Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

1) Begrænsning i retten til at tegne aktier i et moderselskab (ASL kap. 8) / Forbud
mod anpartsselskabers besiddelse af aktier eller anparter i et moderselskab
(ApSL § 51)
2) Undtagelsen fra forbudet mod at yde lån til eller stille sikkerhed for et moderselskab
(ASL § 115 a, stk. 1)
Den enkleste løsning vil være, at selskabslovenes undtagelsesbestemmelser om lån
til moderselskaber direkte udvides til også at omfatte udenlandske moderselskaber.
Denne løsning vil således ikke berøre de øvrige bestemmelser i aktieselskabsloven,
men alene medføre en ændring i adgangen til at yde lån til udenlandske moderselskaber,
og dermed medvirke til en hensigtsmæssig likviditetsstyring også i internationale
koncerner.
5.2.4 Overvejelser
I forbindelse med overvejelserne med hensyn til indførelse af nye regler om lån til
moderselskaber er det, som beskrevet i afsnit 5.2.1 til 5.2.3, grundlæggende at få
afklaret:
?? Hvilke lande skal den nye regulering vedrøre
?? Hvilke selskabsformer skal være omfattet af den nye regulering
?? Hvilke områder i selskabslovene skal være omfattet af den nye regulering
National afgrænsning
Som beskrevet i afsnit 5.2.1 kan flere muligheder overvejes i relation til hvilke lande,
der skal være omfattet af de nye regler om lån til moderselskaber.
Harmoniseringen af selskabslovgivningen inden for EU/EØS taler umiddelbart for
at foretage en afgrænsning baseret på, hvorvidt moderselskabet er beliggende inden
for EU/EØS. Doms- og Lugano-Konventionen medfører endvidere, at der ikke er
de store vanskeligheder ved at få fuldbyrdet et dansk tilbagesøgningskrav mod et
moderselskab beliggende inden for EU/EØS. Disse argumenter kunne begrunde en
eventuel differentieret regulering afhængig af, hvor moderselskabet er beliggende.
Det skal dog bemærkes, at selskaber beliggende inden for EU/EØS dog skal behandles
ensartet, da reguleringen i modsat fald vil være diskriminerende i strid med
EU-retten
Den stigende internationalisering indebærer imidlertid, at det næppe er holdbart, at
moderselskaber beliggende i lande som USA og Japan fortsat ikke lovligt kan modtage
lån fra danske datterselskaber. Vanskelighederne ved at opstille kriterier for
hvilke lande, hvortil det efter en konkret vurdering eller som følge af landets deltagelse
i bestemte konventioner er lovligt at yde lån til et moderselskab, betyder, at
det vil være svært at operere med egentlige positiv- og/eller negativ-lister, og en
sådan model vil således være svær at administrere. Den tilsigtede klarhed med den
nye regulering ville som følge heraf endvidere udeblive.
61/109