You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Tekstilhåndbog</strong>
Indhold<br />
Naturfibre<br />
Diagram ............................................................................................................................................................<br />
Uld ..........................................................................................................................................................................<br />
Bomuld ...............................................................................................................................................................<br />
Økologisk bomuld .................................................................................................................................<br />
Hør..........................................................................................................................................................................<br />
Silke ......................................................................................................................................................................<br />
Kunstfibre<br />
Diagram ............................................................................................................................................................<br />
Regenerede fibre ....................................................................................................................................<br />
Viskose ..............................................................................................................................................................<br />
Syntetiske fibre .........................................................................................................................................<br />
Polyester ..........................................................................................................................................................<br />
Trevira cs ..........................................................................................................................................................<br />
Polyamid / nylon .......................................................................................................................................<br />
Polyurethan ...................................................................................................................................................<br />
Helanca .............................................................................................................................................................<br />
Modakryl ..........................................................................................................................................................<br />
Mikrofiber .......................................................................................................................................................<br />
Garner<br />
Spinding ...........................................................................................................................................................<br />
Stapelgarn / filamentgarn ..............................................................................................................<br />
Strøggarn / kamgarn ...........................................................................................................................<br />
Tvundet garn ................................................................................................................................................<br />
Chenille .............................................................................................................................................................<br />
Farvning<br />
Materialefarvning ...................................................................................................................................<br />
Garnfarvning ...............................................................................................................................................<br />
Stykfarvning.................................................................................................................................................<br />
Tryk<br />
Pigmenttryk ..................................................................................................................................................<br />
Reaktiv tryk ....................................................................................................................................................<br />
Ætsning .............................................................................................................................................................<br />
Inkjet- / digitaltryk ..................................................................................................................................<br />
7<br />
9<br />
1 1<br />
1 1<br />
13<br />
15<br />
1 7<br />
19<br />
19<br />
19<br />
19<br />
21<br />
23<br />
23<br />
25<br />
25<br />
25<br />
29<br />
29<br />
29<br />
29<br />
29<br />
33<br />
33<br />
33<br />
37<br />
37<br />
37<br />
37<br />
Vævning<br />
Lærredsbinding ........................................................................................................................................<br />
Køperbinding ..............................................................................................................................................<br />
Satinbinding.................................................................................................................................................<br />
Jacquard ..........................................................................................................................................................<br />
Dobbelvævning ........................................................................................................................................<br />
Épinglé ...............................................................................................................................................................<br />
Velour ..................................................................................................................................................................<br />
Mercerisering .............................................................................................................................................<br />
Valkning ............................................................................................................................................................<br />
Sanforisering ..............................................................................................................................................<br />
Efterbehandling<br />
Smudsafvisende overfladebehandling ...........................................................................<br />
Aluminiumsbelægning ......................................................................................................................<br />
Brandhæmning ..........................................................................................................................................<br />
Test og kravspecifikationer<br />
Slidstyrke ........................................................................................................................................................<br />
Pilling ...................................................................................................................................................................<br />
Lysægthed .....................................................................................................................................................<br />
Vejrbestandighed ...................................................................................................................................<br />
Gnidægthed .................................................................................................................................................<br />
Brandtest .........................................................................................................................................................<br />
Brandkrav<br />
Privatsektor – Møbelstof .................................................................................................................<br />
Kontraktsektor – Møbelstof .........................................................................................................<br />
Kontraktsektor – Gardinstof ........................................................................................................<br />
Vedligeholdelse og symboler<br />
Vask .......................................................................................................................................................................<br />
Klorblegning ................................................................................................................................................<br />
Rensning ..........................................................................................................................................................<br />
Tørring ................................................................................................................................................................<br />
Efterbehandling – strygning ........................................................................................................<br />
Vedligeholdelse af møbelstoffer............................................................................................<br />
Vedligeholdelse af Trevira CS-gardiner ..........................................................................<br />
Pletfjerning ....................................................................................................................................................<br />
Kvalitet og miljø<br />
Kvalitet ...............................................................................................................................................................<br />
Miljø ......................................................................................................................................................................<br />
Eu’s miljøblomst .......................................................................................................................................<br />
4 1<br />
4 1<br />
43<br />
43<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
45<br />
49<br />
49<br />
5 1<br />
55<br />
57<br />
57<br />
57<br />
59<br />
59<br />
63<br />
65<br />
67<br />
7 1<br />
7 1<br />
7 1<br />
72<br />
72<br />
73<br />
75<br />
77<br />
8 1<br />
83<br />
85
Forord<br />
Tekstiler bruges i alle former for indretning – kontorer, hospitaler,<br />
plejehjem, teatre, hoteller og i private hjem. Alle disse anvendelser<br />
stiller specifikke krav til de enkelte møbel-, gardin- og afskærmningsstoffer.<br />
Det er derfor vigtigt at vide, hvordan man finder lige<br />
præcis de materialer, som opfylder disse krav.<br />
Læserne af denne tekstilhåndbog fra <strong>Kvadrat</strong> vil opdage, at der<br />
findes et bredt udvalg af materialer, vævnings- og efterbehandlingsmetoder<br />
med hver deres særegne egenskaber og fordele.<br />
Håndbogens gennemgang af de væsentligste områder inden for<br />
fremstillingen af tekstiler gør den til et godt redskab i arbejdet<br />
med tekstiler og udvælgelsen af de stoffer, som bedst opfylder<br />
Deres behov.
