Risici ved elbiler - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Risici ved elbiler - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
Risici ved elbiler - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NR. 9 · NovembeR 2010<br />
BRANDVÆSEN<br />
Udgivet <strong>af</strong> <strong>Foreningen</strong> <strong>af</strong> <strong>Kommunale</strong> beredskabschefer<br />
<strong>Risici</strong> <strong>ved</strong> <strong>elbiler</strong><br />
Sådan så et batteri i en el-lastbil ud efter en brand.<br />
Ny teknologi giver sikkerhedsmæssige udfordringer.<br />
Side 14-21
BRANDVÆSEN<br />
NR. 9 · NovembeR 2010 · 8. ÅRGANG<br />
ISSN1603-0362<br />
Udgiver<br />
<strong>Foreningen</strong> <strong>af</strong> <strong>Kommunale</strong> <strong>Beredskabschefer</strong>, FKB<br />
www.fkbnet.dk<br />
redaktion<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
Peter Finn Larsen<br />
Larsen & Partnere<br />
Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52<br />
E-mail: peter@0203.dk<br />
Journalist Erik Weinreich<br />
Larsen & Partnere<br />
Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89<br />
E-mail: erik@0203.dk<br />
ny adresse pr. 1. jUni 2010:<br />
juliesmindevej 8, 4180 sorø<br />
ekspedition<br />
Larsen & Partnere<br />
Juliesmindevej 8, 4180 Sorø<br />
Telefon: 57 82 02 03<br />
E-mail: fkb@fkbnet.dk<br />
annoncer<br />
Ekström Annonce Service ApS<br />
Bagsværd Ho<strong>ved</strong>gade 296, 2880 Bagsværd<br />
Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47<br />
E-mail: brand@annonce-service.dk<br />
oplag, pris og Udgivelse<br />
Oplag: Forventet 3.200 eks.<br />
Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms<br />
Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder.<br />
Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto<br />
Ældre numre kan bestilles så længe lager haves.<br />
Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned<br />
dog undtaget januar og juli<br />
offentliggørelse<br />
Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne<br />
være tilgængelige på www.infomedia.dk<br />
Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet<br />
tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk<br />
BladUdvalg<br />
Beredskabschef Niels Mørup (formand)<br />
Beredskabschef Sven Urban Hansen<br />
Viceberedskabschef Ole Nedahl<br />
Beredskabschef Jørgen Pedersen<br />
Viceberedskabschef Anders Enggaard<br />
Beredskabschef Jacob Christensen<br />
Brandinspektør Steen Finne Jensen<br />
(Vakant: et medlem udpeget <strong>af</strong> kredsene)<br />
layoUt<br />
Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame<br />
Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk<br />
tryk<br />
Rosendahls, Esbjerg<br />
Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20<br />
Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke<br />
nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk<br />
og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse.<br />
Regler om ophavsret er gældende.<br />
Udgivelse<br />
Bladet udkommer ti gange om året<br />
(intet nummer i januar og juli).<br />
Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN<br />
december 2010 er 22. november 2010.<br />
2 BRANDVÆSEN<br />
INDholD<br />
LedeR: HeLe ideeN om KoNtRoLRUm bøR veNdes om<br />
Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB ....................................... side 3<br />
NavNe:<br />
Jan Erik Trans: Dimensionering mere målrettet næste gang ........... side 4<br />
Jan Riis: Hvor hurtigt skal et fodboldstadion kunne rømmes? .......... side 6<br />
Master ho<strong>ved</strong>opgaver på nettet .................................................. side 6<br />
Nyt om navne ........................................................................... side 6<br />
FKb:<br />
FKB skal være rammen for netværk<br />
Af Jacob Christensen .............................................................. side 7<br />
Kredsgeneralforsamlinger 2010 ................................................. side 7<br />
tidstyRaNNi eR et viLKåR FoR beRedsKabsFoLK<br />
Debatindlæg <strong>af</strong> Bjarne Kjems ...................................................... side 8<br />
bRaNdKaLeNdeR:<br />
bRaNdvaRme pLetsKUd tiL et godt FoRmåL .......................... side 9<br />
KatastRoFemediciNsK øveLse:<br />
Brandfolk ønsker mere kompetence i førstehjælp .......................... side 10<br />
Evaluering ................................................................................ side 10<br />
Scenariet ................................................................................. side 11<br />
Læger og sygeplejersker skal blive uden for skadestedet ................ side 11<br />
Redningstjenestens 5 stadier ..................................................... side 12<br />
siNe<br />
Forlig – og alligevel ikke .............................................................. side 13<br />
Politiet nu – andre senere .......................................................... side 13<br />
eLbiLeR og HybRidbiLeR:<br />
Hybridbiler, teknik og taktik – hvad gør vi nu?<br />
Af Jess Millner ....................................................................... side 14<br />
Bog på vej ................................................................................ side 14<br />
El- og hybridbiler er en helt ny udfordring ...................................... side 15<br />
Serieproduktion begynder i 2011 ................................................ side 15<br />
Hvad er farligt <strong>ved</strong> <strong>elbiler</strong>? .......................................................... side 16<br />
Eksplosionsfare ......................................................................... side 16<br />
Husk – <strong>ved</strong> brand i <strong>elbiler</strong> ........................................................... side 16<br />
Batteri på 1.000 kg................................................................... side 17<br />
Advarsel om <strong>elbiler</strong> .................................................................... side 17<br />
Rødglødende batteri i el-lastbil .................................................... side 18<br />
Kan ikke slukkes ........................................................................ side 18<br />
Farlig indsats <strong>ved</strong> banal brand ..................................................... side 19<br />
Med i ny uddannelse .................................................................. side 20<br />
Batteriskiftestation udgør ikke en særlig risiko ............................. side 20<br />
Dyre batterier .......................................................................... side 20<br />
Intelligent opladning ................................................................... side 20<br />
Better Place ............................................................................. side 21<br />
FyRvæRKeRi<br />
Nye navne og nye regler<br />
Af Martin Kastoft Nielsen......................................................... side 22<br />
Sikkerhedsstyrelsens arbejdsopgaver .......................................... side 22<br />
NEM ........................................................................................ side 23<br />
Ny bekendtgørelse .................................................................... side 23<br />
NaNo-paRtiKLeR<br />
Småt med nano-reguleringer ...................................................... side 24<br />
Nano-partiklernes ubekendte ...................................................... side 26<br />
Nano ....................................................................................... side 27<br />
missioN LibaNoN eR godt KøReNde<br />
Af Per Eskjær ............................................................................ side 28<br />
Hvem sæLgeR ........................................................................... side 34
Hele ideen om kontrolrum<br />
bør vendes om<br />
Vi har mulighed for i 11. time at kaste alle bolde i luften og endnu en gang tænke det<br />
hele igennem ud fra to vigtige begreber: Koordinering og overblik<br />
Der er indgået forlig mellem staten og Terma,<br />
der ikke længere skal levere kontrolrum. Det<br />
giver os mulighed for igen at tænke koordinering<br />
<strong>af</strong> beredskabet – ikke blot brandvæsen,<br />
men det samlede beredskab – ind i SINE.<br />
Stort set alle opgaver begynder på alarmcentralerne.<br />
Derfor skal alarmcentralerne med<br />
i SINE, og de skal koordinere de forskellige<br />
aktørers indsats. Data skal dannes fra bunden<br />
og bruges i hele beredskabet, fra skadestedet<br />
over KSN til NOST’en – og i rapportering<br />
i f.eks. ODIN.<br />
Det betyder ikke et nyt, centralt styret kontrolrumskoncept,<br />
men data skal kunne deles<br />
og bruges på flere niveauer. De forskellige<br />
kontrolrumsløsninger, der findes i dag og som<br />
kommer i fremtiden, skal kunne tilgå SINE via<br />
de standardiserede grænsesnit.<br />
Ny rolle til serverfarmeN<br />
De velfungerende kontrolrum, der findes <strong>ved</strong><br />
beredskaberne vil fortsat kunne bruges. Der<strong>ved</strong><br />
sikrer vi, at den store viden blandt brugere<br />
og leverandører <strong>af</strong> vagtcentraler videreudvikles.<br />
Det vil give bedre og billigere systemer.<br />
Grundtanken, at alle oplysninger sendes ind<br />
i en central serverfarm og derfra ud i kontrolrum<br />
og SINE, skal ændres. Beredskaberne skal<br />
arbejde operativt – samle data og sende dem<br />
ind i serverfarmen. På den måde kan beredskaberne<br />
fungere u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong>, om der er<br />
adgang til den centrale serverfarm.<br />
De forskellige aktører og stabe kan så trække<br />
data i forhold til behov, samarbejdsrelationer<br />
og sikkerhed, herunder at skabe overblik <strong>ved</strong><br />
større hændelser, hvor det nationale krise-<br />
beredskab er involveret.<br />
Behov for højere hastighed<br />
Alle har behov for overblik over den aktuelle<br />
situation, både i dagligdagen og specielt <strong>ved</strong><br />
større hændelser, hvor man skal koordinere<br />
flere enheders og myndigheders indsats. Det<br />
kræver information og kommunikation. Geogr<strong>af</strong>iske<br />
informationer på skadested og i stabe<br />
skal kunne deles mellem enheder og organisationer.<br />
Det kan ske <strong>ved</strong> brug <strong>af</strong> Geogr<strong>af</strong>isk<br />
Informations System (GIS) og med GeoConference,<br />
som er et projekt, der kører i Kort og<br />
Matrikelstyrelsen. FKB deltager i dette projekt,<br />
som netop skal give mulighed for deling <strong>af</strong><br />
data på alle niveauer i beredskaberne.<br />
Standardisering <strong>af</strong> data, høj datakvalitet og<br />
koordineret anvendelse <strong>af</strong> beredskabsdata vil<br />
være et krav. Data skal være i realtime, hvis en<br />
koordineret indsats skal være vellykket. Det<br />
kræver et datanetværk, der kan <strong>af</strong>vikle store<br />
mængder data. Det nuværende SINE er ikke<br />
velegnet til dette formål, fordi datahastigheden<br />
er for lille. SINE bør derfor udbygges eller<br />
suppleres med et højhastigheds beredskabsnet.<br />
vi skal have fælles staNdarder<br />
SINE bør derfor omfatte et standardiseringsprojekt,<br />
der sikrer udveksling <strong>af</strong> data mellem<br />
stabe, kontrolrum og beredskabets aktører via<br />
den fælles serverfarm. Det kræver en national<br />
standard for udveksling <strong>af</strong> data mellem beredskabets<br />
aktører.<br />
Vi skal også have fastlagt hvilke data, der<br />
omfattes. I min verden, er det alt, som vi bruger<br />
på et skadested under indsats, herunder<br />
GIS oplysninger, statusmeddelelser fra køretøjer<br />
og orientering om <strong>af</strong>vikling <strong>af</strong> indsatsen<br />
på skadestedet. Det er også oplysninger om<br />
beslutninger truffet i stabe, f.eks. NOST, KSN<br />
og kommunale krisestabe.<br />
Ups – maN har glemt overBlikket<br />
Det oprindelige mål med SINE var at sikre, at<br />
en situation som Seest kan <strong>af</strong>vikles kommunikationsmæssigt<br />
sikkert, og man samtidigt har<br />
det fulde overblik over hændelsen.<br />
Med SINE har vi nu fået et skadestedssystem<br />
– om end der er børnesygdomme, der skal<br />
kureres – men vi mangler overblikket!<br />
Af ole Nedahl<br />
medlem <strong>af</strong> bestyrelsen i FKB<br />
BRANDVÆSEN<br />
3<br />
LedeR
NavNe<br />
– mere målrettet<br />
næste gang<br />
Den risikobaserede dimensionering gav masser <strong>af</strong> arbejde,<br />
men processen var god, siger Jan Erik Trans, der stopper<br />
som beredskabschef i Assens<br />
Af Erik Weinreich<br />
– Den risikobaserede<br />
dimensionering har uden<br />
sammenligning været<br />
den største udfordring for<br />
beredskabet i de senere år.<br />
Det var en stor mundfuld,<br />
hvor der blev brugt uforholdsmæssig<br />
store ressourcer,<br />
men hvor vi også kom<br />
til bunds i organisationen<br />
og fandt noget, vi ellers<br />
ikke havde set på, herunder<br />
mulighed for at rationalisere<br />
uden at nedsætte serviceniveauet<br />
for borgerne.<br />
– Derfor var selve processen<br />
god, lyder det fra Jan<br />
Erik Trans, frem til årsskiftet<br />
beredskabschef i Assens.<br />
Han er ikke i tvivl om, at den<br />
næste generation <strong>af</strong> den<br />
risikobaserede dimensionering<br />
vil blive betydelig mere<br />
effektiv og målrettet og<br />
4 BRANDVÆSEN<br />
med et tydeligere udgangspunkt<br />
i de risici og de brandfarlige<br />
virksomheder, der er<br />
i kommunen.<br />
– Assens Kommune har kun<br />
en enkelt kolonne 2 virksom-<br />
NÆStE gENERAtIoN Af DEN RISIkoBASEREDE<br />
DImENSIoNERINg VIl BlIVE BEtyDElIg<br />
mERE EffEktIV og målREttEt og mED Et<br />
tyDElIgERE uDgANgSpuNkt I DE RISIcI og<br />
DE BRANDfARlIgE VIRkSomhEDER, DER ER<br />
I kommuNEN<br />
Jan erik trans har<br />
været beredskabschef<br />
i 22 år. Nu har han<br />
valgt som 64-årig at<br />
overlade ansvaret til<br />
nye kræfter.<br />
hed med oplag <strong>af</strong> farlige stoffer,<br />
Dan-Foam i Aarup, der<br />
producerer skummadrasser.<br />
Ved en brand vil der udvikles<br />
blåsyre, og da fabrikken<br />
ligger i bymæssigt område,<br />
har vi brugt meget tid<br />
netop på den.<br />
– Fabrikken ligner<br />
meget den, der i februar<br />
brændte i Horsens, og<br />
jeg har været så heldig, at<br />
beredskabet derovre ville<br />
bruge en halv dag på at<br />
gennemgå indsatsen med<br />
mig. Det er langt bedre at<br />
bruge ressourcer her end<br />
på et scenarie, hvor en<br />
tankstation brænder, siger<br />
Jan Erik Trans.<br />
88 BraNddamme<br />
Nedlagt<br />
Som eksempel på de ændringer,<br />
som beredskabet i Assens<br />
har gennemført, nævner han<br />
antallet <strong>af</strong> branddamme, der<br />
er reduceret fra 98 til 10,<br />
samt overvejelser om at gå<br />
fra fire til tre tankvogne på<br />
kommunens tre brandstationer.<br />
Også brandhaner ses<br />
der på:<br />
– Det er efterhånden<br />
sjældent, at vi udnytter<br />
branddamme og brandhaner<br />
ud over nogle få,<br />
Assens<br />
Kommune<br />
Assens Kommune har<br />
i dag 42.000 indbyggere.<br />
Den er sammenlagt <strong>af</strong><br />
seks mindre kommuner,<br />
og den er præget <strong>af</strong><br />
ikke at have nogen store<br />
byer men mange mindre<br />
bebyggelser med 2-3.000<br />
indbyggere. Assens selv<br />
har blot 6.000 indbyggere<br />
strategiske haner, hvor vi kan<br />
fylde tankvogne med 1.200<br />
liter vand i minuttet. Når vi<br />
medregner køretid, vil vi som<br />
regel kunne klare os med tre<br />
tankvogne, og hvis der er tale<br />
om længere kørevej, kunne<br />
man fastlægge en række<br />
hændelser, hvor man <strong>ved</strong> udkald<br />
også tilkalder tankvogne<br />
fra naboberedskabet.<br />
– Det kunne være et par<br />
områder i kommunen, som<br />
det vil tage 22-23 minutter at<br />
nå, og her må man påregne,<br />
at en brand vil få en helt<br />
anden udvikling end tæt <strong>ved</strong><br />
en brandstation.<br />
– Når vi er til brandsyn<br />
i de virksomheder, der<br />
ligger her, anbefaler vi en<br />
skærpet agtpågivenhed<br />
i dagligdagen <strong>ved</strong><br />
at lukke branddøre<br />
og -porte, opsætte<br />
sprinkler- og ABA-anlæg<br />
og lignende, fortæller<br />
Jan Erik Trans.<br />
4 koNtorer<br />
i samme hUs<br />
Som nævnt stopper han<br />
<strong>ved</strong> årsskiftet for at gå<br />
på pension, men så er det<br />
også blevet til 36 år i samme<br />
hus, dog med kontorer<br />
i fire forskellige hjørner.
