Film omkring det grønne bord”
Film omkring det grønne bord”
Film omkring det grønne bord”
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Film</strong> <strong>omkring</strong> <strong>det</strong> <strong>grønne</strong> bord<br />
Ved Majken Tang Koch<br />
Andre udtryksformer i undervisningen<br />
og ved eksamensbor<strong>det</strong>
<strong>Film</strong> <strong>omkring</strong> <strong>det</strong> <strong>grønne</strong> bord<br />
9.00 - 9.25 Tekst- & prøvegrundlaget<br />
9.25 - 10.00 <strong>Film</strong> i undervisningen – romanens sprog<br />
– filmens sprog<br />
10.00-10.15 Kaffe<br />
10.15-11.15 Stil – lys, klip, komposition, kamerabevægelser mm.<br />
11.15-12.15 Form & struktur – subjektivitet og fortællere i film<br />
12.15-13.00 Frokost<br />
13.00-14.00 Form & struktur – Forløbsanalyse<br />
14.00-14.45 Indhold – præmis, aktantmodeller og orkestrering<br />
14.45-15.00 Kaffe<br />
15.00-15.30 <strong>Film</strong> og genrer
Tekstgrundlaget
Tekstgrundlaget
Tekstgrundlaget
Tekstopgivelser<br />
Tekstgrundlaget<br />
Der skal til begge prøver (FSA – FS10) opgives<br />
eksempler på de andre udtryksformer (foto, lyd,<br />
video, maleri, publikation, netsider)<br />
2 eksempler inden for fiktion og 2 inden for sagprosa<br />
FS10 – ”<strong>Film</strong> som hovedværk”
Prøverne<br />
Det enkelte prøveoplæg skal have sammenhæng med<br />
opgivelserne og være udformet således, at flere af fagets<br />
områder kan inddrages. Der indgår et krav om analyse &<br />
fortolkning<br />
Fortolkning: hvad udtrykker teksten, filmen, reklamen<br />
mm.
Mindst et eksempel på De andre udtryksformer som<br />
fiktion og mindst et eksempel som fakta<br />
Et oplæg må ikke omfatte mere end én tekst, ét billede,<br />
én reklame, én lydoptagelse, én video eller lignende<br />
Dansk sprog!<br />
Prøverne - A<br />
Oplæsningsdel (fx anmeldelse eller manusuddrag) vedlagt<br />
(ingen krav om fortolkning hertil)<br />
Vejledende: klip af max 8 min.<br />
Evt. uddrag fra spillefilm (kort resumé til elev og censor)
Synopseprøven<br />
Prøverne - B<br />
Mindst et eksempel på de andre udtryksformer inden<br />
for fiktion og mindst et inden for fakta<br />
Klassen vælger fordybelsesområder ud fra opgivelser<br />
(Læreren skal sikre at områderne er er repræsentative<br />
for tekstopgivelserne – de andre udtryksformer skal<br />
være repræsenteret)<br />
Eleven trækker et fordybelsesområder – overværet af<br />
skoleleder<br />
Eleven bruger 10 lektioner på prøveoplæg og synopseudarbejdelse.<br />
Læreren vejleder
Oplægget (tekstvalget) sammensættes af eleven<br />
under lærerens vejledning. Læreren skal sikre, at<br />
der er rimelighed i oplægget. Ikke for stort, ikke for<br />
småt. Klip kan her være af længere varighed (fx<br />
uddrag fra spillefilm)<br />
Dansk sprog!<br />
Prøverne - B<br />
Oplæsningsdel – eleven vælger et tekststykke<br />
Mulighed for to tekstvalg inden for samme<br />
medie/klip (9.klasse). Eventuel komparativ analyse
Eleven skriver synopse:<br />
Prøverne - B<br />
1. side: Navn, prøveniveau, titel på fordybelsesområde,<br />
præsentation af prøveoplæg og begrundelse for valg<br />
2. side: Disposition for mundtlig prøve, præsentation af<br />
analyse og fortolkningspunkter, præsentation af<br />
perspektiveringsområder, kildefortegnelse<br />
Synopsen indgår ikke i den endelige vurdering
Romanens sprog – filmens sprog<br />
Først og fremmest er der Blue. Senere er der White, og så er<br />
