling i engrosleddet 

472 Grønttorvet – 50 års jubilæum 

476 Det Nordiske Køkken i Århus 

477 På restaurant hos Malling & Schmidt 

478 Frugt og grønt gennem livet 

483 Vejret 

NR. 10. OKTOBER 2008 


Producerer selv 

sine grønsagsfrø 

LÆS OM: ÆBLEFESTEN I SAKSKØBING • GRØNSAGER I DET NORDISKE KØKKEN 

7. ÅRGANG 

OKTOBER 2008 

NR. 10 

Frank Erichsen, også kendt 

som Bonderøven, laver stort 

set alle ting helt fra bunden 

af, også mange frø. Her 

høster han frøstande på rødmelde 

i køkkenhaven. 

Læs artiklen side 460. 

Foto: Stig F. Nielsen

436 

Strynø har sin egen 

lille syltetøjsfabrik, 

hvor John Sørensen 

laver god, gammeldags 

syltetøj af håndplukkede, 

økologisk 

dyrkede bær fra egen 

bedrift. 

448 

Peter Jensen i Tommerup 

er den første 

danske producent af 

tabletop jordbær både 

i en overdækket version 

udendørs og inde 

i væksthus. 

456 

Porre-erfagruppen 

holdt sensommermøde 

ved Caleb og David 

Falk i Løvskal sammen 

med den hollandske 

konsulent Henry 

Rombouts. 

460 

Frank Erichsen - også 

kendt som »Bonderøven« 

fra DR2 - lever 

et enkelt liv, hvor selvforsyning 

med frugt, 

grønt og kød er en del 

af hverdagen. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af 

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker 

ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, 

amb@landscentret.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48, 

fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk. 

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 

Telefon +45 87 40 66 03, Telefax +45 66 17 17 15. 

Mail: mon@landscentret.dk. 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32 

Indland: 660 kr. + porto (160 kr.) + moms. 

Udland: 660 kr. + porto (260 kr.). 

Unge under udd.: 335 kr. + porto (160 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.500. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 26/09/08. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Danskernes kostvaner 

DTU Fødevareinstituttet har netop udsendt 

en rapport om danskernes kostvaner 1995– 

2006 med særlig fokus på frugt og grønt. 

Fordelene ved at spise – meget – frugt og 

grønt er velkendte af de fleste: Nedsættelse 

af risikoen for hjerte-kar-sygdomme, visse 

former for kræft samt gavnlig virkning i forhold til fedme, type 2 

diabetes og andre sygdomme burde betyde, at alle spiste en passende 

og tilstrækkelig mængde frugt og grønt. 

Men så nemt går det ikke. Fristelserne til det usunde må åbenbart 

være for store. 

Det gode resultat i rapporten er, at der er sket en stigning i forbruget 

fra 1995 til perioden 2003-2006. Andelen af de 11-75 årige, 

der spiser de anbefalede 600 gram om dagen, er for eksempel 

steget fra tre til 16 procent. 

Men der er sket en stagnation i forbruget af grønsager fra 2002, og 

rapporten viser, at især unge mellem 11 og 24 år har et særligt lavt 

indtag af frugt og grønt. 

Vi er derfor fortsat et pænt stykke fra målet på de anbefalede 600 

gram om dagen. 

Der er altså for få, der spiser vore produkter! Men omvendt så bør 

der være et stort potentiale for at udvide afsætningen. Det gælder 

derfor om at være med til at tilbyde de produkter, der kan bidrage 

til at øge det samlede indtag af frugt og grønt. 

Dermed ligger der en opgave for os producenter i fortsat at producere 

friske, smagfulde kvalitetsprodukter. Men også en opgave i 

at udvikle nye produkter, der kan ’stjæle’ pladsen hos forbrugeren 

fra de mere usunde fødevarer. 

En udbredt skolefrugtordning kan være en af vejene til at fortrænge 

de mere usunde fødevarer. EU har foreslået at anvende 90 millioner 

EUR fra 2009 som et bidrag til nationale skolefrugtordninger. 

Det rækker til 30 stykker frugt/grønt om året til de 6-10 årige. 

Det mener vi ikke er ambitiøst nok. En ordning med effekt bør 

indeholde ét stykke frugt/grønt hver dag til alle skolebørn. 

Undersøgelsen viser også, at det er til morgen- og frokostmåltidet, 

der spises mindst frugt og grønt. Her gælder det om at finde eller 

lancere produkter, der i højere grad vil kunne indgå naturligt i disse 

måltider. Innovation og nyskabelse er derfor vigtigt, og dermed 

er det betydningsfuldt, vi har en tilstrækkelig innovationsordning. 

Set fra producentside bekræfter rapporten også, at det fortsat er 

nødvendigt med en væsentlig markedsføringsindsats. Budskabet 

kan ikke siges for tit, og det skal siges på mange måder. 

Erhvervet støtter derfor også op om 6 om dagen kampagnen. Og 

alle i udvalget for frugt og grønt i Dansk Gartneri bakker også op 

om at satse på et nyt, stort, fælles markedsføringsprojekt i 2010- 

2012. 

Mogens Christensen 

Næstformand i Dansk Gartneri 

435

DET NORDISKE KØKKEN 

Gourmetsyltetøj fra Strynø 

HÅNDARBEJDE - Der er tre medarbejdere i gang, når der fyldes syltetøj på glas. Glassene fyldes med en pumpe, og der sættes låg på med 

håndkraft, hvorefter glassene opvarmes til 87-93 grader. Holdbarheden er ét år. 

God gammeldags kvalitet for alle 

pengene. Det er filosofien bag 

Øhavets Syltetøj, som John Sørensen 

producerer med omhu 

på tredje år. 30.000 glas om året 

bliver det til. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

På Strynø er en sømand gået i land. Efter 

25 år som skibsfører og skibsreder på verdenshavene 

dyrker søulken nu bær og har 

lavet sin egen lille syltetøjsfabrik på et 

husmandssted. 

John Sørensen (46) og hans kone slog sig 

ned på Strynø i 2002 – først i et lejet hus, 

og et år senere købte de en lille ejendom i 

den nordøstlige ende af Strynø. Ejendommen, 

der er på ni hektar, er skønt beliggende, 

helt ud til havet med udsigt til Langeland. 

- Da jeg gik i land, vidste jeg, at det skulle 

være i et landsbymiljø, så jeg kunne finde 

mine rødder. Vi så os lidt omkring på Fyn 

og småøerne og fandt ud af, at Strynø var 

stedet med den rigtige landsbyånd og et 

stærkt sammenhold blandt beboerne, fortæller 

John Sørensen, der er født på Amager 

og opvokset på Lolland. 

FAKTA 

Strynø 

Strynø ligger i det sydfynske øhav 

mellem Tåsinge, Langeland og Ærø. 

Der er 216 indbyggere på Strynø fordelt 

på ikke mindre end ni nationaliteter. 

Der er en skole med 17 elever, 

en børnehave, en købmand, en kro, 

en kirke, et gadekær, gamle huse og 

masser af stokroser. Øen rummer 

cirka 120 huse og ejendomme, 

blandt andet små skipperhuse i 

Strynø by, som sømændene byggede 

i deres glanstid. 

Strynø ligger en halv times sejlads 

med ’Strynboen’ fra Rudkøbing. Øen 

er tre kilometer lang og to kilometer 

bred og har et areal på 488 hektar. 

Værtindegaven gav stødet 

En af øens beboere medbragte ved den 

første gæstevisit hos familien Sørensen et 

glas hjemmelavet hindbærsyltetøj som 

værtindegave. 

- Det smagte ualmindeligt godt, meget 

bedre end det vi selv købte hos købmanden. 

Det fik mig til at tænke over, om ikke 

den gammeldags måde at lave syltetøj på 

kunne blive et levebrød – altså selv dyrke 

bærrene og lave syltetøj af dem, som husmødrene 

på øen gør og altid har gjort, fortæller 

John Sørensen. 

Han fik fat i en række lokale opskrifter på 

syltetøj, afprøvede dem alle hjemme i 

køkkenet og inviterede derefter øens koner 

til en blindsmagning. På den måde 

blev de tre bedste – ud af 15 opskrifter – 

udvalgt, og det er ud fra disse opskrifter 

John Sørensen nu har lavet sin egen opskrift 

på for eksempel hindbærsyltetøj. 

Samme fremgangsmåde har han anvendt 

til stikkelsbær, solbær, jordbær/rabarber 

og brombær. 

I 2003 plantede John Sørensen de første 

planter af Veten og Glen Prosen hindbær, 

Invicta stikkelsbær, Titania solbær, Loch 

Ness brombær samt rabarber. Han sprang 

436 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2008

ud i dyrkningen uden nogen form for erfaring 

og lavede derfor også en del snublefejl 

i starten. I dag dyrker John Sørensen to en 

halv hektar med bær, der trives i det milde 

klima og de mange solskinstimer. Der 

håndplukkes årligt seks-otte ton bær. Til 

pasningen af plantagen og produktionen 

af syltetøj har han på årsbasis ansat halvanden 

medarbejder. Plukningen foretages 

dels af lokale beboere, dels af europæiske 

plukkere. Specielt solbær er et stort arbejde 

at håndplukke, ribbe og skylle. 

Afsætning 

Efter plantningen begyndte John Sørensen 

at sætte den gamle kostald i stand med 

klinker på gulvet og vaskbare vægge samt 

indkøbte en produktionsgryde, påfyldningspumpe 

og etiketteringsmaskine, så grejet 

kunne godkendes til syltetøjsproduktion. I 

efteråret 2005 lavede han den første prøveproduktion, 

i 2006 solgte han 15.000 glas, 

og i dag laver John Sørensen 30.000 glas 

årligt fordelt på syv varianter af syltetøj.Alt 

sammen baseret på bær, der er dyrket økologisk, 

håndplukket og frosset ind. Konceptet 

er unikt og findes ikke andre steder i 

Danmark … så vidt John Sørensen ved. 

- Det har ikke været specielt svært at få afsat 

produkterne. Jeg har selvfølgelig gjort 

et stykke benarbejde med at banke på døre 

og præsentere produktet. I dag er bagerkæden 

Emmerys godt 20 butikker den 

største aftager, men også Meyers Deli, 

gårdbutikker, oste- og specialforretninger 

køber en del, siger John Sørensen, der synes 

han har et godt netværk i både Øst- og 

Vestdanmark. Desuden står han også selv 

på et julemarked i København og på Fødevaremarkedet 

Kulinarisk Sydfyn. For øjeblikket 

forsøger at komme indenfor på kursusog 

konferencecentre med sine produkter, 

og den første kunde er allerede i hus. Her 

PRODUKTIONSGRYDEN. 

præsenteres varianterne af Øhavets Syltetøj 

på morgenbordet sammen med en kort 

historie om, hvor syltetøjet kommer fra. 

Transporten fra Strynø ud til kunderne er 

ganske enkel – John bringer nemlig selv varen 

ud. Det giver en god kontakt og en fortsat 

efterspørgsel, når bonden og syltetøjsproducenten 

selv kommer med opsmøgede 

ærmer og solbrune arme i butikken. 

Dyrt at være lille 

John Sørensen har erfaret, at det er dyrt at 

komme i gang, og også at det er dyrt at 

være lille. Alt i alt har han investeret to en 

halv mio. kroner i anlæg af plantage og 

indretning af produktionslokale. Hertil 

kommer 80.000 kroner til en hjemmeside 

og indkøbte computerprogrammer samt 

den årlige afgift til Fødevarekontrollen på 

3.000 kroner. 

- I foråret fik jeg heldigvis en ’elite smiley’, 

fordi der ikke har været anmærkninger ved 

de seneste fire kontrolbesøg. Det betyder, 

at jeg fremover får færre besøg, og så sparer 

jeg penge. 

Selv om John Sørensen har fået EU-støtte 

til at skabe en ny produktion og nye arbejdspladser 

i et yderområde, så skal der 

sælges mange glas syltetøj for at hente 

udgifterne hjem igen. Glassene indeholder 

300 gram syltetøj, og John Sørensen sælger 

dem til enhedspris for 27,50 kroner per 

glas. I butikkerne er udsalgsprisen 42-65 

kroner per glas. 

- Jeg stiler mod de to procent af befolkningen, 

der er bevidste om kvaliteten af 

fødevarer og er kritiske over for, hvad de 


Ø-SPECIALITET - Udpluk af varianterne fra Øhavets Syltetøj, der alle koges med rørsukker. 

En af stikkelsbærvarianterne koges desuden med cognac, nelliker, ingefær og kardemomme, 

mens solbærrene koges med balsamicoeddike, honning og citronsaft. 

putter i munden. Desuden startede jeg på 

et heldigt tidspunkt, netop som økologiboomet 

satte ind, forklarer John Sørensen. 

Han er spændt på fremtiden, nu hvor forbrugereuforien 

er dæmpet. – Det vil antageligt 

gå ud over luksusvarerne, så jeg må 

nok skrue lidt op for markedsføringen, hvis 

produktionen skal udvides. 

Læs mere om Øhavets Syltetøj på 

www.ohavets.dk.l 

OMKRANSET AF HAV - Syltetøjsfabrikant og 

bæravler John Sørensen i hindbærmarken, 

hvorfra der er udsigt til Langeland. Han dyrker 

to gamle hindbærsorter, Veten og Glen 

Prosen, som han synes er de mest velsmagende 

i syltetøj. 

FRUGT & GRØNT OKTOBER 2008 437

ÆBLER 

Calciums vanskelige vej 

til æblet 

Æbletræet har specielt svært ved at optage 

calcium, især sidst på sæsonen. Derfor er det 

en god ide at sprøjte calcium ud på frugterne, 

gerne hyppigt, da calcium ikke bevæger 

sig så meget som en millimeter. 

TEKST: SØREN HUSTED 

INSTITUT FOR JORDBRUGSVIDENSKAB, KU 

Æbletræet har meget let ved at optage visse næringsstoffer, mens 

andre bevæger sig så langsomt i jorden, at det ofte begrænser udbyttet 

og æblets kvalitet. Derfor vil man for visse næringsstoffer – 

blandt andet fosfor og kobber – have stor gavn af at placere 

næringsstofferne så tæt på æbletræets rod som muligt. På det 

punkt er alle planter faktisk ens, uanset hvilken art de tilhører. 

Speciel anatomi 

Æbletræet er dog en meget speciel plante, hvad angår evnen til 

at transportere næringsstoffer fra roden og op til skuddet og ikke 

mindste videre ud i selve æblet. Her har naturen udstyret æbletræet 

med en speciel anatomi, der gør, at æbletræet er dårligere 

end de fleste andre planter til at optage og udnytte visse plantenæringsstoffer 

– herunder især calcium. For at kunne forstå dette 

er det nødvendigt kort at beskrive ledningsvævet hos æbletræet 

– altså det væv som transporterer vand, fotosynteseprodukter 

og næringsstoffer rundt i træet. 

Transport af vand og næring 

Næringsstofferne, som optages af roden, transporteres op i plan- 

ten via døde celler, der kaldes xylemet. Hos æbletræet finder vi 

xylemet nogle få millimeter under barken, og det strækker sig 

herfra helt ind mod stammens centrum. De yderste lag af xylemet 

bidrager til transport af vand og næringsstoffer, mens de inderste 

lag har mistet denne evne og ikke længere har anden funktion 

end at sørge for at holde træet opret. Hver xylemcelle er cirka 

0,1 millimeter lang og er samlet i bundter af 5-10 celler som 

stables oven på hinanden hele vejen fra rod til frugt. Når vandet 

fordamper fra overfladen af bladene, dannes der et stort undertryk 

i xylemet, der gør, at næringsstofferne, som er optaget af roden, 

bevæges mod æbletræets top.Vandet flyttes fra den ene xylemcelle 

til anden via nogle små endestillede porer.Tilstoppes poren, 

eller beskadiges nogle af xylemcellerne, reducerer det naturligvis 

æbletræets evne til at optage vand og næringsstoffer. Lige 

under barken produceres der imidlertid hvert år nyt xylem, som 

dør og gradvist i løbet af det følgende år får en stigende evne til 

at transportere de opløste næringsstoffer, og som derved kan erstatte 

det gamle og udtjente xylem. 

Transport fra blade til frugter 

Alle plantenæringsstoffer transporteres stort set lige let i xylemet. 

Transporten bestemmes udelukkende af xylemets alder og 

æbletræets vandafgivelse fra bladene, som i fagsproget kaldes 

transpirationen. Da det er transpirationen, der driver næringsstoftransporten 

fra rod til top hos æbletræet, betyder dette også, 

at det er den del af træet med den største vandafgivelse, der får 

tilført de fleste af jordens næringsstoffer – og det vil i praksis sige 

de solbeskinnede blade. Frugten har i sammenligning med bladene 

en meget lille vandafgivelse og får derfor tilført langt færre 

næringsstoffer via xylemet end bladene. Nu skulle man jo så tro, 

at det måtte havde den naturlige konsekvens, at selve æblet er 

meget næringsfattigt, men som vi alle ved, er frugten jo netop 

PRIKSYGE - Billeder fra et forsøg på New Zealand med den priksyge følsomme sort Braeburn (til venstre) og den tolerante sort Granny 

Smith. Den røde farve angiver, hvor effektivt xylemet transporterer calcium. 

Foto: Drazeta et al. 2004; billedet er gengivet med tilladelse fra Oxford University Press. 


karakteristisk ved at være rig på næringsstoffer. Det skyldes, at 

bladene gradvist tømmes for næringsstoffer, når de ældes, og 

dernæst transporteres næringsstofferne ud i selve frugten via et 

ledningssystem, der betegnes phloemet. Denne proces starter allerede 

nogle få uger efter, at bladet er fuldt udviklet. Det betyder 

altså, at langt de fleste næringsstoffer, der ender op i frugten, har 

været ude at vende i bladene, inden de havner i selve æblet. I 

modsætning til xylemet er phloemet levende væv, og det findes 

i de alleryderste lag af barken. I phloemet er der stor forskel på, 

hvor let de enkelte næringsstoffer kan remobiliseres fra blad til 

æble, hvilket ses af tabel 1. 

Calcium har det svært 

I modsætning til de øvrige essentielle næringsstoffer er calcium 

ikke mobilt i phloemet og kan derfor ikke transporteres fra blad 

til frugt. Derfor er planten afhængig af, at der gennem hele 

vækstsæsonen er tilstrækkelig calcium omkring rødderne således, 

at behovet kan dækkes via den relativt beskedne transpirationsdrevne 

transport i xylemet. I figur 1 ses det, at transporten af calcium 

via xylemet er stærkt afhængig af æblets vækststadium. 

Indtil 25 dage efter fuld blomstring er transporten af calcium 

fuldt tilstrækkelig (100 procent), men derefter aftager den gradvist 

og når efter 180 dage et lavpunkt, hvor indlejringen af calcium 

til frugtkødet er næsten helt ophørt. I takt med, at calciumtilførslen 

til frugten aftager, og fordi calcium ikke kan remobiliseres 

fra bladene, udvikles calciummangel og symptomer på priksyge. 

Kollapset æblestilk 

Årsagen til den utilstrækkelige indlejring af calcium i æblet har 

indtil for ganske få år siden været ukendt, men årsagen er nu veldokumenteret. 

Det viser sig, at xylemcellerne i æblestilken gradvist 

kollapser og mister evne til at transportere vand og næringsstoffer. 

Dette rammer i særlig grad et næringsstof som calcium, 

da der ikke kan kompenseres i form af remobilisering via phloemet. 

Det er velkendt, at der er stor forskel på æblesorternes følsomhed 

overfor priksyge, og denne forskel kan netop forklares ved, at 

xylemet ‘opløses’ tidligt hos visse sorter, mens denne proces indtræder 

senere hos andre eller måske slet ikke forekommer. 

Calcium mod priksyge 

Priksyge kan kun afhjælpes ved udsprøjtning af letopløselige calciumsalte 

på æbletræet – det hjælper naturligvis ikke at bredsprede 

gødning på jorden eller tilføre det med gødningsvandet, 

når xylemet er afbrudt. I praksis ved de fleste, at bladgødskningen 

skal gentages mange gange i løbet af vækstsæsonen – netop fordi 

calcium ikke kan remobiliseres i phloemet. I virkeligheden er 

det sådan, at bladgødsket calcium kun virker lige netop der, hvor 

det rammer planten eller frugten. Det bevæger sig ikke så meget 

TABEL 1 Oversigt, der viser, hvor let plantenæringsstofferne 

transporteres fra blad til frugt hos 

æbletræet. 

Meget mobilt Lav mobilitet Ikke mobilt 

Kvælstof (N) Svovl (S) Calcium (Ca) 

Fosfor (P) Jern (Fe) 

Kalium (K) Kobber (Cu) 

Magnesium (Mg) Zink (Zn) 

Klorid (Cl) Nikkel (Ni) 

Bor (B) 

Molybdæn (Mo) 

Mangan (Mn) 

FRUGT & GRØNT OKTOBER 2008 439 

Transport af calcium fra xylem til frugt 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

ÆBLER 

0 

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 

Dage efter fuld blomstring 

Figur 1. Indlejringen af calcium i frugten hos æble er fulgt over en 

periode på 180 dage efter fuld blomstring (efter Drazeta et al. 

2004). 

som en millimeter. I takt med, at æblet vokser, er det er derfor 

nødvendigt at gentage sprøjtningen mange gange i løbet af 

vækstsæsonen i takt med, at æblet vokser i omfang. 

Bladgødninger 

På markedet findes der en lang række forskellige gødningsmidler 

til afhjælpning af calciummangel og mangel på diverse mikronæringsstoffer 

(Fe, Cu, Mn, Zn), og hvad skal man vælge for at få 

den mest effektive optagelse og langvarige virkning? Dokumentationen 

for gødningsmidlerne er ofte mangelfulde og er typisk 

udelukkende foretaget af de firmaer, som har en kommerciel interesse 

i at sælge produkterne – hvilket set med avlernes øjne 

kan være problematisk. Det er overraskende sjældent, at gødningsmidlerne 

har været genstand for en seriøs videnskabelig afprøvning. 

Kun de små lukkes ind 

Optagelsen af bladgødskede næringsstoffer foregår via små mikroporer 

(ektodesmata) på æblets overflade eller på bladoverfladen. 

De har en poreradius på under 1,2 nanometer – så små, at 

de ikke engang kan betragtes i et almindeligt mikroskop. Den ekstremt 

lave poreradius sikrer, at det kun er små ioner omgivet af 

vandmolekyler, der kan krydse æblets overflade. Større molekyler 

samt bakterier, virus og svampe kan ikke optages. I modsætning 

til optagelse via ektodesmata betyder optagelsen af næringsstoffer 

over læbecellerne (stomata) stort set ingenting – hvilket ofte 

forekommer som en overraskelse for mange. 

Dyre produkter 

Cellerne på æblets overflade optager næringsstofferne i løbet af 

ganske få timer (typisk indenfor én til seks timer), såfremt de er 

udbragt under de rette omstændigheder – det vil sige ved lav 

indstråling og høj fugtighed. Under sådanne forhold er der i langt 

de fleste tilfælde ikke solid videnskabelig dokumentation for, at 

de kostbare chelerede forbindelser optages bedre og har en længerevarende 

virkning end de simple salte såsom sulfater, klorider, 

nitrater og carbonater.l 

I Frugt & Grønt nummer 6, 2008, beskrev Søren Husted, 

hvordan 17 forskellige essentielle plantenæringsstoffer 

transporteres i jorden hen til æbletræets rod, og hvad der 

påvirker optagelsen.

ÆBLER 

EU forventer en normal æblehøst 

TEKST: JAN JAGER, FORMAND FOR ÆBLE/PÆRE KLUBBEN 

EUs æblehøst forventes i år at blive af middel størrelse, knap 10 

mio. ton. Det er en stigning på 14 procent i forhold til sidste år, 

hvor høsten var den mindste i mange år. I de gamle EU-lande lyder 

prognosen på et syv procent lavere udbytte end i 2007. Det er 

bemærkelsesværdigt, at store æblelande som Italien, Frankrig, Belgien, 

Tyskland og Østrig forventer noget lavere høst end i 2007. 

I de nye EU-lande forventes en æblehøst, der er dobbelt så stor 

som sidste års meget dårlige høst. Især Polen, Ungarn, Letland og 

Slovakiet har en betydelig bedre høst i år end sidste år. Det kom 

frem på den årlige prognosekonference, der fandt sted i august i 

Ashford i England. Her havde 250 personer fra frugtavlserhvervet 

sat hinanden stævne. 

De enkelte lande 

I Tyskland forventes produktionen at blive 12 procent mindre end 

sidste år. I Belgien regner man med en høst 13 procent mindre end 

i 2007, hvor både udbyttet og kvaliteten var meget god. I år ser 

kvaliteten ud til at være generel god, men i visse områder af landet 

er en del plantager skadet af hagl. 

I Holland forventes et udbytte tre procent under sidste års niveau, 

og denne beskedne nedgang skyldes primært, at arealet med æbler 

er faldet lidt, primært i Elstar. I Jonagold forventes en udbyttenedgang 

på omkring 10 procent, mens produktionen af Boskoop 

forventes at stige. De nye sorter Junami, Rubens,Wellant og Kanzi 

forventes i år at udgøre omkring 36.000 ton. Til sammenligning 

kan nævnes, at den gamle sort Lobo stadig er på 150.000 ton, så 

der er lang vej igen, før klubsorterne vil opnå en væsentlig andel 

af den europæiske produktion. 

TABEL 1 Æbleproduktion i de 

gamle og nye EU-lande. 

Land 2007 20081 Italien 2.142 1.992 

Frankrig 1.676 1.522 

Tyskland 1.070 945 

Spanien 599 643 

Holland 396 385 

Belgien 358 311 

Portugal 258 245 

Grækenland 236 236 

Storbritannien 196 193 

Østrig 188 154 

Danmark 32 26 

Sverige 16 8 

I alt gamle EU-lande 7.167 6.670 

Polen 1.100 2.360 

Ungarn 203 525 

Tjekkiet 113 144 

Litouwen 40 85 

Slovenien 61 60 

Bulgarien 60 56 

Slovakiet 10 44 

Letland 31 34 

I alt – nye EU-lande 1.618 3.308 

I alt EU-27 8.786 9.977 

1. Tallene for 2008 er forventede udbyttetal. 

I Italien forventes en udbyttenedgang på syv procent i forhold til 

sidste år, hvilket isæt skyldes en meget fugtig periode efter blomstring, 

som førte til et stort frugtfald. Haglskader har også taget 

sin del af udbyttet. Det er især gået ud over sorterne Golden Delicious, 

Red Delicious og Cripps Pink. I Polen tippes høsten til at bliver 

på godt 2,3 mio. ton æbler, hvilket er 115 procent mere end 

sidste års katastrofehøst. I Ungarn forventes også en langt bedre 

høst i år end sidste år, en stigning på ikke mindre end 159 procent. 