DEt ER EftERhåNDEN<br />
SjÆlDENt, At VI uD-<br />
NyttER BRANDDAmmE<br />
og BRANDhANER uD<br />
oVER NoglE få,<br />
StRAtEgISkE hANER,<br />
hVoR VI kAN fylDE<br />
tANkVogNE mED 1.200<br />
lItER VAND I mINuttEt<br />
Som nyuddannet bygnings-<br />
og havneingeniør blev han<br />
i 1974 ansat i den daværende<br />
Årup Kommune, hvor han<br />
begyndte med byggesagsbehandling.<br />
I 1985 blev han<br />
kommuneingeniør og brandinspektør<br />
– efter at have tage<br />
en brandmæssig uddannelse.<br />
I 1988 blev Jan Erik Trans<br />
beredskabschef i Årup, og få<br />
år senere også i nabokommunen,<br />
Vissenbjerg. Samme<br />
stilling har han siden kommunesammenlægningen<br />
h<strong>af</strong>t<br />
i den nye Assens Kommune<br />
og nu uden andre funktioner.<br />
opmærksom<br />
på loyaliteteN<br />
Fra 1988 til 2000 deltog Jan<br />
Erik Trans selv i indsatsledervagten,<br />
der gik på skift mellem<br />
fire mand, men det var<br />
vanskeligt i de små kommuner<br />
at opretholde styrken,<br />
så siden 2000 har der været<br />
en <strong>af</strong>tale med Falck, der<br />
har brandslukningen, at<br />
Falck stiller med de tre indsatsledere.<br />
– Kommunen kommer så<br />
med den fjerde mand, for<br />
der skal være et kommunalt<br />
islæt i indsatsledervagten for<br />
at sikre en dialog og tilbagemelding,<br />
siger Jan Erik Trans,<br />
der er meget bevidst om, at<br />
Falcks indsatsledere har et<br />
dobbelt loyalitets begreb.<br />
– Denne ordning fortsatte<br />
vi med <strong>ved</strong> kommunesammenlægningen,<br />
hvor vi<br />
lagde tre indsatslederkredse<br />
sammen til en. Alle de seks<br />
små kommuner havde <strong>af</strong>tale<br />
med Falck, og jeg ser ikke<br />
andre muligheder inden for<br />
overskuelig tid. Vi har alle<br />
årene fået en professionel<br />
ydelse og h<strong>af</strong>t et en tilfredsstillende<br />
dialog Falck, selv om<br />
der selvfølgelig er forskellige<br />
synspunkter.<br />
El<br />
11<br />
RESCUE GUIDE<br />
Genkendelse<br />
Hvis ingen synlig mærkning/logo, se da efter<br />
ladestik og manglende udstødningsrør. Ladestikket<br />
er ofte placeret enten bag, hvor påfyldningsstudsen<br />
til brændstof typisk sidder på almindelige biler,<br />
eller i fronten.<br />
● Elkøretøjer kan være forsynet med oliefyr og kan<br />
derfor også have brændstof påfyldt.<br />
● Elkøretøjer har typisk ikke et <strong>af</strong>brydersystem til<br />
højvoltsbatterierne, som hybridkøretøjer har.<br />
OBS!<br />
Elkøretøjer og eftermonterede elsystemer har<br />
ikke samme praksis og krav til logomærkning<br />
og farvemærkede kabler, som normalt anvendes<br />
<strong>ved</strong> hybridkøretøjer.<br />
11 Genkendelse<br />
Genkendelse<br />
Eksempler på typiske kendemærker.<br />
Ladestik på Peugeot iOn Peugeot Danmark<br />
Ladestik, Renault Twizy, Zoe, Fluence Z.E., Kangoo Z.E.<br />
© renault CommuniCation / renault marketing 3D-CommerCe/ reserVeD rights<br />
Ladestik, ombygget C1 ChooseV<br />
Logo på Peugeot iOn Peugeot Danmark Design, Peugeot iOn Peugeot Danmark<br />
El 2 Hybrid Brint<br />
1 3 4<br />
RESCUE GUIDE<br />
Indsats<br />
El-, hybrid- og<br />
brintkøretøjer<br />
Teknik • Taktik • Frigørelse • Brand<br />
El 2 Hybrid Brint<br />
1.hjælp<br />
Erhvervsskolernes Forlag<br />
1 3 4<br />
Lommeguide med<br />
informationer og<br />
praksis <strong>ved</strong> brand- og<br />
frigørelsesindsatser i<br />
el-, hybrid- og<br />
brintkøretøjer<br />
1.hjælp<br />
kr. 7920 +moms<br />
Udkommer i december<br />
• Et praktisk format til lommen<br />
• Holdbar kvalitet<br />
• Nem at slå op i<br />
• Spiralryg<br />
Erhvervsskolernes Forlag<br />
Se mere & bestil på<br />
rescueguide.ef.dk<br />
Gratis<br />
levering<br />
<strong>ved</strong> bestilling<br />
inden<br />
1. december<br />
BRANDVÆSEN<br />
5<br />
NavNe
NavNe<br />
Hvor hurtigt skal et<br />
fodboldstadion<br />
kunne rømmes?<br />
Svaret kommer i en master-opgave for Brøndbys nye beredskabschef<br />
Af Erik Weinreich<br />
Jan Riis, hidtidig viceberedskabschef<br />
i Brøndby og for få<br />
måneder siden vært <strong>ved</strong> FKBs<br />
årsmøde, er pr. 1. november<br />
udnævnt til ny beredskabschef<br />
i samme kommune.<br />
Udnævnelsen er sket i forbindelse<br />
med, at den tekniske<br />
direktør, Henrik Winther<br />
Nielsen, der også var beredskabschef,<br />
har fået nyt job.<br />
Jan Riis er kendt som lidt <strong>af</strong><br />
en arbejdshest, og samtidig<br />
med sine beredskabsmæssige<br />
opgaver, herunder indsatsledervagter,<br />
er han <strong>ved</strong> at tage<br />
efter syv år som viceberedskabschef<br />
i brøndby har Jan<br />
Uldahl Riis nu overtaget det fulde,<br />
beredskabsmæssige ansvar<br />
og er blevet beredskabschef.<br />
6 BRANDVÆSEN<br />
A COMPANY IN THE VHF GROUP AS<br />
A COMPANY IN THE VHF GROUP AS<br />
43 74 44 60 | www.radiocom.dk<br />
sin Master i Brandsikkerhed<br />
<strong>ved</strong> DTU. Han mangler blot<br />
sin ho<strong>ved</strong>opgave, som meget<br />
passende for netop Brøndbys<br />
beredskabschef handler<br />
om evakuering <strong>af</strong> et større<br />
fodboldstadion.<br />
Der er ikke et lovkrav for<br />
hvor hurtigt, et stadion skal<br />
kunne evakueres, men Jan<br />
Nyt om navne<br />
Ho<strong>ved</strong>opgaver<br />
på<br />
nettet<br />
Danmarks Tekniske<br />
Universitet har siden 1999<br />
udbudt Master i Brandsikkerhed<br />
som en åben<br />
uddannelse.<br />
Hvert andet år starter<br />
et hold på 30-40 studerende,<br />
der for en stor del<br />
modtager fjernundervisning<br />
via internettet.<br />
Uddannelsen slutter med<br />
en ho<strong>ved</strong>opgave, som<br />
efterfølgende så vidt<br />
muligt gøres tilgængelige<br />
på DTUs<br />
hjemmeside.<br />
Riis mener, at et stadion må<br />
kunne sammenlignes med<br />
større byggerier, hvor der<br />
er krav til, hvor hurtigt alle<br />
tilstedeværende skal kunne<br />
komme ud i det fri.<br />
Ho<strong>ved</strong>opgaven vil derfor<br />
indeholde evakueringsanalyse<br />
og vejledning i, hvor hurtigt<br />
folk kan komme ud. Når opgaven<br />
er færdig, vil den være<br />
frit tilgængelig på DTUs hjemmeside,<br />
fortæller Jan Riis.<br />
Han opfordrer i øvrigt til, at<br />
flere melder sig som praktiksted<br />
for den nye bacheloruddannelse<br />
i beredskab, og selv<br />
om Jan Riis er eneste ansatte<br />
<strong>ved</strong> beredskabet i Brøndby,<br />
har han meldt sig som interesseret.<br />
Det er også godt for<br />
en selv, og man får vendt sine<br />
egne rutiner, siger han.<br />
www.byg.dtu.dk<br />
BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage<br />
for redningsberedskabets ledende medarbejdere.<br />
Send blot en mail med oplysninger til:<br />
brand@0203.dk<br />
LINK
Opfordring:<br />
FKb skal være<br />
rammen for netværk<br />
Vi skal bruge kredsene endnu mere til at udbygge<br />
det faglige samarbejde<br />
Af Jacob Christensen, medlem <strong>af</strong> bestyrelsen i FKB<br />
Det er nu på novembers kredsgeneralforsamlinger,<br />
at næste års møder<br />
og initiativer besluttes. Derfor er generalforsamlingerne<br />
et <strong>af</strong> de vigtigste<br />
mødefora i FKB. Samtidig er det her,<br />
vi skaber og <strong>ved</strong>ligeholder vores<br />
faglige netværk.<br />
FKB er en naturlig katalysator i at<br />
skabe netværk blandt medlemmerne,<br />
som vi kan bruge på en lang række<br />
områder, hvor de enkelte kommuner<br />
skal løse samme type opgave. Eksempelvis<br />
skal vi i gang med at revidere<br />
risikobaseret dimensionering, ligesom<br />
der inden længe skal revideres<br />
Beredskabsplan.<br />
Det er oplagt, at vi kan inspirere<br />
hinanden til at få løst opgaverne så<br />
godt som muligt. Løsningerne skal<br />
ikke være ens i alle kommuner, men<br />
i selve processen er det indlysende,<br />
at vi med fordel kan arbejde sammen<br />
på tværs <strong>af</strong> kommunegrænser. Efter<br />
min opfattelse er det en <strong>af</strong> FKBs vigtigste<br />
opgaver at få skabt rammerne<br />
til netværk.<br />
Et godt eksempel på betydningen<br />
<strong>af</strong> netværk er Kreds Syddanmarks<br />
samarbejde om indkøb <strong>af</strong> SINEterminaler.<br />
Det samarbejde har givet<br />
www.storskade.dk<br />
mange gode resultater, for ud over<br />
en fornuftig indkøbspris, er der i netværket<br />
blevet drøftet mange andre<br />
faglige aspekter, som alle har h<strong>af</strong>t<br />
gavn <strong>af</strong>.<br />
Resultatet er, at vi i kredsen nu har<br />
et netværk, hvor vi sammen er rustet<br />
til at drøfte en masse fremtidige<br />
udfordringer.<br />
mød op<br />
Forudsætningen for at få skabt<br />
fornuftige netværk er både rammer<br />
og at rammerne fyldes ud. Heldigvis<br />
er der i kredsene mange engagerede<br />
kollegaer. Det kan vi jo se både<br />
i bestyrelser og som fagkontaktpersoner<br />
mv. Når det så er skrevet, har<br />
jeg nogle gange oplevet og hørt, at<br />
opbakningen til at fylde rammerne<br />
ud svigter. Jeg er klar over, at vi alle<br />
er presset <strong>af</strong> hverdagens opgaver,<br />
men det duer ikke, at det er Tordenskjolds<br />
soldater, der skal bære det<br />
hele igennem. Så opfordringen til<br />
alle er derfor:<br />
Mød op til kredsens møder og deltag<br />
aktivt i de netværk og arbejdsgrupper,<br />
som du både kan bidrage til og i høj<br />
grad også drage nytte <strong>af</strong>.<br />
Kredsgeneralforsamlinger<br />
2010<br />
FKBs kredse holder generalforsamling i november.<br />
Generalforsamlingerne er for A-medlemmer,<br />
men de almindelige kredsmøder er for alle kredsens<br />
medlemmer.<br />
Kreds 1 Nordjylland<br />
Kredsgeneralforsamling lørdag den 20.<br />
november kl. 10.00 på Sallingsund Færgekro,<br />
efterfulgt <strong>af</strong> et socialt arrangement for kredsens<br />
medlemmer med bl.a. en rundtur på Mors.<br />
Kreds 2 Midtjylland<br />
Kredsmøde i Ikast, torsdag den 25. november<br />
kl. 10 og kredsgeneralforsamling kl. 14. Til kredsmødet<br />
vil en repræsentant for Region Midtjylland<br />
fortælle om aktuelle præhospitale emner.<br />
Sted: Ikast-Brande Arena, Stadion Alle 2, Ikast.<br />
Kreds 3 Syddanmark<br />
Kredsmøde den 18. november kl. 9.30 og kredsgeneralforsamling<br />
kl. 14.30. På kredsmødet<br />
lægges op til debat om såvel FKBs rolle som det<br />
kommunale redningsberedskab set med politiets<br />
øjne. Desuden bliver der lejlighed til at se Middelfarts<br />
nye brandstation.<br />
Sted: Middelfart Brandvæsen, Mandal Allé 19,<br />
Middelfart.<br />
Kreds 4 Sjælland<br />
Kredsgeneralforsamling onsdag den 24. november.<br />
Kreds 5 Ho<strong>ved</strong>staden<br />
Kredsgeneralforsamlingen blev holdt den<br />
11. november.<br />
dØgnVagt<br />
store skader<br />
– store udfordringer ...<br />
BRANDVÆSEN<br />
7<br />
FKb
Debatindlæg:<br />
t dstyranni<br />
er et vilkår for beredskabsfolk!<br />
”Hurtig hjælp er dobbelt hjælp” har<br />
altid været et grundlæggende slogan<br />
for alt beredskabsarbejde. Nu ser det<br />
ud til, at Forsvarsministeriet og FKB er<br />
enige om at <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fe det statslige krav til<br />
kommunerne om, at brandvæsnernes<br />
førsteudrykning skal <strong>af</strong>gå inden for<br />
5 minutter. Argumentet er, at <strong>af</strong>gangs-<br />
tiden fra brandstationen er irrelevant,<br />
når blot brandsprøjten overholder<br />
kommunalbestyrelsens politiske serviceniveau<br />
til ankomsttiden.<br />
hUrtig <strong>af</strong>gaNg – hUrtig aNkomst<br />
Det er helt rigtigt, at ankomsttidspunktet<br />
er <strong>af</strong>gørende for, hvornår brandfolkene<br />
kan gå i gang med at bekæmpe skaden,<br />
men det betyder ikke, at <strong>af</strong>gangstiden er<br />
irrelevant:<br />
En hurtigere <strong>af</strong>gangstid vil altid<br />
betyde, at brandsprøjten ankommer<br />
hurtigere til skadestedet.<br />
lettere rekrUtteriNg koster tid<br />
Den reelle begrundelse for at fjerne<br />
<strong>af</strong>gangskravet på 5 minutter er tilsyneladende<br />
de senere års problemer med at<br />
rekruttere og fastholde brandvæsnernes<br />
deltidsbrandmænd. Der er flere årsager<br />
til disse problemer. Virksomhederne<br />
har vanskeligere <strong>ved</strong> at undvære en<br />
medarbejder, der pludselig forlader<br />
arbejdspladsen, fordi alarmen lyder, og<br />
den moderne, tidspressede familie har<br />
heller ikke plads til, at (brand)manden<br />
8 BRANDVÆSEN<br />
Afsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> 5 minutters <strong>af</strong>gangstid et skråplan, der giver dårligere beredskab<br />
StIllE og RolIgt VIl DEN gENNEmSNItlIgE<br />
AfgANgStID fRA BRANDStAtIoNERNE StIgE<br />
mED 1-2 mINuttER, og DEt VIl – Alt ANDEt<br />
lIgE – BEtyDE, At DEN gENNEmSNItlIgE<br />
ANkomSttID tIl SkADEStEDERNE VIl StIgE<br />
mED DE SAmmE 1-2 mINuttER<br />
Af Bjarne Kjems, beredskabskonsulent<br />
”i tide og utide smider alt hvad han har<br />
i hænderne” for at køre til brand.<br />
Dagpengereglerne har ikke gjort rekrutteringen<br />
og fastholdelsen nemmere.<br />
De mange forgæves forsøg på at løse<br />
problemerne med dagpengereglerne har<br />
sendt et signal om, at politikerne ikke<br />
værdsætter deltidsbrandmændenes helt<br />
særlige indsats for at sikre borgerne et<br />
godt og billigt beredskab døgnet rundt.<br />
veNtetid koster<br />
Afsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> 5 minutters <strong>af</strong>gangstid vil<br />
betyde, at brandvæsnerne efterhånden<br />
vil ansætte deltidsbrandmænd, der bor<br />
længere fra brandstationen end i dag.<br />
Stille og roligt vil den gennemsnitlige<br />
<strong>af</strong>gangstid fra brandstationerne stige med<br />
1-2 minutter, og det vil – alt andet lige – betyde,<br />
at den gennem-<br />
snitlige ankomsttid til<br />
skadestederne vil stige<br />
med de samme 1-2<br />
minutter.<br />
Alle brandmænd<br />
<strong>ved</strong>, at en brand kan<br />
udvikle sig voldsomt<br />
i løbet <strong>af</strong> 1-2 minutter.<br />
Det helt sikre resultat<br />
er, at brandene bliver større end i dag,<br />
inden brandmændene er klar til indsats.<br />
Et langsommere beredskab betyder<br />
flere og større skader. Forsikringsselskaberne<br />
– og dermed borgerne – må<br />
betale prisen for forringelserne.<br />
aNdre mUligheder<br />
Der må være andre muligheder for at<br />
rekruttere og fastholde deltidsbrandmændene.<br />
Ud over <strong>af</strong>gangskravet på 5<br />
minutter er der meget få konkrete, statslige<br />
krav til brandvæsnerne. Kommunerne<br />
kan selv beslutte hvilke køretøjer<br />
og hvor mange brandmænd, der indgår<br />
i førsteudrykningen. I den mest skrabede<br />
form kan førsteudrykningen bestå <strong>af</strong> én<br />
brandbil med én holdleder og én brandmand.<br />
Flere brandstationer har h<strong>af</strong>t<br />
gode erfaringer med denne minimale<br />
førsteudrykning i form <strong>af</strong> en HSE (hurtig<br />
sluknings enhed) efterfulgt <strong>af</strong> større men<br />
langsommere assistanceenheder.<br />
Kommuner, der ønsker en mere<br />
slagkr<strong>af</strong>tig førsteindsats, kan overholde<br />
5 minutters kravet <strong>ved</strong> at <strong>af</strong>sende en<br />
førsteudrykning bestående <strong>af</strong> én automobilsprøjte<br />
med f.eks. én holdleder og<br />
tre brandmænd inden for 5 minutter<br />
og yderligere brandkøretøjer med 2-4<br />
brandmænd inden for 6 minutter.<br />
Kommunerne kan også lade et eller<br />
flere køretøjer <strong>af</strong>gå fra et industrikvarter<br />
om dagen og fra et boligområde<br />
i weekender og <strong>af</strong>ten- og nattetimer.<br />
Når førsteudrykningen, f.eks. en HSE<br />
med 2-3 mand, <strong>af</strong>går fra andre adresser<br />
end brandstationen opnås også<br />
den gevinst, at det ikke altid er de<br />
samme deltidsbrandfolk, der bemander<br />
førsteudrykningen.<br />
I oktobernummeret <strong>af</strong> ”Brandvæsen”<br />
kunne man læse, at en vigtig del <strong>af</strong> fastholdelsen<br />
<strong>af</strong> deltidsbrandmænd netop er<br />
de spændende udfordringer, de møder<br />
på skadestedet.<br />
Brandvæsnerne kan måske også<br />
indgå samarbejde med ”Vej & Park” og<br />
indrette en brandbil, der er ”rød” på den<br />
ene side og ”grøn” på den anden side.<br />
tidstyraNNi<br />
Mennesker, der arbejder i et operativt<br />
beredskab, skal altid være klar til at<br />
arbejde under et voldsomt tidspres. For<br />
mange beredskabsfolk er tidspresset<br />
netop det kick, der gør jobbet spændende<br />
og udfordrende.<br />
For beredskabsfolk, der føler tidspresset<br />
som tidstyranni, må tiden være inde<br />
til et karriereskifte.
