Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

I Norge er lån til moderselskaber tilladt. Udenlandske selskaber er ligestillet med
norske, hvis de ligger i et EU/EØS-land, der har regler om aktionærlån, der svarer
til eller er strengere end de norske regler. I praksis drejer det sig formentlig kun om
de øvrige nordiske lande samt Frankrig.
EU-ret
Etableringsfriheden indebærer selskabsretligt, at moderselskaber beliggende i andre
EU/EØS-lande skal have de samme rettigheder som indenlandske moderselskaber.
Det er som følge heraf ikke lovligt for en medlemsstat at foretage diskrimination på
baggrund af selskabernes nationalitet. Blandt de rettigheder, som tilkommer et
dansk moderselskab, er retten til lovligt at modtage lån fra dets datterselskaber.
Etableringsretten må især set i lyset af EF-domstolens praksis de seneste år få som
konsekvens, at udenlandske moderselskaber hjemmehørende i EU/EØS-lande ligeledes
lovligt skal kunne finansiere sig gennem lån fra datterselskaber registreret i
Danmark.
Det skal imidlertid i den forbindelse nævnes, at det er et fast princip i EU-retten, at
Fællesskabsrettens frihedsrettigheder, herunder etableringsretten, ikke kan anvendes
af et medlemslands statsborgere til at omgå hjemlandets nationale lovgivning,
f.eks. forbudet mod at yde lån til selskabets aktionærer. Hvorvidt der er tale om
omgåelse, må dog afklares på baggrund af en konkret vurdering. Den abstrakte
omgåelsesrisiko er ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse.
Overvejelser om ny regulering af moderselskabslån
Ved indførelse af nye regler om lån til moderselskaber er det nødvendigt at foretage
en afvejning mellem hensynet til en hensigtsmæssig likviditetsstyring i koncerner
samt hensynet til beskyttelsen af det danske selskabs minoritetsaktionærer og
kreditorer. Beskyttelsen af minoritetsaktionærer og kreditorer er et meget grundlæggende
træk i den danske selskabslovgivning, som også gælder i forbindelse med
udbetalinger fra selskabet til aktionærer.
De reguleringsmuligheder, der på denne baggrund kan tages i anvendelse, omfatter:
1) Afgrænsning af omfattede moderselskaber (nationalitet og selskabsform)
2) Begrænsninger i udlånets størrelse
3) Krav om sikkerhedsstillelse
4) Skærpelse af ledelsesansvaret
5) Krav om revisorerklæringer
6) Oplysningsforpligtelser i årsregnskabet
Ad 1) Hvilke moderselskaber bør omfattes
Nationalitet
Den nugældende praksis tillader efter praksisændringen lån til moderselskaber beliggende
inden for EU/EØS. Umiddelbart kan der argumenteres for at fastholde en
sådan afgrænsning, da selskabslovgivningen i disse lande er harmoniseret og derfor
som udgangspunkt gerne skulle tage et tilsvarende hensyn til minoritetsaktionær og
5/109