Forventninger til pris 

Da æblerne fra sidste sæson meldes udsolgt, og da der forventes 

en mindre import af æbler fra den sydlige halvkugle, er der i år en 

tro på, at den normale EU-høst kan resulterer i et fornuftigt prisniveau 

for æbler produceret i EU. 

Fra land til by 

Af øvrige indlæg fra konferencen skal nævnes en interessant tale 

fra den tidligere formand for National Farmers Union, Sir Ben Gill. 

Flere og flere mennesker flytter fra landet til byerne. I dag bor 50 

procent af verdens befolkning i byer, men i 2030 forventes det, at 

60 procent vil bo i byerne. Det vil betyde, at befolkningen i langt 

mindre grad er selvforsynende, men tvunget til at købe fødevarerne. 

Sir Ben Gill nævnte også, at den økonomiske magt er ved at 

flytte fra USA til Asien, og at Mellemøsten er ved at ”skifte” fra US 

dollar til euro, hvilket vil bevirke, at dollaren svækkes yderligere. 

Den nye forordning angående frugtstørrelse blev gennemgået, og 

den efterfølgende diskussion viste, at der var forsøgt alle tænkelige 

måder på at undgå nedsættelsen af størrelserne på æbler med 

fem millimeter, men der var også en erkendelse af, at det ikke stod 

til at ændre.l 

TABEL 2 Æbleproduktionen i EU fordelt på sorter og angivet i 1.000 ton. 

Sort 2005 20081 2008 i.f.t. 2005-2007 

Golden Delicious 2.561 2.389 -2 

Gala 1.052 1.016 -1 

Jonagold 650 713 11 

Jonagored 190 207 -2 

Red Delicious 660 701 12 

Idared 693 640 20 

Elstar 427 451 1 

Granny Smith 315 303 -2 

Braeburn 296 274 -8 

Fuji 130 185 22 

Gloster 98 130 26 

Boskoop 103 97 -6 

Cox’s Orange 130 97 -16 

Morgenduft 123 96 -13 

Lobo 150 150 

Renette Grise 92 90 -1 

Bramley 83 81 -3 

Annurca 68 45 -20 

Stayman 23 15 -29 

Øvrige nye sorter2 16 36 123 

Øvrige sorter 2.371 2.261 8 

I alt EU-27 10.231 9.977 4 

1. Tallene for 2008 er forventede udbytter. Sidste kolonne angiver udbyttet i procent i 2008 i forhold til gennemsnittet 

af årene 2005-2007. 

2. Blandt andre Ariane, Belgica, Cameo, Diwa, Greenstar, Honey Crunch, Jazz, Junami, Kanzi, Mariac, Rubens, Tentation 

og Wellant. 


Vi har forsikret jordens folk 

i 100 år 

Få mere information 

om forsikringer 

til jordens folk... 

– klik på: 

www.garfors.dk 

Specialuddannede assurandører 

Lang erfaring med dansk gartneri 

Landsdækkende service 

Stort lokalt kendskab 

24 timers service hos egen assurandør 

Fleksibelt selskab 

- Kort og hurtig vej til beslutning 

Nicheselskab 

Unikke produkter til danske gartnerier 

Lokale vurderingsmænd 

• HOVEDKONTOR 

Struergade 24 

DK-2630 Tåstrup 

Telefon +45 43 71 17 77 

Telefax +45 43 71 36 16 

www.garfors.dk 

E-mail gaf@garfors.dk

ÆBLETS DAG 

ÆBLEFOLKET – En stor, rund bar dannede de festlige rammer for Æblets Dag. Baren var inddelt i tre områder for henholdsvis æbleeksperter, 

æblebartendere og æblekokke. 

Forrygende flot fest i 

Sakskøbing 

TEKST: PERNILLE BECH, GAU 

FOTO: OLE BO JENSEN 

Scenen var sat, da Sydhavsøernenes Frugtfestival 

og Æblets Dag 2008 blev skudt i 

gang lørdag 20. september. Vejret artede 

sig fra sin bedste side, og det hyggelige, 

charmerende torv i Sakskøbing dannede 

de perfekte rammer om alle de mange stader 

og aktiviteter og ikke mindst Dan- 

DRINK - I æblebaren blev der mikset tre forskellige 

slags forfriskende æbledrinks, her 

most med mynte. 

marks største æblebar, som markerede 

Æblets Dag. 

Syngepiger fra Fejø startede dagen på flotteste 

vis og trak folk til den officielle del af 

åbningen. Claus Meyer, som er en af initiativtagerne 

til Frugtfestivalen, bød velkommen. 

Guldborgsunds borgmester, Kaj 

Petersen, sagde i sin tale, at Frugtfestivalen 

kunne blive en tradition, da Sydhavsøerne 

jo er kendt for sine helt specielle 

frugter. Derefter talte formanden for 

GAUs arbejdsudvalg for frugt og bær, Laurits 

Balle, som fik sat Æblets Dag og Æblefesten 

på dagens program. 

Æblebaren 

I et stort, rundt telt dannede en rund bar 

de festlige rammer for Æblets Dag. Teltet 

var pyntet, så ingen var i tvivl om, at her 

huserede æblefolket. 19 forskellige æblesorter 

var repræsenteret med flotte æbleranker 

samt informationer om sorter og 

sæson. Udenfor stod æbletræer og masser 

af kurve med friske og spiseklar æbler. In- 

den i baren var æbleeksperter, æblebartendere 

og æblekokke klar til at guide de 

besøgende igennem æbleuniverset og 

hjælpe folk med at svare på spørgsmålene 

i den store æblequiz. Der blev delt smagsprøver 

ud på forskellige æblesorter, der 

blev svaret på spørgsmål om æbleavl, forskellen 

på de mange sorter, dyrkning i private 

haver, og der var såmænd også mulighed 

for at smage fire helt nye æblesorter, 

blandt andet Zari. 


UHMM – Børnene kunne opleve masser af 

aktiviteter, og ikke mindst – som Emil her – 

nyde et dejligt Discovery æble. 

I baren blev der serveret og fortalt om æblemost 

– hele 18 forskellige most var repræsenteret 

– ligesom de forskellige æbledrinks 

- most med mynte, hyben eller the 

- også var meget populære, og hos kokken 

kunne man smage dejlig æblepostej med 

æblerelish. 

Æblebaren og resten af festivalen var meget 

velbesøgt i dagens seks åbningstimer. 

Stemningen var i top, og folk var glade, interesserede 

og deltog med stor entusiasme 

i æblequizzen, hvor de heldige vindere 

kunne gå hjem med æblemost, æbletræ 

eller en flot æblebog, da dagen var omme. 

Frugtfestivalen 

Udover Æblets Dag var der masser af andre 

spændende ting at opleve på Frugtfestivalen, 

som fortsatte dagen efter. Blandt andet 

kunne man smage på cider, eddike, brændevin, 

most, hjemmelavede marmelader og 

kager, man kunne se på æblekunst, høre foredrag 

og købe frugt i boderne eller spise en 

gourmetmiddag på Saxkjøbing Hotel. 

NYE SORTER - Forsøgsmedarbejder Kim Nielsen (t.v.) og seniorforsker Marianne Bertelsen 

(ikke med på billedet) fra Forskningscenter Årslev præsenterede fire helt nye, spændende 

æblesorter, som ikke engang er kommet på markedet endnu. 

ÆBLETS DAG 

SYNGEPIGER - De festlige syngepiger fra Fejø var med til at markere den officielle åbning af 

Frugtfestivalen. Efter åbningen gik de ombord i Pæreskuderne fra Fejø, der lagde til med 

masser af frisk frugt. 

EKSPERTER - Der var flere æbleeksperter, 

som i løbet af dagen gav en tørn med i baren. 

Her ses direktør Jens Pasgaard samt frugtavlerne 

Jan Jager og Lars Skov Hansen i højt humør. 

QUIZ - I æblequizzen skulle de besøgende 

svare på fire spørgsmål, som blandt andet 

omhandlede brug af nyttedyr, æblesæson 

og gæt af forskellige æblesorter. 


AFSÆTNING - BÆR 

Markedsperspektiver 

for sunde bærdrikke 

Markedet for bærdrikke forventes 

at stige med 30 procent inden 

2010. Drikkene skal være af 

høj kvalitet og friskhed, og de 

skal være målrettet de enkelte 

forbrugersegmenter. Det viser 

en ny analyse. 

TEKST: KAREN HAMANN 

INSTITUTTET FOR FØDEVARESTUDIER 

& AGROINDUSTRIEL UDVIKLING-IFAU 

Der er store forventninger til væksten i 

markedet for bærdrikke. Det viser en analyse 

som Instituttet for Fødevarestudier & 

Agroindustriel Udvikling-IFAU netop har 

gennemført. Analysen er udført i samarbejde 

med Århus Universitet – Institut for 

Havebrugsproduktion og med støtte fra 

Innovationsloven. 

Vækst på 30 procent 

Markedet for bærdrikke - juice, nektar og 

frugtdrikke - med solbær, ribs, kirsebær 

med videre vurderes for 2006 til en volumen 

på 300 mio. liter for Danmark, Sverige 

og Tyskland til sammen. Markedsværdien 

estimeres til knap to mia. kroner. Det 

tyske marked udgør langt det største med 

volumen på cirka 280 mio. liter. I Danmark 

og Sverige er drikke med solbær den hyppigste 

variant, hvorimod de tyske forbrugere 

foretrækker drikke med kirsebær. I 

Norden udgør solbærdrikke 33 procent af 

de drikke, der indeholder bær, mens andelen 

i Tyskland kun er 25 procent. 

Smoothies har i de sidste par år vist meget 

stærke vækstrater, og denne tendens vil 

også fortsætte i de kommende år. Det vil 

også øge efterspørgslen efter bær, idet 

• Indhold af antioxidanter 

• Indhold af vitaminer og mineraler 

• Naturligt eller lavt indhold af 

sukker 

• Naturligt eller højt indhold af 

C-vitamin 

• Tilsat C-vitamin og andre vitaminer 

• Tilsatte mineraler 

• Tilsætning af andre sunde stoffer 

som for eksempel fibre og grøn the 

Figur 1. Parametre, som forbrugerne forbinder 

med sundhed og bærdrikke. 

Kilde: IFAU, 2008. 

DANSKE BÆR – Ørbæk Mostfabrik laver i Naked Fruit serien forskellige varianter af ren frugt 

på flaske. Tre af produkterne med bær er baseret på dansk producerede bær, nemlig stikkelsbær- 

og ribsmost, der her ses i 1 liters flaske samt en solbærmost i en halv liters ’on the 

move’ flaske. 

mange varianter af smoothies indeholder 

en eller flere slags bær. 

Det forventes, at markedet for bærdrikke i 

2010 vil være steget til en værdi af 2,5 mia. 

kroner og et volumen på cirka 400 mio. liter 

for det danske, tyske og svenske marked til 

sammen. Det er en vækst på cirka 30 procent. 

Dermed kan afsætningen af solbærdrikke 

estimeres til 100 mio. liter i 2010. 

Sundhed og forbrugerpræferencer 

Der er i dag et stort fokus på sundhed, og 

forbrugerne er bevidste om sammenhængen 

mellem kost og sundhed. Bær har et 

højt indhold af vitaminer og andre sunde 

indholdsstoffer som antioxidanter. Det er 

forbrugerne begyndt at være mere opmærksomme 

på, og de sundhedsgavnlige 

egenskaber anvendes aktivt i markedsføringen 

af bærdrikke. Forbrugernes opfattelse 

af sundhed i forbindelse med bærdrikke 

er ikke entydig. Derfor må sundhed 

defineres som en række parametre, som 

forbrugerne nævner ved ’sundhed og bærdrikke’, 

figur 1. 

Store og små producenter af juice og bærdrikke 

er meget aktive med at lancere nye 

varianter og nye typer drikkevarer. Producenterne 

benytter for eksempel lokale bær 

i nye kombinationer eller med eksotiske 

frugter og bær. Eksempler på nye varianter 

af juice er hindbær-tranebær, hindbærjordbær, 

hyben-mandarin, jordbær-lime, 

havtorn-jordbær-gulerod eller æble-solbær-aronia. 

Den store interesse for eksotiske 

bær har medført et sandt ’boom’ i introduktionen 

af nye drikke, figur 2. 

Flere yngre seniorer 

Markedsvæksten for bærdrikke er knyttet 

til den demografiske udvikling og sundhedstilstanden 

i befolkningen. I Danmark, 

Sverige og Tyskland stiger antallet af personer 

over 60 år, og antallet af børn er 

faldende. Det betyder, at konkurrencen 

om at afsætte produkter til børn bliver 

øget som følge af den mindre målgruppe. 

Producenternes interesse for 60+ kunderne 

vil være stigende. Det sidste skyldes 

især, at 60+ kunderne, der også kendes 

som ’de yngre seniorer’, har en god 

økonomi og en holdning til et sundt og 

aktivt liv. 

Pris og sundhed 

De to parametre, som forbrugerne i Danmark, 

Sverige og Tyskland nævner som de 

vigtigste i forbindelse med køb af juice og 


FAKTA 

Sådan er analysen lavet 

Analysen er gennemført på baggrund 

af en dataindsamling samt interviews 

med producenter, brancheorganisationer 

og andre organisationer 

i Danmark,Tyskland og Sverige. 

Endvidere er der besøgt supermarkeder, 

convenience stores samt 

Grüne Woche-messen i Berlin. Datagrundlaget 

omfatter statistik om 

forbrug og markedsstørrelse for 

frugtbaserede drikke og juice samt 

oplysninger om producenter og 

sortiment.Tendenser i udviklingen af 

nye bærdrikke er identificeret gennem 

tidsskrifter og internettet. Der 

er også set på nye bærdrikke i Japan, 

USA og England. Den andel, som 

bærdrikke udgør af det samlede 

marked for frugtbaserede drikke, er 

estimeret af IFAU. Estimatet er baseret 

på oplysninger fra producenter 

samt fordelingen mellem bærdrikke 

og andre frugtbaserede drikke i butikkernes 

sortiment. Dataindsamlingen 

har fundet sted i perioden november 

2007 til februar 2008. 

bærdrikke, er prisen og sundheden. Der er 

tendenser i markedet, der viser, at forbrugere 

i de større byer foretrækker premium-produkter 

som for eksempel kølet juice 

eller friskpresset juice frem for ’1 liter 

juice’. I Tyskland udgør premium-produkter 

30 procent af juiceforbruget i dag mod 

23 procent i 1999. Det stigende salg af 

premium-produkter har været med til at 

løfte salget af bærdrikke. 

Perspektiver for nye bærdrikke 

Efterspørgslen efter drikke med bær vil 

være stigende i de kommende år, og der er 

Netværk for Industribær 

Mørkerøde, sommervarme solbær og surkirsebær 

er ikke alene lækre til saft, syltetøj 

og desserter – de er også særdeles sunde. 

Danske avlere vil gerne gøre alt for at 

holde skansen i den stærke konkurrence 

med billige bær fra Polen. En måde at klare 

sig på er at producere sunde kvalitetsbær. 

Derfor blev der i slutningen af 2006 

etableret et projekt med titlen ’Netværket 

for Industribær’, der repræsenterer alle led 

fra jord til bord, relaterede brancher og 

forskningsområder. 

Netværket har til formål at undersøge, 

hvordan produktionen af solbær og surkirsebær 

sikres bedst muligt, og i sidste ende 

stor forskel på de typer bærdrikke, som efterspørges 

hos de forskellige målgrupper. 

Det vurderes, at bærdrikke til børn og unge 

skal være ’to-go’ produkter, smage godt 

og have et budskab om lavt eller naturligt 

sukkerindhold. Produktet må gerne være 

et energitilskud. Bærdrikke til de voksne 

skal primært dække familiens behov og 

appellere til indkøberens opfattelse af 

sundhed. Det kunne for eksempel være i 

form af en økologisk bærdrik, der rammer 

børn og voksnes smag. 

Til 60+ segmentet kunne en ny bærdrik 

være den ’flydende vej til mere vitalitet’. 

Endvidere er de voksne og 60+ generationen 

også målgrupper for bærdrikke, hvor 

der er tilsat sundhedsgavnlige stoffer som 

for eksempel kolesterolsænkende eller 

probiotiske ingredienser. På længere sigt 

kan bærdrikke med collagen-styrkende ingredienser 

også være en mulighed. Det 

sælges i Japan i dag. 

Høj kvalitet og friskhed 

Samlet vurderes det, at der er plads i markedet 

til nye drikke med danske bær. Der 

vil være en stigende opmærksomhed 

blandt forbrugerne på bærs sundhedsgavnlige 

egenskaber. Forbrugerne efterspørger 

drikkevarer af høj kvalitet og frisk- 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2003 2005 2007 

skulle det gerne få en positiv indvirkning 

på afsætningen af danske kvalitetsbær og 

-produkter. 

Netværket har nedsat tre arbejdsgrupper, 

der arbejder med udvalgte emner som 

produkt- og konceptudvikling, afsætningsfremme 

og optimering af råvarekvalitet 

samt sundhed og spisekvalitet. 

På et møde i juli blev der samlet op på aktiviteterne 

i netværksgruppen. Et af de 

første tiltag, der er gennemført, er en markedsundersøgelse, 

udført af Karen Hamann, 

Institut for Fødevarestudier og Agroindustriel 

Udvikling. Se ovenstående artikel. 

Desuden er der ansøgt om midler til to 

AFSÆTNING - BÆR 

VALENSIA – To varianter af smoothie fra det 

tyske firma Valensia GmbH. Smoothien sælges 

i Tyskland. Her ses varianterne jordbær/ 

banan/appelsin og blåbær/hindbær/brombær. 

En tredie variant fersken/mango/appelsin. 

hed samt produkter, der er målrettede de 

enkelte forbrugersegmenter. Der er mange 

udfordringer i markedet, men ved en optimal 

sammensætning af råvarer, produktudvikling 

og markedskommunikation er 

grundlaget skabt for en succes baseret på 

danske bær.l 

Goji 

Acai 

Granatæble 

Acerola 

Blåbær 

Guarana 

Tranebær 

Figur 2. Antal nye drikke med nye bær, globalt, 2003-2007. Kilde: www.doehler.com. 

projekter. Det ene handler om kirsebær og 

kaldes ’Smagen af Danmark’. Ørbæk Mostfabrik 

er leder af dette projekt. Både Institut 

for Havebrugsproduktion og Institut 

for Råvarekvalitet er med i projektet. Det 

primære formål er at udvikle to til tre juicer 

af Stevnsbær med en særegen smag og 

kvalitet samt sikre, at forbrugerne foretrækker 

dette produkt frem for andre. Det 

andet projekt kaldes ’Smagfulde og sunde 

bær med dansk tradition og nye muligheder’. 

I dette projekt vil man arbejde videre 

med forskellige smagsfaktorer. 

GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN 


JORDBÆR 

TABLETOP – I tabletop system jordbær dyrker man planterne i bordhøjde og med et begrænset jordvolumen. Billedet stammer fra forsøgsarealet 

i Årslev, hvor udbyttet allerede første sæson kom op over 20 ton per hektar. Foto: DJF Årslev. 

Markproduktion 

eller tabletop 

I en tid, hvor man i jordbærbranchen 

diskuterer og eksperimenterer 

med tabletop systemet, 

kan det være interessant at foretage 

sammenligninger mellem 

denne nye produktionsform 

og den velkendte frilandsproduktion 

på flad mark. 

TEKST: HOLGER DAUGAARD 

DJF, ÅRSLEV 

FAKTA 

Tabletop 

Tabletop er en produktionsform, 

hvor man etablerer jordbærplanterne 

i plantesække, potter eller render, 

der placeres på stativer i bordhøjde. 

Vækstmediet kan for eksempel være 

spagnum, og der anvendes gødevanding. 

Produktionen kan etableres 

med eller uden plasttunnel. 

I foråret 2006 blev der i Årslev etableret to 

forsøg med henholdsvis tabletop under 

åben himmel og almindelig produktion på 

flad mark. Forsøgene kan være med til at 

belyse fordele og ulemper ved disse produktionsformer. 

I denne artikel skal præsenteres 

resultater fra 2008, dels udbyttetal 

og dels bærkvalitet. 

Forsøgenes opsætning 

Forsøgene med tabletop blev etableret i 

foråret 2006, hvor de samme sorter blev 

plantet både i marken og i tabletop systemet. 

I tabletop blev der anvendt plantesække 

indeholdende en spagnumblanding, 

og de var placeret under åben himmel 

med 11,2 planter per kvadratmeter. Det 

almindelige markforsøg blev etableret på 

flad mark i almindelig markjord med drypvanding 

og med 3,4 planter per kvadratmeter. 

Der er således tale om to forskellige forsøg. 

Når forsøgene trods alt tåler sammenligning, 

er det fordi, der blev anvendt 

det samme plantemateriale og de samme 

sorter, plantet på samme tid. Det er dog 

ikke en strengt videnskabelig sammenlig- 

ning, idet flere faktorer var forskellige. Ud 

over dyrkningsmetoden var vækstmediet 

ikke det samme, og plantetætheden heller 

ikke. Udbytterne skal desuden vurderes i 

forhold til de forskellige investeringskrav, 

der er ved de to dyrkningsmetoder. 

Udbytteresultater 

I tabel 1 ses udbytteresultaterne for 2008, 

der var planternes anden vækstsæson. For 

at tage højde for forskellen i planteantal er 

der foretaget en udbytteberegning dels 

per hektar, dels per plante. Det salgbare 

udbytte i gennemsnit af fire sorter blev 

over dobbelt så højt ved tabletop som på 

friland, når det beregnes i ton per hektar, 

mens udbyttet per plante var højest på friland. 

Niveauet for frilandsproduktionen 

var dog ikke imponerende i dette forsøg, 

men det samme kan måske siges om tabletop. 

De bedste sorter var Sonata og Elsanta, 

mens den nye og måske interessante 

italienske sort, Alba, lå lige efter. 

Bærkvalitet 

I tabel 2 ses bedømmelser af nogle udvalgte 

bæregenskaber. Ser man på gennemsnitsværdierne, 

fremgår det, at bær, 

der er dyrket på tabletop, har en flottere 

bærglans og sødere smag, men til gengæld 

er bærrene lidt mindre faste end bær, der 

er dyrket på flad mark. Mest overraskende 

er nok, at der er så stor forskel i værdierne 

for sødhed, hvilket måske kan skyldes forskelle 

i optagelsen af næringsstoffer i de 

to systemer. Ser man på de enkelte sorter, 


ligger Alba i top med hensyn til udseende 

og fasthed, mens Sonata har de bedste 

værdier for smag og sødhed. 

Vurdering 

Alle de viste resultater gælder forsøgenes 

anden vækstsæson, hvor de to dyrkningsmetoder 

er blevet sammenlignet. Der er 

ikke foretaget sammenligning i deres 

første vækstsæson, som normalt udarter 

sig meget forskelligt: I tabletop har tidligere 

forsøg vist, at udbyttet allerede den 

første sæson kan komme op over 20 ton 

per hektar. På friland høster man normalt 

slet ikke den første sæson, tværtimod klipper 

man ofte blomsterne af for at fremme 

væksten. I det aktuelle tilfælde blev første 

års udbytterne i forsøget med tabletop 

mærkbart skadet af et tripsangreb. Hvis 

man skal foretage en driftsøkonomisk 

sammenligning mellem dyrkningsmetoderne, 

vil det være nødvendigt at betragte 

begge produktioner gennem hele deres 

kulturtid.l 

TABEL 1 

Salgbart udbytte 2008 fra henholdsvis tabletop 

under åben himmel og almindelig frilandsproduktion. 

Nye jordbærsorter 

JORDBÆR 

Sort Salgbart udbytte Salgbart udbytte Salgbart udbytte 

Ton per hektar Gram per plante Procent af total 

Tabletop Friland Tabletop Friland Tabletop Friland 

Honeoye 16,3a 6,9a 145 186 63 81 

Elsanta 27,6b 10,2b 246 275 76 89 

Sonata 27,8b 12,9b 247 348 77 95 

Alba 25,8b 10,8b 229 292 73 83 

Gns. 24,4 10,2 217 275 72 87 

TABEL 2 

Flere jordbær fra Tyskland 

I Tyskland har jordbærproduktionen været stigende i en årrække. Produktionsarealet 

udgjorde i 2007 omkring 12.900 hektar og var dermed 

vokset med cirka en tredjedel siden 2000. De væsentligste jordbærdistrikter 

ligger i Niedersachesen, Nordrhein-Westfalen, Baden-Württemberg 

og Bayern, ifølge ZMP. 

Flere og flere tyske jordbærproducenter sætter gang i foranstaltninger, 

der skal gøre produktionen tidligere. Den forlængede høsttid gør det 

muligt at få andre og bedre priser, og forbrugerne får mulighed for at nyde 

tyske jordbær i en længere periode. Det har betydet, at importen af 

jordbær til Tyskland er faldet fra 56 til 34 procent i perioden 2000-2007. 

I starten af den tyske jordbærsæson er Spanien, Italien og Marokko på 

banen, mens Belgien, Holland og Polen også er vigtige leverandører i 

løbet af året. 

Tyske priser på 

frugt og bær 

Bæregenskaber 2008 fra henholdsvis tabletop under åben himmel 

og almindelig frilandsproduktion. Skala 1-9, hvor 9 er bedst. 

Sort Bærglans Fasthed Sødhed Smag 

Tabletop Friland Tabletop Friland Tabletop Friland Tabletop Friland 

Honeoye 4.5a 5.1a 3.8a 3.7a 4.8a 4.7a 4.2a 5.1a 

Elsanta 6.5b 5.9b 5.3b 5.1b 6.0a 5.8bc 4.3a 4.9a 

Sonata 6.3b 6.4bc 5.3b 5.3b 7.5c 6.1c 6.3c 4.9a 

Alba 7.7c 6.6c 5.3b 6.6c 6.3a 5.0ab 5.3b 4.0b 

Gns. 6.3 6.0 4.9 5.2 6.2 5.4 5.0 4.7 

Gennemsnitspriser på det tyske engrosmarked 

for tysk produceret frugt. Priserne er angivet i 

kroner per kilo. 

