Guide til Knud Rasmussens Hus - Industrimuseet Frederiks Værk

området
Knud Rasmussens Hus ligger i et storslået landskab i Hundesteds nordvestlige
udkant, ikke langt fra Spodsbjerg Fyr. Fra den ca. 25.000 m 2 store grund er der
overalt frit udsyn over Kattegat – i klart vejr både til Rørvig og Hesselø. Terrænet
er stærkt kuperet. En trappe giver mulighed for at forcere den stejle skrænt og
komme ned på stranden. På et højere beliggende punkt end selve huset blev der
i 1936 rejst en mindevarde for Knud Rasmussen. Stenene til varden kommer
fra forskellige lokaliteter i Grønland. Endnu nogle skridt længere oppe findes
Spodsbjerg Fyr og den nedlagte fyrmesterbolig, som i dag anvendes til skiftende
udstillinger. Et tilhørende udhus er blevet nedrevet og genopført på de gamle
fundamenter. Det bruges til formidlingsformål. Bilkørsel er ikke tilladt i området.
Der henvises til p-pladserne på hjørnet af Knud Rasmussensvej/Skansevej eller
på Dyssebakken. Gåafstanden til museet er i begge tilfælde ca. 250 meter.
huset
Huset er opført under 1. verdenskrig, mens Knud Rasmussen var af sted på den
2. Thule-ekspedition, og stod færdigt i 1917. Det blev ikke en sommerresidens
for familien i traditionel forstand, men derimod først og fremmest et arbejdshus
for den senere så berømte polarforsker. Hans enke, Dagmar Rasmussen, overdrog
hele herligheden med grund, hus og indbo til kommunen (dengang Torup
sogn) i 1939. Siden har huset fungeret som mindestue og museum.
Byggestilen er inspireret af datidens engelske ”cottage-style” med svungne
kviste, karnap og et markant, valmet stråtag. Huset er tegnet af Helge Bojsen-
Møller, der var en af landets fremtrædende arkitekter, og valget af
ham var næppe tilfældigt, idet han allerede på dette tidspunkt
havde forestået adskillige offentlige byggerier på Grønland.
Hovedhusets grundplan har en sluttet, næsten kvadratisk
form. Dette oprindelige hus fik efter nogle år tilføjet
et lille anneks, som bl.a. blev indrettet til et mere
uforstyrret arbejdsværelse for Knud Rasmussen. De
to bygninger blev senere forbundet med en lang
gang, som i dag benyttes til skiftende udstillinger.
manden
Knud Rasmussen blev født i Ilullisat, tidligere Jakobshavn,
i Grønland den 7. juni 1879. Hans forældre var
præst og sprogforsker Christian Rasmussen og hustruen,
Lovise, som var halvt grønlænder og født Fleischer.
Knud Rasmussen tilbragte sine barneår i Jakobs havn
og levede lykkeligt i det grønlandske miljø, hvor han både
tilegnede sig sproget, lærte at styre hunde og slæde og fik grønlandske
kammerater, hvoraf Jørgen Brønlund skulle blive hans nære
ven.
Da Knud Rasmussen var 12 år, fik faderen et års tjenesteorlov, og familien
rejste til Danmark. Knud kom i dansk skole og forblev her, da familien vendte
tilbage til Jakobshavn. Skolen var ikke den unge mands stærkeste side, og han
måtte stramme sig an for at opnå studentereksamen fra Nørrebros Latin- og
Real skole i 1900. Akademiker skulle han ikke være, og gennem et par år afprøvede
han uden succes mulighederne for en scenisk karriere. Udlængselen har
sikkert været der hele tiden, og drømmene fik substans og konkret form, da han
i sommeren 1900 kom på en rejse til Island, ledet af Mylius-Erichsen. Allerede
den følgende vinter drog han til Lapland, hvor han seriøst levede sig ind i naturfolkets
livsform. Rejsen gav stof til den første publikation i Knud Rasmussens
forfatterskab, bogen Lapland fra 1907. Det blev samtidig indledningen til hans
ekspeditionsliv, der strakte sig lige fra 1902 frem til hans død i 1933.