Naturfibre<br />
Naturfibre stammer fra dyr eller planter.<br />
Pels<br />
Uld<br />
Angora<br />
Mohair<br />
Lama<br />
Kamel<br />
Cashmere<br />
Animalske Vegetabilske<br />
Mineralske<br />
Kokon<br />
Silke<br />
Bast<br />
Kokos<br />
Blad<br />
Manila<br />
Sisal<br />
Stængel<br />
Hør<br />
Hamp<br />
Frø/Frugt<br />
Bomuld<br />
Asbest<br />
7 8
Uld<br />
Uld er en naturlig animalsk fiber, der kommer fra fårets pels.<br />
Uld har fra naturens side mange enestående egenskaber.<br />
Uldfibre er krusede og elastiske, så garnet kan strække sig, når<br />
dertrækkes i det, men vender tilbage til sin oprindelige form igen.<br />
Uldstof kan modstå meget slid og krøller ikke nemt.<br />
Uld modstår smuds i højere grad end andre stoftyper på grund<br />
afuldfibrets unikke struktur, og fordi uld danner meget lidt statisk<br />
elektricitet.<br />
Uld er fra naturens side brandhæmmende, da det har en høj antændelsestemperatur.<br />
Uld hverken drypper eller smelter, men forkuller.<br />
Hvis der tabes en glød fra en tændstik eller cigaret, efterlades kun<br />
et svedent mærke, som kan børstes af.<br />
Uldstof er meget behageligt, da uldfiberet takket være sin tæthed<br />
tilpasser sig rumtemparaturen. Møbelstof i uld føles derfor varmt,<br />
når det er koldt, og koldt, når det er varmt.<br />
Uld fra New Zealand<br />
Wools of New Zealand er en organisation, som arbejder for at fremme<br />
brugen af uld fra New Zealand.<br />
For at opnå licens til at mærke varer med ”Wools of New Zealand”<br />
skal stofferne opfylde særlige krav med hensyn til slidstyrke, pilling,<br />
lysægthed, farveægthed, gnidægthed osv. Stofferne skal desuden<br />
fremstilles miljørigtigt.<br />
R<br />
9 10
Bomuld<br />
Bomuld er en vegetabilsk fiber. Bomuldsgarn fremstilles af<br />
bomuldsplantens frøhår, som indeholder cellulose.<br />
Bomuld er robust, slidstærkt og modstandsdygtigt over for sollys.<br />
Bomuld har gode farve- og trykegenskaber, da fiberen har en høj<br />
absorberingsevne, dvs. farven binder godt på garnet.<br />
Da bomuldsfibre er relativt uelastiske, har bomuldsvarer en tendens<br />
til at krølle. Bomuldsvarer krymper normalt også i et vist omfang ved<br />
vask. Dette kan undgås ved sanforisering, hvor bomulden tvinges<br />
til at krympe, så den stabiliseres og i mindre grad ændrer størrelse<br />
under normal vask.<br />
M<br />
Økologisk bomuld<br />
Økologisk bomuld er 100% naturligt. Dykningen foregår helt uden<br />
kunstgødning og pesticider. Brug af genmodificerede frø er ikke tilladt.<br />
Økologisk bomuld dyrkes på skift med andre afgrøder og gødskes<br />
med naturgødning og kompost, som beskytter og sågar øger jordens<br />
frugtbarhed.<br />
Såvel dyrkning som produktion af økologisk bomuld bygger på mangeårige,<br />
bæredygtige metoder, som gavner både miljøet og mennesker<br />
Økologisk bomuld kan genbruges og er biologisk nedbrydelig.<br />
11 12
Hør<br />
Et andet vegetabilsk tekstilfiber er hør, som kommer fra hørplantens<br />
stængler. Hørgarn fremstilles af de tynde hørfibre i stænglerne,<br />
der ligesom frøhårene på bomuld også indeholder cellulose.<br />
Hørfibrene er lange og glatte, hvilket giver hørstoffet stor<br />
strækstyrke og minimal strækbarhed. Hørstof er dog ikke velegnet<br />
til mekanisk forarbejdning, da hørs slidstyrke ikke er den samme<br />
som bomulds.<br />
De lange, uelastiske hørfibre gør, at ubehandlet hørstof krymper<br />
og krøller ved vask.<br />
Tørt smuds fjernes nemt takket være de glatte fibre, mens vådt<br />
smuds let trænger ind i hørfibrene.<br />
13 14
Silke<br />
Silke er et animalsk fiber, der kommer fra silkeormen, som danner<br />
sin kokon af meget lange silkefibre.<br />
Det kræver stor opmærksomhed og hårdt arbejde at passe den<br />
skrøbelige silkeorm. Klimaforholdene er også en vigtig faktor:<br />
blade fra morbærtræer, som er silkeormens eneste fødekilde,<br />
kræver et frostfrit klima.<br />
Silke er et levende materiale, da silkeorme ikke producerer en<br />
helt ensartet silke. Det betyder, at garnet kan variere noget i tykkelse<br />
og blankhed.<br />
Et kilo kokoner (ca. 2.000 kokoner) giver mellem 200 og 300 gram<br />
silke; derfor er silke så dyrt. En kokon giver ca. 4 km silke, hvoraf de<br />
3 km kan bruges til klasse A-produkter. Der er naturligvis ikke tale<br />
om et langt stykke garn; det skal bindes sammen, hvilket skaber<br />
nogle små knuder.<br />
Det anbefales, at silke sendes til rens og stryges ved lave<br />
temperaturer uden damp. Silke tåler ikke vand, som kan efterlade<br />
pletter. Disse kan dog fjernes ved rensning.<br />
Silke har ringe modstandsdygtighed overfor sollys, hvilket betyder,<br />
at silke hurtigt mister farven. Sollys skader faktisk silkefibre.<br />
Det betyder, at silkegardiner, som placeres i direkte sollys, bør<br />
beklædes med andre tekstiler.<br />
15 16
Kunstfibre<br />
Kunstfibre opdeles i to hovedkategorier: regenererede fibre og<br />
syntetiske fibre.<br />
Cellulose<br />
Viskose<br />
Modal<br />
Polyamid<br />
Nylon<br />
Polyacryl<br />
Regenererede<br />
Cellulose<br />
estere<br />
Acetat<br />
Polyester<br />
Trevira<br />
PVC<br />
Protein<br />
Polyvinyl<br />
Polyvinylalkohol<br />
Cordelan<br />
Diverse<br />
Syntetisk<br />
Polyklorid<br />
Teflon<br />
Polypropylen<br />
Diverse<br />
Elasthan<br />
Lycra<br />
Polyurethan<br />
17 18
Regenererede fibre<br />
Regenererede fibre fremstillet af naturfibre og træ har et højt<br />