Størrelse Sortering uge 34 uge 35 uge 36 uge 37 

Jordbær 25 mm + 21,16 24,63 25,03 25,46 

Hindbær 250 grams bk. 56,83 48,71 50,05 48,38 

Brombær 39,24 41,10 39,80 38,31 

Blåbær 250 grams bk. 53,41 57,46 62,19 71,19 

Blommer 30 mm + 13,25 12,68 12,15 12,08 

Delbarestival 70-80 mm 9,49 8,40 7,60 7,25 

Elstar 65-70 mm 10,18 9,69 8,46 7,19 

Elstar 70-90 mm 11,68 10,70 9,05 7,80 

Gråsten - 9,36 9,09 8,15 

Summerred 65 mm + 8,02 - - - 

Clapps Favorite 8,40 7,81 7,40 - 

Priserne er baserede på op til syv tyske engrosmarkeder (Hamburg, München, Berlin, Stuttgart, Hannover, 

Köln, Frankfurt) og er omregnede fra euro til danske kroner med kurs 744. Priserne er inklusive emballage og 

eksklusive moms og fragt. Kilde: Der Markt - Obst & Gemüse. 

Cassandra er en ny jordbærsort fra East Malling 

Research Station. Det er en middeltidlig sort, 

der producerer faste bær med en behagelig aroma. 

Frugten har en meget regelmæssig form og 

en høj andel af frugterne er i klasse I, skriver forædlingsfirmaet 

Meiosis i deres nyhedsbrev. 

Bærrenes hyldetid og brix-værdier er nogenlunde 

de samme som hos Elsanta, men Cassandra 

giver et højere udbytte. 

Planterne af Cassandra har en moderat vækst 

med store blade, men frugterne er nemme at se 

og dermed også plukke. Sorten er mindre modtagelig 

for meldug end Elsanta. 

Tidlige sorter 

Hvis man gerne vil have tidlige jordbær, er der 

kommet to nye sorter til formålet. Christine og 

Delia er to engelske sorter fra henholdsvis 

Medway Fruits og East Malling Research Station. 

De skal begge høstes før Elsanta, Christine 10- 

14 dage før Elsanta og Delia en uge før. Christine 

har store bær med en lys, orange-rød farve 

og med en fin, sød smag. Både frugtkvaliteten 

og andelen af første klasses frugter har været 

god både i forsøg og kommercielle plantninger, 

skriver Meiosis. Udbyttet er lidt mindre end for 

El-santa. Sorten er meget modstandsdygtig 

mod både Verticillium og meldug. 

Delia producerer højere udbytter end Elsanta 

med større bær, især på andetårs planter. 

Bærrene er orange-røde og skinnende. Bærrene 

har en konisk form, og spisekvaliteten svarer til 

Honeoye, saftig og lidt syrlig. Hyldetiden er god. 

Delia er tilbøjelig til at blive angrebet af meldug. 

Meiosis har licensen og markedsføringsrettigheder 

til både Cassandra, Christine og Delia. 


JORDBÆR 

Jordbærplukning med ret ryg 

PÅ FRILAND - Tabletop på friland er en ny dyrkningsmetode til jordbær i Danmark. Peter Jensen i Tommerup har etableret et areal på én 

hektar med mulighed for overdækning med plast i buer. I år blev planterne plantet 1. juni og bærrene høstet i august. Der er cirka otte planter 

per kvadratmeter. 

Dyrkning af jordbær i en bekvem 

arbejdshøjde er ved at 

vinde indpas i Danmark. Peter 

Jensen i Tommerup er 

den første danske avler, der 

har etableret jordbær i tabletop 

system, både på friland 

og i væksthus. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

GARTNERIGÅDGIVNINGEN 

I Holland har man dyrket jordbær på borde 

i flere år, både i væksthus og på friland, 

men det har været sværere at komme i 

gang herhjemme, nok mest fordi det 

kræver en stor investering. Desuden er afsætningen 

af jordbær udenfor hovedsæsonen 

mere usikker. 

Tabletop i væksthus 

Svineproducent og jordbæravler Peter 

Jensen i Render øst for Tommerup på Fyn 

har dyrket jordbær i otte år. De første seks 

år helt traditionelt på flad mark. I 2006 fik 

han mulighed for at leje et væksthus i 

Frankfri, cirka seks kilometer fra gården, 

hvor han plantede 4.000 kvadratmeter 

med jordbær i bunden af væksthuset. Men 

han – og medarbejderne – blev hurtig 

trætte af de dårlige arbejdsstillinger. Inspireret 

af hollandske forsøg med jordbær i 

potter placeret på borde, hvor plukkekapaciteten 

var dobbelt så stor, investerede Peter 

Jensen i 2007 i tabletop system til 

væksthuset. Samtidig øgede han udbyttet, 

forbedrede kvaliteten, og der var mulighed 

for at udvide sæsonen og høste på planterne 

to gange om året. Og ikke mindst 

kunne plukkerne opnå en bedre løn i tabletop, 

selv om akkorden er halvanden krone 

lavere per kilo end ved plukning på friland. 

Ifølge Peter Jensen kan plukkerne nu 

nemt nå mindstelønnen på 115 kroner, og 

de bedste plukkere tjener omkring 150 

kroner i timen. 

Det viste sig at være en udmærket forretning 

at få jordbærrene op i højden, og det 

gav Peter Jensen lyst til at udvide produktionen 

og droppe den traditionelle produktion 

på friland. Nu skal der kun plukkes 

med ret ryg. 

Også på friland 

- Egentlig var det min tanke at etablere et 

system med tabletop under åben himmel 

på gården i Render, men i stedet købte jeg 

i foråret 2008 Gartneriet Vibæk, der ligger 


syv kilometer øst for Render, fortæller Peter 

Jensen. 

Her har han nu etableret tabletop system 

både udendørs og i væksthus, i alt halvanden 

hektar, heraf en tredjedel i væksthus. 

Udendørs tabletop er etableret med mulighed 

for plastoverdækning af produktionsarealet, 

så bærrene er beskyttet mod 

skiftende vejr, produktionen kan styres, og 

høstsæsonen eventuelt forlænges. I år er 

planterne dyrket uden overdækning på 

grund af det sene starttidspunkt. 

- Produktionssystemer med tabletop gør 

det muligt for mig at være leveringsdygtig 

i jordbær fra midt i april til midt i oktober, 

dog med en lavsæson fra sankthans og en 

måned frem, siger Peter Jensen. 

Bordhøjde 

I Peters Jensens tabletop system dyrkes 

jordbærrene på borde med render, hvori 

aflange beholdere med 10 planter i hver 

placeres. Udendørs bæres bordene af ben, 

der bringer dem op i 1,35 meters højde. Indendørs 

er der et ophængningssystem, der 

placerer renderne i den rette højde. Bærrene 

hænger ned fra planterne, under rendehøjde. 

En nylontråd langs planterne sørger 

for at holde bladene oppe, så bærrene er 

synlige. Bærstilkene hænger ud over et 

hvidt, bredt plastbånd, der også er trukket 

langs planterne, så bærrene er adskilt fra 

dyrkningsbeholderen. - Det giver bærrene 

gode lysforhold og gør dem nemmere at 

plukke. 

Som dyrkningsmedie anvendes kokos, der 

er bedre til at dræne vand og gødning. 

Herved sker der ikke så nemt ophobning af 

salte i jorden. Desuden har kokos en mere 

stabil struktur, så måtten ikke så hurtigt 

falder sammen, som spagnum gør. 

To gange høst i væksthus 

- I væksthus er der mulighed for at nå to 

produktioner per plante per år. I juli planter 

vi store 60 dages planter, som er klar til 

høst i september-oktober. Herefter overvintrer 

planterne i beholderne på renderne, 

og når kuldebehovet er dækket, er 

planterne klar til at producere igen, forklarer 

Peter Jensen, der regner med at lukke 

op for varmen i februar og samtidig sætte 

lys på planterne for at øge dagslængden. 

Midt i april skulle der gerne kunne høstes 

på planterne igen. 

- Efter denne anden høst på de samme 

planter, skal planterne kasseres. Jeg forventer, 

at kokosmåtten kan genbruges, så 

vi blot nøjes med at klippe planten af i 

overfladen af måtten. Da kokosmåtten 

synker lidt sammen, placerer jeg den nye 

plante oven på den gamle måtte og fylder 

beholderen op med ny kokos. På den måde 

skulle planterne kunne yde to høstperioder 

igen. Efter to år med samme kokos- 

måtte – i alt fire høstperioder – tømmes 

beholderne helt, og vi starter forfra med 

ny kokos og nye planter. 

Peter Jensen har erfaret, at han kan høste 

250 gram per plante ved første høst og 

500 gram per plante i anden høst, altså i 

alt 750 gram per plante per år, men ifølge 

hollandske tal skulle det være muligt at 

komme op på omkring ét kilo per plante. 

Det kræver blandt andet tilførsel af CO2 

og bedre styring af vand og gødning. 

Én høst på friland 

På friland bliver der også plantet 60 dages 

planter. Peter Jensen vil starte nye planter 

op i væksthuset og flytte dyrkningsbeholderne 

udendørs – i marts – når vejret tillader 

det, så høsten kan starte allerede midt 

i maj måned. Om efteråret, når væksten er 

stoppet, klippes planterne ned, og herefter 

sættes beholderne ned på jorden og dækkes 

med fiberdug, så planterne ikke skades 

af frost. Næste forår sættes beholderne op 

på renderne igen, og høsten starter en 

måneds tid senere end første år, formentlig 

midt i juni måned. Efter høst andet år 

kasseres planterne, og der startes forfra. 

- Fremover er det tanken, at vi vil skifte 

halvdelen af frilandsarealet hvert år, så 

halvdelen skal høstes fra midt i maj og den 

anden halvdel fra midt i juni, forklarer Peter 

Jensen. 

Målet er at kunne høste 350 gram per 

plante første år og lidt mere andet år. I år 

kom Peter Jensen sent i gang. Jordbærrene 

blev først plantet 1. juni med høst hele august 

måned. Der blev plukket i 250 grams 

bakker, og afregningsprisen lå på 35-45 

JORDBÆR 

PETER JENSEN – Forventer at kunne levere 

jordbær fra midt i april til midt i oktober fra 

tabletop i væksthus og på friland. 

kroner per kilo. Bærrene sælges gennem 

Dansk Kernefrugt A/S. 

Vanding, gødning og kokos 

Tabletop systemet stiller større krav til 

dyrkningsteknik end almindelig frilandsproduktion. 

Især er en nøjagtig styring af 

>>> 

I VÆKSTHUS – Jordbærplanterne er plantet i beholdere med 10 styk i hver. Beholderne er 

placeret i render 1,35 meter over jorden, og i hver potte er der drypslanger til vand og gødning. 

Disse planter er plantet den 1. august, og i oktober måned skal der høstes bær. 


JORDBÆR 

gødevandingen afgørende for resultatet. 

Gødnings- og vandforsyningen klares ved 

drypslanger, og hos Peter Jensen er systemet 

sat op, så vandet og gødningen kan 

recirkuleres. Peter Jensen har etableret tre 

gødningskar samt ét kar med syre, og det 

giver ham mulighed for at være meget 

fleksibel med gødningen i jordbærrenes 

forskellige vækstfaser. 

- Recirkuleringssystemet har dog ikke 

været i brug i 2008. I 2009 sætter vi et uvfilter 

på anlægget, så vandet renses, og på 

den måde giver recirkuleringen besparelse 

af både vand og gødning, fastslår Peter 

Jensen. 

Stor investering 

Det er en stor investering at etablere tabletop, 

hvis man sammenligner med almindelig 

produktion på flad mark. Udendørs 

har Peter Jensen investeret 140 kroner per 

løbende meter i ben, render, beholdere, 

vandingssystem, buer, plast og arbejdsløn. 

Indendørs har han investeret 85 kroner per 

løbende meter i render, ophæng, beholdere, 

vandingssystem og arbejdsløn. Hertil 

kommer afskrivning og forrentning af 

Pas på rovtægerne når du sprøjter 

I Tyskland, Schweiz og Belgien har man lavet 

laboratorieforsøg med en række forskellige 

insekt- og svampemidler for at se, 

hvilken indflydelse de har på rovtægen Anthocoris 

nemoralis, der er god til bekæmpelse 

af pærebladlopper. Resultaterne er 

skitseret i tabel 1. Heraf fremgår, at der er 

stor forskel på, hvor skadelige midlerne er 

for rovtægerne. 

Pyrethroider, som for eksempel Decis, har 

stor negativ virkning på både nymfer og 

voksne, og svovl har også stor negativ virkning 

på nymferne. Det er derfor vigtigt at 

vælge bekæmpelsesmidler med omhu i 

den fase, hvor nyttedyrene er under opformering. 

ROVTÆGE – Anthocoris nemoralis er et nyttedyr, 

der er god til bekæmpelse af pærebladlopper. 

EN HALV HEKTAR – 5.000 kvadratmeter 

tabletop jordbær i væksthus. 

Kun få af de midler, der er nævnt i tabel 1, 

er godkendt til brug i frugtplantager i Danmark. 

Pærebladlopperovtæge 

Rovtægen A. nemoralis har tre generationer 

om året. De voksne bevæger sig aktivt 

rundt i plantagen, men nymferne har ikke 

vinger og nøjes med at kravle rundt i træerne. 

Hunnerne lægger hver mellem 100-200 

væksthuset. Substrat løber op i 75 øre per 

plante, og planterne koster 1,60-3,80 kroner 

per styk. De dyre planter er tray-planter, 

der anvendes til den sene produktion. 

De billigste er barrodsplanter. Der anvendes 

to sorter både ude og inde – Elsanta 

og Sonata. 

Spørgsmålet er, om produktionen er lønsom, 

når alle omkostninger regnes ud. 

- Jeg er ikke sikker på, at der er økonomi i 

tabletop på friland. Det vil i alt fald kræve, 

at gennemsnitsprisen i den traditionelle 

jordbærsæson ligger på mindst 22 kroner 

per kilo, lyder udregningen fra Peter 

Jensen. 

Han er derimod sikker på, at produktionen 

i væksthus er lønsom, men spørgsmålet er, 

hvordan afsætningen af danske jordbær vil 

udvikle sig udenfor sæsonen, og hvornår 

markedet er mættet. 

- Derfor tør jeg heller ikke udvide produktionen 

i væksthus lige nu, men vente til 

der er bevis for, at forbrugerne gerne vil 

købe danske jordbær tidligt forår og om 

efteråret, slutter Peter Jensen.l 

Projektet er støttet af EU og 

Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. 

æg i et livsforløb. Ægstadiet varer cirka syv 

dage, hvorefter nymferne klækkes. Nymfen 

gennemløber fem stadier, som varer 16-18 

dage afhængig af temperaturen. Både nymfer 

og voksne æder pærebladlopper i alle 

stadier. Herudover æder de frugttræspindemider, 

små larver af sommerfugle, møl 

samt flere andre insekter. 

Kilde: Fruitteelt 27, 2008. 

TABEL 1 Virkning af forskellige midler på rovtægen Antochoris nemoralis. 

Af fodnoten fremgår det, hvad tallene i tabellen betyder. 

Handelsnavn Middel Nymfe Voksen Eftervirkning 

(eksempel) uger 

Decis Deltamethrin 4 4 3 

Dimilin 25 WP Diflubenzuron 2 1 0 

Pirimor G Pirimicarb 2 1 0 

Delan WG 4 x Dithianon 1 1 0 

Dithane NT 4 x Mancozeb 2 1 0 

Kumulus S Svovl 3 1 - 

Confidor Imidacloprid 4 4 3 

Calypso Thiacloprid 4 4 1 

Madex Cydia pomonella 

granulose virus 1 1 0 

Envidor Spirodiclofen 1-2 1-2 - 

Vertimec Abamectin 4 4 1 

Captan 83 Captan 1 1 0 

Mineralolie Mineralolie 1 1 0 

Additiver Additiver 1-2 1 0 

1. Mindre end 25 procent døde. 3. 51-75 procent døde. 

2. 25-50 procent døde. 4. Over 75 procent døde. 


Kun en fjerdedel af avlerne høstede 

Den danske høst af surkirsebær i år blev 

den ringeste nogensinde. 

- Aldrig har der været så få bær i plantagerne, 

og aldrig har så få plantager haft 

gang i høstmaskinen, siger daglig leder af 

Danske Bær, Svend Jensen, og bemærker 

lidt skælmsk, at vi mindst skal tilbage til 

Gorm den Gamle for at finde en høst, der 

var lige så ringe. 

- Ud af de 60 avlere, der er med i Danske 

Bær, har kun 16 været ude med høstmaskinen, 

og der er ingen af disse, der har høstet 

noget, der ligner normaludbytte. Den lave 

afregningspris afholdt nok også enkelte avlere 

med lavt udbytte fra at høste, fordi det 

ikke ville være rentabelt at starte maskinen, 

pointerer Svend Jensen. 

Det samlede udbytte i Stevnsbær blev på 

kun 1.300 ton, og det er under 10 procent af 

sidste års pæne høst. Det var kombinationen 

af en mild vinter med hård frost sidst i 

marts, der så fatalt ødelagde blomsterknopperne. 

De Stevnsbær, der endelig blev 

høstet, kom primært fra plantager i Nordvestsjælland,Vestsjælland 

og på Østfyn. Også 

høsten af Kelleriis slog totalt fejl, og der er 

stort set ikke høstet Kelleriis til saft i år. 

Til gengæld kan man glæde sig over brixtallene, 

der var lige så høje, som udbytterne 

var lave. Hos Danske Bær endte det gennemsnitlige 

brixtal på 24,1 i Stevnsbær og 

18,6 i Kelleriis. 

- En enkelt avler havde endda brixtal i 

Stevnsbær helt oppe på 28, så det er jo et 

godt stykke over referencetallet på 19,5, 

pointerer Svend Jensen. 

Bedre sorter på vej 

- Det er mit indtryk, at kirsebæravlerne har 

taget den kedelige situation med ro. To 

tredjedel af avlerne meldte allerede ’hus 

forbi’ i juni måned, og af den sidste tredjedel 

måtte nogle opgive, da høsten nærmede 

sig. Der var for lidt at køre efter, forklarer 

Svend Jensen. 

- Et så dårligt år giver nok ikke anledning 

til mange nyplantninger, men det er heller 

ikke mit indtryk, at avlerne går ud og fælder 

træerne. De har jo trods alt taget investeringen 

og passet træerne i et vist antal 

år, siger Svend Jensen. 

Er bærrenes oprindelse vigtig? 

Behøver ’Smagen fra Læsø’-syltetøj at indeholde 

bær fra Læsø? Det spørgsmål blev 

taget op af bladet ’Helse’ i september og 

blev fulgt op af dagpressen. 

Den lokale producent af ’Smagen af Læsø’ 

producerer blandt andet æblechutney og 

solbærsyltetøj i glas, hvorpå der står ’Sma- 

Han pointerer, at der er forskel på, hvordan 

sorterne og klonerne har klaret sig. Et par 

af de nye sorter, Sumadinka og Tiki, har i 

unge plantager givet ’normale’ udbytter i 

år, og der er også nogle nye kloner af 

Stevnsbær, der ser ud til at være bedre end 

de gamle. Det viser et forsøg, som forsker 

Bjarne Pedersen i Årslev er i gang med at 

gennemføre syv forskellige steder i landet. 

For tredje år er der lavet udbyttevurderinger 

af 33 surkirsebærsorter og -kloner. 

- For Stevnsbærtyperne ligger udbyttet på 

40-45 procent af potentialet, men der er 

også et par særligt gode kloner/sorter, 

som sortsudvalget har udpeget som særlig 

gode. Det betyder, at der i nær fremtid kan 

SURKIRSEBÆR 

erhverves planter af disse produktive sorter 

og kloner til erstatning for de uproduktive 

træer, der står rundt omkring i de danske 

Stevnsbærplantager, fortæller Bjarne 

Pedersen og fortsætter: 

- På den lange bane er der også lys forude. 

Blandt de frøplanter, som er resultatet af 

de krydsningsforsøg af surkirsebærsorter 

fra 2004, er der i år – som jo ikke er præget 

af stor frugtbarhed blandt surkirsebærsorter 

– udpeget mere end 100 individer, som 

har haft en stor frugtsætning. Af disse sorter 

kan forhåbentlig udvælges en håndfuld, 

som kan danne baggrund for den 

fremtidige avl af surkirsebær i Danmark. 

ANNEMARIE BISGAARD 

TABEL 1 Den samlede danske høst af Stevnsbær og Kelleriis i Danmark 

2004-2008 angivet i ton 

2004 2005 2006 2007 20081 Stevnsbær 11.600 6.600 11.998 14.940 1.304 

Kelleriis 1.619 1.150 2.015 2.160 6152 1. Tallene er fremkommet ved at lægge mængden af indleverede bær til Danske Bær, Ørskov Frugt, Sunprojuice og 

direkte leverandører til Agrana Juice sammen. 

2. Tallet dækker over både Kelleriis, Fanal og Sumadinka. 

TABEL 2 Priser 1 for Stevnsbær og Kelleriis 2004-2008 

leveret til Agrana Juice. 

2004 2005 2006 20072 20082 Stevnsbær 2,00 5,25 2,55 3,00 2,00 

Kelleriis 1,40 4,00 1,55 2,35 1,40 

1. Prisen er angivet som en basispris i kroner per kilo for bær høstet i storkasser. Hertil kommer eventuelt kvalitetstillæg 

for småkasser og tillæg eller fradrag for brix. 

2. Prisen er ab ejendom i 2007 og 2008. 

gen af Læsø’. Indholdet i glassene, som typisk 

koster omkring 50 kroner, kommer 

imidlertid ikke fra Læsø. Virksomheden 

importer nemlig langt de fleste råvarer fra 

Polen, Canada eller andre egne af Danmark. 

Ifølge Helse mener medejer i virksomhe- 

KUN FÅ - Synet af 

en kirsebærryster 

var sjældent i 2008. 

Arkivfoto. 

den Lisbeth Møller dog ikke, det er snyd. 

- Vi har heller aldrig lagt skjul på, at råvarerne 

ikke kommer fra Læsø. I øvrigt siger 

loven intet om, at der skal stå, hvor råvarerne 

kommer fra. 

Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil nu 

se nærmere på problemet, skriver Helse. 


SOLBÆR 

Giv solbærstiklingerne 

et varmt bad 

Varmtvandsbehandling af 

solbærstiklinger ved 45°C i 

10-20 minutter eller 47½°C 

i op til 10 minutter sikrer 

stiklinger fri for solbærknopgalmider, 

og planterne 

overlever. Der er tendenser 

til en bedre overlevelse, 

plantekvalitet og et højere 

udbytte ved behandlingen. 

TEKST OG FOTO: HANNE LINDHARD 

DJF, ÅRLSEV 

Dypning af solbærstiklinger i 45°C varmt 

vand i mindst 10 minutter renser stiklingerne 

for potentielle infektioner af de mikroskopiske 

solbærknopgalmider. Behandlingen 

sikrer, at der bruges sundt plantemateriale 

ved udplantning. 

Varmtvandsbehandling virker både ved 

forårs- og efterårsetablering af solbærplantninger. 

Stiklingerne kan efterfølgende 

opbevares på køl i flere måneder uden, 

at stiklingerne tager skade. Stikning efter 

lagring i én, to, syv eller 180 dage efter en 

varmtvandsbehandling om efteråret skader 

ikke stiklingerne i forhold til stikning 

samme dag, som behandlingen blev foretaget. 

For at være sikker på en virkning mod 

knopgalmider skal temperaturen op på 

mindst 45°C i 10 minutter. 42½°C er ikke 

nok til at dræbe miderne. Højere temperaturer 

og længere behandlingstid virker også 

på galmiderne. Stiklingerne overlever 

uden vækstskader 45°C i op til 20 minutter 

og op til 47½°C i 10 minutter. En behandling 

ved 50°C i fem minutter kan stiklingerne 

ikke tåle. 

Anslagsprocenter og vækst 

De første forsøg med varmtvandsbehandling 

viste en bedre anslagsprocent af stiklingerne. 

For sorten Ben Alder var der også 

en kraftigere og mere ensartet vækst efter 

varmtvandsbehandling. Gentagelse af forsøget 

for at eftervise den positive effekt 

på overlevelse af stiklinger og vækst viste 

ikke altid virkning af varmt vand. Sorterne 

reagerer også forskelligt på behandlingen. 

Ben Lomond og Ben Alder fik bedre vækst, 

hvorimod Ben Hope og Narve Viking så ud 

til at få svagere vækst ved varmtvandsbehandling. 

Forsøg med vedagtige planteskoleplanter 

som prydribs (Ribes Sanguineum) og kornel 

(Cornus alba) viser, at varmtvandsbehandling 

i nogle tilfælde øgede rodning og 

tilvækst, men ikke altid. Årsagen til at 

varmtvandsbehandling virker forskellig 

kan for eksempel skyldes, at stiklingerne 

kan stamme fra forskellige steder på skuddet, 

de kan være klippet og stukket på forskellige 

tidspunkter, eller de kan være opbevaret 

forskelligt. Desuden kan stiklingernes 

alder eller forskelle i produktionsfaktorer 

for moderplanterne have betydning. 

De dybere liggende plantefysiologiske 

baggrunde for disse forskelle ønskes undersøgt 

i et phd-studie. 

ØKOLOGISKE SOLBÆR - Høst af økologisk dyrkede Ben Alder hos Svend Erik Rasmussen, 

hvor stiklingerne er behandlet med varmt vand. Udbyttet var ikke påvirket af behandlingen 

med varmt vand, måske fordi angreb af svampesygdomme havde kraftig påvirkning på resultatet. 


Ton per hektar 

Ton per hektar 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Økologisk 

0 5 10 15 20 

Antal minutter 

Konventionel 

0 5 10 15 20 

Antal minutter 

ºC 

40 

42½ 

45 

47½ 

50 

ºC 

40 

42½ 

45 

47½ 

50 

Figur 1. Udbytte i ton per hektar for første års høst af sorten Ben Alder 

i 2007. Dyrkningen er både økologisk og konventionel ud fra 

stiklinger, som er varmtvandsbehandlet ved kombinationer af fem 

temperaturer og fem varigheder. 

Forsøg hos to avlere 

Fra metoden kom frem, har der været stor interesse omkring 

varmt vand, fordi metoden måske både kan sikre sundt plantemateriale 

og give en bedre vækst. Men der har været usikkerhed 

om en varmtvandsbehandling kunne påvirke udbyttet negativt i 

solbærrene. Dette har været undersøgt i praktisk dyrkning både 

hos en økologisk og en konventionel avler. Hos begge avlere er 

planterne blevet behandlet som normal praksis i værtens produktion. 

Stiklingerne blev stukket foråret 2004, taget op og genplantet 

i vinteren 2004-2005, voksede til i sæsonerne 2005 og 

2006, hvorefter de blevet høstet i sommeren 2007. Totalt er der 

blevet stukket, omplantet, høstet og holdt styr på cirka 16.000 

stiklinger i de forskellige arbejdsgange. 

