Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

En løsningsmodel må således afbalancere hensynet til en hensigtsmæssig likviditetsstyring i koncerner og hensynet til beskyttelse af selskabsdeltagere og kreditorer. Det må endvidere være et krav til en ny regulering, at den skaber forudsigelighed og klarhed samt er administrerbar. 6.1 Nationalitet og selskabsformer Det foreslås, at en ny regulering af lån til moderselskaber skal udvide anvendelsesområdet for ASL § 115 a, stk. 1, til at omfatte både danske og udenlandske moderselskaber, uanset nationalitet. Udvidelsen foreslås dog kun at gælde for moderselskaber beliggende inden for EU/EØS, der er omfattet af 1. selskabsdirektiv. For moderselskaber beliggende uden for EU/EØS gælder, at disse kun er omfattet, såfremt de er omfattet af en lovgivning, der svarer til 1. selskabsdirektiv. Betingelserne svarer til, hvad der gælder for oprettelse af filialer af udenlandske selskaber i medfør af gældende ASL § 147. Ved at udvide anvendelsesområdet, til også at omfatte moderselskaber beliggende uden for EU/EØS, sikres, at danske datterselskaber ligeledes kan medvirke til en hensigtsmæssig likviditetsstyring, hvis moderselskabet f.eks. er beliggende i USA eller Japan. Der stilles ikke særlige krav til disse selskaber ud over, at de har en retsform svarende til selskaber, der er omfattet af 1. selskabsdirektiv. Der er lægges således ikke op til at åbne op for andre juridiske personer, da det på baggrund af overvejelserne i afsnit 5.2 er vurderet, at hensynet til kreditorerne ikke vil kunne varetages tilstrækkeligt. F.eks. er danske A.M.B.A.’er ikke underlagt en materiel lovgivning, hvor hensynet til kreditorerne er varetaget. Da det samlet set er ønskeligt, at loven er ”selvbærende”, foreslås det ikke at indføre en dispensationsadgang for moderselskaber, der falder uden for den foreslåede afgrænsning, da en sådan dispensationspraksis kan være vanskelig at administrere. Endelig gælder, at der – i modsætning til den midlertidige praksis – ikke lægges op til en ændring af moderselskabsdefinitionen i ASL § 2, stk. 2. I stedet lægges alene op til, at undtagelsesbestemmelsen i ASL § 115 a tillige kan anvendes af udenlandske moderselskaber. 6.2 Cash-pool ordninger Cash-pool ordninger kan behandles på følgende måder: 1. Cash-pool ordninger anses for at falde uden for ASL § 115, stk. 1. I denne model anses cash-pool ordninger for at falde uden for anvendelsesområdet i ASL § 115, stk. 1, idet de betragtes som sædvanlige forretningsmæssige dispositioner på lige fod med almindelige varekreditter. Det er dog i henhold til definitionen af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner bl.a. en betingelse, at dispositionen er sædvanlig i branchen. Dette vil som udgangspunkt ikke være tilfældet med hensyn til cash-pool ordninger, da 86/109
disse normalt kun vil være ordinære transaktioner i internationale koncerner. Der vil således være tale om en udvidende fortolkning af sædvanlige foretningsmæssige dispositioner sammenholdt med de oprindeligt tiltænkte dispositioner. Begrundelsen for at betragte cash-pool ordninger for en sædvanlig forretningsmæssig disposition kan være, at der sædvanligvis vil være driftsmæssige fordele forbundet hermed, f.eks. i form af rentebesparelser eller trækningsret på cash-poolens kreditfaciliteter. Som følge heraf kan det være en fordel for datterselskaber at deltage i sådanne ordninger. Omvendt vil deri visse tilfælde være en endog større risiko forbundet med at indgå i et cash-pool arrangement, hvilket taler imod generelt at undtage disse ordninger fra bestemmelsen i § 115, stk. 1. 2. Cash-pool anses for omfattet af ASL § 115, stk. 1. Det vil sige, at indeståendet i en cash-pool ordning betragtes som et lån til moderselskabet. Det danske selskab kan dermed kun deltage i koncernens cash-pool, hvis moderselskabet opfylder betingelserne i undtagelsesbestemmelsen i ASL § 115 a, stk. 1. 3. Cash-pool anses for omfattet af ASL § 115, stk. 1. Der indføres imidlertid en bestemmelse i ASL § 115 a, der særskilt undtager sådanne ordninger fra § 115, stk. 1. En særlig bestemmelse om cash-pool ordninger indebærer et behov for at afklare og klart afgrænse, hvornår en ordning er omfattet af særbestemmelsen, så det ikke bliver muligt at ”shoppe” mellem den almindelige regel om udlån og særbestemmelsen. Vurderingen af de opstillede modeller kan tage udgangspunkt i styrelsens seneste afgørelser på området, hvor cash-pool ordninger ikke er blevet betragtet som moderselskabslån. Det vil også være vanskeligt at regulere enkeltstående transaktioner og cash-pool ordninger under et uden enten at skabe meget snævre rammer for likviditetsstyring eller i for vidt omfang at give afkald på beskyttelsen af mindretalsaktionærer og kreditorer. Med en ulovbestemt praksis om undtagelse af cash-pool ordninger kan retningslinierne tilpasses, efterhånden som styrelsen bliver forespurgt. En særskilt lovbestemmelse indebærer en risiko for, at der sker en udvikling på området, som der ikke på nuværende tidspunkt kan tages højde for eller stilling til. En særskilt lovbestemmelse giver til gengæld en langt højere grad af klarhed og sikkerhed for vurderingen af en given likviditetsstyringsordning end en ulovbestemt praksis. Modellen er således mere praktisk anvendelig, hvorfor der i den videre gennemgang af mulighederne for en ny regulering arbejdes med et udgangspunkt om en særlig lovbestemmmelse, der undtager cash-pool ordninger fra ASL § 115. 87/109
Page 1 and 2:
Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4:
5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6:
I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8:
En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10:
På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12:
Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14:
under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16:
Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18:
Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20:
skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22:
Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24:
Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26:
De internationale privatretlige reg
Page 27 and 28:
Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 29 and 30:
Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31 and 32:
I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33 and 34:
Konventionernes regler pålægger m
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41 and 42: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72: lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73 and 74: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76: aggrund synes det ikke at være det
Page 77 and 78: skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80: Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82: skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84: Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85: Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 89 and 90: ?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96: medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98: § 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100: 7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102: etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104: ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106: pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108: videre underrettes om beslutninger
Page 109: Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?