celluloseindhold.<br />
Viskose<br />
Den vigtigste “genskabte” fiber er viskose, som fremstilles af træflis<br />
og overskudsmateriale fra spinding af bomuld. Viskose bruges især<br />
i gardinmaterialer, da fiberen er meget modstandsdygtigt over for<br />
sollys. Viskose kan desuden blandes med uld i møbelstoffer for at<br />
give øget glans.<br />
Viskosefiber er ikke særlig elastisk, hvilket betyder, at viskosestof<br />
nemt krøller. Viskose tåler dog høje strygetemperaturer.<br />
Syntetiske fibre<br />
Syntetiske fibre fremstilles af kemiske stoffer i form af olie,<br />
naturgas og kulbrinte.<br />
Polyester<br />
Polyester er den mest populære kunstige fiber og kombineres<br />
ofte med bomuld og uld. Polyester er ekstremt slidstærkt og tilføres<br />
derfor ofte til møbelstoffer. Polyester bruges ofte i gardiner<br />
på grund af dets modstandsdygtighed over for sollys og krøl.<br />
19 20
Trevira cs<br />
Trevira CS er en særlig form for polyester, hvor fibrenes kemiske<br />
sammensætning gør tekstilet permanent brandhæmmende. Denne<br />
egenskab bibeholdes efter gentagen vask og længerevarende brug.<br />
Trevira CS opfylder alle eksisterende brandstandarder i Europa for<br />
såvel privat brug som brug på kontraktmarkedet. Dette vedligeholdelsesvenlige<br />
tekstil har desuden en høj lysægthed, hvilket sikrer minimal<br />
afblegning.<br />
N<br />
21 22
Polyamid / Nylon<br />
Ligesom polyester bruges polyamid (eller nylon, som det populært<br />
kaldes) ofte med uld. Polyamid / nylon er slidstærkt og kan blandes<br />
i små mængder (5-10%) med uld for at øge materialets holdbarhed.<br />
Polyuretan<br />
Polyuretan er et syntetisk polymer, der dannes ved reaktionen<br />
mellem diisocyanat og polyvalent alkohol. Polyuretan er et meget<br />
anvendeligt fiber, som bruges i tekstilet Bazil fra <strong>Kvadrat</strong>.<br />
Bazil er et sammensat materiale fremstillet af et grundmateriale<br />
af bomuld / polyester tilført en film af polyuretan, som farves i den<br />
ønskede nuance. Filmen har et komplekst mønster, som gør overfladen<br />
meget jævn.<br />
Bazil fremstilles på traditionel vis, men med hensyn til miljøet.<br />
Fordelene ved denne type af tekniske produkter er deres høje<br />
brugsintensitet og lette vedligeholdelse.<br />
23 24
Helanca<br />
Helanca is the brand name of a stretchable nylon fibre, which, when<br />
mixed with wool, makes material particularly suitable for upholstering<br />
certain types of furniture. Tonus is an example of just such a fabric.<br />
Modakryl<br />
Dette er et modificeret polyakrylfiber med brandhæmmende egenskaber.<br />
Modakryl bruges sammen med polyester i f.eks. gardinstoffer.<br />
Mikrofibre<br />
Mikrofiber er en ekstraordinært tynd fiber, som typisk fremstilles af<br />
nylon, polyester, polyuretan eller en blanding af disse kunstfibre.<br />
Definitionen på en mikrofiber er: Vægten af 9.000 m tråd målt<br />
i gram < 1 - dvs. mindre end 1 denier. De mikrofibre, der bruges i<br />
<strong>Kvadrat</strong>s mikrofibermøbelstof Waterborn kaldes supermikrofibre,<br />
da de kun er 0,001 denier.<br />
Ved fremstilling af mikrofiber presses fibrene først sammen ved hjælp<br />
af nåle, hvorefter overfladen børstes for at opnå et ruskindsagtigt<br />
look. De ekstratynde fibre betyder, at stoffer af mikrofibre er meget<br />
lette og bløde, men samtidig også ekstremt slidstærke.<br />
25 26
Garner<br />
Der anvendes forskellige spindemetoder<br />
i fremstillingen af garner.<br />
27 28
Spinning<br />
Løse fibre gennemgår en række processer, før de ender som<br />
garn. Formålet med disse processer er at åbne, rense og ensrette<br />
fibrene og samle dem til et ”bånd”. Til sidst strækkes og snos<br />
båndene, så garnet kan opnå sin endelige styrke og tykkelse.<br />
Stapelgarn / Filamentgarn<br />
Stapelgarn er betegnelsen for garn fremstillet af fibre af en<br />
bestemt længde. Garner af naturfibre er altid stapelgarn Modsat<br />
er syntetiske produkter ofte fremstillet af filamentgarner, som er<br />
betegnelsen for garner fremstillet af uendeligt lange fibre.<br />
Strøggarn / Kamgarn<br />
Strøggarn gennemgår blot nogle få ensretningsprocesser og er et<br />
relativt loddent garn. Kamgarn gennemgår flere ensretningsprocesser<br />
og bliver også kæmmet, hvorved de meget korte fibre fjernes.<br />
Dette gør kamgarn til et meget glat og blankt garn.<br />
Strøggarn Kamgarn<br />
Tvundet garn<br />
For at opnå større styrke / trækstyrke og regelmæssighed kan<br />
man tvinde to eller flere garner sammen. Specialmaskiner kan<br />
også bruges til at tvinde forskellige garntyper for at opnå den<br />
effekt, som ses i bouclé, flammé eller løkkegarn.<br />
Chenille<br />
Chenille-garn består af en tråd, hvorpå der er fastgjort korte fibre,<br />
så det ligner en piberenser.<br />
29 30
Farvning<br />
31 32
Materialefarvning<br />
Betegnelse for farvning af løs uld / bomuld eller spinfarvede<br />
syntetiske fibre.<br />
Garnfarvning<br />
Det råhvide garn farves i de ønskede nuancer før vævning.<br />
Stykfarvning<br />
Det råhvide garn væves til stof før det farves. Bruges til ensfarvede<br />
stoffer. Med denne proces vil der altid være små nuanceforskelle fra<br />
produktion til produktion.<br />
33 34
Tryk<br />
35 36
Pigmenttryk<br />
Pigmenttryk bruges til enkle mønstre, men kan også bruges,<br />
hvis der ønskes en mere speciel effekt som f.eks. tryk med perlemorsfarver<br />
eller hvidt tryk på en hvid bund.<br />