Resultaterne viser, at der er tendenser til, at flere planter overlever, 

når de bliver behandlet med varmt vand. Dog kan planterne 

ikke tåle 50°C i mere end fem minutter. Udbyttet bliver ikke reduceret 

efter varmtvandsbehandling af stiklingerne. Der er tendens 

til et dobbelt så stort udbytte hos den konventionelle avler, 

hvis stiklingerne er behandlet med 45°C eller 47½°C varmt vand 

i 5-10 minutter (figur 1). På grund af store variationer mellem 

gentagelserne er der ingen sikre statistiske forskelle. 

Hos den økologiske avler var udbytterne ens uanset, om der var 

varmebehandlet eller ej. Det skyldes formentlig, at svampesygdomme 

overordnet påvirkede udbyttet i produktionen. Men 

varmtvandsbehandling skadede ikke udbyttet.l 

Tak for godt samarbejde og veludførte forsøg til forsøgsværterne 

Svend Erik Rasmussen og Poul Thaysen. 

Kilder: 

1. Lindhard H., Paaske K., Sørensen L. og Kampuss Kaspars. 2005. Sikring af sundt 

plantemateriale. Frugt & Grønt, 7/8, 284-285. 

2. Jensen M. 2007. Varmtvandsbehandling af træagtige stiklinger – er der opnået 

bedre rodning og efterfølgende vækst af småplanter. Gartner Tidende. 2007, 123, 

7, 10-11. 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Tel. +45 75 76 15 22 

Fax +45 75 76 15 11 

SOLBÆR 

PACK 

Driftssikker kassefyldning 

og palletering af 

grøntsager og frugt 

Fuldautomatisk kassefyldning med korte omstillingstider 

Høj kapacitet sikrer øget gennemløb 

Forbedring af arbejdsmiljøet i pakkeriet 

Leveret flere end 50 kassefyldere 

Fleksibel robotcelle til pallettering 

DANSK PRODUCERET - DANSK SERVICE 

Ring for en fremvisning eller få dig en uforpligtende 

snak med en af vores specialister 

inden for pakkeanlæg til frugt og grønt. 

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til fødevareindustrien. 

I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som 

nøglefærdige pakke- og transportsystemer til brødfabrikanter og 

gartnerier i hele Europa. 

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. 

Læs mere på www.srpack.dk 


Er maskineriet klar til næste høst? 

Skal der foretages eftersyn, reparation, 

eller skal der investeres i nyt? 

Det er nu, der skal tages beslutning 

sikrer dig kvalitet og service 

MASKINFABRIKEN SCHAUMANN 

V/ Hugo Kaas-Pedersen 

LANDEVEJEN 19 · 5882 VEJSTRUP 

TELEFON 62 28 12 78 · FAX 62 28 12 68 

e-mail: schaumann@schaumann.dk 

homepage: www.schaumann.dk 

Hvad laver vi? 

• Nedbrydning af drivhuse 

• Nedbrydning af bygninger 

• Nedrivning af skorstene 

• Opskæring af kedler 

• Opskæring af jernkonstruktioner 

• Opgravning af sokkel 

• Opgravning af beton 

• Knusning af beton 

• Træfældning af vanskelige træer 

• Træfældning 

• Skydninger under vej 

• Grundvandssænkning 

• Belægningsarbejde 

• Kloakarbejde 

God pris gives for jern og metaller 

Ring og få et godt tilbud 

41 65 38 15 eller 41 65 38 85 


Ny sprøjteteknik 

i frugtplantager 

TEKST OG FOTO: NIELS ENGGAARD KLAUSEN 

AGROTECH 

I Holland er der som herhjemme fokus på 

sprøjteteknik med høj kapacitet og bedst 

mulig effekt af plantebeskyttelsesmidler. 

På en studietur til Holland i august måned 

så jeg blandt andet to nyheder: En trerækket 

sprøjte til æbler og en såkaldt Week- 

Seeker. 

Tre-rækket sprøjte til æbler 

Med tre rækker frem for normalt kun én 

kan der spares meget tid, når større æbleplantager 

skal sprøjtes. Den avler i Holland, 

som ejer Munckhof sprøjten på billedet, 

bruger nu én time på at sprøjte det 

areal, der tidligere tog to en halv time. Det 

betyder, at han med større sikkerhed kan 

sprøjte plantagen, når vejret er optimalt. 

Avleren forklarede, at det selvfølgelig 

kræver lidt øvelse at slå bommen ud og 

ind for enden af rækkerne, men at det fungerer 

meget let. 

Der kan lukkes særskilt for hver side af dyserne 

i hver sektion, for eksempel således 

at den yderste side lukkes, når yderste række 

sprøjtes. Øverst i hver af de tre sektioner 

sidder en aksial blæser, så luftmængden 

kan justeres. Avleren er meget tilfreds med 

den luftmængde, som blæserne leverer, og 

har ikke haft problemer med sygdomme i 

træerne i denne sæson, hvor han har kørt 

med sprøjten. Munckhof sprøjten vil være 

klar til salg fra foråret 2009. 

Flere sprøjtefabrikanter arbejder på sprøjter, 

der sprøjter flere rækker frugttræer 

WEEDSEEKER - En sensor registrerer, om der 

er planter, og dysen åbner herefter. Hvor der 

ikke er planter, er sprøjtemidlet sparet. Hver 

WeedSeeker enhed - sensor og dyse - dækker 

30 centimeter i bredden. 

samtidigt. Blandt andet så jeg også en prototype 

på en tre-rækket sprøjte af det hollandske 

mærke KWH, der endnu ikke forhandles 

i Danmark. 

Sprøjter kun, hvor der er ukrudt 

Jorden i rækkerne mellem træerne ønskes 

fri for ukrudt, men ofte er det kun pletvis, 

at ukrudtet optræder. Derfor er der penge 

at spare ved kun at sprøjte netop der, hvor 

ukrudtet er. Desuden vil det gavne miljøet, 

SPRØJTETEKNIK 

TRE RÆKKER AD GANGEN - Denne tre-rækkede sprøjte, udviklet af Munckhof, øger kapaciteten 

i æbleplantager væsentlig i forhold til kendte sprøjter på markedet. Derved kan avleren 

bedre udnytte de gode sprøjtedage. 

PROTOTYPE – Den tre-rækkede sprøjte fra KWH er en meget solid konstruktion. Der skal 

stadig foretages nogle ændringer, derfor er sprøjten på billedet en prototype. KWH sprøjter 

forhandles endnu ikke i Danmark. 

hvis der kun sprøjtes, når der er planter. 

WeedSeeker er et system, hvor en sensor 

foran hver dyse registrerer, om der er planter, 

og hvis der er en plante, sprøjtes der. 

Ellers forbliver dysen lukket. På billedet er 

enhederne monteret bag på en ATV, men 

de kan for eksempel monteres på hver side 

af tågesprøjten. Hver enhed dækker 30 

centimeter i bredden, og systemet kan følge 

med ved hastigheder op til 15 kilometer 

per time.l 


PORRER 

Sensommertræf i 

porremarken 

Porre-erfagruppen besøgte 

Østerkrog Gartneri, hvor 

den hollandske konsulent 

Henry Rombouts deltog for 

dels at give ny inspiration, 

dels at orientere om porresituationen 

i Europa. 

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN 


Det kan være en god idé at få et friskt pust 

udefra en gang imellem. Og det fik porreerfagruppen 

en dag i begyndelsen af september, 

hvor konsulent Henry Rombouts 

deltog i gruppens markvandring ved Caleb 

og David Falk i Løvskal. 

Den hollandske konsulent deltog også i 

årets første erfagruppemøde, hvor gødskning 

og ukrudtsbekæmpelse var i fokus. 

Her kom Henry Rombouts blandt andet 

med nye synspunkter omkring tidspunkt 

for anvendelsen af Totril og forslag om en 

deling af den samlede mængde Stomp. 

Østerkrog Gartneri 

Caleb og David Falk driver i fællesskab 

Østerkrog Gartneri, som ligger i Løvskal 

ved Bjerringbro. Caleb var på studietur, så 

det var David, der gav en orientering om 

gartneriet og viste rundt i porrevaskeriet 

og markerne. I dag er der både en konventionel 

og en økologisk produktion på gartneriet. 

I det konventionelle selskab dyrker 

de 17 hektar porrer, hvoraf de seks er plantede, 

og 15 hektar plukærter. I det økologiske 

selskab dyrker de 25 hektar porrer, 

25 hektar broccoli og fem til seks hektar 

med forskellige grønsager, blandt andet 

bladselleri, blomkål og Romanesco. Langt 

den overvejende del af produktionen afsættes 

via Gasa Nord Grønt, mens en lille 

del af den økologiske produktion afsættes 

via Solhjulet. 

Konventionelle porrer 

Caleb og David satser meget på de tidlige 

porrer, og i år blev de første porrer høstet 

den 26. juni! Planterne udplantes så tidligt 

som muligt, gerne omkring 1. april og dobbeltdækkes 

med fiberdug og hulplast. Der 

anvendes stort set ikke ukrudtsmidler, idet 

de sætter væksten tilbage. Da de har redskaberne 

og erfaringerne med mekanisk 

SYSTEMATISK – Konsulent Henry Rombouts, Hortagri, prøver ved hjælp af en systematisk 

gennemgang af en dårlig porre nede fra rødderne og helt op til spidsen at fastslå, hvad porren 

er angrebet af. 

ukrudtsbekæmpelse fra den økologiske 

porreproduktion, er det oplagt at anvende 

disse i de konventionelle planteporrer. 

Normalt dyrker de porrer to gange efter 

hinanden, og ofte er resultatet bedst andet 

år. Til gengæld kan der opstå pletter i 

markerne med dårlig vækst ved tredje års 

porrer. Porrerne indgår ikke i en fast sædskifteplan, 

men placeres hvor der nu er 

plads efter ærter, korn eller gulerødder. 

Tidligere blev nogle af såporrerne dækket, 

men det er ikke altid en fordel. Det porrerne 

kunne have vundet i tidlighed, kan hurtigt 

sættes til i form af ekstraarbejde med 

at dække af og dække til i forbindelse med 

ukrudtsbekæmpelsen. Samtidig er porrerne 

mere sarte og bliver nemmere skadet af 

ukrudtsmidlerne. 

Gødskning af porrer 

Porrerne grundgødes med PK (0-4-21) 

samt kieserit i marker med lave magnesiumtal. 

Såporrerne får en NP-gødning 

(18-20-0) som startgødning, og derudover 

rækkegødskes med forskellige NPK-gødninger 

(14-3-16 eller 21-3-10). Vinterporrerne 

får derudover ekstra kalium for at 

øge holdbarhed og kvalitet. 

Henry Rombouts mente, at anvendelse af 

startgødning til både plantede og såede 


porre er den bedste måde at tildele fosfor 

på. På den måde placeres fosforen tæt på 

planternes rødder, hvor den gør nytte. Fosfor 

udbragt på jordoverfladen gør ingen nytte! 

I Holland sælges en række forskellige flydende 

gødninger til dette formål. De markedsføres 

som givende en lang række fordele 

og er ret dyre, men Henry sætter spørgsmålstegn 

ved, om de nu også er så gode. 

I øvrigt mener han, at porrerne kun skal 

have lidt kvælstof og fosfor til at starte op 

på, idet behovet i starten kun er ganske lille. 

For eksempel har porrer først et behov 

for kalium 50 til 60 dage efter etablering. 

Store mængder gødning udbragt før etablering 

kan hæmme roddannelse og vækst. 

Til gengæld må porrerne ikke mangle gødning 

i august og september, hvor der sker 

en hurtig tilvækst. For at styrke cellerne er 

det vigtigt med kalium på dette tidspunkt. 

Økologiske porrer 

De økologiske porrer etableres efter kløvergræs, 

og der suppleres med nedpløjet 

dybstrøelse. Eftergødskning sker med 

svinegylle efter behov, som udlægges med 

slæbeslanger helt nede på jorden mellem 

rækkerne. 

Normalt udplantes alle de økologiske porrer, 

men i 2008 var der problemer med at 

få leveret de porreplanter, der var bestilt i 

Holland. Derfor såede de fem hektar økoporrer. 

På grund af det tørre forår har 

fremspiringen både været langsom og 

uensartet. Da forsommeren tilmed har 

været meget tør, og det har knebet med at 

kunne følge med vandingen, står disse 

marker ikke optimalt. 

Plantebeskyttelse 

Henry Rombouts spurgte, om avlerne havde 

brugt hans anbefalinger fra foråret med 

Sommerporrerne smagte ens! 

Ved Frugtformidlingens prøvesmagninng af danske sommerporrer 

den 19. august blev den overordnede konklusion, at der 

ikke var den store forskel i smagen! 

Denne gang havde 10 smagere sat hinanden stævne for at 

sætte fokus på danske porrer og gå dybt ned i denne grønsags 

smag, kvalitet, sorter og tilberedningsmetoder. Formålet var 

at finde en måde at vurdere og karakterisere den gode gamle 

grønsag. Hele otte forskellige porrer blev præsenteret på bordet 

og lå klar til ros, kritik, støtteerklæringer og anmærkninger. 

Produkterne kom fra fire forskellige danske avlere og var 

alle høstet dagen før smagningen. Lige så forskellige de så ud 

på bordet, lige så forskellige var meningerne om smagen 

blandt de forskellige smagere. 

Hvordan smager en porre? 

En af konklusionerne var, at smagsoplevelsen var meget afhængig 

af tilberedningstiden, hvor sekunder kunne afgøre, 

hvilke smagsnuancer, der bliver fremtrædende. Porrernes 

hensyn til ukrudtsbekæmpelsen. Ingen 

havde brugt Stomp på et sent tidspunkt i 

år, hvilket skyldes det meget tørre vejr. Til 

gengæld havde flere prøvet at bruge meget 

små doseringer Totril, mens porrerne 

endnu er helt små på vimpelstadiet, og også 

inden vimplen foldede sig ud. 

I modsætning til mange andre porreavlere 

har Østerkrog Gartneri ikke været plaget 

af trips i år, og de har ikke sprøjtet en eneste 

gang mod insekter i år. 

Svampebekæmpelsen skal være forebyggende, 

og de to første sprøjtninger var 

gennemført. 

Henry Rombouts understregede vigtigheden 

af, at man startede tidligt med svampebekæmpelsen, 

og at det vigtigste tidspunkt 

for svampebekæmpelsen var ultimo 

august og medio september. Kom man for 

sent i gang, måtte man sprøjte flere gange 

med større dosis over en længere periode 

med større risiko for pesticidrester til følge. 

Henry anbefalede en mere intensiv 

sprøjtning mod svampesygdomme, både 

oftere og med højere dosering end vi normalt 

bruger i Danmark. 

Systematisk problemsøgning 

Ude i markerne så erfagruppen på et udstationeret 

sortsforsøg, samt såede og 

plantede henholdsvis konventionelle og 

økologiske porrer. 

Henry Rombouts gennemgik alle de kendte 

porresygdomme og skadedyr og demonstrerede, 

hvordan man ved en systematisk 

gennemgang af en porre måske 

kunne finde ud af, hvorfor væksten ikke var 

optimal. I ni ud af 10 tilfælde skyldes gule 

yderblade problemer under jorden. 

- Start nedefra med rødderne, fortæller 

Henry Rombouts, mens han holder en porre 

i den ene hånd og en lille lommekniv i 

FAKTA 

PORRER 

Hortagri 

Konsulent Henry Rombouts arbejder 

dels for et firma i Holland, dels 

som selvstændig konsulent under 

firmanavnet Hortagri med kunder i 

Tyskland, Polen, Danmark og Tjekkiet. 

Han er i Danmark hver fjerde 

uge, hvor han over to til tre dage 

besøger en række kunder. Både på 

vejen op fra og på vejen hjem til 

Holland besøger han kunder i Tyskland. 

Hans speciale er porrer, men 

derudover rådgiver han i knold- og 

bladselleri, diverse kål med flere. 

den anden. – Er rødderne i orden? Er de 

hvide og fine? 

Ligger problemet ikke her, skærer man 

porren op på langs og kontrollerer rodkagen, 

det vil sige grænsen mellem rødder 

og skaft, samt vævet inde i skaftet: Er 

vævet hvidt uden brunfarvninger? 

En af de sygdomme, Henry nævnte, var 

Pseudomonas, som han kun havde set 

ganske lidt af i Danmark. Det kan være en 

alvorlig skadegører, og han havde et eksempel 

på en avler i Holland, hvor 40 til 60 

procent af porrerne gik tabt. Der er ingen 

bekæmpelsesmuligheder, kun forebyggende 

tiltag, så som at sikre porrerne gode 

vækstvilkår. 

Pludselig er der gået fire timer, men tiden 

går hurtigt, når man er i godt selskab. Alle 

deltagere – værten, erfagruppen, konsulent 

Peder Krogsgård og Henry Rombouts 

– har hver især fået noget med hjem, og 

det er allerede besluttet, at man vil 

fortsætte samarbejdet til næste år.l 

smag blev karakteriseret som et sted på skalaen mellem løg 

og ærter. De havde en god mindre aroma, end flere af testens 

deltagere havde forventet. I det hele taget var det svært for 

deltagerne at blive enige om, hvordan en god porre smager. 

Nogle foretrak sødme, mens andre faldt for de porrer, hvor det 

syrlige og friske var gennemtrængende. Der var ikke nogen 

signifikant forskel på de økologiske og konventionelle porrer, 

og to porrer af samme sort kunne smage vidt forskelligt og se 

forskellig ud. Det understreger, at jord- og vejrforhold, samt 

hvor gammel porren var på høsttidspunktet, er lige så betydningsfuldt 

som sort og størrelse. 

Det kom bag på smagerne, at der var så stor forskel på den tilberedningstid, 

der skal anvendes til henholdsvis top og bund 

for at få den optimale smag frem. Læs mere om porresmagningen 

på www.groent-smagninger.blogspot.com. 

Den 16. september blev der holdt smagning af knoldselleri, og 

den 21. oktober er det kartoflerne, som skal vurderes. 

TEKST: STIG F. NIELSEN 


PORRER 

Pseudomonas i porrer 

Bakteriesygdommen Pseudomonas 

i porrer er en 

frygtet sygdom rundt om i 

verden. Der er ingen mulighed 

for bekæmpelse, men 

angreb kan forebygges ved 

at bruge sund udsæd og 

holde porrerne i god vækst 

gennem hele vækstsæsonen. 

TEKST OG FOTO: 

STIG F. NIELSEN 


Pseudomonas i porre er en forholdsvis ny 

bakteriesygdom, og der er derfor endnu ikke 

så meget konkret viden om sygdommen. 

Den er efterhånden kendt fra hele 

verden og er blandt andet fundet på New 

Zealand, Australien, Californien, England, 

Frankrig, Holland og Italien. Oprindeligt 

troede man, at det drejede sig om bakterien 

Pseudomonas syringae pv. syringae, 

men undersøgelser har nu vist, at der er 

tale om en specifik patotype navngivet 

Pseudomonas syringae pv. porri. På engelsk 

kaldes sygdommen Bacterial Blight, mens 

man i Europa og Danmark kalder den 

Pseudomonas. 

Levevis og spredning 

Pseudomonas syringae pv. porri er en 

gram-negativ bakterie, som kan bevæge 

sig ved hjælp af fimretråde. Bakterien kan 

kun angribe porrer. 

Sygdommen spredes via frøene til småplanterne, 

som ofte vokser under for bakterien 

optimale betingelser: Høj plantetæthed, 

vanding fra oven og ikke mindst 

aftopning af porreplanterne. 

Psudomonas kan være latent til stede i 

småplanterne, der således kan sprede sygdommen 

ude i produktionsmarkerne. Et 

kritisk tidspunkt for infektion i porrerne er 

i perioden efter udplantning, hvor planterne 

dels er stressede, dels sårede efter 

håndtering og plantning. Derfor er de netop 

i denne periode meget modtagelige 

overfor infektion. 

Symptomer 

Angreb ses først på unge, aktive blade og 

begynder ofte fra spidsen, hvorfra angrebet 

spreder sig ned ad bladet og helt ned i 

skaftet. Først er pletterne mørkegrønne og 

vanddrukne, hvorefter de bliver gule til 

orange. Til sidst ses brune, lange stribeformede 

pletter med gule rande. Bladet får 

ofte et typisk segl-formet/kroget udseende, 

og det angrebne bladvæv kan revne og 

tørre helt ind. Åbner man bladet nede i 

skaftet, vil der ofte være en fedtet væske, 

som indeholder bakterier. Der kan også 

være misfarvninger inde i skaftet, som 

skyldes angreb af sekundære svampe og 

bakterier. Mange angrebne planter forbliver 

små, misdannede og kan ikke høstes. 

Tidspunkt 

De tidligste angreb kan ses i småplanterne 

i væksthuset under tiltrækningen. Ellers 

PSEUDOMONAS – Angreb starter ofte i spidsen af bladet for så at sprede sig ned langs kanten 

og helt ned i skaftet. 

KARAKTERISTISK – Angrebne blade bliver 

ofte seglformede. 

kan angreb opstå i marken i løbet af hele 

vækstsæsonen og specielt efter perioder, 

hvor porrerne har været udsat for stress i 

form af for eksempel vandmangel. 

Forebyggelse og bekæmpelse 

Sundt frø og plantemateriale samt optimale 

vækstvilkår i marken. Undgå at sprede 

porreaffald og vaskevand fra vaskeriet i 

de marker, som anvendes til porredyrkning. 

Spredning kan foregå med tøj og redskaber, 

så arbejdet i markerne planlægges 

således, at man begynder i de sunde marker 

og slutter i de pseudomonasangrebne 

marker. 

Da sygdommen primært spredes via inficeret 

frø, er der lavet en række forsøg med 

varmtvandsbehandling og brug af forskellige 

kemiske stoffer for at rense frøene. 

Varmtvandsbehandling er meget effektivt 

overfor Pseudomonas, men desværre 

påvirkes spireevnen i porrefrø meget negativt. 

Behandling af frøene med hydrogenperoxid 

og natriumcarbonat synes at 

være den mest effektive måde at rense 

frøene på, men eliminerer ikke helt problemet. 

Arbejdet fortsætter. 

Der er ingen mulighed for bekæmpelse i 

marken.l 


Foto løg udlånt af: www.saaesonforgodsmag.dk 

EMBALLAGE 

Hvilken emballage skal dine grøntsager have 

om det er løg, gulerødder, kartofler eller andre grøntsager så finder vi løsningen 

Innovation og tradition siden 1922 

Hos NNZ sætter vi en ære i at udvikle med vores kunder og være i front med nye 

spændende emballager. Vi har fokus på nye forpakninger og metoder, herunder 

folier, bakker, biologisk nedbrydelig emballage etc. 

NNZ har et stort netværk og vi henter inspiration samt viden både internt og 

eksternt, herunder bl.a. fra vores europæiske og amerikanske søsterselskaber. 

Vi værner dog også om vores stolte traditioner og er en af europas største 

leverandører af netsække, strømpenet samt andre standard varer som stadig 

anvendes med stor succes. 

Vi ser frem til at informere dig om vores muligheder, uanset om du søger en 

innovativ eller en traditionel løsning. 

Bygmestervej 20A 

DK – 5750 Ringe 

Tlf: +45 70 20 68 67 

Mail: info@nnz.dk


‘Bonderøven’ fra Revn 

Frank Erichsen – også kendt 

som ”Bonderøven” – lever 

et enkelt og nøjsomt liv 

med selvforsyning i form af 

håndværk, dyrkning af 

frugt og grønt, et lille husdyrhold 

og indsamling af 

urter fra naturen suppleret 

med lidt lønarbejde. 


STIG F. NIELSEN 


Kastanjegården ligger som første ejendom 

på venstre hånd, når man kører ind i den 

lille landsby Revn på Djursland. Det første, 

man får øje på, er en stor, rød murstenskostald 

og en rød trælade, som næsten 

ligger helt skjult under gamle træer. Lidt 

længere fremme dukker der flere bygninger 

op herunder det gamle bindingsværkstuehus, 

som trænger til en meget 

kærlig hånd. Inde på gårdspladsen holder 

en mere end 30 år gammel Toyota Landcruiser 

pickup. 

Frank Erichsen tager smilende imod iklædt 

gummistøvler, sorter naverbukser, sortnistret 

uldtrøje og en slidt sixpence. Han inviterer 

inden for i det nyrenoverede anneks, 

som tidligere har indeholdt svinehus, 

das og karlekammer. Stue og køkken er nu 

ét stort rum og er indrettet hvidt, lyst og 

minimalistisk. 

Frank Erichsen sætter sig godt tilrette på 

slagbænken og er så optaget af at fortælle, 

at han helt glemmer at få lavet den kaffe, 

som han ellers havde tilbudt. Bønnerne 

er malet i den gamle hånddrevne kværn, 

men de kom aldrig ikke videre. Franks 

højgravide kæreste Theresa kommer til og 

redder situationen. 

En jordløs bonde 

Ejendommen er på 6.000 kvadratmeter og 

med en del forskellige bygninger spredt 

rundt på arealet. 

- Det er en dårlig situation, den jordløse 

bonde, griner Frank Erichsen, der har let til 

smil og grin. – Jeg har dog planlagt at købe 

halvanden hektar for at have jord nok til 

mine projekter med grønsager, æbletræer 

og husdyr. 

Lige nu klarer han sig ved at inddrage forskellige 

små jordlodder mellem bygninger- 

KØKKENHAVEN – Renholdelse af køkkenhaven foregår med en stor hakke. Normalt stopper 

Frank Erichsen renholdelsen i juli, men primo september var der nogle spæde syreplanter 

(nederst til højre), som skulle holdes fri for ukrudt. 

ne til køkkenhave og folde til husdyrene, 

som p.t. udgør to heste, en lille folk geder, 

en snes gæs og en folk høns. 

Køkkenhaven ligner ikke en normal af 

slagsen. For det første er der utrolig mange 

forskellige afgrøder - kendte som 

ukendte - og for det andet står planterne 

ganske tæt sammen. På nuværende tidspunkt 

får ukrudtet stort set lov til at vok- 

se, men jorden bliver holdt rent rundt om 

de små, sarte syreplanter. 

- Får man tilberedt jorden godt om foråret 

med harve eller fræser, kan man være heldig, 

at der stort set ikke er lugearbejde efterfølgende. 

Under normale omstændigheder 

plejer jeg at stoppe hakningen i juli, 

forklarer Frank Erichsen. 

