Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

More documents

Recommendations

Info

fastslog i dens sag, 218/86, Sar Schotte GmbH/Parfums Rotchild, at filialværnetinget i art. 5, nr. 5, omfatter et datterselskab, hvis datterselskabet i det væsentlige fungerer som moderselskabets forlængede arm. Efter konventionens art. 6, nr. 1, kan sagsøgeren i en sag mod flere sagsøgte vælge værneting, hvor en af de sagsøgte har bopæl/hjemsted. Anlægges en sag således både mod det herskende selskab og det afhængige selskab, vil sagsøgeren, for eksempel en minoritetsaktionær eller en kreditor, kunne vælge det afhængige selskabs hjemsted som værneting. EF-Domskonventionen og Lugano-Konventionen bestemmer endvidere i art. 17, at værnetingsaftaler er gyldige, hvis de er indgået skriftligt eller er skriftligt bekræftede. Desuden stiller Domskonventionens bestemmelse krav om, at mindst en af parterne er bosat i et EU-land, og at aftalen giver kompetence til domstolene i det samme eller et andet EU-land. Lugano-Konventionen stiller et tilsvarende krav blot med hensyn til forbindelse til et EFTA-land. Det antages herudover, på trods af at det ikke fremgår af bestemmelsen i art. 17, at det er en betingelse, at aftalen angår retsforhold, som ikke alene har tilknytning til parternes fælles bopæl- eller hjemstedsland. 3.2.2 Lovvalg I dansk ret har det hidtil været antaget, at lovvalget, af hvilke selskabsretlige regler det enkelte selskab skal være underlagt, skal afgøres efter registreringsteorien, hvorefter et selskab reguleres efter selskabslovene i det land, hvor selskabet er registreret. Der har imidlertid ikke fundet nogen harmonisering sted af lovvalgsreglerne i den internationale selskabsret, og det er derfor ikke alle lande, som følger registreringsteorien. Nogle lande følger som tidligere nævnt hovedsædeteorien, hvor selskabet er underlagt lovgivningen i det land, som selskabets ledelse faktisk befinder sig i. Med hensyn til rækkevidden af lovvalget er det teoriens udgangspunkt, at den fastslåede lovgivning regulerer de fleste selskabsretlige forhold, herunder selskabets stiftelse, struktur, interne forhold, ledelsens erstatningsansvar, opløsning og aktionærernes eventuelle pligter og ansvar. Teorien kaldes selskabsstatutten. Spørgsmålet om selskabsstatuttens rækkevidde er dog heller ikke harmoniseret, hvilket har som konsekvens, at danske og udenlandske domstole kan nå til forskellige resultater, jf. Karsten Engsig Sørensen: ”Grænseoverskridende koncerner”, side 439 og 440. 3.2.3 Fuldbyrdelse Både EF-Domskonventionen og Lugano-Konventionen er såkaldte dobbeltkonventioner. Konventionerne regulerer således såvel medlemslandenes regler om domstolenes internationale kompetence som deres regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme. 32/109
Konventionernes regler pålægger medlemsstater en generel forpligtelse til at anerkende og fuldbyrde hinandens retsafgørelser, såfremt de ifølge art. 1 falder ind under konventionens anvendelsesområde. Konventionerne foreskriver endvidere krav til medlemslandenes fuldbyrdelsesprocedure. Domskonventionens og Lugano-Konventionens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse gælder uanset værnetingsgrundlaget. Det er som følge heraf uden betydning, om sagsøgte under den sag, der førte til den retsafgørelse, der skal anerkendes eller fuldbyrdes, var bosat i et medlemsland eller ej. De afgørelser, der ifølge konventionerne skal anerkendes og fuldbyrdes, er enhver afgørelse, som er truffet af en domstol i et medlemsland, uanset om afgørelsen betegnes dom, kendelse eller lignende. Den fremmede domstols kompetence kan kun undtagelsesvis efterprøves. Derimod antages det, at det kan prøves, om dommen er omfattet af konventionernes område, jf. Allan Philip: ”EU-IP”, side 109. Der er i nogle begrænsede tilfælde mulighed for at nægte anerkendelse eller fuldbyrdelse af en afgørelse, jf. Allan Philip: ”EU-IP”, side 109 til 116. Ordre Public-reglen, art. 27, nr. 1 