I 1908 blev Knud Rasmussen gift med Dagmar, der var datter af entreprenør,
senere folketingsmedlem og etatsråd Niels Andersen. Til trods for, at Knud Rasmussen
var af sted på ekspeditioner og foredragstournéer det meste af tiden,
ofte flere år ad gangen, fik parret tre børn sammen. Fru Dagmar har været en
kvinde af solid støbning, for selvom de flyttede hele syv gange til forskellige
adresser i København, formåede hun at holde sammen på familien.
Knud Rasmussen tog sammen med vennen Peter Freuchen i 1910 et vigtigt
initiativ, nemlig anlæggelsen handelsstationen Thule ved North Star Bay i Kap
York distriktet. Den private handelsstation, hvorfra der solgtes bl.a. kolonialvarer
og ammunition til de lokale fangere, blev en indbringende forretning. Overskuddet
bidrog til finansieringen af de berømte ekspeditioner, der netop af samme
grund benævnes som Thule-ekspeditionerne.
Arbejdsevnen var legendarisk. Foruden dagbøgerne fra ekspeditionerne har
Knud Rasmussen efterladt et omfattende forfatterskab – både skønlitterære
skrifter, rejseskildringer, oversættelser af eskimoiske sagn, myter og sange foruden
en række videnskabelige arbejder. Blandt de tidlige populære udgivelser
hører Min Rejsedagbog fra 1915 om hans oplevelser på den 1. Thule-ekspedition.
Den store Slæderejse fra 1932 blev en af de sidste, men
vandt klassikerstatus som konfirmationsgave til flere generationer
af drenge. De fleste af Knud Rasmussens bøger er skrevet
i arbejdshuset i Hundested. En del af arbejdet foregik i et
samarbejde med andre af datidens forfattere bl.a. Tom
Christensen.
Den måske største fortjeneste, der kan tillægges
Knud Rasmussen er, at hans samlede udforskning
af Grønland støttede Danmarks argumenter, da
Norge i 1932 gjorde krav på territoriale rettigheder
over dele af Østgrønland. Knud Rasmussen rejste
i sit sidste leveår til den internationale domstol i
Haag og talte for, at hele Grønland skulle være
dansk. Hans personlige indsats var ikke uden betydning
for sagens udfald.
Manden var lille af statur men opnåede allerede
i sin levetid at blive betragtet som en stor helt. Hans
liv ikke langt, og nogen mener, at han sled sig selv op.
Under den 7. Thule-ekspedition blev Knud Rasmussen alvorligt
syg og nødt til at forlade ekspeditionen for at komme
under lægebehandling i Qaqortoq, det daværende Julianehåb.
Situationen udviklede sig så alvorligt, at han blev sendt videre til Danmark
og indlagt på Gentofte Sygehus. Han kom sig aldrig rigtigt og døde af
hjertelammelse, nogle få måneder senere den 21. december 1933, i en alder
af 54 år.
ekspeditionerne
Den litterære Grønlandsekspedition fandt sted i årene 1902-04 under ledelse af
Ludvig Mylius-Erichsen. De øvrige deltagere var, ud over Knud Rasmussen, hans
ven Jørgen Brønlund og kunstneren Harald Moltke. Formålet med ekspeditionen
var at beskrive Grønland og befolkningen udfra en folkloristisk og kunstnerisk
synsvinkel. På rejsen, der gik langs kysten fra Upernavik nordpå til Kap York,
omtrent ved Thule, fik Knud Rasmussen rig lejlighed til at vise både sin udholdenhed
og udtalte praktiske færdigheder med slæder og hunde. En del af Harald
Moltkes tegninger hænger i Knud Rasmussens Hus. Ekspeditionen overvintrede
hos eskimoerne ved Thule, den nordligste bosættelse i verden.
På den 1. Thule-ekspedition i 1912 krydsede Knud Rasmussen sammen med
Peter Freuchen over indlandsisen til egnene omkring Danmarks Fjord og Independence
Fjord. Formålet var bl.a. at foretage naturhistoriske og kartografiske
undersøgelser. De fandt sporene af den forulykkede Danmark-ekspeditions sidste
boplads, men hjembragte ingen større resultater.
Den 2. Thule-ekspedition gennemførtes i årene 1916-18 langs Polarhavet til
Independence Fjord. Den havde til formål at fuldende Danmark-ekspeditionens
kortlægning af det nordlige Grønland. De syv deltagere i den let udrustede ekspedition,
var foruden Knud Rasmussen, geologen Lauge Koch og botanikeren
Torild Wullf samt fire eskimoer. Botanikeren og eskimoen Hendrik Olsen mistede
livet.
