Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

Det er ikke en betingelse for anvendelsen af nr. 5, at anerkendelsen af afgørelsen hviler på en konvention. Det er derfor tilstrækkeligt, at det følger af retsreglerne i det pågældende medlemsland. Lovvalget, art. 27, nr. 4 Hvis det præjudicielle spørgsmål, der er taget stilling til, er et person-, familie- eller arveretligt spørgsmål, som efter art. 1 ikke er omfattet af Domskonventionens henholdsvis Lugano-Konventionens anvendelsesområde, kan anerkendelse af dommen ifølge art. 27, nr. 4, nægtes, hvis lovvalget ved afgørelsen af det præjudicielle spørgsmål er afgjort i strid med de internationale privatretlige regler, der gælder herom i det medlemsland, hvor anerkendelse eller fuldbyrdelse ønskes. Anerkendelse eller fuldbyrdelse kan dog ikke nægtes, hvis resultatet til trods for det forskellige lovvalg er blevet det samme, som det ville være blevet i den stat, hvor anerkendelse eller fuldbyrdelse ønskes. Den fremmede domstols kompetence, art. 28 og 59 Som tidligere nævnt kan der som udgangspunkt ikke ske prøvelse af kompetencen hos den domstol i en anden medlemsstat, der har afsagt den afgørelse, der ønskes anerkendt eller fuldbyrdet, jf. art. 28, stk. 3. Der er dog enkelte undtagelser til dette udgangspunkt. Hvis reglerne om kompetence i konventionens afsnit om forsikrings- eller forbrugersager eller om visse domstoles enekompetence i medfør af art. 16 er tilsidesat, så er der fuld prøvelsesret over for den udenlandske domstols kompetence. Endvidere følger det af art. 59, at hvis der foreligger en konvention mellem den stat, hvori der ønskes anerkendelse eller fuldbyrdelse, og en ikke-medlemsstat om ikke at anerkende afgørelser truffet ved et af de i konventionens art. 3 nævnte eksorbitante værneting, så er der fuld prøvelsesret over for kompetencespørgsmålet. Art. 59, stk. 2, begrænser dog anvendelsesområdet for undtagelsen i stk. 1, idet undtagelsen ikke gælder med hensyn til godsværneting. Lugano-Konventionen indeholder yderligere et par tilfælde, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse skal nægtes. Dette gælder for det første ifølge konventionens art. 54 b, stk. 3, i de tilfælde, hvor domfældte er bosat i et EFTA-land, og den kompetenceregel, der er anvendt i forhold til den pågældende, ikke har hjemmel i Lugano- Konventionen. Det andet tilfælde, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse skal nægtes, vedrører bestemmelsen i art 57, som findes i både Domskonventionen og i Lugano- Konventionen. Men i bestemmelsens stk. 4 indeholder Lugano-Konventionen dog en regel, som ikke er medtaget i Domskonventionen, idet det gælder, at hvor Lugano-Konventionen finder anvendelse, kan anerkendelse og fuldbyrdelse nægtes, hvis kompetencegrundlaget for den afsagte dom er en konvention, som den domfældtes bopælsland ikke er part i. 34/109
3.3 Sammenfatning Etableringsretten Reglerne i TEF art. 43 indebærer, som det fremgår af afsnit 4.1, et krav om, at udenlandske moderselskaber skal have de samme rettigheder som indenlandske moderselskaber. Det er som følge heraf ikke lovligt for en medlemsstat at foretage diskrimination på baggrund af selskabernes nationalitet. Blandt de rettigheder, et dansk selskab har, er lovligt at kunne modtage lån fra sine datterselskaber. Etableringsretten må især set i lyset af EF-domstolens praksis de seneste år få som konsekvens, at udenlandske moderselskaber hjemmehørende i EU-lande eller EFTA-lande, som har ratificeret EØS-aftalen, ligeledes lovligt skulle kunne finansiere sig gennem lån fra datterselskaber registreret i Danmark. Det er imidlertid et fast princip i EU-retten, at Fællesskabsrettens frihedsrettigheder, herunder etableringsretten, ikke kan anvendes af et medlemslands statsborgere til at omgå hjemlandets nationale lovgivning, f.eks. forbudet mod at yde lån til selskabets aktionærer. EF-Domskonventionen og Lugano-Konventionen De processuelle regler for borgerlige sager, hvor sagens parter har bopæl i forskellige medlemslande, er i EU-landene og EFTA-landene i vidt omfang harmoniseret ved EF-Domskonventionen og Lugano-Konventionen. Det er blevet gjort gældende, at en udvidelse af fortolkningen af ASL § 115 a til også at omfatte udenlandske moderselskaber vil resultere i en række internationale privatretlige problemer. Det er i særdeleshed blevet anført, at det vil blive vanskeligt at få fuldbyrdet et tilbagesøgningskrav. I henhold til både EF-Domskonventionen og Lugano-Konventionen har de stater, som er omfattet af konventionerne, som hovedregel pligt til at anerkende og fuldbyrde en anden medlemsstats retsafgørelser. Der er som følge heraf som udgangspunkt ikke de store vanskeligheder ved at få fuldbyrdet et dansk tilbagesøgningskrav mod f.eks. et moderselskab, som har hjemsted i Tyskland. 4. Dansk ret 4.1 Udviklingen i reglerne om aktionær- og moderselskabslån Den oprindelige aktieselskabslov fra 1917 indeholdt ikke bestemmelser om aktionær- og moderselskabslån. Loven blev dog fortolket som om, der var forbud mod aktionærlån. I dommen UfR 1944.598 Ø slog Landsretten fast, at et aktionærlån måtte sidestilles med en nedsættelse af aktiekapitalen. Reglerne om kapitalnedsættelse skulle derfor iagttages, for at et aktieselskab lovligt kunne yde aktionærlån. 35/109
Page 1 and 2: Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4: 5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6: I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8: En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10: På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12: Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14: under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16: Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18: Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20: skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22: Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24: Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26: De internationale privatretlige reg
Page 27 and 28: Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 29 and 30: Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31 and 32: I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 33: Konventionernes regler pålægger m
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41 and 42: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72: lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73 and 74: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76: aggrund synes det ikke at være det
Page 77 and 78: skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80: Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82: skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84: Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85 and 86:
Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 87 and 88:
disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90:
?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96:
medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98:
§ 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100:
7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102:
etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104:
ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106:
pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108:
videre underrettes om beslutninger
Page 109:
Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?