Bib forum - Centralbibliotek

Bib forum
FOR BIBLIOTEKERNE I REGION HOVEDSTADEN
TEMANUMMER OM
Frivillige på biblioteket
Leder: Europæisk Frivillighedsår
Frivillige på Fredensborg Bibliotekerne
Frivillige er med til at gøre Gentoftes indbyggere til e-borgere
Frivilligprojektet i Taarbæk Bibliotek 2009 – 2010
Rigtige venner
Frivillige er vejen til nye netværk, publikumsudvikling og nye aktiviteter
Temabåret markedsføringssamarbejde – du er hvad du hedder…
Finske biblioteker
Overblik: Over udlånsstatistikken i regionen
Overblik: Budgetbesparelser i regionen Marts 2011

Indhold
Leder: Europæisk Frivillighedsår ..............................................................................4
Frivillige på Fredensborg Bibliotekerne ....................................................................6
Frivillige er med til at gøre Gentoftes indbyggere til e-borgere ............................... 8
Frivilligprojektet i Taarbæk Bibliotek 2009 – 2010 .................................................10
Rigtige venner .............................................................................................................12
Frivillige er vejen til nye netværk, publikumsudvikling og nye aktiviteter ............ 14
Temabåret markedsføringssamarbejde – du er hvad du hedder ............................. 16
Finske biblioteker .......................................................................................................18
Overblik: Over udlånsstatistikken i regionen ..........................................................20
Overblik: Budgetbesparelser i regionen ...................................................................22

Europæisk Frivillighedsår
Leder af kulturdirektør Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.dk
2011 er Europæisk Frivillighedsår, og målsætningen
for året er at fremme aktivt medborgerskab ved at
give flere borgere lyst til at bidrage med frivilligt
arbejde. Forhåbningen er at finde nye måder at dele
ansvaret mellem borgere og kommunale institutio-
ner og dermed udvikle et nyt medborgerskab, hvor
borgerens rolle ændres fra kunde til aktiv medbor-
ger.
Flere og flere biblioteker i Region Hovedstaden
inddrager frivillige i at løse forskellige opgaver for
at øge kvaliteten i deres service, og vi har derfor
valgt at sætte fokus på det frivillige arbejde i dette
nummer af Bib·forum.
Dansk tradition
Rigtig mange internationale undersøgelser doku-
menterer, at vi sammenlignet med andre lande har
en meget lav magtstruktur. Her er ikke den samme
respekt overfor autoriteter, og vi er ikke meget for
tage mod ordrer fra
andre. Det er et kultu-
relt grundvilkår, at vi
i høj grad er i stand til
selv at tage ansvar.
Samtidig har vi en
lang tradition for frivil-
ligt arbejde og rigtig
mange af vores vel-
færdsydelser er oprinde-
ligt skabt på et frivilligt
initiativ f.eks. skoler,
biblioteker og daginsti-
tutioner
I 90’erne var hver
fjerde dansker frivillig, og i 2006 var tallet steget
til hver tredje. Netop i disse år sker der en kraftig
vækst i antallet af frivillige, og der ser ud til at være
et uudnyttet potentiale både i nye områder og
nye grupper af frivillige, hvilket formentlig har en
4
sammenhæng til det voksende behov for velfærds-
ydelser kombineret med færre hænder til at løse
opgaverne.
Hvem er de frivillige?
De frivillige dækker over mange forskellige typer –
her er lige fra de unge, som mangler noget på CV’et
– over de fuldtidsarbejdende småbørnsforældre
– og til efterlønneren, som efter et langt arbejds-
liv, fortsat ønsker at indgå i meningsfulde sociale
sammenhænge.
Mange giver udtryk for, at det er vigtigt at
opleve, de gør en forskel. Som én af de frivillige i
Albertslund udtaler: ”… det er vigtigt at gøre noget
for andre engang imellem. Ellers kan man risikere
at blive for selvcentreret”.
Hvordan får man fat i frivillige? Erfaringerne
fra de fleste biblioteker er, at en artikel i den lokale
avis og/eller foldere med invitation til et intro-
duktionsmøde, som
regel er tilstrækkelig til
at tiltrække en række
interesserede frivillige
borgere. Andre kontak-
ter deres ”kernekunder”
via biblioteksklubben
eller Facebook-profilen,
men erfaringen er den
samme – det er ret let
at rekruttere frivillige til
bibliotekerne.
Og hvad laver de så?
De fleste frivillige kan
bedst se sig selv i konkrete afgrænsede opgaver
eller i særlige projekter. Bibliotekernes frivillige
løser meget forskellige opgaver. Mange biblioteker
har erfaring med at inddrage frivillige til afvikling
og tilrettelæggelse af arrangementer, men også

lektiecafé, vejledning i brug af pc og internet samt
redigering og indlæsning af lydavisen varetages af
frivillige.
Medarbejdere og ledere
Det er vigtigt at de frivillige føler sig velkomne og får
en god introduktion til kulturen og organisationen.
Erfaringen er, at de fleste frivillige ønsker en kombi-
nation af selvorganisering og en fast kontaktperson,
som ikke nødvendigvis behøver være leder.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at når
frivillige inddrages i at løse opgaverne, så kræver det
noget nyt af lederen, som skal sikre klare rammer
og systematisk afstemning af forventninger, samti-
dig med at der skabes rum og plads til de frivillige.
Og det er også lederen, som skal håndtere eventu-
elle udfordringer og dilemmaer.
Udover at bidrage med hjælp til at løse forskel-
lige opgaver, kan de frivillige også skabe øget fokus
på den professionelles faglighed. De frivillige stiller
spørgsmål til rutiner og faglige overvejelser, hvilket
giver anledning til nødvendige faglige diskussioner.
Hvordan med straffeattest, børneattest tavs-
hedspligt m.m. Og kan man afskedige en frivillig?
En tommelfingerregel er at ligestille overvejelserne
vedr. de frivillige med ansatte medarbejdere. Fakta-
boksen overfor svarer på nogle af spørgsmålene.
Ambassadører
Når frivillige løser opgaver på et bibliotek får de helt
naturligt en indsigt i, hvad der i øvrigt foregår og
dermed en forståelse for, hvilke beslutninger der
træffes. Gennemsigtigheden skaber et ejerskab, og
bibliotekerne får således en øget opbakning i lokal-
samfundet.
5
§
§
Praktiske forhold og formalia i forbindel
se med frivilligt arbejde på
biblioteker
Frivillige på kommunale institutioner har andre
forhold end frivillige i foreninger. I kan spørge i
jeres kommuner, hvad der gør sig gældende for
jeres frivillige og løbende overveje, hvilke for-
holdsregler I skal tage i de konkrete situationer.
Eksempler på de ting, der skal overvejes er:
Børneattester: Hvis de frivillige er i kontakt med
børn under 15 år mere end 3 gange i løbet af 3
måneder, skal der indhentes en børneattest på
dem. Den rekvireres hos politiet.
§
Tavshedspligt: Hvis man kommer i kontakt med
private oplysninger i forbindelse med udførelse
af frivilligt arbejde, må man ikke videregive disse
oplysninger til andre. Det skal de frivillige oplyses
om, og det kan også være en god ide at bede dem
underskrive en erklæring om tavshedspligt.
Forsikringsspørgsmål: Den frivillige vil i nogle,
men ikke i alle tilfælde være omfattet af kommu-
nens forsikring. Man bør derfor altid opfordre de
frivillige til selv at tegne en privat ulykkes- samt
familie/ansvarsforsikring.
Efterløn eller dagpenge: Frivilligt arbejde kan
medføre fradrag i efterløn/dagpenge. Det er
A-kasserne/kommunen, der træffer konkret
afgørelse i hvert enkelt tilfælde med hensyn til,
hvilken form for frivillig indsats den enkelte må
udføre, uden at det medfører fradrag
Oplysningerne er indsamlet af kulturkonsulent
Signe Sindberg, Gentofte Kommune

