Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen. Det er endvidere et krav, at udbyttet ikke
overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber,
koncernens økonomiske stilling.
Som det fremgår, indeholder selskabslovgivningen en række bestemmelser, der
skal beskytte minoritetsaktionærer og kreditorer. Ved udbetaling/tilbagebetaling af
midler fra selskabet til aktionærerne (kapitalnedsættelse, erhvervelse af egne aktier/anparter
og udbetaling af udbytte) er således opstillet en række betingelser og
krav, der har til formål at beskytte minoritetsaktionærerne (generalforsamlingsbeslutninger/-bemyndigelse)
samt beskyttelse af kreditorerne (proklama og begrænsninger
i udbetalingerne).
Aktionærlån og moderselskabslån kan til dels sidestilles med tilbagebetaling af
midler til aktionærerne, og derfor er der ligeledes i disse situationer behov for bestemmelser,
der beskytter minoritetsaktionærer og kreditorer mod tilbagebetalinger
til (visse) aktionærer.
Dette forhold har da også i væsentlig udstrækning været baggrunden for styrelsens
fortolkning af ASL §§ 115 og 115 a. Praksisændringen i maj 2001 var derfor ikke
et udtryk for, at beskyttelseshensynene ikke længere havde samme relevans, men
var alene udtryk for indførelse af en midlertidig praksis for at undgå en krænkelse
af diskriminationsforbudet i EU-traktaten.
Selv om kravene til kreditorbeskyttelsen er harmoniseret af 2. selskabsretsdirektiv
(77/91/EØF), er den materielle koncernret (9. selskabsretsdirektiv), som bl.a. skal
yde beskyttelse af datterselskabernes kreditorer, imidlertid ikke harmoniseret. Dette
indebærer en risiko for kreditorerne i de enkelte koncernselskaber. Koncernens
midler kan eksempelvis gennem lån opspares i moderselskabet, mens koncernens
forpligtelser hviler på de enkelte datterselskaber. I den forbindelse skal det bemærkes,
at reglen i ASL § 115 a, stk. 1, ikke stiller nogle krav om vilkår for långivning
til moderselskaber, eksempelvis at moderselskabet ved hjemtagning af lånet skal
påtage sig hæftelse for datterselskabets gæld eller lignende. I tilfælde af økonomisk
sammenbrud i en koncern kan datterselskabets kreditorer ikke anlægge sag mod
moderselskabet, medmindre der foreligger et hæftelsesgennembrud. Konkursboet
efter datterselskabet kan anlægge sag mod moderselskabet, hvis låneaftalen er misligholdt,
men hvor der er tale om et udenlandsk moderselskab vil det i mange tilfælde
føre til en retssag i udlandet, hvilket kan afholde fra et sagsanlæg.
Reglerne i aktie- og anpartsselskabsloven suppleres dog af bestemmelserne i straffeloven
om svig, bedrageri, økonomisk kriminalitet m.v. Det kan dog ikke antages,
at der i disse bestemmelser er tilstrækkelige garantier til, at de opvejer det beskyttelseshensyn,
som må være i en fremtidig praksis omkring ASL § 115 a, stk. 1.
Uanset at undtagelsen til at yde lån til moderselskaber er udtryk for et ønske om at
imødekomme koncerners behov for hensigtsmæssig likviditetsstyring, er det således
fortsat styrelsens opfattelse, at det er de danske selskabsloves formål at hindre,
52/109