Køkkenhaven dyrkes økologisk, det vil sige, 


PROJEKT – Et af de næste projekter er et 

drivhus bygget af mursten, egetræ og glas, 

som skal stå op ad gavlen på annekset. Til 

højre ses den gamle Toyota Landcruiser med 

det gamle stuehus helt i baggrunden. 

at han ikke bruger kunstgødning eller 

sprøjtemidler. Næringsstofforsyningen 

klares ved at have bælgplanter i sædskiftet 

og at bruge gødningen fra husdyrene. 

Såning foregår nede på alle fire, og til hakningen 

bruger Frank en stor, gammeldags 

hakke. 

Laver alt selv 

Han laver alting selv helt fra bunden af lige 

fra værktøj, frø og småplanter. Ja, selv 

50 nye æbletræer okulerer han selv. Tidligere 

købte han frø i den lokale Dagli’ 

Brugsen, men i dag laver han selv frø suppleret 

med indkøb af økologiske frø. 

- Det er slet ikke så kompliceret at lave egne 

frø, konstaterer Frank Erichsen. – Når 

bare der ikke er tale om F1-hybridsorter. 

De duer ikke! 

Gennem sine kontakter rundt om i verden 

får han frø af sorter, som er lidt anderledes 

og usædvanlige. Til næste år vil han blandt 

andet prøve en helt speciel grønkål fra 

Shetlandsøerne. Kok Torsten Schmidt fra 

restauranten Malling & Schmidt i Århus 

leverer også forskellige typer frø, som 

Frank så dyrker og leverer til køkkenet. 

- Et af de næste projekter er at lave et 

drivhus i gavlen på annekset lavet af 

mursten, egetræ og glas til produktion af 

småplanter og senere tomater og auberginer, 

fortæller Frank Erichsen. Indtil nu har 

han klaret sig med et hjemmelavet drivbord, 

men pladsen bliver hurtig for trang, 

og planterne har tendens til at strække sig. 

Tomater dyrker han i et hjemmelavet 

plasthus, og selvom der er anvendt spinkle 

materialer, er konstruktionen meget stabil 

og kan derfor sagtens flyttes til et andet 

sted næste år. Tomaterne er plantet i sort 

plast direkte i jorden. De fleste planter er 

fra frø, som er taget fra nogle blommetomater. 

Første år spaltede de meget ud, 

mens de i år er blevet lidt mere ensartede. 

FRUGT & GRØNT OKTOBER 2008 

461 

Afsætning med udfordringer 

Udover de dyrkede afgrøder samler Frank 

mange forskellige urter ude i naturen, som 

han spiser selv, men også sælger til Malling 

& Schmidt. I nærheden løber en å, og der 

er en eng, hvor der har været slået hø i 

mange år, hvilke giver en meget stor artsrigdom. 

Levende hegn og skov er også en 

del af nærområdet. Alle disse steder samler 

han urter: engkarse, løgkarse, brøndkarse, 

sødskærm, dunhammerrødder, skvalderkål, 

brændenælder, hybenroser, kvan, 

vild pastinak, hybenroseblomster og 

strandkål. 

Det kan være svært at sætte en pris på de 

mange forskellige produkter, men Torsten 

Schmidt og Frank bliver enige om en vejledende 

pris, og Torsten er villig til at betale 

en pæn pris for de specielle råvarer. 

Som det nysgerrige menneske, Frank 

Erichsen er, eksperimenterer han også med 

forædling af produkterne. For eksempel laver 

han most af æbler, gærer noget af denne 

til cider og producerer også eddike. Disse 

produkter kan ikke videresælges til restauranter, 

da de ikke er produceret under 

godkendte forhold. 

En udfordring er omkostningerne og tidsforbruget 

til transporten af produkterne 

ind til Århus, en tur på 60 kilometer hver 

vej. Nogle gange har kæresten Theresa 

kunnet taget produkter med ind til Århus 

med bussen, når hun skulle på arbejde, og 

Torsten Schmidt kommer også selv forbi 

for at hente tingene. Produkterne pakkes 

og leveres i flettede kurve og emaljerede 

baljer. 

Projekter nok 

Tv-udsendelserne på DR2 har gjort Frank 

Erichsen kendt, og han oplever ofte, at folk 

kører langsomt forbi på søndagsturen for 

få et glimt af ham og ejendommen. 

- Jeg skulle måske sætte en vejbod op, når 

de nu alligevel kommer helt herud, griner 

Frank Erichsen, der indtil nu ikke har haft 

dårlige oplevelser efter at være blevet 

kendt. 

Her er altid projekter i gang. På sigt skal 

stuehuset, som er fra 1770, pilles helt ned 

for at blive genopbygget. 

Et projekt med lidt kortere horisont er, at 

han og Torsten Schmidt skal mødes i løbet 

af vinteren for at planlægge, hvilke ting 

Frank skal dyrke til 2009. I 2008 leverede 

Frank blandt andet spagettigræskar, bladbeder, 

aspargessalat, jordskokker, knoldfennikel, 

hjulkrone og blomsterkarse. Da 

de begge to er nysgerrige, vil de gerne 

prøve ting af: gamle, røde kartoffelsorter, 

blå kartofler, jordkastanjer, jordmandler og 

kørvelrod. 

- Målet er at kunne leve af den produktion, 

jorden kan give, og hvor en del af arbejdet 

i rækkeafgrøderne skal foregå med hest, 


fortæller Frank Erichsen. Han har allerede 

fået samlet en lang række gamle redskaber, 

men mangler at lære den ene hest op, 

en ikke uvant opgave, idet han har prøvet 

at arbejde med heste i skoven i Norge. 

- Det er nu ikke noget, som bekymrer mig, 

fastslår Frank Erichsen.l 

Denne artikel bringes også i Gartner Tidende 

nr. 18, 2008 under temaet ‘Det Nordiske 

Køkken’. 

FAKTA 


Allerede som 11-årig blev Frank 

Erichsen efter at have læst John Seymours 

”Håndbog i selvforsyning” inspireret 

til at leve et enkelt og nøjsomt 

liv som en moderne udgave af 

en husmand. Han er født og opvokset 

på en gård i Sønderjylland. Efter 

10. klasse på Helgenæs Naturefterskole 

var han på Fosen Folkehøjskole 

i Norge, hvor man lærer alt om jagt, 

fiskeri og fåreavl. Som gårdsdreng i 

Nordnorge byggede han bjælkehytter, 

lærte at arbejde med heste i 

skoven og at køre med hundeslæde. 

Her opstod en bevidsthed om, at der 

stadigvæk var mennesker, som levede 

på den måde. 

Mens han tog studenterkursus på 

Århus Akademi, boede han i en hytte 

på Mols uden el og vand og kunne 

ligefrem spare op af sin SU. 

I dag er han 24 år og bor på Kastanjegården 

i Revn, hvor han og 

kæresten Theresa Jessing lever et 

simpelt liv af det, jorden og dyrene 

på ejendommen og naturen i området 

kan levere suppleret med forskelligt 

lønarbejde. Frank har p.t. en 

halvtidsstilling på Grenaa Produktionsskole, 

hvor han underviser i 

gamle håndværkertraditioner. Derudover 

er der efterspørgsel på hans 

håndværksmæssige kunnen til forskellige 

projekter, specielt fra Norge. 

Overskud fra køkkenhaven og indsamlede 

urter og frugter fra naturen 

sælges til gourmetrestauranter og 

en grønthandler i Århus. For tiden er 

Theresa på barsel. 

Frank Erichsen er blevet kendt som 

‘Bonderøven’ gennem en række meget 

populære udsendelser på DR2, 

som viser, hvordan han lever sin 

hverdag med produktion af grønsager, 

æblemost og eddike, indsamling 

af urter i naturen, slagtning af dyr, 

produktion af en le og andre redskaber.


‘Gamle’ danske grønsagssorter 

til Det Nordiske Køkken 

I et helt nyt projekt skal 

prøvedyrkning af gamle 

danske sorter af gulerødder, 

hvidkål og kålroer vise, 

om de dels er velegnede til 

at dyrke, dels kan anvendes 

i Det Nordiske Køkken. Der 

bliver rig mulighed for at 

følge med via temadag, 

Åbent Hus-arrangementer 

og artikler i pressen. 


GITTE K. BJØRN 

DJF ÅRSLEV, AARHUS UNIVERSITET 

Direktoratet fra FødevareErhverv har med 

start den 1. september 2008 bevilget penge 

til projektet ‘Kål og rodfrugter’. I 2009 

og 2010 ses på anvendeligheden af gamle 

frøformerede, danske gulerødder, hvidkål 

og kålroer. De bedste sorter fra dyrkningen 

i 2009 dyrkes også i 2010. Udover dyrkningsegnetheden 

skal der også ses på kulturhistorien 

og ikke mindst anvendelsesmulighederne 

i køkkenet. I disse år efterspørger 

vi mere variation blandt råvarerne, 

og dette nye projekt er med til at afdække, 

om de gamle sorter, som NordGen 

(tidligere Nordisk Genbank) har i deres 

frølager, kan udnyttes kommercielt igen. 

Lidt om selve projektet 

Formålet med projektet er at øge kendskabet 

og interessen for ældre danske sorter 

af rodfrugter og kål, der er velegnede til 

miljøvenlig dyrkning og som råvarer i køkkenet. 

Vurderingen og dyrkningen af de 42 

sorter hvidkål, 21 sorter kålroer og 46 sorter 

gulerod udføres primært ved Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet (DJF) i Årslev. 

Udvalgte sorter dyrkes ligeledes i Den 

Økologiske Have i Odder og i landbrugshaven 

på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup. 

Restaurant Noma, som er blandt pionererne 

med at sætte Det Nordiske Køkken 

på dagsordenen, deltager også i projektet. 

De skal være med til at vurdere sorternes 

egnethed til konsum. Derudover 

skal de i samarbejde med museumsinspektør 

Bettina Buhl, Dansk Landbrugsmuseum, 

udarbejde opskrifter. 

GAMLE RODBEDESORTER – En prøvedyrkning af 10 gamle rødbedesorter viste, at de var meget 

forskellige: Formen varierer fra fladrunde, runde og til aflange. Nogle har stor top og andre 

igen en meget lille top, men generelt har de set meget sunde ud. Indvendigt er rødbederne 

også meget forskellige: Nogle er helt mørke lilla, hvor det er svært at se ringene, andre 

igen har meget tydelige ringe. 

Flere arrangementer 

Der bliver mange muligheder for at følge 

projektet. Ved DJF i Årslev inviteres til 

Åbent Hus, når hovedparten af sorterne 

indenfor en grønsag er høstklare. I 2009 

bliver der en temadag under overskriften 

‘De gamle sorters dag’ på Dansk Landbrugsmuseum, 

og i 2010 afholdes en tilsvarende 

dag i Den Økologiske Have i Odder. 

Besøgende på de tre demonstrationssteder 

vil løbende kunne følge de mange 

sorter og deres forskelligheder. Derudover 

vil der blive skrevet om det i forskellige 

fagblade og aviser. 

Indledende forsøg med rødbeder 

I 2008 har vi ved DJF i Årslev dyrket 10 

meget forskellige gamle sorter af rødbeder. 

De skulle egentlig også være inddraget 

i projektet med kål og rodfrugter, men 

da bevillingen først gælder fra 1. september, 

når de ikke at komme med. Til gengæld 

betaler NordGen for, at rødbedesorterne 

bliver høstet og registreret. Det er 

med til at give os nogle erfaringer med, 

hvordan vi skal vurdere de mange forskellige 

sorter, som er med i det store projekt. 

Blandt rødbederne er der sorter som er 

fladrunde, runde og aflange. Nogle har stor 

top og andre igen en meget lille top, men 

generelt har de set meget sunde ud. Indvendigt 

er rødbederne også meget forskellige: 

Nogle er helt mørke lilla, hvor det er 

svært at se ringene, andre igen har meget 

tydelige ringe. Sidstnævnte er meget flot 

at se på, og mon ikke den kunne anvendes 

i dag, hvor vi ikke er så bange for at se og 

spise grønsager, som ser anderledes ud. 

Rødbeden, som før næsten kun blev brugt 

til syltning, bruges i dag både rå, kogt og 

stegt. Så umiddelbart skulle man tro, at 

der i det gamle sortsmateriale er sorter, som 

det ville være relevant at dyrke igen. Det 

skulle vi også gerne komme frem til med 

gulerødderne, kålroerne og hvidkålen.l 



Køkken’. 

FAKTA 

Kål og rodfrugter 

Vil du vide mere om projektet ‘Kål 

og rodfrugter’, så kan du kontakte 

Gitte K. Bjørn på tlf. 89 99 19 00 

eller e-mail gittek.bjorn@agrsci.dk. 


Gulerødder på udstilling 

Med udstillingen Ny Nordisk Mad sætter 

Dansk Design Center fokus på de særlige 

kvaliteter, der kendetegner den nordiske fødevarekultur 

og på de muligheder, egenarten 

rummer for innovative fødevareproducenter 

på vore breddegrader. 

TEKST OG FOTO: LOTTE BJARKE 

På et hvidt podie midt i København ligger der et bundt gulerødder. 

Gulerødderne er – om ikke kommet på Kunstkammeret sammen 

med den berømte ært, der gjorde prinsessen både gul og blå 

– så kommet på udstilling. De er et element i Dansk Design Centers 

udstilling om Ny Nordisk Mad. 

Dansk Design Center modtager midler via finansloven til at løse 

erhvervsfremmeopgaver for Erhvervs- og Byggestyrelsen, der lige 

som Kulturministeriet er blandt Centrets opdragsgivere. 

Formålet med Dansk Design Centers aktiviteter er overordnet set 

at øge Danmarks konkurrenceevne. Vejen frem er ifølge Dansk 

Design Centers vision, at Danmark bliver en af verdens førende 

designnationer og danske virksomheder blandt verdens bedste til 

at omsætte designviden til værdiskabende og markedsrettede 

løsninger. Det mål forfølges blandt andet ved at skabe branchekampagner, 

udstillinger, opbygge netværk og udgive nyhedsbreve. 

Det Ny Nordiske Køkken 

Gulerødderne kommer ind i billedet i forbindelse med sommerens 

udstilling Ny Nordisk Mad, der sætter fokus på innovation i 

den danske fødevarebranche. Udgangspunktet er den bevægelse, 

der blev startet af blandt andre den kendte madekspert Claus 

Meyer og hans kollega René Redzepi. Han er køkkenchef for restaurant 

Noma, der er specialiseret i netop Nordisk Mad med adskillige 

hædersbevisninger til følge. 

I 2004 resulterede bevægelsens aktiviteter i, at en række nordiske 

kokke underskrev et Manifest for Det Ny Nordiske Køkken. De 

fandt tiden moden til at skabe et Nyt Nordisk Køkken, der i kraft 

af sin velsmag og egenart kan måle sig med de største køkkener 

i verden, som det hedder i manifestet. 

Manifestet stiller krav til kogekunsten om, at den skal udtrykke 

den renhed, friskhed, enkelhed og etik, som vi ønsker at forbinde 

med vores region. Den skal afspejle de skiftende årstider i måltiderne 

og bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores 

klimaer, landskaber og vande. I alt 10 punkter omfatter manifestet. 

Mad med merværdi 

De udstillede gulerødder er eksponent for hele denne tanke. Det 

er selvfølgelig ikke et hvilket som helst bundt gulerødder, der er 

udstillet. Det er Lammefjordsgulerødder, der sammen med Danablu 

og Esrom ostene er de eneste egnsbeskyttede fødevarer i 

Danmark. Lammefjordens specielle dyrkningsbetingelser ligger til 

grund for BGB mærkningen. 

BGB står for Beskyttet Geografisk Oprindelse, en mærkningsordning 

der er skabt for at sikre alsidighed i EUs landbrugsproduktion. 

Til sammenligning har Frankrig og Tyskland over 200 BGB-mærkede 

egne og produkter. 


Lammefjordsgulerødderne er udstillet sammen med for eksempel 

Hansens Flødeis, de økologiske oste Kirk fra Søvind Mejeri, Birkesaft, 

Læsø Salt og Søbogaard Frugtsaft, der har 20 forskellige 

frugtsafter i sortimentet, deriblandt havtorn. 

Global målgruppe 

De udstillede produkter har deres lokale oprindelse og håndværksmæssige 

traditioner til fælles. Som det hedder i Dansk Design 

centers introduktion til udstillingen: 

”De nordiske fødevarer er unikke. Vores kølige klima og lange lyse 

dage giver fødevarerne en særlig kvalitet, smag og aroma, som 

ikke kan produceres andre steder i verden. Danmark har flere fødevareproducenter, 

som for længst har omsat tankerne om nordisk 

mad i produktion. De er innovative og fornyende og skaber 

produkter, som efterspørges af en målgruppe af forbrugere, som 

stiller høje krav til sundhed og bæredygtighed. Den målgruppe er 

dog ikke nordisk. Den er global.” 

Spændende er det, at dansk producerede fødevarer nu er kommet 

ind i det fine selskab. Restauranternes indsats har naturligvis stor 

betydning i den sammenhæng, men interessant er det også, at 

opmærksomheden slår igennem, så fødevareinnovation er kommet 

på dagsordenen i Dansk Design Center, der besøges af erhvervsfolk 

fra hele kloden. Udstillingen lukker den 1. november, 

men også siden kan Dansk Design Centers besøgende opleve Ny 

Nordisk Mad i Centret, der har etableret Cafe Dansk med et nyt 

cafe koncept og et forvandlet køkken, der lægger vægt på værdierne 

fra Det Ny Nordiske Køkken.l 

Denne artikel bringes også i Gartner Tidende nr. 18, 2008 under temaet 

‘Det Nordiske Køkken’. 

EKSPONENT - Det er ikke et hvilket som helst bundt gulerødder, der 

er udstillet på Dansk Design Center. Det er Lammefjordsgulerødder, 

der sammen med Danablu og Esrom ostene er de eneste egnsbeskyttede 

fødevarer i Danmark. Lammefjordens specielle dyrkningsbetingelser 

ligger til grund for BGB-mærkningen. 


MARKVANDRING I SVERIGE 

Markvandring med fokus 

på issalat og GPS 

På en markvandring i Sverige 

blev der sat fokus på issalat 

og GPS. Deltagerne fik 

en orientering om brugen 

af tilvækststimulerende 

bakterier, en status over 

bekæmpelsesmiddelsituationen 

og en fremvisning af 

et demonstrationsprojekt 

om placeret kvælstofgødning. 

TEKST: 

LARS MOGREN, SLU OG 

STINA ANDERSSON, HIR MALMÖHUS 

Ved at give en startgødning til salat som 

en punktgødskning samtidig med plantning 

i stedet for at bredsprede gødningen 

kan man dels reducere risikoen for en uøn- 

sket udvaskning, dels effektivisere planternes 

optagelse. 

Det søger man at eftervise i et SLF-finansierat 

projekt, som laves af Gunnar Torstensson, 

SLU Uppsala. Projektet har det 

mål at mindske det totale kvælstofbehov i 

issalat. Ved markvandringen var det Lars 

Mogren, SLU, som redegjorde for projektet 

og de resultater, der var opnået indtil nu. 

Hovedforsøget med fastliggende parceller 

og to på hinanden følgende salatkulturforløb 

ligger hos Lilla Böslid i Halland, mens 

en demonstrationsparcel med nogle udvalgte 

forsøgsled blev vist frem i marken 

hos Bjud grönsaker. Der var endnu en uge 

til høst, men det så umiddelbart ud til, at 

punktgødskningen havde fungeret godt, 

og i så fald kan den totale kvælstoftilførsel 

reduceres med cirka 20 procent. 

Nu er der tilbage at løse det praktiske problem 

med, hvordan man rent teknisk får 

løst punktgødskningen under plantningen. 

Sven-Erik Svensson og Lena Haby, SLU Alnarp, 

er ved at planlægge en workshop om 

dette emne senere i efteråret, og interes- 

serede avlere blev opfordret til at tage 

kontakt til disse. 

Stimulerende bakterier 

Sara Ragnarsson fra MASE Laboratorierna 

AB redegjorde kort for det Mistrafinansierade 

MASE-projekt, hvor målsætningen er 

at udvikle produkter baseret på bakterier, 

som kan bidrage till et bæredygtigt landbrug 

og mindske miljøbelastningen. I øjeblikket 

er der to forskellige produktprototyper, 

som afprøves: En tilvækststimulerende 

bakterie, og en bakterie der fungerer 

som biologisk bekæmpelse. I issalat har 

seks markforsøg i perioden 2004-2007, 

hvor bakteriebehandlede småplanter sammenlignes 

med ubehandlede, i gennemsnit 

givet 23 procent højere udbytte. De 

bakteriebehandlede planter kunne samtidig 

høstets tidigere, hvilket vil sige, at kulturtiden 

kunne forkortes samtidig med at 

udbyttet øgedes. 

Bekæmpelsesmiddelsituationen 

Bodil Jönsson fra Jordbruksverket oriente- 

NØJAGTIGHED – Nøjagtigheden på de forskellige automatiske styringssystemer viste sig at være i overensstemmelse med, hvad de forskellige 

fabrikanter lovede. For at udnytte den automatiske styring i forbindelse med radrensning i salat eller lignede arbejdsopgaver kræves 

den højeste præcision (2,5 centimer). Foto: Lars Mogren, SLU. 


ede om den aktuelle situation ude i salatmarkerne. 

Der findes resistens overfor 

salatskimmelracerne 1 til 26, og den holder 

indtil nu. Med hensyn til bladlus så 

holder resistensen overfor salatbladlusen 

også, men der er rapporteret om problemer 

fra Tyskland og Holland. Der findes i 

dag effektive bekæmpelsesmidler mod både 

svampe og insekter, som ikke risikerer 

af forsvinde fra det svenske marked i den 

nærmeste fremtid. 

Autostyring 

Eftermiddagen sluttede ude i marken. Johan 

Nilsson, SLU, Mikael Gilbertsson, JTI 

og Per-Anders Algerbo, HIR Malmöhus, forklarede 

forskellene imellem forskellige 

GPS-systemer, deres præcision, hvordan 

de anvendes sammen med guidning/autostyringsteknik, 

og hvilke effekter det får, 

når de anvendes til præcisiondyrkning. De 

billigeste systemer, som anvender GPSnettet 

og det frit tilgængelige referencesignal 

(EGNOS), har en nøjagtighed på ± 

0,5 meter. Denne nøjagtighed rækker til 

udbyttekort, eftergødskning og jordprøvetagning. 

Ved at abonnere på et reference 

signal (cirka 7-10.000 SEK per år) når man 

med de bedste GPS-systemer ned på en 

nøjagtighed på 10 centimeter, mens man 

med de bedste GPS-systemer kommer 

Høst og transportvogn 

med køl fra 

Yding Smedie A/S 

Såmaskine til 

Rækkeafgrøder fra 

AGRICOLA 

3-bedet 

bedformer fra 

FORIGO 

ned på en nøjagtighed på 2,5 centimeter. 

Det kræver så, at man har egen referencestation 

med en rækkevidde på cirka seks 

til 10 kilometer, og at man abonnerer på 

GPS-signaler, som bygges ind i et netværk 

med en rækkevidde på cirka 15 kilometer. 

Med 2,5 centimeters nøjagtighed bliver 

omkostningerne selvfølgelig derefter. 

Stor nøjagtighed kræves 

Kravene til nøjagtighed ved produktion af 

grønsager er høje, især hvis arbejdsopgaverne 

skal gennemføres ved beddyrkning. 

Fordelene ved mindsket risiko for dobbeltgødskning 

eller mister, øget præcision ved 

kørsel i tåge eller mørke og bedre udnyttelse 

af maskinparken betyder, at man kan 

forvente at få investeringen til autostyring 

hjem. Fremfor alt aflaster et automatisk 

styresystem traktorføreren, som slipper 

for at skulle koncentrere sig om at køre lige 

og holde den rigtige afstand til det foregående 

træk. Denne bekvemmelighed er 

dog svær at sætte et beløb på. 

Som afslutning fik deltagerne bevis på autostyresystemernes 

egenskaber ved en 

demonstration af nøjagtigheden. Maskinerne 

fik opstillet krav om tre forskellige 

præcisionsniveauer (30, 10 og 2,5 centimeter), 

og disse afvigelser holdt de sig indenfor 

ved præcisionkørslen. To forskellige 

FAKTA 

Redskabsbærer 

fra Østrigske 

Rath 

Plantemaskine 

fra REGERO 

Kan plante på plastic 

MARKVANDRING I SVERIGE 

Salatmarkvandring i 

Sverige 

Tirsdag den 12. august arrangerede 

GRO og HIR Malmöhus en markvandring 

hos Bjud Grönsaker i Vellinge. 

Aktiviteten var delvis finansieret af 

EU-midler via Landsbygdsavdelningen 

på Länsstyrelsen i Skåne. På programmet 

stod information, fremvisning 

af markforsøg og demonstration 

af autostyrning med GPS-system. 

Vejret var gråt og regnfuldt, men dagen 

lokkede alligevel omkring 40 

deltagere i marken. 

typer styresystemer blev demonstreret: Et 

system som kan flyttes mellem de enkelte 

maskiner, og som monteres på rattet, 

samt to systemer som bliver koblet ind på 

traktorens hydraliske system. Automatisk 

styring koster fra cirka 50.000 kroner og 

op till 250.000 kroner inklusiv styreudstyr 

og GPS. Til sidst fik deltagerne mulighed 

for at prøvekøre og sammenligne de forskellige 

styresystemer fra henholdsvis 

Lantmännen Maskin, Dataväxt (Trimble) 

og John Deere.l 

Fingerrenser 

fra 

KRESS 


EFFEKTIVE MIKROORGANISMER 

Større udbytter og mindre 

brug af plantebeskyttelse 

Forskning og forsøg i Sverige har vist, at en 

række mikroorganismer kan bekæmpe sygdomme 

og eller øge produktionen i grønsager 

og dermed kan være med til at løse nogle 

af de krav, nutidens grønsagsproducenter 

står overfor: Færre pesticider, god kvalitet og 

konkurrencedygtighed. 

TEKST: 

SARA RAGNARSSON OG MARIANN WIKSTRÖM, 

MASELABORATORIERNE AB OG FINDUS R&D AB 

Dyrkning af grønsager er en intensiv produktion, som har en stor 

værdi per dyrket arealenhed. Dagens grønsagsproducenter møder 

krav fra forskellige side, om at de skal mindske anvendelsen af 

pesticider, samtidig med at kvaliteten skal bibeholdes. Og så skal 

de tilmed være konkurrencedygtige overfor resten af verden! For 

at klare disse krav kræves der nye metoder til at bekæmpe sygdomme 

og øge produktionen. 

