Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

punkt er desuden, at det påhviler skadelidte at føre bevis for den skadegørende
handling.
I de konkrete forslag lægges der generelt op til at præcisere ansvaret for ledelsen i
datterselskaber ved ydelse af moderselskabslån. Ledelsen får herved bedre mulighed
for at vurdere, om et lån er forsvarligt. En præcisering vil således indebære, at
der sikres forudsigelighed og klarhed i lovgivningen. Ledelsen og domstolene vil
endvidere blive tilskyndet til at tage forsvarlighedsnormen alvorligt.
Herudover lægger de konkrete forslag op til, at der fastholdes et objektivt ansvar
for ledelsen i forhold til objektivt konstaterbare overtrædelser, mens culpareglen
fortsat finder anvendelse, hvor en overtrædelse er baseret på et skøn.
Ad 5) Revisorerklæring
I henhold til erklæringsbekendtgørelsen har det danske selskabs revisor allerede i
dag en pligt til at foretage en vurdering af et lån ydet til et moderselskab ved revisionen
af selskabets årsregnskab. Hvis selskabets ledelse ikke har handlet forsvarligt
ved ydelsen af lånet, kan den ifalde erstatnings- eller strafansvar, hvilket revisor
skal oplyse i revisionspåtegningen i årsregnskabet.
Det kunne imidlertid være en mulighed at stille krav om en revisorerklæring allerede
forinden, et lån ydes. Et krav om revisorerklæring kan også være en hjælp for
ledelsen med hensyn til at vurdere, om et lån er forsvarligt.
I de konkrete forslag lægges der op til, at der stilles krav om revisorerklæring i de
forslag, hvor der ydes lån ud over de frie reserver.
Ad 6) Oplysninger i årsregnskabet
Det vurderes, at en udvidelse af adgangen til at yde lån til moderselskaber ikke giver
anledning til at stille krav til yderligere oplysninger i årsregnskabet ud over,
hvad der allerede kræves efter årsregnskabsloven. Transaktioner mellem nærtstående
parter har fået forøget fokus i den nye årsregnskabslov, der har et særligt kapitel
om oplysninger om nærtstående parter.
Cash-pool
Det ses i stigende omfang, at cash-pool ordninger, dvs. at koncernforbundne selskaber
samarbejder om at sikre en likviditetsudligning mellem selskaberne således,
at et selskab med overskydende likviditet kan overføre denne til et selskab med underskudslikviditet,
anvendes som likviditetsstyringsredskab inden for koncernforbundne
selskaber.
Da sådanne ordninger som udgangspunkt vil være forretningsmæssigt begrundet og
ikke direkte kan sidestilles med et udlån, lægges der i de konkrete forslag generelt
op til, at cash-pool ordninger særskilt undtages fra forbudet mod aktionærlån.
8/109