Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

ges, at en særbestemmelse medfører klarhed og forudsigelighed for den øverste ledelse i datterselskabet. Ledelsesmedlemmernes vurdering af en konkret cash-pool ordning, herunder ordningens forsvarlighed, vil endvidere være lettere at foretage, idet en særbestemmelse kan tage hensyn til disse ordningers særlige karakteristika og risici. En særlig bestemmelse kan således også medføre nogle retningslinier og procedurer for datterselskabets ledelse i forhold til denne type transaktion. Overordnet findes der to former for egentlig cash-pooling: Imaginær pooling (notional pooling) og egentlig likviditetsudligning (zero balancing). Rent praktisk kan grænseoverskridende cash-pooling foretages enten via én bank, med deltagelse af flere forskellige banker eller internt i koncernen ved et koncernselskab, der fungerer som finansieringsselskab for resten af koncernen (in-house bank). Der kan være tale om cash-pooling med flere forskellige valutaer eller med en enkelt valuta, eksempelvis Euro eller USD. Imaginær pooling (notional pooling) fungerer ved en rentekompensationsmodel gældende for samtlige involverede bankkonti. Egentlig likviditetsudligning (zero balancing) forudsætter faktisk overførsel og samling af likviditet på én samlekonto. De enkelte koncernselskaber vil typisk have en lokal bankkonto, og findes der flere datterselskaber i hvert land med hver sin lokale bankkonto, vil der i visse tilfælde blive foretaget en såkaldt "prepooling" af disse konti. Overskydende likviditet på en national konto overføres herefter enten til en samlekonto i f.eks. moderselskabets navn (master concentration account) eller til en konto oprettet i det pågældende datterselskabs navn hos den bank (i det land), der står for den overordnede pooling af midlerne. Såfremt der sker overtræk på en lokal konto udlignes dette med midler fra den centrale cash pool. Dette sker som nævnt enten ved overførsel af midler til kontoen (zero balancing) eller ved en daglig samlet opgørelse af koncernens konti (notional pooling). Tilsvarende overføres/medregnes overskydende beløb på de lokale konti til den centrale cash-pool. Saldoen på datterselskabernes konti holdes således konstant tæt på kr. 0, og den centrale overordnede poolingkonto udviser koncernens nettooverskud eller -underskud af likviditet. Overskudslikviditet i den centrale cash-pool vil blive placeret i koncernens interesse. Alle posteringer bogføres på den overordnede koncernkonto. Endvidere består systemet ofte af en konto i pooling-banken for hvert datterselskab, hvoraf transaktioner vedrørende det enkelte selskab fremgår. Koncernens samlede mellemværende med banken fremgår således alene af koncernkontoen, hvorimod de enkelte konti for selskaberne viser det koncerninterne mellemværende mellem et selskab og koncernen. Renteberegning og rentetilskrivning sker dagligt på baggrund af saldoen på det enkelte selskabs konto i pooling-banken. Ved en rentetermin tilskrives nettorente på koncernkontoen. Samtidig hermed registreres det tilskrevne rentebeløb på de enkelte selskabskonti, men dette ændrer alene selskabernes koncerninterne mellemværende. 78/109
Som det fremgår ovenfor, er cash-pool ordninger ikke en veldefineret størrelse, men kan derimod være meget individuelt bestemt. Overordnet må man imidlertid kunne stille følgende krav for, at en ordning skal være omfattet af særbestemmelsen: ?? Der skal være tale om en generel ordning inden for koncernen ?? Vilkårene for det danske datterselskabs deltagelse i ordningen skal i det væsentlige svarer til de øvrige koncernselskabers ?? Det danske datterselskabs overførelse af likviditet til ordningen medfører, at det også har en tilsvarende trækningsret i ordningen ?? Deltagelsen i ordningen skal være i det danske datterselskabs egen interesse En cash-pool ordning medfører ofte, at de selskaber, der deltager i ordningen, hæfter solidarisk for de øvrige selskaber i ordningen. Det betyder, at det danske selskab ved deltagelse i en sådan ordning kan komme til at påtage sig en endog meget betydelig risiko. Ud fra hensynet til selskabets kreditorer kunne der derfor stilles krav om, at ?? Det danske datterselskabs revisor, forinden selskabet indtræder i ordningen, skal afgive en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det danske selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter selskabets indtræden i ordningen ?? Det danske datterselskabs indtræden i ordningen skal offentliggøres via en meddelelse i Statstidende eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen informationssystem, der i forvejen indeholder væsentlige oplysninger om selskabers erhvervsmæssige forhold. Af meddelelsen skal det blandt andet fremgå, hvis selskabets revisor i sin erklæring har konstateret, at selskabet kreditorer ikke kan antages at være tilstrækkeligt sikrede efter selskabets indtræden i ordningen Generel ordning og tilsvarende vilkår Da der skal være tale om en generel ordning, hvor det danske datterselskab deltager på lige fod med de øvrige koncernselskab, vil en ordning, hvor det danske datterselskab pålægges yderligere forpligtelser i forhold til de øvrige koncernselskaber, ikke være omfattet af den særlige bestemmelse om cash-pool ordninger. En ordning, hvor f.eks. det danske selskabs trækningsret på den centrale pulje er maksimeret, mens de øvrige selskaber kan trække ubegrænset på den centrale cash-pool, skal som følge heraf bedømmes i henhold til den almindelige bestemmelse om udlån til moderselskaber. Begrundelsen for denne betingelse er, at cash-pool ordninger har til formål at sikre, at likviditeten i koncernen som helhed anvendes mest hensigtsmæssig. Da ordningen således skal indebære en fordel for koncernen som helhed, må dette tilsvarende resultere i, at de enkelte koncernselskaber deltager på de samme vilkår og under de samme krav og betingelser. Der er ikke nogen umiddelbar begrundelse for, at det ene involverede selskab skal pålægges andre vilkår end de øvrige koncernselska- 79/109
Page 1 and 2:
Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4:
5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6:
I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8:
En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10:
På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12:
Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14:
under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16:
Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18:
Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20:
skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22:
Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24:
Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26:
De internationale privatretlige reg
Page 27 and 28: Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 29 and 30: Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31 and 32: I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33 and 34: Konventionernes regler pålægger m
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41 and 42: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72: lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73 and 74: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76: aggrund synes det ikke at være det
Page 77: skelse af renteudgifter og en formi
Page 81 and 82: skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84: Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85 and 86: Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 87 and 88: disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90: ?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96: medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98: § 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100: 7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102: etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104: ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106: pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108: videre underrettes om beslutninger
Page 109: Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?