Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

?? ApS’et havde som eneste formål og aktivitet at finansiere andre selskaber i
koncernen
?? Ovenstående formål klart fremgik af selskabets vedtægter og årsregnskab
?? Formålet ikke var blevet ændret efter, at selskabet påbegyndte erhvervsmæssig
aktivitet
?? ApS’et besad den fornødne faglige ekspertise til kreditvurdering, prissætning
af udlånene m.v.
?? ApS’et havde en efter forholdene fornuftig risikospredning
?? Udlånene gennemførtes på markedsmæssige vilkår
?? ApS’et ikke var etableret med det formål at omgå forbudet mod anpartshaverlån
i anpartsselskabslovens § 49, stk. 1
Styrelsen udtalte endvidere, at såfremt der var tale om lån, som var ydet af ApS’et
som led i dets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, ville lånet være lovligt,
uanset om det blev ydet direkte eller indirekte til selskabets søsterselskaber,
udenlandske moder- eller bedstemoderselskaber.
Afgørelsen betyder, at etablering af danske finansselskaber i konkrete tilfælde kan
bevirke, at udlån til øvrige koncernselskaber, herunder udenlandske moderselskaber,
anses for at være forretningsmæssigt begrundet og sædvanligt for både selskabet
og branchen. Koncernlånene vil herefter falde uden for forbudsbestemmelsen i
ASL § 115, stk. 1.
4.4 Ledelsens ansvar
4.4.1 Erstatningsansvar
4.4.1.1 Ansvarsgrundlaget
Culpareglen – det deklaratoriske udgangspunkt
Culpareglen har gyldighed i dansk ret som almindelig erstatningsregel. Reglen indebærer,
at en skadevolder er ansvarlig for tab, der forvoldes som følge af
uforsvarlig adfærd, som kan tilregnes skadevolderen som forsætlig eller uagtsom.
I selskabslovene af 1973 blev der indsat en udtrykkelig bestemmelse om ansvar efter
culpareglen for stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd,
revisorer og granskningsmænd, jf. ASL §§ 140 og 141. Dette skete ikke for at ændre
den hidtidige retstilstand, men udelukkende for at kodificere den hidtil gældende
uskrevne ret 12 .
Begrundelsen for at kodificere den almindelige erstatningsregel for selskabernes
organer var, at en udtrykkelig bestemmelse i selskabslovene om en culpastandard
for ledelsen ville have en vis psykologisk og præventiv effekt.
Ansvarsreglerne i ASL §§ 140 og 141 er som følge heraf både efter reglernes begrundelse
og formulering en udtrykkelig lovfæstelse af den hidtil gældende retstilstand.
Bestemmelserne har således ikke betydet principielle ændringer af ansvaret
12 Betænkning nr. 362/1964 side 195f samt Betænkning nr. 540/1969 side 173f og i tilslutning
hertil Folketingstidende 1972/1973, tillæg A, spalte 4541
45/109