der Black, og forud for historien er der Brown…<br />
Ste<strong>det</strong> er New York, tiden er nutid og ingen af delene vil<br />
nogen sinde forandres…<br />
Det må retfærdigvis siges, at Blue finder <strong>det</strong> hele lidt<br />
ejendommeligt. Men <strong>det</strong> vil være at gå for vidt at sige, at<br />
han på <strong>det</strong>te tidspunkt har betænkeligheder.<br />
Poul Austers Genfærd (New York-trilogien)
<strong>Film</strong>analyse – Hvordan?<br />
Hvordan ser en tanke eller følelse ud?<br />
Bun<strong>det</strong> af rum & handling<br />
Indhold Form & struktur Stil<br />
Symbolbrug<br />
Handlingstendenser/ fx<br />
glæde (totalbilleder),<br />
angst (nærbilleder af<br />
øjne, tabe noget)<br />
Handlingskonsekvenser<br />
/ fx vrede (slå på<br />
noget)<br />
Vægt i fortælling:<br />
Alvidende/subjektive<br />
fortællere<br />
Dramaturgi<br />
Underlægningsmusik<br />
Telebilleder<br />
Vidvinkel
Romanens sprog – filmens sprog
100 m fri<br />
Fortidens spøgelser skal ryddes af vejen …<br />
Hvordan ser en tanke ud?<br />
Spring mellem tid og sted…<br />
Symbolbrug og handlingstendenser: Vand, genfødsel,<br />
vejrtrækning mm.<br />
Fortællere… hvorfra fortælles der?<br />
Hvordan opleves <strong>det</strong> sete?
100 m fri
100 m fri
Billedbeskæring<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Supertotal Halvnær<br />
Total Nær<br />
Halvtotal Ultranær
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Klip fra Kuppet (0.27) Dennis Petersen, 2000<br />
Når man på film skal formidle en persons tanker og indre liv, er<br />
<strong>det</strong> vigtigt at gå tæt på personens øjne og give tilskueren god<br />
tid til at aflæse deres blik og følelser
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Klip fra Pin up (4.35), Mats Olof Olsson, 1995<br />
Man kan også bruge nærbilleder til an<strong>det</strong> end at vise følelser.<br />
Man kan fx. opbygge spænding ved at fokusere på <strong>det</strong>aljer og<br />
nægte tilskueren den information, vi gerne vil have
Billedkomposition<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Vandrette linier – skaber ro og balance<br />
Lodrette linier – understreger <strong>det</strong> monumentale og<br />
magtfulde<br />
Diagonale linier – understreger action, bevægelse og<br />
agressivitet<br />
Kælkede (skæve) linier – skaber uro og fare<br />
Forgrund, mellemgrund og baggrund – skaber en<br />
illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Klip fra Manden der havde en grønthøster i<br />
hove<strong>det</strong>, Søren Kragh-Jacobsen, 2006<br />
Bemærk nærbillederne og de mange kælkede linier
S/h og farver<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Sort/hvid - udtryk for <strong>det</strong> autentiske i dokumentargenren og<br />
<strong>det</strong> realistiske i spillefilmen<br />
Farver kan bruges bevidst for at understrege en særlig<br />
stemning<br />
- røde og gule farver - varme og nære<br />
- blå og <strong>grønne</strong> farver - kolde og fjerne<br />
- blandingsfarver (violet) - disharmoniske og uklare, både<br />
tiltrækkende og frastødende
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Farver kan også have symbolsk betydning<br />
Hvid – renhed, uskyld, kyskhed MEN også fornuft<br />
Gul – lys, varme, munterhed MEN også falskhed<br />
Grøn – håb, ungdom MEN også umodenhed, kølighed<br />
Sort – død, sorg, melankoli MEN også styrke og autoritet<br />
