Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

Dommen betød, at ethvert lån til aktionærer efterfølgende blev anset som en tilbagebetaling
af selskabskapitalen. Aktionærlån var derfor kun tilladt, hvis reglerne
om kapitalnedsættelse blev overholdt. Denne praksis blev kritiseret fra flere sider.
Bl.a. blev det anført, at den hindrede datterselskaber i at yde lån til moderselskaber
i helt fornuftige forretningsmæssige dispositioner.
Med UfR 1952.30 H ændrede Højesteret kurs. Højesteret udtalte, at et aktionærlån
ikke kunne sidestilles med en kapitalnedsættelse. Reglerne om kapitalnedsættelse
skulle derfor ikke iagttages i den konkrete sag.
På baggrund af dommen blev der i 1952 indført bestemmelser om aktionærlån i aktieselskabsloven.
Bestemmelserne betød, at det kun blev tilladt børsnoterede selskaber
at yde aktionærlån - og kun under visse betingelser.
I betænkning nr. 362 af 1964 blev det i overensstemmelse med Højesterets dom fra
1952 anerkendt, at der kan være en væsentlig forskel mellem aktionærlån og nedsættelse
af kapitalen med udlodning til aktionærerne. Det skyldes, at et selskab kun
ved nedsættelse af kapitalen giver endeligt afkald herpå.
Et totalt forbud mod aktionærlån i ikke-børsnoterede aktieselskaber blev anset for
at være for restriktivt. Det blev derfor foreslået at ligestille børsnoterede og ikkebørsnoterede
selskaber, så det generelt blev tilladt at yde aktionærlån under følgende
betingelser:
?? At lån kun blev ydet i det omfang, selskabets kapital oversteg aktiekapitalen
?? At lånet skulle godkendes af samtlige bestyrelsesmedlemmer
?? At der skulle stilles betryggende sikkerhed for lånet
Disse regler om aktionærlån var kun møntet på fysiske personer og ikke låneforhold
mellem moder- og datterselskaber. Det blev imidlertid anført i betænkningen,
at et lån fra et datterselskab til et moderselskab kunne fremtræde som et aktionærlån,
der kunne give anledning til misbrug. Da der ikke hidtil havde været konstateret
et sådant misbrug i praksis, og da denne type lån kunne være baseret på berettigede
økonomiske hensyn, mente et flertal bag betænkningen, at låneforhold mellem
moder- og datterselskaber ikke skulle være omfattet af reglerne om aktionærlån.
I betænkning nr. 540 af 1969 blev spørgsmålet om aktionærlån behandlet på ny.
Det resulterede i et forslag om at opretholde reglerne om aktionærlån som i 1964betænkningen.
Dog med den ændring, at det ikke skulle være et krav, at lån til aktionærer
skulle godkendes af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Låneforhold mellem
moder- og datterselskaber blev foreslået fortsat at være undtaget fra reglerne om
aktionærlån.
36/109