Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

ale - skal bevise, at de har handlet forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske forhold. Omvendt må man være opmærksom på, at bestemmelser om omvendt bevisbyrde lige så vel kan indføres i andre dele af selskabslovgivningen. Endvidere kan et krav om omvendt bevisbyrde betyde, at danske datterselskaber helt vil undlade at yde lån til moderselskaber, da risikoen for at ifalde ledelsesansvar vil blive uforholdsmæssigt forøget. Den tiltænkte lempelse af regler om moderselskabslån af hensyn til hensigtsmæssig likviditetsstyring i koncerner vil dermed i praksis udeblive. Præcisering af ledelsens ansvar Det kunne også være en mulighed at præcisere ansvaret for den øverste ledelse i datterselskabet ved ydelse af moderselskabslån i forhold til forsvarlighedskriteriet i ASL § 54, stk. 3. Det vil betyde, at ledelsen får bedre muligheder for at vurdere, om et lån er forsvarligt bl.a. i forhold til selskabets kapitalberedskab. Præciseringen vil efter et retssikkerhedsmæssigt synspunkt betyde, at der sikres forudsigelighed og klarhed i lovgivningen. Desuden vil en præcisering betyde, at ledelsen tilskyndes til at tage forsvarlighedsnormen alvorligt, ligesom det vil gøre det mindre vanskeligt for ledelsen i et datterselskab at sige fra over for moderselskabet. I henhold til den gældende selskabslovgivning betragtes et selskab – uanset om det indgår i en koncern eller ej - som en selvstændig juridisk enhed med en selvstændig ledelse, som har pligt til at tilgodese selskabets interesser. Der har imidlertid fra flere sider været givet udtryk for, at i koncernsammenhænge er dette ikke altid virkeligheden. Professor ved Aalborg Universitet Poul Krüger Andersen 20 skriver således, at ”Den helt afgørende koncernretlige problemstilling skyldes konflikten mellem to modsat rettede forestillinger: På den ene side aktieselskabets juridiske idégrundlag, nemlig forestillingen om det enkelte selskab som en selvstændig juridisk enhed med alle de konsekvenser af retlig og faktisk art, der er en følge heraf. På den anden side en erkendelse af, at virkeligheden er anderledes; en erkendelse af, at enkelte selskaber ikke altid opererer som isolerede erhvervsmæssige enheder, men at de, når de når et vist punkt af indbyrdes sammenknytning, ”opererer erhvervsmæssigt som et hele.” Det er endvidere kommet til udtryk, ved at datterselskabers ledelser ofte ikke opererer som selvstændige ledelser, men som ”marionetter” indsat af koncernledelsen med den opgave at gennemføre koncernpolitikken. Det kan i sådanne sammenhænge være vanskeligt for den øverste ledelse i et datterselskab at sige nej til f.eks. at yde lån til moderselskabet. Ledelsen vil således kunne komme i en situation, hvor den føler sig tvunget til at yde et lån, selvom det ikke er i selskabets egen interesse endog muligvis ikke forsvarligt. Koncernretten er imidlertid ikke harmoniseret inden for EU, ligesom det for øjeblikket ikke ser ud til, at det vil ske inden for en overskuelig fremtid. På denne 20 Studier i Dansk koncernret, 1997, side 49 74/109
aggrund synes det ikke at være det rigtige tidspunkt at fravige det selskabsretlige udgangspunkt, hvorefter et dansk selskab vurderes som en selvstændig juridisk enhed, og selskabets ledelse skal varetage selskabets egne interesser. En præcisering af vilkårene for ydelse af moderselskabslån vil i denne sammenhæng give det danske selskabs ledelse et vigtigt "hjælpemiddel" til at kunne sige fra overfor et moderselskab til at yde et lån. Strafansvar Som det fremgår af afsnit 4.4.2, er overtrædelse af låneforbudet i ASL § 115, stk. 1 og 2, bødesanktioneret, ligesom også overtrædelse af beløbsgrænsen i undtagelsesbestemmelsen i ASL § 115 a, stk. 2, er bødesanktioneret. Hvis en udvidelse af anvendelsesområdet for § 115 a, stk. 1, indføres, vil det være naturligt også at bødesanktionere denne bestemmelse, såfremt der knyttes betingelser til bestemmelsen, da en sådan overtrædelse i givet fald vil skulle vurderes på lige fod med en overtrædelse af ASL § 115 a, stk. 2, 2. pkt. 5.6 Revisors ansvar Det danske selskabs revisor har allerede i dag en pligt til at foretage en vurdering af et lån ydet til et moderselskab ved revisionen af selskabets årsregnskab. Denne pligt følger af erklæringsbekendtgørelsen 21 , hvorefter revisor skal vurdere, om selskabets øverste ledelse har handlet forsvarligt ved ydelsen af lånet. Hvis selskabets ledelse ikke har handlet forsvarligt ved ydelse af lånet, kan den ifalde erstatnings- eller strafansvar, hvilket revisor skal oplyse i revisionspåtegningen i årsregnskabet. Revisor skal således efter de gældende bestemmelser mindst én gang om året vurdere lån til moderselskabet. Det kunne imidlertid overvejes, om revisor skulle inddrages allerede i forbindelse med, at lånet ydes for at tilgodese kreditorernes og minoritetsaktionærernes interesser. I henhold til erklæringsbekendtgørelsen er revisors funktion at være offentlighedens tillidsrepræsentant, når han afgiver erklæringer og rapporter, der kræves i henhold til lovgivningen, eller som ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens egen brug. I forbindelse med moderselskabslån kunne der stilles krav om, at revisor forinden et lån ydes skal afgive en erklæring om lånets forsvarlighed eller lignende. Revisorerklæringen vil være omfattet af reglerne i erklæringsbekendtgørelsens § 14 til § 16, jf. bekendtgørelsens § 13. Et krav om revisorerklæring i forbindelse med ydelse af lån til et moderselskab kunne gennemføres ved, at revisor skal udarbejde en erklæring, som skal vedlæg- 21 Bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. 75/109
Page 1 and 2:
Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4:
5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6:
I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8:
En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10:
På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12:
Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14:
under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16:
Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18:
Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20:
skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22:
Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24: Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26: De internationale privatretlige reg
Page 27 and 28: Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 29 and 30: Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31 and 32: I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33 and 34: Konventionernes regler pålægger m
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41 and 42: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72: lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 77 and 78: skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80: Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82: skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84: Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85 and 86: Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 87 and 88: disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90: ?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96: medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98: § 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100: 7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102: etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104: ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106: pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108: videre underrettes om beslutninger
Page 109: Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?