ps07 cases.indd - Aarhus.dk
ps07 cases.indd - Aarhus.dk ps07 cases.indd - Aarhus.dk
Hvordan planlægges en bæredygtig by? Lokalplan 402 Elev Perspektivareal 21JO Lystrup Perspektivarealet afgrænses mod nord af den eksisterende by og mod syd af den nye infrastruktur og det attraktive naturområde ved Lystrup Engsø. Derfor er det oplagt at centrum for den fremtidige byvækst i Elev ligger umiddelbart syd for den eksisterende by og skaber et tyngdepunkt der kan binde hele bysamfundet sammen. Lisbjerg Skov 900m Lystrup 900m Engsøen 1300m De omkringliggende herlighedsværdier er direkte tilgængelige fra alle steder i byen. En grøn infrastruktur Med en ny infrastruktur forbindes Elev med de to stationer på den nye letbane. Hvor de tre “ben” mødes markeres det nye centrum. De tre ben fungerer som hovedgader i Den Nye Forstad. Den grønne struktur rækker ud og griber fat i omgivelserne. Mod øst skabes der grønne korridorer mod Lystrup og Elsted. Mod Vest er der uhindret adgang til Lisbjerg Skov og mod syd rækker den grønne struktur ud mod Engsøen. Byens kvarterer organiseres omkring en grøn struktur, der slår en cirkel omkring centrum. Den grønne ring er et sammenhængende parkareal der både er infrastruktur, friareal og som også kan danne ramme om forskellige bæredygtige tiltag i lokalsamfundet. Den Tætte Villaby Seniorbyen Højt/lavt mix Den Høje Bymidte Generationsbydelen Pendlerbyen Den grønne by Den grønne struktur inddeler perspektivarealet i syv kvarterer med hver deres særegne karakter. Således er der aldrig langt til det grønne og man kan bevæge sig til alle steder i byen uden at forlade parkarealet. Den grønne struktur er en levende park som både er infrastruktur, friareal og ramme om bæredygtige tiltag. Det er her de unge spiller fodbold mens seniorene går stavgang og skoleklassen eksperimenterer med vindenergi. Et sammenhængende stisystem binder hele byen sammen og fungerer både som skolesti, promenade og motionssti. 330 Elev som case vision
Altid tæt på det grønne En bæredygtig byudvikling skal planlægges så den fordrer den lette trafik, og en vigtig kvalitet er muligheden for at kunne gå til alt. Den grønne struktur er med til at opfylde nærhedsprincippet i Fremtidens Forstad, da der er lige langt fra alle bydele til det grønne bånd, derfor placeres offentlig service og detailhandel netop her. På den måde skaber den grønne infrastruktur bedre adgang for alle til eksempelvis et supermarked eller en folkeskole, som samtidigt vil kunne nyde godt af de grønne omgivelser og faciliteter. De forskellige funktioner relaterer sig til kvarterene med deres placering, og til en udbygningstakt så de fortløbende modsvarer det voksende befolkningsgrundlag. biergarten decentral service erhverv læge, arkitekt o.l. lokale foreningslokaler detail kiosk, grønthandler Forsamlingshus Lokalcenter Multihal Supermarked service Marked detail restaurant, udsalgsvarer lokale foreningslokaler lokale foreningslokaler kvartershus Bibliotek Folkeskole kvartershus erhverv advokat, ejendomsmægler o.l. økocenter Hvem skal bo her? kvartersdannelse i Fremtidens forstad lokale foreningslokaler detail kiosk, grønthandler Fremtidens Forstad skal planlægges som et selvstændigt bysamfund med alle de funktioner og aspekter man efterspørger i de historiske bycentre. Den fuldt udbyggede by kan rumme op mod 11.000 beboere og en lang række offentlige servicefunktioner, institutioner og erhverv. Diversitet er et nøgleord og en grundforudsætning for at skabe en levende by. Fremtidens Forstad indeholder forskellige kvarterer som appelerer til forskellige grupper. Derfor ligner Fremtidens Fortstad mere de historiske byer, end de forstæder vi kender idag. Byens kvarterer ligger omkring et veldefineret centrum som udover boliger og butikker indeholder de vigtigste institutioner og servicefunktioner. Bymidten er høj og tæt og de omkringliggende kvarterer er lavere og bliver gradvist mere spredte mod grænsen til det åbne land. Tætheden skaber liv og intensitet og markerer samtidig “tyngdepunkterne” i byen: centrum og området omkring de to stationer. Generationsbydelen og Seniorbydelen er eksempler på hvordan