Blå – <strong>det</strong> tillidsvækkende, rolige og neddæmpede MEN også<br />
deprimerende og melankolske<br />
Rød – kærlighed, lidenskab MEN også blod og fare
Lys<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Low key – lyssætning, der generelt er mørk i tonen og<br />
benytter skygger som filmisk virkemiddel<br />
High Key – lyssætning, hvor alle dele af bille<strong>det</strong> er oplyst<br />
Ovenlys - falder naturligt<br />
Modlys - glorificerer<br />
Sidelys - skaber dualitet, splittelse<br />
Nedefra - mystificerer
Kameravinkler<br />
Normalperspektiv<br />
Frøperspektiv<br />
Fugleperspektiv<br />
<strong>Film</strong>ens stil
Kamerabevægelser<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Panorering - kameraet står stille og bevæger sig vandret<br />
fra venstre mod højre (eller omvendt)<br />
Tiltning - kameraet står stille og bevæger sig lodret op<br />
eller ned<br />
Travelling - hele kameraet bevæger sig og følger motivet,<br />
så man samtidig kan vise miljøet<br />
Håndholdt kamera - rystede billeder som ifølge vores<br />
konventioner gør scenen mere autentisk
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Klip fra Dykkerdrengen (0.22)<br />
Morten Giese, 2000<br />
Bemærk hvordan kameraet følger<br />
drengen tæt i bl.a. svømmehallen<br />
Bemærk også billedkompositionen<br />
samt brug af lys og mørke i<br />
lejligheden
Klipning<br />
Kontinuitetsklipning<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Usynlig eller sømløs klipning<br />
Sammenhæng mellem indstillingerne (fra A til B til C)<br />
Klip i bevægelse - der klippes i bevægelsesretning<br />
Point-of-view - der klippes mellem tre indstillinger, der<br />
viser en person, som ser noget 1) Lead-in 2) Point-of-view<br />
3) Follow-up<br />
Match-cut - der klippes fra et billede, hvor tilskuerens<br />
fikseringspunkt falder sammen med <strong>det</strong> næste billedes<br />
fikseringspunkt (visuelt, auditivt, metaforisk)
A-kontinuerlig klipning<br />
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Synlig klipning - mangel på sammenhæng mellem indstillingerne (fra<br />
A til Z til G), - spring i tid, rum og handling<br />
Jumpcuts - der klippes i indstillingen, så <strong>det</strong> virker som om<br />
bille<strong>det</strong> hopper<br />
Montage - en række fragmentariske, ukontinuerlige, korte<br />
indstillinger. Ofte bruger man underlægningsmusik til at skabe<br />
kontinuitet.<br />
Krydsklipning – man klipper mellem to eller flere handlinger for at<br />
skabe forbindelse mellem dem
<strong>Film</strong>ens stil<br />
Klip fra Perker (1.00), Dennis Petersen, 2002
Form & struktur – subjektivitet og fortællere<br />
Der er mange måder at skabe subjektivitet på:<br />
Vægten i fortællingen er koncentreret om en eller få karakterer<br />
Vi deler primært syn (POV) med en karakter<br />
Vi hører måske den ene karakter tale direkte til os – en jegfortæller<br />
(VO)<br />
Symbol og farvebrug stemmer fortællingen i bestemt subjektiv<br />
retning<br />
Beskæring, perspektiv eller kælkede linier farver fortællingen i<br />
en bestemt subjektiv retning<br />
Underlægningsmusikken skaber subjektivitet
Form & struktur – subjektivitet og fortællere<br />
Fortælleren<br />
Bamses billedbog
Form & struktur – subjektivitet og fortællere<br />
Point of view<br />
Når vi deler en fiktiv persons syn og oplevelser, ser vi<br />
med subjektive øjne, men vi går samtidig glip af noget<br />
an<strong>det</strong> - vores syn begrænses<br />
