Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af reglerne
4.3.1 Udlån fra dansk selskab til udenlandsk moderselskab
Udlån fra et dansk datterselskab til dets moderselskab er direkte omfattet af ordlyden
i ASL § 115, stk. 1.
Der er her tale om enkeltstående transaktioner, hvor der flyttes likviditet op til moderselskabet.
Denne type lån giver sjældent anledning til fortolkningsmæssige problemer.
Lånet er således alene tilladt, såfremt det modtagende selskab er omfattet af undtagelsesbestemmelsen
i ASL § 115 a, stk. 1, og under forudsætning af, at aktieselskabslovens
bestemmelser i øvrigt er opfyldt.
4.3.2 Sædvanlige forretningsmæssige mellemværender
Forbudet mod aktionærlån gælder kun udlån af penge og værdipapirer som obligationer,
aktier, checks m.m. Fysiske genstande som biler, maskiner m.m. er ikke
omfattet af forbudet. Dette gælder dog formodentlig ikke, hvis der er tale om et lån
til eje, således at den lånte genstand ikke skal leveres tilbage. Som reglerne er udformet
i dag, er det uden betydning, om der stilles sikkerhed for lånet.
Af forarbejderne til aktieselskabsloven 8 fremgår det, at forbudet mod aktionærlån
kun gælder egentlige lån og ikke skyldforhold, der opstår som følge af kreditgivning
i almindelige forretningsmellemværender. Det er gennem flere ændringer af
aktieselskabsloven ikke fundet nødvendigt at indføre en udtrykkelig bestemmelse,
der undtager sædvanlige forretningsmæssige dispositioner fra forbudet.
Det fremgår således af bemærkningerne til ændring af aktieselskabsloven i 1982 9 ,
at lån og sikkerhedsstillelse ikke omfattes af § 115, stk. 1, hvis der er tale om dispositioner,
der er erhvervsmæssigt begrundet og er sædvanlige både for selskabet
og inden for branchen i almindelighed.
Kaution og anden form for sikkerhedsstillelse bør ifølge forarbejderne 10 ligestilles
med lån.
4.3.3 Cash-pool
Det ses i stigende omfang, at cash-pool ordninger anvendes som likviditetsstyringsredskab
inden for koncernforbundne selskaber. Et cash-pool arrangement kan variere
imellem pengeinstitutter og mellem de forskellige lande.
Et muligt koncept er, at et selskab i koncernen – ofte moderselskabet – opretter en
konto i et pengeinstitut lydende på det pågældende selskabs navn. Koncernens øvrige
selskaber kan herefter indsætte midler på kontoen, herunder anvise kontoen til
8 Bl.a. 1964-betænkning, side 129
9 Lovforslag nr. L 119, FT 1981-82, Tillæg A, side 2885
10 1964-betænkning, side 131
43/109