Brandvarme<br />
pletskud til et<br />
godt formål<br />
Københavns brandvæsen udgiver flot<br />
kalender til fordel for børn og unge på<br />
Rigshospitalet<br />
Af Erik Weinreich<br />
Brandkalender 2011 viser ikke<br />
alene 12 skarpe situationer fra<br />
Københavns Brandvæsen. Billederne<br />
er i sig selv usædvanlig<br />
skarpe og æstetiske, så det<br />
vil være en fornøjelse at have<br />
dem hængende som månedens<br />
kunstværk næste år.<br />
Oven i kommer, at kalenderen<br />
gerne skal give et skarpt over-<br />
skud til Rigshospitalets Børne-<br />
Unge-Program, som brandvæs-<br />
net har støttet i flere år. Programmet<br />
hjælper med positive<br />
oplevelser til syge børn, så de får<br />
et pusterum i en svær hverdag,<br />
mens de er indlagt og skal<br />
gennem undersøgelser og behandlinger,<br />
som de ikke bryder<br />
sig om. Med andre ord: Mere<br />
trivsel til at modvirke, at børnene<br />
resten <strong>af</strong> livet skal leve med traumatiske<br />
hospitalsoplevelser.<br />
Ideen til brandkalenderen<br />
kommer fra brandmester<br />
Lars Lorentzen, der både har<br />
brandkalenderen sælges i hele landet og kan også<br />
findes på facebook.com. Foto: Robin skjoldborg.<br />
hyret fotogr<strong>af</strong>, <strong>af</strong>talt optagelser<br />
med kolleger og fundet<br />
bureau til design. Alt i alt et<br />
initiativ, som har fået ros fra<br />
mange sider, bl.a. fra beredskabschef<br />
Jakob Vedsted<br />
Andersen i København:<br />
– Gode medarbejderinitiativer<br />
støtter vi gerne. Det giver en<br />
god synergi i organisationen<br />
og <strong>af</strong>føder ofte nye ideer<br />
andre steder. Derudover er<br />
essensen <strong>af</strong> vores arbejde, at<br />
vi gerne vil hjælpe andre, og<br />
derfor falder det helt naturligt,<br />
at overskuddet fra kalenderen<br />
doneres til et godt formål.<br />
– Samtidig er Brandkalender<br />
2011 blevet en flot kalender,<br />
som vi er stolte <strong>af</strong>.<br />
LINK<br />
www.brand.kk.dk<br />
– søg på ”børneungeprogram”<br />
på<br />
www.rigshospitalet.dk<br />
Danmarks dygti gste inden for<br />
skadebegrænsning…<br />
...Verdens største inden for<br />
fugtt eknik<br />
24 ti mers døgnvagt<br />
70 11 00 44<br />
Skadebegrænsning<br />
Brand<br />
Vand<br />
Miljø<br />
Indeklima<br />
Yderligere information på www.polygon.dk<br />
Polygon & Munters<br />
Rypevang 5, DK-3450 Allerød<br />
Tlf. +45 4814 0555<br />
Fax +45 4814 0554<br />
www.polygon.dk<br />
Email: munters@polygon.dk<br />
BRANDVÆSEN<br />
9
Brandfolk ønsker mere<br />
kompetence i førstehjælp<br />
Masser <strong>af</strong> ”kvæstede” <strong>ved</strong> eksplosion i boligblok. Alle Næst<strong>ved</strong>s brandfolk skulle deltage<br />
i katastrofemedicinsk øvelse<br />
Af Erik Weinreich<br />
Samtlige 62 brandmænd,<br />
holdledere og indsatsledere<br />
hos Næst<strong>ved</strong> Brand og Redning<br />
deltog den 22. oktober<br />
i Region Sjællands store,<br />
katastrofemedicinske øvelse.<br />
Beredskabschef Flemming<br />
Nygaard-Jørgensen havde<br />
ganske enkelt gjort deltagelse<br />
obligatorisk for på den måde<br />
at give alle en ekstra ballast<br />
i den redningsmæssige<br />
rygsæk.<br />
Egentlig redning bliver en<br />
stadig vigtigere opgave for<br />
brandmændene på linje med<br />
brandslukning og frigørelse <strong>af</strong><br />
10 BRANDVÆSEN<br />
fastklemte <strong>ved</strong> færdselsulykker,<br />
og her var lejligheden til<br />
at få udbygget kompetencerne.<br />
Øvelsen var delt i to indsatser,<br />
så deltagerne kunne<br />
vælge, om de ville være med<br />
eftermiddag eller <strong>af</strong>ten.<br />
Alt i alt en god lejlighed til<br />
at få erfaringer med et stort<br />
skadested, hvor brand- og<br />
redningsfolkene som udgangspunkt<br />
fik til opgave<br />
at <strong>af</strong>søge et ruinområde,<br />
finde tilskadekomne efter en<br />
voldsom eksplosion midt i<br />
et boligområde, give førstehjælp<br />
og sluttelig trans-<br />
portere de kvæstede ud til<br />
behandlingspladsen, hvor<br />
sundhedspersonalet kunne<br />
overtage ansvaret.<br />
Med over 60 figuranter,<br />
der var sminket med meget<br />
forskellige skader i mange<br />
kombinationer, var der nok at<br />
tage fat på.<br />
Øvelsen var en del <strong>af</strong> et<br />
3-dages kursus for alle dele<br />
<strong>af</strong> sundhedssektoren, politi,<br />
Beredskabsstyrelsen og kommunale<br />
redningsberedskaber,<br />
der ud over Næst<strong>ved</strong> talte<br />
deltagere fra Lolland, Guldborgsund<br />
og Kalundborg.<br />
Evaluering<br />
Den årlige, katastrofemedicinske<br />
øvelse i Region<br />
Sjælland vil fra næste år<br />
blive lavet helt om, så den<br />
passer bedre til de store,<br />
organisatoriske ændringer,<br />
som hele sygehusvæsnet<br />
har<br />
været igennem.<br />
halskrave?<br />
Næst<strong>ved</strong> Brand og Redning<br />
uddanner brandmændene<br />
Ud over, at øvelsen først og fremmest skulle træne det sundhedsfaglige personale, blev den også en træning i samarbejde mellem forskellige<br />
<strong>af</strong>delinger <strong>af</strong> beredskabet. Foto: Finn John carlsson.
med 60 figuranter spredt på øvelsesområdet var der masser <strong>af</strong><br />
øvelse i førstehjælp for Næst<strong>ved</strong>s brandfolk. Foto: Finn John carlsson.<br />
i førstehjælp og den obligatoriske<br />
HAT (håndtering<br />
<strong>af</strong> tilskadekomne). Enkelte<br />
deltidsbrandmænd arbejder<br />
sideløbende som reddere og<br />
kan lidt mere, men det er ønskeligt<br />
at alle brandmændene<br />
Scenariet<br />
150 personer fra forskellige<br />
myndigheder deltog i<br />
oktober i Region Sjællands<br />
årlige katastrofemedicinske<br />
øvelse. Øvelsens<br />
scenarie var brand med<br />
efterfølgende eksplosion<br />
i en malerforretning<br />
med lager <strong>af</strong> ulovligt<br />
fyrværkeri. Forretningen<br />
skulle ligge i en boligblok<br />
i et tætbefolket område.<br />
Overalt er der sårede og<br />
tilskadekomne.<br />
Ved øvelsen blev der<br />
arbejdet ud fra de<br />
første tre <strong>af</strong> Redningstjenestens<br />
fem stadier.<br />
kunne uddannes i at få<br />
kompetence til eksempelvis<br />
at lægge halskrave, fortæller<br />
Flemming Nygaard-Jørgensen.<br />
I Region Sjælland er det indtil<br />
videre alene reddere og sundhedsfagligt<br />
personale, der<br />
besidder denne kompetence.<br />
gråzoNe?<br />
Her <strong>af</strong>dækkede øvelsen en<br />
gråzone i redningsarbejdet,<br />
mener Flemming Nygaard<br />
Jørgensen:<br />
– Det er vores indsatsleder,<br />
der har ansvaret på skadestedet,<br />
uanset størrelse, men<br />
vi har ikke kompetence til at<br />
lægge halskrave. I et scenarie<br />
med eksplosion i en etageejendom<br />
er det vores opgave<br />
at bringe tilskadekomne ud.<br />
Det er redningsfolkenes opgave,<br />
og alene indsatslederen<br />
<strong>af</strong>gør, hvem der må opholde<br />
sig inde på skadestedet.<br />
– Derfor ville det også være<br />
rimeligt, om regionen gav<br />
redningsberedskabet mere<br />
kompetence, så vi kan give<br />
de tilskadekomne den bedste<br />
behandling på stedet.<br />
læger og<br />
sygeplejersker<br />
skal blive uden<br />
for skadestedet<br />
Flere kompetencer på vej til brand<br />
og redning<br />
Af Erik Weinreich<br />
Det sundhedsfaglige personale<br />
hører ikke til på selve<br />
skadestedet, men derimod<br />
uden for den indre <strong>af</strong>spærring.<br />
Når redningsberedskabet<br />
yder førstehjælp på<br />
skadestedet, sker det ud<br />
fra den kompetence, det<br />
nu engang har, og derfor<br />
mener Niels Christian Ahn,<br />
der er præhospital leder<br />
i Region Sjælland, ikke, at<br />
fejlvurderinger kan være<br />
ansvarspådragende.<br />
Bliv forsikret<br />
med din kollega<br />
GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub<br />
specielt for dig. Vi deler overskuddet<br />
med bilkunderne, og i 2010 sendte vi<br />
15% <strong>af</strong> bilpræmien retur.<br />
Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn<br />
til 1272 og vi kontakter dig*.<br />
GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk<br />
*Det koster alm. sms-takst<br />
BRANDVÆSEN<br />
11
Det overordnede formål<br />
<strong>ved</strong> den katastrofemedicinske<br />
øvelse i Næst<strong>ved</strong> var<br />
at træne sygeplejersker og<br />
læger i at agere hurtigt og<br />
effektivt på et stort skadested<br />
i al slags vejr – og at<br />
behandle flest mulige, tilskadekomne<br />
personer. Der var<br />
derfor med i øvelsen, at der<br />
skulle arbejdes ud fra Redningstjenestens<br />
fem stadier.<br />
DE pRÆhoSpItAlE lEDERE<br />
I DE fEm REgIoNER ER<br />
ENIgE om, At BRAND-<br />
og REDNINgSfolk på Et<br />
EllER ANDEt plAN SkAl<br />
uDDANNES Som NøD-<br />
BEhANDlERE<br />
NødBehaNdler-<br />
UddaNNelse på vej<br />
Noget andet er, at de<br />
12 BRANDVÆSEN<br />
præhospitale ledere i de fem<br />
regioner er enige om, at<br />
brand- og redningsfolk på et<br />
eller andet plan skal uddannes<br />
som nødbehandlere. Ikke<br />
mindst i yderområder og på<br />
øer, hvor det kan være svært<br />
for regionens sundhedsberedskab<br />
at nå frem i rimelig<br />
tid, bliver man nødt til at<br />
gøre noget.<br />
Lige som i de øvrige<br />
regioner er Region<br />
Sjælland derfor<br />
<strong>ved</strong> at strikke en<br />
nødbehandleruddannelse<br />
sammen,<br />
fortæller Niels<br />
Christian Ahn, og<br />
inden for de næste<br />
par måneder vil<br />
man desuden<br />
tage kontakt til de<br />
mindre øer for at<br />
finde løsninger med frivillige<br />
akuthjælpere.<br />
Redningstjenestens<br />
5 stadier<br />
Ved større ulykker og katastrofer arbejder redningsberedskabet<br />
efter fem stadier. Taktikken skal sikre, at redningsberedskabet<br />
på kortest mulige tid redder flest mulige<br />
tilskadekomne og bringer disse ud fra skadestedet, hvor<br />
sundhedsberedskabet er klar til at iværksætte den egentlige<br />
behandling på de udpegede behandlingspladser:<br />
• 1. Opsamling <strong>af</strong> frit tilgængelige tilskadekomne,<br />
samtidig med en rekognoscering for skadens art og<br />
omfang. Ikke frigørelse og ikke indtrængen i bygninger.<br />
• 2. Befrielse <strong>af</strong> let tilgængelige tilskadekomne. Befrielse<br />
må højst tage 15 minutter for et bårehold eller få<br />
minutter for flere bårehold<br />
• 3. Befrielse <strong>af</strong> svært tilgængelige. Flere bårehold skal<br />
arbejde sammen. Muligvis længerevarende frigørelse og<br />
anvendelse <strong>af</strong> svært redningsmateriel og/eller opsætning<br />
<strong>af</strong> omfattende <strong>af</strong>stivninger - eller tidskrævende<br />
nedfiringer.<br />
• 4. Eftersøgning <strong>af</strong> savnede personer. Brug <strong>af</strong> redningshunde,<br />
lytte- og kameraudstyr m.m.<br />
• 5. Hele skadestedet og omkringliggende områder<br />
gennemsøges. Sket oftest samtidig med begyndende<br />
oprydning.
Forlig – og alligevel ikke<br />
Klage over SINE-forlig forhaler processen endnu en gang.<br />
SINE-sekretariatet forbereder nyt udbud<br />
Af Erik Weinreich<br />
Terma og SINE-sekretariatet<br />
har indgået forlig. To års<br />
forhandlinger er slut, og den<br />
oprindelige kontrakt om<br />
kontrolrum til SINE-projektet<br />
er barberet ned til en brøkdel.<br />
Dermed er der endelig udsigt<br />
til, at man kan komme videre!<br />
Næ, nej. Elektronikvirksomheden<br />
Finn Frogne A/S har klaget<br />
over forliget, som dermed<br />
er udsat på ubestemt tid, indtil<br />
Klagenævn for Udbud har<br />
<strong>af</strong>sagt sin kendelse, og med en<br />
gennemsnitlig behandlingstid<br />
i klagenævnet i første halvår <strong>af</strong><br />
2010 på lidt over seks måneder<br />
kan der gå lang tid.<br />
Den oprindelige kontrakt<br />
med Terma lød på over 300<br />
mio. kr. for kontrolrumssoftware<br />
plus optioner for 227<br />
mio. kr. Dertil forventninger<br />
om licenser og service<strong>af</strong>taler<br />
på yderligere 400 mio. kr.<br />
Forliget lyder på, at Staten<br />
betaler Terma 85 mio. kr. for<br />
12 radiodispatchere til en<br />
midlertidig løsning til politiet,<br />
så politiets vagtcentraler<br />
kan kobles på SINE-nettet.<br />
Desuden overtager Staten<br />
to centrale serverfarme fra<br />
Terma. De skulle have været<br />
brugt til backup <strong>af</strong> alt, hvad<br />
der sker på SINE-nettet, og<br />
som formidler <strong>af</strong> alle oplysninger<br />
mellem brugerne.<br />
klage forsiNker<br />
yderligere<br />
En så kr<strong>af</strong>tig reduktion <strong>af</strong> en<br />
kontrakt er i princippet en ny<br />
kontrakt, og en ny kontrakt<br />
skal i offentligt udbud, mener<br />
flere virksomheder. Ikke mindst<br />
fordi de 12 radiodispatchere er<br />
en forholdsvis enkel opgave,<br />
som mange ville kunne levere,<br />
måske endda til en billigere<br />
pris end forligets 85 mio. kr.<br />
mINDRE END EN tImE INDEN uDløBEt Af<br />
fRIStEN foR At klAgE oVER foRlIgEt<br />
INDlEVEREDE ADVokAt cAmIllA BoNDE<br />
DERfoR EN INDSIgElSE på VEgNE Af fINN<br />
fRogNE A/S, DER BlANDt ANDEt ER<br />
lEVERANDøR tIl tAxASElSkABER og<br />
BEREDSkABER<br />
Mindre end en time inden<br />
udløbet <strong>af</strong> fristen for at klage<br />
over forliget indleverede<br />
advokat Camilla Bonde derfor<br />
en indsigelse på vegne <strong>af</strong> Finn<br />
Frogne A/S, der blandt andet<br />
er leverandør til taxaselskaber<br />
og beredskaber. Klagenævn<br />
for Udbud skal nu først undersøge,<br />
om klagen har opsættende<br />
virkning og om den<br />
overho<strong>ved</strong>et kan behandles,<br />
og indtil der foreligger en<br />
<strong>af</strong>gørelse, eksisterer forliget<br />
i realiteten ikke.<br />
forliget<br />
De fleste <strong>af</strong> de 85 mio. kr.,<br />
som Staten skal betale til<br />
Terma – hvis forliget holder<br />
– <strong>ved</strong>rører radiodispatchere<br />
til de 12 politikredse, samt<br />
<strong>ved</strong>ligeholdelse i tre år. De<br />
centrale serverfarme er med<br />
i forliget, fordi de er leveret,<br />
men de er aldrig meldt klar,<br />
og i realiteten er de blot<br />
nogle meget store computere,<br />
som Beredskabsstyrelsen<br />
muligvis skal overtage.<br />
Radiodispatcherne er den<br />
elektronik, der – ud over<br />
at give vagtcentraler og<br />
kontrolrum mulighed for at<br />
kommunikere med mandskabet<br />
via SINE-nettet – giver et<br />
minimum <strong>af</strong> overblik over de<br />
ressourcer, der er til rådighed<br />
lige nu. Radiodispatchen kobles<br />
på nettet gennem nogle<br />
fælles grænseflader, og de<br />
enkelte enheder kan fortsætte<br />
i deres egen opsætning. Det<br />
svarer nogenlunde til, at telefoner<br />
kan forbindes uanset<br />
fabrikat og model.<br />
Forsinkelsen <strong>af</strong> SINEprojektet<br />
i to år nævnes ikke<br />
i forliget, og dermed er der<br />
ikke indeholdt nogen form<br />
for dagbøder, fordi Terma<br />
ikke har opfyldt den oprindelige<br />
kontrakt. Ikke mindst<br />
deltagerne i pilotprojektet har<br />
ellers h<strong>af</strong>t store omkostninger<br />
uden at få kompensation<br />
for deres indsats eller for<br />
manglende information om<br />
konstante udskydelser.<br />
hvad NU?<br />
Selv om forliget om kontrolrum<br />
til SINE-projektet foreløbig<br />
er udskudt på ubestemt tid,<br />
er SINE-sekretariatet i fuld<br />
gang med at forberede et<br />
Politiet nu<br />
– andre senere<br />
nyt udbud om i hvert fald<br />
den del <strong>af</strong> den oprindelige<br />
kontrakt, som forliget ikke<br />
indeholder.<br />
– Her ser vi frem til en god<br />
debat med brugerne, inden<br />
det nye udbud udformes.<br />
Ikke mindst de kommunale<br />
beredskaber har værdifulde<br />
erfaringer, som vi skal have<br />
samlet sammen, lige som vi<br />