kvarterer i Fremtidens Forstad kunne se ud Generationsbydelen Seniorbydelen Generationsbydelen er designet til at imødekomme de ændrede familiemønstre og skaber grundlag for en synergi mellem forskellige livssituationer. Bebyggelsens karakter er som en tæt kasba i én til to etager. Boligformen er varieret og lejligheder, rækkehuse og villaer fletter sig sammen i små fællesskaber. Alle har adgang til eget friareal, enten som terrasse, privat have eller delehave. Generationsbydelen fælles friarealer friarealer er både grønne og befæstede og her er der plads til at dyrke alle former for fritidsaktiviteter. De fælles friarealer fungerer også som et sammenhængende stisystem der forbinder alle i bydelen. Boligerne varierer i størrelse og udformning, så der er rum for flere livssituationer: ung, familie, DINK (Doubble Income No Kids), single voksen, senior, og bebyggelsens udformning skaber mulighed for både fællesskab og individualitet i måden at bo på. Bebyggelsens differentierede højder giver alle boliger udsigt til naturen og skaber et visuelt spændende miljø. Seniorbydelen er et kvarter som er indrettet så det giver de bedst mulige betingelser for seniorer i forskellige af livets sene stadier. I planlægningen er der lagt vægt på overskuelighed, nærhed og maksimal tilgængelighed. Her er mange et-plans boliger med direkte adgang til små private haver og mindre boliggrupper som sammen deler et friareal. Men der er også større boliger som f.eks. kan deles af par hvor den ene har nedsat mobilitet. Kvarteret indeholder også Det Decentrale Plejehjem, hvis boliger og service er integreret i bebyggelsen. i forbindelse med dette findes der mindre boliger til ældre med ægtefæller på plejehjemmet eller med særlige plejebehov. Men Seniorbyen er ikke kun for de ældre. Her findes også familieboliger og selvom fokus ligger på seniorene indeholder kvarteret boligtilbud til mange forskellige grupper. I Seniorbyen er en række fællesarealer udformet som små torve med caféer og mindre butikker. Sammen med den tætte bebyggelse i én til to etager, skaber de intime miljøer hvor alle kan færdes ubesværet og mødes omkring forskellige aktiviteter. 31 4
- Page 1 and 2: Forslag til Planstrategi 2008 Cases
- Page 3: Indhold Indledning 5 Ådalen - Visi
- Page 6 and 7: 2. Århus Zoo - the wildlife walkab
- Page 8 and 9: Å B Y D A L E N - VISIONSPLAN FOR
- Page 10 and 11: Forslag til den syd/østlige del af
- Page 12 and 13: BEBYGGELSESMULIGHEDER Visionsplanen
- Page 14 and 15: 14 ÅRHUS ZOO - THE W
- Page 16 and 17: VISION “... AT SKABE ET NATURVIDE
- Page 18 and 19: Det er en stor oplevelse at være t
- Page 20 and 21: HVOR OG HVOR STOR Beliggenhed og tr
- Page 22 and 23: SKI - OG WELLNESSCENTER I SKÆRING
- Page 24 and 25: Indgang tunnel Skoven Skoven som om
- Page 26 and 27: Principsnit - kraftcenterets mangfo
- Page 28 and 29: Fremtidens Forstad En vision for de
- Page 32 and 33: Den bæredygtige by et planoplæg D
- Page 34 and 35: 34
- Page 36 and 37: 36
- Page 38 and 39: ALTERNATIV 01 _ BOLIG - SHOPPING UD
- Page 40 and 41: ALTERNATIV 02 _ BRO-BYEN SITE _ PRO
- Page 42 and 43: ALTERNATIV 03 _ MULTIHAL ADGANG - B
- Page 44 and 45: Rekreativ vision 44 for Århus Å
- Page 46 and 47: Visionen Den samlede længde af År
- Page 48 and 49: Indkomne henvendelser om arealer ti
- Page 50 and 51: ID Delarealnr. Matrikelnr. Kommunep
- Page 52 and 53: ID Delarealnr. Matrikelnr. Kommunep
- Page 54 and 55: 54 Lystrup Trige Skejby-Lisbjerg Sk
- Page 56: 56 Mårslet Tranbjerg Beder - Malli
- Page 60: Forslag til Planstrategi 2008 og Ag
Altid tæt på det grønne<br />
En bæredygtig byudvikling skal planlægges så den fordrer den lette trafik, og en vigtig kvalitet er muligheden for at kunne gå til alt. Den grønne struktur<br />
er med til at opfylde nærhedsprincippet i Fremtidens Forstad, da der er lige langt fra alle bydele til det grønne bånd, derfor placeres offentlig service og<br />
detailhandel netop her. På den måde skaber den grønne infrastruktur bedre adgang for alle til eksempelvis et supermarked eller en folkeskole, som<br />