Ved pigmenttryk er der tydelig forskel mellem for- og bagside.<br />
Anvendes på både syntetiske fibre og bomuld.<br />
Reaktiv tryk<br />
Reaktiv tryk bruges kun på syntetiske materialer, da farvestoffet<br />
går i forbindelse med fibren og således minder om farvning. Ved<br />
reaktiv tryk er forskellen på for- og bagside dog mindre tydelig.<br />
Ætsning<br />
Ved ætsning bruges en enten farveløs pasta eller en pasta<br />
tilsat farve, som ætser en af fiberkomponenterne, så områderne<br />
bliver transparente.<br />
Denne form for tryk kan bruges på flere materialetyper bl.a.<br />
blandingsvarer af bomuld / polyester og rene polyesterstoffer.<br />
Inkjet- / Digitaltryk<br />
Inkjet- / digitaltryk er en forholdsvis ny tekstiltrykmetode.<br />
Mønstret trykkes direkte fra en computer, og processen svarer<br />
til udskrift fra en normal printer.<br />
Denne metode er ideel til begrænsede produktioner / mængder.<br />
Teknikken kan bruges til flerfarvetryk, nuancer med fine linjer,<br />
billeder og meget store gentagne mønstre.<br />
37 38
Vævning<br />
39 40
En vævet vare er skabt af to trådsystemer, kædetråde, som løber<br />
på langs, og skudtråde, som løber på tværs. Den ønskede kvalitet<br />
opnås, afhængig af hvordan de to trådsystemer væves sammen.<br />
Der findes mange forskellige bindinger, som alle kan spores<br />
tilbage til tre grundlæggende bindinger: lærred, køper og satin.<br />
Lærredsbinding<br />
Denne binding er den enkleste og mest brugte. Skudtrådene føres<br />
skiftevis over og under hver kædetråd. Lærredsbinding ser ens ud<br />
på ret- og vrangsiden. Bindingen er fast og giver et stærkt stof, da<br />
den udnytter det maksimale antal bindepunkter.<br />
Køperbinding<br />
Denne binding er karakteriseret ved de diagonal striber, som<br />
dannes ved væveprocessen. Hvis diagonalen går mod venstre<br />
kaldes køperen for en Z-gradskøper. Hvis den går mod højre<br />
kaldes den for en S-gradskøper. Stoffer med køberbinding har<br />
færre bindepunkter end stoffer med lærredsbinding og er derfor<br />
mere smidige.<br />
41 42
Satinbinding<br />
Disse stoffer er karakteriseret ved en glat og ofte glansfuld overflade.<br />
Der er tydelig forskel på mellem ret- og vrangsiden, da enten<br />
kædetrådene eller skudtrådene udgør slidfladen. Stoffer med<br />
satinbinding er meget smidige og kan fremstilles med en tættere<br />
binding end stoffer med andre bindinger.<br />
Jacquard<br />
Ved vævning af store mønstre som f.eks. blomstermotiver benyttes<br />
en særlig teknik, hvor de enkelte kædetråde kan løftes eller<br />
sænkes uafhængigt af hinanden. Jacquard-teknikken bruges til<br />
dette formål. Jacquard-maskinen placeres over væven og styres<br />
normalt digitalt.<br />
43 44
Dobbelvævning<br />
Her er der tale om to varer, som væves sammen. Normalt benyttes<br />
lærredsbinding, så der opnås to retsider, hvor den ene farvemæssigt<br />
er et negativ af den anden. Dobbelvævning bruges ofte til<br />
sengetæpper.<br />
Épinglé<br />
Denne teknik, som er en klassisk binding, kaldes også for uopskåret<br />
Mekka. Hver løkke bindes enten en eller to gange som et V eller<br />
W i grundbindingen. Det giver en meget stærk overflade, hvor det<br />
er næsten umuligt at trække løkkerne op.<br />
Velour<br />
Teknikken kan være den samme som for épinglé. Ved velour<br />
skæres løkkerne dog op for at få en meget blød overflade.<br />
Mercerisering<br />
Bomuldsgarn eller metervare strækkes og behandles samtidig<br />
med stærk natronlud. Merceriseringen øger bomuldens glans og<br />
styrke Effekten er permanent.<br />
Valkning<br />
Valkning er en efterbehandlingsmetode til uldstoffer, hvor stoffet<br />
udsættes for mekanisk behandling med sæbe og vand. Det giver<br />
stoffet et filtagtigt udseende. (Valket stof kan dog ikke sammenlignes<br />
med ægte filt, som ikke er vævet).<br />
Sanforisering<br />
En kontrolleret krympeproces for vævede bomuldsstoffer,<br />
som giver meget formstabile varer.<br />
45 46
Efterbehandling<br />
47 48
Smudsafvisende overfladebehandling<br />
En smudsafvisende overfladebehandling beskytter tekstilet<br />
mod almindelig snavs og spild af væsker, men overflødiggør ikke<br />
jævnlig rensning. Bruges ofte på bomuldsvarer.<br />
Behandlingen er normalt baseret på flourcarbon, som ikke påvirker<br />
tekstilets greb og udseende. Behandlingen skader ikke miljøet og<br />
er ikke allergifremkaldende.<br />
Overfladen er forholdsvis vaske- og rensebestandig. Efter vask<br />
kan overfladebehandlingen genopfriskes ved hjælp af varme f.eks.<br />
strygning af Teflon® / behandling inden for denne kategori.<br />
Aluminiumsbelægning<br />
Aluminiumsbelægning bruges til mere transparente gardiner.<br />
Belægningen påføres, så den reflekterer varme og synligt lys i forskellig<br />
grad afhængig af farven på tekstilet. Det er med til at skabe<br />
et behageligt og sundt indeklima i bygninger, som er udsat for<br />
meget sol og varme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne<br />
funktion normalt kræver en dyr løsning i form af aircondition.<br />
Brandhæmning<br />
Produkter, der skal bruges i offentlige bygninger, skal bestå en<br />
række brandtest. Mange tekstiler består de relevante tests, uden<br />
at der skal foretages ændringer, mens andre skal behandles<br />
yderligere med brandhæmmende materiale.<br />
Der findes forskellige typer af brandhæmmende behandlinger<br />
som f.eks. Low Smoke Zirpro, der er udviklet af det Internationale<br />