vil se nøje på de enkeltes behov,<br />
lover projektchef Lars Bo<br />
Kjær fra SINE-sekretariatet.<br />
– Målet er fortsat entydigt<br />
at skabe et nationalt overblik<br />
over køretøjer og mandskab<br />
i tilfælde <strong>af</strong> en katastrofe<br />
eller terrorhandling. Til<br />
gengæld står målet om at<br />
etablere en central minimumsløsning<br />
med en række<br />
tilvalgsmulig-heder nok<br />
for fald. Muligheden for at<br />
opbygge ens kontrolrum til<br />
alle <strong>af</strong>løses nok snarere <strong>af</strong> en<br />
sammenkobling <strong>af</strong> de eksisterende<br />
vagtcentraler, siger<br />
Lars Bo Kjær.<br />
Forudsætningerne for det<br />
oprindelige kontrolrumsprojekt<br />
er dermed ændret<br />
fuldstændig, og fra flere sider<br />
vurderes det, at den samlede<br />
løsning kan ende med at<br />
blive billigere end den oprindelige<br />
kontrakt.<br />
Overordnet er det besluttet, at alle politikredse senest i sommeren<br />
2011 skal have udskiftet de gamle Thor radioer med<br />
de nye, digitale SINE-radioer.<br />
Derimod er der ikke sat noget frist for, hvornår de kommunale<br />
redningsberedskaber skal være tilkoblet<br />
SINE-nettet.<br />
BRANDVÆSEN<br />
13<br />
siNe
eLbiLeR<br />
hybridbiler,<br />
teknik og taktik<br />
– hvad gør vi nu?<br />
Hybridbiler er normalt ikke ekstra farlige trods spændinger i batteriet<br />
op til 650 volt. Dog er der risiko for, at de pludselig begynder<br />
at køre, og den elektriske nedlukning kan tage 10 minutter<br />
Af Jess Millner<br />
Endnu kører der kun få hybridbiler<br />
i Danmark, hvorfor<br />
uheld og tilhørende problematikker<br />
med denne biltype<br />
hidtil har været forholdsvis<br />
små. Men i takt med, at<br />
antallet <strong>af</strong> hybridkøretøjer<br />
stiger, kræver det ny viden<br />
og læring hos beredskaberne,<br />
så de er rustet til at tackle de<br />
nye teknologier og udfordringer,<br />
navnlig indenfor teknisk<br />
frigørelse og brandslukning.<br />
Selv om køretøjer med<br />
el- og hybridteknologi som<br />
udgangspunkt ikke giver nye<br />
risici under en indsats, er det<br />
vigtigt, at redningsmandskabet<br />
får en ordentlig instruks<br />
på området for at sikre<br />
kendskab til de forskellige<br />
teknologier.<br />
Især et par områder skal<br />
man være opmærksom på<br />
under indsats: Højspændingselektricitet<br />
og en pludselig,<br />
uventet igangsætning <strong>af</strong><br />
køretøjet er to særlige faresituationer.<br />
Et tredje problematisk<br />
forhold er slukning <strong>af</strong><br />
en brand i hybridbatteriet,<br />
hvor man må anvende en<br />
defensiv slukning. Det vil sige<br />
uden brug <strong>af</strong> slukningsmidler,<br />
men med <strong>af</strong>køling <strong>af</strong> batteriet<br />
med overtryksventilator og<br />
vandtåge. En problematik,<br />
der arbejdes på at løse.<br />
En arbejdsgruppe med<br />
en række aktører er nedsat<br />
14 BRANDVÆSEN<br />
under Transportens Innova-<br />
tionsnetværk (TINV), hvor<br />
der ses nærmere på uddannelser<br />
til flere brancher<br />
samt ny viden indenfor hybrid-<br />
området.<br />
Allerede i dag er der samlet<br />
en del viden omkring emnet<br />
herhjemme.<br />
Jess Millner<br />
Beredskabsfaglig profil<br />
med 17 års national<br />
og 9 års international<br />
erfaring. Har i flere år<br />
arbejdet med træning<br />
og uddannelse, taktiske<br />
indsatsprincipper samt<br />
viden om nye teknologier<br />
som hybridteknik, termisk<br />
kamera og nye, miljørigtige<br />
byggematerialer/<br />
konstruktioner. Indhenter<br />
løbende ny<br />
viden i bl.a. Tyskland<br />
og USA.<br />
farlig spæNdiNg<br />
Højvoltsbatteriets spænding<br />
kan variere fra 36 til 330<br />
volt DC, endda helt op til<br />
650 volt vekselstrøm på<br />
nogle modeller. Effekten<br />
i systemerne er en kombination<br />
<strong>af</strong> denne spænding<br />
og meget høje ampere.<br />
Energimængden sammen<br />
med en høj spænding kan<br />
udgøre en fare for indsatsmandskabet.<br />
Bilens sikkerhedsudstyr<br />
kører over 12 volt batteriet.<br />
Kablet, der forbinder hybridbatteriet<br />
med elmotoren, er<br />
placeret i bunden <strong>af</strong> bilen og<br />
er ikke altid synligt.<br />
Hybridbiler er udstyret<br />
med en nød<strong>af</strong>bryder eller<br />
-kontakt – normalt placeret<br />
<strong>ved</strong> batteriet – som lukker<br />
det elektriske system ned.<br />
Systemet har en forsinket<br />
”nedlukningstid” på typisk<br />
mellem 5 og 10 minutter.<br />
2 slUkNiNgsmetoder<br />
En række tekniske sikkerhedsløsninger<br />
gør, at der normalt<br />
ikke burde være særlig fare<br />
forbundet med slukning <strong>af</strong><br />
hybridkøretøjer. Afprøvning<br />
viser dog, at højspændingskredsløb<br />
kan forblive strømførende,<br />
selv efter brand – primært<br />
fordi relæerne smelter,<br />
mens de er aktive.<br />
På grund <strong>af</strong> Højvoltsbatteriets<br />
konstruktion benyttes to<br />
slukningsmetoder:<br />
• Hvis der er tale om en<br />
almindelig køretøjsbrand,<br />
anvendes normal offensiv<br />
slukning med vand og skum.<br />
• Ved brand i selve højvoltsbatteriet,<br />
anvendes en<br />
defensiv slukning. Brand<br />
i en battericelle kan ikke<br />
slukkes, men en effektiv<br />
Bog på vej<br />
En guide til brand- og<br />
frigørelsesindsatser i el,<br />
brint- og hybridkøretøjer<br />
er på vej. Den udkommer<br />
inden jul og kan<br />
anvendes både som<br />
personlig opslagsbog og<br />
som lærebog.<br />
Bogen er inddelt med<br />
<strong>af</strong>snit for hver <strong>af</strong> de<br />
tre nævnte typer køretøjer<br />
samt et om førstehjælp<br />
<strong>ved</strong> højspændingsulykker.<br />
Erhvervsskolernes forlag.<br />
Jess Millner: Rescue-<br />
Guides, Indsatser med<br />
el-, hybrid- og brintkøretøjer.<br />
Teknik,<br />
taktik, frigørelse<br />
og brand.<br />
nedkøling kan forsinke<br />
spredning til naboceller<br />
og bilen.<br />
Det anbefales at benytte et<br />
termisk kamera til at følge<br />
brandforløbet, og uanset slukningsmetode<br />
bør man altid<br />
<strong>af</strong>passe el- og hybridindsatser<br />
efter forholdene og køretøjets<br />
tilstand. Vær opmærksom på<br />
omgivelserne under indsats,<br />
herunder røgfanen samt eventuel<br />
giftig røg <strong>ved</strong> kontrolleret<br />
udbrænding.<br />
opklodsNiNg<br />
før frigørelse<br />
Grundet faren for en uventet<br />
igangsættelse, hvis systemet<br />
ikke er deaktiveret, er det<br />
meget vigtigt, at køretøjet<br />
blokeres og opklodses<br />
forsvarligt, før frigørelse<br />
påbegyndes. Kabler og batteriteknik<br />
er normalt placeret<br />
i bunden <strong>af</strong> bilen.<br />
Bilens klippezoner er som<br />
for øvrige biler. Dog kan der,<br />
for visse nye el- og hybridbiler<br />
være teknik i C-stolpen,<br />
ligesom hybridbiler fx kan<br />
leveres med et solcelletag.
el- og hybridbiler er<br />
en helt ny udfordring<br />
Brug altid gummihandsker og isoleret værktøj <strong>ved</strong> havarerede<br />
<strong>elbiler</strong>. Spændinger op til 700 volt er ikke til at spøge med<br />
Af Erik Weinreich<br />
Den største risiko <strong>ved</strong> el- og<br />
hybridbiler – for brand- og<br />
redningsfolk – er kollisioner.<br />
Mange <strong>af</strong> de <strong>elbiler</strong>, der kører<br />
i dag, er ombyggede biler,<br />
hvor man ikke kan være sikker<br />
på, hvordan de er bygget<br />
om. Det forventes at blive<br />
en del bedre, når de store<br />
bilfabrikker næste år begynder<br />
serieproduktion <strong>af</strong> <strong>elbiler</strong><br />
efter internationale normer.<br />
Her vil man kunne forvente,<br />
at alt med høj spænding<br />
bliver pakket godt ind og placeret<br />
efter faste regler. Det vil<br />
også gøre det lettere at uddanne<br />
redningsmandskabet,<br />
så de <strong>ved</strong>, hvor de må klippe i<br />
en havareret bil.<br />
Uddannelse <strong>af</strong> redningsfolk<br />
er særdeles aktuel, siger<br />
civilingeniør Anders Foosnæs<br />
fra Dansk Energi. Han har<br />
hørt flere skrækhistorier om,<br />
hvordan ukyndige er begyndt<br />
at skrue batterier ud <strong>af</strong> bilen<br />
med almindeligt, ikke-isoleret<br />
værktøj. Indtil nu er det gået<br />
godt, men der skal ikke meget<br />
til at give en kortslutning med<br />
stor risiko for brandskader.<br />
Forskellige konstruktioner<br />
arbejder med forskellige spændinger,<br />
og der kan være helt op<br />
til 700 volt i spændingsforskel,<br />
samt en kortslutningsstrømstyrke<br />
på flere kilo-ampere.<br />
Den første regel er derfor at<br />
benytte isoleret værktøj og gerne<br />
også kr<strong>af</strong>tige gummihandsker<br />
<strong>af</strong> den slags, som elektrikere<br />
bruger <strong>ved</strong> højspænding,<br />
anbefaler Anders Foosnæs.<br />
Bortset fra <strong>ved</strong> kollisioner<br />
forventer han ikke, at vand<br />
bliver det store problem <strong>ved</strong><br />
<strong>elbiler</strong>. Bilerne vil typisk være<br />
godt beskyttet mod vand, og<br />
<strong>ved</strong> typegodkendelser skal<br />
<strong>elbiler</strong> kunne køre med vand<br />
langt op på siden.<br />
Men er der tale om et havari,<br />
vil det ikke være nogen god<br />
idé at bruge vand, siger han.<br />
For hybridbiler gælder de<br />
samme sikkerhedsregler som<br />
for <strong>elbiler</strong>, dog med mindre<br />
risiko i forhold til kortslutninger,<br />
idet hybridbiler har<br />
mindre batterier end <strong>elbiler</strong>.<br />
Og jo større batteri, jo<br />
mere forsigtig skal man være.<br />
lidt om Batterier<br />
To batterityper dominerer i nye<br />
<br />
<br />
hybrid- og <strong>elbiler</strong>, nemlig<br />
lithium-ion batterier og nikkel-<br />
natrium-klorid batterier.<br />
El-biler fra begyndelsen<br />
<strong>af</strong> 1990’erne havde ofte et<br />
nikkel-cadmium batteri,<br />
som nu er forbudt på grund<br />
<strong>af</strong> cadmiums giftighed, og<br />
endelig benyttes det gamle<br />
blysyre batteri stadig både<br />
alene og som startbatteri til<br />
de to førstnævnte typer.<br />
Lithium-ion og nikkelnatrium-klorid<br />
batterier<br />
leveres både med flydende<br />
og fast elektrolyt, lige som<br />
der er forskel på den måde,<br />
de er pakket, og på deres<br />
Begynder<br />
i 2011<br />
Flere store bilselskaber<br />
begynder en serieproduktion<br />
<strong>af</strong> <strong>elbiler</strong> i 2011.<br />
I 2020 forventes Danmark<br />
at have mellem<br />
100.000 og<br />
400.000 <strong>elbiler</strong>.<br />
sikkerhedsmekanismer og<br />
dermed på brandsikkerheden,<br />
fortæller civilingeniør<br />
Anders Foosnæs fra Dansk<br />
Energi.<br />
De batterier, der udelukkende<br />
oplades via en stikkontakt,<br />
er typisk lithium-ion<br />
batterier, hvorimod udskiftelige<br />
batterier er <strong>af</strong> typen<br />
nikkel-natrium-klorid.<br />
I hybridbiler benyttes gerne<br />
en type nikkel-metal-hydrid<br />
batterier.<br />
www.edison-net.dk<br />
<br />
<br />
<br />
LINK<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
BRANDVÆSEN<br />
15<br />
eLbiLeR
eLbiLeR<br />
Hvad er farligt<br />
<strong>ved</strong> <strong>elbiler</strong>?<br />
Ild i batteriet kan ikke slukkes, men man må gerne køle med<br />
vand, lyder det fra Teknologisk Institut<br />
Af Erik Weinreich<br />
Jovist er der risiko <strong>ved</strong> <strong>elbiler</strong>,<br />
men <strong>ved</strong> en brand- og<br />
redningsindsats er risikoen<br />
begrænset, fortæller ingeniør<br />
Kjeld Nørregaard fra Teknologisk<br />
Institut i Århus. Han<br />
er ekspert på området og<br />
programleder på projektet<br />
Prøv-en-elbil i Horsens.<br />
Men man skal også vide, at<br />
man ikke kan slukke en brand<br />
i selve batteriet, for det, der<br />
nærer branden, kommer<br />
indefra, så det hjælper ikke at<br />
lukke for iltforsyningen.<br />
Der er ikke andet at<br />
gøre end at lade<br />
ilden brænde ud.<br />
Det bør til<br />
gengæld<br />
ske under<br />
kontrollerede<br />
16 BRANDVÆSEN<br />
Eksplosionsfare<br />
Alle batterier i <strong>elbiler</strong> er hermetisk forseglede, da elektrolytten<br />
i batteriet ellers vil fordampe. De fleste battericeller<br />
har en overtryksventil, der er dimensioneret til at lække<br />
overtryk <strong>ved</strong> for kr<strong>af</strong>tig opladning – men ikke <strong>ved</strong> en<br />
regulær brand i cellen.<br />
Der er derfor en – omend lille – risiko for eksplosioner <strong>ved</strong><br />
havarerede <strong>elbiler</strong>, og da der benyttes mange forskellige<br />
typer batterier og batterikapslinger, kan der ikke siges<br />
noget generelt om sikkerheds<strong>af</strong>stand.<br />
Battericellerne vil som regel være indkapslet separat,<br />
hvilket vil reducere effekten en eksplosion i en enkelt celle.<br />
Det er normalt usandsynligt at flere celler eksploderer<br />
samtidigt. Hvis en battericelle i en stak brænder og<br />
eksploderer, er det vigtigt at køle nabobattericellerne<br />
ned, ellers vil branden let kunne brede sig til nabobattericellerne<br />
med flere eksplosioner til følge.<br />
forhold, hvor det brændende<br />
batteri køles ned med vand,<br />
så man forhindrer – eller i det<br />
mindste forsinker – ilden i at<br />
brede sig.<br />
Der<strong>ved</strong> kan man også<br />
beskytte andre biler eller<br />
bygninger i nærheden.<br />
Selvfølgelig skal man<br />
som det første søge at<br />
<strong>af</strong>bryde en eventuel elforsyning<br />
til batteriet og om<br />
muligt frakoble batteriet i<br />
bilen – iført gummihandsker<br />
og <strong>ved</strong> hjælp <strong>af</strong> isoleret<br />
værktøj. Men det burde<br />
ikke være nødvendigt at<br />
iagttage mere end<br />
normal sik-<br />
kerheds<strong>af</strong>stand, når branden<br />
køles med vand, mener Kjeld<br />
Nørregaard.<br />
<strong>af</strong>Bryd<br />
strømmeN<br />
Problemet<br />
opstår først,<br />
hvis der skulle<br />
opstå ild i batterier<br />
under ladning på en<br />
batteri-ladestation.<br />
Her vil første handling<br />
være at <strong>af</strong>bryde<br />
elforsyningen til<br />
hele stationen.<br />
Husk<br />
Ved brand- og redningsopgaver<br />
i hybridbiler<br />
og <strong>elbiler</strong> giver Kjeld<br />
Nørregaard følgende to<br />
ho<strong>ved</strong>regler:<br />
• Brug gummihandsker.<br />
• Afbryd og fjern<br />
ladekablet.<br />
Det vil samtidig pacificere<br />
robotterne i skifteanlægget,<br />
så de ikke begynder at køre<br />
rundt under indsatsen.<br />
Derefter vil sikkerheds<strong>af</strong>standen<br />
svare til almindelige<br />
kr<strong>af</strong>tinstallationer på værksteder.<br />
Til selve indsatsen <strong>ved</strong> ild<br />
i en elbil gælder det først<br />
og fremmest om at sikre sig<br />
selv. Normal branddragt<br />
er ok, men husk isolerede<br />
handsker.<br />
Når strømmen er <strong>af</strong>brudt,<br />
klodses bilen op, så den ikke<br />
kan køre. Der er nemlig ingen<br />
motorlyd fra en elbil.<br />
Derefter kan man roligt<br />
sprøjte vand på batteriet.<br />
importøreN har<br />
et aNsvar<br />
Risikoen <strong>ved</strong> <strong>elbiler</strong> er<br />
generelt så lille, at de ikke<br />
behøver at holde uden for<br />
P-huse. Faktisk er en benzinbil<br />
og en dieselbil farligere,<br />
for her kan brændstoffet<br />
løbe ud og i sidste ende<br />
skabe en større brand- og<br />
eksplosionsfare.<br />
Ved en elbil <strong>ved</strong> man, hvor<br />
faren er, siger Kjeld Nørregaard.<br />
Han erkender dog, at<br />
der ikke er megen åbenhed<br />
om kemien i lithiumbatterier,<br />
hvor<strong>af</strong> de fleste<br />
produceres i Fjernøsten<br />
uden megen fokus på sikkerhed.<br />
Her har importøren<br />
et stort ansvar for at<br />
sk<strong>af</strong>fe de nødvendige<br />
sikkerhedskort.
