Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

ter ledelsen objektivt efter ASL § 115, stk. 3-5. Hvorvidt den stillede sikkerhed var
betryggende, bedømmes efter culpareglerne.
Desuden fastsættes, at forinden der ydes et lån, der overstiger beløbsgrænsen, skal
revisor afgive en erklæring om, hvorvidt sikkerheden anses for betryggende, ligesom
revisor skal erklære sig om, hvorvidt selskabets kreditorer efter udlånet må antages
at være tilstrækkeligt sikrede. Ledelsen hæfter objektivt, såfremt der ikke foreligger
en revisorerklæring.
Den øverste ledelses eventuelle erstatningsansvar for uforsvarlige lån både inden
for og ud over beløbsgrænsen bedømmes efter culpareglerne. Forsvarlighedsforpligtelsen
efter ASL § 54, stk. 3, præciseres i relation til moderselskabslån. Den
præciserende bestemmelse skal beskrive en række hensyn og krav, som ledelsen
skal forholde sig til i forbindelse med ydelse af moderselskabslån. Der vil dermed
skabes større klarhed over, hvilken adfærd, der kan være ansvarspådragende.
6.4 Valg af 3 løsningsmodeller
Af de mulige udgangspunkter for udlånets størrelse er udlån begrænset i forhold til
egenkapitalens andel af balancesummen mindst hensigtsmæssig. Modellen indeholder
en yderligere beskyttelse, særligt i tyndt kapitaliserede selskaber, i forhold
til modellen med udlån begrænset til de frie reserver. Men da den øverste ledelse
imidlertid er underlagt en forsvarlighedsforpligtelse, enten efter ASL § 54, stk. 3,
eller en præciseret bestemmelse, er det ikke påkrævet af hensyn til minoritetsaktionærer
og kreditorer at afskære ethvert lån, hvorved egenkapitalen fratrukket de
samlede moderselskabslån udgør mindre end f.eks. 10% af balancesummen. Der
lægges derfor ikke op til en regulering baseret på denne model.
Det er til gengæld fundet væsentligt, at de forslag, der arbejdes videre med, indeholder
en præcisering af den øverste ledelses ansvar netop i forbindelse med moderselskabslån.
Det vil både være et hjælpemiddel for den ledelse, som ønsker at
udføre en forsvarlig formueforvaltning, og give en klarere retstilstand på området,
som kan gøre det lettere at drage ledelsemedlemmer til ansvar for uagtsomhed.
Objektivt ansvar for ethvert tab på lån til moderselskaber vil som nævnt i afsnit 5.5
kunne afskrække selskabsledelserne fra under nogen omstændigheder at anvende
muligheden for at yde et sådant lån. Er det derimod overtrædelse af let konstaterbare
forhold, som f.eks. hvorvidt et udlån overskrider en beløbsgrænse, hvorvidt der
er stillet sikkerhed for et lån, eller hvorvidt der er indhentet en revisorerklæring,
der udløser et objektivt ansvar, vil denne virkning kunne undgås.
Med en regulering svarende til de modeller, hvor ovennævnte forhold er relevante,
må overtrædelser af betingelserne antages i sig selv at medføre et culpaansvar. Med
en regel om objektivt ansvar forenkles bevistemaerne i en erstatningssag om
spørgsmålet og vil således varetage et hensyn til minoritetsaktionærer og kreditorer.
Samtidig vil bestemmelserne have en pædagogisk effekt i forhold til ledelses-
94/109