tilgængelig som pdf - Prosa
tilgængelig som pdf - Prosa tilgængelig som pdf - Prosa
Tema: Lønstatistik 2009 Ansatte med klausuler får lavere løn Folk omfattet af jobklausuler får 10 procent lavere løn end andre. Men det burde forholde sig omvendt, mener forbundssekretær i PROSA. Af Nina Ferdinand, nif@prosa.dk Ansatte med jobklausuler, der forhindrer dem i at søge konkurrerende job, får lavere løn end andre, viser tal fra PROSAs lønstatistik. Det er især konkurrenceklausuler, der giver en lavere løn, og endnu mere markant er det, når man har både konkurrence- og kundeklausul. Her er lønforskellen 10 procent. Forskellen er markant, og det bekræfter det indtryk, PROSA har fra dagligdagen, at klausulerne i de fl este tilfælde blot bruges for at fastholde den ansatte. Det bekymrer forbundssekretær i PROSA Hanne Lykke Jespersen, fordi folk omfattet af klausuler tværtimod burde blive kompenseret via en højere løn. – Det burde være medarbejdere, der er særligt vigtige for virksomheden, som pålægges disse klausuler. For konkurrenceklausuler er det faktisk et lovkrav, at man skal være en særligt betroet medarbejder. Og så er forventningen jo, at de får en højere løn, siger Hanne Lykke Jespersen. – En forklaring på tallene kan være, at man er ringere stillet i en lønforhandling, hvis muligheden for at få andet arbejde er Løn inklusive pension og bonus Gennemsnitsløn Procentvis lønforskel ift. ingen klausuler Berørte i procent Ingen klausuler 45.681 84,7% Konkurrenceklausul 42.360 Minus 7,3% 5,6% Kundeklausul 43.200 Minus 5,4% 5% Både kunde- og konkurrenceklausul forringet. At lønnen er lavere, når du oven i en konkurrenceklausul også har en kundeklausul, peger også i den retning. Der er ikke tvivl om, at jobskifte ellers er en meget udbredt måde at opnå lønstigninger på. Hanne Lykke Jespersen opfordrer til at være opmærksom på, hvordan en klausul kan påvirke ens muligheder for jobskifte og lønstigning. Hemmelige klausuler En stor del af PROSAs medlemmer er stadig pålagt konkurrenceklausuler. Men det bekymrer Hanne Lykke Jespersen endnu mere, at mange ikke tæller med i statistikken, fordi de er omfattet af hemmelige klausuler, der forhindrer dem i at få job i en konkurrerende virksomhed. PROSA har i år spurgt, om medlemmerne har kendskab til klausuler, som ikke fremgår af ansættelsesaftalen. Kun 1,4 procent svarer ja, mens 3 procent svarer, at det tror de. 44,9 procent svarer, at det tror de ikke, mens 34,3 procent er overbevist om, at de ikke har nogen hemmelig klausul, og 16,4 procent svarer ved ikke. 41.074 Minus 10,1% 4,7% 24 Prosabladet · 4 · 2009 15,3% Bemærk, at tallene påvirkes af faktorer som for eksempel køn, erfaring og geografi , men tendensen er fortsat den samme. Tallene gælder kun privatansatte. – Så vi må sige, at disse klausuler, som ikke fremgår af ansættelsesaftalen, i langt de fl este tilfælde virkelig er hemmelige, siger Hanne Lykke Jespersen. - Vi hører dog fra en del kontakter, som vi har med advokater, som rådgiver arbejdsgivere ved kontraktindgåelser, at antallet af klausuler ikke er faldet. Og da antallet af klausuler i kontrakterne ikke er steget, tyder alt på, at rigtig mange it-folk stadig er bundet af hemmelige klausuler. – Det er ellers nu lagt fast, at det er i strid med ansættelsesbevisloven at indgå disse