<strong>af</strong> en totalvægt på 5,5 tons, udgør batteriet 1,0 tons i den engelske<br />
modec lastbil.<br />
BAttERI<br />
på 1.000 kg<br />
En <strong>af</strong> de største udfordringer<br />
<strong>ved</strong> <strong>elbiler</strong> er vægten <strong>af</strong><br />
batteriet. Et godt eksempel<br />
er den engelske<br />
Modec<br />
lastbil med<br />
en totalvægt<br />
på 5,5 tons.<br />
Her<strong>af</strong> udgør<br />
alene batteriet<br />
1,0 tons.<br />
Batteriet er placeret i<br />
bunden <strong>af</strong> lastbilen og kan<br />
Master i<br />
Bra rhed<br />
i princippet skiftes <strong>ved</strong><br />
hjælp <strong>af</strong> en lift og en<br />
specialvogn, men bilen<br />
BIlEN ER føRSt og<br />
fREmmESt BEREgNEt<br />
tIl køRSEl I lokAlomRåDEt,<br />
Så DEN kAN<br />
lADE om NAttEN<br />
er først og<br />
fremmest<br />
beregnet<br />
til kørsel i<br />
lokalområdet,<br />
så den<br />
kan lade om<br />
natten.<br />
De første ti eksemplarer<br />
er solgt i Danmark.<br />
Master i Brandsikkerhed<br />
DTU Byg tilbyder kompetencegivende<br />
efteruddannelse, som <strong>af</strong>sluttes med en<br />
Mastergrad.<br />
Uddannelsen er normeret som deltidsstudie<br />
over to år fordelt på fire semestre.<br />
Kurserne kan også tages enkeltvis<br />
som efteruddannelse.<br />
Læs mere på: www.byg.dtu.dk<br />
Tilmeldingsfrist til kurserne i foråret 2011<br />
Den 1. december 2010<br />
Åben Uddannelse<br />
www.bygningskontrol.dk<br />
DØGNVAGT 7228 2819<br />
EKSTRÖM#10488<br />
Advarsel<br />
om <strong>elbiler</strong><br />
Kort vejledning fra Beredskabsstyrelsen<br />
Af Erik Weinreich<br />
Sidst i januar udsendte<br />
Beredskabsstyrelsen en kort<br />
anbefaling fra Teknologisk<br />
Institut om indsats <strong>ved</strong> uheld<br />
i <strong>elbiler</strong>. Der advares om, at<br />
det kan være livsfarligt at<br />
<strong>af</strong>bryde battericellerne i en<br />
elbil, hvis ikke det sker på den<br />
rigtige måde.<br />
Her mindes desuden om at<br />
huske at <strong>af</strong>bryde forbindelsen<br />
www.brs.dk/info/2010/0217.htm<br />
Vil du arbejde med KØBENHAVN?<br />
KØBENHAVNS BRANDVÆSEN<br />
Vicebrandinspektør<br />
Københavns Kommune ser mangfoldighed<br />
som en ressource og værdsætter, at medarbejderne<br />
hver især bidrager med deres<br />
særlige baggrund, personlighed og evner.<br />
til elnettet, hvis bilen står til<br />
ladning, og at huske personlige<br />
værnemidler.<br />
Anbefalingen, der kan hentes<br />
på styrelsens hjemmeside,<br />
gælder de nuværende <strong>elbiler</strong>,<br />
der alle er almindelige biler,<br />
der er bygget om.<br />
Københavns Brandvæsen søger vicebrandinspektør til brandteknisk<br />
sagsbehandling og/eller brandsyn<br />
KØBENHAVNS<br />
KOMMUNE<br />
Økonomiforvaltningen<br />
www.kk.dk/job<br />
LINK<br />
Som vicebrandinspektør kommer dine arbejdsopgaver til at bestå <strong>af</strong><br />
kvalificeret sagsbehandling og/eller brandsyn <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> din erfaring og<br />
forudsætninger. Vi forventer du er i besiddelse <strong>af</strong> solid viden inden for det<br />
brandmæssige område. Der vil være mulighed for personlig og faglig udvikling.<br />
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte konst. <strong>af</strong>delingschef<br />
Claus Schmidt, 33 66 29 08 eller via mail clasch@okf.kk.dk<br />
Ansøgningsfristen er mandag d. 22. november kl. 8.00. Ansøgning mærket<br />
“Vicebrandinspektør” <strong>ved</strong>lagt CV og dokumentation for uddannelse<br />
skal sendes til hr<strong>af</strong>delingkb@okf.kk.dk eller til Københavns Brandvæsen,<br />
HR Afdelingen, H.C.Andersens Boulevard 23, 1553 København V.<br />
Hele stillingsopslaget kan ses på www.kk.dk/job<br />
BRANDVÆSEN<br />
17<br />
eLbiLeR
UNgdomsbRaNdKoRps eLbiLeR<br />
Rødglødende<br />
batteri i el-lastbil<br />
5-6 timers indsats mod ”kemisk brand” i batterier. 620 volt<br />
spænding på hvert <strong>af</strong> 8 batterier. Syredampe og kr<strong>af</strong>tig<br />
røgudvikling<br />
Af Erik Weinreich<br />
Batteriet var rødglødende, og<br />
slukningsindsatsen tog 5-6<br />
timer, da Danmarks første eldrevne<br />
lastbil den 19. oktober<br />
blev offer for en decideret<br />
nedsmeltning. Arbejdstemperaturen<br />
i batteriets indre<br />
kerne ligger normalt på 350<br />
grader, og i dette tilfælde<br />
kom temperaturen op over<br />
600 grader. Ved den medfølgende<br />
varmeudvidelse kilede<br />
batteriet sig så fast, at det<br />
måtte splittes ad og tages ud<br />
i små dele.<br />
Den 16 tons store lastbil var<br />
en forsøgsopbygning med<br />
kendt teknologi. Den holdt<br />
udenfor på et lukket område<br />
hos firmaet El-Kas Automation<br />
i Herlev, og man var netop<br />
i gang med testfunktioner<br />
for overvågning <strong>af</strong> batteriet,<br />
da branden opstod, og en<br />
kr<strong>af</strong>tig røg væltede ud.<br />
18 BRANDVÆSEN<br />
efter branden og indsatsen, hvor brandfolkene klippede batteriet<br />
i stykker, så det hærgede batteri således ud.<br />
Medarbejdere fik hurtigt<br />
branden under kontrol, og<br />
førsteudrykningen fra Ballerup<br />
Brandvæsen kunne derfor<br />
koncentrere sig om den<br />
”kemiske brand” inde i det<br />
200 kg tunge batteri <strong>af</strong> typen<br />
nikkel-natrium-klorid. Og<br />
egentlig var der ikke meget<br />
at se ud over et hul ind til det<br />
glødende indre i batteriet,<br />
hvorfra der kom lidt røg ud.<br />
Kan ikke<br />
slukkes<br />
Problemet med batteribrande<br />
er, at de ikke kan<br />
slukkes. Når først der er<br />
ild i et batteri, vil den<br />
kemiske varme-proces<br />
fortsætte u<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong><br />
ilt-tilførsel udefra.<br />
I princippet kan branden<br />
slukkes <strong>ved</strong> kr<strong>af</strong>tig<br />
nedkøling til formentlig<br />
minus 150 grader, men<br />
i praksis vil køling kun<br />
dæmpe processen, så<br />
den kan foregå under<br />
kontrollerede forhold.<br />
Køling kan ske med<br />
vand, hvis batteriet fortsat<br />
er helt, og spændingen<br />
er koblet fra. Ellers<br />
bør indsatsen begrænse<br />
sig til brug <strong>af</strong> tørt<br />
sand og en<br />
pulverslukker.<br />
I alt otte store batterier var<br />
placeret inde i bilens lastrum.<br />
Ud over varme udviklede det<br />
løbske også syredampe, som<br />
tydelig kunne lugtes, hvilket<br />
fik akutlægen til at sende de<br />
folk, der havde været i nærheden<br />
uden åndedrætsbeskyttelse,<br />
til et sundhedstjek på<br />
Bispebjerg Sygehus. Blot som<br />
en sikkerhed, for ingen vidste,<br />
hvilken syre, der var tale om,<br />
eller om der kunne være andre<br />
farlige stoffer i luften.<br />
Heldigvis opstod branden<br />
midt på formiddagen,<br />
fortæller beredskabschef Ole<br />
Kjer fra Herlev, for havde<br />
det været om natten, havde<br />
brandfolkene helt sikkert<br />
forværret situationen <strong>ved</strong> at<br />
pøse rigeligt med vand på<br />
lastbilen, for udefra var der<br />
batteriopbygningen<br />
i lastbilen er en større sag.
intet, der antydede, at der<br />
var tale om brand i et stort<br />
batteri.<br />
høj spæNdiNg<br />
Med 620 volt på hvert batteri<br />
var hverken vand eller<br />
en CO 2 -slukker det rigtige<br />
virkemiddel.<br />
Nu var der heldigvis<br />
medarbejdere, der kunne<br />
orientere brandfolkene om<br />
situationen, og desuden<br />
en schweizisk tekniker, der<br />
havde været i gang med<br />
at teste batterierne. Ingen<br />
vidste dog noget om<br />
farligheden eller en eventuel<br />
sikkerheds<strong>af</strong>stand, heller<br />
ikke kemikalievagten hos<br />
Beredskabsstyrelsen, så Ole<br />
Ladet på gemco-lastbilen kan sænkes helt ned i jordplan for at<br />
lette tunge løft <strong>ved</strong> <strong>af</strong>- og pålæsning.<br />
Kjer valgte for en sikkerheds<br />
skyld at <strong>af</strong>spærre et område i<br />
en <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 100 meter. Det<br />
kunne lade sig gøre uden de<br />
helt store problemer, fordi<br />
der var tale om et mindre<br />
befærdet industriområde.<br />
tekNisk fejl<br />
Direktør Arne Jørgensen fra<br />
El-Kas Automation betragter i<br />
første omgang branden som<br />
et ”teknisk uheld”, der muligvis<br />
skyldes en isoleringsfejl i<br />
det elektroniske kredsløb, der<br />
overvåger batteriets funktioner.<br />
Fejlen er muligvis opstået<br />
under transport eller forkert<br />
opbevaring <strong>af</strong> batteriet.<br />
Den slags brande er<br />
sjældne, ikke mindst i forhold<br />
til, hvor mange almindelige<br />
biler, der brænder.<br />
LINK<br />
Læs mere om nikkelnatrium-klorid<br />
batteriet,<br />
også kaldet Zebra på:<br />
en.wikipedia.org/wiki/<br />
Molten_salt_battery<br />
farlig indsats <strong>ved</strong> banal brand<br />
Varmeapparat satte ild i elbil i Horsens. brandfolkene kunne ikke finde alle<br />
batterier. strømstyrke op til 3.000 ampere<br />
Af Erik Weinreich<br />
den lille citroën havde to batteripakker med hver otte battericeller samt en tredje batteripakke med ni<br />
battericeller. sidstnævnte var monteret, hvor benzintanken normalt sidder, og ledningerne herfra havde<br />
stadig spænding efter slukningen. på billedet stikker ledningerne fra den nederste batteripakke op foran<br />
batterierne under kølerhjelmen, hvor de kun nødtørftigt er isoleret med plastik. i denne elbil er batteriets<br />
nominelle spænding 83 volt og 160 ah kapacitet. Kortslutningsstrømmen er større end 3.000 ampere.<br />
Det var ikke defekte batterier,<br />
der i januar antændte en<br />
elbil, der holdt i en P-kælder<br />
i Horsens. Det var derimod<br />
en smeltet ho<strong>ved</strong><strong>af</strong>bryder til<br />
bilens varmeapparat, men<br />
det blev situationen ikke<br />
mindre alvorlig <strong>af</strong>. Indsatsen<br />
viste med al tydelighed, at<br />
redningsmandskabet ikke<br />
<strong>ved</strong> nok om <strong>elbiler</strong>, erkender<br />
beredskabschef Ole Hansen<br />
Wessel.<br />
Bilen var en ombygget Citroën<br />
C1, der som en del <strong>af</strong> et<br />
særligt elbil-projekt i Horsens<br />
stilles til rådighed for almindelige<br />
familier i tre måneder<br />
ad gangen. Testfamilien var<br />
taget på indkøb og havde<br />
parkeret bilen.<br />
Egentlig var der tale om en<br />
banal situation, idet en samling<br />
<strong>ved</strong> nogle el-forbindelser til<br />
BRANDVÆSEN<br />
19<br />
eLbiLeR
eLbiLeR<br />
varmeapparatet ikke var efterspændt.<br />
Det havde udviklet<br />
en så kr<strong>af</strong>tig varme, at kontakten<br />
var smeltet fast i tændt<br />
stilling, så varmelegemet<br />
varmede konstant. Varmelegemet<br />
fungerede som en<br />
dypkoger, der nu fik vandet<br />
i anlægget til at fordampe,<br />
beholderen til at smelte og til<br />
sidst antændte isoleringen på<br />
nogle ledninger.<br />
tUrde ikke BrUge vaNd<br />
Da brandfolkene opdagede,<br />
at der var tale om en elbil,<br />
turde de ikke slukke med<br />
vand. En ho<strong>ved</strong><strong>af</strong>bryder<br />
batteriskiftestation<br />
udgør ikke en særlig risiko<br />
Gladsaxe bliver hjemsted for den første skiftestation for batterier til <strong>elbiler</strong> – i hele Europa<br />
Af Erik Weinreich<br />
Europas første batteriskiftestation<br />
for batterier til <strong>elbiler</strong><br />
skal ligge i Gladsaxe, hvor<br />
byggesagen er behandlet<br />
som <strong>ved</strong> en almindelig<br />
bygning. Ansøgningen er<br />
indsendt sammen med en<br />
Atex-vurdering fra rådgivende<br />
ingeniører, således<br />
at bygningen udstyres med<br />
sprinkleranlæg, gasdetektorer<br />
og et kr<strong>af</strong>tigt ventilationsanlæg,<br />
der i tilfælde <strong>af</strong> en<br />
gasalarm kan sørge for et<br />
hurtigt luftudskift.<br />
Dyre batterier<br />
20 BRANDVÆSEN<br />
Fra kommunens side er<br />
der yderligere stillet krav om<br />
en indsatsplan i tilfælde <strong>af</strong><br />
brand, herunder et ABA-anlæg<br />
med direkte forbindelse<br />
til brandvæsnet.<br />
Bag byggeriet står firmaet<br />
Better Place, der i løbet <strong>af</strong><br />
2011 vil opføre batteriskiftestationer<br />
over hele landet, så<br />
<strong>elbiler</strong> kan køre fra Gedser<br />
til Skagen uden at skulle<br />
begrænses <strong>af</strong> at skulle vente<br />
timer på en opladning, forklarer<br />
Thomas Hedegaard, der<br />
De kommende elbil-ejere undgår at skulle betale 10.000<br />
euro for et lithium-ion batteri. I stedet lejer de batteriet<br />
og betaler en kilometer-<strong>af</strong>gift for bilen.<br />
Hvert batteri vejer ca. 250 kg.<br />
Med i ny uddannelse<br />
Fra 1. januar bliver viden om <strong>elbiler</strong> en del <strong>af</strong> brandmandsuddannelsen,<br />
så nye brandmænd lærer,<br />
hvordan <strong>elbiler</strong> er bygget op.<br />
i motorrummet var brændt<br />
væk, så de begyndte at <strong>af</strong>montere<br />
bilens batterier med<br />
almindeligt værktøj, men dog<br />
med gummihandsker. De<br />
fandt batterier både for og<br />
bag i bilen, som blev løftet<br />
ud <strong>af</strong> bilen, men det gav stadig<br />
gnister, idet de ikke havde<br />
fundet et tredje batteri.<br />
Netop fordi der var tale<br />
om en ombygget bil, var batterierne<br />
placeret, hvor der nu<br />
var plads.<br />
Det lykkedes til sidst med<br />
hjælp fra Teknologisk Institut<br />
i Århus, der er projektleder<br />
www.energihorsens.dk/elbilforum<br />
Intelligent opladning<br />
Hvis <strong>elbiler</strong> bliver en succes, vil det ikke alene kræve<br />
opsætning <strong>af</strong> måske hundredtusindvis <strong>af</strong> specialstik til<br />
opladning hjemme hos brugerne.<br />
En intelligent opladning skal fordele opladningen <strong>af</strong><br />
de enkelte biler på elnettet og over tid, så transformerstationerne<br />
ikke bliver overbelastet og<br />
brænder sammen.<br />
er firmaets forretningsudviklingschef.<br />
hUrtigt skift<br />
Over 90 % <strong>af</strong> al bilkørsel sker<br />
i dag inden for de ca. 160 km,<br />
som de kommende <strong>elbiler</strong><br />
vil kunne køre på en opladning.<br />
Med lademuligheder<br />
hjemme, muligvis på arbejdspladser,<br />
samt <strong>ved</strong> hoteller,<br />
lufthavne, sportspladser og<br />
på elbil-projektet, at få<br />
overblik over konstruktionen,<br />
slukket ilden og løftet batterierne<br />
tilbage – samtidig<br />
med en advarsel om ikke at<br />
benytte almindeligt værktøj<br />
i en sådan situation. Strømstyrken<br />
i en sådan elbil kan<br />
være op til 3.000 ampere!<br />
Efter episoden har Horsens<br />
Brand og Redning indkøbt<br />
isoleret værktøj, så man i hver<br />
fald kan <strong>af</strong>montere kabelsko<br />
uden problemer.<br />
LINK<br />
lignende steder vil ho<strong>ved</strong>parten<br />
<strong>af</strong> ladebehovet være<br />
sikret, og batteriskiftestationerne<br />
er blot ment som en<br />
sikkerhed for også at kunne<br />
køre langt.<br />
Selve batteriskiftet varer<br />
kun 2-4 minutter. De over<br />
200 kg tunge batterier ligger<br />
i bunden <strong>af</strong> bilen, og<br />
skiftet foregår helt automatisk<br />
fra det øjeblik, hvor
den første batteriskiftestation<br />
er taget i brug i tokyo,<br />
hvor den er blevet testet <strong>af</strong><br />
taxaer. det danske design<br />
bliver anderledes, men<br />
konceptet er det samme.<br />
bilen er kørt frem: Undervognen<br />
vaskes, det gamle<br />
batteri <strong>af</strong>monteres og sættes<br />
til opbevaring og ladning,<br />
og et fuldt opladet batteri<br />
løftes op i og monteres<br />
i bilen. Alt sker nedefra,<br />
og fører og passagerer kan<br />
blive siddende i bilen under<br />
hele skiftet.<br />
Den brandmæssige risiko<br />
skulle alt andet lige begrænse<br />
sig til skadede batterier, og<br />
inden et batteri sættes til<br />
ladning, vil det – ligeledes<br />
automatisk – blive kontrolleret<br />
for fejl, understreger<br />
Thomas Hedegaard.<br />
miNimal<br />
eksplosioNsfare<br />
Man vil udelukkende operere<br />
Better<br />
Place<br />
Better Place er et internationalt<br />
selskab med<br />
ho<strong>ved</strong>kontor i Palo Alto<br />
i Californien. Forretningskonceptet<br />
er at<br />
opbygge infrastruktur til<br />
<strong>elbiler</strong>, det vil sige batteriskiftestationer<br />
og frem<br />
for alt ladestandere, så<br />
<strong>elbiler</strong>ne vil få ubegrænset<br />
rækkevidde præcis<br />
som andre biler.<br />
Danmark og Israel er<br />
udvalgt som de to lande,<br />
hvor infrastrukturen først<br />
rulles ud. Baggrunden er<br />
bl.a., at Danmark ikke<br />
har <strong>af</strong>gifter på <strong>elbiler</strong>,<br />
og at vi med 20 % <strong>af</strong><br />
elproduktionen fra<br />
vindmøller vil have<br />
meget overskudsel<br />
om natten.<br />
med lithium-ion batterier uden<br />
syre, men med gel indeni. Hvis<br />
der opstår et hul i batteriet, er<br />
der en potentiel eksplosionsfare<br />
<strong>ved</strong> udsivende brint, men<br />
risikoen er meget lille og i praksis<br />
ikke til steder i et åbent rum<br />
med god ventilation.<br />
Desuden ligger der en<br />
ekstra sikkerhed i, at Better<br />
Place ejer og udlejer<br />
de udskiftelige batterier til<br />
brugerne. Hvert batteri vil<br />
have sin egen ID-kode, så<br />
man hele tiden har styr på,<br />
hvornår de sidst har været til<br />
kontrol. Batterier, der udelukkende<br />
oplades hjemme<br />
<strong>ved</strong> den private ladestation,<br />
kan så blive<br />
”indkaldt” til<br />
skift.<br />
Hele konceptet er op-<br />
bygget, så Better Place<br />
sælger kilometer i <strong>elbiler</strong>ne.<br />
Strømmen vil derfor have<br />
samme pris, uanset hvor<br />
bilen lades eller om batteriet<br />
skiftes.<br />
www.danmark.betterplace.com<br />
batteriskiftet foregår automatisk nedefra, og de brugte batterier sættes automatisk til ladning<br />
i kælderetagen. Under bilen ses et nyopladet batteri på vej til at blive monteret i elbilen.<br />
LINK<br />
BRANDVÆSEN<br />
21<br />
eLbiLeR
sikkerheden <strong>ved</strong> salg <strong>af</strong><br />
nytårsfyrværkeri – nu kaldet<br />
konsumfyrværkeri – er<br />
blevet skærpet i de senere<br />
år, og flere kommuner<br />
følger op og forbereder<br />
en skærpet kontrol <strong>af</strong><br />
salgssteder, ikke mindst<br />
mellem jul og nytår.<br />
Nye navne og<br />
nye regler for fyrværkeri<br />
Beredskaberne skal være opmærksomme<br />
på nye krav til<br />
mærkning <strong>af</strong> fyrværkeri, nye<br />
definitioner samt en ændret<br />
sagsbehandling <strong>ved</strong> tilladelser<br />
omkring fyrværkeri. Reglerne<br />
er trådt i kr<strong>af</strong>t, og det er vigtigt<br />
at kende dem, inden der<br />
skal kontrolleres fyrværkeriudsalg<br />
i den forestående sæson.<br />
Ændringen er et led i implementeringen<br />
<strong>af</strong> det pyrotekniske<br />
direktiv og betyder, at reglerne,<br />
der tidligere var samlet<br />
i en bekendtgørelse, nu står i<br />
tre separate bekendtgørelser,<br />
22 BRANDVÆSEN<br />
Ny bekendtgørelse for salg og opbevaring <strong>af</strong> fyrværkeri i detailhandlen.<br />
Sagsbehandling, definitioner og mærkninger er ændret,<br />
men butikkerne må opbevare den samme mængde fyrværkeri<br />
Af Martin Kastoft Nielsen, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen<br />
Sikkerhedsstyrelsens<br />
arbejdsopgaver<br />
Sikkerhedsstyrelsen arbejder med teknisk sikkerhed inden for<br />
el, gas, vvs, kloak, fyrværkeri og generel produktsikkerhed.<br />
Styrelsen har også ansvaret for metrologi og akkreditering i<br />
Danmark. Styrelsen blev etableret 1. januar 2004 <strong>ved</strong> at sammenlægge<br />
en række opgaver:<br />
• Gassikkerhed (Danmarks Gasmateriel Prøvning)<br />
• Elsikkerhed (Elektricitetsrådet)<br />
• Akkreditering og metrologi (Erhvervs- og Boligstyrelsen)<br />
• Produktsikkerhed (Forbrugerstyrelsen)<br />
• Fyrværkeri (Beredskabsstyrelsen).<br />
hvor bekendtgørelse nr. 1424<br />
indeholder reglerne for salg<br />
og opbevaring <strong>af</strong> fyrværkeri.<br />
Nye defiNitioNer<br />
Bekendtgørelsen omhandler ind-<br />
førsel, fremstilling, opbevaring,<br />
overdragelse, erhvervelse og<br />
anvendelse <strong>af</strong> fyrværkeri og<br />
andre pyrotekniske artikler.<br />
Først og fremmest er der<br />
ændret på nogle <strong>af</strong> begreberne,<br />
så fyrværkeri hedder<br />
noget andet end tidligere:<br />
• Småfyrværkeri hedder nu<br />
helårsfyrværkeri.
