DATHYRCA guidelines - Dahanca

Guidelines - Thyreoideacancer – revideret oktober 2005
Ad b-d:
Der foretages helkropsskanning 3-7 dage efter indgift af terapidosis.
Hvis terapiskanningen viser:
a. Opladning på halsen svarende til rest af normalt thyreoideavæv, men ingen jodoptagende
processer, foretages diagnostisk skan efter 4-6 måneder som efter 1. terapidosis.
b. Ved fund af metastaser, såvel locoregionale metastaser som fjernmetastaser: behandles
med intervaller af 4-6 måneder med efterfølgende terapiskan indtil normal skintigrafi
og normalt S-Tg.
Toksicitet af I-131
Akutte komplikationer
Der ses sjældent svære akutte komplikationer. Hos patienter hvor der er større mængde restthyreoideavæv
på halsen kan der i området opstå stråleinduceret thyreoiditis med hævelse og
ødem (122). Hvis der destrueres store mængder thyreoideavæv i forbindelse med behandlingen,
kan der være forbigående og generende hyperthyreoidisme (123). Ødemet kan behandles
med steroid.
Kvalme/opkastning
Stråleinduceret kvalme og opkastning kan ses og behandles med god effekt med Mitopimazine
(Vogalene) eller Metoklopramid (Primperan).
Akut sialoadenitis
Er en kendt komplikation, da jod udskilles aktivt i små mængder i spytkirtlerne. Dette kan
medføre smerter i de angrebne spytkirtler. Det kan behandles effektivt med antiflogistika
(124;125). Sekundært til påvirkning af spytkirtlerne kan der ses forbigående xerostomi. Såfremt
dette opstår, bør kontrol hos egen tandlæge intensiveres pga. øget risiko for karies. Denne
øgede kontrol bør opretholdes, så længe spytproduktionen er reduceret.
Knoglemarvssuppression
Ved stigende kumuleret dosis af I-131 ses en primært reversibel og senere potentiel irreversibel
suppression af knoglemarven. Ved kumuleret dosis < 37 GBq er risikoen for irreversibel
knoglemarvssuppression ringe (126;127).
Infertilitet og teratogenicitet
Anovulation og azospermi er beskrevet efter behandling med I-131. En opgørelse af patienter
behandlet før 20-års alderen viste ikke ændringer i fertilitet, abortfrekvens, præmatur fødsel
og misdannelser (128). Kvinder frarådes at blive gravide og mænd frarådes at avle børn i de
første 4 måneder efter behandling (129-132).
Leukæmi
Der er publiceret mindre patientmaterialer (133;134), som viser en mulig øget risiko for at
udvikle sekundær leukæmi. En opgørelse på ca. 3000 patienter fra Sverige publiceret i 1990
(135) viser dog ingen øget risiko for udvikling af leukæmi.
Andre sekundære maligne lidelser
Det svenske studie (135) viste en signifikant øget risiko for at udvikle cancer i nyrerne, en-
33