Et POV skal altid forankres, dvs. vi skal vide hvem der<br />
ser, hvad der ses, og tilbage til hvem der ser
Form & struktur – subjektivitet og fortællere<br />
Perceptuelt pov – som man ser!<br />
(Som den fiktive person ser)<br />
Funktionelt pov – som om man ser!<br />
(Over skulder)<br />
Konceptuelt pov – som man føler!<br />
(Fortælleren indlæser en tilstand i pov’et eller en hel<br />
scene fx. varsler og antydninger vedrørende følelser og<br />
stemninger)
Lyden<br />
Form & struktur – subjektivitet og fortællere<br />
Diegetisk lyd findes på handlingsplanet. De fiktive personer<br />
kan høre lyden og kan forholde sig til den<br />
Ikke-diegetisk lyd er lydeffekter og underlægningsmusik,<br />
som bruges til at sætte tilskueren i rette stemning.<br />
Musikken kan have forskellige funktioner
Form & struktur – subjektivitet og fortællere<br />
Mickey Mousing/parafraselyd<br />
Lyden mimer billedsiden, siger <strong>det</strong> samme som billedsiden<br />
Bille<strong>det</strong> har et nogenlunde entydigt udtryk, som lyden<br />
understøtter og forstærker
Form & struktur – subjektivitet og fortællere<br />
Polariseret lydbrug<br />
Bille<strong>det</strong>s udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes<br />
vha. lyden<br />
Lyden varsler et bestemt udtryk
Form & struktur – subjektivitet og fortællere<br />
Kontrapunktisk lydbrug<br />
Bille<strong>det</strong>s udtryk er i diametral modsætning til lydens<br />
udtryk<br />
Ex: Lille Lise Let på tå i Nattevagten
Voice Over<br />
Form & struktur – subjektivitet og fortællere<br />
VO kan være forankret i handlingen, dvs. stemmen<br />
tilhører en fiktiv person. Han/hun kan fortælle i takt med<br />
fiktionens udvikling eller anskue udviklingen fra et senere<br />
tidspunkt - tilbageskuende Voice Over.<br />
Ex: Drengen, der gik baglæns. VO fortæller fra forskellige<br />
positioner gennem historien.<br />
VO kan også være ikke-diegetisk. En stemme udefra<br />
fortællingen. En iscenesat og synlig fortæller.
Form & struktur – subjektivitet og fortællere<br />
Akustiske lydbilleder<br />
Akustiske lydbilleder er close ups af både billede og lyd<br />
eller ren lyd. De kan bruges som set-up´s, dvs. <strong>det</strong>aljer,<br />
som får betydning for historien senere hen<br />
Ex. Eksamen, Eat shit and die (14.00)
Form & struktur – forløbsanalyse
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Point of no return lå meget senere i historien<br />
Point of no return lå meget tidligt i historien<br />
Point of no return kom først til slut<br />
Berettemodellen skal gå op!
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Berettemodellen ”spænder ben”<br />
for elevernes iagttagelse!<br />
Berettemodel fokuserer mest på<br />
den ydre konflikt!
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Syd Field – Vendepunktsmodel
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Syd Field – plot point model
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Syd Field – plot point model
Form & struktur – Eat shit and die<br />
Eat shit and die<br />
Anders Morgenthaler, DK, 2007, 22 min.<br />
http://www.filmstriben.dk/skole/film<strong>det</strong>ails.aspx?<br />
id=9000000026<br />
Se 1. akt (frem til 05.40).<br />
Hvilke set ups rejser historien?<br />
Titlen: ”Eat shit and die”<br />
Se 2. akt (frem til 13.10).<br />
Hvornår tager historien en alvorlig drejning?<br />
Se 3. akt.<br />
Hvilke set ups får pay offs?
