Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

med en lang løbetid. Moderselskabslånet kan således resultere i en forfordeling på minoritetsaktionærernes bekostning. Det kan i den forbindelse overvejes, om ydelsen af et moderselskabslån kan være en utilbørlig fordel i strid med bestemmelsen i ASL § 63, hvis lånet betyder, at selskabets kapitalberedskab ikke er til stede, og at der derfor ikke kan udbetales udbytte. Det skal dog bemærkes i relation til ASL § 63, at i de eksisterende regler har datterselskaber også kunnet yde lån til danske moderselskaber i et sådan omfang, at selskabet som følge heraf ikke ville have det fornødne kapitalberedskab til også at udbetale udbytte. Det skal bemærkes, at aktionærerne har krav på udbetaling af det vedtagne udbytte. Aktionærerne har imidlertid som altovervejende udgangspunkt ikke retskrav på, at det vedtages at udbetale udbytte. I UfR 1985.183 H vurderedes det dog konkret, at det kunne være en minoritetskrænkelse at unddrage aktionærerne et udbytte, der efter selskabets stilling ville være forsvarligt, og som ville stemme overens med praksis i andre tilsvarende selskaber, hvis den deraf følgende betydelige konsolidering savnede begrundelse i selskabets behov for sikkerhed og fremtidige investeringer. 5.4 Sikkerhedsstillelse Risikoen ved en udvidelse af anvendelsesområdet for moderselskabslån vil kunne begrænses ved at stille krav om, at lån kun kan ydes mod betryggende sikkerhed. Et sådan krav kan omfatte hele moderselskabslånet eller alene en del deraf, ligesom der vil kunne differentieres f.eks. i forhold til moderselskabets nationalitet eller lignende. Det kan være mere eller mindre åbent, hvad der forstås ved betryggende sikkerhed. Samtidig kan der stilles krav om en sagkyndig vurdering af, hvorvidt sikkerheden er betryggende. Reglerne i Norge om aktionærlån omfatter som tidligere nævnt i afsnit 2.2 et krav om betryggende sikkerhed for udlånet, som gælder ved siden af beløbsbegrænsninger. Et sådant krav findes ikke i Sverige, Tyskland eller Storbritannien. Sikkerhedsstillelse er dog ikke nyt i dansk selskabsretlig sammenhæng, da den tidligere aktieselskabslovs (1973-loven) § 115 tillod aktionærlån mod betryggende sikkerhedsstillelse. 5.4.1 Norsk lovgivning Den norske regel om betryggende sikkerhedsstillelse gælder ethvert lovligt aktionærlån, uanset hvor ubetydeligt det er. Ved vurderingen af sikkerheden lægges alene vægt på forholdene ved transaktionstidspunktet. Afgørende er, om sikkerheden på dette tidspunkt fremstår som tilstrækkelig til at sikre selskabets fremtidige krav. Yderligere krav til sikkerhedsstillelsen findes ikke. Bedømmelsestidspunktet er en ændring i forhold til de tidligere norske regler fra 1976, hvorefter sikkerhedsstillelsen til enhver tid skulle være betryggende under 70/109
lånets løbetid. Efter de nuværende regler kan udviklingen, efter udlånet er givet, hverken ulovliggøre eller lovliggøre et lån. Dog kan reglerne om forsvarlig kapitalforvaltning give grundlag for en pligt for den øverste ledelse til efterfølgende at betinge sig yderligere sikkerhed. 5.4.2 Aktieselskabsloven af 1973 Den tidligere gældende § 115 i ASL tillod aktionærlån inden for rammerne af den frie egenkapital og kun mod betryggende sikkerhed. Hvad der nærmere lå i betryggende sikkerhed, fremgik ikke tydeligt af lovbemærkningerne, som lod det afhænge af forholdene i det enkelte tilfælde. Det blev dog fastslået, at det måtte kræves, at lånet var forsvarligt sikret under hensyntagen til låntagerens økonomiske forhold. I betænkningen fra 1964 var tilføjet, at der dog ikke kunne stilles krav om fuld ”bankmæssig” sikkerhed. 5.4.3 Overvejelser En ny regulering, der indebærer, at der stilles krav om betryggende sikkerhed, giver anledning til følgende overvejelser: ?? Hvilke krav skal sikkerheden opfylde ?? Hvor meget skal sikkerheden dække ?? Hvornår skal sikkerheden vurderes Det må endvidere vurderes, hvorvidt der f.eks. skal stilles krav om, at selskabets revisor skal afgive en erklæring om den afgivne sikkerhedsstillelse. Se særskilt herom afsnit 5.6. Betryggende sikkerhed En sikkerhedsstillelses værdi viser sig først, når et træk på den bliver nødvendigt. Hvorvidt det sker, afhænger af låntagers evne til at betale sit lån tilbage. I vurderingen af hvorvidt en given sikkerhedsstillelse er betryggende, må moderselskabets økonomiske situation inddrages, jf. bemærkningerne til § 115 i 1973-loven. Viser det sig, at sikkerheden ikke kan dække lånet, vil selskabets øverste ledelse kunne ifalde ansvar for at have ydet lånet i strid med § 54, stk. 3, men det er ikke dermed givet, at tabet dækkes. Som alternativ kan kræves bankgaranti. Det er forbundet med omkostninger, som ud over etableringen anslås at være omkring 1½ % om året 19 . Udgifterne overstiger således næppe de sparede renteudgifter, som en koncern kan opnå ved at sende overskudslikviditet fra et selskab i koncernen til et andet, som mangler likvider. Sikkerhedens dækning En ændring af bestemmelserne om moderselskabslån skal ikke pålægge selskaberne unødige omkostninger. Det må derfor overvejes, om et krav om betryggende sikkerhed eller bankgaranti skal gælde ethvert moderselskabslån, ligesom det må overvejes, om sikkerhed skal dække hele lånet eller kun en del heraf. 19 Oplysninger fra Unibank, AMBRO, Danske Bank 71/109
Page 1 and 2:
Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4:
5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6:
I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8:
En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10:
På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12:
Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14:
under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16:
Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18:
Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20: skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22: Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24: Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26: De internationale privatretlige reg
Page 27 and 28: Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 29 and 30: Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31 and 32: I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33 and 34: Konventionernes regler pålægger m
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41 and 42: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 73 and 74: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76: aggrund synes det ikke at være det
Page 77 and 78: skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80: Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82: skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84: Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85 and 86: Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 87 and 88: disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90: ?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96: medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98: § 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100: 7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102: etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104: ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106: pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108: videre underrettes om beslutninger
Page 109: Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?