NEM<br />
NEM er en forkortelse<br />
for netto eksplosivstof<br />
mængde, det vil sige<br />
mængden <strong>af</strong> krudt.<br />
NEM skal være<br />
angivet på<br />
emballagen.<br />
• Nytårsfyrværkeri hedder nu<br />
konsumfyrværkeri.<br />
Ny mærkNiNg<br />
En anden konsekvens <strong>af</strong> de<br />
nye regler er, at godkendelsesproceduren<br />
for fyrværkeri<br />
er ændret, så det ikke længere<br />
er Sikkerhedsstyrelsen, der<br />
godkender fyrværkeriartikler,<br />
så de kan markedsføres lovligt.<br />
Sikkerhedsstyrelsen tildelte<br />
tidligere et SIK-nummer.<br />
I dag er det godkendte laboratorier<br />
– såkaldte bemyndigede<br />
organer – der efter <strong>af</strong>prøvning<br />
tillader, at det europæiske CEmærke<br />
bruges til fyrværkeriet.<br />
Ændringen betyder i praksis,<br />
at man i en overgangsfase kan<br />
støde på lovligt fyrværkeri, der<br />
har enten et SIK-nummer eller<br />
et CE-mærke, alt efter om der<br />
er søgt godkendelse før eller<br />
efter den 4. juli, hvor den nye<br />
bekendtgørelse trådte i kr<strong>af</strong>t.<br />
Det er med andre ord ansøgningstidspunktet<br />
for godkendelse<br />
<strong>af</strong> fyrværkeri og ikke<br />
produktionstidspunktet, der<br />
er <strong>af</strong>gørende for, om der står<br />
SIK eller CE på emballagen, og<br />
op til det kommende nytår vil<br />
det meste fyrværkeri formentlig<br />
stadig være SIK-mærket.<br />
hUsk kvitteriNg<br />
Beredskabet skal også være<br />
opmærksom på, at processen<br />
omkring ansøgninger fra butikker,<br />
der ønsker at opbevare<br />
fyrværkeri, er ændret.<br />
Som noget helt nyt skal<br />
beredskabet hurtigst muligt<br />
kvittere for ansøgningen, og<br />
selve svaret skal meddeles inden<br />
for en måned. Både denne<br />
frist og den forventede svartid<br />
skal fremgå <strong>af</strong> kvitteringen.<br />
Denne opstramning <strong>af</strong> reglerne<br />
for sagsbehandling er en<br />
følge <strong>af</strong> EUs servicedirektiv.<br />
samme regler for<br />
opBevariNg<br />
Reglerne for opbevaring er der<br />
dog ikke lavet om på, så detailhandlen<br />
må stadig opbevare<br />
op til 50 kg NEM indendørs.<br />
Opbevaringsstedet skal fortsat<br />
opfylde en række krav:<br />
• Først og fremmest skal de<br />
50 kg NEM være fordelt,<br />
Ny bekendtgørelse<br />
så der højst opbevares<br />
12,5 kg NEM bag disken.<br />
• Yderligere 12,5 kg NEM helårsfyrværkeri<br />
må opbevares<br />
i samme lokale men mindst<br />
5 meter væk fra disken.<br />
• Yderligere må man opbevare<br />
25 kg NEM i tilstødende<br />
lokaler, hvis ellers<br />
de grundlæggende krav<br />
til opbevaringen også er på<br />
plads.<br />
• Fyrværkeriartiklerne skal<br />
enten være helårsfyrværkeri<br />
eller konsumfyrværkeri, og<br />
der må ikke være brandfarlige<br />
væsker, F-gas eller<br />
andre brandfarlige materialer<br />
i lokalet.<br />
Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1424 <strong>af</strong> 16. december<br />
2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse,<br />
erhvervelse og anvendelse <strong>af</strong> fyrværkeri og andre<br />
pyrotekniske artikler er trådt i kr<strong>af</strong>t pr. 4. juli 2010.<br />
VI STØTTER DE MENNESKER, HVIS MISSION<br />
DET ER AT BESKYTTE VERDENEN.
NaNo<br />
Småt med<br />
nano-reguleringer<br />
Reguleringen <strong>af</strong> nano-partikler har med regeringens kemikaliehandlingsplan 2010-<br />
2013 taget blot et nano-lille skridt fremad<br />
Af Søren Dam Nielsen<br />
Der er enighed blandt flere<br />
eksperter om, at nano-partikler<br />
potentielt kan udgøre<br />
en sundheds-, miljø eller<br />
sikkerhedsrisiko – også i<br />
forbindelse med brand eller<br />
udslip. Men det lader spredningen<br />
<strong>af</strong> nanoteknologi<br />
sig absolut ikke bremse <strong>af</strong>.<br />
I dag er det især solcremer<br />
og vand<strong>af</strong>visende spray,<br />
som indeholder nanoteknologi,<br />
men stort set alt kan få<br />
forbedrede egenskaber med<br />
nanoteknologi.<br />
For brandmænd kan nogle<br />
<strong>af</strong> de positive effekter fra<br />
nano-teknologien fx blive<br />
lette, men yderst stærke,<br />
stødabsorberende, varmemålende<br />
og varme<strong>af</strong>visende<br />
dragter. Og på Danmarks<br />
Tekniske Universitet er de<br />
langt med sensorer, som <strong>ved</strong><br />
hjælp <strong>af</strong> nanoteknologi kan<br />
spore sprængstoffer – på<br />
Nanospray til fx bilruder og<br />
til imprægnering <strong>af</strong> tøj er en<br />
væske iblandet partikler, som<br />
efterligner strukturen på nanoblomstens<br />
blade. i modsætning<br />
til normale, glatte blade har<br />
lotusblomstens blade tæt<br />
stående ”pinde” som overflade,<br />
som forhindrer regndråber i at<br />
lægge sig på overfladen.<br />
dråberne bibeholder en kuglestruktur,<br />
som gør, at de meget<br />
let ruller <strong>af</strong> bladet.<br />
24 BRANDVÆSEN<br />
kAN NANo-pARtIklER – EftER At<br />
DE føRSt ER BlEVEt BuNDEt I EN<br />
BEStEmt gENStAND, VÆSkE EllER<br />
lIgN. – kommE tIlBAgE I fRI foRm,<br />
DEN foRm, hVoR DE måSkE VIl<br />
kuNNE gøRE SkADE I NAtuREN?
længere sigt en erstatning<br />
for hunde.<br />
hypotetisk<br />
– ikke UmUligt<br />
Men nanoteknologi har<br />
en mulig sideeffekt, som<br />
teknologiens succes hidtil har<br />
mørklagt: Eftersom vi stort<br />
set intet <strong>ved</strong> om langtidsvirkninger<br />
<strong>af</strong> nano-partikler<br />
i vores omgivelser, foregår<br />
risikovurderingen <strong>af</strong> nanopartikler<br />
indtil videre på et<br />
meget hypotetisk plan.<br />
Det store, ubesvarede<br />
spørgsmål er: Kan nanopartikler<br />
– efter at de først<br />
er blevet bundet i en bestemt<br />
genstand, væske el.<br />
lign. – komme tilbage<br />
i fri form, den form, hvor de<br />
måske vil kunne gøre skade<br />
i naturen?<br />
Det er hypotetisk, men<br />
ikke umuligt, og derfor er vi<br />
opmærksomme på problemstillingen<br />
fortæller Flemming<br />
EADS DEFENCE & SECURITY ER NU:<br />
OG VI VIL FORTSAT<br />
DEFENDING WORLD SECURITY.<br />
WWW.CASSIDIAN.COM<br />
Ingerslev, civilingeniør i Miljøstyrelsens<br />
kemikalieenhed.<br />
regUleriNgeN<br />
<strong>af</strong> NaNo-partikler<br />
Det lille trick, nano-partikler<br />
laver med os, er, at de er så<br />
forsvindende små. Det er<br />
bl.a. på grund <strong>af</strong> deres<br />
lidenhed, at de er farlige, og<br />
det er også derfor, de siver<br />
igennem smuthullerne i vores<br />
nutidige krav til risikovurdering<br />
<strong>af</strong> stoffer.<br />
Traditionelt kigger man<br />
på mængden i vægt og ikke<br />
på partikelstørrelse, når fx<br />
en produktion skal vurderes.<br />
ZiF-8 er en partikel på ca. 50<br />
nanometer, som kan fjerne<br />
co 2 fra naturgasblandinger og<br />
dermed gøre dem renere og<br />
dermed langt mere effektive.<br />
partiklen kan – i modsætning<br />
til kendte teknikker – modstå<br />
påvirkninger fra luft og vand.<br />
Når det drejer sig om nanopartikler,<br />
kan det føre til en<br />
forkert risikovurdering. Derfor<br />
anmodede en arbejdsgruppe<br />
under Teknologirådet allerede<br />
i 2006 om, at vi tager et<br />
forsigtighedsprincip i brug<br />
med henblik på vurdering <strong>af</strong><br />
nano-partikler.<br />
kemikaliehaNdliNgsplaN<br />
I regeringens kemikaliehandlingsplan<br />
2010-2013 fra marts<br />
i år har man <strong>af</strong>sat en side til<br />
at redegøre for indsatsen for<br />
NaNo
NaNo<br />
at højne sikkerheden i forbindelse<br />
med nano-teknologi.<br />
Der står ikke meget i teksten,<br />
men spørger man i Miljøstyrelsen,<br />
hvad der gemmer sig<br />
mellem linjerne, er en række<br />
konkrete aktiviteter igangsat.<br />
– I begyndelsen <strong>af</strong> 2011<br />
forventer vi at være<br />
færdige med et værktøj<br />
til at grovsortere<br />
konkrete anvendelser <strong>af</strong><br />
nano-materialer efter deres<br />
farlighed. Desuden forven-<br />
Nano-partiklernes<br />
ubekendte<br />
Nano-partikler er meget små og kan være ekstremt<br />
mobile, fx <strong>ved</strong> spredning med luft, og de kan let trænge<br />
gennem biologiske membraner. Nano-partikler, som er<br />
bundet til strukturer i diverse materialer er formentlig<br />
uskadelige.<br />
Et u<strong>af</strong>klaret spørgsmål er, om nano-partikler eksempelvis<br />
i forbindelse med brand i nano-holdige materialer kan<br />
udgøre en miljø- og sundhedsrisiko. Der foretages aktuelt<br />
forsøg på Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø<br />
med at nedbryde nano-materiale i byggematerialer for at<br />
se, hvad der sker med nano-partiklerne under en destruktion,<br />
men viden på området er yderst sparsom.<br />
Nano-partikler er typisk designet til at holde. Det vil<br />
sige, at de nedbrydes ikke i naturen men kan ophobes<br />
i levende organismer. Nogle nano-partikler vil måske også<br />
kunne virke som bærere <strong>af</strong> tungmetaller og kemikalier<br />
i luft, vand, jord og grundvand.<br />
Nano-partikler og nano-rør kan i visse sammenhænge<br />
sammenlignes med asbest og lignende menneskeskabte<br />
fibre. Ud fra eksisterende viden om skadelige helbredseffekter<br />
<strong>af</strong> fine og ultr<strong>af</strong>ine partikler er der grund til<br />
at antage, at nano-partikler potentielt kan give<br />
hjerneskader, hjerte-karsygdomme, kræft og forstærket<br />
udvikling <strong>af</strong> allergi.<br />
26 BRANDVÆSEN<br />
ter vi<br />
at kunne<br />
offentliggøre to rapporter,<br />
der gennemgår de mest<br />
almindelige nano-materialer<br />
og den viden, vi har<br />
om, hvordan de påvirker<br />
sundhed og miljø, oplyser<br />
Flemming Ingerslev.<br />
– Sådan er vores vilkår,<br />
erkender han og fortsætter:<br />
– På kemikalieområdet er<br />
det producenternes ansvar,<br />
at det er sikkert at bruge kemikalierne.<br />
For nano-materialer<br />
er der en vis usikkerhed<br />
om, hvorvidt de almindelige<br />
retningslinjer er tilstrækkelige.<br />
Derfor gør vi med disse<br />
projekter noget ekstra for<br />
selv at kunne holde øje med<br />
situationen, og også for at<br />
hjælpe virksomhederne til<br />
danmarks<br />
miljøundersøgelser<br />
anbrin-<br />
ger “nano-sølv” i terrarier<br />
med regnorm<br />
for at finde ud <strong>af</strong>, om<br />
partiklerne kan forårsage<br />
skader i naturen,<br />
og medarbejderne må<br />
være meget omhyggelige<br />
med ikke selv at blive<br />
udsat for de ultralette og<br />
meget flyvske partikler.<br />
at kunne leve op til deres<br />
ansvar.<br />
Ud fra den betragtning står<br />
det slet ikke så skidt til med<br />
nano-partikler. Danmark er<br />
langt fremme i forhold til andre<br />
lande med at belyse risici<br />
<strong>ved</strong> nano.<br />
BraNd, eksplosioN,<br />
Udslip<br />
Det vil formentlig være i<br />
forbindelse med hændelser<br />
på produktionsvirksomheder,<br />
<strong>ved</strong> brande i bygninger lavet<br />
<strong>af</strong> nano-materiale eller <strong>ved</strong><br />
oprydning efter udslip <strong>af</strong> nano-materiale<br />
<strong>ved</strong> tr<strong>af</strong>ikuheld<br />
o. lign., at beredskabet kan få<br />
brug for at kende nano-materialers<br />
mere eksakte egenskaber.<br />
Indtil nu er det kun<br />
få danske virksomheder, som
anvender nano-teknologi i<br />
produktionen, men udviklingen<br />
går stærkt.<br />
Nogle <strong>af</strong> de egenskaber, der<br />
kan blive tale om at kigge på,<br />
er, at nano-partikler på grund<br />
<strong>af</strong> deres store overflade i forhold<br />
til deres samlede masse<br />
formentlig er mere eksplosive<br />
end så mange andre stoffer<br />
– på samme måde som støv<br />
– og at partiklerne er mere reaktive<br />
– dvs. har lettere <strong>ved</strong> at<br />
optage andre kemiske stoffer.<br />
Flemming Ingerslev<br />
peger på, at man i udlandet<br />
eksempelvis anvender<br />
på gRuND Af DERES StoRE oVERflADE<br />
I foRholD tIl DERES SAmlEDE mASSE ER<br />
NANo-pARtIklER foRmENtlIg mERE<br />
EkSploSIVE END Så mANgE ANDRE StoffER<br />
– på SAmmE måDE Som StøV – og At<br />
pARtIklERNE ER mERE REAktIVE – DVS.<br />
hAR lEttERE VED At optAgE ANDRE<br />
kEmISkE StoffER<br />
nano-forarbejdet jern til<br />
at rense grundvand med.<br />
Det kan ikke udelukkes,<br />
at stoffer, som optages<br />
i jernet, vil kunne frigives et<br />
andet sted.<br />
BeredskaBsstyrelseN<br />
Det er myndighedernes<br />
ansvar, at lovgivning og<br />
regler tager højde for de nye<br />
DIN SIKKERHED<br />
I TRAFIKKEN<br />
- EN DEL AF LS NORDIC APS<br />
FOLDAGERVEJ 12A<br />
4623 LILLE SKENSVED<br />
TLF: 56 16 19 20<br />
FAX: 56 16 19 29<br />
WEB: WWW.AUTOTEC.DK<br />
AUTOTEC<br />
BEREDSKAB BEREDSKAB<br />
ALARM<br />
112<br />
AUTOTEC<br />
BEREDSKAB BEREDSKAB<br />
INDSATSLEDER<br />
ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING<br />
VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR<br />
LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ.<br />