Form & struktur – Eat shit and die<br />
. akt 2. akt<br />
3. akt
Fremdriftselementer<br />
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Mellem anslag og udtoning ligger der nogle punkter, som er<br />
med til at skabe dynamik, fremdrift og spænding, hvilket<br />
driver handlingen frem.<br />
Varsler - mørke skyer, en død fugl, hovedpersonen taber<br />
sin amulet<br />
Forhindringer - fysiske fænomener forhindrer personerne<br />
i at handle som de ønsker, fx en vejspærring, bilen<br />
punkterer, man bliver spærret inde<br />
Forhalinger - nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en<br />
beslutning eller en handling
Form & struktur – forløbsanalyse<br />
Point of view<br />
•Som Benji ser . . .<br />
•Som Benji føler . . .<br />
•Slowmotion, kontrast mellem nær- og totalbilleder,<br />
akustiske close ups og musikunderlægning
Indholdsanalysen<br />
Karaktererne fortæller historien!<br />
Hvilken funktion har karaktererne?<br />
Hvordan og hvorfor mødes de?<br />
Hvordan udvikler karaktererne sig?<br />
Hvem eller hvad er skyld i den udvikling?<br />
Hvilke fremdriftskomponenter hjælper udviklingen i gang?
En lille død
Indholdsanalysen<br />
<strong>Film</strong>en som allegori<br />
Ikonografien<br />
Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger,<br />
der udgør ikoner for den enkelte filmgenre eller myte<br />
Setting<br />
Handlingens miljø, omgivelser og scenografi<br />
Orkestrering & præmis<br />
<strong>Film</strong>en viser sit budskab gennem hovedkarakterens,<br />
kontrastens og skyggens udvikling
Indholdsanalysen - aktantmodellen
Spilleregler<br />
Indholdsanalysen - aktantmodellen<br />
Hjælperposition og modstanderposition er aktanter med CPR<br />
nr. eller Matrikel nr.<br />
Giverpositionen er aktant, der udspringer af hjælperaktanten<br />
(ex. som institution)<br />
Subjektsaktanten er identisk med modtager-aktanten<br />
Vi taler om ”Happy Ending" når subjektet modtager objektet,<br />
og vi taler om "tragedie" når subjekt hindres af modstander i<br />
at modtage objektet<br />
Præmissen er en kort og præcis formulering af <strong>det</strong> moralske,<br />
psykologiske eller ideologiske postulat, som <strong>det</strong> er hele<br />
filmens opgave at bevise.
Manden der havde en grønthøster i<br />
hove<strong>det</strong>…<br />
Arbejdsspørgsmål<br />
http://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie<br />
Udfyld aktantmodellen<br />
Hvilken akse er i fokus i hvilke dele af historien?<br />
Ændrer den sig gennem historien? Måske bytter<br />
helt/hjælper og skurk/modstander plads? Måske<br />
efterstræber subjektet en anden objektaktant i slutningen<br />
af historien?<br />
Formuler filmens præmis vha. aktantmodellen
Manden der havde en grønthøster i hove<strong>det</strong>…
Manden der havde en grønthøster i hove<strong>det</strong>…
Manden der havde en grønthøster i hove<strong>det</strong>…<br />
Præmissen kunne<br />
forenklet lyde:<br />
Det lykkes ham<br />
(subjektet) at få hende<br />
(objektet), trods dumhed<br />
og ignorance, og kun fordi<br />
avisen gav ham viden
Jeg er bare den logerende<br />
Præmissen kunne skitseres sådan<br />
http://www.avistid.dk/default.aspx?page=movie
Jeg er bare den logerende<br />
Hvordan vil modellen se ud hvis han<br />
i ste<strong>det</strong> er subjekt?<br />
Hvad stræber han efter?<br />
Hvad er hans projekt?<br />
Hvilken rolle spiller viden (avisen) da?