Frivillige på Fredensborg Bibliotekerne
Af udviklingskonsulent Stine Holmstrøm Have, Fredensborg Bibliotekerne
Onsdag eftermiddag. Frokoststuen summer af liv,
idéer og drømme for biblioteket. De frivillige kultu-
rambassadører er på besøg. Frivillige kulturambas-
sadører er et nyt initiativ på Fredensborg Bibliotek,
igangsat i efteråret 2010, og er første eksempel på,
at biblioteket forsøger sig med at arbejde med frivil-
lige. Initiativet om frivillige kulturambassadører
er en del af et pilotprojekt, hvor tre medarbejdere
udarbejder og afprøver en model for at nytænke
bibliotekets arrangementsvirksomhed. Det indebæ-
rer nye arrangementstyper, nye partnerskaber og
nye former for brugerinddragelse. Jeg er en af disse
medarbejdere.
Kulturambassadører
Ved en meget lille markedsføringsindsats i form af
en folder uddelt ved et arrangement samt en ban-
nerreklame på hjemmesiden i to uger meldte ni
borgere sig i efteråret som kulturambassadører.
Der har været afholdt to møder, hvor kulturambas-
sadørerne har bidraget med gode idéer og forslag
til arrangementer på biblioteket og meldt sig til at
hjælpe til ved afholdelsen af forårets arrangementer.
Jeg har interviewet kulturambassadør Lis Rützou
om hendes engagement som frivillig kulturambas-
sadør. Lis er pensioneret skolesekretær og borger
i Fredensborg. Hun fortæller: ”At melde mig som
kulturambassadør er min mulighed for at synlig-
gøre biblioteket. Jeg er utrolig glad for biblioteket
og er altid kommet her meget. Man kan sige, at jeg
som kulturambassadør kan give noget igen i forhold
til alt det, som biblioteket har givet mig. Jeg kan for
eksempel uddele plakater og foldere i butikker og
hos lægerne, som jeg har gjort det i dag. Men jeg kan
også præge og inspirere andre til at bruge bibliote-
ket ved at benytte mine sociale netværk. Jeg tror, at
mund til mund er den bedste reklame, og jeg har kun
positive ting at sige om biblioteket. Det er vigtigt, at
de som ikke kommer på biblioteket får øjnene op for
6
de mange tilbud, som biblioteket tilbyder. Biblioteket
koster ikke noget og alle kan deltage. Og så tilbyder I
arrangementer til priser, hvor alle kan være med.”
Om sine forventninger til at være kulturambassadør
fortæller Lis: ”Jeg forventer også, at jeg kan komme
med idéer til arrangementer. Og så tænker jeg, at vi
måske kan få lidt flere arrangementer på biblioteket
ved at trække på vores kontakter hver især. Jeg har
også idéer til mulige fonde, man kan søge. Men jeg
kunne selvfølgelig ikke finde på at gøre noget uden
at spørge jer først.”
Lis mener, at man skal tænke sig godt om, før man
melder sig som kulturambassadør. Man skal have
en seriøs indstilling og være parat til at yde en ind-
sats, når man melder sig. Til gengæld får hun glæde
ud af de aftryk, hun sætter. Det er vigtigt, at der er
en hyggelig stemning, og at man kan samarbejde
med andre, der brænder for den samme sag. Lis’
førstehåndsindtryk er, at kulturambassadørerne i
Fredensborg matcher disse forventninger, og hun er
glad for den kulturkalender, som biblioteket netop
har udgivet med forårets arrangementer.
Biblioteket forventer, at kulturambassadører:
• engagerer sig i bibliotekets arrangementsvirksom-
hed på frivillig basis
• kommer med idéer og forslag til arrangementer
• går til hånde med praktisk hjælp ved afholdelsen
af arrangementet
• er indforståede med, at initiativet er et pilotpro-
jekt.
Vi afprøver modellen i dette forår, foretager eventu-
elle justeringer til sommer og på baggrund af et års
erfaringer træffer bibliotekets ledelse beslutning om
den videre satsning på kulturambassadører. Hen ad
vejen tilpasser vi modellen til de frivillige kulturam-

assadørers kompetencer og ressourcer. Allerede i
første sæson står to kulturambassadører for eksem-
pel selv for at afholde et rytmisk malerværksted for
børn.
Hvorfor frivillige på biblioteket?
Satsningen på frivillige handler om at knytte tættere
relationer til borgerne og sætte borgerne i spil som
aktive deltagere på biblioteket. Biblioteket er bor-
gernes, og uden borgere har vi ikke noget bibliotek.
I projektgruppen tror vi på, at vi som biblioteker
hele tiden skal dygtiggøre os og tilpasse bibliotekets
tilbud efter forbrugeradfærden, og at kulturambas-
sadørerne er en af mange måder at gribe det an på.
Der er naturligvis også et økonomisk rationale.
Vi tror på, at vi ved at investere i frivillige og vise, at
biblioteket virkelig vil de frivillige, kan skabe stær-
kere biblioteker, som bliver brugt mere og som kan
mere i kraft af flere hænder og idéer på udvalgte
områder, som vi ikke kan dække alene.
Et indsatsområde under ny biblioteksstruktur
Arbejdet med frivillige kulturambassadører er et
af flere frivillig-initiativer på Fredensborg Bibliote-
kerne. Fra januar 2011 er indlæsning af lydavisen
overgået til frivillige, og vi har planer om at opstarte
en frivilligdrevet lektiecafé på Nivå Bibliotek som
led i etableringen af medborgercenter. Indsatsom-
7
rådet om at arbejde med frivillige på biblioteket
hører under bibliotekets fokusområde ’partner-
skaber’, som indgår i implementeringen af en ny
biblioteksstruktur for Fredensborg Bibliotekerne
2010-13. I hovedtræk går strukturen ud på, at
bibliotekerne med afsæt i tre fokusområder - 1) de
fysiske rammer og åbningstid, 2) formidling og 3)
partnerskaber – udvikler en særskilt profil for hvert
af kommunens tre biblioteker.
Overvejelser forud for frivillig-initiativer
Biblioteker, som overvejer at opstarte frivilligini-
tiativer, skal forberede sig på, at opstarten kræver
nogle tidsmæssige ressourcer. Forventningsafstem-
ning er utrolig vigtig. Man skal gøre sig klart, hvad
man vil med de frivillige, trække synlige grænser og
være tydelig omkring, hvem der kan beslutte hvad,
både over for medarbejdere og frivillige.
Endelig tror jeg ikke, at man skal forvente, at alle
medarbejdere tager imod frivillige på biblioteket
med åbne arme. Derfor skal biblioteksledere gøre
sig klart, at det kan skabe nogle udfordringer såvel
for de medarbejdere, der har arbejdsopgaven, som
for de medarbejdere, der er imod idéen. Det har
givet et par skår i glæden undervejs, som jeg tror, vi
kunne have mindsket, hvis vi havde grebet projek-
tet anderledes an. Det ændrer dog ikke på, at vi ser
kulturambassadørerne som vejen frem og mener, at
de er en vigtig investering i bibliotekernes fremtid.

