Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

svarlighedsforpligtelsen udelukkende har pligt til at varetage selskabets egne økonomiske interesser. Af hensyn til bevissikringen kan det overvejes, om grundlaget og resultatet af ledelsens forsvarlighedsvurdering skal indføres i bestyrelsens protokol. Et sådan krav vil betyde, at i en eventuel erstatningssag vil det kunne efterprøves, hvorvidt ledelsen har efterlevet sin forsvarlighedsforpligtelse. Denne bevissikringsproblematik gør sig både gældende ved ledelsens vurdering af almindelige udlån til moderselskaber og ved vurderingen af datterselskabers deltagelse i cash-pool ordninger. 5.8 Andre forhold Lån og sikkerhedsstillelse til ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i en aktionær I afsnit 4.2.4 blev anført nogle utilsigtede konsekvenser ved den gældende praksis vedrørende moderselskabslån. Gældende praksis medfører således, at et selskab anses for en aktionær, hvis det ikke omfattes af moderselskabsdefinitionen. Det betyder efter ordlyden af ASL § 115, stk. 1, at det er tilladt at yde lån til f.eks. medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller virksomhedsdeltagere i et sådant selskab. Denne retstilstand bør en fremtidig regulering af moderselskabslån ændre. Det vil sige, at såfremt der er forbud mod at yde lån til aktionæren, da bør der naturligvis også være forbud mod at yde lån til en tilknyttet personkreds eller kreds af juridiske personer til det pågældende selskab. Oplysninger i årsregnskabet Det vurderes, at en udvidelse af adgangen til at yde lån til moderselskaber ikke giver anledning til at stille krav til yderligere oplysninger i årsregnskabet ud over, hvad der allerede kræves efter årsregnskabsloven. I den forbindelse kan det bemærkes, at netop transaktioner mellem nærtstående parter har fået forøget fokus i den nye årsregnskabslov, der har et særligt kapitel om oplysninger om nærtstående parter. Internationale strømninger En arbejdsgruppe under EU kom i 1999 med en række anbefalinger om forenklinger af 1. og 2. selskabsdirektiv, som er en del af fjerde fase af Simpler Legislation for the Single Market (SLIM) initiative. Initiativet blev iværksat af Kommissionen i 1996. To af de anbefalinger, som arbejdsgruppen er kommet med, omhandler ?? egne aktier ?? selvfinansiering Vedrørende egne aktier anbefaler arbejdsgruppen, at direktivets begrænsning for erhvervelse af egne aktier på 10% erstattes med en begrænsning til erhvervelse af egne aktier til et beløb svarende til de frie reserver. 84/109
Med hensyn til forbudet mod selvfinansiering anbefaler arbejdsgruppen, at det absolutte forbud bør lempes. Dette kan ske ved ?? at begrænse størrelsen af lånet til de frie reserver ?? at begrænse forbudet til kun at omfatte nytegning af aktier I Nordisk Tidsskrift for Selskabsret 22 har formanden for arbejdsgruppen, professor Eddy Wymeersch, bl.a. som baggrund for anbefalingen vedrørende egne aktier anført, at 10%-grænsen er en arbitrært fastsat grænse, hvorimod hensynet til beskyttelse af kreditorerne ved at tillade erhvervelser inden for rammerne af de frie reserver nemmere kan retfærdiggøres. Vedrørende lempelsen for så vidt angår selvfinansiering anføres, at en begrænsning kunne sættes til den del af aktiverne, som kreditorerne ikke kan rette krav mod, det vil sige de frie reserver. Den internationale udvikling er således i overensstemmelse med overvejelserne om, at begrænse udlån til moderselskaber til de frie reserver. Det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at direktiverne ikke indeholder forbud eller begrænsninger vedrørende aktionærlån. Omgåelse Det er efter gældende praksis styrelsens opfattelse, at et lån fra et dansk datterselskab til et udenlandsk moderselskab i konkrete tilfælde kan være omfattet af forbudsbestemmelsen i aktieselskabslovens § 115, stk. 1. Det vil være tilfældet, hvor formålet med en grænseoverskridende koncernkonstruktion har været at omgå forbudsbestemmelsen. Dette kan f.eks. ske, hvor en dansk aktionær i et dansk selskab etablerer et holdingselskab i udlandet - alene med det formål at lade det danske selskab yde holdingselskabet et lån, hvorefter midlerne udlånes til aktionæren. Denne praksis vurderes at være i overensstemmelse med EU-reglerne, jf. afsnit 4.2.3. Der synes således ikke at være et særskilt behov for egentlig regulering af sådanne omgåelsessituationer, ligesom det må antages, at det ikke vil være muligt at regulere sig ud af sådanne situationer uden at komme i konflikt med EU-retten. Omgåelsessituationer må således vurderes konkret fra sag til sag. 6. Modeller for ny regulering af moderselskabslån Som det fremgår i afsnit 5, må det være et krav til de mulige alternative løsningsmodeller, at de tilgodeser hensynet til beskyttelsen af det danske datterselskabs minoritetsaktionærer og kreditorer. Kreditorer omfatter tillige tvangskreditorer (det offentlige), som ikke har mulighed for at fravælge at ”handle” med et selskab, f.eks. på grundlag af oplysningerne i et årsregnskab. Ved valg af model er det derfor nødvendigt også at have denne særlige type kreditor for øje. 22 NTS 2000:2, side 132 ff. 85/109
Page 1 and 2:
Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4:
5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6:
I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8:
En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10:
På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12:
Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14:
under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16:
Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18:
Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20:
skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22:
Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24:
Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26:
De internationale privatretlige reg
Page 27 and 28:
Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 29 and 30:
Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31 and 32:
I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33 and 34: Konventionernes regler pålægger m
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41 and 42: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72: lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73 and 74: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76: aggrund synes det ikke at være det
Page 77 and 78: skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80: Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82: skab, uanset om det er en del af en
Page 83: Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 87 and 88: disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90: ?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96: medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98: § 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100: 7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102: etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104: ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106: pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108: videre underrettes om beslutninger
Page 109: Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?