Der findes mikroorganismer, som naturligt bekæmper sygdomme 

på planter. Disse kan man rendyrke og anvende som naturlige 

helse- og miljøvenlige bekæmpelsesmidler. Udover denne type 

mikroorganismer findes der også et antal direkte vækststimulerende 

bakterier. De findes naturligt på rødder og kan give en meget 

markant vækststimulerende effekter og dermed øge tilvæksten 

hos flere af vores dyrkede afgrøder. 

HURTIGERE TILVÆKST – Hurtigere tilvækst og større udbytte efter 

behandling med bakterier i issalat. Salatsmåplanterne i rækkerne til 

venstre er dyppet i en bakterieopløsning før udplantning. 

Foto: Mariann Wikström. 

Figur 1. Udbytte af spinat efter behandling af frøet med bakterier. 

Resultater fra 19 markforsøg 2004-2008. Apron er et bejdsemiddel 

indeholdende metalaxyl. 

Forskningsprogrammet MASE 

For at udnytte disse nyttige mikroorganismer indenfor land- og 

skovbrug påbegyndte man allerede i 1996 et forskningsprogram 

ved Sveriges Lantbruksuniversitet i Uppsala under ledelse af professor 

Berndt Gerhardson. Den svenske miljøstrategiske forskingsinstitution 

MISTRA finansierede dette forskningsprogram. 

Fra 2004 gik forskningsprogrammet ind i en ny og mere tillempet 

fase under programtitlen ”Microbial Activity for a Sound Environment 

(MASE)”, hvor man koncentrer sig om biologisk bekæmpelse, 

men hvor også vækststimulering indgår. I denne fase er der et 

tæt samarbejde med industrien: Findus R&D AB, Grönsaks- 

Mästarna, E-nema og Lantmännen er således partnere i grønsagsprojektet. 

Målsætningen for forskningsprogrammet MASE er at 

finde baggrundsresultater og viden frem samt lave produktudvikling, 

som skal føre til lancering af produkter baseret på bakterier. 

Produkterne skal både give økonomiske fordele til avlerne og 

være til fordel for miljøet. 

De bakteriestammer, som anvendes, er naturligt forekommende i 

dyrkede jorder. De er ikke genmodifiserede, er harmløse overfor 

planter, dyr og mennesker og er genetisk stabile. Den bakteriestamme, 

som indtil nu har fået mest opmærksomhed, er nu patentanmeldt. 

Indenfor MASEs grønsagsprojekt er der i perioden 2004-2008 

gennemført cirka 180 markforsøg, primært i den sydlige del af 

Sverige. Derudover er der lavet et stort antal væksthusforsøg for 

at teste påvirkningen af afgrøderne. I markforsøgene er bakterieisolaterne 

tilført på udsæd, rødder eller jord inden plantning. 

Frøbehandling er testet i spinat, gulerødder, dild, persille og rucola. 

Behandling af rødder eller jord er anvendt i romaine-, hoved- 

og issalat, broccoli, hvidkål, grønkål, kålroe, peber, tomat, 

jordbær på friland, samt salat i potter, krydderurter og agurker i 

væksthus. I forsøg med kartofler er læggekartoflerne sprøjtet 

med bakterier. 

Resultater 

Resultaterne efter fire års markforsøg viser, at visse bakterier har 

haft lige så god eller til og med bedre effekt end kemiske bekæmpelsesmidler 

mod blandt andet bladpletsyge i persille og ær- 

466 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2008 

Relativt udbytte (100 = ubehandlet) 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Ubehandlet MS100 MS400 Apron

SYGDOMSBEKÆMPELSE – Sygdomsbekæmpende bakterier har 

haft en effekt overfor bladplet (Septoria) i persille. 

Foto: Jonas Nilsson. 

ter. Der er endog konstateret en vis effekt overfor rodsygdomme 

i ærter, spinat og dild samt lagringssygdomme i gulerødder. 

Den anden gruppe nyttige mikroorganismer, de direkte vækststimulerende 

bakterier, har medført, at tilvæksten og dermed det 

endelige udbytte er øget i flere grønsagsafgrøder, efter at de har 

været tilsat frø, rødder eller jord. En hurtigere tilvækst i starten 

resulterer i et højere udbytte samtidig med, at en hurtigere etablering 

af planterne ofte giver en bedre konkurrenceevne overfor 

ukrudt og dermed et mindsket behov for at bekæmpe dette. Det 

bedste bakterieisolat har givet et signifikant merudbytte i markforsøg 

på 14 procent i gennemsnit. Markforsøgene viser endog, at 

EFFEKTIVE MIKROORGANISMER 

de bakteriebehandlede planter får en bedre etablering og kan 

høstes op til en uge tidligere end de ubehandlede. 

Det videre arbejde 

Resultaterne viser, at der er gode muligheder for at udnytte de 

testede bakterier i praksis. Eftersom visse bakterier har resulteret 

i en vækststimulering i flere forskellige afgrøder, øges mulighederne 

for at udvikle disser til et kommercielt produkt. Formulering, 

tilførelse og registreringsforhold er det næste trin i udviklingen. 

Disse spøgsmål arbejder man videre med indenfor MASEprogrammet 

i samarbejde med samarbejdsparrtnerne indenfor 

industrien og med et andet MISTRA-finansieret forskningsprogram 

‘Domesticering av Mikroorganismer’ (DOM).l 

Figur 2. Gulerødders lagerholdbarhed efter at frøene er behandlet 

med bakterier. Syv forsøg 2005-2007. 


Sygdomsindex 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

Ubehandlet MS100 MS200 MS400

DIVERSE 

Peberrod som stabil 

pengemaskine 

Carlsens Peberrod A/S i Haarby tjener ifølge Børsen masser af 

penge. Et frisk regnskab fortæller dog intet om omsætningen, 

men bruttofortjenesten er på 5,8 mio. kroner, hvilket er svagt 

stigende i forhold til året før. Overskuddet på 1,4 mio. kroner før 

skat har ligget stabilt igennem en årrække. Produktionen af revet 

peberrod, som blev startet op i 1952, er blevet suppleret 

med råkost og gulerodssalat samt kapers, der også eksporteres 

til nabolandene. Virksomheden har 13 ansatte og en egenkapital 

på 12,8 mio. kroner. 

Økologien i Rusland på 

begynderstadiet 

Ifølge eksperter fra Fruit Inform har økologien store muligheder 

i Rusland, men manglende lovmæssigt grundlag betyder, at økologien 

har svært ved at udvikle sig. Økologiske producenter er 

nødt til at lade sig certificere ved dyre europæiske kontrolfirmaer, 

idet kun Moldavien har egne økologiregler. Indtil nu er der 

kun en eneste ‘rigtig’ økologibutik i Moskva, som ligger i et kvarter, 

hvor den rige elite bor. Dermed er den øjeblikkelige kundekreds 

beskrevet. Derudover foregår der en handel med økologiske 

produkter over internettet. Markedet er helt domineret af 

importerede produkter, specielt fra EU. Et lovmæssigt regelsæt 

om økologiske produktion vil også fremme handlen, skriver ZMP. 

Tilskud til grønsager i England 

Små butikker i dårligt stillede områder i England får nu tilskud 

fra regeringen for at gøre frugt og grønt billigere og mere attraktivt 

for kunderne, skriver epn.dk. 

Efter et succestiltag i Skotland med at give 500 små, lokale butikker 

tilskud til grønsager, spreder udviklingen sig nu også til 

England. Undersøgelser fra ordningen i Skotland viser, at beboerne 

i områderne faktisk spiser mere frugt og grønt fra deres lokale 

butik. 

Regeringen vil give et tilskud på omkring ni mio. kroner for at 

gøre frugt og grønt tiltrækkende for dårligt stillede mennesker, 

så de dermed kan leve sundere. 

Pengene skal blandt andet bruges til nye hylder, kølediske og 

mere reklame, og det hele styres af en projektkoordinator. Planen 

er, at der inden foråret 2009 skal være omkring 120 lokale 

butikker med i projektet. 

Økologisk rabarberøl 

Annelise og Kurt Madsen ved Tinglev har fået en lidt speciel ordre: 

To tons økologiske rabarber til produktion af Danmarks 

første rabarberøl! 

Det er kokken Andreas Brok-Hartvig fra Kolding, som står bag 

ideen om den økologiske rabarberøl. Han kom i kontakt med Annelise 

og Kurt via foreningen Sønderjyske Madglæder 

(www.madglaeder.dk). Brygningen er i gang, men det færdige 

produkt kommer først ud i cafeerne i foråret 2009. 

Tyske priser på grønsager Gennemsnitsprisen i uge 37 2008 på tyske engrosmarkeder samt prisen i forhold til uge 36. 

Prisen er angivet i DKK per stk./kg. 

Produkt Land Sortering Enhed 2007 uge 37 2008 uge 37 2008 uge 36 

Agurker DE 350 - 400 g stk. 2,31 3,99 - 9,9 

Agurker DE Mini stk. 1,61 2,02 + 5,2 

Tomat NL 47-57 mm kg 8,18 7,32 - 12,7 

Bladselleri DE stk. 4,04 4,50 - 1,7 

Blomkål DE 6 stks stk. 10,91 5,08 - 1,2 

Broccoli DE Løse kg 15,37 9,03 - 5,0 

Bønner, grønne DE kg 11,42 10,27 + 5,5 

Bønner, hvide DE kg 15,34 13,80 + 14,5 

Fennikel DE kg 10,62 7,95 - 0,7 

Gulerødder DE 1 kg bakker kg 3,51 4,19 - 3,3 

Gulerødder DE Bundter m. top bdt. 3,50 3,72 - 2,1 

Hvidkål DE kg 2,34 2,34 - 1,3 

Issalat DE 8-10 stk./folie stk. 3,22 3,55 + 7,8 

Kinakål DE Folie kg 4,60 4,95 - 2,8 

Knoldselleri DE kg 5,48 5,79 - 4,8 

Løg NL 35-50/40-60 mm kg 3,15 2,41 - 1,1 

Løg NL Røde/hvide kg 5,28 4,54 - 0,5 

Løg DE Bundt stk. 2,34 2,62 + 0,4 

Porrer DE kg 5,33 5,68 + 2,3 

Rødbeder DE kg 4,07 4,99 - 3,8 

Romainesalat DE 6-12 stk. stk. 3,27 2,90 - 1,5 

Rødkål DE kg 2,71 2,48 - 3,2 

Savoykål DE kg 4,36 3,53 - 0,8 

Spidskål DE kg 4,51 3,56 + 0,2 

Spinat DE kg 9,75 10,46 - 1,2 

Squash DE 14-21 cm kg 8,80 6,29 + 6,2 

Champignon PL Afrensede kg 19,64 19,52 - 0,1 

Gennemsnitspriserne er baserede på op til syv tyske engrosmarkeder (Hamburg, München, Berlin, Stuttgart, Hannover, Köln, Frankfurt) og er omregnede fra euro til danske kroner 

med kurs 744. Priserne er inklusive emballage og eksklusive moms og fragt. 

Kilde: Der Markt - Obst und Gemüse 


Forbrugerne vil have mere lokalt produceret frugt og grønt 

i det lokale supermarked ... 

– er du producenten? 

En ny rapport fra Forbrugerrådet konkluderer, at mere 

end halvdelen af forbrugerne ønsker at købe lokalt 

producerede fødevarer – de ved bare ikke, hvor de 

skal købe dem. Derfor er Dansk Landbrug i samarbejde 

med SuperBest Købmænd og Dansk Gartneri 

gået sammen om et projekt som skal bringe parterne 

tættere sammen omkring udvikling og afsætning 

af lokalt producerede fødevarer. 

Projektet er støttet af Fødevareministeriet. 

Producerer du bær, frugt eller grøntsager og er du 

interesseret i at høre mere om muligheden for at afsætte 

nogle af dine varer via den lokale købmand kan 

du udfylde og returnere nedenstående blanket til: 

Dansk Landbrug 

Vesterbrogade 4A, 4. sal 

1620 København V 

Else Nørgaard 

E-mail: eln@dansklandbrug.dk 

Tlf. 33 39 49 13 

Interesse tilkendegivelse: Kontaktoplysninger 

Navn: 

Adresse: 

Postnr: 

By: 

Hvad er jeres / dit produkt? 

 

Er der en lokal vinkel på jeres produkt? / en historie? 

Ja tak – Jeg vil gerne følge projektet 

Kontakt person: 

Telefon: 

E-mail: 

Evt. www adr.: 

Tilmeldingen er uforpligtende, og et evt. videre samarbejde sker kun hvis du / I er interesseret.

UDVIKLING I ENGROSLEDDET 

Strukturudviklingen i 

afsætningsleddet 

ENGROSHANDEL - I engroshandelen med frugt og grønt er de største virksomheders markedsandele faldende. Det er den modsatte tendens 

af, hvad man ser i primærproduktionen, hvor færre, store virksomheder får en større andel af markedet. Arkivfoto. 

Strukturudviklingen i frugt- og 

grøntsektorens afsætningsled 

går generelt i retning af færre 

men større enheder. De største 

virksomheders markedsandele 

er flere steder faldende, og på 

nogle områder sker der kun en 

langsom tilpasning i virksomhedernes 

struktur. Dette er meget 

forskelligt fra den tilsvarende 

udvikling i eksempelvis Holland. 

TEKST: 

HENNING OTTE HANSEN 

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT 

Strukturudvikling er vigtig, da den er med 

til at fremme konkurrenceevnen og dermed 

også indtjeningen. Strukturudvikling 

kan ofte være en god måde, hvorpå man 

kan udnytte stordriftsfordele og innovation, 

og samtidig styrkes virksomhedernes 

markedskraft. 

Afsætningsleddet 

Frugt- og grøntsektorens afsætningsled 

omfatter de virksomheder, som direkte aftager 

frilandsgartnernes og frugtavlernes 

produkter. Det kan for eksempel være engrosvirksomheder 

(GASAer, grønttorve med 

flere), eller det kan være industrivirksomheder 

som konserves-, saft- og dybfrostvirksomheder 

eller andre forædlingsselskaber. 

Generelt kan man se, at afsætningsleddene 

står for en stigende del af erhvervets værditilvækst. 

Derfor har alle en interesse i, at 

strukturudviklingen i afsætningsleddet foregår 

så smidigt, at der vedvarende skabes 

en konkurrencedygtig sektor, som er effektiv, 

og som har en tilpas markedsmagt over 

for leverandører, konkurrenter og aftagere. 

Hvad er strukturudvikling? 

Strukturudvikling i frugt- og grøntsektorens 

afsætningsled kan defineres og beskrives 

på mange forskellige måder. Strukturudviklingen 

er mere end blot størrelsen 

på den enkelte virksomhed og antallet af 

virksomheder. Også forhold som specialisering, 

koncentration, ejerformer, vertikal 

integration og globalisering er med til at 

beskrive strukturen. 

Med større fokus på vertikal integration vil 

strukturudvikling omfatte alle led i værdikæden 

fra forskning og udvikling, forsy- 

ningsindustrien, produktion på gartnerierne 

og til leddene forarbejdning, forædling, distribution, 

markedsføring, detailsalg og forbrug. 

Hele værdikæden inddrages dermed. 

Strukturudvikling omfatter således: 

- Antallet af virksomheder. 

- Virksomhedernes størrelse. 

- Specialisering. 

- Koncentration. 

- Ejerformen. 

- Vertikal integration 

(sammenhæng i værdikæden). 

- Indsatsfaktorerne 

(arbejdskraft, kapital, uddannelse). 

- Globalisering. 

Bedre konkurrenceevne og indtjening 

Det bør ikke i sig selv være et mål, at 

strukturudviklingen skal fremmes. Strukturudvikling 

er ofte et godt og nødvendigt 

redskab til at sikre en bedre indtjening i et 

erhverv. Strukturudvikling kan på mange 

måder være fordelagtig - afhængig af hvilken 

type strukturudvikling, der er tale om: 

- Nye stordriftsfordele kan udnyttes. 

- Nye markeder kan bedre opdyrkes. 

- Synergier kan udnyttes. 

- Effektivitetsgevinster 

kan nemmere realiseres. 


- Innovation kan bedre 

finansieres og udnyttes. 

- Kunder kan bedre matches. 

Der kan findes mere end 30 forskellige begrundelser 

for, at virksomheder har søgt at 

fremme strukturudviklingen via fusioner, 

opkøb og anden form for vækst. 

Behovet for at kunne matche sine kunder i 

størrelse har været et væsentligt motiv for 

strukturudviklingen. Når detailkæderne 

bliver større og større, får de mere markeds- 

og forhandlingsstyrke. Derfor kan 

det være nødvendigt for frugt- og grøntsektorens 

afsætningsled at gå sammen i 

større enheder for at bevare eller styrke 

deres markedsmagt. 

Den teknologiske udvikling kan også være 

en drivkraft for strukturudviklingen.Teknologi 

og innovation kan indebære store 

økonomiske fordele, men ofte er investeringerne 

så store, at de ikke kan finansieres 

af små virksomheder. Endvidere er indtjeningspotentialet 

tit så stort, at det kun 

kan udnyttes effektivt af relativt store 

virksomheder. 

Forandringer i Gasa 

GASAerne og Grønttorvet er to store engroshandelsled 

for frilandsgartnerne. 

Begge steder har der været tale om en 

kraftig nedgang i antal medlemmer de seneste 

årtier, jævnfør figur 1. De færre 

medlemmer følger den generelle udvikling 

i erhvervet, hvor også antallet af gartnere 

falder. 

GASAerne har gennem de seneste årtier 

været gennem en kraftig strukturudvikling 

præget af 

- fusioner, 

- nedlukninger, 

- spaltninger, 

- nye og blandede ejerformer, 

- eksterne investorer 

- vækst i de nuværende GASAer. 

Figur 1. Antal medlemmer i GASAerne 

og KGT/Grønttorvet. 

Medlemmer 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

GASA 

KGT/Grønttorvet 

1960 1970 1980 1990 2000 2010 

Kilde: Egen fremstilling på grundlag af 

branche- og virksomhedsoplysninger. 

I 1960 var der 23 uafhængige afdelinger, 

og med udgangen af 2008 vil der være 

højst seks tilbage. 

Færre og større medlemmer 

Samtidig med de færre GASAer og de 

færre medlemmer er de resterende medlemmer 

blevet betydeligt større. Dette er 

helt i tråd med den generelle strukturudvikling 

i gartnerierhvervet. 

I GASA Odense Frugt-Grønt er den gennemsnitlige 

medlemsomsætning steget 

med cirka seks procent om året i perioden 

1994-2007, hvilket viser, at der har været 

en betydelig realfremgang 

Samtidig er medlemskredsen blevet mindre 

koncentreret og dermed også i en vis 

grad mere homogen. I 1994 stod de 20 

procent største gartnerier for knap 76 procent 

af medlemsomsætningen. I 2007 er 

denne andel faldet til 73 procent. 

I GASA NordGrønt er koncentrationen 

blandt medlemmerne større. I 2007 stod 

de 20 procent største medlemmer for 

knapt 82 procent af den samlede omsætning. 

Gennemsnitsstørrelsen er også betydeligt 

større i GASA NordGrønt i forhold 

til GASA Odense Frugt-Grønt 

Færre engros- og 

forarbejdningsvirksomheder 

Den generelle tendens i industriog handelsleddene 

har været, at der er blevet 

færre og færre virksomheder. Virksomhederne 

er typisk blevet opkøbt eller er fusioneret 

med andre selskaber i sektoren, 

hvorved der er blevet færre men større 

virksomheder tilbage. 

Samme tendens ses i frugt- og grøntsektorens 

afsætningsled, om end der har 

været en relativ træg udvikling. Siden 

2001 er der blevet 10-15 procent færre 

virksomheder i frugt- og grøntsektorens 

Figur 2. Antal virksomheder i frugt- og 

grøntsektorens afsætningsled. 

100 

95 

90 

85 

80 

Indeks 2001 = 100 

2000 2002 2004 2006 2008 

Anm: 2008 omfatter de første 3 måneder 

Kilde: Egne beregninger på grundlag af 

Danmarks Statistik (2008). 

UDVIKLING I ENGROSLEDDET 

afsætningsled, jævnfør figur 2. Figuren 

omfatter forarbejdning og fremstilling af 

frugt, grønt og saft samt engroshandel inden 

for samme område. 

Som det ses af figuren, har antallet af virksomheder 

været faldende i perioden. Faldet 

har været relativt stort inden for engroshandelen, 

og relativt lille inden for forarbejdnings- 

og forædlingsindustrien. 

Koncentrationen falder 

I de fleste erhvervssektorer går udviklingen 

i retning af, at færre, store virksomheder 

får en stigende andel af markedet. Det 

gælder både i Danmark og i den vestlige 

verden under ét. Koncentrationen er dermed 

stigende. Samme tendens kan også 

ses i både landbrug og gartneri. I dansk 

gartneri er det for eksempel karakteristisk, 

at de 20 procent største gartnerier havde 

godt 70 procent af den samlede omsætning 

i 1999. I dag er andelen steget til 

knap 80 procent. 

Udviklingen i gartneriets afsætningsled 

går i den helt modsatte retning: Her falder 

koncentrationen, idet de 20 procent 

største virksomheder de senere år har fået 

en faldende andel af omsætningen, jævnfør 

figur 3. Koncentrationen er her beregnet 

som de 20 procent største virksomheders 

andel af markedet. Som det ses, er der 

i gartnerisektorens engroshandel tale om 

en faldende koncentration i perioden 

1999-2005. 

I gartneriets afsætningsled i Holland går 

udviklingen klart i retning af stigende koncentration. 

Disse år er kendetegnet ved en 

række sammenlægninger og fusioner, som 

medfører færre men langt større virksomheder 

i sektoren.l 

Kilder: 

- Danmarks Statistik (2008): www.dst.dk. 

- Hansen, Henning Otte (2005): Vækst i fødevareindustrien. 

Vækst, fusioner, strukturudvikling, globalisering 

og koncentration i det agroindustrielle kompleks 

- i Danmark og globalt. 

Figur 3. Koncentration i engroshandlen 

med frugt og grønt. 

70 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Anm: 2 års løbende gennemsnit. 

Kilde: Egne beregninger på grundlag af specialkørsel 

fra Danmarks Statistik (2008). 


Pct. 

76 

75 

74 

73 

72 

71

GRØNTTORVET KØBENHAVN 

Fremsynet fødselar 

Grønttorvet København A/S 

kan fejrer sin 50 års fødselsdag 

den 2. oktober i bevidstheden 

om, at vejen er banet 

for fremtidens Grønttorv. 

TEKST: LOTTE BJARKE 

FOTO: GRØNTTORVET KØBENHAVN A/S 

De ser tilbage på fortiden med stolthed, og 

de glæder sig til fremtiden. Der er ingen 

tvivl om, at Grønttorvet Københavns fødselsdagsfest 

vil blive fejret med maner. 

Det største arrangement er intet mindre 

end en jubilæumskongres for grønttorve, 

som Grønttorvet København arrangerer 

sammen med Verdensforeningen af Grønttorve. 

- Vi forventer omkring 200 deltagere fra 

hele verden og har ligeledes indlæg fra 

mange hjørner af kloden, men selvfølgelig 

alle fokuseret på udvikling og fremtidsmuligheder 

for engros- og detailgrønttorve, 

forklarer direktør Torben Flinch, Grønttorvet 

København, der videre kan fortælle at 

EUs landbrugskommissær Mariann Fischer 

Boel vil indlede kongressen. 

- Det er dejligt at kunne fejre fødselsdag, 

men det vigtigste er at bruge sine kræfter 

på fremtiden. Det gør vi blandt andet ved 

at arrangere denne kongres, der kan være 

med til at styrke forsyningskæden, sætte 

fokus på den strategiske udvikling og selvfølgelig 

til at udbygge det globale kontaktnet, 

pointerer Torben Flinch. 

Grønttorvets nye rolle 

Ingen kan være i tvivl om, at torvehandlen 

har udviklet sig markant, siden Grønttorvet 

København blev skabt for 50 år siden. 

Men at der stadig er og fortsat vil være 

brug for et grønttorv i København, det er 

Torben Flinch og Mogens Illum, der er for- 

DIREKTØR - Torben Flinch, 

Grønttorvet København. 

mand for Grønttorvet København, absolut 

heller ikke i tvivl om. 

- Selvfølgelig er det 1.000 kroners spørgsmålet, 

om der stadig vil være brug for et 

grønttorv i en verden, hvor mere og mere 

handel foregår elektronisk. Men det vurderer 

vi absolut, der er, siger de samstemmende 

og glæder sig over, at byggeplanerne 

for fremtidens grønttorv faldt endeligt 

på plads i dette forår. Og det med stor opbakning 

fra medlemskredsen. 

- Tidligere var Grønttorvet hovedforsyningsåren 

til hele Københavnsområdet, 

når det gjaldt frisk frugt, grønt og blom- 

FORMAND - Mogens Illum, 

Grønttorvet København. 


ster. Det ændrede sig radikalt for omkring 

25 år siden, da supermarkederne for alvor 

meldte sig på banen. Det gav sig udslag i 

et faldende antal grønthandlere i København. 

Men til gengæld mærkede vi, at antallet 

af udkørende grossister voksede, pointerer 

Torben Flinch. 

Vigtig forsyningsåre 

For de udkørende grossister fungerer 

Grønttorvet ikke alene som forsyningskilde 

men i realiteten også som et gigantisk 

lager og distributionscentral. 

- Derfor kan man også betragte Grønttorvet 

som et væksthus for nye virksomheder. 

Hvis du er et ungt foretagsomt menneske 

med en drøm om at starte egen 

virksomhed, er det nemt at komme i gang 

her. Hele apparatet er her jo. Du skal faktisk 

bare leje dig ind, pointerer Torben 

Flinch, der med en udlejningsprocent på 

mere end 95 og en venteliste på ledige 

lejemål kan dokumentere, at det er en 

værdsat funktion, der virkelig er behov for. 

Dermed er Grønttorvet København ikke 

længere ligefrem hovedforsyningsåre til 

Københavnsområdet men spiller til gengæld 

en meget vigtig rolle som forsyningsåre 

til hovedstadens restauranter, 

storkøkkener og cateringvirksomheder, 

ligesom man ikke må glemme, at grønttorvet 

i en vis udstrækning betjener supermarkederne, 

således at pengestrømmen 

går omkring grønttorvet, også selv om varerne 

ikke nødvendigvis gør det. 

- Alene de seneste 10 år har udviklingen 

været markant. Industrikøkkener, kantiner 

og cateringvirksomheder er blevet et endog 

meget vigtigt kundesegment for torvets 

frugt- og grøntgrossister. Hvis en 

gourmetrestaurant har glemt at købe to 

bakker hindbær, så kan virksomhederne på 

Grønttorvet altid levere. Der er simpelthen 

brug for de små, hurtige og fleksible udkørende 

grossister, påpeger Torben Flinch. 