Frivillige er med til at gøre Gentoftes
indbyggere til e­borgere
Af voksenbibliotekar Jeanette Larsen, Gentofte Hovedbibliotek
Der har været fulde huse siden Netcaféen på Gen-
tofte hovedbibliotek blev åbnet i midten af septem-
ber 2010. Netcaféen er en service for borgere med
ingen eller meget ringe erfaring med computere og
internet. Netcaféen er åben hver anden mandag og
drives af frivillige, - altså en rendyrket borger-til-
borger service i biblioteksregi.
Der foregår ingen decideret undervisning, men
alle deltagere får individuel vejledning og hjælp
til netop det hun/han har behov for – og man kan
komme igen og igen, hvilket er en væsentlig forbed-
ring i forhold til tidligere 2-timers kursusbaserede
tilbud til målgruppen. At frivillige løser denne
opgave, betyder at bibliotekarerne får mulighed
for at tilbyde et bredere udbud af mere avancerede
kurser for viderekomne.
Cafébestyrer-teamet, der altså består af frivil-
lige, har en kontaktperson fra biblioteket, som kan
hjælpe og supervisere. Netcaféen har vist sig som
et yderst velbesøgt og populært tiltag, der ikke
blot afspejler en stor vilje til videndeling blandt
brugerne, men også, at biblioteket er en oplagt og
hensigtsmæssig ramme hertil.
Ud over de mange borgere der nyder godt af
de frivilliges tilbud, nyder de frivillige selv en stor
tilfredsstillelse ved at kunne bidrage med deres
kompetencer og være med til at gøre en forskel. Da
de fleste af de frivillige netop er stoppet på arbejds-
markedet, giver de også udtryk for betydningen af,
at engagere sig socialt og lære nye mennesker at
kende.
For de ansatte er der masser af inspirationspo-
tentiale i at arbejde sammen med frivillige der ser
det hele lidt udefra, kommer fra alle mulige dele
af erhvervslivet og, sidst men ikke mindst, ikke er
belastede af gamle rutiner og konventioner. For
biblioteket gør de mange engagerede borgere en
8
uvurderlig forskel på flere planer, eksempelvis fun-
e
gerer de som ambassadører for og vogtere af Gen-
tofte bibliotekerne i lokalsamfundet.
En forudsætning for at invitere frivillige indenfor
på biblioteket, er, at bibliotekspersonalet kan se
en fordel af samarbejdet og reelt ønsker de frivil-
lige som kolleger. Der er ingen frivillige der ønsker
at blive genstand for uenigheder eller føle de er til
ulejlighed for personalet. De frivilliges
engagement skal ses som en udstrakt
hånd til et bibliotek der betyder
noget for dem, de skal selvfølgelig
både føle sig velkommen i huset
og ikke mindst føle at de gør en for-
skel for biblioteket.
Rent praktisk
I bibliotekets kursuslokale står et
højskab med lås, hvori de frivillige
har kaffemaskine, vandkoger, termo-
kander, kaffe, papkrus og en penge-
kasse med kontanter til indkøb af mælk
og småkager til netcaféerne. Lokalet er
booket så de kan komme i god tid og sætte kaffe
over til deres gæster i caféen.
Samarbejdet med de frivillige opstod som en
meget naturlig forlængelse af, at en stor gruppe
borgere allerede havde knyttet sig tættere til biblio-
teket gennem engagement i læseklubber, deltagelse
ved arrangementer og ikke mindst medlemskab af
biblioteksklubben.
Som frivillig på Gentofte Bibliotekerne får man
gratis adgang til bibliotekets arrangementer og
bliver indbudt til nytårskur af bibliotekschefen og
kulturdirektøren der takker for indsatsen.

‘‘Birthe Rostrup, bruger:
Jeg er så glad for at komme i netcaféen fordi her er sådan
en hyggelig atmosfære og søde instruktører der giver sig god
tid til at hjælpe hver enkelt med det vi gerne vil lære. Jeg har
allerede anbefalet det til mange.
Jeg har været på andre kurser hvor det har været helt umuligt
at følge med de unge instruktører når de kører rundt med
musen på skærmen. Her får vi individuel hjælp i et stille og
roligt tempo.
Larsen, frivillig:
Jeg har valgt at være frivillig, da jeg har gode it-egenskaber og
godt kan lide at hjælpe folk med deres computer-problemer.
Computere er min primære fritidsinteresse, og hvem kan ikke
lide at snakke om ting de selv kan lide? Og selvfølgelig lærer ‘‘David
man også noget selv, hvis ikke lige om it, så kommer man i
kontakt med andre folk og deres unikke synspunkter.
Ved at være frivillig i Netcaféen får jeg for det første noget
mere at skrive på cv’et. I min egenskab af bibliotekar synes
jeg, at det komplimenterer min profession godt. Dagligt får vi
lignende brugerspørgsmål som der findes i Netcaféen, så det
er god træning. Når der så kommer mere komplicerede eller
omfattende spørgsmål, så bliver ens it-egenskaber jo også selv
sat på prøve.
‘‘Agnes Sivertsen, frivillig:
Nu, hvor jeg er på efterløn, har jeg overskuddet og lysten til at
prøve noget nyt. Det er en stor tilfredsstillelse, at man forhåbentlig
kan bidrage til at ”afmystificere” computere, og møde
andre på lige fod. De fleste af os har nok prøvet at blive undervist
af rutinerede unge, hvis fingre danser i speedfart henover
tasterne. De har måske svært ved at sætte sig ind i, at det er en
helt fremmed verden for mange mennesker. Bare det at styre
”musen” er en udfordring.
9

Frivilligprojektet i Taarbæk Bibliotek
2009 – 2010
Af projektleder Hakon Keller, Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne
Baggrund
Projektet på Taarbæk skole har været en del af
kommunens 6 frivilligprojekter, som blev påbe-
gyndt i efteråret 2009 i samarbejde med Lund-
gaard Konsulenterne, velfærdsministeriet og KL.
Kommunens økonomiudvalg besluttede i septem-
ber 2008 at afprøve mulighederne for større ind-
dragelse af civilsamfundet i den kommunale opga-
veløsning, mere frivilligt arbejde ”inde på matrik-
len”, efter et oplæg fra Lundgaard Konsulenterne.
For at skabe et godt udgangspunkt for projektet i
Taarbæk blev der afholdt flere møder med Taar-
bæk Skole og foreningen ”Taarbæk Kulturcenter”
med henblik på et tæt samarbejde og som base for
rekruttering af frivillige. Gruppen af frivillige blev
samlet og nedsat sommeren 2009. Den består for
øjeblikket af 5 frivillige.
Formål
Projektets formål har været at styrke inddragelsen
af de frivillige i forbindelse med bibliotekets drift.
De frivillige skal arbejde med fx den daglige drift
og/eller i forbindelse med etablering og afvikling
af særlige arrangementer.
Forløb
Frivilliggruppen har i samarbejde med projektle-
delsen i løbet af efteråret 2010 diskuteret de mulig-
heder, der kunne tænkes med hensyn til ændring
af bibliotekets indretning: - Cafeborde, cafestole,
kaffemaskine & en ny reol med hjul. Den nye ind-
retning skulle gøre det muligt at afholde arrange-
menter på biblioteket, give mere udstillingsplads,
nye tidsskrifter etc.
Frivilliggruppen har på en række møder endvidere
gennemført en planlægning af en arrangements-
række for efterår 2009, forår 2010 og efterår 2010.
10
Frivilliggruppen har ligeledes gennemført den
planlagte arrangementsrække med stor succes og
engagement. Frivilliggruppen nedsatte en læse-
kreds i januar 2010.
Resurser og kulturtilbud
Projektet med deltagelse af frivillige har ikke
umiddelbart tilført biblioteket resurser, således at
det har været muligt at frigøre personalet til andre
opgaver; tværtimod har det krævet en del ekstra
resurser. Til gengæld har borgerne i Taarbæk fået
et kulturtilbud, de ellers ikke ville have fået, og som
de til overmål har benyttet sig af.
Til projektets arrangementer har der været
følgende fremmøde:
Halloween (børn) 30
Lykketoft & Holm (voksne) 80
Inge Levin og delfiner (familie) 55
Majbritte Ulrikkeholm: sangen/livet (voksne) 60
Per Durst-Andersen om sproget (voksne) 20
Dukketeaterværksted med Vera Kamis (børn) 20
Hans Dahl og Marianne Harboe, fællessang &
musik (voksne) 55