Uldsekretariat (IWS) for at øge uldfibrenes brandhæmmende<br />
egenskaber. Flovan er en anden hæmmer, som kan bruges på flere<br />
forskellige materialer.<br />
Der findes desuden en række detailmærker inden for brandhæmmere,<br />
som kan bruges på forskellige materialer.<br />
Hæmmerne er normalt rensebestandige, og nogle tåler sågar vask<br />
Ovenstående brandhæmmere påføres normalt ved at dyppe<br />
tekstilet i stoffet, men man kan også vælge bagsideimprægnering,<br />
hvis det skønnes nødvendigt.<br />
49 50
Brandhæmning - flovan<br />
Brandhæmmer baseret på kvælstofholdige fosforsyresalte. Flovan<br />
er opløseligt i vand og tåler derfor kun rensning.<br />
Brandhæmning - low smoke zirpro<br />
Behandling godkendt af Det Internationale Uldsekretariat (IWS), som<br />
skal sikre større brandhæmningsevne, og tåler vask og rensning.<br />
Zirpro er baseret på zirkoniumforbindelser og er ikke vandopløseligt.<br />
51 52
Test og kravspecifikationer<br />
53 54
Slidstyrke<br />
Den mest anvendte metode til fastsættelse af slidstyrke er<br />
Martindalemetoden, da den har vist sig at være den mest præcise.<br />
Ved Martindale-metoden testes en prøve af varen ved at gnide den<br />
mod et uldent standardsoft under en given belastning.<br />
Maskinen kører med et interval på 5.000 omdrejninger og<br />
fortsætter, indtil to tråde er slidt. Slidtallet er en vigtig faktor ved<br />
valg af tekstiler.<br />
Tekstillaboratoriet på Teknologisk Institut har udarbejdet et<br />
klassifikationskema, der viser den mindste slidstyrke, som kræves<br />
i forskellige brugssituationer.<br />
Anvendelsesområder<br />
Private hjem<br />
Rum med lille brugsintensitet<br />
blød polstring 10 000 omdrejninger<br />
hård polstring 15 000 omdrejninger<br />
Rum med normal brugsintensiet<br />
blød polstring 15 000 omdrejninger<br />
hård polstring 25 000 omdrejninger<br />
Offentlige Områder Og kOntOrer<br />
Hotelværelser, mødelokaler og patientstuer med lille<br />
brugsintensitet<br />
blød polstring 10 000 omdrejninger<br />
hård polstring 15 000 omdrejninger<br />
Opholdsrum på hospitaler / plejehjem, selskabslokaler og<br />
kollegier<br />
blød polstring 15 000 omdrejninger<br />
hård polstring 25 000 omdrejninger<br />
Kontorer, personalerum, møde- og foredragslokaler, restauranter,<br />
kantiner, biografer, teatre og fly<br />
blød polstring 25 000 omdrejninger<br />
hård polstring 35 000 omdrejninger<br />
Tog, busser, rutebåde, hotelfoyerer, afgangshaller, cafeterier,<br />
skoler,<br />
børne- og ungdomsinstitutioner<br />
blød polstring 30 000 omdrejninger<br />
hård polstring 45 000 omdrejninger<br />
Møbelstofklassifikation: 2002 (5. reviderede udgave).<br />
55 56
Pilling<br />
Pilling er betegnelsen for, om en stofvare nulrer. Her testes<br />
også med Martindale-apparatet. Stoffet gnides mod det samme<br />
standardstof, som bruges i slidtesten. Der påføres dog ingen<br />
belastning. Efterfølgende sammenlignes varens udseende med<br />
standardfotos og klassificeres 1 (dårligst) til 5 (bedst).<br />
Lysægthed<br />
Lysægthed vedrører et tekstils evne til at bevare farven ved<br />
lyspåvirkning. Ved test af lysægthed udsættes prøverne for kunstigt<br />
dagslys i en given periode. Samtidig med prøverne belyses også<br />
en såkaldt blåskala. Blåskalaen består af otte standardtekstiler med<br />
kendt lysægthed. Ved bedømmelsen sammenlignes graden af<br />
falmning med falmningen på blåskalaen.<br />
Bedømmelsesskalaen går fra 1-8, hvor 8 er bedst. Et trin op på<br />
skalaen svarer til en fordobling af lysægtheden, dvs. at den samme<br />
falmning tager dobbelt så lang tid.<br />
<strong>Kvadrat</strong>s mindstekrav er 5, og vi tilstræber, at alle vores materialer<br />
opfylder dette krav. I forbindelse med eksempelvis pastelfarver og<br />
ufarvede varer kan det dog være svært at opnå.<br />
Vejrbestandighed<br />
Vejrbestandighed indikerer, hvor meget et tekstil falmer, når det<br />
udsættes for udendørs vejrlig, dvs. stoffet udsættes for ufiltreret<br />
kunstigt UV-dagslys.<br />
Stofprøven udsættes desuden på skift for fugtighed og tørring.<br />
Der bruges samme skala som ved bedømmelsen af lysægthed.<br />
Mindstekrav for privat indretning: 4.<br />
Mindstekrav for offentlig indretning: 5.<br />
57 58
Gnidægthed<br />
Gnidægthed er betegnelsen for evnen til ikke at overføre farve til<br />
andre tekstiler. Der skelnes mellem tør og våd gnidningsægthed.<br />
Våd gnidningsægthed er et udtryk for den farveafsmitning, som<br />
sker, når en person med fugtige bukser eksempelvis sætter sig på<br />
et møbel. Afsmitningen bedømmes ved at sammenligne graden af<br />
afsmitning med en gråskala. Der anvendes en gradsskala fra 1 til 5,<br />
hvor 5 er bedst.<br />
Brandtest<br />
Der stilles forskellige krav til møbel- og gardinstoffers brandhæmmende<br />
evner. De enkelte lande har deres egne standarder for,<br />
hvilke krav der skal overholdes. Der er som regel i højere grad tale<br />
om generelle standarder end lovkrav.<br />
Der er også forskel på, om tekstilerne er til privat brug eller<br />
kontraktmarkedet. I de følgende afsnit har vi beskrevet de mest<br />
almindelige regler, men der kan være særlige områder, hvor der<br />
gælder andre krav. De lokale brandmyndigheder skal generelt<br />
godkende de anvendte tekstiler.<br />
Oplysningerne er kun vejledende.<br />
K<br />
59 60
Brandkrav<br />
61 62
Privatsektor – Møbelstof<br />
Danmark, Tyskland<br />
Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN 1021-1 (cigarettest).<br />
Antændelseskilde 0.<br />
Finland, Norge, Sverige<br />
Lovkrav: EN 1021-1 (cigarettest). Antændelseskilde 0.<br />
Holland<br />
Anvender ofte samme krav som Storbritannien.<br />
Storbritannien<br />
Lovkrav: BS 5852, Part 1 (cigaret- + tændstiktest).<br />
Antændelseskilde 0. Hvis der er brugt en interliner, er det kun<br />
nødvendigt, at betrækket består cigarettesten, antændelseskilde<br />
0. Dette gør sig dog kun gældende, hvis betrækket består af<br />
mindst 75% bomuld, hør, viscose, modal, silke eller uld.<br />
Frankrig<br />
Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN 1021-1/2 (cigaret-<br />
+tændstiktest). Gælder også for kontorsektoren.<br />
Belgien / Spanien<br />
Anvender ofte samme krav som Frankrig.<br />
Schweiz<br />
Ingen lovkrav, men vi anbefaler: SN 198 898, Class 4.2.<br />
Østrig<br />
Ingen lovkrav.<br />
Italien<br />
Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN 1021-1/2 (cigaret-<br />
+tændstiktest). Antændelseskilde 0.<br />
USA<br />
Ingen generelle krav.<br />
Cruise Ships<br />
IMO A.652 (16). Stoffet testes sammen med “worst case” skum.<br />
Testen er bestået/ikke bestået.<br />
63 64
Kontraktsektor – Møbelstof<br />
Denmark<br />
Ingen krav, men vi anbefaler: EN 1021<br />
Norge<br />
Catering - ingen krav. De lokale brandmyndigheder kan forlange:<br />
EN 1021-1 (cigarettest). Antændelseskilde 0. Hoteller, kontorer og<br />
hospitaler - ingen krav.<br />
Sverige<br />
Lovkrav for hoteller og catering: samme som den private sektor.<br />
I nogle tilfælde kan brandmyndighederne desuden forlange:<br />
EN 1021-2 (tændstiktest). Antændelseskilde 1 Kontorer og hospitaler -<br />
ingen krav.<br />
Finland<br />
Lovkrav for hoteller og catering: EN 1021-1/2 (cigaret- + tændstiktest).<br />
Antændelseskilde 0-1. Kontorer og hospitaler - ingen krav<br />
Holland<br />
Anvender ofte samme krav som Storbritannien<br />
Storbritannien<br />
Lovkrav: EN 1021-1/2 (cigaret- + tændstiktest). BS 5852, crib 5.<br />
Kontorer, BS 5852 Antændelseskilde 2-5<br />
Frankrig<br />
NF D 60 013 / AM 18 er trådt i stedet for NF P 92 507 M2. EN 1021-1<br />
(cigaret- + tændstiktest) accepteres ofte for flytbare møbler.<br />
Belgien / Spanien<br />
Anvender ofte samme krav som Frankrig.<br />
Tyskland<br />
Catering - lovkrav. DIN 54 342, del 1 (= EN 1021-1, cigarettest). Hvis<br />
rygning er tilladt i biografer skal betrækket overholde DIN 4102 B1.<br />
Kontorer, ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN 1021- 1/2 eller DIN 4102<br />
B2. Hoteller og hospitaler - de lokale brandmyndigheder fastsætter<br />
kravene og foreskriver normalt DIN 4102, B2 eller B1. B1 skal som regel<br />
være opfyldt for hospitaler. Offentlige steder +200 personer:<br />
DIN 4102 B1 (MV stätt V § 33)<br />
Schweiz<br />
Ingen lovkrav, men vi anbefaler: SN 198 898, Class 5.2<br />
Østrig<br />
Ingen lovkrav, men vi anbefaler: ÖNORM 3800, Teil 1.<br />
ÖNORM 3825.<br />
Italien<br />
Lovkrav: UNI 9175, Class 1 IM. Den samlede kombination af<br />
materialer skal også testes.<br />
USA<br />
Nogle stater har lovkrav f.eks. California Tech. Bulletin 133, som er<br />
et krav i højrisikobygninger osv. Andre er frivillige, f.eks. Cal. Tech.<br />
Bulletins 116 og 117; andre steder findes der slet ingen krav. Det er<br />
nødvendigt at undersøge brandkravene individuelt for hvert<br />
projekt.<br />
Cruise Ships<br />
IMO A.652 (16). Stoffet testes sammen med “worst case” skum.<br />
Testen er bestået/ikke bestået<br />
65 66
Kontraktsektor – Gardinstof<br />
Danmark<br />
Ingen krav.<br />
Norge<br />
Ingen kendte krav.<br />
Sverige<br />
Ingen kendte krav. Der kan være krav om overholdelse af<br />
NT 043. BS 5867 accepteres også.<br />
Finland<br />
Ingen kendte krav.<br />
Holland<br />
Anvender ofte samme krav som Storbritannien.<br />
Storbritannien<br />
Lovkrav: BS 5867, Part 2.<br />
Frankrig<br />
NF P 92 507 M1 eller M2.<br />
Belgien / Spanien<br />
Anvender ofte samme krav som Frankrig.<br />
Tyskland<br />
DIN 4102 B1.<br />
Schweiz<br />
Ingen lovkrav. Der anvendes samme test til gardinstof som<br />
til møbelstof.<br />
Østrig<br />
Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN 13 773.<br />
Italien<br />
Lovkrav: UNI 9177, Class 1.<br />
Krydstogtsskibe<br />
Gardinstoffer: IMO A.471(XII). Stoffet antændes i vertikal<br />
position. Testen er bestået / ikke bestået. Væg- og loftsbeklædning;<br />
IMO A.653(16). Stoffet.<br />
67 68
Vedligeholdelse og symboler<br />
69 70
Vask<br />
Y Vaskebaljen anvendes som grundsymbol for vask<br />
F Tallet angiver den højeste vasketemperatur, som tekstilet tåler<br />
S Såfremt vaskebaljen er understreget, skal der anvendes finvask.<br />
Finvask betyder en mere skånsom vask med højere vandstand,<br />
så tekstilet bliver mindre krøllet. Den supplerende tekst “halv<br />
vaskefylde” og ”nedsat centrifugeringshastighed” angives<br />
G Såfremt vask vil forringe varen, overkrydses grundsymbolet,<br />
medmindre der oplyses om risikoen i en supplerende tekst<br />
Klorblegning<br />
Z Trekanten anvendes som grundsymbol for klorblegning i<br />
forbindelse med vask. Såfremt klorblegning er mulig, angives<br />
den kemiske betegnelse “cl” for klor i trekanten<br />
B Grundsymbolet er overkrydset, hvis klorblegning bør undgås,<br />
fordi det vil forringe varen<br />
Rensning<br />
T Cirklen anvendes som grundsymbol for rensning<br />
D Bogstavet i cirklen angiver rensevæske og rensemetode<br />
