Hent hele bladet som pdf - Dansk Sportsmedicin

6 Fagligt
Belastningsskader i underben og fod
– fokus på indlæg
Thomas Kaiser, bandagist og fysioterapeut, Brønshøj
Resumé
Fejlstillinger og funktionel instabilitet
af underben og fod kan være årsag til
belastningsskader i UE. Artiklen beskriver
de mest almindelige biomekaniske
årsagssammenhænge til disse
skader, og giver forfatterens forslag til
korrektion og behandling af disse.
Indledning:
Ved mange idrætsrelaterede belastningsskader
i UE kan årsagen findes i
funktionelle og biomekaniske sammenhænge.
Små fejlstillinger og ændrede
bevægemønstre kan give muskulær
ubalance, unormale rotationer og dysfunktioner
i UE. (fig.1)
Hvis focus lægges på kun at behandle
patientens symptomer hvor disse
optræder, vil effekten ofte være begrænset.
Symptomerne har en tendens
til at komme igen, ligeså snart aktivitetsniveauet
igen øges, hvis behandlingen
begrænser sig til smerte- og symptombehandling.
Baseres behandlingen derimod på
en bredere biomekanisk forståelse af
UE´s funktion og sammensatte bevægemønstre,
vil mange af disse skader
være relativt lette at behandle med et
godt resultat.
Især i idrætsgrene med monotone
bevægemønstre, asymmetrisk brug af
kroppen eller stort antal repetitioner
ses denne form for belastningsskader.
Jeg har i dette indlæg især rettet
blikket på skader opstået i forbindelse
med løb, eller andre sammenlignelige
idrætsgrene med megen bevægelse i
UE (feks. fodbold, håndbold, tennis og
badminton).
Flere fysioterapeutiske og lægelige
behandlingsmetoder har bevist sine effekter
på denne type skader, og ofte
kan de suppleres med dynamiske fod-
DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 4, 4. årg., NOVEMBER 2000
Men også andre smertesyndromer i
A knæ, B baglår og lyske viser sig ofte at
hænge sammen med dysfuntioner i underben,
ankelled og fod.
Fig. 1: Fodaftryk af cavus-, normal- og
valgusfod
C
indlæg. Hermed kan man påvirke årsagen
til skaden ved at ændre statik og
dynamik i patientens bevægemønster.
Jeg vil dog gerne understrege at jeg
ikke mener, at alle skader udelukkende
kan/skal behandles med fodindlæg.
Skadesbaggrund
Årsagen til skaderne er ofte dysfunktioner
udløst af små fejlstillinger i fod og
underben, og flere af disse sammenhænge
er kun mangelfuldt beskrevet.
Jeg er derfor klar over, at flere af mine
synspunkter og konklusioner måske vil
virke både overraskende og lidet underbygget.
Ved at tilføre debatten nye
aspekter håber jeg at kunne medvirke
til en ændring af holdningen til behandling
af disse skader.
De belastningsskader jeg oftest ser i
klinikken er:
• Achillessenetendinit/peritendinit
• Medial shinsplint (traktions periostit)
• Løberknæ (det klassiske)
• Patellofemorale smertesyndromer
• Fasciitis plantaris (svangsene inflammation)
• Hælspore
• Hælsmerter (slidte/overbelastede
hælpuder)
Typiske skadefremkaldende fejlstillinger:
• Overpronation (valgusfod)
• Hulfod (cavusfod)
• Forfodsvarus
• Forfodsplatfod (pes planus transversus)
• DKnyster
(hallux valgus)
Mange af de ovenstående skader opstår,
fordi foden ikke arbejder i et normalt
leje med et fuldt og normalt bevægemønster.
Dette enten på grund af
en fejlstilling, og/eller fordi der er nedsat
styrke eller bevægelighed i et eller
flere led.
Overpronation
Den hyppigste og bedst beskrevne årsag
til flere af de ovennævnte skader er
overpronation af bagfoden (1,2).
Ved denne tilstand valgiserer bagfoden
i den vægtbærende fase af afviklingen
over foden, således at calcaneus
og talus tiltes (medialt og plantart). Afsættet
forplantes således primært over
mediale fodrand og storetå i stedet for
gennem anden tå som normalt. (fig. 2)
Dette giver en uhensigtsmæssig fordeling
af belastningen på foden, men
forårsager samtidig også en bunden
indadrotation af underbenet (3,5). Det
er denne valgisering og (for store) indadrotation,
der i mange tilfælde udløser
skaderne i fodens og underbenets
strukturer.
Achillesseneskader
Det vil blive for omfattende at beskrive