samtidigt vil kunne nyde godt af de grønne omgivelser og faciliteter. De forskellige funktioner relaterer sig til kvarterene med deres placering, og til en<br />
udbygningstakt så de fortløbende modsvarer det voksende befolkningsgrundlag.<br />
biergarten<br />
decentral service<br />
erhverv<br />
læge, arkitekt o.l.<br />
lokale foreningslokaler<br />
detail<br />
kiosk, grønthandler<br />
Forsamlingshus<br />
Lokalcenter<br />
Multihal<br />
Supermarked<br />
service<br />
Marked<br />
detail<br />
restaurant, udsalgsvarer<br />
lokale foreningslokaler<br />
lokale foreningslokaler<br />
kvartershus<br />
Bibliotek<br />
Folkeskole<br />
kvartershus<br />
erhverv<br />
advokat, ejendomsmægler o.l.<br />
økocenter<br />
Hvem skal bo her? kvartersdannelse i Fremtidens forstad<br />
lokale foreningslokaler<br />
detail<br />
kiosk, grønthandler<br />
Fremtidens Forstad skal planlægges som et selvstændigt bysamfund med alle de funktioner og aspekter man efterspørger i de historiske<br />
bycentre. Den fuldt udbyggede by kan rumme op mod 11.000 beboere og en lang række offentlige servicefunktioner, institutioner og<br />
erhverv. Diversitet er et nøgleord og en grundforudsætning for at skabe en levende by. Fremtidens Forstad indeholder forskellige<br />
kvarterer som appelerer til forskellige grupper. Derfor ligner Fremtidens Fortstad mere de historiske byer, end de forstæder vi kender<br />
idag. Byens kvarterer ligger omkring et veldefineret centrum som udover boliger og butikker indeholder de vigtigste institutioner og<br />
servicefunktioner. Bymidten er høj og tæt og de omkringliggende kvarterer er lavere og bliver gradvist mere spredte mod grænsen til det<br />
åbne land. Tætheden skaber liv og intensitet og markerer samtidig “tyngdepunkterne” i byen: centrum og området omkring de to stationer.<br />
Generationsbydelen og Seniorbydelen er eksempler på hvordan kvarterer i Fremtidens Forstad kunne se ud<br />
Generationsbydelen<br />
Seniorbydelen<br />
Generationsbydelen er designet til at imødekomme de ændrede familiemønstre og skaber grundlag for en synergi mellem<br />
forskellige livssituationer. Bebyggelsens karakter er som en tæt kasba i én til to etager. Boligformen er varieret og<br />
lejligheder, rækkehuse og villaer fletter sig sammen i små fællesskaber. Alle har adgang til eget friareal, enten som terrasse,<br />
privat have eller delehave. Generationsbydelen fælles friarealer friarealer er både grønne og befæstede og her er der plads<br />
til at dyrke alle former for fritidsaktiviteter. De fælles friarealer fungerer også som et sammenhængende stisystem der<br />
forbinder alle i bydelen.<br />
Boligerne varierer i størrelse og udformning, så der er rum for flere livssituationer: ung, familie, DINK (Doubble Income No<br />
Kids), single voksen, senior, og bebyggelsens udformning skaber mulighed for både fællesskab og individualitet i måden at<br />
bo på. Bebyggelsens differentierede højder giver alle boliger udsigt til naturen og skaber et visuelt spændende miljø.<br />
Seniorbydelen er et kvarter som er indrettet så det giver de bedst mulige betingelser for seniorer i forskellige af livets sene<br />
stadier. I planlægningen er der lagt vægt på overskuelighed, nærhed og maksimal tilgængelighed. Her er mange et-plans<br />
boliger med direkte adgang til små private haver og mindre boliggrupper som sammen deler et friareal. Men der er også<br />
større boliger som f.eks. kan deles af par hvor den ene har nedsat mobilitet. Kvarteret indeholder også Det Decentrale<br />
Plejehjem, hvis boliger og service er integreret i bebyggelsen. i forbindelse med dette findes der mindre boliger til ældre med<br />
ægtefæller på plejehjemmet eller med særlige plejebehov. Men Seniorbyen er ikke kun for de ældre. Her findes også<br />
familieboliger og selvom fokus ligger på seniorene indeholder kvarteret boligtilbud til mange forskellige grupper.<br />
I Seniorbyen er en række fællesarealer udformet som små torve med caféer og mindre butikker. Sammen med den tætte<br />
bebyggelse i én til to etager, skaber de intime miljøer hvor alle kan færdes ubesværet og mødes omkring forskellige<br />
aktiviteter.<br />
31<br />
4
Change language