Frivilliggruppens læsekreds har fra januar 2010 haft
15 deltagere, som har læst 5 titler i perioden indtil
september 2010.
Biblioteket har i forbindelse med Taarbæk
borgernes månedlige fællesspisning været åbnet
2 gange fra 17-19 (ekstraordinært) i foråret og 2
gange i efteråret 2010.
På matriklen og udenfor matriklen
Frivilliggruppen har ikke deltaget i løsning af bib-
liotekets almindelige daglige arbejdsopgaver (inde
på matriklen), som ønsket af Lundgaard Konsulen-
terne. Dette har efter vores mening krævet en særlig
viden om det digitale bibliotekssystem og adgang
til låner/personregistre etc., som gruppen ikke har
kunnet få, men gruppen har tilført biblioteket noget
ekstraordinært.
Frivilliggruppen har hele tiden haft et ønske om
at udlåne materialer uden for bibliotekets normale
åbningstid, hvor de frivillige selv kan holde åbent.
Dette har krævet enten adgang til de digitale regi-
stre eller en investering i en udlånsautomat, som
ligger uden for projektets økonomiske muligheder.
For øjeblikket undersøges det, om der kan oprettes
en form for fælles ”log – in” til en begrænset del af
GUI-systemet (udlån og aflevering).
Værdigrundlag
Institutionens værdigrundlag (folkebibliotek) har
haft stor betydning for projektets succes. Der har
været en høj grad af overensstemmelse mellem det
Taarbæk Bibliotek er et lille fællesbiblio-
tek på Taarbæk skole med en åbningstid på
7 timer ugentlig (onsdag 14-17 og lørdag
10-14). Borgerne har også adgang til biblio-
teket uden for den normale åbningstid, hvis
skolebibliotekaren er til stede.
Materialebestand: 15.218 enheder pr.
31.12.2010
Udlån: 23.664 enheder pr. 31.12.2010
11
lokale folkebibliotek og de frivilliges syn på biblio-
tekets ”ide” og dette har givet mening/motivation til
at deltage i projektet.
Frivilligprojektet har givet biblioteket den erfa-
ring, at der blandt borgerne er stor interesse for
bibliotekets ”ide”, og at de gerne vil bidrage med at
videreudvikle og udfylde denne. Det er dog vigtigt
at påpege, at man ikke kommer uden om en basis-
ydelse i biblioteksregi ydet af ”ansatte”, som et
grundlag for frivilligarbejdet. I Taarbæk er der et
stort overskud af lyst hos borgerne til at deltage. De
har ønsket at deltage for at bidrage med noget, der i
deres øjne vil kunne hjælpe med, at bevare det lille
samfunds lokale bibliotek.
Fremtiden
Frivilliggruppen er efter eget udsagn parat til at
videreføre projekt. Om det er muligt uden pro-
jektmidler er p.t. ikke afklaret, men de frivillige i
Taarbæk har et stort netværk af personligheder at
trække på. Det vil måske også være muligt at ordne
det økonomiske (altså vederlag til foredragsholdere
etc.) med et par flasker vin, som betales af biblio-
teket. Projektet, frivilliggruppen og biblioteket har
haft stor glæde af projektpengene (50.000 kr.), for
at kunne løbe projektet i gang. Projektpengene har
givet mulighed for at udnytte det potentiale, der
ligger i det indhold og de rammer, som biblioteket
kan tilbyde de frivillige.
Projektet har ikke frigjort kommunale resur-
ser, men borgerne har udfoldet en iderigdom og
aktivitet, som har ydet et stort bidrag til projektets
vellykkede forløb og gennemførelse. Det har ikke
været nødvendigt at genfortælle meningen med den
offentlige sektor, de frivillige har både en forståelse
af ”kerneydelser” og af egne tillægsydelser.
I fremtiden skal frivilliggruppen og projektle-
delsen være opmærksom på at afgrænse sine arran-
gementer i forhold til foreningen ”Taarbæk Kultur-
center”, så unødvendig overlapning undgås. Tanken
er, at frivilliggruppen især skal fokusere på arrange-
menter og tiltag, som ses i sammenhæng med den
daglige brug af biblioteket, læsning af litteratur og
brug af andre medier.

Rigtige venner
Af Marie Holmgaard, efter inspiration fra og samtale med Ann Marie Dreyer, Åby Bibliotek
I 2008 skød Åby Bibliotek i Aarhus et Styrelses-
støttet projekt i gang under titlen ”Rigtige venner”.
Målet med projektet var at afsøge muligheden for
at inddrage nye brugergrupper i biblioteket og
bibliotekets arrangementsafholdelse. Borgerne
skulle have mulighed for at øve indflydelse på de
beslutninger, der handlede om driften af deres eget
bibliotek samt deltage i virkeliggørelsen af disse
beslutninger.
Et af målene med projektet var, at afsøge mulig-
heden for at inddrage nye brugergrupper, og igen-
nem ideen med biblioteket som demokratisk
væksthus, få flere borgere i tale i lokalsamfundet.
I og med at sigtet var at skabe bedre kommuni-
kation med nærmiljøet, siger det næsten sig selv,
at en vigtig del af projektet, handler om hvordan
man bedst samarbejder med de frivillige kræfter og
inddrager dem i den faglige hverdag. Åby Bibliotek
ønskede at sikre, at det at være frivillig på netop
deres bibliotek, gav en form for status.
Men det er selvfølgelig ikke helt nemt at arbejde
med frivillige, for hvor ligger grænsen for hvad man
kan kræve?, og hvor meget tør man egentlig uddele-
gere til ulønnede medarbejdere?
Åby Bibliotek fortæller at det svære bl.a. har
været, at få logistikken til at gå op; finde tidspunk-
ter, hvor alle kan mødes, få folk til at huske de
gældende aftaler, få folk til at udføre opgaver med
henblik på en deadline og kort sagt, at have til-
strækkelig med is i maven, når man ikke selv styrer
det hele.
Ann Marie Dreyer, projektleder og bibliotekar
på Åby Bibliotek siger: ”Jeg vil ikke være mor for
dem, det er ikke ligeværdigt. Og man bliver nødt
til at være ligeværdige i sådan et samarbejde”. Det
kan være svært at se arrangementer gå i vasken pga.
dårlig planlægning fra de frivilliges side, dog er det
en vigtig del af læreprocessen, både for frivillige og
bibliotekspersonale.
12
Det har også været nødvendigt at lægge en stor
personlig investering i samarbejdet, og bl.a. være
åben for, at møder skal foregå efter normal arbejds-
tid. I Åby har langt de fleste frivillige, eller Venner
som de bliver kaldt i daglig tale, fuldtidsarbejde, og
derfor sender det også et vigtigt signal når persona-
let tager sig ekstra tid til at afholde møder mv. ”Hvis
man vil samarbejde med folk, så bliver man nødt til
at komme når DE kan. Man kan ikke forlange, at de
skal tage fri fra arbejde”.
Ligeledes har det i nogle sammenhænge, og
især i opstartsfasen, været svært at forklare hvorfor
biblioteket ikke kan håndtere mere spontanitet i
forhold til fx at afholde arrangementer med en uges
varsel. At Åby Bibliotek er en del af et større system,
og derfor udarbejder arrangementskalender et halvt
år ud i fremtiden, kan være bremsende i et samar-
bejde med frivillige. For biblioteket vil jo også gerne
skabe rum for indflydelse og fornyelse, og ønsker jo
selvsagt ikke at ødelægge engagementet og lægge de
gode ideer på is. Her er det kommunale system til
tider lidt ufleksibelt set med frivilliges øjne.
Når det så er sagt, har der været så mange posi-
tive afkast i arbejdet med frivillige, at det har sat
logistikproblemerne lidt i baggrunden. Biblioteket
har fået oparbejdet et stort og aktivt netværk, og
har via de frivillige skabt et stærkt brand omkring
huset. De har fået en masse gode ideer serveret,
sparring i diverse projekter, og igennem de ekstra
hænder også haft mulighed for at lave større arran-
gementer end tidligere.
Et af succeskriterierne i projektet var at antallet
af bibliotekets aktiviteter og arrangementer skulle
stige med 50% - og dette blev opfyldt.
I den omfattende rapport der er udarbejdet på
baggrund af projektet, er der erfaringer, som i høj
grad skal fremhæves. ”Når man samarbejder med
frivillige, skal der seriøst bruges personaletid på det.
Kontaktpersoner blandt personalet er vigtige og

