Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

§ 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a, stk. 4, 2. pkt., § 116, stk. 4, § 117, stk. 3, § 118 a,
stk. 6, 1. pkt., § 128, stk. 1, § 151, stk. 2, § 153, § 157 b, § 157 d og § 173, stk. 3,
straffes med bøde.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
ASL § ??
Lån eller sikkerhedsstillelse, der er ydet efter den hidtidige aktieselskabslovens §
115 a, stk. 1, omfattes ikke af (...). Dispositionerne skal afvikles som oprindeligt aftalt,
dog senest den 1. januar 2012.
7.1.2 Bemærkninger til ændringsforslaget
Ud fra hensynet til kreditorerne foreslås det at begrænse udlån til moderselskaber
til de frie reserver. De frie reserver udgør det beløb, som kreditorerne under alle
omstændigheder må acceptere, vil kunne føres ud af selskabet i form af udbytte.
Forslaget synes at følge de internationale strømninger omkring kravene til beskyttelse
af selskabskapitalen, der trækker i retning af en lempelse af kapitalbeskyttelsesreglerne,
jf. anbefalingerne fra SLIM-arbejdsgruppen vedrørende forenkling af
1. og 2. selskabsdirektiv. Se afsnit. 5.8.
Begrænsningen af lån til de frie reserver er en skærpelse i forhold til tidligere, hvor
loven ikke foreskrev en sådan begrænsning, men overlod dette til selskabets ledelse
ud fra en vurdering af selskabets forhold. Skærpelsen rammer direkte danske moderselskaber,
samt moderselskaber beliggende inden for EU/EØS, som i perioden
med den midlertidige praksis ligeledes har kunne modtage lån fra et dansk datterselskab.
De frie reserver opgøres på grundlag af seneste godkendte årsregnskab med fradrag
af eventuelle tidligere ydede lån og sikkerhedsstillelser. Ved opgørelsen vil der
skulle tages hensyn til eventuelle efterfølgende tab. Opgørelsen skal følge den
praksis, der eksisterer vedrørende ASL § 115 a, stk. 2, om dispositioner til fordel
for medarbejderne, der er undergivet samme beløbsbegrænsning.
Det foreslås, at selskabsledelsens ansvar i forbindelse med ydelse af lån til et moderselskab
præciseres. En sådan understregning af den øverste ledelses ansvar i
forbindelse med långivningen må antages at have til konsekvens, at ledelsens agtpågivenhed
ved långivningen skærpes, hvorved uforsvarlige lån ikke vil blive ydet.
Da som tidligere nævnt ledelsen ofte kan være under et voldsomt pres fra moderselskabet,
giver en sådan præcisering ligeledes et instrument til ledelsen til over for
moderselskabet at sige fra til uforsvarlige lån. Det vil i bemærkningerne til lovforslaget
være nødvendigt at komme med eksempler på, hvad det må forventes, at den
øverste ledelse har vurderet ved ydelsen af lånet eller stillelsen af sikkerheden.
F.eks. vurdering af ”lande-risikoen” (nogle lande må betragtes som mere usikre
end andre), moderselskabets soliditet samt hvorvidt lånet/sikkerhedsstillelsen strider
mod nogle minoritetsinteresser.
97/109