hemmelige klausuler. Der mangler så fortsat retspraksis for, om beviset alene ligger på lønmodtageren, og om hvor konkret betydning det skal have haft for lønmodtageren for at kunne udløse erstatning. Hvis de hemmelige klausuler skal væk, er det vigtigt, at det er økonomisk meget risikabelt at indgå disse klausuler, pointerer Hanne Lykke Jespersen. ■ Stort antal klausuler 15,2 procent er berørt af kunde- og konkurrenceklausuler. Det er en lille stigning i forhold til sidste år, men en smule lavere end i 2004 og 2005. Men når man medtager et ukendt – men stort – antal, som er omfattet er hemmelige klausuler, er der desværre ikke grund til at tro, at det er udtryk for, at medarbejdernes jobvalg er blevet mere frit, vurderer Hanne Lykke Jespersen, forbundssekretær i PROSA. 2004 2005 2008 2009 Konkurrence 15,9 15,3 10,3 10,3 Kunde 9,2 10,3 8,1 9,6 Begge 5,1 6,1 3,5 3,8 Enten eller 15,8 16,6 14,9 15,2 Ved ikke 22,3 16,8 22,9 24,5
Over halvdelen får frynsegoder Der er fl ere privatansatte end offentligt ansatte, der får frynsegoder som internet, frokost eller sundhedsordning af arbejdsgiveren. Af Erik Klausen, forbundssekretær, ekl@prosa.dk Der er mange frynsegoder i omløb blandt PROSAs medlemmer. Over halvdelen får en eller anden form for frynsegode som et supplement til lønnen, viser lønstatistikken. Værdien af frynsegoderne kan selvfølgelig svinge meget; nogle har fri bil til rådighed, andre får et æble om dagen. Men viljen til at tilgodese medarbejderne er generelt til stede. Frynsegoder er knap så udbredte i den offentlige sektor. 58 procent af de privatansatte har en eller anden form for frynsegode, mod 45 procent af de offentligt ansatte. Der er dog en del forskel på, hvilke slags frynsegoder de får. Især sundhedsforsikring er ulige fordelt, det er næsten kun privatansatte, der har det. Vi kan dele frynsegoderne op i de arbejdsgiver-gavnlige og de arbejdsgiver-neutrale. I tabel 1 betragter vi de fi re goder under stregen som arbejdsgiver-neutrale, det vil sige, at arbejdsgiveren ikke har nogen særlig fordel ved at give dem. Vælger vi disse goder ud, kan vi se, at 44 procent af de privatansatte og 31 procent af de Frynsegoder % af privatansatte % af offentligt ansatte Frynsegoder generelt 58 45 Internet-forbindelse 49 40 Hjemme-pc 24 32 Sundhedsforsikring 41 6 Telefon 34 22 Bil 1,8 0,3 Abonnement på avis/tidsskrift 8,1 8 Frokost 20 6,8 Fysioterapi, massage 27 16 Motionsordning 21 15 Godernes popularitet % frynsegoder % bruttolønsordning Internet-forbindelse 82 71 Hjemme-pc 43 26 Sundhedsforsikring 71 79 Telefon 60 41 Bil 4 3 Abonnement på avis/tidsskrift 15 11 Abonnementskort til tog/bus - 10 Frokost 37 - Fysioterapi, massage 48 - Motionsordning 38 - Andet 27 38 Tema: Lønstatistik 2009 offentligt ansatte stadig er med. Bruttolønsordninger har ikke vundet indpas i det offentlige. 23 procent af de privatansatte har udnyttet bruttolønsordningen, mens det kun gælder for 2,7 procent af de offentligt ansatte. Det er først og fremmest internetforbindelse, telefon og sundhedsforsikring, der er anvendt. Værdien af frynsegoder Det er svært at sætte en egentlig værdi på frynsegoderne. Et gode kan være af stor værdi for en ansat, uden at arbejdsgiveren har de store udgifter, og omvendt kan en dyr ordning være af begrænset værdi for nogle af de ansatte. Det er vigtigt at holde sig for øje, at frynsegoder normalt er en gave fra arbejdsgiveren, som han/hun kan fravælge at give. Det skal man være opmærksom på ved lønforhandlingerne, hvor frynsegoderne enten skal være en forpligtet del af en aftale, eller også skal de udelades. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om frynsegoderne er skattepligtige. Der er ikke noget, der hedder en ”gratis frokost”. Vi ved, at når en leverandør byder på frokost, følger der gerne en snak med, og når arbejdsgiveren giver en internetforbindelse, følger der nok også en VPN-klient med, så du kan arbejde videre hjemmefra. Og når du får tilbudt en sundhedsforsikring, er det ofte med henblik på at få dig hurtigere tilbage på pinden. Selvfølgelig er der også fordele for dig, men du skal ikke lade dig imponere ubehersket, er PROSAs råd. ■ Frynsegoder og bruttolønsordninger I år har lønstatistikken spurgt detaljeret til frynsegoder og bruttolønsordninger. Forskellen er, at frynsegoder betales af arbejdsgiveren, mens goder efter bruttolønsordningen trækkes i lønnen, så arbejdsgiveren udelukkende bidrager med administrationen af ordningen. Trækket sker dog i den ubeskattede løn, så udgiften til f.eks. en internetforbindelse efter denne ordning ikke belaster økonomien så meget. Prosabladet · 4 · 2009 25
- Page 1 and 2: Prosa b l a d e t De it-professione
- Page 3 and 4: 28 Dødssejler eller guldæg? Histo
- Page 5 and 6: Jubilæumstilbud SuperUsers 25 å
- Page 7 and 8: Annonce Prosabladet · 4 · 2009 7
- Page 9 and 10: Vi har store ambitioner Også for d
- Page 11 and 12: ” Det var helt anderledes end i D
- Page 13 and 14: 1. maj med sygeplejersker og stormt
- Page 15 and 16: ” En virtualiseret server er mind
- Page 17 and 18: Bøger med rabat til PROSA-medlemme
- Page 19 and 20: Niels Hartvig med sine tre børn. P
- Page 21 and 22: Lønstatistik 2009 Krisen er så sm
- Page 23: stigninger og det års ekstra ancie
- Page 27 and 28: Lønsnak er tabu på arbejdspladsen
- Page 29 and 30: Lektor Erik Frøkjær fra Datalogis
- Page 31 and 32: Af Stig Andersen, prosabladet@prosa
- Page 33 and 34: Af Anne Grethe Hansen, a-kasseleder
- Page 35 and 36: Foto: Klavs Bo Christensen Hobbypro
- Page 37 and 38: • KURSER • FOREDRAG • AKTIVIT
- Page 39 and 40: København Hovedkontor og a-kasse A
Over halvdelen<br />
får frynsegoder<br />
Der er fl ere privatansatte end offentligt ansatte,<br />
der får frynsegoder <strong>som</strong> internet, frokost<br />
eller sundhedsordning af arbejdsgiveren.<br />
Af Erik Klausen, forbundssekretær, ekl@prosa.dk<br />
Der er mange frynsegoder i omløb blandt PROSAs medlemmer.<br />
Over halvdelen får en eller anden form for frynsegode <strong>som</strong> et supplement<br />
til lønnen, viser lønstatistikken. Værdien af frynsegoderne<br />
kan selvfølgelig svinge meget; nogle har fri bil til rådighed, andre<br />
får et æble om dagen. Men viljen til at tilgodese medarbejderne<br />
er generelt til stede.<br />
Frynsegoder er knap så udbredte i den offentlige sektor. 58 procent<br />
af de privatansatte har en eller anden form for frynsegode, mod 45<br />
procent af de offentligt ansatte. Der er dog en del forskel på, hvilke<br />
slags frynsegoder de får. Især sundhedsforsikring er ulige fordelt,<br />
