Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

Det er ikke en betingelse for anvendelsen af nr. 5, at anerkendelsen af afgørelsen
hviler på en konvention. Det er derfor tilstrækkeligt, at det følger af retsreglerne i
det pågældende medlemsland.
Lovvalget, art. 27, nr. 4
Hvis det præjudicielle spørgsmål, der er taget stilling til, er et person-, familie- eller
arveretligt spørgsmål, som efter art. 1 ikke er omfattet af Domskonventionens henholdsvis
Lugano-Konventionens anvendelsesområde, kan anerkendelse af dommen
ifølge art. 27, nr. 4, nægtes, hvis lovvalget ved afgørelsen af det præjudicielle
spørgsmål er afgjort i strid med de internationale privatretlige regler, der gælder
herom i det medlemsland, hvor anerkendelse eller fuldbyrdelse ønskes.
Anerkendelse eller fuldbyrdelse kan dog ikke nægtes, hvis resultatet til trods for
det forskellige lovvalg er blevet det samme, som det ville være blevet i den stat,
hvor anerkendelse eller fuldbyrdelse ønskes.
Den fremmede domstols kompetence, art. 28 og 59
Som tidligere nævnt kan der som udgangspunkt ikke ske prøvelse af kompetencen
hos den domstol i en anden medlemsstat, der har afsagt den afgørelse, der ønskes
anerkendt eller fuldbyrdet, jf. art. 28, stk. 3.
Der er dog enkelte undtagelser til dette udgangspunkt. Hvis reglerne om kompetence
i konventionens afsnit om forsikrings- eller forbrugersager eller om visse domstoles
enekompetence i medfør af art. 16 er tilsidesat, så er der fuld prøvelsesret
over for den udenlandske domstols kompetence.
Endvidere følger det af art. 59, at hvis der foreligger en konvention mellem den
stat, hvori der ønskes anerkendelse eller fuldbyrdelse, og en ikke-medlemsstat om
ikke at anerkende afgørelser truffet ved et af de i konventionens art. 3 nævnte eksorbitante
værneting, så er der fuld prøvelsesret over for kompetencespørgsmålet.
Art. 59, stk. 2, begrænser dog anvendelsesområdet for undtagelsen i stk. 1, idet
undtagelsen ikke gælder med hensyn til godsværneting.
Lugano-Konventionen indeholder yderligere et par tilfælde, hvor anerkendelse og
fuldbyrdelse skal nægtes. Dette gælder for det første ifølge konventionens art. 54 b,
stk. 3, i de tilfælde, hvor domfældte er bosat i et EFTA-land, og den kompetenceregel,
der er anvendt i forhold til den pågældende, ikke har hjemmel i Lugano-
Konventionen.
Det andet tilfælde, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse skal nægtes, vedrører bestemmelsen
i art 57, som findes i både Domskonventionen og i Lugano-
Konventionen. Men i bestemmelsens stk. 4 indeholder Lugano-Konventionen dog
en regel, som ikke er medtaget i Domskonventionen, idet det gælder, at hvor Lugano-Konventionen
finder anvendelse, kan anerkendelse og fuldbyrdelse nægtes, hvis
kompetencegrundlaget for den afsagte dom er en konvention, som den domfældtes
bopælsland ikke er part i.
34/109