Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

4.2.2 Praksis fra maj 2001 På baggrund af den i indledningen omtalte sag offentliggjorde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et notat af 30. maj 2001 om styrelsens nye praksis om danske selskabers lån til udenlandske moderselskaber. Det er retningslinierne i dette notat, der ligger til grund for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens midlertidige praksis om lån til udenlandske moderselskaber. Formålet med den midlertidige praksis er at ligestille moderselskaber inden for EU/ EØS med danske moderselskaber, så de opnår de samme rettigheder. Den nye praksis får ikke betydning for selskaber registreret i lande uden for EU/EØS. Retten til at modtage lån fra danske datterselskaber gælder kun moderselskaber, som er aktieselskaber i overensstemmelse med aktieselskabsloven, eller udenlandske selskaber, der er omfattet af EU's 1. selskabsdirektiv. Dvs. selskaber, der har en retsform svarende til danske aktieselskaber. Udlån til modervirksomheder, der er kommanditselskaber, interessentskaber, erhvervsdrivende fonde m.v. er fortsat ikke tilladt. Det gælder uanset, om modervirksomheden er beliggende i Danmark eller i et hvilket som helst andet land. Desuden er lån til søsterselskaber fortsat lovlige. Den øverste ledelse i det datterselskab, der yder lånet, er fortsat ansvarlig for at overholde alle selskabslovenes bestemmelser - herunder bestemmelserne om forsvarlig formueforvaltning. Den øverste ledelse har således ansvaret for, at lånet kun ydes, hvis det er forsvarligt, hvad angår kreditrisiko, afkast og øvrige vilkår. Hvis datterselskabet yder et uforsvarligt lån, kan ledelsen blive personligt erstatningsansvarlig. Det gælder både for lån til danske og udenlandske moderselskaber. I henhold til den nye praksis vil der efter Erhvervs- og Selskabsstyrelses opfattelse være konkrete tilfælde, hvor lån til udenlandske moderselskaber kan være omfattet af forbudet mod aktionærlån. F.eks. hvis formålet med en grænseoverskridende koncernkonstruktion er at omgå forbudet mod aktionærlån. Det kan være tilfældet, hvis en dansk aktionær i et dansk selskab etablerer et holdingselskab i udlandet alene med det formål at lade det danske selskab yde holdingselskabet et lån, hvorefter midlerne ”videreudlånes” til aktionæren. Den ændrede praksis medfører også, at udlån fra et dansk datterselskab til aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktører m.v. i dets udenlandske moderselskab er forbudt i overensstemmelse med forbudet mod aktionærlån i ASL § 115, stk. 1. Dermed sikres lige behandling af udlån til aktionærer og ledelsesmedlemmer i danske og udenlandske moderselskaber. Praksis er imidlertid kun ændret i de tilfælde, hvor det udenlandske moderselskab lovligt kan modtage lån fra det danske datterselskab. Dvs. at forbudet mod aktionærlån ikke gælder lån til det udenlandske moderselskabs ledelsesmedlemmer, hvis moderselskabet er beliggende uden for EU/EØS. Igen har den øverste ledelse i det danske selskab ansvaret for, at lånet kun ydes, hvis det er forsvarligt. 40/109
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ændrede praksis har også betydning for andre bestemmelser i aktieselskabsloven, f.eks. i relation til forbudet mod selvfinansiering og forbudet mod besiddelse af egne anparter. Det skyldes Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ønske om at gennemføre en generel ligestilling af danske moderselskaber og moderselskaber beliggende inden for EU/EØS, som har en retsform svarende til danske aktieselskaber. For så vidt angår forbudet mod selvfinansiering må et dansk selskab i modsætning til tidligere ikke i henhold til den nye praksis yde lån til køb af aktier i selskabets udenlandske moderselskab, hvis moderselskabet er beliggende inden for EU/EØS. Et dansk selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller sikkerhed i forbindelse med en sådan erhvervelse. Den nye praksis har derfor som konsekvens, at selvfinansiering er forbudt i Danmark og EU/EØS, mens det er tilladt i forhold til lande, der ligger uden for dette område. 4.2.3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis i forhold til EU-retten Styrelsens midlertidige praksis betyder, at moderselskaber med hjemsted inden for EU/EØS sidestilles med danske moderselskaber. Danske datterselskaber kan som følge heraf lovligt yde lån til udenlandske moderselskaber i disse lande. Det må på denne baggrund vurderes, at den midlertidige praksis vedrørende fortolkning af ASL § 2, stk. 2 medfører, at reglen i § 115 a ikke er omfattet af de foranstaltningstyper, som TEF art. 43 finder anvendelse på. Det må som følge heraf antages, at den nye praksis er i overensstemmelse med EU-rettens krav om fri bevægelighed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forbeholder sig dog ret til i konkrete tilfælde at erklære et lån ydet fra et dansk datterselskab til et moderselskab hjemmehørende inden for EU/EØS for ulovligt i henhold til ASL §115, stk. 1, hvis formålet med den grænseoverskridende koncernkonstruktion er at omgå forbudsbestemmelsen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en dansk aktionær i et dansk selskab etablerer et holdingselskab i et andet land inden for EU/EØS, som ikke har et forbud mod aktionærlån, alene med det formål at lade det danske selskab yde holdingselskabet et lån, hvorefter midlerne udlånes til aktionæren. Et sådant forbehold er formentlig ikke i strid med EU-retten, idet EF-domstolen i sin praksis har lagt vægt på, at Fællesskabsrettens frihedsrettigheder ikke kan anvendes af et medlemslands egne statsborgere til at omgå hjemlandets egen nationale regulering, jf. Karsten Engsig Sørensen, UfR 2000B.103. 4.2.4 Uhensigtsmæssigheder ved styrelsens praksis Styrelsens praksis vedrørende moderselskabslån giver anledning til nogle utilsigtede konsekvenser i relation til låneforbudets rækkevidde, jf. nærmere nedenstående tabel. Dette var også tilfældet ved den tidligere praksis. 41/109
Page 1 and 2: Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4: 5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6: I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8: En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10: På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12: Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14: under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16: Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18: Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20: skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22: Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24: Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26: De internationale privatretlige reg
Page 27 and 28: Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 29 and 30: Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31 and 32: I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33 and 34: Konventionernes regler pålægger m
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39: Lovens definition af et moderselska
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72: lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73 and 74: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76: aggrund synes det ikke at være det
Page 77 and 78: skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80: Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82: skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84: Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85 and 86: Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 87 and 88: disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90: ?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96:
medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98:
§ 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100:
7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102:
etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104:
ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106:
pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108:
videre underrettes om beslutninger
Page 109:
Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?