Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

kreditorer, som vi kender det fra den danske selskabslovgivning. Endvidere vil
denne afgrænsning ikke stride mod EU-retten om etableringsfrihed.
Afgrænsningen betyder imidlertid, at der fortsat vil være et forbud mod at yde lån
til moderselskaber beliggende i store lande som f.eks. USA og Japan, hvilket næppe
er holdbart set i lyset af den stigende internationalisering.
Ud fra et hensyn om bl.a. administrerbarhed samt for at undgå en vilkårlig nationalitetsafgrænsning,
som ikke er baseret på det enkelte lands selskabslovgivning,
lægges der i de konkrete forslag ikke op til en afgrænsning baseret på nationalitet.
Selskabsform
Efter den gældende selskabslovgivning er det som udgangspunkt alene danske aktie-
og anpartsselskaber, der omfattes af moderselskabsdefinitionen. Efter praksisændringen
er moderselskabsdefinitionen imidlertid udvidet til også at omfatte selskaber,
der er beliggende inden for EU/EØS, og som har en retsform svarende til
danske aktie- eller anpartsselskaber. Det vil sige, selskaber der er omfattet af EUs
1. selskabsdirektiv.
Da der lægges op til også at tillade lån til moderselskaber beliggende uden for
EU/EØS, stilles der krav om, at disse selskaber skal være omfattet af en regulering
svarende til selskaber, der er omfattet af 1. selskabsdirektiv.
Hensynet til muligheden for en hensigtsmæssig likviditetsstyring kan imidlertid
også gøres gældende i koncerner, hvor f.eks. moderselskabet har valgt at organisere
sig som en anden juridisk person end et aktie- eller anpartsselskab, som f.eks. en
erhvervsdrivende fond eller et andelsselskab med begrænset ansvar..
Det må imidlertid samlet vurderes, at hensynet til en hensigtsmæssig likviditetsstyring
i koncerner, hvor der indgår et moderselskab, som er en anden juridisk person
end et aktie- eller anpartsselskab, ikke umiddelbart opvejer hensynet til beskyttelse
af selskabsdeltagere og kreditorer i det långivende danske datterselskab. For mange
af disse selskabsformers vedkommende gælder, at de ikke er underlagt egentlig
materiel lovgivning, som beskytter kreditorer og minoritetsaktionærer. Der lægges
derfor ikke op til at tillade lån til sådanne selskaber.
Ad 2) Grænser for udlånets størrelse
Hverken den gældende eller tidligere praksis har begrænset størrelsen af udlån til
moderselskaber. Den eneste betingelse for disse lån har været, at lånet var forsvarligt.
Et argument for ikke at ændre på den gældende lovgivning kunne være, at en
regnskabsteknisk opgørelse ikke nødvendigvis giver det rigtige udtryk for størrelsen
af ”frie likvider”, som et selskab ligger inde med.
Som modsvar til en lovændring, der indebærer, at udlån til moderselskaber i samtlige
lande tillades, vil det imidlertid være naturligt at overveje forskellige modeller
for begrænsninger i udlånets størrelse.
6/109