(information til renseriet)<br />
H En understregning af grundsymbolet betyder, at tekstilet kræver<br />
en skånsom rensning<br />
L Grundsymbolet er overkrydset, hvis rensning vil forringe varen,<br />
medmindre der oplyses om forringelsen i en supplerende tekst<br />
71 72<br />
Tørring<br />
V Cirklen omkranset af et kvadrat anvendes som grundsymbol for<br />
tørring i forbindelse med vask<br />
W Hvor alle tørremåder, dvs. tørretumbling, hængetørring, dryptørring<br />
X og liggetørring, kan anvendes, angives i symbolet den maksimale<br />
udgangstemperatur for tørretumbling i form af én eller to prikker<br />
C Grundsymbolet er overkrydset, hvis tørretumbling vil forringe<br />
varen permanent<br />
Efterbehandling - strygning<br />
U Strygejernet anvendes som grundsymbol for behandling efter vask.<br />
Temperaturen angives med en, to eller tre prikker i strygejernet<br />
E Strygning med eller uden damp. Max. 110°C (akryl / acetat)<br />
I Strygning med eller uden damp. Max. 150°C<br />
(uld / polyester / viskose)<br />
J Strygning med eller uden damp. Max. 200°C (bomuld / hør)<br />
a Grundsymbolet er overkrydset, hvis efterbehandlingen vil<br />
forringe varen<br />
For flere oplysninger<br />
www.kvadrat.dk
Vedligeholdelse af møbelstoffer<br />
Jævnlig rengøring er vigtig for at bibeholde møbelstoffets<br />
udseende og forlænge dets levetid. Støv og snavs slider på tektilet,<br />
og forringer desuden dets brandhæmmende egenskaber.<br />
Almindelig rengøring<br />
Støvsug ofte, helst hver uge. Pletter, som ikke er fedtholdige,<br />
fjernes ved forsigtigt at duppe med en ren fnugfri klud eller svamp<br />
opvredet i sæbevand eller vand tilsat flydende opvaskemiddel (se<br />
Opskrifter) Overfladen duppes efter med rent lunkent vand. Advarsel!<br />
Der må ikke gnides hårdt på stoffet, da der så kan fremkomme<br />
hvidslidning eller evt. beskadigelse af luv.<br />
Opskrifter<br />
Sæbeopløsning fremstilles af 1/4 dl sæbespåner til 1 liter varmt<br />
vand, som afkøles før brug.<br />
Opløsning med flydende opvaskemiddel: maks. 1 tsk. opvaskemiddel<br />
til 1 liter vand. Ved koncentrerede midler anvendes et par dråber<br />
pr. liter vand.<br />
73 74
Vedligeholdelse af Trevira CS- gardiner<br />
Almindelig brug<br />
Privatsektor og hoteller, institutioner osv.<br />
Finvask, 40°C, halv fyldning, laveste centrifugehastighed.<br />
Hængetørring.<br />
Strygning ved laveste temperatur hvis nødvendigt.<br />
Krymp ca. 1% i længden.<br />
Kan vaskes ved højere temperatur, men det er ikke nødvendigt ved<br />
normal brug.<br />
intens brug<br />
Sundhedssektoren<br />
Finvask, 60°C, halv fyldning, laveste centrifugehastighed.<br />
Hængetørring.<br />
Strygning nødvendig ved vask på 60°C, stryges ved laveste temperatur.<br />
Krymper ca. 1% i længden.<br />
Stoffet desinficeres ved at tilføre et passende desinficeringsmiddel<br />
under vasken, så meget høje temperaturer undgås.<br />
Bemærk, at enkelte designs kun kan vaskes ved 40°C.<br />
Udseende efter vask afhænger af vaskemetode, temperatur,<br />
mængden af vand i forhold til mængden af tekstil, centrifugering<br />
og tørremetode.<br />
Alle gardinstoffer fra <strong>Kvadrat</strong> leveres med vedligeholdelsesmærker.<br />
75 76
Pletfjerning<br />
Hvis man reagerer hurtigt, er det ikke svært at fjerne det spildte<br />
og undgå pletdannelse.<br />
Først suges væske op med en absorberende serviet eller klud<br />
og stivnede pletter skrabes af med en ske.<br />
Pletrensemidler bør først testes på et mindre synligt sted for at<br />
se, om det indvirker på betrækket. Skjolder undgås ved forsigtigt<br />
at duppe i en cirkulær bevægelse mod midten af pletten.<br />
AdvArsel<br />
Vær forsigtig med brug af opløsningsmidler, da de kan opløse<br />
underliggende polstermaterialer.<br />
Generelt<br />
Disse råd er alene anbefalinger og garanterer ikke, at pletter<br />
fjernes 100%. Vi anbefaler i alle tilfælde at tage kontakt til et professionelt<br />
renseri, især ved større pletter og / eller grundig rensning.<br />
Følg også retningslinjerne herunder:<br />
Kuglepen<br />
Dup / gnid forsigtig med husholdningssprit.<br />
Blod<br />
Vaskes af i koldt vand. Hvis det ikke hjælper, tilsæt da et neutralt<br />
vaskemiddel.<br />
Chokolade<br />
Skrab af med ske eller kniv.<br />
Ketchup<br />
Dup med lunkent vand. Vask herefter med mildt sæbevand.<br />
Kosmetik<br />
Dup med lunkent vand. Vask herefter med mildt sæbevand.<br />
Dup evt. med rensebenzin.<br />
Olie og fedt<br />
Dup med et opløsningsmiddel, f.eks. mineralsk terpentin<br />
eller rensebenzin.<br />
Neglelak<br />
Dup med acetone eller oliefri neglelakfjerner.<br />
Oliebaseret maling<br />
Rens med terpentin og dup med mildt sæbevand. Ved gamle<br />
pletter bør en fagmand konsulteres.<br />
Vandbaseret maling<br />
Dup med mildt sæbevand. Ved gamle (vandbaserede) pletter<br />
bør en fagmand konsulteres.<br />
Skosværte<br />
Dup med et opløsningsmiddel, f.eks. mineralsk terpentin<br />
eller rensebenzin.<br />
Stearin<br />
Afkøl med isterninger i plastikpose, knæk stearinet, og fjern<br />
forsigtigt de løse stykker. Før et mellemvarmt strygejern over et<br />
lag hvidt absorberende papir. Eventuelle rester kan fjernes<br />
med en klud fugtet med opløsningsmiddel som f.eks. petroleum.<br />
77 78
Kvalitet og miljø<br />
79 80
Kvalitet<br />
Hos <strong>Kvadrat</strong> startede vi med at beskrive vores arbejdsprocesser<br />