Den 3. Thule-ekspedition i 1919, blev organiseret af Knud Rasmussen for kollegaen
Roald Amundsen hjemme fra Danmark, og uden at han selv deltog.
Den 4. Thule-ekspedition fandt sted samme år, som Ammundsen var af sted.
Den førte Knud Rasmussen til Ammassalik på Grønlands østkyst, hvor han indsamlede
en mængde myter og fortællinger til sit store puslespil om eskimoernes
sprog og traditioner.
Den 5. Thule-ekspedition, der foregik i årene 1921-24, blev den berømteste
og mest betydelige af dem alle. Her realiserede Knud Rasmussen sin storslåede
plan om at udforske og dokumentere inuitstammer på strækningen fra Grønland
over Canada helt til Stillehavet. Deltagerne var bl.a. Peter Freuchen, etnografen
Kaj Birket-Smith, arkæologen Therkel Mathiassen og en gruppe polareskimoer,
hvis praktiske viden og arbejde var en vigtig forudsætning for rejsens gennemførelse.
Efter en periode med base i en lille hytte kaldet ’Blæsebælgen’,
ved Hudson Bugten, fulgte den mere end tre år lange rejse, hvor der
blev tilbagelagt en strækning på 18.000 km med hundeslæde.
Undervejs indsamledes uvurderlige myter og sagn og omkring
20.000 genstande, som kom til at danne grundstammen i Nationalmuseets
fornemme samling indenfor denne emnekreds.
Knud Rasmussen blev for sin indsats udnævnt til æresdoktor
ved Københavns Universitet.
Den 6. Thule-ekspedition i 1931 var en motorbådsekspedition
langs Grønlands sydøstlige kyst, der som sit formål havde
kortlægning af kysten fra Kap Farvel til Ammassalik, indsamling
af botaniske og zoologiske prøver samt etnografiske og
arkæologiske studier.
Den 7. og sidste Thule-ekspedition i 1932-33 gik ligeledes
langs kysten i det sydlige Østgrønland og var en opfølgning
på den forrige ekspedition. Knud Rasmussen blev alvorligt
syg undervejs og måtte afbryde ekspeditionen for at komme
under lægebehandling.
tidstavle
1879 Knud Rasmussen født i præstegården i Illulisat, tidligere Jakobshavn.
1900 Student fra Nørrebros Latin- og Realskole. Deltager i Studentersamfundets
rejse til Island.
1901 Han rejser i vinteren dette år til Lapland.
1902-04 Den danske litterære Grønlands-ekspedition.
1905 I Vestgrønland for at undersøge mulighederne for rendrift.
1906-08 Slæderejse til Kap York og Ellesmereland.
1908 Gift med Dagmar. Stifter hjem i København.
1909 Rejser langs med Grønlands vestkyst for at forklare områdernes
nye lovgrundlag for grønlænderne. Opretter missionsstationen
”Nordstjernen” ved North Star Bay i Kap York distriktet.
1910 Grundlægger handelsstationen ved North Star Bay og kalder den
Thule. Peter Freuchen bliver handelsforvalter 1910-1919.
1912 1. Thule-ekspedition til Danmarksfjord.
1913-14 Overvintrer ved Thule. Finder sammen med polareskimoer jernmeteoritten
”Savik 1” på kysten øst for Kap York.
1916-18 2. Thule-ekspedition langs Grønlands nordkyst.
1917 Huset i Hundested står færdigt.
1919 3. Thule-ekspedition organiseres for Roald Amundsen med Thule
som base polareskimoer som rejseledsagere. Knud Rasmussen
deltager ikke selv.
1919 4. Thule-ekspedition til Ammassalik.
1920-21 Knud Rasmussen bliver medlem af Grønlandskommissionen.
1921-24 5. Thule-ekspedition fra Grønland til Stillehavet.
1931 6. Thule-ekspedition fra Kap Farvel til Ammassalik.
1932 Medlem af den danske delegation ved retssagen i Haag om
Østgrønlands retsstilling.
1932-33 7. Thule-ekspedition til Ammassalik og Scoresbysund. Knud
Rasmussen bliver syg og må afbryde ekspeditionen.