Gigantisk showroom 

For hovedstadsområdets specialbutikker 

er Grønttorvet København et vigtigt indkøbssted, 

hvor de kan vælge og vrage i det 

Så er der fest 

enorme udbud, som Grønttorvets cash 

and carry afdelinger tegner sig for. 

- Det er en anden god grund til, at der stadig 

er et klart behov for Grønttorvet København. 

Torvet løser en opgave som stedet, 

hvor alle produkterne bliver præsenteret 

og giver samtidig specialbutikkerne 

adgang til en let måde at handle på. De 

kommer, de oplever alle varerne, de køber, 

og de kan tage dem med sig med det samme, 

pointerer Mogens Illum. 

Dermed er Grønttorvet også populært 

blandt danske producenter, selv om de ikke 

længere sætter deres præg på torvehandlen 

i det daglige, som de gjorde det 

for 50 år siden. 

- Torvet har ændret sig meget fra at være 

producentdomineret til at være domineret 

af grossisterne. Men det ændrer ikke på, at 

Grønttorvet stadig er det sted, hvor producenterne 

kan vise deres produkter frem. 

Det sted, hvor afstanden er kortest til kunden, 

og man derfor kan få umiddelbar respons 

på for eksempel nye produkter. Jeg 

tror faktisk ikke, der er nogen producenter, 

der ikke værdsætter den funktion, siger 

Mogens Illum, der samtidig peger på en 

markant tendens på blomstersiden, hvor 

der mærkes stigende efterspørgsel på 

brugskunst og andet tilbehør til blomsterbutikkerne. 

En tendens, der allerede giver 

sig udslag i planerne for det nye Grønttorv. 

Grønttorvet København markerer fødselsdagen med et stort morgenmadsarrangement 

på selve dagen den 2. oktober. 3.500 registrerede kunder inviteres til at 

fejre dagen sammen med torvets medlemmer og lejere. Fire morgenmadsstationer, 

underholdning og særlige mødesteder, hvor ældre medlemmer af Grønttorvet 

kan mødes og genopfriske minder, er en del af dagens program, som også kongresdeltagerne 

deltager i. 

Desuden afholder Grønttorvet en gigantisk fest for 900 indbudte gæster, hvor 

medlemmer, lejere, forretningsforbindelser og kongresdeltagere inviteres på middag, 

show, dans med mere i Cirkusbygningen midt i København. 

GRØNTTORVET KØBENHAVN 

Fremtidsplanerne klar 

Tegningerne til det nye Grønttorv, der fysisk 

bliver placeret i Tåstrup ved indkørslen 

til Storkøbenhavn, ligger klar. Planerne afspejler 

den udvikling, torvehandlen har 

gennemløbet og er nøje tilpasset fremtidens 

behov. Derfor omfatter planerne ikke 

alene de traditionelle produktgrupper men 

også eksempelvis brugskunst og tilbehør 

til blomsterbutikker, andre tørvarer samt 

fødevarer som kød og fisk. 

- Vi arbejder målrettet med planerne om 

at udvikle torvet til at omfatte nye produktgrupper. 

Det er en stor opgave, men 

det er en logisk ide, der også bakkes op fra 

politisk hold, da man gerne ser koncentrationen 

af handlen med for eksempel kød 

og fisk ud af det centrale København, siger 

Mogens Illum, der også påpeger, at de 

handlende på de områder kunne trænge til 

nye, bedre forhold. 

Der er allerede interesse for ideen blandt 

kød- og fiskegrossister, og generelt set er 

der underskrevet omkring 50 kontrakter, 

svarende til 30 procent af det projekterede 

areal. 

- Vi ved fra centerprojekter i detailhandlen, 

at mere end halvdelen af kontrakterne underskrives 

i løbet af det sidste halve år før 

åbningen. Vi ved, det er svært at forholde 

sig til noget, der ligger så langt ude i fremtiden, 

men vi er mere end fortrøstningsfulde, 

for vi er sikre på, at ideen er rigtig, 

understreger Mogens Illum.l 


34 

Vi ønsker Grønttorvet 

tillykke 

med de 

GASA NORD GRØNT HOVEDKONTOR 

8381 TILST · Tlf.: + 45 89 30 15 00 

50 år 

GASA NORD GRØNT AFDELINGSKONTOR 

2500 VALBY · Tlf.: + 45 36 45 00 66 

VARPELEV TOMATER a /s STEVNS 

Myrekærvej 3 – Varpelev – 4652 Haarlev 

Tlf. 56 57 83 75 – Fax 56 57 84 40 

E-mail: post@varpelevtomater.dk – www.varpelevtomater.dk 

Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. 

E-mail: danskgartneri@danskgartneri.dk 

www.danskgartneri.dk 


Pioner gennem 26 år indenfor det brede 

udvalg af krydderurter til konsummarkedet 

Salg: H.C. Skov A/S · Stade T 61-71 

Grønttorvet · Tlf. 36 30 89 96 

 

 

 

 

Valby • Sakskøbing • Kværndrup 

www.danskkernefrugt.dk 

® 

Københavns Grønttorv 

Valby, stade U23 

Sig det medorkideer… 

Vejen til en grøn fremtid 

Vilvorde • Roskilde Tekniske Skole 

Gartnernes Forsikring 

GARTNERNES 

FORSIKRING GS 

 

 

Dansk Jordbrug 

A/S Garik Jensen 

Grønttorvet P26 

Tlf. Tlf. 20 83 11 83 

Roskilde Tekniske Skoles grønne 

afdeling Vilvorde har masser af 

uddannelser og kurser for hoved 

og hænder... 

Nyt kursusprogram 09 med mange 

spændende kurser inden for det 

grønne ring til vejledningen på 

46 300 400 og få et tilsendt. 

Kontakt en vejleder på 46 300 400 

eller besøg www.rts.dk, for mere 

information. 

Roskilde Tekniske Skole 

Køgevej 131 

4000 Roskilde 

Telefon 46 300 400 

FORSIKRING 100ÅR 1908-2008 

Vi har forsikret jordens folk i 100 år! 


Roskilde 

Tekniske 

Skole 

35


Det Nordiske Køkken i Århus 

Malling & Schmidt i Århus er en 

ud af to restauranter i Danmark, 

der målrettet arbejder med Det 

Nordiske Køkken. Her udfordrer 

man med en naturvidenskabelig 

tilgang traditionelle nordiske 

opskrifter og råvarer. 



- Jeg er ude efter ildsjælen bagved produktet, 

når jeg køber råvarer, forklarer kok Torsten 

Schmidt. – Hvis der er en ildsjæl bagved, 

så er jeg ligeglad med, om det er økologisk 

eller ej, men er det økologisk, så er 

det fantastisk. 

Torsten Schmidt (32) driver sammen med 

sin kone Rikke Malling restauranten Malling 

& Schmidt i Århus, som de på få år har 

fået placeret i den danske elite. Temaet i 

menuerne, som følger årstidernes skiften, 

er det nordiske køkken, og retterne består 

af særligt udvalgte nordiske råvarer herunder 

mange forskellige vilde urter. 

Det nordiske køkken 

- Der er lavet et manifest om Det nye Nordiske 

Køkken, der ligesom groft ridser op, 

hvad tankerne er, fortæller Torsten Schmidt. 

– Derudfra kan man så lave sine egne dogmeregler, 

som vi har gjort. Det er egentlig 

bare en form for bevidsthed og stolthed og 

regionale tanker om, hvad vi spiser. 

Tidligere var det sådan, at jo dyrere råvarerne 

var, og jo længere væk fra de kom, 

desto finere var menuen. I dag er der en 

bevægelse, hvor det er fint nok at lave en 

nordisk ”risotto” på korn, eller at for eksempel 

bruge tang eller rodfrugter. 

Inspirationen kom, da Torsten i en periode 

arbejdede sammen med René Redzepi på 

restaurant Noma, der er foregangsmand 

indenfor det nordiske køkken. 

- Det føltes helt rigtig, jeg kan ikke rigtigt 

forklare det, fortæller Torsten Schmidt. – 

At gøre noget med det man har, at skulle 

gå på opdagelse. Jeg har stor respekt for 

spanske og italienske råvarer, men det var 

på en eller anden måde mere provokerende 

for mig at være opdagelsesrejsende i 

Norden end i Syden. 

Kvalitet i centrum 

Råvarernes kvalitet er en vigtig faktor i det 

nordiske køkken. 

- God kvalitet? Det er manden bagved, 

hvilket nok er det vigtigste element, fastslår 

Torsten Schmidt. – Så er det råvarens 

KRYDDERURTER – Udover vilde urter bruger Torsten Schmidt også mange forskellige krydderurter, 

og ude i restaurantens baggård har han dels en række altankasser, som løbende 

fornys med nye, friske krydderurter, dels en række forskellige flerårige krydderurter i bede. 

beskaffenhed: Har den sprødhed og saftighed. 

Og hvordan er den pakket og leveret. 

Det er den største indikator for sjusk. 

Torsten får mange af sine råvarer fra mindre 

producenter, men mener også, at store 

grønsagsproducenter med fordel kunne 

sortere en speciel god kvalitet op til restauranter. 

En af leverandørerne er Frank 

Erichsen bedre kendt som ‘Bonderøven’ fra 

DR2. De to har indledt et samarbejde, hvor 

Torsten Schmidt for eksempel leverer frø, 

som Frank Erichsen så dyrker for ham. 

Nysgerrigheden driver 

Torsten Schmidt sværger til den molekylære 

gastronomi, som er blevet et såkaldt 

buzz-ord. 

- Molekylær gastronomi er et værktøj, 

man som kok kan bruge i køkkenet til at 

skabe noget indenfor tekstur eller smag, 

forklarer Torsten Schmidt. - Man må aldrig 

lave en ret for teknikkens skyld, men bruge 

den, hvis du gerne vil understrege noget 

bestemt i retten. Jeg har altid ville vide, 

hvordan tingene fungerer uanset om det 

er en græsslåmaskine eller et tv. Den nysgerrighed 

har jeg overført til mit erhverv. 

- Mit mål er, at det vil blive lige så normalt, 

som at en italiener sidder på terrassen, 

skærer en tomat over og spiser den med 

olivenolie og drikker et glas vin, at vi bruger 

nogle af vores råvarer og på samme 

måde. Lige nu er det ned og hente en 

pizza! Når folk tænker dansk, så tænker de 

flæskesteg, men det er kun en del af det. 

Det er så meget andet, men vi er først på 

babystadiet og er ved at opdage det og 

skabe det. Det er en blanding af fortid, nutid 

og fremtid, så det er en spændende tid 

vi er i gang med. Jeg kunne godt tænke 

mig at sidde om 50 år og se tilbage på, at 

”det her var du med til”! l 



Køkken’. 




- Det var en sublim hovedret, udbryder 

Henny Pedersen og Helle Lund Buus i 

munden på hinanden, da de bliver bedt om 

at beskrive oplevelsen efter at have spist 

på restaurant Malling & Schmidt i Århus. 

- Ja, hver enkelt ret var helt unik hver for 

sig, fortsætter Helle Lund Buus. – Det har 

næsten været som at komme op at flyve, 

svæve og så lande igen. 

På opdagelse 

Hvad er det nordiske køkken egentlig for 

noget? Frugt & Grønt inviterede kantineleder 

Henny Pedersen og kok Helle Lund 

Buus fra Landscentrets kantine i Skejby til 

spisning på den ene af de to restauranter i 

Danmark, som arbejder målrettet med det 

nordiske køkken. 

Udefra ser restauranten Malling & Schmidt 

ikke ud af så meget, og når man træder ind, 

er indretningen beskeden, men stilfuld: 

Hvide vægge og lofter, borde med store, 

flotte hvide duge uden pressefolder og 

med fåreskind henslængt over nogle af de 

sorte Arne Jakobsen stole. Bloklys på bordene 

og talrige små farvede glasskåle med 

fyrfadslys i vinduerne skaber en god stemning. 

Henny og Helle valgte menuen ‘Norden 

rundt’, hvor køkkenet gennem fem retter 

giver en række oplevelse for alle sanserne 

med sæsonens råvarer. 

Inden selve måltidet begynder, skærpes 

sanserne med en række appetitvækkere: 

Sprøde flager tynde som hjemmelavet papir 

lavet af henholdsvis gulerødder, broccoli 

og tomat og serveret i en træblok med 

riller i. Kandiserede æbler, frysetørrede 

majs med lakridspulver, rapsbolsjer og dehydreret 

græskar: Anderledes, udfordrende 

og velsmagende! 

Flot iscenesættelse 

I løbet af aftenen var tre kokke på banen. 

De skiftedes til at servere, og når de havde 

rettet an, forklarede de, hvad der var på 

tallerkenerne. 

- Ih, hvor er det flot, udbryder Helle Lund 

Buus, da hun får en tallerken med blinis, 

rødløg og svensk rogn, bagt, blendet boghvede 

samt sprødt sønderjysk rugbrød. 

Hertil blev der serveret en sauce af fed 

koldskål lavet på fåreyoghurt. Blinierne er 

specielle, idet de er blendet til en fin puré 

og rørt op med majonæse og mælk, så 

konsistensen er anderledes, men smagen 

er som en blinis. 

- Har I været spejdere, spørger kok Jakob 

Richard, da han serverer næste ret. – Der 

er tre ting, som hører sig til på en spejdertur: 

Ubagt snobrød, stanniol og kartofler. 

På tallerkenen lå et stykke norsk laks dækket 

med en luftig sauce af ubagt dej.Ved si- 


‘Norden rundt’ på fire timer 

På restaurant Malling & Schmidt 

leger man med alle sanserne - 

synet, hørelsen, lugten, følelsen 

og smagen – og kokkene udfordrer, 

provokerer og vækker gamle 

minder frem gennem deres 

valg af nordiske råvarer. 

ISCENESÆTTELSE – Det Nordiske Køkken 

hos Malling & Schmidt er en oplevelse for alle 

sanserne. Her serverer kokkeelev Martin 

Larsen en sauce af fed koldskål lavet på fåreyoghurt 

for kantineleder Henny Pedersen. 

SUBLIM HOVEDRET 

den af et lille stykke stanniol og en puré af 

bagekartoffel samt jordskokker med porreaske. 

Til at fastholde illusionen om spejderturen, 

lå der et lille stykke træ med gløder 

i, som afgav en umiskendelig duft af lejrbål. 

Sublim hovedret 

Hovedretten fik anerkendende nik af Henny 

og Helle: Enkelt, smuk, ekstremt mørt 

og velsmagende. Kødet var dansk kalvemørbrad, 

som havde ligger til eftermørning 

i kærnemælk. Dertil svampestokke, 

bøgehatte, Karl Johan og blomster og en 

kuvertsaucekande med tre saucer: En kraftig 

sky i bunden, en ægte sauce i midten 

og øverst en luftig svampesauce. Når man 

tog sauce fra bunden, fik man alle tre slags 

saucer med op. 

Til alle retterne blev der serveret forskellige 

slags friskbagte småbrød til sammen 

med tre pipetter indeholdende tre typer 

olie: Raps-, valnødde- og olivenolie. 

Inspiration til kantinen 

Efter knapt fire timers oplevelser, er det tid 

til at gøre status. 

- Der var mange spændende overraskelser 

i valg af råvarer og sammensætning af disse, 

forklarer Henny Pedersen. – Og så var 

der så mange forskellige ting per ret. 

- Det jeg synes, vi kan bruge, er at sætte 

spørgsmålstegn ved tingene, supplerer 

Helle Lund Buus. – Hvem siger at en blinis 

er en blinis. Hvorfor er den ikke blendet? 

Man hænger sig fast i, hvordan tingene er 

bygget op, og hvordan de et sat sammen. 

Det med at vende tingene lidt rundt, det 

kunne vi godt tage med hjem.l 



Køkken’. 


FORBRUG 

Frugt og grønt gennem livet 

TEKST: PERNILE BECH 

MARKETINGKOORDINATOR, GAU 

Flere danskere har fået øjnene op for at 

spise mere frugt og grønt, så kampagnerne 

for at få befolkningen til at spise mere 

sundt ser ud til at virke. Alligevel er der 

langt igen, for over halvdelen af befolkningen 

spiser stadigvæk under 300 gram 

frugt og grønt om dagen – det vil sige under 

halvdelen af den anbefalede mængde 

på 600 gram dagligt. Det viser en undersøgelse 

foretaget af GFK ConsumerScan 

for Gartneribrugets Afsætningsudvalg i 

forbindelse med evaluering af GAU/EU 

projektets første år. Undersøgelsen blev 

gennemført ultimo 2007 via spørgeskema, 

som blev sendt ud til GFKs husstandspanel, 

der består af 2.500 personer. 

Lang vej fra umotiveret til grovæder 

For at kunne følge udviklingen i forbruget 

af frugt og grønt har GFK delt befolkningen 

op i fire grupper ud fra den mængde 

frugt og grønt, husstanden indtager. 

- De umotiverede, som spiser under 300 

gram frugt og grønt om dagen. 

- Aspiranterne, som spiser 300-479 gram 

frugt og grønt om dagen. 

Frugt- og grøntforbruget 

i forskellige forbrugsgrupper 

- 30-39 år 

- 1 barn 

- mellemindkomst 

- 20-29 år 

- 20-29 år - 2 personers husstand 

- single - mellemindkomst 

- lavindkomst 

Umotiveret 

= frugt ugt & grønt forbrug forb g 

- De grønne, som spiser 480-599 gram 

frugt og grøn om dagen. 

- Grovæderne, som spiser 600 gram eller 

mere. 

På trods af at gruppen af ’grovædere’ og 

’grønne’ kun udgør henholdsvis godt 10 og 

ni procent går udviklingen dog den rigtige 

vej. 12 procent flere danskere kan kalde sig 

selv ’grovæder’ i forhold til 2006. Samtidig 

med denne positive udvikling er der også 

cirka 10 procent færre husstande, som kun 

spiser halvdelen af den anbefalede mængde. 

Livsstadier har afgørende betydning 

Ud fra beskrivelse af de forskellige forbrugsgrupper 

og udviklingen i forbruget af 

frugt og grønt viser undersøgelsen, at livsstadier 

har en afgørende betydning for 

hvor meget frugt og grønt, man spiser. 

Dette er skitseret i livscyklusen. 

De umotiverede er primært de helt unge, 

men også børnefamilier med en travl hverdag. 

Frugt og grønt er ikke en integreret 

del af især de unges hverdag, og denne 

gruppe mangler viden og inspiration til at 

forøge deres forbrug. Derudover spiller en 

lav indkomst kombineret med, at det som 

helt ung kan være svært at forholde sig til 

forebyggelseskampagner uden tvivl også 

Aspirant 

- 30-39 år 

- flere børn 

- 40-49 år 

- højindkomst 

- 40-49 år - ingen børn 

- flere børn - højindkomst 

- højindkomst 

(tid) 

Figur 2. Livscyklus, der viser udviklingen i forbruget af frugt og grønt ud fra de forskellige forbrugsgrupper. 

ind på forbruget af frugt og grønt. Hele 64 

procent af de unge under 30 år spiser således 

under halvdelen af den anbefalede 

mængde. 

Udover de unge er børnefamilierne også 

en af problemgrupperne. Hele 69 procent 

af børnefamilierne spiser under halvdelen 

af den anbefalede mængde og kun fire 

procent af husstande med børn spiser den 

anbefalede mængde. 

Jo flere børn, jo mindre forbrug 

Undersøgelsen viser også, at forbruget 

hos børnefamilierne afhænger af, hvor 

mange børn der er. Når danskerne får flere 

børn, er der en tendens til, at de i væsentlig 

mindre grad får den anbefalede 

mængde. Undersøgelsen giver ingen konkrete 

svar på, hvorfor børnefamilierne har 

endnu sværere ved at efterleve anbefalingen, 

når andet og tredje barn kommer til. 

Mangel på tid og overskud og dermed 

hang til de lette måltidssituationer, der ikke 

skaber konflikter er uden tvivl faktorer, 

der spiller negativt ind på forbruget. 

De ældre spiser mest 

Udviklingen vender igen, når børnene er 

flyttet hjemmefra. Gruppen af grønne og 

grovædere er karakteriseret ved hovedsa- 

- 60+ år 

- lille husstand 

- lav/mellemindkomst 

- 50-59 år 

- ingen børn 

- mellemindkomst 

Umotiveret Aspirant Grøn/Grovæder 


geligt at være 50 år+ - uden hjemmeboende 

børn. Tiden er ikke mere en knap faktor 

kombineret med, at de to grupper i 

kraft af deres alder må forventes at have 

mere fokus på frugt og grønt i forhold til 

sygdomsforebyggelse og sundhedsfremmende. 

Frugt og grønt er en naturlig del af 

disse gruppers hverdag, og de mangler ikke 

ideer til at spise og servere frugt og 

grønt. 

Udfordringer og muligheder 

Det er tydeligt, at de unge under 30 og 

især børnefamilierne oplever store udfordringer 

i forhold til at få spist den anbefalede 

mængde frugt og grønt hver dag. Dog 

har gruppen af aspiranter virkelig potentiale 

for at bevæge sig over i højforbrugsgrupperne. 

Frugt og grønt er allerede en 

vigtig del af deres hverdag, og de har mange 

af de samme holdninger, som både 

’grovæderne’ og ’de grønne’. Aspiranternes 

lave forbrug afspejles først og fremmest i, 

at denne gruppe mangler ideer, viden og 

inspiration til tilberedning af grønsager og 

øget forbrug af frugt. 

Det skal i den forbindelse nævnes, at målgruppen 

for GAUs markedsføringsaktiviteter 

netop er børnefamilierne og primært 

kvinderne, da det stadig er kvinderne, som 

Dansk Landbrugsrådgivning, 

DLBR er et landsdækkende samarbejde mellem 

36 rådgivningscentre og et lands-center, 

der fungerer som viden- og innovationscenter. 

GartneriRådgivningen, der er en del af 

Danskk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 

yder rådgivning til hele gartnerierhvervet, 

herunder producenter af frugt og grønt på 

friland og i væksthuse, producenter af prydplanter 

i væksthuse samt planteskoler. 

GartneriRådgivningen udgiver desuden 2 

fagblade: Gartner Tidende samt Frugt & 

Grønt. Frugt & Grønt udkommer 10 gange 

om året. GartneriRådgivningens ca. 35 

medarbejdere er placeret på 3 kontorer i 

Odense, Skejby og Skælskør. Læs mere på 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Danskernes forbrug af frugt og grønt 

Eksklusiv juice 

Forbrugsgrupper 2007 

Grovæderne 

De grønne 

Aspiranter 

De umotiverede 

53% 

10% 09% 

er ansvarlige for husstandens indkøb af 

dagligvarer. 

Læs mere 

Undersøgelsen giver masser af spændende 

viden og konklusioner, blandt andet en de- 

FORBRUG 

Figur 1. Cirkeldiagrammet viser, hvor mange procent de fire forbrugsgrupper udgør af befolkningen. 

Til højre vises et indeks over udviklingen i forbrugsgruppernes størrelse. 

taljeret beskrivelse af de fire forbrugsgrupper 

ud fra demografiske forhold, viden om 

sæson, holdninger til pris, sundhed, interesse 

for mad, brug af internet med videre. 

For de interesserede kan hele undersøgelsen 

downloades på www.gau.dk l 


28% 

Kilde: Frugt & grønt spørgeskema 2007 + GfK husstandspanel 

GartneriRådgivningen søger annoncesælger til fagbladet 

Frugt & Grønt. 

Jobprofil 

· Opsøgende telefonsalg 

· Opfølgning på eksisterende annonceaftaler 

· Samarbejde med vores annoncesælger på 

Gartner Tidende om annoncer i begge fagblade. 

Vi forventer, at du 

· er udadvendt og kan skabe en god kontakt til vores kunder 

· kan have flere bolde i luften på en gang 

· har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kunder 

og kolleger 

· har kendskab til MS Office – især er det en fordel, 

hvis du er vant til at bruge Excel 

· kan holde hovedet koldt i pressede situationer. 

Det vil endvidere være en fordel, hvis du har erfaring 

med telefonsalg. 

Grovæderne 

De grønne 

Aspiranter 

De umotiverede 

Det er her græsset er grønnere 

Indeks mod 2006 

90,2 

112,9 

108,9 

115,6 

90 95 100 105 110 115 120 

Annoncesælger - deltid 

Vi tilbyder 

· Et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø 

· Gode muligheder for personlig og faglig udvikling 

· Løn efter kvalifikationer 

· Arbejdssted i Odense 

· Arbejdstid 25 timer pr. uge. 

Yderligere information om stillingen på tlf. 2073 7005 hos 

Gartnerichef Jan Jensen Hass. 

Tiltrædelse 1. december eller snarest derefter. 

Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde 

senest 15. oktober 2008. 

Dansk Landbrugsrådgivning, GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV 

Att.: Gartnerichef Jan Jensen Hass 

Ansøgning kan også sendes elektronisk til 

jaj@landscentret.dk

Behov for ny teknik? 

Vi tilbyder 38 års erfaring med 

Produktion 

Udvikling 

Design 

Forsøg 

Modtager af 

ASAE innovations prisen 2004 

GARTNERI – PLANTESKOLE – INDUSTRI 

Vores egenproduktion til grønsager omfatter: 

Høstvogne til blomkål, maskiner til høst og 

behandling af rosenkål – hvidkål – salat – selleri – m.v. 

Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere. 

Udvikling og specialopgaver udføres på bestilling. 

Olden Maskinfabrik ApS 

MARIUS NIELSEN 

Houvej 139 · Ulsted · 9370 Hals 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833, 

E-mail: olden@olden-maskinfabrik.dk 

www.olden-maskinfabrik.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HUMUS 

Slagle- og 

rotorklippere, 

grenknusere og 

rækkefræsere 

WANNER 

Tågesprøjter 

til æbler, pærer, 

kirsebær, 

solbær m.m. 

RAUCH 

Gødningsspredere 

med 

rækkespredeudstyr. 

Vi leverer også: 

Plukkeplatforme - Grenklippere – Traktorfræsere – Ukrudtsprøjter – 

Rækkesprøjter – Rodskærer - Enkornssåmaskiner – 

Radrensere – mm. 

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 62 27 21 95 · Fax +45 62 27 17 39 

Internet: www.tr-maskiner.dk 

Skydsbjergvej 26 

5463 Harndrup 

 

Fax: 6441 9921 

Mobil: 4045 0893 

www.dansk-kedel-kemi.dk 

mail@dansk-kedel-kemi.dk 


Hvordan ser dit gartneri ud om tre år? 