og mål tidligt i 1990erne. Vi var blandt de første i Danmark til at<br />
samle alle vores processer i et kvalitetsstyringssystem og opnåede<br />
ISO 9001-certificering i marts 1992.<br />
Ved hjælp af vores kvalitetsstyresystem kunne vi beskrive hidtidige<br />
arbejdsprocesser og sund fornuft blev sat i system.<br />
81 82
Miljø<br />
Respekt for miljøet er alfa og omega for <strong>Kvadrat</strong>. Vi er engageret<br />
i at forhindre unødigbrug af ressourcer, reducere forurening og sikre<br />
gode arbejdsmiljøforhold.<br />
Vi blev miljøcertificeret (ISO 14001) i 1997 og vurderer regelmæssigt<br />
vores produkter og processer for at minimere deres påvirkning af<br />
miljøet. I denne forbindelse anvender vi den nyeste teknologi for at<br />
fremme kvaliteten af vores produkter og reducere deres<br />
miljøpåvirkning.<br />
Produkter<br />
<strong>Kvadrat</strong>s tekstiler har en meget lang levetid takket været vores politik<br />
om kun at bruge de fineste kvalitetsråvarer, innovative produktionsmetoder<br />
og tidløse designs.<br />
Alle vores tekstiler overholder vores strenge kvalitets- og miljøvejledninger<br />
og overholder samtidig relevant lovgivning, forordninger<br />
og standarder. Vi holder os desuden inden for de strenge grænser,<br />
som er fastsat i Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Listen<br />
fokuserer på de 68 mest skadelige stoffer fra EU-Kommissionens<br />
liste over skadelige stoffer.<br />
Vi indgår i tæt samarbejde med vores partnere for at sikre, at potentielt<br />
skadelige stoffer aldrig vil være at finde i vores produkter og<br />
processer. Eksempelvis stoppede vi i 1997 med at beskytte vores<br />
uldprodukter mod møl for at beskytte de medarbejdere, som stod<br />
for arbejdet, og reducere forureningen af spildevandet.<br />
Vi bruger aldrig<br />
AZO-faver, som kan spaltes til kræftfremkaldende akrylaminer.<br />
Farver som indeholder tungmetaller.<br />
Bromerede flammehæmmere.<br />
Kemikalier, hvor der skal bruges klor i produktionen.PVC i<br />
grundproduktionen.<br />
Mølbeskyttelse af uldprodukter.<br />
83 84
EU’s miljøblomst<br />
En række af vores produkter er blevet anerkendt for deres miljøvenlighed<br />
og bærer derfor miljømærker.<br />
Pure, Molly, Hallingdal og Hacker er alle mærket med EU’s<br />
Miljøblomst. Miljøblomsten må kun bruges, når hele et produkts<br />
livscyklus er blevet vurderet og bekræftet som værende blandt de<br />
bedste på markedet inden for sin kategori. (Vurderingsprocessen<br />
omfatter den anvendte fibertype, produktionsprocessen, brugen<br />
af kemikalier og kvalitetskontrol).<br />
Tekstilerne Flora, Kosmos og Helix af Fanny Aronsen har fået miljømærket<br />
Bra Miljöval (godt miljøvalg) af den svenske naturfredningsforening.<br />
Garnerne i Trevira CS har opnået Oeko-Tex 100-certificering.<br />
Vores mål er at opnå flere miljømærker i fremtiden.<br />
85 86
Trevira CS<br />
90% af <strong>Kvadrat</strong>s gardiner er fremstillet af Trevira CS. Trevira CS er<br />
fremstillet af garn af høj kvalitet og er et unikt polyesterstof, som er<br />
slidstærkt og billigt at vedligeholde. Garnerne er fremstillet af Trevira<br />
GmbH, som er ISO 14001-certificeret, og de er allergivenlige og<br />
certificeret efter Oeko-Tex 100-standarden. Besøg www.trevira.com<br />
for at lære mere om Trevira CS.<br />
Uld<br />
Vi udvælger den uld, som bedst passer til designet, fra New Zealand,<br />
Australien og Norge. Kun biologisk nedbrydelige midler og spindeolie<br />
bruges ved vask og spinding. Restfibre opsamles i videst muligt<br />
omfang og genbruges i andre industrier. Spolerne fra opspolingsprocessen<br />
genbruges også ligesom de plastposer, som ulden leveres i.<br />
Bomuld<br />
Vi bruger kvalitetsbomuld fra Afrika, Grækenland og Sydamerika.<br />
De forskellige affaldsprodukter fra produktionen samles, sorteres og<br />
genbruges, hvor det er muligt, mens farve og spildevand ledes til det<br />
lokale vandrensningsanlæg. For at beskytte miljøet yderligere anvendes<br />
der aldrig spindeolie. Vores kollektion omfatter tekstiler af både<br />
økologisk (dyrket naturligt uden pesticider og kunstgødning) og traditionelt<br />
dyrket bomuld. Pure, som har vundet EU’s Miljømærke, er<br />
fremstillet af 100% .økologisk bomuld<br />
Transport<br />
Alle vores speditører skal have ansat en miljøleder, have en<br />
nedskrevet miljøpolitik og føre miljøregnskab. Lastbiler skal være<br />
udstyret med EU3- motorer (som er meget lidt forurenende og<br />
har et lavt brændstofforbrug)<br />
Emballage<br />
<strong>Kvadrat</strong> bruger en specialdesignet emballeringsmaskine, som<br />
reducerer brugen af plastik. Vi bruger kun genbrugeligt plastic<br />
(som overholder grænserne for tungmetaller i overensstemmelse<br />
med 94/62/EØF), og vi genbruger emballage, hvor det er muligt.<br />
Vores stoffer leveres i papkasser, som genindvindes, hvis de ikke<br />
kan genbruges.<br />
Samarbejdspartnere<br />
Vi etablerer langsigtede forbindelser med vores leverandører på<br />
basis af et fælles ønske om at maksimere kvaliteten og minimere<br />
miljøpåvirkningen. Hvert år afholder vi et seminar, hvor vi i fællesskab<br />
afsøger nye måder at nå vores mål på.<br />
Hvert andet år udarbejder vi en miljøundersøgelse af vores<br />
samarbejdspartnere og genforhandler vores kontrakter. Med alle nye<br />
kontrakter følger en miljømæssigt orienteret adfærdskodeks.<br />
87 88
Læs mere på<br />
www.kvadrat.dk<br />
89 90
Change language