1933 Knud Rasmussen dør den 21. december, 54 år gammel.

undgangen
En af husets små detaljer er hvalrossen af messing, der optræder både
som dørgreb og som dørhammer. De kunne i begyndelsen af 1900-årene købes
gennem Den Kongelige Grønlandske Handel.
Det vestvendte rum var engang delt af en væg
og har fungeret som henholdsvis soveværelse og ekstra værelse. Sortimentet
i den lille museumsbutik består af grønlandsk kunsthåndværk, souvenirerm,
bøger om Knud Rasmussen og Grønland mm.
I det oprindelige børneværelse vises små skiftende udstillinger
med relation til Knud Rasmussen og Grønland.
Rummet, der på de ældste bygningstegninger er benævnt som
storstuen, var husets opholdsrum. Det opleves som ganske intakt, selvom en del
ting er tilføjet og andre fjernet gennem årene. Panelerne og flere af møblerne
er fremstillet til huset. Over bænken ved trappen hænger en serie portrætter
af eskimoer, tegnet af kunstneren Harald Moltke, der deltog i Den danske litterære
Grønlands-ekspedition 1902-04. Themaskinen af kobber, der står på
kommoden, hører til det oprindelige indbo.
Her kan husets gæster fordybe sig i forskelligt materiale om Knud
Rasmussen, folkene omkring ham, ekspeditionerne og hans samtid. Den faste
bænk er original, og rummet var i Knud Rasmussens tid spisekøkken. Komfuret
stod i hjørnet t.h. lige indenfor døren. I det sociale lag, familien Rasmussen var
en del af, hørte det sig ellers til at have en spisestue, også på landet. At der her
i huset var indrettet et spisekøkken, signalerer et bevidst ønske om en uformel
atmosfære.
Gangen forbinder hovedhuset og annekset. Den bruges i dag til
skiftende udstillinger. Under loftet hænger Knud Rasmussens kajak, doneret af
hans hustru Dagmar, da huset overgik til museum.
Tilbygningen stammer fra 1920’erne. Indretningen
antages at være, omtrent som den var ved Knud Rasmussens død i 1933. Her
var der mulighed for at arbejde uforstyrret men først og fremmest for at lade
notater og genstande ligge frit fremme, når gæstebud og andre gøremål betød
afbræk i arbejdet. Knud Rasmussens rejseskrivemaskine, som han medbragte på
den 5. Thule-ekspedition, står på skrivebordet. Dødsmasken på endevæggen er
naturligvis en senere tilføjelse.
Håndvask
Toilet
Det lille
arbejdsværelse
Gallerigangen
Rummet opleves i dag som én stor stue, men var
fra begyndelsen indrettet som to gæsteværelser med hver sin kakkelovn. Af flere
gamle fotografier fremgår dog, at det også var her på 1. sal, Knud Rasmussen i
de første år fordybede sig i stakkevis af materiale og forberedte sine ekspeditioner.
Stuen blev ved med at fungere som arbejdsværelse, også efter at tilbygningen
var opført. På væggen mod trapperummet hænger et maleri af hans hustru
Dagmar. Over vinduerne i karnappen ses en række portrættegninger, udført af
kunstneren Harald Moltke. Den særprægede jernovn er af amerikansk oprindelse
og opsat i begyndelsen af 1930’erne. Knud Rasmussen skal efter sigende have
set en ovn af denne type i Alaska hen imod slutningen af den 5. Thule-ekspedition
og allerede der have besluttet at anskaffe en mage til.
De første år kom Knud Rasmussen til Hundested med toget, men da
familien fik bil, blev der opført en garage. Her vises en lille udstilling med relation
til den 5. Thule-ekspedition
Læsestuen
Det store arbejdsværelse
Særudstilling
Pejsestuen
Billetsalg
Museumsbutik
Forstue
Adresse:
Knud Rasmussens Hus
Knud Rasmussensvej 9
3390 Hundested
www.indmus.dk
Sæson:
Fra påske til efterårsferien (uge 42)
Åben:
Alle dage kl. 11-16
Mandag lukket
Kontakt:
Telefon +45 4772 0605
info@indmus.dk
Besøg for grupper arrangeres hele
året mod forudbestilling
Guide til
Knud Rasmussens Hus