Det var det spørgsmål, som tre gartnere/frugtavlere 

fik i forbindelse med et 

medarbejderseminar i GartneriRådgivningen. 

Hertil var inviteret en producent fra 

hver af tre brancher: Frugtavler Henning 

Jensen, grønsagsavler Axel Månsson og 

blomstergartner Steen Thomsen. De skulle 

alle komme med deres bud på, hvor deres 

virksomheder ville være om tre år, samt 

hvilke behov de ville have for rådgivning til 

den tid. 

Det viste sig hurtigt, at der er en del forskelle 

mellem de tre brancher, men der er 

også en del fællestræk, blandt andet de 

stigende omkostninger, som rammer hele 

erhvervet. 

I forhold til rådgivningen mente de tre indbudte, 

at rådgivningen skulle udvikle sig 

indenfor følgende områder: 

- Internationalisering (særligt inden for 

frugt men også indenfor de øvrige grene 

i erhvervet). 

- Produktionsaftaler, hvor rådgivningen står 

med ansvaret for den daglige drift og bliver 

aflønnet i forhold til, hvad der høstes/sælges 

fra det aftalte areal/område. 

- Sparringspartnere indenfor innovation/ 

fund raising. 

- Økonomisk rådgivning med forståelse 

for det faglige miljø. 

- It-værktøjer, der kan anvendes til registrering. 

Fagnørder eller proceskonsulenter 

Efterfølgende blev der diskuteret mange 

facetter af rådgivningen, blandt andet 

hvad har vi brug for i fremtiden: ’Fagnør- 

Ingen gødning med 

ammoniumnitrat til private 

Fra 1. september 2008 blev det forbudt at sælge gødning med 

over 16 procent kvælstof, hvis kvælstoffet stammer fra ammoniumnitrat. 

Forbudet sker som led i regeringens anti-terrorpakke 

II. Højkoncentreret ammoniumnitratgødning har hidtil været 

frit tilgængeligt og kan relativt let bruges til fremstilling af 

bomber. Gødningsbomber har været en typisk metode ved terrorangreb, 

og ammoniumnitratgødning indgik eksempelvis i 

Vollsmose-sagen. Sprængningsforsøg viser, at gødning med over 

16 procent kvælstof fra ammoniumnitrat kan bruges til at fremstille 

bomber med stor sprængkraft. Derfor er forbudsgrænsen 

sat ved indhold af ammoniumnitrat svarende til 16 procent 

kvælstof. 

Forbudet gælder ikke for salg til professionelle jordbrugere. Det 

betyder, at jordbrugere, der er registreret hos Plantedirektoratet, 

og som har tilladelse til at købe afgiftsfri kvælstofgødning, fortsat 

må købe gødning med ammoniumnitrat. 

Forbudet gælder heller ikke for salg til virksomheder, der bruger 

gødningen ved erhvervsmæssig vedligeholdelse af golfbaner, 

parker, haver, idrætsanlæg eller lignende. 

Forbudet gennemføres ikke kun i Danmark men i hele EU. 

der’ eller ’procesorienterede konsulenter’. 

Der er ikke noget entydigt svar på dette 

spørgsmål, men fagligheden er utrolig vigtig, 

og samtidig er der også behov for en 

meget procesorienteret forståelse. Så en 

sammenblanding er et godt bud på ovenstående 

spørgsmål. 

Optimering af rådgivning 

Det er meget tydeligt, at erhvervet ændrer 

sig kraftigt i disse år. Derfor er der også et 

stort behov for, at GartneriRådgivningen 

tager denne udvikling alvorlig. Formålet 

med medarbejderseminaret var, at vi ger- 

RÅDGIVNING 

UDVIKLING - GartneriRådgivningen optimerer rådgivningstilbudene, så de passer til de krav, 

som fremtidens gartneri stiller. 

ne vil finde ud af, hvor vore kunder er på 

vej hen med deres virksomheder. På baggrund 

af denne viden ønsker vi at optimere 

rådgivningstilbuddene sådan, at de rammer 

kerneområderne i erhvervet. Herved 

tror vi på, at GartneriRådgivningen fortsat 

vil være en attraktiv medspiller i forhold 

de enkelte kunder men også i forhold til 

erhvervet generelt. 

Medarbejderseminaret er således et trin 

på vejen til at skabe en overordnet strategi 

for GartneriRådgivningen. 

RÅDGIVNINGSLEDER OLE BLOCH ENGELBREDT 

Fransk oprør over lave priser 

Franske frugt- og grønsagsavlere har været på barrikaderne for 

at protestere over deres vilkår. De er utilfredse med de lave priser, 

og for at gøre forbrugerne opmærksomme på de fordyrende 

mellemled, solgte producenterne i august og september deres 

varer direkte til forbrugerne til den pris, som de normalt får 

hos deres aftagere. Som eksempel kan nævnes meloner til én 

euro stykket og tomater til én euro kiloet. 

Operation ’direkte salg til forbrugerne’ fandt sted fra supermarkeder 

og gademarkeder. Blandt andet lagde et af de største hypermarkeder 

i Paris, Auchan, med 20.000 kvadratmeter butiksareal, 

plads til aktionen. Supermarkedet var begejstret for aktionen, 

fordi det opnåede den kæmpe sidegevinst, at der kom 

mange flere kunder i butikken. 

Det franske prisdilemma udspringer af, at landet har mange små 

producenter og en struktur, hvor en vare ofte er gennem fire eller 

fem mellemhandlere, inden den lander i supermarkedet, skriver 

magasinet FoodCulture. 

Den franske regering og landbrugsminister Michel Barnier bakkede 

op om frugt- og grønsagsavlernes aktion. Men krisen kradser 

også hos producenterne i mejeri- og svinesektoren. Derfor 

forudser statskonsulent Carsten Philipsen, at hele strukturen 

skal ændres, hvis problemerne skal løses permanent. 


Bestil dine jordbærplanter til sæsonen 2009 nu! 

ProPlant 

Bendt Pyndt Karl Dyhre Erik Pedersen Geert Lodberg 

Tlf. 20 15 98 30 Tlf. 40 75 48 55 Tlf. 40 37 02 10 Tlf. 40 14 07 22 

Weibull Danmark A/S · Tonsbakken 10 · 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 75 00 · Fax 44 92 75 02 · forhandlerkontakt@weibulls.com 

Tre trin 

Sådan er vores produktionsproces. 

Og du kan træde ind i den, hvor du vil. Dit udbytte 

bliver i alle tilfælde grafisk kommunikation der virker. 

Du har måske en løs skitse, hele teksten og 

billederne. Eller en trykklar pdf-fil. 

Uanset hvor du står, så tager vi over derfra. 

Vi kan nemlig gå hele vejen for dig. Fra idé til færdigt 

tryk – eller køreklar hjemmeside, for det laver vi også. 

Fortæl os, hvad det er for en opgave, dine tryksager 

skal løse, og vi klarer resten. 

Hos os kan du få hele spektret af tryksager. 

Én kontakt – alverdens muligheder. 

Ring eller mail til os og få tilsendt en brochure, der 

beskriver hvordan vi laver grafiske løsninger. 

Odensevej 9 · 5750 Ringe 

Telefon 62 62 22 77 · Telefax 62 62 22 73 

ringe@mark-storm.dk · www.mark-storm.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hurtigt annonceekspedition 

i Frugt & Grønt 

Kontakt Morten Nielsen 

Telefon 87 40 66 03 

GartneriRådgivningen 

KEND INSEKTERNE 

- kom skaderne i forkøbet 

Tilbud 

250 kroner 

+ moms og forsendelse 

Billedatlas og ordbog 

med 358 farvebilleder 

fordelt på 180 sider 

P 

GartneriRådgivningen 

Tlf. 87 40 66 32 · alm@landscentret.dk 


Den vådeste august i 40 år 

August blev en meget våd måned. Der faldt i gennemsnit ud over 

landet 146 millimeter regn, og det er 79 millimeter mere end normalt. 

Der var forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i 

Syd- og Sønderjylland med 180 millimeter for regionen som gennemsnit, 

mens der på i Vestsjælland og Sydsjælland samt Lolland/Falster 

kom mindst med 126 millimeter. Det er den vådeste 

august i 40 år og den tredje vådeste august siden de landsdækkende 

målinger startede i 1874. Kun august 1891 og august 1963 

var vådere med henholdsvis 167 og 155 millimeter. På fjerdepladsen 

skal vi blot to år tilbage. I august 2006 kom der 145 millimeter 

regn for måneden som helhed. 

August måned blev lidt varmere end normalt. Gennemsnitstemperaturen 

endte på 16,5°C for landet som helhed, hvilket er 0,8°C 

over normalen beregnet på perioden 1961-1990. 

Der var varmest på Bornholm med 17,4°C i gennemsnit, mens 

Midt- og Vestjylland var koldest med 16,1°C. Landets højeste 

temperatur på 30,4°C blev målt på Lolland den 1. august, mens 

månedens laveste temperatur på 5,1°C blev målt om natten til 

den 16. august i Midtjylland. 

Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i august 2008 i 160 

timer, hvilket er 26 timer under normalen. Mest sol fik Nordjylland 

med 181 timer i gennemsnit, mens der i Syd- og Sønderjylland 

kom mindst med 145 soltimer i gennemsnit. 

Alt i alt en varm og solrig sommer 

Kalendersommeren 2008 - juni, juli og august - fik en middeltemperatur 

på 16,4°C i gennemsnit for landet som helhed. Det er 

1,2°C over normalen beregnet på perioden 1961-1990. Rekorden 

for varmeste sommer er fra 1997 med 17,7°C. Den koldeste sommer 

er fra 1987 med 13,4°C. 

Sommeren 2008 blev forholdsvis våd. Der faldt 240 millimeter, 

hvilket er 52 millimeter over normalen. Mest nedbør kom der i 

Syd- og Sønderjylland med 282 millimeter, mens der i Vest- og 

Sydsjælland samt Lolland/Falster kom mindst med 193 millimeter. 

Rekorden for den vådeste sommer er 323 millimeter nedbør. 

Den tørreste er fra 1976, hvor der blot faldt 49 millimeter regn. 

Sommersolen skinnede i 2008 i 721 timer, hvilket er 130 timer 

over normalen. Det er den sjette solrigste sommer siden de landsdækkende 

målinger startede i 1920. Den solrigeste sommer er fra 

147 med 770 soltimer, mens den solfattigste er fra 1987 med 

396 timer. 

Landstal for august 2008. Kilde: DMI. 

Middeltemperatur 16,5ºC (normal 15,7ºC) 

Nedbør 146 millimeter (normal 67 mm) 

Sol 160 timer (normal 186 timer) 

Agromek i november 

Når Agromek afvikles for anden gang i år – 25.-29. november – 

vil maskiner til entreprenørarbejde og til pleje af haver, parker 

og andre grønne områder være præsenteret i stort omfang i 

Messecenter Herning. Den grønne sektor omfatter anlægsgartnere, 

golfklubber, kirkegårde, boligselskaber samt tekniske forvaltninger 

i det offentlige, der har ansvar for anlæg, drift og vedligehold 

af veje og stier samt parker og andre grønne områder. 

Havne, lufthavne og militæret bruger også materiel, som nu bliver 

vist på Agromek. 

Denne udvidelse af Agromek, der hidtil især har været målrettet 

til landbrug i ind- og udland, er resultat af en aftale mellem Agromek 

og Maskinleverandørerne, der er organisation for leverandører 

af entreprenørmaskiner og for maskiner til park, vej og anlæg. 

Kalender 2008 

14.-17. okt. International Hortifair, Amsterdam. 

19.-23. okt. Sial, Paris. 

13.-15. nov. LIB, Fredericia 

25.-29. nov. Agromek, Herning. 

Frugt og grønt 

er en vigtig kamp-arena 

DIVERSE 

Dagligvarekæderne satser på at profilere sig på frugt- og grøntområdet, 

og de lurer for tiden på hinanden for at være med i 

kampen. Frugt og grønt hører til blandt de fødevarer, der er blevet 

markant dyrere de seneste par år, og discountkædernes store 

andel af det salg er en hovedårsag til, at området kastes ind i 

de øvrige kæders aktuelle pris-profileringskamp, skriver Dansk 

Handelsblad. 

Hos Coop Danmarks varehuskæde Kvickly siger foodchef Søren 

Ebbesen til bladet, at han holder et ekstra vågent øje med konkurrenternes 

prissætning, når kædens et år gamle ’fast lav pris’program 

bliver justeret. 

Købmandssektoren flagskib SuperBest har med helsidesannoncer 

i landsdækkende aviser blandt andet markeret sig med, at 

der er frit valg af 10 frugter for en tyver. Ifølge SuperBest administrerende 

direktør Frank Sørensen er frugt og grønt en af de 

vigtigste parametre, når kunderne vælger butik. Derfor er det 

vigtigt at være attraktiv på det område. 

OPPROFILERET - Sundhedsbølgen har fået salget af frugt og grønt 

til at vokse de senere år, og stort set alle dagligvarkæder satser på 

at få deres del af væksten. 

Spring søndagsbøffen over 

Lederen af FNs klimapanel, Rajendra Pachauri, opfordrer til en 

kødløs dag om ugen for at skåne miljøet. Forslaget, der kommer 

for at nedbringe den globale opvarmning, er det mest kontroversielle 

i relation til, hvad det enkelte individ kan gøre for at 

nedbringe CO2-udslippet og få et bedre miljø. 

Kostomlægning er nemmere end at gennemføre store ændringer 

i for eksempel transportsektoren. 

Ifølge Berlinske Tidende anslår FNs fødevareorganisation FAO, 

at kødproduktion står for op mod en femtedel af de udledte 

drivhusgasser. Det skriver LandbrugsAvisen. 

Rajendra Pachauri bliver mødt med protester fra landmænd og 

fødevareindustrien. For eksempel giver sammenslutningen af 

britiske svineproducenter udtryk for, at de er udsat for uretfærdige 

angreb. 


Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske i de 

bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Aktuelle BEHOLDNINGER se på: 

www.vesterskovgaard.dk 

Efterår 2008 / forår 2009. Du kan endnu nå at få opfyldt 

specielle ønsker vedr. planter af såvel nye som gamle, 

sunde og højtydende frugtsorter inden for både industriog 

konsumfrugt. Også mange sorter specielt velegnet til 

økologisk produktion. 

Mangler du inspiration til hvilke sorter, der skal plantes, er 

du altid velkommen til at besøge planteskolen eller ringe. 

Indhent uforbindende tilbud. 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: vesterskovgaard@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 

Bredt program 

til ren- og vedligeholdelse 

Traktorer fra 26 til 92 HK. Tohjulede traktorer fra 5 til 

13 HK, bredt program af rotor- og slagleklippere, 

fræsere, rotorharver + mange andre redskaber. 

Importør: 

Sønderup Maskinhandel A/S 

Tlf. 98 65 32 55 · www.bcsmaskiner.dk 

SORTERINGSANLÆG 

RÆKKERENSNING 

4800 Nykøbing F Holger Brodthagensvej 6 Telf. 54 85 32 99 

4900 Nakskov Heimdalsvej 9 Telf. 54 92 19 11 

4640 Faxe Rønnedevej 52 Telf. 56 71 33 30 

Specialmaskiner 

Såning - lægning - plantning - jordtilberedning 

Præcisions såmaskiner Plantemaskiner 

Kam/Bedformer 

Haarby HSK 

Løglægger 

Importør: 

Haarby Smedie 

Stennedlægningsfræser 

Løglægger 

Kartoffellægger-hypper-frilægger-plastudlægger 

Præcisions såmaskiner 

• Sortering 

• Indlagring 

• Veje palleteringsanlæg 

Vi bygger din renser, så den passer til dine afgrøder og 

jordforhold. Finger Weeder renser mellem dine planter. 

Kontakt: Kurt Ødegaard, mobil 61 20 93 02 direkte tlf. 54 76 02 51 

Køb / salg af maskiner / reservedele · Reparation / eftersyn m.m. 

Specialværksted for énkornssåmaskiner · Den personlige kontakt/service 

Forår 2009 

VIGTIGT 

Bestil din maskine nu 

& Kunstsmedie ApS 

Tlf. 64 73 21 50 • 20 74 42 84 

E-mail: info@haarbysmedie.dk • www.haarbysmedie.dk 


ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Telefon 97 16 25 22 

Brevi rækkefræsere 

● Ukrudtsbekæmpelse i 

rækkekulturer 

● Kan tilpasses alle rækkeafstande 

● F. eks. jordbær, grøntsager m.m. 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

Kontakt os og 

få et tilbud 

Bomfords populære 

gårdmaskine Kestrel S 

opgraderet med: 

● Ekstra kraftig chassis 

● Power Slew med transportstilling 

bag traktor 

● Større hydr. kapacitet 

● Kraftigere arm med 5 m rækkevidde 

● Hydr. påkørselssikring 

● Flydestilling på hoved og arm 

Introduktionspris: 99.900,spar 

24.400,- 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

Trunderupvej 1 D · 5683 Haarby 

Tlf. 64 73 16 20 · Telefax 64 73 16 28 

e-mail: fimo@mail.dk 

Mellemsvær 

model B60 

Kampagnepris: 

1,55 m – 20.900 kr. 

1,85 m – 21.900 kr. 

2,05 m – 22.900 kr. 

Brevi fræsere 

● Solide fræsere til alle behov 

● Arbejdsbredde fra 85-500 cm 

● Størrelser fra 15-320 hk 

Slasher marktrimmere 

(1,2m - 2,1 m) 

● Heavy Duty rotorblade med vinger 

● Flydende topstangfæste 

● Justerbar klippehøjde 

● Punkterfri lamineret støttehjul 

● Modeller helt op til 6 m 

Priser fra 13.900 kr. 

Ring til os for yderligere information! 

HAR DU OPGAVEN – HAR VI MASKINEN 

Nyhed 

Plukketraktor 

Plukketraktoren er ideel til plukning af 

æbler, pære og kirsebær, da den har en 

lav læssehøjde. 

• Motoren yder 25 hk. 

• 3 cylindret dieselmotor 

• Hydrostatisk fremdrift 

Bestil nu til kommende sæson pga. 

leveringstid. 

HLS MASKINER 

FRUGT-, BÆR- OG LANDBRUGSMASKINER 

Lillemarksvej 6A · 5600 Faaborg · Tlf. 24 60 97 28 

www.hlsmaskiner.dk 

Beskæring 

Praktisk udstyr i 

professionel kvalitet 

• Felco 

• Silky 

• ARS 

• Wolf Garten 

Se hjemmeside eller bestil 

gratis katalog 

Tlf. 57 83 01 10 · www.dansk-skovkontor.dk 


ELKÆRS MASKINSALG 

ODENSEVEJ 82 – 5853 ØRBÆK 

TLF. 65 33 13 31 – FAX 65 98 19 62 – BIL 20 29 30 31 

WWW.ELKAER-MASKINER.DK 

EMS_ELKAER@POST.TELE.DK 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

FYNS 

Aut. Kølefirma 

KØLE- OG 

KLIMATEKNIK 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

DØGN- 

SERVICE 

Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 - 4160 Herlufmagle 

55 50 13 06 

ApS 

Døgnvagt Koldt og godt! 

www.jensen-koel.dk post@jensen-koel.dk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

Næste nummer af 


er et dobbeltnummer 

og udkommer 

1. november 2008 

Deadline for 

annoncer er 

10. oktober 2008 

– Vi tilbyder optimale løsninger til 

overdækning af bær. 

– Tunnellerne er tilgængelig med almindelige 

traktorer og er lette at anvende. 

– Tag kontakt for et uforpligtende 

tilbud 

Info och video på 

www.pellenc.dk 

Proffsverktyg 

Undvik förslitningsskador! 

Avgasfri, vibrationsfri, stark, 

robust, bullerfri, kraftfullt 

litiumbatteri med extra lång 

driftstid, miljövänlig. 

Effektivisera din arbetsmiljö! 

Tel. +46 (0)414-242 60 

Få tag 

på bærrene 

www.haygrove.co.uk 

Sekatör 

(elsaks) 

Stångsåg, 

3 meters 

teleskop 

Tænker De på vanding af 

grønsager til næste sæson 

Nye boringer samt rensning og aktivering af 

eksisterende boringer. Pumpeinstallationer udføres 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

Solbær og ribs 

Statskontrollerede 1- og 2-årige planter sælges. 

Plantning med 2-rækket maskine udføres. 

Dickows Planteproduktion – Næstved 

Kontakt – 2124 6325 / 5544 5325 

JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

486 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2008 

FLEVO 

PLANT 

NÆSTVED 

BRØNDBORING APS 

Erantisvej 53 · 4700 Næstved 

Kontor tlf. 55 72 02 34 · Værksted tlf. 55 45 62 33 

Plantagetraktorer 

MF og Holder, nye og brugte, sælges billigt 

Henvendelse 40 31 30 88 

S L I D D E L E T I L U G E R L Ø S E 

Grønthøster, radrenser, halmsnitter, rækkekultivator, 

plantemaskine, græsslåmaskine, grenknuser og skovmaskiner. 

FØRES PÅ LAGER – ØVRIGE RESERVEDELE FREMSTILLES EFTER OPGAVE 

STENSTRUP MASKINFABRIK 

Tømrervænget 4 · DK.4700 Næstved · Tlf. 5570 0598 · Fax 5570 0793 

www.stenstrupmaskinfabrik.dk · E-mail: mail@stenstrupmaskinfabrik.dk 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk

A R B E J D S F O R M I D L I N G 

Jordbæransvarlig søges 

Vi søger ansvarsbevist medarbejder til pasning af vores jordbær 

med tiltrædelse 1-11-2008. 

Du vil få afgrøde ansvar for vores bærproduktion, i samarbejde 

med undertegnede. Du vil stå for etablering, pasning og afvikling 

af høst. Derforuden kan du deltage i markarbejde og opgaver, der 

er knyttet til nogle af vore andre afgrøder. 

Du vil blive en del af et team på 10 yngre medarbejder, hvor 

samarbejde og sparring spiller en stor rolle. Du vil få et meget 

nært samarbejde med driftsleder om den daglige planlægning. 

Du vil også i noget omfang komme til at arbejde sammen med 

landbrugspraktikanter fra Litauen. 

I den fremadrettede udvikling af vores bærproduktion vil du være 

en af nøglepersonerne. 

Vi har ordnede arbejdsforhold, løn efter anciennitet og overenskomst. 

Vi kan tilbyde lejemål i selvstændig lejlighed tæt på virksomheden. 

Yderligere oplysninger kan fås hos Jens K. Kjeldahl tlf.: 

20416457, mail jkk.kjeldahl@samso.com. Send eller mail din ansøgning, 

vedlagt CV og dokumentation for uddannelse til: 

Brdr. Kjeldahl 

Att.: Jens K. Kjeldahl 

Nordby Kirkevej 2, 8305 Samsø 

Fast stilling som rådgiver 

på eple og plomme 

Ved Frukt- og Bærrådgivningen Øst (FBØ) vil det bli ledig stilling som rådgivar 

på eple og plomme frå og med 1. Januar 2009. 

Frukt- og Bærrådgivningen Øst (FBØ) er eit rådgivningskontor med om lag 

170 medlemmer i Vestfold, Buskerud, Akershus og Østfold. Kontora er lokaliser 

sentralt på Austlandet i Lier. I same lokale sit blant anna Lier og Omegn 

Forsøksring og Landbrukskontoret for Røyken, Hurum og Lier. FBØ dekkar 

fagfelt innan frukt og bær, både konvensjonell og økologisk dyrking. 

Det er i dag tilsatt 3 rådgivarar (2,5 stillingar). 

Arbeidsoppgåver vil i hovudsak bli rådgivingsarbeid og prosjekt- og forsøksarbeid. 

Fortrinnsvis utdanning frå UMB eller tilsvarande er ønska. Men søkarar 

med annen relevant bakgrunn vil bli vurdert. Erfaring frå rådgivingsarbeid innan 

landbruk eller frå praktisk erfaring innan produksjon, vil bli vektlagt. 

Vi kan tilby interessante og utfordrande arbeidsoppgåver i eit aktivt miljø, gode 

moglegheiter for faglig utvikling og lønn etter avtale. 

Spørsmål angåande stillinga kan rettast til dagleg leiar Gabriela Lundberg 

Tlf: 32 84 55 11, 91 61 08 52 

Skriftlig søknad med CV, attestar og vitnemål sendast: 

Frukt- og Bærrådgivningen Øst 

Foss Gård, 3400 LIER 

Eller elektronisk til 

gabriela.lundberg@lfr.no (hugs å 

sende med alle vedlegg) 

Søknadsfrist 20. oktober 2008. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Købes 

Schaumann kirsebærhøster – sejlmaskine 

Henvendelse: Flemming Jørgensen, 22122312 

Solbærryster sælges 

mrk. Berrymaster 

1 stk. selvkørende 4WD 

1 stk. bugseret m. tilhørende reservedelsmaskine 

Henvendelse: Barnehøjgård - Telefon 62 61 23 35 

Gårdmosteriet 

Vi tilbyder at 

• presse dine æbler 

• tappe din egen most på flasker 

Begge dele på fuldautomatisk anlæg 

Henvendelse, Flemming Jørgensen 

Telefon 22 12 23 12 


 

Sælges 

• Nem traktor til rækkeafgrøder 

MF 4255. 4 hj træk Årg. 1999 , 2200 timer, lav front, 

frontlift, frontvægt, sprøjtehjul komplet, incl. fælgplader, 

tvill.hjul bag, velholdt pris 185.000 dkr. 

• 2 rk. solbærsprøjte, selvkørende. 

• 2 stk. Grundfoss dykpumpe SP26+Sp16 

• Gødningsblander, ledetals-PH styret, incl. pumpe og 

trykbeholder, 

• Div. ventiler/computer/fittings til drypvanding. 

Svend Jensen, sj@sydfynsmail.dk, mobil 20630078

Vore maskiner 

er klar til næste sæson 

ER DINE? 

Se din nye maskine på www.skaerbaekmaskinforretning.dk 

Dragone K1 Dragone GL2+2 

Victor Joanna 3 

Rækkefræser fra Badalini 

til alle formål 

Op til 15 rækker. Se mere på www.badalini.it 

Importør: 

SKÆRBÆK MASKINFORRETNING 

Bent Sørensen · Åbenråvej 17 · 6780 Skærbæk 

Tlf. 0045 74 75 12 05 · Fax 0045 74 75 05 55 

www.skaerbaekmaskinforretning.dk 

info@skaerbaekmaskinforretning.dk 

Returadresse: 


Hvidkærvej 29 

5250 Odense SV

Producerer selv sine grønsagsfrø - Gartneribladene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?