Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

Det er således alene aktie- og anpartsselskaber, der omfattes af moderselskabsdefinitionen
i selskabslovgivningen. Uden for definitionen af moderselskaber falder således
erhvervsdrivende fonde, virksomheder med begrænset ansvar (herunder andelsselskaber
med begrænset ansvar), interessentskaber, kommanditselskaber samt øvrige
personselskaber.
I nedenstående afsnit vurderes nærmere, hvilken juridisk afgrænsning af moderselskaber
en eventuel ændring af selskabslovgivningen bør have.
Aktie- og anpartsselskaber
Styrelsens praksisændring har udvidet definitionen af moderselskaber til også at
omfatte selskaber, der er beliggende inden for EU/EØS, og som har en retsform
svarende til danske aktie- eller anpartsselskaber.
Selskaber beliggende uden for EU/EØS falder fortsat uden for definitionen af moderselskaber,
uanset om de har en retsform svarende til danske aktie- eller anpartsselskaber.
Disse selskaber betragtes i aktieselskabslovens forstand som aktionærer,
uanset at de har den i ASL § 2, stk. 2, nr. 1-5 nævnte forbindelse med et aktieselskab.
Selskaber, der er beliggende i f.eks. USA og Japan, og som har den anførte
forbindelse med et dansk aktie- eller anpartsselskab, betragtes således fortsat som
aktionærer i aktieselskabslovens forstand.
De selskaber, der med den ændrede praksis kan sidestilles med danske aktie- og
anpartsselskaber, er de selskaber, der er omfattet af EU´s 1. selskabsdirektiv
(68/151/EØF). Kendetegnende for disse selskaber er, at der stilles særlige krav til
at beskytte selskabsdeltagernes og tredjemands interesser, herunder at sikre en effektiv
beskyttelse af selskabskapitalen.
En udvidelse af adgangen til at yde lån til også at omfatte moderselskaber beliggende
uden for EU/EØS kræver en afgrænsning af, hvilke selskaber der i givet fald
vil skulle omfattes. En afgrænsning findes allerede i ASL § 147, der fastlægger
hvilke selskaber, der kan drive virksomhed gennem en filial. Det fremgår af de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, at det for EF-staters vedkommende drejer
sig om de af 1. direktiv omfattede selskabsformer, mens det for tredjelandes vedkommende
i det enkelte tilfælde må undersøges, om selskabet svarer til de selskaber,
der er omfattet af 1. selskabsdirektiv.
Tilsvarende skelner årsregnskabslovgivningen også mellem EU/EØS-selskaber og
selskaber, der er beliggende i andre lande. Det gælder f.eks. den nye årsregnskabslovs
§ 112, der omhandler, hvornår et dansk selskab kan undlade selv at udarbejde
koncernregnskab. Det fremgår her, at en modervirksomhed også kan undlade at aflægge
koncernregnskab, hvis den selv er datterselskab af en højere modervirksomhed,
der henhører under et land uden for EU/EØS. Det er dog bl.a. en betingelse, at
den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med
Rådets direktiv 1983/349/EØF eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige
med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv.
57/109