Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

Tabellen skal forstås således, at hvis moderselskabet er et dansk A/S, er det tilladt at yde lån til dette moderselskab samt til et bedstemoderselskab, jf. dog note 1 til tabellen, hvorimod der er forbud mod at yde lån til moderselskabets aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer samt nærstående til disse personer. Konsekvenser af den administrative praksis Modervirks. Lån til Moder Bedstemoder Aktionær Best. medlem Dir. medlem Nærtstående DK A/S + + 1 - - - - EU/EØS A/S + + 1 - - - - 3. land A/S - + + + + + DK virksomhed - + + + + + EU/EØS virksomhed - + + + + + 3. land virksomhed - + + + + + 1 Det forudsætter, at der er tale om et dansk aktie-/anpartsselskab eller et selskab beliggende inden for EU/EØS og omfattet af 1. selskabsdir. ”+” = tilladt ”-” = forbud Såfremt modervirksomheden er en dansk virksomhed med en anden juridisk retsform end et aktie-/anpartsselskab, er der forbud mod at yde lån til denne ”modervirksomhed” (DK virksomhed). Det er derimod tilladt at yde lån til et bedstemoderselskab/-virksomhed uanset dennes retsform samt til ”modervirksomhedens” aktionærer (virksomhedsdeltagere), bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer samt nærtstående til disse personer. Forskellen skyldes en ordlydsfortolkning af ASL § 115, stk. 1. I henhold til bestemmelsen er der forbud mod at yde lån til eller sikkerhed for aktionærer/anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet eller i et moderselskab til dette. Forbudet omfatter tillige personer, der står de pågældende nær. Selskaber, der ikke falder ind under styrelsens fortolkning af et moderselskab, betragtes som aktionærer. Efter ordlyden i ASL § 115, stk. 1, er der ikke forbud mod at yde lån til en aktionær/anpartshaver/virksomhedsdeltager i en aktionær, bestyrelsesmedlemmer i en aktionær eller direktionsmedlemmer i en aktionær. Nærtstående til denne personkreds falder således også uden for forbudet i bestemmelsen. Dette må betegnes som en uhensigtsmæssig praksis af flere årsager. For det første betyder det, at en aktionær i et moderselskab, der ligger uden for EU/EØS-området, må låne penge direkte fra et et dansk datterselskab, selvom moderselskabet ikke selv må, selvom reglerne om aktionær- og moderselskabslån bl.a. er begrundet i et hensyn til risikoen ved videreudlån til selvsamme aktionær. Endvidere betyder det, at aktionærlånsforbudet forholdsvist let vil kunne blive omgået ved, at et moderselskab beliggende uden for EU/EØS-området indskyder et fiktivt moderselskab beliggende uden for EU/EØS-området. 42/109
4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af reglerne 4.3.1 Udlån fra dansk selskab til udenlandsk moderselskab Udlån fra et dansk datterselskab til dets moderselskab er direkte omfattet af ordlyden i ASL § 115, stk. 1. Der er her tale om enkeltstående transaktioner, hvor der flyttes likviditet op til moderselskabet. Denne type lån giver sjældent anledning til fortolkningsmæssige problemer. Lånet er således alene tilladt, såfremt det modtagende selskab er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i ASL § 115 a, stk. 1, og under forudsætning af, at aktieselskabslovens bestemmelser i øvrigt er opfyldt. 4.3.2 Sædvanlige forretningsmæssige mellemværender Forbudet mod aktionærlån gælder kun udlån af penge og værdipapirer som obligationer, aktier, checks m.m. Fysiske genstande som biler, maskiner m.m. er ikke omfattet af forbudet. Dette gælder dog formodentlig ikke, hvis der er tale om et lån til eje, således at den lånte genstand ikke skal leveres tilbage. Som reglerne er udformet i dag, er det uden betydning, om der stilles sikkerhed for lånet. Af forarbejderne til aktieselskabsloven 8 fremgår det, at forbudet mod aktionærlån kun gælder egentlige lån og ikke skyldforhold, der opstår som følge af kreditgivning i almindelige forretningsmellemværender. Det er gennem flere ændringer af aktieselskabsloven ikke fundet nødvendigt at indføre en udtrykkelig bestemmelse, der undtager sædvanlige forretningsmæssige dispositioner fra forbudet. Det fremgår således af bemærkningerne til ændring af aktieselskabsloven i 1982 9 , at lån og sikkerhedsstillelse ikke omfattes af § 115, stk. 1, hvis der er tale om dispositioner, der er erhvervsmæssigt begrundet og er sædvanlige både for selskabet og inden for branchen i almindelighed. Kaution og anden form for sikkerhedsstillelse bør ifølge forarbejderne 10 ligestilles med lån. 4.3.3 Cash-pool Det ses i stigende omfang, at cash-pool ordninger anvendes som likviditetsstyringsredskab inden for koncernforbundne selskaber. Et cash-pool arrangement kan variere imellem pengeinstitutter og mellem de forskellige lande. Et muligt koncept er, at et selskab i koncernen – ofte moderselskabet – opretter en konto i et pengeinstitut lydende på det pågældende selskabs navn. Koncernens øvrige selskaber kan herefter indsætte midler på kontoen, herunder anvise kontoen til 8 Bl.a. 1964-betænkning, side 129 9 Lovforslag nr. L 119, FT 1981-82, Tillæg A, side 2885 10 1964-betænkning, side 131 43/109
Page 1 and 2: Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4: 5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6: I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8: En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10: På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12: Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14: under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16: Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18: Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20: skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22: Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24: Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26: De internationale privatretlige reg
Page 27 and 28: Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 29 and 30: Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31 and 32: I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33 and 34: Konventionernes regler pålægger m
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72: lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73 and 74: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76: aggrund synes det ikke at være det
Page 77 and 78: skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80: Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82: skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84: Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85 and 86: Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 87 and 88: disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90: ?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92: ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96:
medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98:
§ 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100:
7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102:
etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104:
ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106:
pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108:
videre underrettes om beslutninger
Page 109:
Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?