nødvendige. Det vil være en fejl at tro, at det frivil-
lige arbejde kan bruges til besparelser på persona-
lekontoen”. Så selvom det i nogle henseender har
været en gave at arbejde med Vennerne, har det
også været tidskrævende. I projektfasen havde Ann
Marie Dreyer ½ stilling dedikeret til Rigtige Venner.
Som der står i rapportens opsummering, optræder
gevinsterne ved dette samarbejde i tre hovedgrup-
13
per: a) De frivillige føler større tilknytning til biblio-
teket og optræder som bibliotekets ambassadører
i lokalsamfundet, b) biblioteket får et større net-
værk og har nemmere ved at trække på ekspertise i
lokalsamfundet og c) biblioteket får flere hænder og
hoveder.
Den fulde rapport om projektforløbet kan findes
på Styrelsen for Bibliotek & Mediers hjemmeside.

Frivillige er vejen til nye netværk,
publikumsudvikling og nye aktiviteter
Af udviklingschef Søren Mørk Petersen, Albertslund Bibliotek
Frivillige inden for kultursektoren er vejen til at
skabe anderledes og nye relationer til vores publi-
kum og borgere. På Albertslund Bibliotek har vi i
mange år arbejdet med frivillige og det seneste år
har vi intensiveret indsatsen. For det er en indsats!
Det kræver ressourcer at arbejde med frivillige, men
ikke flere ressourcer end så meget andet relations-
arbejde. Gode relationer til vores borgere og publi-
kummer er vigtige for at fastholde dem som brugere
af vores institutioner og services. Samtidig er det
vejen til at få nye brugere i tale.
I snart 30 år har vi drevet børnepanelet.dk, en
spørgekasse for børn og unge, der består af unge
piger og drenge som svarer på brevkasse spørgsmål
fra jævnaldrende, skriver artikler og laver interviews
om emner der interesserer dem. Udover at vi får et
produkt, brevkassen, giver børnepanelet os mulig-
hed for at skabe gode relationer til målgruppen, der
ellers kan være svær at få i tale.
14
De seneste par år har vi udviklet en omfattende
decentral arrangementsvirksomhed i dele af kom-
munen. Det ville ikke have været muligt for os at
lave så mange arrangementer ”ud af huset” uden at
indgå partnerskaber med forskellige lokale aktører,
der stiller lokaler til rådighed og organiserer alt
det praktiske gennem frivillige. Vi har samarbejde
med to forsamlingshuse, to menighedsråd, et privat
drevet galleri, et beboerhus og kulturhuset Birke-
lundgård. De forskellige samarbejdspartnere er
organiseret og drevet af frivillige i forskellig grad.
Udover at muliggøre afholdelse af arrangementerne
giver de os også god sparring ift. hvilke arrange-
menter vi skal lave. Det aktive samarbejde med dem
giver os flere muligheder for at knytte dem til vores
bibliotek. Og som ambassadører der tager ejerskab
i forhold til os som bibliotek – og det kan vise sig
meget vigtigt i nedgangstider!
Tooba Butt, frivillig lektiehjælper og en af drivkræfterne bag
Netværk for Unge Kvinder i Albertslund:
Jeg er frivillig på Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, fordi jeg tror
på, at det er vigtigt at gøre noget for andre engang imellem. Ellers kan man
‘‘
risikere at blive for selvcentreret. Det der driver mig, er blandt andet debat-
ten om unge indvandrere, der ikke klarer sig godt i skolen. Der vil jeg som
lektiehjælper gerne være med til at gøre en forskel.
NUKA er et relativt nyt projekt, hvor vi sammen skaber rammer, så unge
kvinder kan mødes, få oplevelser sammen og hjælpe hinanden. Her er det
lysten til at møde forskellige mennesker og blive inspireret der er vigtig for
mig.
Jeg håber at tiltag som fx NUKA bevirker, at folk ikke alene lærer hinan-
den at kende, men at de faktisk også kommer hinanden ved. Man kan ikke
gøre alt, men man kan gøre lidt - og ens eget lokalområde er et godt sted at
starte.

På Bibliotek og Medborgercenter Hedemar-
ken arbejder vi med frivillige på mange forskellige
måder. Vores lektiehjælp er baseret på en traditionel
organisering af frivillige gennem Dansk Flygtnin-
gehjælp, mens IT-caféen er drevet af lokale frivil-
lige i samarbejde med personalet. Herudover har vi
Netværk for Unge Kvinder i Albertslund (NUKA)
hvis formål er, at samle ressourcestærke unge kvin-
der på tværs af kulturelle baggrunde og give dem
mulighed for idéudveksling, udvikling og samvær.
Det kan for eksempel være, at de hjælper hinanden
med at finde job, eller snakker om hvilken uddan-
nelse de skal søge ind på. Netværket er organiseret
igennem facebook og ansigt-til-ansigt relationer
og efter en Eid og Bayram fest, hvor flere end 150
kvinder mødte op, er netværket blevet selvorganise-
rende. NUKA bidrager således til nye relationer og
giver input til udvikling af nye aktiviteter. Netværk,
deltagelse og medborgerskab er i det hele taget
kodeord i arbejdet med frivillige på Bibliotek og
Medborgercenter Hedemarken. Vi har forskellige
netværk af lokale beboere, som samles om at skabe
de aktiviteter der interesserer dem. Fx kulturmø-
denetværket, der arrangerer beboermiddage og et
nyt netværk, forældrenetværket, der skal arrangere
foredrag, ekskursioner og støtte op om en af biblio-
tekets kerneydelser; formidling af børnebøger og
sprogstimulerende materialer.
15
Overordnet er frivillighedsstrategien i Alberts-
lund ikke koncentreret omkring at få gratis arbejds-
kraft – en sådan findes ikke – men om at få skabt
netværk, som kan inspirere os til at udvikle nye
services og aktiviteter. Netværk skal også hjælpe os
med at holde disse aktiviteter i gang, hvorfor det er
vigtigt at være åbensindet og anerkende de frivil-
lige for de relationer de giver os. På sigt tænkes de
mange forskellige frivillige som er knyttet til os, at
indgå som en vigtig part i vores publikumsudvik-
lingsprojekt Kulturalliancer. Projektet er et samar-
bejde mellem Arken, Brøndby og Ishøj Bibliotek,
Taastrup Teater og Kroppedal Museum, og har flere
dimensioner. En central dimension er at udveksle
publikummer kulturinstitutionerne imellem, for
herigennem at udnytte hinandens relationer. Derfor
begynder vi mere og mere at tænke vores frivillige
som et netværk vi kan tilbyde andre kulturinstituti-
oner at få adgang til, ligesom vi får adgang til andre
kulturinstitutioners netværk.
Kort sagt giver arbejdet med frivillige muligheder
for at udvide dit netværk gennem nye relationer,
få borgerinddragende aktiviteter, samt at skabe en
gruppe af loyale ambassadører for din institution.