RING OG HØR NÆRMERE OM<br />
HVAD VI KAN TILBYDE LIGE<br />
PRÆCIS DIG OG HVILKEN<br />
LØSNING DER PASSER DIG BEDST.<br />
SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM<br />
HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER<br />
KONTAKT OS.<br />
teknologiske muligheder<br />
og konsekvenser, sagde en<br />
styregruppe, som stod bag<br />
udgivelsen <strong>af</strong> et såkaldt teknologisk<br />
fremsyn om dansk<br />
nano-videnskab og nanoteknologi<br />
for Forsknings- og<br />
Innovationsstyrelsen i 2004.<br />
Beredskabsstyrelsen har<br />
endnu ikke taget hul på at<br />
regulere brugen <strong>af</strong> nanoteknologi<br />
eller vurdere risici,<br />
så indtil videre gælder den<br />
almindelige kemikalieregulering<br />
også for de små fætre<br />
med de mange spændende<br />
egenskaber.<br />
– Vi er slet ikke stødt på<br />
sager, som har med nanopartikler<br />
at gøre endnu. Så<br />
det er i øjeblikket mere et<br />
spørgsmål om at følge med<br />
i, hvad eksempelvis Miljøstyrelsen<br />
gør, siger Ulla Klixbüll,<br />
kemiker i Beredskabsstyrelsens<br />
kemiske beredskab.<br />
– Når jeg begynder at se<br />
leverandørbrugsanvisninger<br />
Nano<br />
En nanometer er en milliontedel<br />
<strong>af</strong> en millimeter.<br />
Noget, der er mindre<br />
end 100 nanometer på<br />
den korteste led, er et<br />
nano-materiale. Nanoteknologi<br />
handler om<br />
at kunne ændre stoffers<br />
egenskaber på nanoniveau,<br />
eksempelvis skabe<br />
vand<strong>af</strong>visende overflader,<br />
men ikke engang fantasien<br />
sætter grænser for<br />
de områder, nanoteknologi<br />
er udset<br />
til at kunne udnyttes<br />
på.<br />
eller beredskabsplaner, som<br />
har fokus på nano-teknologi,<br />
vil det være relevant at begynde<br />
at tage det med<br />
i vores rådgivning.<br />
BRANDVÆSEN<br />
27<br />
NaNo
UdseNdt tiL FN<br />
mission<br />
libanon<br />
er godt<br />
kørende<br />
Beredskabsstyrelsen passer FNs<br />
brandberedskab i Naqoura. Både tid til<br />
brandslukning og kulturoplevelser<br />
Tekst Per Eskjær, sektionschef <strong>ved</strong> Beredskabsstyrelsens<br />
Tekniske Skole i Tinglev billeder Morten Roulund Scheel<br />
Såvel de kommunale redningsberedskaber<br />
som<br />
Beredskabsstyrelsen bidrager<br />
med uddannede brandfolk<br />
til brandberedskabet hos FN<br />
i Sydlibanon. Brandberedskabet<br />
består <strong>af</strong> ti mand, udsendt<br />
i tre og en halv måned<br />
ad gangen.<br />
Som vi kender det hjemmefra,<br />
er det en beredskabschef,<br />
der har ansvaret for<br />
brandberedskabet i ansvarsområdet.Beredskabschefen<br />
benævnes Force Fire<br />
Marshall og er en malaysisk<br />
major med kendskab til<br />
brandberedskab.<br />
Ho<strong>ved</strong>brandstationen ligger<br />
i Headquater Naqoura<br />
og benævnes Fire Brigade<br />
Naqoura.<br />
staNd-By<br />
<strong>ved</strong> heliporteN<br />
Da DANCON overtog opgaven,<br />
var det det danske<br />
flyvevåben, der bemandede<br />
28 BRANDVÆSEN<br />
brandstationen. Ho<strong>ved</strong>-<br />
opgaven er under ledelse<br />
<strong>af</strong> Force Fire Marshall at<br />
slukke ildebrande i Headquater<br />
Naqoura og vare-<br />
tage flyberedskabet <strong>ved</strong> de<br />
daglige helikopter<strong>af</strong>gange<br />
og -landinger. Landingspladsen<br />
ligger fem minutters<br />
kørsel fra brandstationen.<br />
Beredskabet varetages på<br />
og <strong>ved</strong> landingspladsen <strong>af</strong><br />
to mand og en stor chrashtender.<br />
staNd-iN for hæreN<br />
Den 2. august var det<br />
egentlig hærens ”tur”, men<br />
da hæren ikke råder over<br />
i tre måneder byttede<br />
per eskjær styrelsens<br />
tekniske skole ud med udfordringen<br />
som Fire brigade<br />
commander <strong>ved</strong> FN i Libanon.<br />
på mAtERIElSIDEN ER VI RIgtIg<br />
goDt køRENDE, og DER tIlgåR<br />
løBENDE NyE køREtøjER.<br />
I SkRIVENDE StuND ER EN hElt<br />
Ny BRANDBIl på VEj tIl uD-<br />
SkIftNINg Af EN Af DE gAmlE
Odense Brandvæsen søger en dygtig <strong>af</strong>delingsleder<br />
En <strong>af</strong> vores dygtige <strong>af</strong>delingsledere har søgt nye udfordringer <strong>ved</strong> et andet<br />
brandvæsen. Derfor søger vi en ny <strong>af</strong>delingsleder til vores Forebyggende<br />
Afdeling og vores Uddannelsescenter.<br />
Odense Brandvæsen er arbejdsplads for 85 fuldtidsansatte medarbejdere, 15<br />
deltidsbrandmænd og ca. 75 frivillige. Du bliver leder for 4 beredskabsinspektører<br />
og 1 <strong>af</strong>delingssekretær i Forebyggende Afdeling og 6<br />
medarbejdere på Uddannelsescentret. Forebyggende Afdeling løser en lang<br />
række opgaver som f.eks. byggeteknisk sagsbehandling, brandsyn og<br />
beredskabsplanlægning. Uddannelsescentret <strong>af</strong>holder kurser i primært<br />
førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Desuden har<br />
Uddannelsescentret ansvaret for den taktiske forebyggelse, ligesom vores<br />
frivillige er placeret under Uddannelsescentret.<br />
Dine kvalifikationer:<br />
Ledelsesmæssigt:<br />
• At du ser ledelse som en disciplin og gerne vil udvikle dig<br />
ledelsesmæssigt<br />
• At du har en motiverende ledelsesform, hvor dialog, involvering og<br />
sparring <strong>af</strong> medarbejderne indgår som naturlige elementer for dig<br />
• At du har overblik og en evne til at uddelegere og prioritere en stor<br />
mængde opgaver<br />
• At du er kommunikerende i din ledelsesform<br />
• At du betragter forandringer som et vilkår på en moderne<br />
arbejdsplads<br />
• At du ser værdien i at bidrage aktivt til udviklingen <strong>af</strong> samarbejdet i<br />
vores ledergruppe<br />
Fagligt:<br />
• At du har en relevant byggeteknisk uddannelse<br />
• At du har et kendskab til Beredskabsloven (brandsyn og<br />
byggesagsbehandling)<br />
• At du ønskeligt har kendskab til uddannelsesplanlægning<br />
• At du har bestået Beredskabsstyrelsens kursus i brandteknisk<br />
byggesagsbehandling<br />
• At du er indsatslederuddannet og gerne vil anvende din uddannelse<br />
• At du gerne må have erfaring med økonomistyring<br />
Personligt:<br />
• At du er uformel og har en humoristisk omgangsform<br />
• At du har et godt helbred<br />
Den fulde stillingsannonce kan ses på Odense Kommunes hjemmeside<br />
www.odense.dk under ”job i kommunen”<br />
Ansøgning skal ske elektronisk <strong>ved</strong>hæftet relevante eksamenspapirer og<br />
uddannelsesbeviser på www.odense.dk senest den 29.11.2010 kl. 08.00.<br />
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås <strong>ved</strong> henvendelse til<br />
Afdelingsleder Claus Olsen på tlf. 65 51 18 41 eller Beredskabschef<br />
Mogens Bjerregaard, tlf. 65 51 18 10.<br />
EKSTRÖM10486<br />
BRANDVÆSEN<br />
29<br />
UdseNdt tiL FN
UdseNdt tiL FN<br />
beredskabsstyrelsens hold 1 i vores bRs-uniform, der bl.a. gav os øgenavnet the gucci guys – ment positivt.<br />
uddannede brandfolk og<br />
indsatsledere, blev det <strong>af</strong>talt,<br />
at Beredskabsstyrelsen i den<br />
forbindelse erstattede hæren.<br />
Beredskabsstyrelsen<br />
arbejder som en civil enhed<br />
(ubevæbnet) og i egen BRSuniform.<br />
Enheden er under<br />
taktisk kontrol <strong>af</strong> chefen for<br />
DANCON. Den operative<br />
ledelse har Force Fire Marshall,<br />
som i praksis virker som<br />
30 BRANDVÆSEN<br />
indsatsleder <strong>ved</strong> ildløs i ansvarsområdet.<br />
Som Fire Commander er<br />
det så mig, der leder brandstationen.<br />
Resten <strong>af</strong> holdet<br />
vi foretager brandsyn<br />
sammen med Force Fire<br />
marshall i 30 FN-lejre<br />
i ansvarsområdet.
udgøres <strong>af</strong> tre hold bestående<br />
<strong>af</strong> hver to brandmænd<br />
og en holdleder. Styrken er<br />
sammensat med mandskab<br />
fra både det statslige og<br />
det kommunale redningsberedskab.<br />
smUkt og godt<br />
På materielsiden er vi rigtig<br />
godt kørende, og der tilgår<br />
løbende nye køretøjer.<br />
lIBANoN ER Et utRolIgt<br />
flot lAND, Som Dog BÆRER<br />
pRÆg Af mANgE åRS ufRED<br />
og mAgtESløShED. DER BoR<br />
omkRINg 4 mIo. mENNESkER,<br />
hERIBlANDt 400.000 pAlÆStI-<br />
NENSERE I flygtNINgElEjRE,<br />
StoRt SEt uDEN REttIghEDER<br />
I skrivende stund er en helt<br />
ny brandbil på vej til udskiftning<br />
<strong>af</strong> en <strong>af</strong> de gamle.<br />
Skræddersyede løsninger<br />
til Deres behov<br />
Brandkøretøjer fra Rosenbauer<br />
RK Brand & Teknik leverer i samarbejde med vor partner Rosenbauer International AG<br />
køretøjer skræddersyet til vores kunders ønsker og behov. Vi er stolte over at kunne<br />
præsentere de mest interessante og omfangsrige specialkøretøjer nogensinde leveret<br />
til det Danske marked. Århus Brandvæsen modtager i uge 46 2 helt ens IFL 8500/5000<br />
HRET industrislukningskøretøjer. Se flere informationer på www.brandogteknik.dk<br />
Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer.<br />
slukning <strong>af</strong> naturbrande vil<br />
for en stor del ske med hjælp<br />
fra en helikopter, der kan<br />
medbringe 1.000 liter vand<br />
i vandkurven.<br />
Brandstationen er netop<br />
blevet indviet. Den ligger på<br />
New-Land med en fantastisk<br />
udsigt over Middelhavet og<br />
hele Old Camp<br />
for foden <strong>af</strong> bakketoppen.<br />
Den<br />
har nogle mindre<br />
bygningsfejl,<br />
som nok snarest<br />
bliver rettet.<br />
5 og 15<br />
miNUtter<br />
Førsteudrykningen<br />
på brandstationen<br />
har fem<br />
minutters beredskab, mens<br />
andenudrykningen er klar<br />
på 15 minutter.<br />
Brand & Teknik A/S<br />
v/ Vagn og Martin Pedersen<br />
BRANDVÆSEN<br />
31<br />
UdseNdt tiL FN
UdseNdt tiL FN<br />
Lidt anderledes end en dansk brandstation men absolut smukt<br />
beliggende ud til middelhavet.<br />
Ud over til slukning i Headquater<br />
Naqoura kan vi blive<br />
rekvireret til de andre lejre<br />
og i nærområdet til støtte<br />
for det lokale brandværn. På<br />
tre måneder har vi h<strong>af</strong>t to<br />
mindre brande i Headquater<br />
Naqoura og tre bushfires lige<br />
uden for lejren.<br />
Fra Odder<br />
til Libanon<br />
I alt er 147 danskere udsendt<br />
til UNIFIL i Libanon.<br />
Her<strong>af</strong> er ti udsendt via<br />
Beredskabsstyrelsen. På<br />
det første hold var de ni<br />
fra Beredskabsstyrelsen<br />
og den tiende fra det<br />
kommunale beredskab<br />
i Odder.<br />
I ansvarsområdet kan vi<br />
kun angribe naturbrande fra<br />
fast vej, da området er fyldt<br />
med miner og ueksploderet<br />
ammunition fra tidligere invasioner.<br />
Derfor kan det være<br />
nødvendigt at rekvirere helikopterstøtte<br />
med vandkurv.<br />
lidt kUltUr<br />
Samarbejdet med hæren<br />
forløber rigtig godt, og der er<br />
stor samarbejdsvilje, selv om<br />
vi ikke er ”rigtige soldater”,<br />
men beredskabsfolk.<br />
Og når vi har fri, er der rig<br />
mulighed for at få en masse<br />
32 BRANDVÆSEN<br />
kulturelle oplevelser bl.a. <strong>ved</strong><br />
kørsel i ansvarsområdet, <strong>ved</strong><br />
historiske ture, hvor man ser<br />
og hører om korsridderne og<br />
deres borge her i området,<br />
og <strong>ved</strong> besøg i den romerske<br />
bydel i Tyrus. Endvidere er<br />
der mulighed for under kontrollerede<br />
forhold at kaste sig<br />
i Middelhavets bølger.<br />
Da vi ankom, var temperaturen<br />
ca. 45-48 grader<br />
og vandet 28. Den høje<br />
temperatur er en hel speciel<br />
udfordring, og vi var rigtig<br />
glade for, at Beredskabsstyrelsen<br />
havde givet os en<br />
sommeruniform med.<br />
fredelig missioN<br />
I øvrigt er der meget fredeligt<br />
i øjeblikket. Efterretningsbilledet<br />
er normalt, selv om<br />
der har været magtdemonstrationer<br />
fra både Israel og<br />
Libanons side.<br />
Hizbullah er en stor magtfaktor<br />
i Libanon, men til trods<br />
for omtalen <strong>af</strong> denne organisation<br />
bør man erindre, at de<br />
rent faktisk er medlemmer <strong>af</strong><br />
regeringen og meget vellidte<br />
i Libanon.<br />
prøv det!<br />
Jeg vil varmt anbefale denne<br />
mission. Den giver nogle<br />
helt enestående oplevelser,<br />
såvel fagligt som socialt og<br />
kulturelt.<br />
Libanon er et utroligt flot<br />
land, som dog bærer præg <strong>af</strong><br />
mange års ufred og magtesløshed.<br />
Der bor omkring<br />
4 mio. mennesker, heriblandt<br />
400.000 palæstinensere<br />
i flygtningelejre, stort set uden<br />
rettigheder. Landet rummer<br />
20 forskellige religiøse grupperinger,<br />
hvor ho<strong>ved</strong>parten<br />
dog er kristne – resten muslimer<br />
med forskellig baggrund.<br />
Hvis man er interesseret<br />
i at blive udsendt som en<br />
del <strong>af</strong> Beredskabsstyrelsens<br />
mandskab, kan man kontakte<br />
vi holder flyberedskab<br />
på Heliport gennemsnitligt<br />
40 timer om ugen.<br />
vi hjælper med særlige opgaver f.eks her med rensning <strong>af</strong> solfangeranlæg i lejren og meget andet.