Jeg er bare den logerende
<strong>Film</strong> og genrer<br />
Definition af begrebet genre<br />
En fast konventionel aftale<br />
<strong>Film</strong>genrer fungerer både som:<br />
Produktionsskabeloner<br />
Orienteringspunkter<br />
Forventningsskabere<br />
Kunstneriske spilleregler
<strong>Film</strong> og genrer<br />
Hvornår er noget en genre?<br />
<strong>Film</strong> tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk.<br />
Ken<strong>det</strong>egn:<br />
1) Indhold – tematik – orkestrering – setting - ikonografi<br />
2) Form – Dramaturgi<br />
3) Stil
Tematik<br />
<strong>Film</strong> og genrer<br />
Et tema er en grundtanke eller et grundmotiv i filmen.<br />
Genrefilm arbejder med en række tematiske stereotyper<br />
Kærlighedsmønsteret<br />
Succesmønsteret<br />
Trekantsmønsteret<br />
Hjemkomstmønsteret<br />
Hævnmønsteret<br />
Omvendelsesmønsteret<br />
Opofrelsesmønsteret<br />
Familiemønsteret
Setting<br />
<strong>Film</strong> og genrer<br />
Handlingens miljø, omgivelser og scenografi<br />
Science fiction<br />
Westerns<br />
Gangsterfilm<br />
Ikonografi<br />
Særlige rekvisitter, personer, kostumer eller handlinger, der<br />
udgør ikoner for den enkelte filmgenre<br />
Westerns<br />
Science fiction
Stil<br />
<strong>Film</strong> og genrer<br />
<strong>Film</strong>ens samlede udtryk på billed- og lydsiden – alle de filmiske<br />
virkemidler<br />
Westerns og musicals<br />
Gysere<br />
Action<br />
Melodramaet<br />
OBS setting, ikonografi og stil definerer ikke i sig selv en<br />
bestemt genre, men samspillet mellem disse elementer og<br />
fortællingen er afgørende!
Nogle af hovedgenrerne<br />
Gysergenren<br />
Actiongenren<br />
Krimigenren<br />
Melodramaet<br />
Komediegenren<br />
Westerngenren<br />
Socialrealisme<br />
<strong>Film</strong> og genrer<br />
Krigsgenren<br />
Sciencefictiongenren<br />
Katastrofegenren<br />
Musicalgenren<br />
Roadmoviegenren<br />
Eventyr/fantasygenren<br />
Dokumentargenren
<strong>Film</strong> og genrer<br />
Man har altid brugt genrer på film<br />
Langt de fleste kendte genrer er fra starten af sidste<br />
århundrede: komedier, krimier, melodramaer, westerns,<br />
science fiction...<br />
Nye genrer som f.eks. roadmovien i 1970'erne<br />
Mange film, der ikke passer ind i genresystemet = kunstfilm,<br />
autonome film
<strong>Film</strong> og genrer<br />
Undergenrer (subgenrer) og overgenrer<br />
Gysergenren<br />
<strong>det</strong> psykologiske gys<br />
splattergenren<br />
Komedien<br />
farcen<br />
den romantiske komedie<br />
Rammerne for den enkelte genre er altid ’til forhandling’
<strong>Film</strong> og genrer<br />
<strong>Film</strong> placerer sig ofte i grænseområ<strong>det</strong> mellem flere<br />
forskellige slags genrer. Det er tit svært at genreplacere<br />
en film, fordi den trækker på flere genrer<br />
Meget almindeligt at blande action og romantik (så<br />
tiltrækker man både et mandligt og kvindeligt publikum) =<br />
tohjuleren
<strong>Film</strong> og genrer<br />
<strong>Film</strong>genrer er dynamiske størrelser<br />
En genre kan næsten dø ud og fuldkommen forsvinde, for<br />
så pludselig at dukke op igen<br />
Westerngenren - enormt populær i 50’erne og 60’erne.<br />
Blev holdt i live af de såkaldte spaghettiwesterns i<br />
70’erne.<br />
Katastrofefilmen - 70’er fænomen, der stort set<br />
forsvandt i 80’erne og dukkede op igen i 90’erne<br />
Enkelte genrer har også skiftet form f.eks.<br />
socialrealisme (<strong>det</strong> sociale drama)
<strong>Film</strong> og genrer – Lille Lise<br />
Lille Lise – en gyser…<br />
1) Indhold<br />
Tematik:<br />
Det dualistiske – skizofrenien – Det onde barn<br />
Orkestrering og præmis:<br />
Det lykkes Lise, at holde familien sammen i døden<br />
– traditionel borgerlig moral<br />
Setting: Huset, skoven, søen<br />
Ikonografi: Familien, øjnene, kniv . . .