Temabåret markedsføringssamarbejde
– du er hvad du hedder…
Af udviklingskonsulenterne Stig Grøntved Larsen og Amalie Ørum Hansen, Gentofte Bibliotekerne
Ja, titlen i sig selv er ingen mundret bid. Alligevel
har regionens biblioteker slugt den, og er nu gået
sammen om en fælles temauge i efteråret 2011 – og
ikke mindst om at løfte markedsføringen sammen.
Hvad er pointen?
Den grundlæggende idé i samarbejdsprojektet om
temabåret markedsføring er, at vi kan lave arran-
gementer med større gennemslagskraft og længere
rækkevidde, hvis vi går sammen i regionen og
løfter i flok. Skal en sådan idé indfries, kræver det
et intensivt og forpligtende samarbejde mellem
regionens biblioteker – og derfor nedsatte biblio-
tekslederne en arbejdsgruppe til at lave en færdig
projektbeskrivelse.
Nogle af de vigtigste elementer som biblioteks-
lederne pegede ud, og som projektet skal løfte og
afprøve er følgende:
• At brande bibliotekerne som en kulturinstitu-
tion med dybde og kant ved at stå sammen om de
kulturelle arrangementer – det vil sige, at projektet
skal prøve at løfte en årelang diskussion omkring
eksempelvis et fælles logo for bibliotekerne. Ikke
ved at lave et fælles logo (den diskussion vil nok
fortsætte), men ved i stedet at ’praktisere et fælles
væsen’.
• At skabe synergieffekter i bibliotekerne ved at
synliggøre, markedsføre og koordinere arrange-
menter, der markerer biblioteket som en væsentlig
kulturaktør i oplevelses-økonomien – det vil sige
både i fællesskab at skabe et endnu bedre kultur-
tilbud for alle vores brugere, men også at skabe et
netværk og en videndeling blandt alle biblioteker-
nes arrangementsmedarbejdere. På en måde lyder
det som netop formålet med den gamle erfagruppe,
men store forskel er, at vi har et fælles projekt at
videndele om.
16
Endelig var der også et ønske fra bibliotekslederne
om, at afprøve indkøbsrationalet bag en koordine-
rende arrangements- og PR-virksomhed på biblio-
tekerne i region Hovedstaden – altså, undersøge
om vi ved at købe højt profilerede arrangementer og
sammen markedsføre dem, får flere brugere ind, og
kan vi inden for arrangementsvirksomheden faktisk
få et udbytte af aktiv at låne hinandens publikum-
mer.
Projektbeskrivelsen blev godkendt i januar 2011.
Det betyder at fra februar starter en projektgruppe
med selve realiseringen – og ikke mindst det store
koordinationsarbejde mellem bibliotekerne, som
det kræver. I skrivende stund deltager 27 bibliote-
ker i projektet, så opbakningen er overbevisende
allerede før vi er gået i gang.
Hvad kommer brugerne til at opleve?
Brugerne kommer til at opleve nogle helt fantasti-
ske kulturtilbud i efterårsugen. De vil opleve at få
veldesignede foldere og plakater, som fortæller dem
om bibliotekernes arrangementer. Og måske vil de
opleve nye biblioteker, for nok ligger informationen
på deres lokale afdeling, men de vil opdage at kom-
munegrænser ikke betyder noget for de store ople-
velser. Nogle steder vil de også opleve at de i højere
grad bliver inddraget i arrangementsvirksomheden,
at deres fotos, deres historier og ideer vil blive en
væsentlig medspiller i de arrangementer som bib-
liotekerne laver.
Hvad vil medarbejderne som deltagere
opleve?
Alle de medarbejdere som nu er meldt til at deltage
i markedsføringssamarbejdet vil blive inddraget i
projektgruppens arbejde. De vil blive inviteret til en
temadag – en ren inspirationsdag – som fortæller
om det fælles tema. De vil blive inviteret til work-

shops, hvor deres viden, erfaring og input kommer
i spil. For det er den hele samarbejdet bygger på.
Workshops’ne skal sikre en formel ramme til viden-
deling. Her vil der også være redskaber til mar-
kedsføring at hente og ikke mindst formidlingen til
brugerne. Projektgruppen skal i løbet af foråret lave
en manual (eller køreplan) for temaugen, og denne
skal testes, afprøves og beriges med deltagernes
ideer. Workshops’ne har også til formål at sikre at
vi ikke alle opfinder den dybe tallerken både hvad
angår markedsføring og udvikling af spændende
arrangementer.
Hvad sker der nu?
Når dette blad er udkommet, er den nye projekt-
gruppe formentlig allerede i fuld gang med et par
rigtig vigtige opgaver. Det skal først og fremmest
besluttes hvilket af de foreslåede temaer, der skal
være det fælles tema i bibliotekernes uge i efteråret
2011. De skal vælge imellem: Oprør, Den anden
side og identitet (læs de spændende beskrivelser på
www.centralbibliotek.dk under gruppen Temabåret
markedsføringssamarbejde, under dokumenter).
Herefter skal de planlægge workshops for alle de
deltagende biblioteker – Og så skal de i samme
åndedrag finde et godt konsulentfirma, som kan
17
vejlede dem i navnet. For nok er vi efterhånden en
del, der kan sige det i søvne, men brugervenligt er
det ikke!
Hvem har stået bag udviklingen af koncep­
tet:
Caroline Enghoff Mogensen (Gladsaxe bib-
liotek), Claus Andersen (Lyngby bibliotek),
Marie Ulletved Holmgaard (Gentofte Cen-
tralbibliotek), Peter Holm Rasmussen (Frede-
rikssund bibliotek), Pi Mikala Nilsson (Herlev
bibliotek), Poul Lerche-Thomsen (Tårnby
bibliotek), Rubina Afzal (Halsnæs bibliotek),
Signe Langtved Pallisgaard (Gentofte biblio-
tekerne), Thomas Tiedje (Herlev bibliotek)
og Amalie Ørum Hansen (Gentofte Central-
bibliotek). Projektgruppen 2011 består af:
Pi M. Nilsson (Herlev), Poul Lerche-Thomsen
(Tårnby), Gitta Jürgensen (Helsingør), Trine
Lehmann (Glostrup) og projektleder: Stig
Grøntved Larsen (Gentofte Centralbibliotek)
Læs hele projektbeskrivelsen på www.cen-
tralbibliotek.dk under Gruppen: temabåret
markedsføringssamarbejde.

Finske biblioteker
Af bibliotekschef Jens Lauridsen, Tårnby
Jeg tror, at det forholder sig som med danske biblio-
teker; der er mange forskellige slags finske bibliote-
ker selvom man alene fokuserer på folkebiblioteket.
Jeg har set 10-15 finske biblioteker og det er på
den spinkle baggrund jeg her kommer med nogle
generaliseringer.
De finske biblioteker er velstrukturerede, for-
nemt designede, funktionelle og meget velfunge-
rende i forhold til det man strategisk har ønsket at
opnå med biblioteket: Læsning, viden og kulturel
udvikling for den enkelte borger i Finland.
Bibliotekerne er præcise og markante institutio-
ner i landskabet. Den arkitektoniske og bygnings-
mæssige kvalitet er meget høj i Finland. Kvaliteten
er også gennemgående i indretningen, fine møbler,
Library10 er et fremragende arbejds- og mødested.
enkelthed og overblik. Hvor danske biblioteker
kan have en tendens til at være meget hyggelige og
meget organiske, så oplever man en større stringens
og tydelighed på de finske biblioteker som samtidig
18
ofte kan have et ret formelt præg. Jeg kunne tænke
mig en fusion: På den ene side er jeg ret overbevist
om at de formelle, præcise strukturer er en stor
fordel for brugeren med hensyn til at navigere i
biblioteksrummet. På den anden side tror jeg det
vil være en fordel hvis den formelle struktur kunne
være rammen omkring en række forskellige mere
uformelle rum. Sådan som det er realiseret på de tre
biblioteker der kort beskrives i det følgende. Lad
mig i øvrigt på baggrund af disse eksempler komme
med en trendforudsigelse: De traditionelt grå, sorte
og hvide flader på de finske biblioteker vil nu blive
afløst af meget mere koloristiske og ekspressive
farver. Signalet er mere liv og dynamik i mere ufor-
melle samspil med brugerne.
Der er tre finske biblioteker
der her skal fremhæves.
Library10, Helsinki City Libraries,
fra 2005 er formentlig et af de mest
kendte folkebiblioteker i verden.
Biblioteket er beliggende på 1. sal
i Hovedpostkontoret. En stram,
gedigen, men meget inviterende
og kvalitativ ramme om virksom-
heden, lige over for banegården.
Hovedtemaerne er musik og it og
de udfoldes i et meget dynamisk,
interaktivt samspil med flere
tusinde daglige brugere. Man kan
også låne film og rejsebøger lige-
som der et udvalg af bestsellers.
Der afvikles løbende arrangemen-
ter og begivenheder med tilknyt-
ning til bibliotekets fagområder.
Bibliotekets scene med alt i lyd-, lys- og digitalt
udstyr inklusive muligheder for at transmittere til
radio og web er en fremragende platform. Lige så
fremragende er det, at 80 procent af Library10´s

