Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

delig usikkerhed for datterselskabets kreditorer og øvrige selskabsdeltagere, idet
hensynene til disse ikke må antages at være varetaget i lige så vid omfang, som dette
er tilfældet i selskabslovene. F.eks. er A.M.B.A.er ikke undergivet nogen materielle
regler, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ville som følge heraf i en dispensationssag
blive nødsaget til at stille omfattende vilkår og betingelser for en tilladelse,
herunder et krav om, at vedtægterne ikke efterfølgende måtte ændres.
Det skal endvidere anføres, at i forbindelse med overvejelserne af ny regulering på
området er det vigtigt, at de foreslåede ændringer dels er administrerbare, dels at
reguleringen ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt skal indebære forøget klarhed
og forudsigelighed i lovgivningen. En dispensationsmulighed vil derimod indebære,
at den tiltænkte præcisering vil udeblive, idet loven vil blive udvidet med
meget konkrete afgørelser for specifikke selskabs- og virksomhedstyper.
Reguleringsmuligheder
Der er, som det fremgår af afsnit 5.2.3, flere muligheder for at regulere en udvidelse
af adgangen til at yde lån til et udenlandsk moderselskab.
Hvis moderselskabsdefinitionen ændres i ASL § 2, stk. 2, vil ændringen også få betydning
for de øvrige bestemmelser i aktieselskabsloven, som indeholder regulering
om moderselskaber. En ligestilling af danske og udenlandske giver imidlertid i
en række tilfælde ikke mening. Dette gør sig særligt gældende, hvis bestemmelserne
i selskabslovgivningen indebærer nogle forpligtelser for moderselskabet, idet
disse krav ikke vil kunne håndhæves over for et udenlandsk moderselskab, som ikke
er undergivet dansk ret, og som ikke efter den for selskabet gældende ret er et
moderselskab.
En anden reguleringsmulighed er at anvende en metode, som svarer til den norske,
hvorefter selskabslovene specifikt angiver, hvilke bestemmelser i loven der finder
tilsvarende anvendelse på udenlandske selskaber. Denne reguleringsmetode betyder
som følge heraf, at det udelukkende er i de bestemmelser, hvor en ligestilling
giver mening, at danske og udenlandske selskaber sidestilles.
Den tredje reguleringsmetode er, at det udelukkende er selskabslovenes undtagelsesbestemmelser
om lån til moderselskaber, som udvides til også at omfatte udenlandske
moderselskaber. Denne løsning vil således ikke berøre de øvrige bestemmelser
i aktie- og anpartsselskabslovene, men alene medføre en ændring i adgangen
til at yde lån til udenlandske moderselskaber.
Hvorvidt den anden reguleringsmodel (den norske model) eller den tredje model
(udelukkende ASL §115a, stk. 1) skal anvendes som reguleringsmodel, må bero på,
om det udelukkende er aktieselskabslovens bestemmelser om lån til moderselskaber,
der skal finde tilsvarende anvendelse på udenlandske moderselskaber, eller om
der er andre bestemmelser i selskabslovene, hvor udenlandske og danske moderselskaber
skal sidestilles. Det afgørende ved denne afvejning må være hensynet til be-
63/109