Beredskabsstyrelsens internationale<br />
kontor. Udsendelsen<br />
varer ca. tre måneder, og<br />
forinden skal man gennemgå<br />
en seks ugers uddannelse.<br />
Beredskabsstyrelsens internationale<br />
kontor holder også<br />
temadage om det internationale<br />
beredskab.<br />
FN i Sydlibanon<br />
Siden 1978 har FN h<strong>af</strong>t en<br />
fredsbevarende styrke på<br />
12.000 mand i Sydlibanon<br />
fordelt på 30 nationer og<br />
lejre placeret syd for Litanie<br />
floden, et areal på ca.<br />
2.000 km 2 . Dette område<br />
kaldes AO, som er forkortelsen<br />
for ansvarsområde.<br />
Den største <strong>af</strong> lejrene er<br />
UNIFIL Headquater Naqoura,<br />
som er placeret helt<br />
nede <strong>ved</strong> grænsen til Israel<br />
og helt nede i strandkanten<br />
til Middelhavet. I lejren<br />
er der ca. 1.200 soldater<br />
og 800 civilt ansatte fra<br />
mange forskellige lande.<br />
Det danske kontingent<br />
DANCON/UNIFIL blev etableret<br />
i december 2009,<br />
hvor danskerne overtog<br />
opgaven fra polakkerne.<br />
Kontingentet består <strong>af</strong><br />
cirka 150 danskere.<br />
Ho<strong>ved</strong>opgaven er logistik<br />
og transport.<br />
BRANDVÆSEN<br />
33<br />
UdseNdt tiL FN
Hvem sæLgeR ...<br />
1. <strong>af</strong>fUgtNiNgsaNlæg<br />
MUnters a/s<br />
Ryttermarken 4, 3520 Farum<br />
Tlf. 44 95 33 55<br />
www.munters.dk, info@munters.dk<br />
Effektiv <strong>af</strong>fugtning <strong>af</strong> garager,<br />
depoter, slangetørringsrum<br />
2. alarm- og meldeUdstyr<br />
s dansk Brandteknik a.s.<br />
Rosenkæret 31, 2860 Søborg<br />
Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333<br />
www.danskbrandteknik.dk<br />
s kidde danMark a/s<br />
Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre<br />
Tlf. 36 86 96 00<br />
Aalborg tlf. 98 38 36 11<br />
Århus tlf. 86 94 87 11<br />
Sønderborg tlf. 74 42 85 55<br />
Info@kidde-danmark.dk<br />
www.kidde-danmark.dk<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00<br />
www.lotek.dk<br />
Metorion MUsic a/s<br />
Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre<br />
Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90<br />
www.metorionmusic.dk<br />
Talevarslingsanlæg<br />
3. aspiratioNssystemer<br />
s falck teknik<br />
Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98<br />
www.falckteknik.dk<br />
s kidde danMark a/s<br />
Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre<br />
Tlf. 36 86 96 00<br />
Aalborg tlf. 98 38 36 11<br />
Århus tlf. 86 94 87 11<br />
Sønderborg tlf. 74 42 85 55<br />
Info@kidde-danmark.dk<br />
www.kidde-danmark.dk<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk<br />
s sieMens a/s,<br />
BUilding tecHnologies<br />
Tlf. 44 77 44 77<br />
www.siemens.dk/sbt<br />
info.dk.sbt@siemens.com<br />
4. BeredskaBskUrser<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk<br />
5. BeredskaBsplaNer<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk<br />
6. BraNdaNlæg<br />
s lindpro a/s<br />
Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.<br />
Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91<br />
s sieMens a/s,<br />
BUilding tecHnologies<br />
Tlf. 44 77 44 77<br />
www.siemens.dk/sbt<br />
info.dk.sbt@siemens.com<br />
34 BRANDVÆSEN<br />
7. Bs-, Bd- og f-døre samt<br />
BraNddøre og jaloUsier<br />
deko, loft+væg a/s<br />
Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup<br />
Tlf. 43 55 77 11<br />
www.deko.dk, deko@deko.dk<br />
jsa Brand<br />
Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup<br />
Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03<br />
Brandjalousier – brandgardiner<br />
og styringer<br />
8. BraNdveNtilatioN<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk<br />
9. BraNdvæseNets materiel<br />
og Udstyr<br />
ac. MejeriMaskiner<br />
Egevej 46, 9480 Løkken<br />
Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38<br />
www.ac-mejerimaskiner.dk<br />
RUSTFRIE VANDTANKVOGNE<br />
alBatros international a/s<br />
Bransagervej 4, 9490 Pandrup<br />
Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92<br />
info@albatrosint.dk<br />
www.albatrosint.dk<br />
aUtotec aps<br />
Foldagervej 12A, 4623 Lille Skens<strong>ved</strong><br />
Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29<br />
info@autotec.dk, www.autotec.dk<br />
avk international a/s<br />
Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten.<br />
Tlf. 87 54 21 00<br />
www.avkvalves.com, sales@avk.dk<br />
Brandhaner og ventiler i duktilt<br />
støbejern.<br />
condor international<br />
clotHing a/s<br />
Præstemarken 13 A, 4700 Næst<strong>ved</strong><br />
Tlf. 5573 5573, fax 5573 5575<br />
Henning Hansen, mobil 3036 1868<br />
hh@condorint.com<br />
www.condorint.com<br />
dansk UniforM<br />
Industrivej 19, Postboks 29,<br />
6840 Oksbøl<br />
Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09<br />
www.danskuniform.dk<br />
Alt i uniform- og indsatsbeklædning.<br />
drÄger s<strong>af</strong>ety danMark a/s<br />
Generatorvej 6 B, 2730 Herlev<br />
Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01<br />
draeger-s<strong>af</strong>ety.dk@draeger.com<br />
www.draeger.dk<br />
dÜver BrandMateriel a/s<br />
Skøjtevej 7, 2770 Kastrup<br />
Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85<br />
s falck teknik<br />
Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98<br />
www.falckteknik.dk<br />
ferno norden a/s<br />
Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund<br />
Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18<br />
www.fernonorden.com<br />
fyns kran Udstyr a/s<br />
Brændekildevej 37, 5250 Odense SV<br />
Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10<br />
Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj<br />
gkv BrandMateriel<br />
Gråsten Karosseriværksted ApS<br />
Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars<br />
Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88<br />
www.gkv.dk, fg@gkv.dk<br />
icM sikkerHedsMateriel a/s<br />
Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm<br />
Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk<br />
s kidde danMark a/s<br />
Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre<br />
Tlf. 36 86 96 00<br />
Aalborg tlf. 98 38 36 11<br />
Århus tlf. 86 94 87 11<br />
Sønderborg tlf. 74 42 85 55<br />
Info@kidde-danmark.dk<br />
www.kidde-danmark.dk<br />
ld Handel & Miljø a/s<br />
www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk<br />
Ferrarivej 16, 7100 Vejle<br />
Tlf. 76 49 85 00<br />
Fax 75 85 84 86<br />
Skumvæsker og skumvæsketest fra<br />
NORDIC FIRE FOAM<br />
s linde BrandMateriel<br />
Roskilde:<br />
tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17<br />
Middelfart:<br />
tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40<br />
Totalleverandør – egne agenturer<br />
og produkter<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk<br />
paratecH eUrope<br />
Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S<br />
Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32<br />
paratech@paratech.dk,<br />
www.paratech.dk<br />
Løftepuder, stabiliseringsudstyr<br />
og håndværktøjer<br />
procUrator a/s<br />
Fire & Rescue<br />
Stærevej 2, 6705 Esbjerg<br />
Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19<br />
www:procurator.dk<br />
Røgdykkersæt, branddragter,<br />
uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr<br />
samt alt i personligt<br />
sikkerhedsudstyr<br />
rescUe trading<br />
skovbyvej 7, 6500 Vojens<br />
Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50<br />
www.rescuetrading.dk<br />
Ambulancer og redningsudstyr<br />
-- Deres Totalleverandør -saWo<br />
a/s<br />
Schwartzgade 7, 4690 Haslev<br />
Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93<br />
www.sawo.dk, sawo@sawo.dk<br />
viking life-saving<br />
eQUipMent a/s<br />
Salgschef Vilhelm Hauschildt<br />
Tlf. 25 42 82 14<br />
vh@viking-life.com<br />
Ho<strong>ved</strong>kontor Esbjerg<br />
Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01<br />
Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V<br />
viking@viking-life.com<br />
10. dørlUkNiNgsaNlæg<br />
og portaUtomatik<br />
dorMa danmark a/s<br />
Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre<br />
Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01<br />
info@dorma.dk, www.dorma.dk<br />
s falck teknik<br />
Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98<br />
www.falckteknik.dk<br />
s kidde danMark a/s<br />
Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre<br />
Tlf. 36 86 96 00<br />
Aalborg tlf. 98 38 36 11<br />
Århus tlf. 86 94 87 11<br />
Sønderborg tlf. 74 42 85 55<br />
Info@kidde-danmark.dk<br />
www.kidde-danmark.dk<br />
s linde BrandMateriel<br />
Roskilde:<br />
tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17<br />
Salg - montering - service<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk<br />
11. eksplosioNsforeByggelse<br />
og eksplosioNssikriNg<br />
drÄger s<strong>af</strong>ety danMark a/s<br />
Generatorvej 6 B, 2730 Herlev<br />
Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01<br />
draeger-s<strong>af</strong>ety.dk@draeger.com<br />
www.draeger.dk<br />
s kidde danMark a/s<br />
Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre<br />
Tlf. 36 86 96 00<br />
Info@kidde-danmark.dk<br />
www.kidde-danmark.dk<br />
s<strong>af</strong>e-vent<br />
Åstrupvej 10, 9800 Hjørring<br />
Tlf. 72 28 73 70<br />
Fax 96 23 60 69<br />
12. forUreNiNgsBekæmpelsesmateriel<br />
s falck teknik<br />
Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98<br />
www.falckteknik.dk<br />
ld Handel & Miljø a/s<br />
www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk<br />
Ferrarivej 16, 7100 Vejle<br />
Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86<br />
Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel<br />
til lands og til vands.<br />
Flydespærre, granulater, olieskimmer<br />
m.m. Markedets bredeste program.<br />
Mulighed for levering døgnet<br />
rundt.<br />
13. gNistdetekteriNg<br />
og -slUkNiNg<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk<br />
s<strong>af</strong>e-vent<br />
Åstrupvej 10, 9800, Hjørring<br />
Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69<br />
14. håNdildslUkkere,<br />
salg og opsætNiNg<br />
Brandsikring danMark<br />
Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev<br />
Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36<br />
www.brandsikringdanmark.dk<br />
= DS = godkendt værksted<br />
s dansk Brandteknik a.s.<br />
Rosenkæret 31, 2860 Søborg<br />
Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333<br />
www.danskbrandteknik.dk<br />
= DS = godkendt værksted<br />
s falck teknik<br />
Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98<br />
www.falckteknik.dk<br />
s linde BrandMateriel<br />
Roskilde:<br />
tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17<br />
Middelfart:<br />
tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40<br />
Egne produkter – salg og service<br />
= DS = godkendt værksted<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk<br />
= DS = godkendt værksted<br />
norit Brandservice<br />
Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing<br />
Tlf. 54 77 20 49<br />
= DS = godkendt værksted<br />
rednings-ringen<br />
Industrivej 51, 7620 Lemvig<br />
Tlf. 97 82 04 11<br />
= DS = godkendt værksted<br />
stUdsgaard BrandMateriel<br />
Fiskerihavnsgade 41,<br />
9900 Frederikshavn<br />
Tlf. 98 42 72 66<br />
= DS = godkendt værksted
15. iNformatioNssystemer<br />
dansk essentecH<br />
Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg<br />
Tlf. 39 69 68 20<br />
danessentech@mail.dk<br />
EIS/EOC-InfoBook<br />
16. lofts- og vægBeklædNiNg<br />
deko, loft + væg a/s<br />
skillevægge og loftsystemer<br />
Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup<br />
Tlf. 43 55 77 11<br />
www.deko.dk, deko@deko.dk<br />
17. maritimt sikkerhedsUdstyr<br />
pro-s<strong>af</strong>e reflection a/s<br />
Møllevangen 60, 4220 Korsør<br />
www.pro-s<strong>af</strong>e.dk<br />
Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79<br />
Redningsveste, gummibåde, kompressorer,<br />
reflekser.<br />
Uni-s<strong>af</strong>e<br />
Amager Strandvej 124,<br />
2300 København S<br />
Tlf. 32 58 16 15<br />
www.unis<strong>af</strong>e.dk<br />
18. radio-/kommUNikatioNs-<br />
Udstyr<br />
ingeniørfirMaet<br />
H. Mortensen a/s<br />
Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg<br />
Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45<br />
Mørkedal telecoM a/s<br />
Rebslagervej 13, 4300 Holbæk<br />
Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12<br />
www.morkedal.dk<br />
Swissphone distributør i Danmark<br />
Totalleverandør <strong>af</strong> Swissphone digitale<br />
alarmeringssystemer, mobil-pc’er,<br />
navigationssystemer, 112 stationsprintere,<br />
tale- & hjelmgarniture for<br />
Tetra radioer, alarmmodtagere<br />
niros coMMUnications a/s<br />
Hirsemarken 5, 3520 Farum<br />
Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08<br />
www.niros.com<br />
radiocoM danMark<br />
BGeminivej 24, 2670 Greve<br />
Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80<br />
www.radiocom.dk.<br />
Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup<br />
ICOM distributør i Danmark. Bærbare<br />
og mobile radioer. Skadestedsradioer.<br />
Dataradioer. Marineradioer.<br />
Flyradioer. Scannere.<br />
SEPURA/SINE distributør i Danmark.<br />
Bærbare og mobile Tetra terminaler,<br />
Tetra Gateways<br />
stevn teknik<br />
Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev<br />
Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk<br />
Radioudstyr, data/voice systemer,<br />
vagtcentraler<br />
sWisspHone danMark a/s<br />
Rebslagervej 13, 4300 Holbæk<br />
Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12.<br />
www.swissphone.dk<br />
Swissphone alarmeringssystemer<br />
Zenitel denMark a/s<br />
Park Allé 350 A, 2605 Brøndby<br />
Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22<br />
www.zenitel.dk<br />
Radioudstyr. Applikationer.<br />
Rådgivning. Uddannelse.<br />
24x7 service.<br />
19. rådgiveNde firmaer<br />
dansprinkler aps<br />
Kongevejen 420, 2840 Holte<br />
Tlf. 45 46 06 11<br />
bk@dansprinkler.dk<br />
s fire eater a/s<br />
Vølundsvej 17, 3400 Hillerød<br />
Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69<br />
www.fire-eater.dk<br />
s kidde danMark a/s<br />
Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre<br />
Tlf. 36 86 96 00<br />
Aalborg tlf. 98 38 36 11<br />
Århus tlf. 86 94 87 11<br />
Sønderborg tlf. 74 42 85 55<br />
Info@kidde-danmark.dk<br />
www.kidde-danmark.dk<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00<br />
www.lotek.dk<br />
novenco<br />
Industrivej 17, 4700 Næst<strong>ved</strong><br />
Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41<br />
www.novenco-group.com<br />
20. sikriNgsskilte<br />
s falck teknik<br />
Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98<br />
www.falckteknik.dk<br />
s linde BrandMateriel<br />
Roskilde:<br />
tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00<br />
www.lotek.dk<br />
21. statioNære slUkNiNgsaNlæg<br />
s BrøndUM a/s<br />
8800 Viborg, Falkevej 14<br />
Tlf. 86 62 36 66<br />
4100 Ringsted, Sleipnersvej 4<br />
Tlf. 57 61 63 00<br />
s dansk Brandteknik a.s.<br />
Rosenkæret 31, 2860 Søborg<br />
Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333<br />
www.danskbrandteknik.dk<br />
dansprinkler aps<br />
Kongevejen 420, 2840 Holte<br />
Tlf. 45 46 06 11<br />
bk@dansprinkler.dk<br />
s falck teknik<br />
Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98<br />
www.falckteknik.dk<br />
s fire eater a/s<br />
Vølundsvej 17, 3400 Hillerød<br />
Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69<br />
www.fire-eater.dk<br />
s kidde danMark a/s<br />
Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre<br />
Tlf. 36 86 96 00<br />
Info@kidde-danmark.dk<br />
www.kidde-danmark.dk<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00<br />
www.lotek.dk<br />
s sieMens a/s,<br />
BUilding tecHnologies<br />
Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt<br />
info.dk.sbt@siemens.com<br />
22. total reNoveriNg<br />
<strong>af</strong> sekUNdærskader<br />
arepa fireneW a/s<br />
Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg<br />
Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)<br />
www.arepa.dk<br />
Karlslunde-<strong>af</strong>deling tlf. 46 15 16 66<br />
dansk Bygningskontrol a/s<br />
Høgevej 2, 3400 Hillerød<br />
Tlf.: 72 18 30 90<br />
Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre<br />
Tlf: 72 28 28 18<br />
iss daMage control<br />
Døgnvagt tlf. 70 10 08 88<br />
STORSKADEBEREDSKAB<br />
Tlf. 70 10 08 88<br />
GLOSTRUP 38 10 40 11<br />
Holbæk 59 44 40 11<br />
ODENSE 65 93 03 30<br />
VEJLE 75 72 73 48<br />
Esbjerg – Haderslev<br />
VORDINGBORG 55 37 19 83<br />
AALBORG 98 15 64 00<br />
Frederikshavn/værft 98 42 64 64<br />
ÅRHUS 87 38 81 81<br />
Aulum – Randers<br />
www.iss.dk<br />
neris skadeservice a/s<br />
Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør<br />
www.neris.dk<br />
DØGNVAGT 70 20 06 06<br />
skadeservice danMark<br />
Året rundt – døgnet rundt<br />
– Danmark rundt<br />
DØGNVAGT 70 112 112<br />
ssg a/s<br />
Knapholm 6, 2730 Herlev<br />
Landsdækkende døgnvagt<br />
Tlf. 70 15 38 00<br />
www.ssg.dk<br />
polygon skadeBegrænsning<br />
MUnters fUgtteknik<br />
Allerød 48 14 05 55<br />
Haderslev 74 52 50 65<br />
Herning 97 20 98 00<br />
Hjørring 70 22 16 01<br />
København 36 36 29 29<br />
Næst<strong>ved</strong> 70 11 00 44<br />
Odense 65 96 12 50<br />
Sønderborg 74 44 95 66<br />
Århus 86 28 68 99<br />
Aalborg 98 19 16 00<br />
DØGNVAGT 70 11 00 44<br />
23. vagtceNtraler<br />
ingeniørfirMaet<br />
H. Mortensen a/s<br />
Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg<br />
Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45<br />
s innovative BUsiness<br />
softWare a/s<br />
Gl. Torv 8, 1457 København K<br />
Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01<br />
www.innovative.dk<br />
info@innovative.dk<br />
intergrapH danMark<br />
Hørkær 12A, 2730 Herlev<br />
Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01<br />
www.intergraph.dk<br />
info-denmark@ingr.com<br />
24. vaNdfyldte slaNgeviNder<br />
s falck teknik<br />
Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98<br />
www.falckteknik.dk<br />
s linde BrandMateriel<br />
Roskilde:<br />
tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17<br />
Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe<br />
– godkendte<br />
lotek a/s<br />
Rønsdam 10, 6400 Sønderborg<br />
Tlf. 73 48 52 00<br />
www.lotek.dk<br />
25. vaNdtåge slUkNiNgsaNlæg<br />
s kidde danMark a/s<br />
Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre<br />
Tlf. 36 86 96 00<br />
Info@kidde-danmark.dk<br />
www.kidde-danmark.dk<br />
novenco<br />
Industrivej 17, 4700 Næst<strong>ved</strong><br />
Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41<br />
www.novenco-group.com<br />
s sieMens a/s, BUilding<br />
tecHnologies<br />
Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt<br />
info.dk.sbt@siemens.com<br />
s medlem <strong>af</strong> sikkerhedsbranchen<br />
tEgN EN optAgElSE uNDER<br />
“Hvem sæLgeR ...”<br />
Ring til:<br />
ekström annonce service<br />
på telefon 44 44 77 47<br />
BRANDVÆSEN<br />
35<br />
Hvem sæLgeR ...
Al henvendelse:<br />
Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203<br />
Skadeservice i særklasse<br />
Døgnbemandet vagtcentral 24/7<br />
70 15 38 00<br />
www.ssg.dk<br />
- så er alt i orden!<br />
Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249<br />
Om SSG A/S<br />
SSG A/S er førende specia list inden<br />
for facility- og skadeservice. Vi er<br />
grundlagt i 1993, og er i dag en <strong>af</strong><br />
markedets dygtigste til at <strong>ved</strong>ligeholde<br />
bygnings aktiver, forebygge<br />
og minimere skader samt redde<br />
værdier.<br />
Vores markante succes skyldes<br />
evnen til at kombi nere menneskelige<br />
og hånd værksmæssige dyder<br />
med effektive processer og innova<br />
tive systemer, der giver vores<br />
kunder klar besked samt tids- og<br />
ressourcebesparelse.<br />
Hos os er det de små ting der gør<br />
den store forskel. Det har givet os<br />
branchens bedste renommé, og<br />
beviser at det knivskarpe fokus på<br />
høj kvalitet og unik kundeservice,<br />
sikret <strong>af</strong> dygtige medarbejdere med<br />
den rette indstilling, betaler sig.