arrangementer er brugerdrevne med
biblioteket som facilitator. Der er
mange årsager til bibliotekets store
succes. Først og fremmest et bruger-
fokus der udtrykkes ikke bare i ord,
men i meget høj grad i handling:
brugeren er placeret side om side
med bibliotekaren når der udveksles
information, brugeren har mulighed
for hver dag at ommøblere biblioteket
efter for godt befindende, personalet
taler samme sprog som brugeren og
ligner helt bogstaveligt brugerne, og
personalet anerkender brugerne som
den vigtigste resurse i forhold til en
kontinuerlig udvikling af biblioteket.
Og endelig bibliotekets motto: When
other libraries just start planning, we
have already made mistakes! – Se:
www.lib.hel.fi/en-GB/kirjasto10/
I Oulunkylä nogle kilometer fra centrum er fili-
albiblioteket, beliggende i et indkøbscenter, blevet
totalt renoveret og nyindrettet. Biblioteket blev
indviet i december 2010 og dækker et område med
godt 20.000 indbyggere.
Der er tale om en bevidst udvikling af et nyt kon-
cept. Hovedingredienserne er: Visuel kommunika-
tion i form af kraftige farver og markante indholds-
elementer, færre materialer, flere og forskellige
sidde- og opholdsmuligheder samt øget integration
af arrangementer og udstillinger i biblioteksvirk-
somheden. Et bibliotek der siger ”Velkommen” og
på en ny og forfriskende måde møder sine brugere
i øjenhøjde. Hjørring Bibliotek har formentlig i et
vist omfang været model, der er i hvert fald mange
paralleller. Se: www.lib.hel.fi/en-GB/oulunkyla/
Et tredje og sidste eksempel er det nye filialbibli-
otek i Entresse, Espoo. I modsætning til Oulunkylä,
der er noget trangt, er der masser af god plads på
19
Oulunkylä. Ekspressivt kommunikerende INFO.
det meget farverige bibliotek i Entresse, der betje-
ner ca. 40.000 indbyggere. Det er givet det mest
loungeagtige og et af de mest indbydende biblio-
teker jeg har set. Et varieret landskab med scener,
mødefaciliteter, opholdsmuligheder, arbejdsmulig-
heder etc. På mange måder grænseoverskridende
i sine virkemidler. Men det fungerer: Brugere i alle
aldre og repræsenterende mange nationaliteter
strømmer til. Check bibliotekets hjemmeside ud,
søg på ”Entresse Library.”
Efter min opfattelse sætter Entresse, en ny stan-
dard for biblioteker i Finland, Norden, ja måske i
hele verden.
Og der er god mulighed for at komme: Mandag
til fredag 9-20, lørdag 10-16 og søndag 12-18. Hele
året rundt. Bemandingen er godt 20 ansatte sup-
pleret med en del midlertidige projektansættelser.
– Gode åbningstider er en del af det gedigne, finske
bibliotekskoncept, der har resulteret i meget høje
udlånstal og stor benyttelse i øvrigt.

Overblik: Over udlånsstatistikken i regionen
Af konsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne
Samtlige biblioteker i regionen har indsendt tal for
henholdsvis udlån og fornyelser til redaktionen, og
Bib·forum har ledt efter den røde tråd nogle gene-
relle tendenser i tallene.
Med statistik kan man vise hvad som helst! Eller
i hvert fald kan man næste altid kringle tallene, så
statistikken understøtter det budskab, man gerne
vil fremme. Så stillet overfor entydige statistiske
påstande om verdens sande sammenhæng, er det
i reglen klogt at forholde sig skeptisk. Skulle man
alligevel vove det ene øje og pege på nogle markante
tendenser, der gør sig gældende på tværs af regio-
nens biblioteker, skulle det være:
1. Udlånstallene stiger. På flertallet af regionens
biblioteker (19 af 28) kan man registrere en frem-
gang i udlånet
2. Fornyelserne stiger kraftigt. På langt de fleste
biblioteker (23 af 28) har man oplevet en forholds-
vis stor stigning i antallet af fornyelser.
Det er naturligvis glædeligt at udlånstallene i
regionen er stigende men også værd at bemærke, at
i langt de fleste tilfælde er det fornyelserne, der står
for hele stigningen og mere til. På flere biblioteker
viser en flot fremgang i bruttoudlånet sig at dække
over en nettotilbagegang, hvis man trækker fornyel-
serne ud af beregningen.
På rigtig mange biblioteker har man lempet
reglementerne, så det nu er tilladt at forny sine
udlån ubegrænset på nettet. Det har betydet, at
omkring halvdelen af udlånene på mange bibliote-
ker nu udgøres af fornyelser. I Gentofte har andelen
af fornyelser passeret de 60 % og i Herlev, som er
regionens topscorer, er 69,7 % af udlånene fornyel-
ser. Denne udvikling ”forurener” i en hvis forstand
statistikken, da den store stigning i fornyelserne
ikke nødvendigvis siger ret meget om lånernes inte-
resse for og brug af bibliotekets materialer. Snarere
siger det noget om, at det er blevet langt nemmere
at forny udlånene. Omvendt kan man heller ikke
20
uden videre konkludere, at man har en ”ren” sta-
tistik, hvis bare fornyelser trækkes ud. Ikke desto
mindre er man nok tættere på et retvisende billede
af lånernes brug af materialer, hvis fornyelserne
lades ude af betragtning.
Og gør man det, lader fornyelser ude af betragt-
ning, er der kun en håndfuld biblioteker tilbage i
regionen, der kan fremvise en fremgang i udlån-
stallene, hvor særligt Gribskov og Brøndby skiller
sig ud. Gribskov er topscoreren med en stigning på
12,6 %. Der har dog været en del problemer med at
få trukket retvisende tal i bibliotekssystemet i Grib-
skov, så muligvis er statistikken herfra fejlbehæftet.
Det andet bibliotek med en bemærkelsesværdig
stor fremgang, Brøndby, har haft en stigning på 7,1
% (ca. 17.000 udlån). En del af denne fremgang
kan forklares med, at filialen i Brøndby Strand var
lukket i store dele af 2009 på grund af opførelsen af
det nye kulturhus, Brønden, i kombination med at
der i 2010 slet ikke har været lukkedage på kommu-
nens biblioteker.
Fremgangen i Brøndby er i øvrigt tæt forbundet
med et andet tal i statistikken, nemlig den relativt
store nedgang i udlånet i Vallensbæk på 13 % (godt
17.000 udlån). I 2009 havde man ekstraordinært
mange lånere fra Brøndby Strand, der – af gode
grunde – er forsvundet igen efter åbningen af Brøn-
den. Dertil kommer en lukkeperiode på to uger i
2010, der også må formodes at have påvirket tallene
i Vallensbæk negativt.
De øvrige biblioteker, der kan konstatere en til-
bagegang, kan deles i to grupper, hvor 11 bibliote-
ker har haft et fald i udlånet på 0-5 % og andre 11 et
fald på 5-10 %. For en del af bibliotekerne, særligt i
sidstnævnte kategori, kan en stor del af tilbagegan-
gen forklares med ekstraordinære lukkeperioder i
2010 i forbindelse med chipning, ombygningspro-
jekter eller lignende. I både Albertslund, Fredens-
borg og Rudersdal har man chippet materialesam-