Bestemmelsen medfører, at anerkendelse og fuldbyrdelse skal nægtes, hvis det vil stride mod grundlæggende retsprincipper at anerkende eller fuldbyrde afgørelsen. Artikel 27, nr. 1, kan kun anvendes i exceptionelle tilfælde. Processuelle garantier, art. 27, nr. 2 Indholdet af reglen er, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom skal nægtes, hvis stævningen i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forskriftsmæssigt forkyndt, eller hvis den ikke er blevet meddelt den udeblevne sagsøgte i så god tid, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen. Uforenelige afgørelser, art. 27, nr. 3 og 5 Efter nr. 3 kan anerkendelse og fuldbyrdelse nægtes, hvis afgørelsen er uforenelig med en afgørelse mellem de samme parter truffet i det medlemsland, hvor anerkendelsen og fuldbyrdelsen ønskes. Ifølge nr. 5 kan nægtelse endvidere ske, hvis afgørelsen er uforenelig med en tidligere afgørelse, der er truffet i en ikke-medlemsstat, og som skal anerkendes eller fuldbyrdes i den stat, hvor anerkendelse eller fuldbyrdelse ønskes. 33/109
Page 1 and 2: Analyse og forslag til ny regulerin
Page 3 and 4: 5.2.2 Afgrænsning af juridiske per
Page 5 and 6: I Norge er lån til moderselskaber
Page 7 and 8: En mulighed for begrænsning kunne
Page 9 and 10: På grund af den risikoeksponering
Page 11 and 12: Andet I forbindelse med udarbejdels
Page 13 and 14: under et udenlandsk moderselskab, h
Page 15 and 16: Skattemyndigheden kan dispensere b
Page 17 and 18: Grænserne for udbyttets størrelse
Page 19 and 20: skaber om transaktioner, hvor betal
Page 21 and 22: Lån til ledelsesmedlemmer, og i ak
Page 23 and 24: Oversigt over hovedregler i udenlan
Page 25 and 26: De internationale privatretlige reg
Page 27 and 28: Et eksempel på en bestemmelse, som
Page 29 and 30: Proportionalitet EF-domstolen foret
Page 31: I 1985 blev der nedsat en ekspertgr
Page 35 and 36: 3.3 Sammenfatning Etableringsretten
Page 37 and 38: Forslaget i 1964-betænkningen blev
Page 39 and 40: Lovens definition af et moderselska
Page 41 and 42: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens æn
Page 43 and 44: 4.3 Hvilke lån m.v. er omfattet af
Page 45 and 46: ?? ApS’et havde som eneste formå
Page 47 and 48: Aktionærlån og selvfinansiering D
Page 49 and 50: Disse bestemmelser er naturligvis e
Page 51 and 52: onærlånsbestemmelserne fremgår,
Page 53 and 54: at aktionærer og kreditorer i de i
Page 55 and 56: svensk moderselskab, statueredes de
Page 57 and 58: Det er således alene aktie- og anp
Page 59 and 60: Umiddelbart synes der således ikke
Page 61 and 62: 1) Begrænsning i retten til at teg
Page 63 and 64: delig usikkerhed for datterselskabe
Page 65 and 66: aktieselskab i Tyskland, som er mod
Page 67 and 68: Udbetalingen af udbytte er efter AS
Page 69 and 70: Hensynet til kreditorer For så vid
Page 71 and 72: lånets løbetid. Efter de nuværen
Page 73 and 74: Dette udgangspunkt fraviges dog i A
Page 75 and 76: aggrund synes det ikke at være det
Page 77 and 78: skelse af renteudgifter og en formi
Page 79 and 80: Som det fremgår ovenfor, er cash-p
Page 81 and 82: skab, uanset om det er en del af en
Page 83 and 84:
Hensynet til de kreditorer, som dat
Page 85 and 86:
Med hensyn til forbudet mod selvfin
Page 87 and 88:
disse normalt kun vil være ordinæ
Page 89 and 90:
?? Udlån begrænses til de frie re
Page 91 and 92:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 93 and 94:
ække hensyn og krav, som ledelsen
Page 95 and 96:
medlemmer. Det foreslås derfor at
Page 97 and 98:
§ 115 a, stk. 3, 2. pkt., § 115 a
Page 99 and 100:
7.2 Ingen grænser for udlån - Mod
Page 101 and 102:
etryggende i en given udlånsdispos
Page 103 and 104:
ASL § 115 b Stk. 1. Antages det i
Page 105 and 106:
pct. af aktiekapitalen. I den tilla
Page 107 and 108:
videre underrettes om beslutninger
Page 109:
Stk 3. Sikkerhedsstillelse i strid
show all

Analyse og forslag til ny regulering af lån til moderselskaber

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?