2) Form<br />
<strong>Film</strong> og genrer – Lille Lise<br />
Varsler: glimt af Louise i bilen – snydfortællere med<br />
mange subjektive fortællere
3) Stil<br />
Frøperspektiv<br />
Musikunderlægning<br />
Lyset – diabolsk sidelys<br />
Mørke i skoven trods højlys dag<br />
Hurtige flash/subliminale klip<br />
(varsler)<br />
Skæve linjer<br />
<strong>Film</strong> og genrer – Lille Lise
Årsplaner<br />
Emner Fordybelsesområder Prøvetekster<br />
Kortfilm<br />
Reklamer, reklamer i<br />
lange baner<br />
<strong>Film</strong> & <strong>Film</strong> som<br />
hovedværk<br />
Allegorien<br />
Kortfilmen og den<br />
symbolske fortælling<br />
Kortfilmen som<br />
fortælling<br />
Myter i stilreklamerne<br />
Episke reklamer på tv<br />
Gysergenren<br />
Allegorier<br />
”Ernst og lyset”<br />
”100 meter fri”<br />
”En lille død”<br />
”Eat shit and die”<br />
Campari<br />
Canal Digital<br />
”Dead man walking”<br />
”Lille Lise”<br />
”De nåede færgen”<br />
”En lille død”<br />
”Er Klavs Hjemme”
DFI’s hjemmeside: www.dfi.dk/filmiskolen<br />
Andre udtryksformer<br />
Dokumentarfilm : http://www.dfi.dk/<strong>Film</strong>IUndervisningen/<strong>Film</strong>-iskolen/Undervisningsmaterialer/Temapakker/Fat-om-dokumentarfilm.aspx<br />
Radiofortællinger: fx radioens virkemidler<br />
http://www.dr.dk/radiofortaellinger/<br />
http://agent.dril.dk/agent/style/undervisning/?play18457,24699,24702,24705,24740,25647<br />
Eller ”Terkel i knibe”<br />
http://agent.dril.dk/agent/style/undervisning/?play24794,24634,24762,24631,24632,26769,24<br />
738,24739<br />
Dr.dk/skole: fx medier/klipsamling/dokuformer<br />
http://www.dr.dk/skole/forside/<br />
Reklamer fx Er Klavs Hjemme?, Karen Wolfs småkager<br />
Musikvideoer: fx Danske musikvideoer/Nik & Jay Kan du høre hende synge
3 korte film<br />
3 korte film af Kasper Munk<br />
Super 16 – alternativ filmskole stiftet i 1999.<br />
Optager 8 instruktører og 8 producere hvert<br />
an<strong>det</strong> år.<br />
”I Mørket” – Tid til Dansk i overbygningen af<br />
Judith Breuning, Ulrich Breuning og Kasper Munk<br />
http://viewer.zmags.com/publication/20072027<br />
#/20072027/62<br />
Ekko: ”Det oversete filmtalent”<br />
http://www.ekkofilm.dk/essays.asp?viewall=true<br />
&table=essays&id=113
Change language