lingen i 2010 og i Fredensborg har man endvidere
haft ”tvangslukket” julen over. I Helsingør har
Hovedbiblioteket haft lukket i 5 uger i forbindelse
med flytningen til det nye Kulturværft og i Høje
Taastrup er 3 filialer blevet sammenlagt til én.
Den slags særlige kommunale forhold gør det
naturligvis svært at lave direkte sammenligninger
på tværs af kommunerne, og også vanskeligt at
drage entydige konklusioner om tendensen i regio-
nen som sådan. Dog synes det rimeligt at slutte,
at ud lånet af fysiske materialer på bibliotekerne
fortsat er i jævn tilbagegang – totalt er udlånet
eksklusiv fornyelser faldet med 4,25 % i regionen.
Dette tal kan nuanceres, hvis man ser på de kom-
21
mentarer, der er fulgt med indberetningen af tal-
lene. For det første har en del noteret, at det især
er udlånet af fysiske musikmaterialer der går ned,
mens bogudlånet ligger forholdsvis stabilt. Det for-
klarer sikkert ikke hele faldet, men er formentlig en
medvirkende faktor. Desuden har mange anført, at
de oplever en stor vækst i digitale udlån og i brugen
af bibliotekets e-ressourcer og at besøgstallene
samtidig holder sig på et flot højt niveau. Det kunne
indikere, at det vi oplever i disse år, ikke nødvendig-
vis er, at lånerne mister interessen for bibliotekerne,
men i højere grad at brugen af biblioteket er under
forandring. Men den tese må det blive op til fremti-
dige undersøgelser at efterprøve…

Overblik: Budgetbesparelser i regionen
Af konsulent Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne
Situationen på bibliotekerne i Region Hovedstaden
adskiller sig ikke fra den i det meste af det offent-
lige Danmark: Der er besparelser på dagsordenen
og mange steder nogle store af slagsen. Bib·Forum
har været i kontakt med en række af de biblioteker
hvis budgetter skiller sig mest ud – både positivt og
negativt.
Siden kommunalreformen i 2007 er der blevet
skåret kraftigt i budgetterne på langt de fleste af
regionen biblioteker. En stor del af besparelserne
kan betragtes som ”naturlige” rationaliseringsge-
vinster og stordriftsfordele i forbindelse med sam-
menlægning af kommuner. Men fra mange af de
biblioteker der har bidraget til artiklen her, er mel-
dingen, at disse gevinster nu er høstet, og at ned-
skæringerne i 2011 for alvor kommer til at medføre
serviceforringelser.
Men lad os lægge ud med de lyspunkter, der også
er, når man kaster et blik på biblioteksbudgetterne i
regionen:
Her er særlig Helsingør bemærkelsesværdig, da
man ”på papiret” har haft en budgetforøgelse på
hele 4,9 % i 2011. Denne forøgelse relaterer sig i
hovedsagen til åbningen af det nye hovedbibliotek
på Kulturværftet, hvor åbningstiden forøges med
17 timer pr. uge. Men bag tallene gemmer sig også
reduktioner. Der skal skæres en stilling i udviklings-
afdeling og Hornbæk Bibliotek bliver omlagt til del-
vist selvbetjent bibliotek med en normering mindre
til følge. Og senest er budgetterne i Helsingør blevet
genåbnet, og der er planer om en markant negativ
tillægsbevilling for bibliotekerne. Den endelige
beslutning træffes efter redaktionens slutning.
Det andet bibliotek, der har fået en budgetfor-
øgelse i 2011, er Høje-Taastrup. Også her er bud-
getterne imidlertid blevet genåbnet, og man kan i
stedet imødese en besparelse af indtil videre ukendt
størrelse. Så de entydige solstrålehistorier er svære
at få øje på i regionen, når det kommer til budgetter.
22
Blandt topscorerne på negativsiden er Ballerup
Bibliotekerne, der er ramt af en samlet besparelse
på 3 millioner - svarende til 8,9 % af budgettet, og
Ballerup er et af de steder, hvor besparelserne med-
fører de omtalte forringelser i servicen. Der bliver
nedlagt ti stillinger og skåret markant i åbnings-
tiden, og derudover bliver de to filialbiblioteker i
Måløv og Skovlunde omstruktureret og for Skovlun-
des vedkommende sammenlagt med et medborger-
hus. Og alligevel har man kunne drage et lettelsens
suk i Ballerup, da det lige til det sidste var på tale at
nedlægge alle filialer og nøjes med ét betjeningssted
i kommunen fremover.
Næsten lige så hårdt ramt er man i Dragør, hvor
besparelsen lyder 8,5 %. Her blev filialen i Hollæn-
derhallen i første omgang dømt lukket som en kon-
sekvens af besparelserne. Imidlertid har biblioteket
stillet et alternativt forslag, om at omdanne filialen
til delvis selvbetjent bibliotek – en løsning man
satser på ”nyder fremme”, så den lader sig realisere
til august 2011.
Frederikssund har i lighed med Dragør haft for
”vane” at være blandt de hårdest beskårne bibliote-
ker i regionen de seneste par år. Den gruppe tilhører
Frederikssund fortsat til med en reduktion på 7,4
%. Ud over at der nedlægges i alt 6 stillinger i 2010
og 11, har besparelsen som konsekvens, at der skal
indrettes åbne biblioteker i både Jægerspris og Slan-
gerup, begge steder med betydeligt færre personale-
betjente timer.
Også Allerød og Glostrup ligger godt til i feltet af
besparelsesramte biblioteker med nedskæringer på
henholdsvis 7,8 og 7 %, der for begge bibliotekers
vedkommende udmøntes som uspecificerede ram-
mebesparelser.
Disse eksempler på aktuelle besparelser i regio-
nen bidrager alle til et billede af en sektor, der har
været præget af omfangsrige reduktioner de senere
år. Betragtet under et er sektoren blevet skåret med

10,7 % siden kommunalreformen. Men ser man
på det enkelte biblioteks niveau, har man i Lyngby,
Høje-Taastrup og Brøndby måtte affinde sig med
en reduktion af budgetterne på lige omkring 1/3 og
i både Hillerød, Gribskov, Frederikssund, Alberts-
lund, Hørsholm og Glostrup har man skåret i omeg-
nen af 1/5. Det er ikke de nemmeste betingelser
at skabe et attraktivt bibliotekstilbud under, men
23
et vilkår bibliotekerne deler med det meste af den
øvrige offentlige sektor. Og nok også et vilkår der
ikke bliver så forfærdelig meget anderledes i nær-
meste fremtid.
Kilder: Danmarks Biblioteksforenings Budget -
undersøgelse 2011 og Biblioteksbudgetter 2011
på cultur.com.
Fotos: Leif Bolding

Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne.
Redaktionsudvalget:
Kulturdirektør Lone Gladbo (ansvarshavende redaktør), Gentofte Bibliotekerne, lg@gentofte.dk
Udviklingschef Rebekka Kinimond Carlson, HvidovreBibliotekerne, rkc@hvidovre.dk
Udviklingskonsulent Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne, muh@gentofte.dk
Bibliotekschef Lise Kann, Fredensborg Bibliotekerne, lika@fredensborg.dk
Afdelingsleder Tina Pihl, Frederiksberg Kommunes Biblioteker, tipi01@frederiksberg.dk
Stadsbibliotekar Sys Sigurd, Hillerød Bibliotek, sys@hillerod.dk
Næste nummer udkommer juni 2011.
Layout: boldings.dk
ISSN 1603-7219