det er næsten kun privatansatte, der har det.<br />
Vi kan dele frynsegoderne op i de arbejdsgiver-gavnlige og de<br />
arbejdsgiver-neutrale. I tabel 1 betragter vi de fi re goder under<br />
stregen <strong>som</strong> arbejdsgiver-neutrale, det vil sige, at arbejdsgiveren<br />
ikke har nogen særlig fordel ved at give dem. Vælger vi disse goder<br />
ud, kan vi se, at 44 procent af de privatansatte og 31 procent af de<br />
Frynsegoder % af privatansatte<br />
% af offentligt<br />
ansatte<br />
Frynsegoder generelt 58 45<br />
Internet-forbindelse 49 40<br />
Hjemme-pc 24 32<br />
Sundhedsforsikring 41 6<br />
Telefon 34 22<br />
Bil 1,8 0,3<br />
Abonnement på avis/tidsskrift 8,1 8<br />
Frokost 20 6,8<br />
Fysioterapi, massage 27 16<br />
Motionsordning 21 15<br />
Godernes popularitet % frynsegoder<br />
% bruttolønsordning<br />
Internet-forbindelse 82 71<br />
Hjemme-pc 43 26<br />
Sundhedsforsikring 71 79<br />
Telefon 60 41<br />
Bil 4 3<br />
Abonnement på avis/tidsskrift 15 11<br />
Abonnementskort til tog/bus - 10<br />
Frokost 37 -<br />
Fysioterapi, massage 48 -<br />
Motionsordning 38 -<br />
Andet 27 38<br />
Tema: Lønstatistik 2009<br />
offentligt ansatte stadig er med.<br />
Bruttolønsordninger har ikke vundet indpas i det offentlige. 23<br />
procent af de privatansatte har udnyttet bruttolønsordningen, mens<br />
det kun gælder for 2,7 procent af de offentligt ansatte. Det er først<br />
og fremmest internetforbindelse, telefon og sundhedsforsikring,<br />
der er anvendt.<br />
Værdien af frynsegoder<br />
Det er svært at sætte en egentlig værdi på frynsegoderne. Et gode<br />
kan være af stor værdi for en ansat, uden at arbejdsgiveren har de<br />
store udgifter, og omvendt kan en dyr ordning være af begrænset<br />
værdi for nogle af de ansatte.<br />
Det er vigtigt at holde sig for øje, at frynsegoder normalt er en<br />
gave fra arbejdsgiveren, <strong>som</strong> han/hun kan fravælge at give. Det<br />
skal man være opmærk<strong>som</strong> på ved lønforhandlingerne, hvor frynsegoderne<br />
enten skal være en forpligtet del af en aftale, eller også<br />
skal de udelades. Det er også vigtigt at være opmærk<strong>som</strong> på, om<br />
frynsegoderne er skattepligtige.<br />
Der er ikke noget, der hedder en ”gratis frokost”. Vi ved, at når en<br />
leverandør byder på frokost, følger der gerne en snak med, og når<br />
arbejdsgiveren giver en internetforbindelse, følger der nok også en<br />
VPN-klient med, så du kan arbejde videre hjemmefra. Og når du får<br />
tilbudt en sundhedsforsikring, er det ofte med henblik på at få dig<br />
hurtigere tilbage på pinden. Selvfølgelig er der også fordele for dig,<br />
men du skal ikke lade dig imponere ubehersket, er PROSAs råd. ■<br />
Frynsegoder og bruttolønsordninger<br />
I år har lønstatistikken spurgt detaljeret til frynsegoder og bruttolønsordninger.<br />
Forskellen er, at frynsegoder betales af arbejdsgiveren,<br />
mens goder efter bruttolønsordningen trækkes i<br />
lønnen, så arbejdsgiveren udelukkende bidrager med administrationen<br />
af ordningen. Trækket sker dog i den ubeskattede løn,<br />
så udgiften til f.eks. en internetforbindelse efter denne ordning<br />
ikke belaster økonomien så meget.<br />
<strong>Prosa</strong>bladet · 4 · 2009 25
Change language